Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 7 Bilag 1, L 7 A Bilag 1, L 7 B Bilag 1
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (4)
J.nr. 2020-6100
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven
(Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., justering af oplysningsfristen for juridiske
personer, regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse
af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer,
justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter
ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som
almenvelgørende foreninger m.v.)
§1
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr.
1835 af 8. december 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 789 af 4. maj 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 6, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
2.
I
§ 6, stk. 2, nr. 1,
der bliver stk. 1, nr. 1, ændres
”årsregnskab, og”
til:
”årsregnskab,”.
3.
I
§ 6, stk. 2,
der bliver stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
”2)
hvilke erhvervsdrivende, der efter stk. 1, nr. 1, skal give supplerende oplysninger i
oplysningsskemaet, jf. § 5, til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for de
erhvervsdrivendes indkomstopgørelser, og”.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
4.
I
§ 12, stk. 2,
ændres ”1. februar” til: ”1. marts”.
5.
I
§ 29, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter ”eller b”: ”, eller kulbrinteskattelovens § 3”.
6.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
”4)
Fysiske personer omfattet af kulbrinteskattelovens § 3 ved opgørelsen af indkomst fra
kulbrinteskatteloven.”
7.
§ 39, stk. 1,
affattes således:
»Skattepligtige, der har kontrollerede transaktioner, jf. § 37, nr. 6, og som er omfattet af § 40, stk.
1
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
1, skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation af en sådan art, at den kan danne grundlag for
en vurdering af, om priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat i overensstemmelse
med, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige
parter, jf. dog stk. 2 og 4 og § 40. Den skriftlige dokumentation skal dog alene udarbejdes i
følgende situationer:
1) Den ene part i den kontrollerede transaktion er en udenlandsk fysisk eller juridisk person, jf. §
37, nr. 4, eller udgør et fast driftssted beliggende på Færøerne, i Grønland eller i en fremmed
stat, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
2) Den ene part i den kontrollerede transaktion beskattes efter tonnageskatteloven, medmindre
alle parterne i den kontrollerede transaktion kun beskattes efter tonnageskatteloven.
3) Den ene part i den kontrollerede transaktion beskattes efter kulbrinteskatteloven, medmindre
alle parterne i den kontrollerede transaktion kun beskattes efter kulbrinteskatteloven.
4) Den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
3, medmindre alle parterne i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 3.
5) Den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6.
6) Den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 3.«
8.
I
§ 39, stk. 4,
udgår »alene« og efter »udarbejde« indsættes »yderligere«.
9.
§ 41
ophæves.
10.
I
§ 84, nr. 5,
ændres ”og land for land-rapport” til: ”rettidigt
at indgive land for land-rapport”,
og ”at indhente revisorerklæring”
ændres til:
”rettidigt
at indgive
revisorerklæring”.
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i
lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ved § 3 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 8 A, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Told- og skatteforvaltningen kan for patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme,
fastsætte særlige regler om godkendelse, der fraviger de almindelige betingelser om antal
kontingentbetalende medlemmer, antal årlige gavegivere, gavestørrelse og årlig bruttoindtægt eller
formue.«
2.
§ 15 Q, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
2
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
3.
I
§ 15 Q, stk. 1, 6. pkt.,
der bliver 5. pkt., ændres ”1.-3. pkt.” til: ”1. og 2. pkt.”
4.
I
§ 15 Q, stk. 1,
indsættes efter 7. pkt., der bliver 6. pkt., som nyt punktum:
”Hvis helårsboligen har flere ejere, andelshavere eller lejere, fordeles bundfradraget i ejerboliger
efter ejerandel, i andelsboliger efter den pågældende andelshavers andel af boligafgiften og i
lejeboliger efter den pågældende lejers andel af lejeudgiften.”
5.
§ 15 Q, stk. 4,
affattes således:
”Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et indkomstår at anvende
både stk. 1 og 2 og § 15 P, stk. 1
og 2, på samme bolig, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i forhold
til indkomståret.
Det samlede bundfradrag opgjort efter 1. pkt. kan ikke overstige det højeste
bundfradrag opgjort efter enten
stk. 1 og 2 eller § 15 P, stk. 1 og 2.”
6.
§ 28, stk. 7, 2. pkt.,
ændres
Ӥ 2
til told-
og skatteforvaltningen” til: ”§ 2”.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomståret 2022, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 7, har virkning for indkomståret 2021, der påbegyndes den 1. januar 2021
eller senere.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 10, har virkning for overtrædelser begået fra og med den 1. januar 2022.
Stk. 5.
Lovens § 2, nr. 1, har virkning fra og med kalenderåret 2022.
Stk. 6.
§ 2, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret 2021. Skattepligtige, der er omfattet af § 2,
nr. 2-5, kan dog for indkomståret 2021 senest ved oplysningsfristens udløb vælge at opgøre den
skattepligtige indkomst uden anvendelse af ændringerne i § 2, nr. 2-5.
3
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Justering af oplysningsfristen for juridiske personer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske
situationer
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
2.6. Beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger
m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Redaktionel ændring af ligningslovens § 28, stk. 7, 2. pkt.
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det er vigtigt for regeringen, at erhvervslivet ikke pålægges unødige byrder, og virksomhederne
ikke skal bruge tid på unødvendige administrative krav eller have unødvendige omkostninger som
følge af regler, der kunne udformes eller håndhæves enklere.
Formålet med lovforslaget er for det første at gennemføre en række mindre justeringer af
skattekontrolloven, som på visse punkter har vist sig ikke at være hensigtsmæssige. For det andet at
sikre, at visse kulbrintebeskattede selskaber m.v. fremover vil kunne udarbejde deres skattemæssige
årsregnskab i fremmed valuta. For det tredje foreslås det, at der sker en tydeliggørelse af
straffebestemmelsen i skattekontrollovens § 84, nr. 5, som angår ansvar for undladelse af rettidigt at
indgive dokumentation for kontrollerede transaktioner, land for land-rapporten og revisorerklæring
om dokumentation for kontrollerede transaktioner.
Lovforslaget har derudover også til formål at lempe de administrative byrder for danske
virksomheder, som i dag er underlagt en særlig dokumentationspligt vedrørende koncerninterne
transaktioner, således at dokumentationskravet samtidig ikke går videre, end hvad der er nødvendigt
som følge af EU-retten.
Ved transaktioner mellem koncernforbundne parter skal der anvendes de priser og vilkår, som ville
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. I tilknytning hertil
er der fastsat særlige regler om oplysnings- og dokumentationspligt
– den såkaldte ”transfer pricing-
dokumentation. Denne dokumentationspligt skal give skattemyndighederne mulighed for at
kontrollere, at de interne afregningspriser er fastsat korrekt. Dette er særligt vigtigt i de situationer,
hvor der er mulighed for via de særlige afregningspriser at opnå en gunstigere skattemæssig stilling
f.eks. hvis de to parter i transaktionen beskattes efter to forskellige regelsæt.
Det foreslås derfor, at anvendelsesområdet for den særlige dokumentationspligt lempes for visse
rent nationale transaktioner, således at dokumentationspligten kun skal finde anvendelse i de
situationer, hvor forkerte afregningspriser i forbindelse med transaktionerne kan udnyttes til
skattespekulation og skatteundgåelse.
Derudover foreslås det, at denne lempelse skal have virkning samtidig med virkningstidspunktet for
de bestemmelser i lov nr. 1835 af 8. december 2020 om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i
udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved
transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af
finansielle konti m.v.), der vedrører indgivelsen af transfer pricing-dokumentationen 60 dage efter
oplysningsskemaet. Selskaber mv. skal således ikke indsende transfer pricing dokumentation for
visse rent danske transaktioner i den forbindelse.
Det foreslås desuden at skabe større klarhed over anvendelsen af reglerne ved udlejning af
helårsbolig, således at de personer, der overvejer korttidsudlejning af helårsbolig, får bedre overblik
over de skattemæssige konsekvenser ved udlejningen.
Ved lov nr. 1727 af 27. december 2018 blev reglerne for beskatning af indtægter ved udlejning af
helårsboliger en del af året eller udlejning af en del af helårsboligen ændret.
5
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Loven var en udmøntning af den delaftale af 17. maj 2018 mellem den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og
platformsøkonomien, der vedrørte nye og ændrede bundfradrag og indberetning af deleøkonomiske
indtægter.
På den baggrund foreslås en række mindre justeringer af reglerne for beskatning af indtægter ved
udlejning af helårsboliger en del af året eller udlejning af en del af helårsboligen med henblik på at
gøre regelsættet mere klart og dermed enklere at anvende for udlejerne. Med lovforslaget foreslås
en række justeringer og tilføjelser til ligningslovens § 15 Q.
Hvis en helårsbolig har flere ejere, andelshavere eller lejere, fordeles bundfradraget efter ejerandel i
ejerboliger, i lejeboliger efter den pågældende lejers andel af lejeudgiften og i andelsboliger efter
den pågældende andelshavers andel af boligafgiften.
Ved udlejning af ejer- eller leje-/andelsboliger, der udlejes både efter reglerne om langtidsudlejning
og reglerne om korttidsudlejning, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene
efter ligningslovens §§ 15 P og 15 Q i forhold til indkomståret. Det samlede bundfradrag kan ikke
overstige det højeste bundfradrag opgjort efter reglerne i ligningslovens § 15 P, stk. 1 og 2, eller §
15 Q, stk. 1, og 2.
Endeligt har lovforslaget til formål at bemyndige Skatteforvaltningen til at fastsætte lempeligere
regler for godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almennyttige eller
almenvelgørende foreninger m.v. efter ligningslovens § 8 A, således at bidragydere vil kunne få
fradragsret for gaver til foreningerne. Disse små patientforeninger har særligt vanskeligt ved at
opfylde de gældende betingelser, som bl.a. indebærer et krav om 300 kontingentbetalende
medlemmer, fordi foreningernes rekrutteringsgrundlag typisk er naturligt begrænset til de aktuelt
berørte og deres nærmeste pårørende, da de enkelte sjældne sygdomme almindeligvis er ukendte for
langt de fleste.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v.
2.1.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet,
1) hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen oplysningsskemaet
skal indeholde, herunder oplysninger til brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for
erhvervsdrivendes indkomstopgørelse,
2) udformningen af blanketter til brug ved afgivelse af oplysninger som omfattet af nr. 1, og
3) om oplysninger til Skatteforvaltningen om skattepligtig indkomst m.v. skal gives skriftligt og
underskrives eller godkendes på anden særlig måde.
Efter skattekontrollovens § 41 bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet, hvilke
oplysninger om kontrollerede transaktioner oplysningsskemaet skal indeholde.
Det følger endvidere af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 1, at Skatterådet bl.a. bistår
Skatteforvaltningen ved forvaltningen af lovgivning om skatter bortset fra lovgivning om told. Efter
skatteforvaltningsloven har Skatterådet ikke kompetence til at godkende planer og anvisninger for
ligningen, da ansvaret for ligningen alene henhører under Skatteforvaltningen.
6
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Endvidere følger det af § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1035 af 25. oktober 2005 af forretningsorden
for Skatterådet, at skatteministeren kan anmode rådet om at afgive udtalelse om spørgsmål, der i
øvrigt ikke henhører under rådet. Det kan eksempelvis være om hensigtsmæssigheden af et felt i
oplysningsskemaet.
Bestemmelserne har indholdsmæssigt i det væsentligste været gældende siden 1938 og har betydet,
at Skatterådet og skatteministeren årligt har skullet forholde sig til tekniske spørgsmål som
indkomst- og fradragsafgrænsning, feltrubricering m.v. Med digitaliseringen af oplysningsskemaet
er forelæggelserne for Skatterådet og skatteministeren om godkendelse af oplysningsskemaet
desuden indholdsmæssigt blevet vanskeliggjort, da oplysningsskemaet brugervenligt tilpasses ved
indberetning på SKAT.dk. Alt afhængig af, hvad den skattepligtige oplyser, åbnes der nye relevante
felter med nye spørgsmål. Det er derfor vanskeligt at præsentere det samlede oplysningsskema, som
viser samtlige muligheder.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Forslaget går ud på at give Skatteforvaltningen kompetence til at bestemme indholdet af
oplysningsskemaet, udformningen heraf, samt hvordan oplysningsskemaet godkendes af den
skattepligtige.
Baggrunden for forslaget er, at der er tale om en driftsopgave, som alene bør varetages af
Skatteforvaltningen. Det følger af de almindelige kompetenceregler, at Skatteforvaltningen bl.a.
udøver forvaltningen af lovgivning om skatter. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med, at
ansvaret for ligningen alene henhører under Skatteforvaltningen.
Efter forslaget beholder Skatterådet dog indstillingsretten til skatteministeren vedrørende
fastsættelse af regler for, hvilke erhvervsdrivende som skal give supplerende oplysninger i
oplysningsskemaet til brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for de erhvervsdrivendes
indkomstopgørelser.
Selv om Skatterådet og skatteministeren efter forslaget ikke længere skal godkende indholdet af
oplysningsskemaet, vil forslaget dog ikke betyde, at Skatterådet eller skatteministeren afskæres fra
at bringe spørgsmål om udformningen af oplysningsskemaet op over for Skatteforvaltningen, f.eks.
om hensigtsmæssigheden eller relevansen af et felt i oplysningsskemaet.
Da Skatterådet således bl.a. bistår Skatteforvaltningen ved forvaltningen af lovgivning om skatter,
må en sådan forvaltning efter en naturlig forståelse også omfatte udformningen af
oplysningsskemaet.
Det sker ved at ophæve § 6, stk. 1, og § 41.
2.2. Justering af oplysningsfristen for juridiske personer
2.2.1. Gældende ret
Det følger af skattekontrollovens § 12, at juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af
dødsboskatteloven skal give Skatteforvaltningen oplysninger om skattepligtig indkomst m.v. senest
6 måneder efter indkomstårets udløb.
