Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 7 , L 7 A , L 7 B
Offentligt
2468391_0001.png
28. oktober 2021
J.nr. 2020 - 6100
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 7
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven
(Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed va-
luta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af
transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestem-
melsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning
af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som al-
menvelgørende foreninger m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 18. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 7a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm., om den foreslåede lempelse for transfer pricing-dokumentationen kan udvides til også at omfatte transaktioner mellem koncernforbundne selskaber, hvor det ene selskab er placeret i Danmark, mens det andet selskab er placeret i et land med en højere selskabsbeskatning end i Danmark, til skatteministeren
2468391_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om den foreslåede lempelse for transfer pricing dokumentati-
onen kan udvides til også at omfatte transaktioner mellem koncernforbundne selskaber,
hvor det ene selskab er placeret i Danmark, mens det andet selskab er placeret i et land
med en højere selskabsbeskatning end i Danmark?
Svar
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 39, stk. 1, nr. 1, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 9, at transfer pricing dokumentation bl.a. vil skulle udarbejdes, når den
ene part i den kontrollerede transaktion er en udenlandsk fysisk eller juridisk person.
Dette vil gælde, uanset om selskabsskatteprocenten i selskabets hjemland er højere eller
lavere, eller om skattebasen opgøres anderledes end i Danmark.
En lempelse, således at der ikke vil skulle udarbejdes transfer pricing dokumentation ved
transaktioner med et selskab placeret i et land med en højere selskabsbeskatning end i
Danmark, vil ikke være hensigtsmæssig. Der kan således stadig være incitament til at flytte
indkomst eller aktiver til et land med en højere selskabsbeskatning. Det kan fx være tilfæl-
det, hvis det pågældende land opgør skattebasen anderledes end i Danmark eller på anden
vis har særlige favorable skatteregler.
Side 2 af 2