Dog gælder det efter bestemmelsens stk. 2, at udløber indkomståret i perioden fra og med den 1.
7
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
februar til og med den 31. marts, skal oplysninger om skattepligtig indkomst gives senest den 1.
september samme år.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Forslaget går ud på at ændre ”1. februar” i
skattekontrollovens
§ 12, stk. 2, til ”1. marts”.
Baggrunden herfor er, at udløber indkomståret i perioden 1.- 28. februar, vil oplysningsfristen 1.
september være 6 måneder efter indkomstårets udløb og derfor omfattet af hovedreglen i § 12, stk.
1.
Med gennemførelsen af den nye skattekontrollov blev oplysningsfristen forlænget fra den 1. august
til den 1. september, men ved en fejl blev datoen 1. februar ikke samtidig ændret.
Forslaget har således karakter af en redaktionel ændring.
2.3. Regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige
2.3.1. Gældende ret
Det følger af skattekontrollovens § 28, at den regnskabsføring, der skal lægges til grund for en
skattemæssig opgørelse, kan foretages i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og
årsregnskabsloven. Pligtmæssige oplysninger om beløb efter skattekontrolloven til danske
skattemyndigheder skal angives i danske kroner.
Efter skattekontrollovens § 29 kan følgende skattepligtige udarbejde det skattemæssige årsregnskab
i en fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner:
1) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b.
2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.
3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer
omfattet af dødsboskatteloven ved opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig
virksomhed.
Hvis den skattepligtige har valgt at udarbejde det skattemæssige årsregnskab i en fremmed valuta,
foretages opgørelser m.v. af betydning for skatteansættelsen i den valgte fremmede valuta inden
omregningen af resultatet til danske kroner.
Skattekontrollovens § 29, stk. 1, omfatter således kun juridiske personer omfattet af skattepligt efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, fysiske personer, der er skattepligtige efter
kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven med indkomst fra
selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Personer, dødsboer og selskaber m.v., som alene er
skattepligtige til Danmark efter kulbrinteskattelovens § 3, nævnes ikke.
Efter kulbrinteskattelovens § 3 påhviler pligten til at svare skat efter kulbrinteskatteloven personer,
dødsboer samt selskaber, selvejende institutioner og foreninger m.v., som oppebærer enhver form
for indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil
knyttet virksomhed.
Retstilstanden i dag medfører en ekstra administrativ byrde for udenlandske selskaber m.v., som
alene er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 3, da de typisk udarbejder deres bogføring og
årsregnskab i udenlandsk valuta. De pågældende virksomheder leverer forskellige serviceydelser til
8
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
de olie- og gasproducerende virksomheder i den danske del af Nordsøen.
Sådanne selskaber m.v., som antalsmæssigt angår ca. 90 virksomheder, har ansøgt
Skatteforvaltningen om tilladelse til at opfylde oplysningspligten i udenlandsk valuta, men
Skatteforvaltningen har måttet afslå ansøgningerne, da selskaberne ikke er omfattet af
skattekontrollovens § 29, stk. 1, og derved ikke opfylder betingelserne i bestemmelsen.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at udenlandske selskaber m.v., som alene er omfattet af reglerne om beskatning efter
kulbrintebeskattelovens § 3, får mulighed for at oplyse til Skatteforvaltningen i fremmed valuta.
Forslaget vil herved medvirke til, at det bliver nemmere for selskaberne m.v. at oplyse og afregne
skatter korrekt.
2.4 Lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske
situationer
2.4.1. Gældende ret
Transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
opgøres til priser og vilkår, som svarer til de priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte
for tilsvarende transaktioner (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2.
Når transaktioner foretages mellem uafhængige parter med konkret modstående skattemæssige
interesser, reguleres de priser og vilkår, der fastsættes af parterne, som udgangspunkt af parternes
modstående interesser. Parterne forhandler sig frem til markedspris og vilkår på baggrund af hver
deres egne interesser, økonomiske betingelser, realistisk tilgængelige alternativer, omkostninger og
fordele ved transaktionen m.v. Sælger ønsker som udgangspunkt at sælge til den højest mulige pris,
og køber ønsker som udgangspunkt at købe til den lavest mulige pris.
Når interesseforbundne parter fastsætter priser m.v., mister de faktorer, der normalt har indflydelse
på priser og vilkår, deres betydning, og markedskræfterne sættes ud af kraft. To selskaber i samme
koncern ønsker ikke nødvendigvis at sælge dyrt eller købe billigt, når de handler med hinanden. Der
kan således være andre faktorer, som spiller ind på fastsættelsen af priser mellem
interesseforbundne parter f.eks. skatteoptimeringshensyn. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis to
koncernforbundne selskaber er undergivet forskellige skatteregler såsom forskellige skattesatser
eller forskellige opgørelsesmetoder, således at der kan være en fordel i at flytte indkomst til et af de
involverede selskaber. Det er oftest tilfældet ved transaktioner imellem koncernforbundne selskaber
i to forskellige lande. Det kan derfor ikke uden videre forudsættes, at de priser m.v., der er fastsat
mellem interesseforbundne parter, svarer til markedsprisen.
For at sikre en ensartet beskatning af transaktioner mellem interesseforbundne parter (også kaldet
kontrollerede transaktioner) og uafhængige parter er det lovgivningsmæssigt fastsat, at priser og
vilkår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal fastsættes i overensstemmelse med
armslængdeprincippet, dvs. at der skal anvendes de priser og vilkår for handelsmæssige eller
økonomiske transaktioner, som ville kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 2.
Anvendelse af armslængdeprincippet ved fastsættelse af priser og vilkår for kontrollerede
transaktioner omfatter både indenlandske og grænseoverskridende transaktioner og indebærer, at
den skattepligtige kan blive bedt om at godtgøre, at priser og vilkår for kontrollerede transaktioner
9
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
konkret er fastsat på armslængdevilkår.
Reglerne om transaktioner mellem kontrollerede parter er ud over armslængdeprincippet suppleret
af særlige regler om oplysnings- og dokumentationspligt. Frem til 2004 gjaldt oplysnings- og
dokumentationspligten kun grænseoverskridende transaktioner, jf. den dagældende bestemmelse i
skattekontrollovens § 3 B. I 2004 blev denne oplysnings- og dokumentationspligt udvidet til at være
generel og dermed også at omfatte rent indenlandske koncerninterne transaktioner, jf. lov nr. 408 af
1. juni 2005. Udvidelsen havde til formål at sikre, at reglerne om oplysnings- og
dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner ikke var i strid med EU-reglerne
vedrørende den fri etableringsret.
EU-Domstolen afsagde en række domme omhandlende denne problemstilling, jf. bl.a. dommen i
sag C-324/00, Lankhorst-Hohorst, hvor EU-Domstolen i 2002 underkendte de tyske regler om tynd
kapitalisering. EU-Domstolen konstaterede i denne sag, at de tyske regler var i strid med EU-retten,
fordi de i realiteten medførte en forskellig behandling af tyske selskaber afhængigt af, om
moderselskabet var hjemmehørende i Tyskland eller i udlandet.
Det blev i den forbindelse vurderet, at dommen kunne have betydning for den danske særlige
dokumentationspligt, som kun gjaldt for grænseoverskridende transaktioner, og som derfor i
princippet også gjorde forskel på, om virksomheden var hjemmehørende i Danmark eller et andet
land. Det kunne ikke dengang med sikkerhed siges, om hensynet til effektiv skattekontrol kunne
begrunde forskelsbehandlingen.
På baggrund af udviklingen i EU-Domstolens praksis og for at sikre, at reglerne utvivlsomt var i
overensstemmelse med EU-retten, blev det dengang vurderet hensigtsmæssigt at udvide
anvendelsesområdet for den særlige dokumentationspligt til at omfatte såvel indenlandske som
grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.
Efter skattekontrollovens § 39, stk. 1, skal skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 38 og §
40, stk. 1, udfærdige og opbevare en særlig skriftlig dokumentation for fastsættelse af priser og
vilkår for de kontrollerede transaktioner, som er omfattet af §§ 38 og 40. Dette omfatter således
både indenlandske og grænseoverskridende transaktioner i henhold til skattekontrollovens § 39, stk.
1.
Mindre virksomheder, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har under 250
beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på
under 250 mio. kr., skal i henhold til skattekontrollovens § 40 alene udarbejde en særlig skriftlig
dokumentation for kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er
hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark,
og som samtidig ikke er medlem af EU/EØS, for kontrollerede transaktioner med et fast driftssted,
der er beliggende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU/EØS, og for kontrollerede transaktioner med et
fast driftssted, der er beliggende i Danmark, hvor den skattepligtige, der opfylder betingelserne i §
40, er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU/EØS. Endvidere skal der ikke udarbejdes en
særlig skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner, som i omfang og hyppighed er
uvæsentlige, jf. skattekontrollovens § 39, stk. 2.
10
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Der skal således udarbejdes en særlig skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner
mellem de involverede parter, uanset at begge parter i den kontrollerede transaktion beskattes i
Danmark, og begge parter er undergivet almindelig dansk selskabsbeskatning.
Dokumentationspligten indebærer, at den skattepligtige skal udarbejde og opbevare en særlig
skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat, som også
benævnes ”transfer
pricing-dokumentationen”. Dokumentationen skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag
for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være
opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dokumentationen skal
udarbejdes løbende og indgives til told- og skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for
indgivelse af oplysningsskemaet, jf. skattekontrollovens §§ 11-13.
Der er senest i 2018 udstedt en bekendtgørelse om de nærmere krav til indholdet af den særlige
transfer pricing-dokumentation, jf. bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation
af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Erhvervslivet bør ikke pålægges overflødige administrative byrder. En EU-dom fra den 31. maj
2018 i sag C-382/16, Hornbach-Baumarkt AG, medfører, at det nu er vurderingen, at det ikke kan
anses for at være i strid med reglerne om forskelsbehandling i EUF-Traktaten, at den særlige
dokumentationspligt kun omfatter grænseoverskridende kontrollerede transaktioner.
Sagen C-382/16, Hornbach-Baumarkt, vedrørte fortolkningen af en tysk regel om korrektion af
indkomsten, der alene finder anvendelse for grænseoverskridende transaktioner, hvor
armslængdeprincippet ikke er overholdt. EU-Domstolen fastslog, at etableringsretten i EUF-
traktatens artikel 49 sammenholdt med bestemmelsen vedrørende ligestilling af selskaber i artikel
54 ikke er til hinder for en national lovgivning, hvor grænseoverskridende kontrollerede
transaktioner mellem koncernforbundne selskaber, der er undergivet forskellige landes
beskatningsregimer, reguleres mere restriktivt end rent nationale transaktioner. EU-Domstolen
fastslog videre, at det er den nationale domstols vurdering, om den tyske regel gør det muligt for
selskabet at bevise, at de aftalte vilkår er forretningsmæssigt begrundet.
Regler om den særlige dokumentationspligt i forbindelse med kontrollerede transaktioner er netop
begrundet i, at der vil kunne være en risiko for, at et selskab via afregningspriserne flytter overskud
til et koncernforbundet selskab i et land med en lavere og mere gunstig beskatning. Ved
udarbejdelse af den særlige skriftlige dokumentation får selskabet mulighed for at vise, at
armslængdeprincippet er overholdt.
På baggrund af ovennævnte dom foreslås det således at lempe reglerne om den særlige
dokumentationspligt for kontrollerede nationale transaktioner, således at der kun skal udarbejdes en
særlig skriftlig dokumentation for kontrollerede nationale transaktioner, hvor der vurderes at være
en særlig risiko for, at parterne vil fravige armslængdeprincippet.
Det foreslås, at der kun skal udarbejdes en særlig skriftlig dokumentation, hvor der er en risiko for
skattespekulation eller skatteundgåelse via fastsættelse af forkerte afregningspriser eller vilkår.
F.eks. hvis den ene part i den kontrollerede transaktion er udenlandsk. Det foreslås endvidere, at der
skal udarbejdes en særlig skriftlig dokumentation for transaktioner mellem danske selskaber, hvor
mindst det ene selskab beskattes efter de særlige regler i tonnageskatteloven eller
11
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
kulbrinteskatteloven eller efter de særlige regler for andelsforeninger og for andre foreninger,
selvejende institutioner m.v. i selskabsskatteloven. Også i disse situationer vil der således kunne
være en risiko for, at der via forkerte afregningspriser imellem de enkelte selskaber sker
skatteoptimering.
Ændringen medfører, at der sker en målretning af den særlige dokumentationspligt til de
kontrollerede nationale transaktioner, der sker med selskaber m.v., der er undergivet enten
udenlandsk beskatning eller en særlig dansk beskatning. Transaktioner mellem f.eks. to danske
selskaber, som begge er undergivet almindelig selskabsbeskatning, eller mellem en dansk
hovedaktionær og et dansk selskab, vil ikke længere være omfattet af den særlige skriftlige
dokumentationspligt.
Endvidere fastholdes de gældende regler for mindre virksomheder, hvor der alene skal udarbejdes
særlig skriftlig dokumentation for visse transaktioner med parter i udlandet.
Armslængdeprincippet vil fortsat gælde for kontrollerede transaktioner mellem f.eks. to danske
parter, der er underlagt samme beskatning. Forbundne parter vil derfor fortsat skulle opgøre deres
skattepligtige indkomst i overensstemmelse med armslængdeprincippet og dermed på samme
vilkår, som uafhængige parter uden fælles skattemæssige interesser ville have anvendt.
Armslængdeprincippet anvendes også internationalt som en standard for, hvordan indkomsten skal
opgøres mellem koncernforbundne selskaber. Det betyder, at det fortsat er nødvendigt ved
transaktioner mellem f.eks. to danske parter, der beskattes ens, at overveje og undersøge, hvordan to
uafhængige parter ville have behandlet tilsvarende transaktioner. I forbindelse med oplysningen af
indkomsten til Skatteforvaltningen er det således altid nødvendigt at fastsætte den indkomst, der
vedrører kontrollerede transaktioner, på samme vilkår, som uafhængige parter ville have anvendt.
Skatteforvaltningen kan således fortsat i forbindelse med en kontrol bede den skattepligtige om
dokumentation for, at en transaktion mellem interesseforbundne parter er fastsat i overensstemmelse
med armslængdeprincippet. Der er i den almindelige oplysningspligt indeholdt en pligt til efter
anmodning at indsende dokumentation for oplysningerne, således at Skatteforvaltningen kan
kontrollere, at indkomsten er i overensstemmelse med de herfor gældende regler. Efterkommes en
anmodning om indsendelse af dokumentation for, at en kontrolleret transaktion er fastsat i
overensstemmelse med armslængdeprincippet ikke, kan prisfastsættelsen foretages skønsmæssigt af
skatteforvaltningen.
Ved nationale kontrollerede transaktioner kan virksomheder således fortsat blive bedt om at
godtgøre, at priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængdevilkår. Kravet
er, at virksomheden ved en kontrol af skatteansættelsen skal afgive de oplysninger, der er
nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan vurdere, om transaktionerne er på armslængdevilkår.
Det kan især være nødvendigt, hvor transaktioner mellem danske selskaber indgår i grundlaget for
den grænseoverskridende transaktion. I sådanne situationer vil det være nødvendigt at beskrive
grundlaget for disse transaktioner mellem de danske selskaber i transfer pricing-dokumentationen
for den grænseoverskridende transaktion, som skal indgives senest 60 dage efter fristen for
indgivelse af oplysningsskemaet. Det kan f.eks. også være nødvendigt, hvis der i en koncern er
særunderskud i nogle selskaber, hvor der kan være et incitament til at forøge indtjeningen i
selskaber med særunderskud. Særunderskud er underskud i et selskab, som er opstået i selskabet,
inden selskabet blev en del af den aktuelle sambeskatning, og betyder at underskuddet kun kan
modregnes i overskud i det pågældende selskab.
12
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2.5. Justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport
2.5.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 84, nr. 5, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
undlader rettidigt at indgive den skriftlige dokumentation vedrørende kontrollerede transaktioner,
som der er pligt til at udarbejde efter § 39, og land for land-rapport, jf. §§ 48, 49 og 51, eller at
indhente revisorerklæring efter § 43.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Forslaget indeholder ændringer af skattekontrollovens § 84, nr. 5, på tre punkter.
For det første kan bestemmelsen læses således, at strafansvar efter bestemmelsen er betinget af, at
virksomheden
både
undlader rettidigt at indgive dokumentation opbevaret efter § 39
og
undlader at
indgive en land for land-rapport. Der er imidlertid ikke tale om to betingelser, som skal være
opfyldt samtidig for at straffe virksomheden. Hvis blot en af betingelserne er opfyldt, vil
virksomheden kunne ifalde straf.
For det andet kan der efter bestemmelsen straffes, hvis virksomheden undlader rettidigt at
”indhente” en
revisorerklæring efter § 43. Det er formentlig en fejl, at § 84, nr. 5, bruger ordet
”indhente”.
Det strafbare for virksomheden ligger ikke i, at den ikke indhenter en revisorerklæring,
men at den ikke indsender revisorerklæringen til Skatteforvaltningen, som Skatteforvaltningen har
pålagt virksomheden, jf. § 43, stk. 1. Indholdsmæssigt stemmer i § 43, stk. 1, og § 84, nr. 5, således
ikke overens.
Forslaget går på disse to punkter ud på at præcisere, at der kan straffes efter nr. 5, hvis
virksomheden ikke rettidigt indgiver skriftlig dokumentation
–
udarbejdet efter § 39
–
ligesom der
kan straffes, hvis virksomheden ikke rettidigt indgiver en land for land-rapport.
For det tredje går forslaget ud på at ændre ordlyden i § 84, nr. 5, så kravet om rettidighed i § 43, stk.
1, indgår i bestemmelsen.
Det sker ved at ændre ”og land for land-rapport” i bestemmelsen
til
”rettidigt
at indgive land for land-rapport” og
ændre ”indhente revisorerklæring” til ”rettidigt
at
indgive
revisorerklæring”.
2.6. Beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig
2.6.1. Gældende ret
Indkomst ved udlejning af helårsbolig skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4. Der sondres mellem, om boligen
udelukkende anvendes til udlejning, om boligen anvendes til udlejning en del af året, eller om kun
en del af boligen anvendes til udlejning.
Hvis en ejendom udelukkende anvendes til udlejning, skal der opgøres et ejendomsregnskab som
for andre udlejningsejendomme. Udlejer vil således være skattepligtig af den oppebårne lejeindtægt,
ligesom udlejer vil kunne foretage fradrag for udgifter til bl.a. vedligeholdelse af ejendommen. Der
kan også foretages skattemæssige afskrivninger på inventaret efter reglerne herom i
afskrivningsloven, hvis udlejningen er erhvervsmæssig. Der kan ikke foretages skattemæssige
afskrivninger på selve boligen. Ejere af boliger, der udlejes erhvervsmæssigt, har desuden mulighed
for at anvende virksomhedsskattelovens regler.
13
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
De særlige regler for beskatning af indtægter ved udlejning af helårsboliger omfatter indtægter ved
privat udlejning, der normalt ikke vil opfylde betingelserne for at blive anset for at være
erhvervsmæssig.
Hvis en helårsbolig anvendes til udlejning til bolig en del af året, eller kun en del af boligen udlejes
til bolig, kan udlejeren gøre brug af forskellige metoder til at opgøre den skattepligtige indkomst
vedrørende indtægt fra udlejningen.
Udlejeren af en helårsbolig, der udlejes en del af året, og udlejeren af en del af en helårsbolig kan
vælge mellem at anvende den skematiske opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 Q, stk. 1, eller
den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 Q, stk. 3.
Vælger udlejeren at anvende den skematiske opgørelsesmetode, kan der ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst foretages et bundfradrag i bruttolejeindtægten. Bundfradraget efter
ligningslovens § 15 Q udgør 29.900 kr. (2021) pr. helårsbolig, såfremt der sker indberetning af
lejeindtægten til Skatteforvaltningen. Af den reducerede lejeindtægt, der fremkommer efter
bundfradraget, kan der yderligere fradrages 40 pct.
Hvis ikke der sker indberetning, kan der foretages et bundfradrag på 11.700 kr. (2021).
Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Af den
reducerede lejeindtægt, der fremkommer efter bundfradraget, kan der yderligere fradrages 40 pct.
Når denne opgørelsesmetode anvendes, kan den skattepligtige ikke samtidig foretage fradrag for
faktiske udgifter i forbindelse med udlejningen. Bundfradraget anses for at dække samtlige udgifter
m.v., der er forbundet med udlejningen, herunder udgifter til f.eks. vand og el.
Hvis der er flere udlejere af den samme helårsbolig, der er berettiget til et bundfradrag efter reglerne
i ligningslovens § 15 Q, fremgår det ikke af de gældende regler, hvorledes bundfradraget skal
fordeles mellem udlejerne.
Ved ejerboliger sker fordelingen af bundfradraget mellem flere ejere, der er berettigede til et
bundfradrag, efter praksis ud fra udlejernes ejerandel. Skatteforvaltningen har oplysninger
vedrørende den pågældendes ejerandel, da denne oplysning også skal bruges ved beregning af
ejendomsværdiskat. Praksis har ikke taget stilling til fordelingen, når der er tale om leje- eller
andelsboliger.
Som alternativ til den skematiske metode kan udlejningsresultatet opgøres efter ligningslovens § 15
Q, stk. 3, vedrørende den regnskabsmæssige opgørelsesmetode. Denne bestemmelse giver mulighed
for, at den enkelte udlejer kan foretage et fradrag i bruttolejeindtægten for de faktiske udgifter
forbundet med udlejningen.
De udgifter, der kan trækkes fra, er de forholdsmæssige udgifter til f.eks. el, gas, vand, varme og
internet. Hvis det udlejede er møbleret, kan eventuelle vedligeholdelsesudgifter og afskrivninger på
inventaret fratrækkes. Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke fratrækkes, jf.
ligningslovens § 15 J, stk. 1 og 2. Dette gælder også andre løbende driftsudgifter, f.eks. udgifter til
forsikring af ejendommen, renovation, skorstensfejning m.v.
Skattepligtig indtægt fra en helårsbolig eller en del af en helårsbolig, der er omfattet af reglerne i
14
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
ligningslovens § 15 Q, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtiges kapitalindkomst, uanset om
udlejeren anvender den skematiske opgørelsesmetode eller den regnskabsmæssige
opgørelsesmetode.
Efter bestemmelsen i ligningslovens § 15 Q, stk. 4, skal ejere, andelshavere og lejere, der i et
indkomstår ønsker både at langtidsudleje efter reglerne i ligningslovens § 15 P og korttidsudleje
efter reglerne i ligningslovens § 15 Q, foretage en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i
forhold til den periode, hvor udlejningen finder sted. Det fremgår ikke nærmere af den gældende
bestemmelse, hvorledes den forholdsmæssige fordeling konkret skal opgøres.
Der er alene adgang til ét bundfradrag pr. bolig efter ligningslovens § 15 Q. Det vil sige, at såfremt
flere udlejere af en helårsbolig er berettiget til et bundfradrag efter ligningslovens § 15 Q, skal
bundfradraget fordeles imellem udlejerne.
Gældende ret tager ikke stilling til den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved
videreudlejning af en helårsbolig. Ligningslovens § 15 Q, stk. 1, må fortolkes således, at
videreudlejning er omfattet af reglerne om bundfradrag. Der foreligger således samme adgang til
bundfradrag, uanset om der er tale om ejeren af en helårsbolig, der udlejer via et bureau eller
deleøkonomiskplatform, der indberetter lejeindtægterne til Skatteforvaltningen, eller om der er tale
en lejer, der lejer et værelse hos ejeren i ejerboligen, der videreudlejer helårsboligen eller en del af
værelserne i helårsboligen via et bureau eller deleøkonomiskplatform, der indberetter
lejeindtægterne til Skatteforvaltningen.
Hvis der er tale om en helårsbolig, der langtidsudlejes en del af året, eller hvor der sker
langtidsudlejning af en del af boligen, kan udlejeren i stedet for at anvende reglerne i ligningslovens
§ 15 Q vælge enten at anvende den skematiske opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 P, stk. 1 og
2, eller den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i ligningslovens § 15 P, stk. 3. Reglerne gælder
for ejere, andelshavere og lejere, der udlejer hele eller en del af en helårsbolig. Ved
langtidsudlejning forstås, at udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de
samme personer i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder, jf. ligningslovens § 15 P, stk.
4.
Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Når denne
opgørelsesmetode anvendes, kan den skattepligtige ikke samtidig foretage fradrag for faktiske
udgifter i forbindelse med udlejningen.
Ejere er efter den skematiske metode skattepligtige af den del af lejeindtægten, der overstiger 1 1/3
pct. af ejendomsværdien. En ejer kan dog altid benytte et fast ikke-reguleret minimumsbundfradrag
på 24.000 kr. Den herefter fremkomne skattepligtige indkomst medregnes i den skattepligtiges
kapitalindkomst. Det betyder, at en boligejer kan have en skattefri lejeindtægt på mindst 2.000 kr.
om måneden.
Andelshavere og lejere er efter den skematiske metode skattepligtige af den del af lejeindtægten,
der overstiger et bundfradrag på 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift. Den herefter
fremkomne skattepligtige indkomst medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst.
Andelshavere sidestilles således skattemæssigt med lejere. Der er for andelshavere og lejere ikke et
fastsat minimumsbundfradrag.
15
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Udlejere af helårsboliger kan i stedet for den skematiske metode efter ligningslovens § 15 P, stk. 1
og 2, vælge den regnskabsmæssige opgørelse med fradrag for de faktiske, dokumenterede udgifter,
der er forbundet med udlejningen, jf. ligningslovens § 15 P, stk. 3.
2.6.1. Den foreslåede ordning
Med henblik på at gøre reglerne klarere og nemmere at anvende for både udlejere og
skattemyndigheder foreslås en række mindre justeringer af reglerne for beskatning af lejeindtægter
ved udlejning af helårsboliger en del af året eller udlejning af en del af helårsboligen. Formålet med
justeringerne er, at den enkelte skattepligtige får bedre overblik over de skattemæssige
konsekvenser ved udlejning.
For det første foreslås det, at hvis en helårsbolig har flere ejere, andelshavere eller lejere, der er
berettiget til bundfradrag, da fordeles bundfradraget efter ejerandele i ejerboliger, efter den
pågældende lejers andel af lejeudgiften i lejeboliger og efter den pågældende andelshavers andel af
boligafgiften i andelsboligen.
Derudover foreslås det justeret, at såfremt udlejer både benytter sig af reglerne om kort- og
langtidsudlejning efter ligningslovens § 15 Q og reglerne om langtidsudlejning efter ligningslovens
§ 15 P, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene efter ligningslovens §§
15 Q og 15 P i forhold til hele indkomståret. Det samlede bundfradrag kan ikke overstige det
højeste bundfradrag opgjort efter reglerne i enten ligningslovens § 15 P, stk. 1 og 2, eller § 15 Q,
stk. 1, og 2.
2.7. Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger
m.v.
2.7.1. Gældende ret
Efter reglerne i ligningslovens § 8 A gives der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst et
ligningsmæssigt fradrag for gaver til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. Fradraget kan højst udgøre 17.000 kr. (2021-niveau).
Fradragsretten er betinget af, at foreningen m.v. er godkendt her i landet af Skatteforvaltningen eller
er godkendt i et andet EU/EØS-land. Herudover er der fastsat en række betingelser i bestemmelsen
og i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A,
stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner
m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Betingelserne indebærer bl.a.,
at det af foreningens vedtægter skal fremgå, at formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, at
overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v., at foreningen har over 300
kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS, over 100 gavegivere årligt i EU/EØS, som hver for sig
samlet har ydet en gave på mindst 200 kr. til foreningen årligt, og over 150.000 kr. i årlig
bruttoindtægt eller formue. Fradragsretten er desuden betinget af, at foreningen m.v. indberetter de
modtagne gavebeløb.
Godkendelse efter ligningslovens § 8 A kan give adgang til andre skattemæssige begunstigelser.
F.eks. er foreninger m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, undtaget for boafgift efter
boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra g.
De gældende betingelser for godkendelse som almennyttig eller almenvelgørende forening m.v.
efter ligningslovens § 8 A indebærer, at en række mindre foreninger ikke kan godkendes, selv om
16
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
deres formål utvivlsomt har almennyttig eller almenvelgørende karakter.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at give Skatteforvaltningen adgang til at lempe betingelserne for godkendelse af små
patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende eller almennyttig efter
ligningslovens § 8 A, stk. 2.
Forslaget skal ses i lyset af, at foreningerne for sjældne sygdomme naturligt har et begrænset
rekrutteringsgrundlag, som typisk kun omfatter de aktuelt berørte og deres nærmeste pårørende.
Andre små foreninger med almennyttige og almenvelgørende formål, f.eks. i relation til klima og
miljø, har ikke samme naturlige begrænsning i rekrutteringsgrundlaget, men har reelle muligheder
for at tiltrække medlemmer fra et bredere udsnit af befolkningen, da formålet er almindelig kendt og
berører befolkningen bredt.
Sjældne sygdomme har endvidere det fællestræk, at de oftest kræver livslang sundhedsfaglig, social
og anden specialiseret indsats. Patientforeningerne for sjældne sygdomme spiller en vigtig rolle i
samspil med både sundhedsfaglige og sociale myndigheder, hvor fagpersoners kendskab til den
enkelte sygdom og følgerne heraf ofte vil være begrænset. Disse patientforeninger er derfor
afgørende for at samle viden og information om sygdommene og som facilitator af
patientuddannelse og netværksdannelse med andre mennesker i samme situation. Der kan særligt
for sjældne sygdomme være et begrænset kendskab som følge af sjældenheden, hvilket bl.a. kan
betyde, at mistanken om en sjælden sygdom først risikerer at opstå sent i sygdomsforløbet.
Patientforeningerne varetager derfor opgaver, der i princippet har de samme støtteværdige
karakteristika som patientforeninger, der opfylder de gældende krav til godkendelse efter
ligningslovens § 8 A, stk. 2.
Det foreslås at bemyndige Skatteforvaltningen til at fastsætte lempeligere regler, som gælder for
patientforeninger, der repræsenterer personer med sjældne sygdomme. Ved afgrænsningen af
sjældne sygdomme foreslås det at anvende samme forståelse af sjældne sygdomme som
Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen benytter, dvs. at forekomsten af sygdommen i Danmark
almindeligvis er under 1-2 ud af 10.000 personer.
Samlebetegnelsen ”sjældne sygdomme” omfatter en række ofte medfødte, arvelige, kroniske,
komplekse og alvorlige sygdomme eller tilstande, hvor diagnostik, behandling og rehabilitering
kræver en særlig viden, ekspertise og sagkundskab. Fællestrækket er desuden, at der oftest er behov
for livslang sundhedsfaglig, social og anden specialiseret indsats.
Det forudsættes, at en patientforening, der repræsenterer en eller flere sjældne sygdomme er åben
for alle med den pågældende sygdom, uanset alder, etnicitet osv., at patientforeningen varetager de
fælles interesser for personer med den pågældende sygdom, og at patientforeningen er
landsdækkende, medmindre det er sagligt velbegrundet, f.eks. at bosættelse sker i et eller få
geografiske områder i nærheden af en højtspecialiseret hospitalsenhed.
Godkendelse efter de lempeligere regler foreslås desuden at forudsætte, at de almindelige
betingelser for godkendelse efter ligningslovens § 8 A er opfyldt, idet det alene foreslås, at
Skatteforvaltningen kan se bort fra de almindelige betingelser om at have over 300
kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS, over 100 gavegivere årligt i EU/EØS, kravet om at den
enkelte gavegiver samlet har ydet en gave på mindst 200 kr. årligt, og en årlig bruttoindtægt eller
17
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
formue på over 150.000 kr.
Det forudsættes, at godkendelse efter de lempeligere regler er betinget af, at patientforeningen har
mindst 15 kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS. Ligeledes forudsættes det at der ikke stilles
krav om et vist antal årlige gavegivere, at gaverne har en vis størrelse, og at foreningen m.v. har en
vis årlig bruttoindtægt eller formue (egenkapital).
Formålet er på den ene side at sikre, at der reelt er tale om foreninger med et bredere formål end
varetagelse af enkeltpersoners eller familiers interesser, og på den anden side at foreningens
godkendelse ikke tilbagekaldes, hvis de få ildsjæle, der typisk driver foreningerne, og typisk selv er
pårørende, ikke i en periode har haft det mentale overskud til f.eks. at søge de offentlige
driftstilskud, som ofte er foreningernes primære indtægtskilde.
Det er tanken, at bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter
ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde,
stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land vil blive
ændret, således at der for patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme, fra den 1. januar
2022 blot vil blive stillet krav om mindst 15 kontingentbetalende medlemmer, ligesom der ikke
længere stilles krav til antallet af årlige gavegivere, gavestørrelse og årlig bruttoindtægt eller
formue.
Foreningerne forudsættes fortsat på begæring fra Skatteforvaltningen at skulle indsende sine
regnskaber m.v., og årligt indsende oplysninger om hjemstedskommune, formue, årlig
bruttoindtægt, antallet af kontingentbetalende medlemmer, antallet af gavegivere m.v., som i dag
fremgår af § 8, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1655 af 19. december 2018 om godkendelse m.v.
efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger,
fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.
Foreningerne vil endvidere skulle foretage årlig indberetning af modtagne gavebeløb efter
skatteindberetningslovens § 26.
Foreninger, der godkendes efter de foreslåede lempeligere regler, vil i øvrigt skulle behandles på
lige fod med foreninger m.v., der godkendes efter de gældende almindelige betingelser for
almenvelgørende og almennyttige foreninger m.v.
2.8. Redaktionel ændring af ligningslovens § 28, stk. 7, 2. pkt.
2.8.1. Gældende ret
Det følger af ligningslovens § 28, stk. 7, 2. pkt., om omberegning ved udnyttelse eller afståelse af
købe- eller tegningsretter efter, at der er indtrådt skattepligt, at
”Adgang
til omberegning efter 1.
pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og
skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den
senere udnyttelse eller afståelse afgives oplysninger herom til told-
og skatteforvaltningen.”
Bestemmelsen blev gennemført ved lov nr. 1555 af 19. december 2017 om ændring af en række
love i konsekvens af den nye skattekontrollov og skatteindberetningslov.
2.8.2. Den foreslåede ordning
Som det fremgår af den citerede bestemmelse ovenfor i afsnit 2.6.1.,
indgår ”til told-
og
skatteforvaltningen”
3 steder i bestemmelsen, heraf et sted for meget lige
efter ”§ 2”. Forslaget går
18
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
ud på at fjerne denne henvisning lige efter
”§ 2”.
Der er alene tale om en redaktionel ændring.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den del af lovforslaget, hvor der foreslås justeringer i ligningslovens § 15 Q, skønnes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende
foreninger m.v. vurderes at indebære et årligt mindreprovenu på ca. 1 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Lovforslagets øvrige dele har ingen økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 0,3 mio. kr. i
2022 som følge af sagsbehandling og mindre systemtilretninger.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt, og for så vidt angår de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så
enkelt og klart som muligt (princip nr. 1) og med anvendelse af eksisterende systemunderstøttelse
og -løsninger (princip nr. 6).
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den del af lovforslaget, hvor der foreslås justeringer i ligningslovens § 15 Q, skønnes ikke at have
nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der er tale om
justeringer, der alene omfatter ikke-erhvervsmæssig udlejning. De pågældende bureauer og
platforme, som skal forestå indberetningen af lejeindtægten til skattemyndighederne berøres ikke af
disse justeringer.
Forslaget om, at selskaber m.v., som alene er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 3, kan
anvende reglerne i skattekontrolloven om opgørelse i fremmed valuta, har positive økonomiske og
administrative konsekvenser for selskaberne m.v., idet disse selskaber m.v. ikke behøver at
omregne fremmed valuta i bogføringen og årsregnskab til danske kroner.
Det er ikke muligt nærmere at opgøre de positive økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet af forslaget på dette punkt.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget er det vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering
ikke er relevante.
Lovforslaget indeholder alene ændringer til den materielle skattelovgivning, hvilket ikke
umiddelbart har konsekvenser for erhvervslivets muligheder for at teste, udvikle og anvende nye
digitale teknologier og forretningsmodeller.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den del af lovforslaget, hvor der foreslås justeringer i ligningslovens § 15 Q, vil bidrage til at gøre
det lettere for de borgere, der skal opgøre den skattepligtige nettoindtægt ved udlejning af
helårsbolig efter ligningslovens § 15 P og § 15 Q.
Forslaget har derudover ingen administrative konsekvenser for borgerne.
19
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
De gældende regler om regnskabsføring i fremmed valuta kan udgøre en restriktion i strid med EU-
retten, idet der er tale om en forskelsbehandling af fysiske og juridiske personer, som alene er
skattepligtige til Danmark i henhold til kulbrinteskattelovens § 3 i forhold til andre
erhvervsdrivende omfattet af reglerne om regnskabsføring i fremmed valuta. Forslaget afhjælper
dermed en evt. forskelsbehandling.
I forhold til den del af lovforslaget som vedrører lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer
pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, så er EUF-traktatens art. 49 og 54 en del af en
række artikler, som har det overordnede sigte, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af
nationalitet, hvis forskelsbehandlingen er til ugunst for den skattepligtige og ikke kan begrundes i
saglige hensyn.
EU-Domstolen afsagde den 31. maj 2018 dom i sagen C-382/16, Hornbach-Baumarkt AG. Ved
afgørelsen fandt Domstolen, at det ikke var i strid med EUF-traktatens art. 49 og 54, at
grænseoverskridende koncerninterne transaktioner reguleres mere restriktivt end nationale
transaktioner i de tilfælde, hvor der er en god begrundelse for at regulere mere restriktivt. I den
konkrete sag var det i strid med tysk lovgivning, hvis et tysk hjemmehørende selskab gav et lån,
som ikke var på armslængdevilkår, til et koncernselskab hjemmehørende i Holland, hvorimod et
lignende lån til et tysk koncernselskab ikke ville være i strid med de tyske regler.
EU-Domstolen fastslog, at den tyske lovgivning gør det muligt for Tyskland at varetage deres
beskatningskompetence. Dette anses for at udgøre et tvingende alment hensyn, som er foreneligt
med traktaten. Den tyske lovgivning ansås desuden for at være egnet til at opnå det ønskede mål, da
den ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, for at Tyskland kan beskatte indkomst, der føres ud af
Tyskland med henblik på at nedbringe selskabers skattepligtige indkomst i Tyskland.
På baggrund af denne dom er det vurderingen, at anvendelsesområdet for dokumentationspligten
vedrørende kontrollerede transaktioner kan begrænses, således at reglerne alene omfatter
grænseoverskridende transaktioner og visse indenlandske transaktioner, og hvor der er en risiko for,
at parterne vil kunne have et incitament til at fravige armslængdeprincippet.
Lovforslaget har ikke i øvrigt EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bl -
Danmarks Almene Boliger, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, BOSAM,
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks
Lejerforeninger, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
20
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0021.png
Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening,
Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Patienter, Danske Udlejere, Datatilsynet, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, DVCA, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,
Eksportrådet, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsen
–
Område for Bedre
Regulering (OBR), Fanconi Anæmi Danmark, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Fritidshusejerne, Forsikring & Pension, FSR - danske
revisorer, Grundejernes Investeringsfond, HORESTA, IBIS, ISOBRO, Justitia, Kraka, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Multipel System Atrofi,
Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke,
Offshoreenergy.dk, SEGES, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening, Vindmølleindustrien og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Forslaget om godkendelse af
små patientforeninger for
sjældne sygdomme som
almenvelgørende foreninger
m.v. vurderes at indebære et
årligt mindreprovenu på ca. 1
mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Lovforslaget vurderes at
medføre administrative
udgifter for
Skatteforvaltningen på 0,3
mio. kr. i 2022 som følge af
sagsbehandling og mindre
systemtilretninger.
Ingen
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Forslaget om fremmed valuta
erhvervslivet
har positive økonomiske
konsekvenser for selskaber
m.v., som efter gældende
regler ikke kan oplyse i
fremmed valuta.
Vurderingen udestår for den
del af forslaget der vedrører
transfer pricing-
dokumentationen.
21
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0022.png
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om fremmed valuta
har positive administrative
konsekvenser for selskaber
m.v., som efter gældende
regler ikke kan oplyse i
fremmed valuta.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Vurderingen udestår for den
del af forslaget der vedrører
transfer pricing-
dokumentationen.
Forslaget om justeringer af
Ingen
ligningslovens § 15 Q gør det
lettere for de borgere, der skal
opgøre den skattepligtige
nettoindtægt ved udlejning af
helårsbolig efter ligningslovens
§ 15 P og § 15 Q.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
På baggrund af EU-Domstolens dom i sagen C-382/16,
Hornbach-Baurmarkt AG, er det vurderet, at
anvendelsesområdet for dokumentationspligten vedrørende
koncerninterne transaktioner kan begrænses, således at reglerne
alene omfatter grænseoverskridende transaktioner og
indenlandske transaktioner, hvor der er en risiko for, at parterne
vil kunne have et incitament til at fravige
armslængdeprincippet.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
22
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet,
1) hvilke oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen oplysningsskemaet
skal indeholde, herunder oplysninger til brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for
erhvervsdrivendes indkomstopgørelse,
2) udformningen af blanketter til brug ved afgivelse af oplysninger som omfattet af nr. 1, og
3) om oplysninger til Skatteforvaltningen om skattepligtig indkomst m.v. skal gives skriftligt og
underskrives eller godkendes på anden særlig måde.
Forslaget går ud på at ophæve skattekontrollovens
§ 6, stk. 1,
og dermed give Skatteforvaltningen
kompetence til at bestemme, hvilke oplysninger oplysningsskemaet skal indeholde, udformningen
af blanketter til brug ved afgivelse af indkomstoplysninger m.v., samt hvordan den skattepligtige
skal godkende oplysningerne til Skatteforvaltningen.
Forslaget betyder navnlig, at oplysningsskemaet ikke længere skal godkendes af skatteministeren
efter indstilling fra Skatterådet, men at Skatteforvaltningen selv fastsætter indholdet heraf.
Baggrunden for forslaget er, at fastlæggelsen af indholdet af oplysningsskemaet er en driftsopgave,
som alene bør varetages af Skatteforvaltningen på samme måde som andre driftsopgaver varetages
af Skatteforvaltningen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 1, at Skatteforvaltningen bl.a.
udøver forvaltningen af lovgivning om skatter.
Forslaget bidrager til at sikre en mere smidig og løbende godkendelsesprocedure, som ikke
tidsmæssigt er afhængig af en forudgående behandling i Skatterådet og efterfølgende
godkendelsesproces i Skatteministeriet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under afsnit 2.1.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 6, stk. 2, fastsætter skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet
regler om
1) pligten for erhvervsdrivende til inden oplysningsfristens udløb, jf. §§ 11-13, at udarbejde og
indgive til told- og skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige
grundlag for det skattemæssige årsregnskab, og
2) opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning for
opgørelsen af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, medmindre regnskabsmaterialet er
omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1-3.
Forslaget går ud på at ændre ”årsregnskab, og”
i nr. 1
til ”årsregnskab,”
i
§ 6, stk. 2,
som efter
forslaget i § 1, nr. 1, bliver stk. 1. Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der
foreslås indsat et nyt nr. 2 i stk. 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Efter skattekontrollovens § 6, stk. 2, fastsætter skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet
regler om
1) pligten for erhvervsdrivende til inden oplysningsfristens udløb, jf. §§ 11-13, at udarbejde og
23
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
indgive til told- og skatteforvaltningen et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode som grundlag for indkomstopgørelsen, herunder om det regnskabsmæssige
grundlag for det skattemæssige årsregnskab, og
2) opbevaring af det skattemæssige årsregnskab og af regnskabsmateriale, som har betydning for
opgørelsen af den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, medmindre regnskabsmaterialet er
omfattet af bogføringslovens § 10, stk. 1-3.
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, nr. 1, er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1295 af 14. november 2018 om
krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for større virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen
for større virksomheder) og bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018 om krav til det
skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre
virksomheder).
Efter mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder skal de virksomheder, som er omfattet
af bekendtgørelsen, indgive et skatteregnskab inden udløbet af fristen for indgivelse af
oplysningsskemaet. Skatteregnskabet indgives typisk sammen med oplysningsskemaet.
Efter mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder er en række nærmere opregnede
virksomheder undtaget fra kravet om indgivelse af et skatteregnskab inden oplysningsfristen. Disse
virksomheder skal i stedet afgive supplerende oplysninger i oplysningsskemaet til brug for
Skatteforvaltningens kontrol. I oplysningsskemaet skal der således gives supplerende oplysninger
om visse regnskabstal og om anvendelse af revisor. I samme bekendtgørelses § 5 er der for en
række andre virksomheder gjort den undtagelse, at de heller ikke skal give supplerende oplysninger.
Efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal virksomhederne dog indgive et skatteregnskab eller
dele heraf inden én måned.
Efter forslaget indsættes som et nyt nr. 2 i skattekontrollovens
§ 6, stk. 2,
som efter § 1, nr. 1, bliver
stk. 1, en bestemmelse, hvorefter skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætter regler
om, hvilke erhvervsdrivende, der efter stk. 1, nr. 1, skal give supplerende oplysninger i
oplysningsskemaet, jf. § 5, til brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for de
erhvervsdrivendes indkomstopgørelser.
Opgaven med at fastsætte regler om, hvilke erhvervsdrivende som efter stk. 1, nr. 1, skal give
supplerende oplysninger i oplysningsskemaet til brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget
for de erhvervsdrivendes indkomstopgørelser, er ikke af samme driftsmæssige karakter som
fastsættelsen af selve indholdet af oplysningsskemaet. Ved reglerne fastsættes det, hvilke grupper af
virksomheder, som altid skal udarbejde og indgive et skatteregnskab inden oplysningsfristens
udløb, og hvilke virksomheder, som fritages for dette arbejde, men som til gengæld skal afgive
supplerende regnskabsoplysninger i oplysningsskemaet. Forslaget går derfor ud på at sikre, at
skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fortsat kan fastsætte regler om, hvilke
erhvervsdrivende som efter stk. 1, nr. 1, skal give supplerende oplysninger i oplysningsskemaet til
brug for Skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for de erhvervsdrivendes indkomstopgørelser.
Forslaget giver også mulighed for at undtage visse virksomheder, som ikke skal indgive et
skatteregnskab, fra at give supplerende oplysninger i oplysningsskemaet.
Til nr. 4
Efter skattekontrollovens § 12, stk. 1, skal juridiske personer bortset fra dødsboer omfattet af
dødsboskatteloven give Skatteforvaltningen oplysninger om skattepligtig indkomst m.v. senest 6
24
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
måneder efter indkomstårets udløb.
Efter § 12, stk. 2, gælder det dog ikke juridiske personer, hvis indkomstår udløber i perioden fra og
med den 1. februar til og med den 31. marts. Disse juridiske personer skal give oplysninger om
indkomst til Skatteforvaltningen senest den 1. september samme år.
Forslaget går ud på at ændre ”1. februar” i
skattekontrollovens
§ 12, stk. 2,
til ”1. marts”.
Baggrunden herfor er, at udløber indkomståret i perioden den 1.- 28. februar, vil oplysningsfristen
1. september være 6 måneder efter indkomstårets udløb og derfor omfattet af § 12, stk. 1.
Med gennemførelsen af den nye skattekontrollov, blev oplysningsfristen forlænget fra den 1. august
til den 1. september, men ved en fejl blev datoen 1. februar ikke samtidig ændret.
Forslaget har karakter af en redaktionel ændring.
Til nr. 5 og 6
Efter skattekontrollovens § 29 kan følgende skattepligtige udarbejde det skattemæssige årsregnskab
i en fremmed valuta og omregne resultatet til danske kroner:
1) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a eller b.
2) Juridiske personer omfattet af fondsbeskatningslovens § 1.
3) Fysiske personer omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, og dødsboer
omfattet af dødsboskatteloven ved opgørelsen af indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig
virksomhed.
Skattekontrollovens § 29, stk. 1, omfatter således ikke selskaber m.v., som alene er skattepligtige til
Danmark efter kulbrinteskattelovens § 3.
Efter kulbrinteskattelovens § 3 påhviler pligten til at svare skat efter kulbrinteskatteloven personer,
dødsboer samt selskaber, selvejende institutioner og foreninger m.v., som oppebærer enhver form
for indkomst i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil
knyttet virksomhed.
Forslaget går ud på at lade udenlandske fysiske og juridiske personer, som alene er skattepligtige
efter kulbrintebeskattelovens § 3, være omfattet af skattekontrollovens § 29.
Forslaget i
nr. 5
går ud på i skattekontrollovens
§ 29, stk. 1, nr. 1,
at tilføje, at også juridiske
personer omfattet af kulbrinteskattelovens § 3 kan anvende reglerne om opgørelse i fremmed valuta.
Forslaget i
nr. 6
går ud på i skattekontrollovens
§ 29, stk. 1,
at indsætte et nyt
nr. 4,
hvorefter
fysiske personer omfattet af kulbrinteskattelovens § 3 også kan anvende regler om fremmed valuta
ved opgørelsen af indkomst efter kulbrinteskatteloven.
Forslaget betyder, at udenlandske fysiske og juridiske personer derved undgår at skulle omregne
bogføringen og årsregnskabet, som de typisk fører i udenlandsk valuta, til danske kroner.
Forslaget skønnes at medvirke til, at fysiske og juridiske personer nemmere kan oplyse og afregne
skatter korrekt.
25
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under afsnit 2.3.
Til nr. 7
Reglerne om oplysningspligt og den særlige skriftlige dokumentation for kontrollerede
transaktioner findes i skattekontrollovens kapitel 4. Efter skattekontrollovens § 38 skal
skattepligtige i oplysningsskemaet give Skatteforvaltningen oplysninger om art og omfang af
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, når der er tale om kontrollerede transaktioner.
Skattekontrollovens § 39 indeholder regler om den skattepligtiges pligt til at udfærdige og opbevare
særlig skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede
transaktioner. Ved kontrollerede transaktioner forstås transaktioner mellem skattepligtige, som
f.eks. er koncernforbundne, eller hvor en af parterne udøver bestemmende indflydelse over den
anden part i transaktionen.
Efter skattekontrollovens § 39 skal de skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 38 og § 40,
stk. 1, udfærdige og opbevare en særlig skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er
fastsat for de kontrollerede transaktioner, som er omfattet af §§ 38 og 40, jf. dog § 39, stk. 2 og 4.
Den særlige dokumentationspligt i § 39 omfatter således kontrollerede transaktioner mellem
skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende indflydelse,
skattepligtige der udøver bestemmende indflydelse over juridiske personer, skattepligtige der er
koncernforbundne med juridiske personer, skattepligtige der har et fast driftssted beliggende i
udlandet, skattepligtige, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark og skattepligtige, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med en
kulbrintetilknyttet virksomhed beskattet efter kulbrinteskatteloven. Den særlige skriftlig
dokumentation er også benævnt ”transfer pricing-dokumentationen”.
Bestemmende indflydelse er defineret i skattekontrollovens § 37, nr. 1, hvorefter der ved
bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der
direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse
over en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af
en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 2, af personlige aktionærer og deres
nærtstående, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 5, eller af fonde eller truster stiftet af moderselskabet
selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster
stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre
selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende
indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person
eller et dødsbo i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. En udenlandsk fysisk
eller juridisk person er defineret i skattekontrollovens § 37, nr. 4, hvorefter en udenlandsk fysisk
eller juridisk person er en person, der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en
fremmed stat, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås, juridiske personer, hvor samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse, jf.
skattekontrollovens § 37, nr. 2.
For mindre virksomheder gælder en begrænset dokumentationspligt. Mindre virksomheder skal kun
26
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
udarbejde en særlig skriftlig dokumentation efter bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om
dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner for transaktioner med parter i
lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som samtidig ikke er
medlem af EU eller EØS.
Skattepligtige, der er dokumentationspligtige efter skattekontrollovens § 40, skal udarbejde den
særlige skriftlige dokumentation løbende og den skal være af en sådan art, at den kan danne
grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med
armslængdeprincippet og dermed i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Denne vurdering bør ske under hensyntagen
til, at Skatteforvaltningen ved foretagelsen af skatteansættelsen anvender principperne
i OECD’s
retningslinjer for transfer pricing. Skatteforvaltningen kan anmode om supplerende dokumentation,
såfremt den dokumentation, som er udarbejdet af den skattepligtige, ikke skønnes at udgøre et
tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af de kontrollerede transaktioner. Hvis den skattepligtige
ikke har udarbejdet dokumentationen rettidigt, eller den udarbejdede dokumentation er mangelfuld,
kan den skattepligtige indkomst, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, ansættes
skønsmæssigt af Skatteforvaltningen. Dokumentationen kan kun anses for at være udarbejdet
rettidigt, hvis den er udarbejdet i overensstemmelse med § 39, stk. 3.
Efter reglerne i skattekontrolloven kan der endvidere pålægges bøder for afgivelse af urigtige eller
forkerte oplysninger eller ved manglende rettidig indgivelse af transfer pricing-dokumentation, jf.
bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede
transaktioner.
Det foreslås i
§ 39, stk. 1,
at skattepligtige, der har kontrollerede transaktioner, jf. § 37, nr. 6, og er
omfattet af § 40, stk. 1, skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation af en sådan art, at den
kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for kontrollerede transaktioner, er
fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog stk. 2 og 4 og § 40. Den skriftlige dokumentation skal
dog alene udarbejdes i følgende situationer:
1) Den ene part i den kontrollerede transaktion er en udenlandsk fysisk eller juridisk person, jf.
§ 37, nr. 4, eller udgør et fast driftssted beliggende på Færøerne, i Grønland eller i en
fremmed stat, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
2) Den ene part i den kontrollerede transaktion beskattes efter tonnageskatteloven, medmindre
alle parterne i den kontrollerede transaktion kun beskattes efter tonnageskatteloven.
3) Den ene part i den kontrollerede transaktion beskattes efter kulbrinteskatteloven, medmindre
alle parterne i den kontrollerede transaktion kun beskattes efter kulbrinteskatteloven.
4) Den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 3, medmindre alle parterne i den kontrollerede transaktion er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
5) Den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6.
6) Den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 3.
Med den foreslåede bestemmelse vil den særlige dokumentationspligt blive afskaffet for rent danske
nationale transaktioner med den undtagelse, at dokumentationspligten bevares for nationale
transaktioner, hvor indkomsten beskattes efter forskellige regler, og hvor der derfor kan være et
incitament til at flytte indkomst fra én skattepligtig til en anden skattepligtig, som beskattes lavere.
27
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Reglerne om oplysningspligten foreslås ikke ændret, dvs. at den skattepligtige fortsat skal give
Skatteforvaltningen oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske
transaktioner i oplysningsskemaer, når der er tale om kontrollerede transaktioner jf.
skattekontrollovens § 38.
Kvalitetskravet i § 39, stk. 1, 2. pkt., ændres heller ikke, da dokumentationen stadig skal være af en
sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for kontrollerede
transaktioner er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Kvalitetskravet er af sproglige årsager blot
indarbejdet i den gældende§ 39, stk. 1, 1. pkt., så bestemmelsen i sin helhed bliver nemmere at læse
og forstå, hvorfor hele § 39, stk. 1, foreslås nyaffattet.
Det betyder, at den skattepligtige udelukkende vil skulle udarbejde den særlige skriftlige
dokumentation for kontrollerede transaktioner, hvor den ene part er en udenlandsk fysisk eller
juridisk person, eller er et fast driftssted i udlandet, eller hvor den ene part er en udenlandsk fysisk
eller juridisk person, eller er et fast driftssted i udlandet og den anden part er et fast driftssted i
Danmark, og for transaktioner mellem to selskaber, hvor det ene selskab beskattes efter de særlige
regler i tonnageskatteloven, kulbrinteskatteloven, eller efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3
eller nr. 6, hvor det ene selskab dermed er undergivet andelsbeskatning, eller
opsamlingsbestemmelsen for foreninger m.v. eller en part er skattefritaget efter
selskabsskattelovens § 3.
Ved lovforslaget foreslås en lettelse af de administrative byrder for de selskaber, som fremadrettet
ikke vil skulle udarbejde, opbevare og indgive den særlige skriftlige dokumentation for
transaktioner mellem interesseforbundne parter. Det vil gælde transaktioner mellem selskaber, som
udelukkende er undergivet almindelig dansk selskabsbeskatning.
På baggrund af udviklingen i EU-Domstolens praksis (C-382/16, Hornbach-Baumarkt AG) anses
det ikke for at være i strid med reglerne om forskelsbehandling i EUF-Traktaten, at den særlige
dokumentationspligt kun omfatter grænseoverskridende kontrollerede transaktioner og rent
indenlandske transaktioner, hvor der er en særlig risiko for, at parterne af skattemæssige hensyn
ikke opgør indkomsten i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Efter forslaget til § 39, stk. 1, nr. 2-6, bevares den særlige dokumentationspligt for transaktioner,
hvor mindst den ene part i transaktionen beskattes efter tonnageskatteloven (dog ikke hvis alle
parter i transaktionen kun beskattes efter tonnageskatteloven), efter kulbrinteskatteloven (dog ikke
hvis alle parter i transaktionen kun beskattes efter kulbrinteskatteloven), efter reglerne for
andelsforeninger i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 2-3 og stk. 6, eller efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller en part er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3.
Dette skyldes, at der ellers
–
i en situation, hvor beskatningen sker efter forskellige regler
–
kan
være et incitament til at forøge indkomsten i det selskab, hvor der opnås den laveste, samlede
beskatning.
Efter forslaget til
§ 39, stk. 1, nr. 1,
vil der skulle udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation
for kontrollerede transaktioner, hvor mindst den ene part er en udenlandsk fysisk eller juridisk
person, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 4, eller udgør et fast driftssted beliggende på Færøerne, i
Grønland eller i en fremmed stat, herunder efter bestemmelserne i en
28
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Bestemmelsen omfatter dels den situation, hvor den udenlandske
part er skattepligtig til Danmark f.eks. som følge af, at der foreligger fast driftssted i Danmark, og
dels en skattepligtig med et fast driftssted i udlandet. Bestemmelsen omfatter herudover også den
situation, hvor begge parter er udenlandske, f.eks. et fast driftssted i Danmark af en udenlandsk
juridisk person, der har kontrollerede transaktioner med et koncernforbundet udenlandsk selskab.
Det betyder, at dokumentationspligten bevares for transaktioner, hvor den ene part er en udenlandsk
fysisk eller juridisk person, eller er et fast driftssted i udlandet. Derudover fremgår det af
skattekontrollovens § 37, stk., 1, nr. 6, litra e, at kontrollerede transaktioner dækker over
transaktioner mellem en skattepligtig, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person, og dennes
faste driftssted i Danmark, hvilket betyder, at en sådan transaktion også falder under
dokumentationspligten i
§ 39, stk. 1, nr. 1.
Efter forslaget til
§ 39, stk. 1, nr. 2,
vil der skulle udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation,
hvor den ene part i den kontrollerede transaktion beskattes efter tonnageskatteloven, dog ikke hvis
alle parter i transaktionen kun beskattes efter tonnageskatteloven. Der vil skulle udarbejdes
dokumentation, hvis den ene part i transaktionen er tonnagebeskattet, og den anden part er både
tonnage- og selskabsbeskattet, men ikke hvis begge parter kun beskattes efter tonnageskatteloven.
Det betyder, at dokumentationspligten bevares for transaktioner, hvor den ene part i transaktionen
beskattes efter tonnageskatteloven. For skibe m.v., der omfattes af tonnageskatteloven, opgøres den
skattepligtige indkomst på grundlag af nettotonnagen, jf. tonnageskattelovens § 15, og dermed ikke
på grundlag af en almindelig opgørelse af den skattepligtige indkomst. Der vil derfor kunne være et
incitament til at søge at forøge den indkomst, der omfattes af tonnageskatteloven, idet dette vil
formindske den samlede skattebetaling. Tonnageskatteordningen er en statsstøtteordning efter EU-
reglerne, som er godkendt af Europa-Kommissionen. Den skattemæssige fordel, der ligger i
tonnagebeskatningen, skal derfor være begrænset til kun at finde anvendelse på selskaber omfattet
af tonnageskatteloven for fortsat at overholde Europa-Kommissionens retningslinjer for lovlig
statsstøtte. Der skal dog ikke udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation for kontrollerede
transaktioner mellem parter, der alle beskattes efter tonnageskatteloven.
Efter forslaget til
§ 39, stk. 1, nr. 3,
vil der skulle udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation,
hvor den ene part i den kontrollerede transaktion beskattes efter kulbrinteskatteloven, dog ikke hvis
alle parter i transaktionen kun beskattes efter kulbrinteskatteloven.
Det betyder, at dokumentationspligten bevares for transaktioner, hvor den ene part i transaktionen
beskattes efter kulbrinteskatteloven. Når staten giver virksomheder lov til at efterforske og indvinde
kulbrinter (olie og gas) i undergrunden, får virksomhederne en eksklusiv ret til at udnytte
ressourcer, der tilhører staten. Konstateres der forekomster, der kan udnyttes kommercielt, vil
indtjeningen ved indvinding af olie- og gasforekomsterne, derfor kunne medføre en permanent
”overnormal” profit.
Kulbrinteskatteloven indeholder på den baggrund særlige beskatningsregler for
indkomst ved indvinding af kulbrinter. Efter disse regler sker beskatningen dels via den almindelige
selskabsskat og en tillægsselskabsskat, dels via den særlige kulbrinteskat. Selskabsskatten udgør i
alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægsselskabsskat), og kulbrinteskatten udgør 52 pct.
Selskabsskatten kan fradrages ved opgørelsen af den indkomst, hvoraf der skal svares kulbrinteskat.
For koncerner med indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven, vil der derfor kunne være et
incitament til f.eks. at søge at henføre udgifter til beskatning efter kulbrinteskatteloven eller på
29
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
anden vis minimere den indkomst, som beskattes efter kulbrinteskatteloven. På grund af den særlige
risiko for minimering af den kulbrinteskattepligtige indkomst indeholder kulbrinteskattelovens § 6
A en særlig bestemmelse vedrørende kontrollerede transaktioner, der pålægger
kulbrinteskattepligtige virksomheder at anvende markedsprisen, ikke blot ved kontrollerede
transaktioner omfattet af ligningslovens § 2, men også ved økonomiske transaktioner med f.eks.
selskaber, der er koncernforbundet med selskaber, hvormed den kulbrinteskattepligtige samarbejder
om udnyttelse af en koncession. Der skal dog ikke udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation
for kontrollerede transaktioner mellem parter, der alle beskattes efter kulbrinteskatteloven. Der vil
skulle udarbejdes transfer pricing-dokumentation, hvis den ene part i transaktionen er
kulbrintebeskattet, og den anden part er både kulbrinte- og selskabsbeskattet, men ikke hvis begge
parter i transaktionen kun beskattes efter kulbrinteskatteloven.
Efter forslaget til
§ 39, stk. 1, nr. 4,
vil der skulle udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation,
hvor den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
3, med mindre alle parterne i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3
Det betyder, at dokumentationspligten bevares for transaktioner, hvor den ene part i transaktionen
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, med mindre alle parterne i den kontrollerede
transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Den skattepligtige indkomst for
andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, opgøres som en procentdel af
foreningens formue ved indkomstårets udgang. Formuen udgør foreningens aktiver med fradrag af
foreningens passiver opgjort på grundlag af handelsværdien på opgørelsesdagen. Ved opgørelsen af
formuen ses der bort fra goodwill og lignende immaterielle rettigheder, suspensivt betingede
rettigheder, brugsrettigheder og krav på periodiske ydelser af offentlig eller privat karakter, der er
tillagt foreningen, og som ikke kan overdrages. Ved opgørelsen af formuen ses der bort fra den del
af indkomstårets overskud, der som dividende eller efterbetaling udloddes for det pågældende
indkomstår, og der ses bort fra andele i andre andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3. Andre indeståender skal behandles efter de sædvanlige regler for formueopgørelser.
Beskatningen afhænger ikke af indkomstens størrelse, og der vil derfor være et incitament til at søge
at forøge den indkomst, der kan henføres til andelsforeningen.
Efter forslaget til
§ 39, stk. 1, nr. 5,
vil der skulle udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation,
hvor den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6.
Det betyder, at dokumentationspligten bevares for transaktioner, hvor den ene part i transaktionen
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreninger, selvejende institutter m.v., der er
selvstændige skattesubjekter, men ikke omfattet af fondsbeskatningsloven, selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1-5c, eller fritaget fra skattepligten i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, er
omfattet af opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Efter denne
bestemmelse er foreninger m.v. alene skattepligtige af erhvervsmæssig indkomst. Foreninger m.v.
har således et incitament til at søge at mindske den indkomst, der kan henføres til den skattepligtige
del.
Efter forslaget til
§ 39, stk. 1, nr. 6,
vil der skulle udarbejdes den særlige skriftlige dokumentation,
hvor den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 3,
medmindre alle parterne i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabsskattelovens § 3.
30
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Selskabsskattelovens § 3 er en oplistning af en række selskaber, foreninger og institutioner, som er
fritaget fra skattepligt. Der vil derfor kunne være et incitament til f.eks. at søge at henføre udgifter
til det skattefritagne selskab eller på anden vis minimere den indkomst, som beskattes efter andre
regler.
Der findes andre situationer, hvor selskaber i en koncern beskattes efter forskellige regler, f.eks. en
koncern, hvor der både er selskaber beskattet efter de almindelige regler i selskabsskatteloven og
fonde, der også opgør deres skattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven, men som har
mulighed for fradrag for udlodninger og hensættelser. I en sådan situation vil Skatteforvaltningen
efter en konkret vurdering
–
i forbindelse med en kontrol
–
kunne anmode om dokumentation, jf.
nærmere herom nedenfor.
Som nævnt gælder armslængdeprincippet fortsat for de nationale kontrollerede transaktioner,
hvorfor de forbundne parter fortsat skal opgøre deres skattepligtige indkomst i overensstemmelse
med armslængdeprincippet. Skatteforvaltningen kan endvidere - i forbindelse med ligning og
revision - bede den skattepligtige om dokumentation for, at en transaktion mellem
interesseforbundne parter er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. I forhold til
nationale kontrollerede transaktioner kan virksomheden således blive bedt om at dokumentere, at
priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat på armslængdevilkår, herunder at
udarbejde materiale på forespørgsel fra Skatteforvaltningen. Kravet er, at virksomheden ved en
kontrol skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan vurdere, om
transaktionerne er armslængde.
Det kan f.eks. være nødvendigt med nærmere dokumentation, hvis der i en koncern er
særunderskud i nogle selskaber, hvor der kan være et incitament til at forøge indtjeningen i de
selskaber, der har særunderskud. Særunderskud er underskud i et selskab, som er opstået i selskabet,
inden selskabet blev en del af den aktuelle sambeskatning. Dette underskud kan kun modregnes i
overskud i det selskab, hvor underskuddet er opstået, og kan ikke modregnes ved den aktuelle
sambeskatning. I sådanne situationer, hvor der er særunderskud i en koncern, kan
Skatteforvaltningen spørge nærmere ind til opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende de
kontrollerede transaktioner med henblik på at give selskaberne mulighed for at fremlægge det
udarbejdede grundlag, som viser, at transaktionerne er fastsat i overensstemmelse med
armslængdeprincippet.
Der kan også være andre situationer f.eks. ved overdragelse af immaterielle aktiver, der kan
afskrives af køber over syv år, hvor koncernen kan have en skattemæssig interesse i at fastsætte
prisen lavere end markedsprisen.
Herudover kan der være situationer, hvor transaktioner mellem danske selskaber indgår i grundlaget
for den grænseoverskridende transaktion. I sådanne situationer vil det være nødvendigt at beskrive
grundlaget for disse transaktioner mellem de danske selskaber i transfer pricing-dokumentationen
for den grænseoverskridende transaktion, som skal indgives senest 60 dage efter fristen for
indgivelse af oplysningsskemaet. Dokumentationspligten i denne situation skyldes dels, at det er
nødvendigt at sikre, at Skatteforvaltningen har et fuldstændigt grundlag til at vurdere om priser og
vilkår for de grænseoverskridende transaktioner, er fastsat i overensstemmelse med
armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, dels imødegås også anvendelsen af såkaldte
”mellemfaktureringsselskaber”.
31
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Ved mellemfaktureringsselskaber forstås kontrollerede selskaber, hvis eneste formål er at virke som
mellemled i en international omfordeling af indkomst. En del af moderselskabets avance overføres
til det kontrollerede selskab i udlandet gennem en mellemfakturering. Mellemfaktureringen er ofte
kendetegnet ved, at mellemfaktureringen og den heraf følgende indkomstdannelse er sket til
selskaber beliggende i skattelylande, uden at der har været en tilsvarende økonomisk aktivitet i
mellemfaktureringsselskabet. Der har alene foreligget bogholderimæssige dispositioner, idet
omsætningen i virkeligheden er blevet udvekslet direkte mellem det danske selskab og de
udenlandske samhandelspartnere.
Forpligtelsen til i transfer pricing-dokumentationen at dokumentere de indenlandske transaktioner,
som indgår i grundlaget for en transaktion med en udenlandsk part, vil gælde, uanset at de enkelte
danske selskaber ikke har transaktioner med udenlandske parter. Det kan f.eks. være i en situation,
hvor en salgspris for et produkt fra et dansk selskab til et udenlandsk selskab skal fastsættes ved
hjælp af en cost plus-metode, og der i kostbasen i det danske selskab indgår ydelser leveret fra
koncernforbundne selskaber. Det kan også være i en situation, hvor der i en ydelse leveret fra et
dansk selskab til et udenlandsk selskab indgår brug af immaterielle aktiver, og disse aktiver ligger i
et andet koncernforbundet dansk selskab. I denne situation vil der, uanset hvilken metode som
anvendes, skulle tages højde for brugen af de immaterielle aktiver.
Kravet om, at der i et dansk selskabs transfer pricing-dokumentation skal indgå dokumentation for
eventuelle bidrag fra andre koncernselskaber, gælder i øvrigt tilsvarende, når disse bidrag leveres
fra koncernforbundne selskaber i udlandet.
Til slut skal nævnes transaktioner mellem hovedaktionærer og deres selskaber, der ofte vil være
mindre virksomheder. I mange tilfælde vil disse parter derfor allerede i dag alene skulle udarbejde
en særlig skriftlig dokumentation for kontrollerede transaktioner med parter i lande, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som samtidig ikke er medlem af EU eller
EØS, jf. skattekontrollovens § 40. Armslængdeprincippet finder dog tilsvarende anvendelse, idet
der også mellem disse parter er fælles skattemæssige interesser. Skatteforvaltningen kan således
spørge nærmere ind til opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede
transaktioner med henblik på at give hovedaktionærer og selskaber mulighed for at godtgøre, at
transaktionerne er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Til nr. 8
Reglerne om oplysningspligt og den særlige skriftlige dokumentation for kontrollerede
transaktioner findes i skattekontrollovens kapitel 4. Efter skattekontrollovens § 38 skal
skattepligtige i oplysningsskemaet give Skatteforvaltningen oplysninger om art og omfang af
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, når der er tale om kontrollerede transaktioner.
Skattekontrollovens § 39 indeholder regler om den skattepligtiges pligt til at udfærdige og opbevare
særlig skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede
transaktioner. Ved kontrollerede transaktioner forstås transaktioner mellem skattepligtige, som
f.eks. er koncernforbundne, eller hvor en af parterne udøver bestemmende indflydelse over den
anden part i transaktionen.
Efter skattekontrollovens § 39 skal de skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 38 og § 40,
stk. 1, udfærdige og opbevare en særlig skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er
fastsat for de kontrollerede transaktioner, som er omfattet af §§ 38 og 40, jf. dog stk. 2 og 4. Den
32
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
særlige dokumentationspligt i § 39 omfatter således kontrollerede transaktioner mellem
skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver bestemmende indflydelse,
skattepligtige der udøver bestemmende indflydelse over juridiske personer, skattepligtige der er
koncernforbundne med juridiske personer, skattepligtige der har et fast driftssted beliggende i
udlandet, skattepligtige, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i
Danmark og skattepligtige, der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med en
kulbrintetilknyttet virksomhed beskattet efter kulbrinteskatteloven. Den særlige skriftlige
dokumentation er også benævnt ”transfer pricing-dokumentationen”.
Bestemmende indflydelse er defineret i skattekontrollovens § 37, nr. 1, hvorefter der ved
bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der
direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse
over en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af
en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af
koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 2, af personlige aktionærer og deres
nærtstående, jf. skattekontrollovens § 37, nr. 5, eller af fonde eller truster stiftet af moderselskabet
selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster
stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre
selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende
indflydelse. Endvidere medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person
eller et dødsbo i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den
skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. En udenlandsk fysisk
eller juridisk person er defineret i skattekontrollovens § 37, nr. 4, hvorefter en udenlandsk fysisk
eller juridisk person er en person, der er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en
fremmed stat, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ved
koncernforbundne juridiske personer forstås, juridiske personer, hvor samme kreds af
selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse, jf.
skattekontrollovens § 37, nr. 2.
For mindre virksomheder gælder en begrænset dokumentationspligt, idet der alene skal udarbejdes
en særlig skriftlig dokumentation efter bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om
dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner for transaktioner med parter i
lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og som samtidig ikke er
medlem af EU eller EØS.
Den særlige skriftlige dokumentation skal udarbejdes løbende og være af en sådan art, at den kan
danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med
armslængdeprincippet og dermed i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Denne vurdering bør ske under hensyntagen
til, at Skatteforvaltningen ved foretagelsen af skatteansættelsen anvender principperne i OECD’s
retningslinjer for transfer pricing. Skatteforvaltningen kan anmode om supplerende dokumentation,
såfremt den dokumentation, som er udarbejdet af den skattepligtige, ikke skønnes at udgøre et
tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af de kontrollerede transaktioner. Hvis den skattepligtige
ikke har udarbejdet dokumentationen rettidigt, eller den udarbejdede dokumentation er mangelfuld,
kan den skattepligtige indkomst, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, ansættes
skønsmæssigt. Dokumentationen kan kun anses for at være udarbejdet rettidigt, hvis den er
udarbejdet og indgivet i overensstemmelse med § 39, stk. 3.
33
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Efter reglerne i skattekontrolloven kan der endvidere pålægges bøder for afgivelse af urigtige eller
forkerte oplysninger eller ved manglende rettidig indgivelse af transfer pricing-dokumentation, jf.
bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede
transaktioner.
Det fremgår af skattekontrollovens § 39, stk. 4, at den skattepligtige alene skal udarbejde skriftlig
dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder herom.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter en frist for indsendelsen heraf. Fristen kan ikke være på
mindre end 60 dage.
Af bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen af
kontrollerede transaktioner fremgår det af § 5, stk. 2, nr. 10, at der i den landespecifikke
dokumentation for hver kategori af kontrollerede transaktioner, som den skattepligtige er involveret
i, skal afgives information i form af en liste og tilhørende beskrivelse af de udvalgte
sammenlignelige transaktioner (interne og eksterne) og information om de finansielle indikatorer
for de uafhængige virksomheder, som er benyttet ved transfer pricing-analysen, herunder en
beskrivelse af udsøgningsprocessen og kilden til den anvendte information. Dette dækker blandt
andet over databaseundersøgelser foretaget i f.eks. databasen Orbis.
Der foreligger dermed et dokumentationskrav om, at der i transfer pricing-dokumentationen
udarbejdes en databaseundersøgelse, såfremt den anvendte transfer pricing-metode og de udvalgte
sammenlignelige transaktioner nødvendiggør dette, førend transfer pricing-analysen i transfer
pricing-dokumentationen er af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om
priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. ligningslovens § 2.
Det foreslås derfor i skattekontrollovens
§ 39, stk. 4,
at ordet ”alene” udgår og at der efter
”udarbejde” indsættes ”yderligere”. Dette gøres for at præcisere bestemmelsen, så det er tydeligt, at
§ 39, stk. 4, vedrører yderligere skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser, end de
databaseundersøgelser, der er påkrævet i henhold til bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018
om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Dermed præciseres det, at §
39, stk. 4, omhandler tilfælde, hvor der skal udarbejdes yderligere skriftlig dokumentation i form af
databaseundersøgelser, end hvor en i transfer pricing-dokumentationen valgt transfer pricing-
metode nødvendiggør anvendelsen af en databaseundersøgelse for at kunne leve op til
dokumentationskravene.
Denne præcisering er også i overensstemmelse med Højesterets afgørelse i SKM2021.251.HR, hvor
Højesteret fandt, at en transfer pricing-dokumentation, der ikke indeholdte en tilstrækkelig
sammenlignelighedsanalyse, medførte, at dokumentationen var mangelfuld. Højesteret tiltrådte
herefter den af skattemyndighederne udarbejdede databaseundersøgelse i forbindelse med
armslængdevurderingen af de kontrollerede transaktioner.
Hvorvidt en databaseundersøgelse er nødvendig, for at gøre transfer pricing-dokumentationen af en
sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med armslængdeprincippet, skal vurderes efter den seneste version
af OECD’s
retningslinjer for transfer pricing.
Til nr. 9
34
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Efter skattekontrollovens § 41 bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet, hvilke
oplysninger om kontrollerede transaktioner oplysningsskemaet skal indeholde.
Forslaget går ud på at gøre Skatteforvaltningen enekompetent til at godkende, hvilke oplysninger
om kontrollerede transaktioner oplysningsskemaet skal indeholde.
Det forslås at ophæve skattekontrollovens
§ 41.
Baggrunden for forslaget er, at opgaven at fastlægge indholdet af oplysningsskemaet vurderes at
være en driftsopgave, som bør ligge hos Skatteforvaltningen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor under afsnit 2.1 samt bemærkningerne til §
1, nr. 1.
Til nr. 10
Efter skattekontrollovens § 84, stk. 1, nr. 5, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft
uagtsomt undlader rettidigt at indgive den skriftlige dokumentation vedrørende kontrollerede
transaktioner, som der er pligt til at udarbejde efter § 39, og land for land-rapport, jf. §§ 48, 49 og
51, eller at indhente revisorerklæring efter § 43.
Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrolloves § 17, stk. 3, som
efter gennemførelsen af lov nr. 1884 af 29. december 2015, gik ud på, at den der forsætligt eller
groft uagtsomt undlod rettidigt at indsende den skriftlige dokumentation, som der var pligt til at
udarbejde efter § 3 B, stk. 5, 6, 10 og 11, eller indhente revisorerklæring efter § 3 B, stk. 8, kunne
straffes med bøde.
Efter gennemførelsen af den nye skattekontrollov blev bestemmelsen præciseret. Den nye
bestemmelse i § 84, stk. 1, nr. 5, kan for det første læses således, at strafansvar efter bestemmelsen
er betinget af, at virksomheden
både
undlader rettidigt at indgive dokumentation opbevaret efter §
39
og
undlader at indgive en land for land-rapport. Der er imidlertid ikke tale om to betingelser,
som skal være opfyldt samtidigt for at straffe virksomheden. Hvis blot en af betingelserne er
opfyldt, vil virksomheden kunne ifalde straf.
For det andet kan der efter bestemmelsen straffes, hvis virksomheden undlader rettidigt at
”indhente” en
revisorerklæring efter § 43. Det er formentlig en fejl, at § 84, nr. 5, bruger ordet
”indhente”. Det strafbare for virksomheden
ligger ikke i, at den ikke indhenter en revisorerklæring,
men at den ikke indsender revisorerklæringen til Skatteforvaltningen, som Skatteforvaltningen har
pålagt virksomheden, jf. § 43, stk. 1. Indholdsmæssigt stemmer ordlyden af § 43, stk. 1, og § 84, nr.
5, således ikke overens.
Forslaget går på disse to punkter ud på at præcisere, at der kan straffes efter nr. 5, hvis
virksomheden ikke rettidigt indgiver skriftlig dokumentation
–
udarbejdet efter § 39
–
ligesom der
kan straffes, hvis virksomheden ikke rettidigt indgiver en land for land-rapport.
For det tredje går forslaget ud på at ændre ordlyden i § 84, nr. 5, så kravet om rettidighed i § 43, stk.
1, indgår i bestemmelsen. Det sket ved
at ændre ”og land for land-rapport” i bestemmelsen til
”rettidigt
at indgive land for land-rapport”
og ændre ”indhente revisorerklæring” til ”rettidigt
at
indgive
revisorerklæring”.
35
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Til § 2
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 8 A kan der ved opgørelse af den skattepligtige indkomst gives fradrag for
gaver til godkendte almenvelgørende eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v.,
herunder religiøse samfund. Ved religiøse samfund forstås trossamfund og menigheder.
Fradragsretten er betinget af, at foreningen eller de religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet
af Skatteforvaltningen eller er godkendt i et andet EU- eller EØS-land. Der er herudover fastsat en
række betingelser i selve lovbestemmelsen, bl.a. krav til foreningernes m.v. vedtægter, samt
nærmere betingelser for Skatteforvaltningens godkendelse, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1656
af 19. december 2018 om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af
almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse
samfund her i landet eller i et andet EU- eller EØS-land. Disse nærmere bestemmelser vedrører bl.a.
krav om antal kontingentbetalende medlemmer, årlige antal gavegivere og årlig bruttoindtægt eller
formue. Det er også en betingelse for fradraget, at beløbet indberettes efter
skatteindberetningslovens § 26.
Efter ligningslovens § 8 A, stk. 3, fastsætter Skatteforvaltningen de nærmere regler om godkendelse
af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter,
bidragydere, midlernes anvendelse m.v.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det at bemyndige Skatteforvaltningen til for patientforeninger,
som repræsenterer sjældne sygdomme, at fastsætte særlige regler om godkendelse, der fraviger de
almindelige betingelser om antal kontingentbetalende medlemmer, antal årlige gavegivere,
gavestørrelse og årlig bruttoindtægt eller formue.
Forslaget indebærer en bemyndigelse til Skatteforvaltningen, som vil kunne fastsætte lempeligere
regler for patientforeninger, der repræsenterer personer med sjældne sygdomme, således at disse
kan godkendes som almenvelgørende eller almennyttige foreninger m.v. efter ligningslovens § 8 A
uden at opfylde alle de almindelige betingelser.
Ved afgrænsningen af sjældne sygdomme foreslås det at anvende samme forståelse af sjældne
sygdomme, som Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen benytter, dvs. at forekomsten af sygdommen
i Danmark almindeligvis er under 1-2
ud af 10.000 personer. Samlebetegnelsen ”sjældne
sygdomme” omfatter en række ofte medfødte, arvelige, kroniske,
komplekse og alvorlige
sygdomme eller tilstande, hvor diagnostik, behandling og rehabilitering kræver en særlig viden,
ekspertise og sagkundskab. Patientforeningerne spiller bl.a. en vigtig rolle med kendskab til de
specifikke sygdomme, som ofte ikke er alment kendt af fagpersonalet, hvilket medfører en risiko
for, at mistanken om sjældne sygdomme risikerer først at opstå sent i sygdomsforløbet.
Det forudsættes, at en patientforening er åben for alle med den pågældende sygdom, og således ikke
er begrænset på grund af f.eks. alder eller etnicitet.
Det forudsættes desuden, at en patientforening har som formål at varetage de fælles interesser for
personer med den eller de pågældende sygdomme. Det indebærer f.eks. medlemsservice,
foreningsservice, interessepolitisk arbejde, sekretariatsfunktioner, kommunikation og
36
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
repræsentation i forskellige sammenhænge. Interessevaretagelsen kan f.eks. ske helt eller delvist
gennem medlemskab af en paraplyorganisation.
Det forudsættes endvidere, at en patientforening er landsdækkende, medmindre det er sagligt
velbegrundet, f.eks. at den sjældne sygdom er arvelig og familierne koncentreret regionalt, eller at
bosættelse sker i et eller få geografiske områder f.eks. i nærheden af en højtspecialiseret
hospitalsenhed.
Godkendelse efter de lempeligere regler foreslås desuden at forudsætte, at de almindelige
betingelser for godkendelse efter ligningslovens § 8 A er opfyldt, idet det alene foreslås, at
Skatteforvaltningen kan fravige de almindelige betingelser om at have over 300
kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS, over 100 gavegivere årligt i EU/EØS, kravet om at den
enkelte gavegiver samlet har ydet en gave på mindst 200 kr. årligt, og en årlig bruttoindtægt eller
formue på over 150.000 kr.
For det første forudsættes det, at godkendelse efter de lempeligere regler kræver, at foreningen har
mindst 15 kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS. Kontingentet skal
–
som det er tilfældet efter
de almindelige betingelser
–
have en sådan størrelse, at det dækker foreningens normalt
forekommende administrationsudgifter.
Formålet er at sikre, at der reelt er tale om foreninger med et bredere formål end varetagelse af
enkeltpersoners eller familiers interesser. Grænsen svarer til kravet, der stilles for, at foreninger for
sjældne sygdomme kan opnå driftstilskud gennem Socialstyrelsens Sjældne-delpulje. I puljen
udmøntes udlodningsmidler til handicaporganisationer og foreninger med henblik på at styrke deres
arbejde på det sociale område i form af bl.a. konkrete aktiviteter for personer med handicap.
For det andet forudsættes det, at kravet til antal årlige gavegivere i EU/EØS fjernes. I tilknytning
hertil forudsættes det desuden, at kravet om at den enkelte gavegiver samlet har ydet en gave på
mindst 200 kr. årligt ikke skal gælde, da et sådant krav ville modvirke meningen med ikke at stille
krav om et antal gavegivere.
Kravet i de generelle regler om antal gavegivere har
–
sammen med kravet om gavens størrelse
–
til
formål at modvirke, at staten i ikke ubetydeligt omfang kommer til at støtte formål, som det ikke er
tiltænkt. Med den foreslåede afgrænsede regel for patientforeninger for sjældne sygdomme vurderes
der at være tilstrækkelig sikkerhed for, at reglen kun vil omfatte de tiltænkte patientforeninger.
For det tredje forudsættes det at kravet til bruttoindtægt eller formue (egenkapital) fjernes.
Baggrunden er, at foreningerne
–
især de allermindste
–
i høj grad drives for offentlige
tilskudsmidler. Mange foreninger drives primært af få ildsjæle, som samtidig er pårørende. Der kan
derfor være visse perioder eller år, hvor det mentale overskud til f.eks. at søge offentlige
tilskudsmidler er fraværende på grund af den krævende sygdom. Reglerne vil dermed kunne
rumme, at foreningerne i visse år har mindre aktivitet uden, at godkendelsen bortfalder.
Foreningerne forudsættes dog fortsat på begæring fra Skatteforvaltningen at skulle indsende sine
regnskaber m.v., og årligt indsende oplysninger om hjemstedskommune, formue, årlig
bruttoindtægt, antallet af kontingentbetalende medlemmer, antallet af gavegivere m.v., som i dag
fremgår af § 8, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1655 af 19. december 2018 om godkendelse m.v.
37
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger,
fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land.
Foreningerne vil endvidere skulle foretage årlig indberetning af modtagne gavebeløb efter
skatteindberetningslovens § 26.
Det er tanken, at bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter
ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde,
stiftelser, institutioner og religiøse samfund m.v. her i landet eller i et andet EU/EØS-land vil blive
ændret, således at der for foreninger, som repræsenterer sjældne sygdomme, fra den 1. januar 2022
blot vil blive stillet krav om mindst 15 kontingentbetalende medlemmer, ligesom der ikke længere
stilles krav til antallet af årlige gavegivere, krav til gavestørrelse og årlig bruttoindtægt eller formue.
Foreninger, der godkendes efter de lempeligere regler, vil i øvrigt skulle behandles på lige fod med
foreninger, der godkendes efter de almindelige betingelser for almenvelgørende og almennyttige
foreninger.
Til nr. 2 og 3
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, kan ejere, andelshavere og lejere,
der udlejer eller fremlejer en
del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af
indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 11.700 kr. (2021) i
bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Bundfradraget udgør 29.900 kr. (2021), hvis der sker indberetning af lejeindtægten
efter
skatteindberetningslovens § 43.
Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
helårsbolig. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages
40 pct.
Efter § 15 Q, stk. 1, 3. pkt., er det ikke en betingelse for indkomstårene 2018, 2019 og 2020, at der
sker indberetning af lejeindtægten efter skatteindberetningslovens § 43 for at opnå adgang til det
forhøjede bundfradrag.
Gældende ret tager ikke stilling til den skattemæssige behandling af lejeindtægter ved
videreudlejning af en helårsbolig. Ligningslovens § 15 Q, stk. 1, må fortolkes således, at
videreudlejning er omfattet af reglerne om bundfradrag. Der foreligger således samme adgang til
bundfradrag, uanset om der er tale om ejeren af en helårsbolig, der udlejer via et bureau eller
deleøkonomiskplatform, der indberetter lejeindtægterne til Skatteforvaltningen, eller om der er tale
en lejer, der lejer et værelse hos ejeren i ejerboligen, der videreudlejer helårsboligen eller en del af
værelserne i helårsboligen via et bureau eller deleøkonomiskplatform, der indberetter
lejeindtægterne til Skatteforvaltningen.
Udlejer af en helårsbolig eller en del af en helårsbolig kan fremfor den skematiske
opgørelsesmetode vælge at foretage fradrag for de faktiske udgifter eller foretage afskrivninger efter
§ 15 Q, stk. 3 (den regnskabsmæssige opgørelsesmetode). Bundfradragene finder ikke anvendelse
på helårsboliger, der af den skattepligtige anvendes som fritidsbolig.
Det foreslås at ophæve den nævnte overgangsordning for indkomstårene 2018, 2019 og 2020 i
ligningslovens
§ 15 Q, stk. 1, 3. pkt.,
idet bestemmelsen fra og med indkomståret 2021 ikke længere
har betydning.
38
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Dette skal ses i sammenhæng med, at lejeindtægten for ejere, andelshavere og lejere som betingelse
for adgang til det forhøjede bundfradrag skal indberettes af tredjepart til indkomstregisteret efter
skatteindberetningslovens § 43 fra og med indkomståret 2021.
Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 3. pkt., foreslås
det i
§ 15 Q, stk. 1, 6. pkt.,
at ændre henvisningen til 1.-3. pkt., således at der i bestemmelsen
fremover henvises til 1. og 2. pkt.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, kan ejere, andelshavere og lejere,
der udlejer eller fremlejer en
del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af
indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen foretage et skematisk bundfradrag på 11.700 kr.
(2021) i bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Bundfradraget finder dog ikke anvendelse på
helårsboliger, der af den skattepligtige anvendes som fritidsbolig.
Bundfradraget udgør 29.900 kr. (2021), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter
skatteindberetningslovens § 43.
Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
helårsbolig. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages
40 pct.
Hvis der er flere udlejere, der er berettiget til et bundfradrag efter reglerne i ligningslovens § 15 Q,
står det ikke nærmere anført i loven, hvorledes lejeindtægten mellem udlejerne skal fordeles.
Ved ejerboliger er praksis vedrørende fordelingen af bundfradraget mellem flere udlejere, der er
berettigede til et bundfradrag, baseret på udlejernes ejerandel, jf. Den juridiske vejledning C.H.
3.2.2.2.2 om ejendomme i sameje. Skatteforvaltningen har oplysninger vedrørende den
pågældendes ejerandel, da denne oplysning også skal bruges ved beregning af ejendomsværdiskat.
Det fremgår af ligningslovens § 15 Q, stk. 1, at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at
der er tale om en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4.
Det betyder, at for to ejere, der bebor ejendommen eller har rådighed over denne, og hvor begge
betaler ejendomsværdiskat, skal det samlede bundfradrag fordeles mellem ejerne, således at det
svarer til den enkelte ejers andel af helårsboligen.
Er der eksempelvis to ejere af ejendommen, men det kun er den ene, der bebor ejendommen, eller
har rådighed over den, og betaler ejendomsværdiskat, vil det kun være denne ejer, der er omfattet af
reglerne i ligningslovens § 15 Q. Det vil således kun være denne ejer, der kan anvende reglerne om
det skematiske bundfradrag til at opgøre et udlejningsresultat. Reglerne indebærer dog, at den ejer,
der bebor ejendommen, kun opnår adgang til halvdelen af bundfradraget, da den pågældende kun
ejer halvdelen af ejendommen.
I forhold til leje- og andelsboliger foreligger der ikke en praksis for, hvordan fordeling af
bundfradraget skal ske.
Det foreslås at indsætte et nyt
7. pkt.
i ligningslovens § 15 Q, stk. 1, således at det fremgår af loven,
at hvis helårsboligen har flere ejere, andelshavere eller lejere, der er berettiget til et bundfradrag,
fordeles bundfradraget i ejerboliger efter ejerandel, i lejeboliger efter den pågældende lejers andel af
39
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0040.png
lejeudgiften og i andelsboliger efter den pågældende andelshavers andel af boligafgiften.
Forslaget indebærer, at ejere, andelshavere eller lejere, der er berettiget til et bundfradrag, fremover
får lettere ved at foretage fordelingen af bundfradraget mellem sig, idet lovbestemmelsen vil
komme til at indeholde en fordelingsnøgle, som foreskriver, hvorledes fordelingen skal foretages.
Såfremt ikke alle andelshavere eller lejere anvender reglerne, skal bundfradraget stadig fordeles i
forhold til den enkelte andelshavers/lejers andel af den samlede lejeudgift eller boligafgift.
Eksempel 1:
To ejere (A og B) ejer hver 50 pct. af en helårsbolig. Der er tale om udlejning af
helårsbolig via et bureau eller en deleøkonomisk platform, som indberetter lejeindtægterne til
Skatteforvaltningen. De to ejere vil være berettiget til det høje skematiske bundfradrag på 29.900
kr. samt fradrag på 40 pct. af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget:
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for A
Bundfradrag for A
Indkomst over bundfradraget for A
(17.450
–
14.950)
Skattepligtig indkomst (60 pct. af
indkomst over bundfradraget)
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for B
Bundfradrag for B
Indkomst over bundfradraget for B
(17.450
–
14.950)
Skattepligtig indkomst (60 pct. af
indkomst over bundfradraget)
34.900 kr.
17.450 kr.
14.950 kr.
2.500 kr.
1.500 kr.
34.900 kr.
17.450 kr.
14.950 kr.
2.500 kr.
1.500 kr.
Eksempel 2:
To lejere (A og B), hvor A betaler 70 pct. af lejeudgiften, mens B betaler 30 pct. af
lejeudgiften. Det forudsættes i eksemplet, at A og B har lejet boligen af et boligselskab, og at både
A og B står på lejekontrakten over for boligselskabet. De to lejere aftaler indbyrdes, at
lejeindtægten også skal fordeles med 70 pct. til A og 30 pct. til B. Der er tale om udlejning af en
helårsbolig via et bureau eller en deløkonomisk platform, som indberetter til Skatteforvaltningen.
De to lejere vil samlet set være berettiget til det høje skematiske bundfradrag på 29.900 kr. samt
fradrag på 40 pct. af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, idet fordelingen
indbyrdes sker på basis af fordelingen af lejeudgiften:
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for A (0,70 ·
34.900)
Bundfradrag for A (0,70 · 29.900)
Indkomst over bundfradraget for A
(24.430
–
20.930)
Skattepligtig indkomst (0,60 ·
3.500)
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for B (0,30 ·
34.900)
Bundfradrag for B (0,30 · 29.900)
Indkomst over bundfradraget for B
(10.470 - 8.970)
Skattepligtig indkomst (0,60 ·
1.990)
34.900 kr.
24.430 kr.
20.930 kr.
3.500 kr.
2.100 kr.
34.900 kr.
10.470 kr.
8.970 kr.
1.500 kr.
900 kr.
40
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0041.png
Eksempel 3:
To andelshavere (A og B), hvor A betaler hele boligafgiften, mens B ikke betaler noget
til boligafgiften. Der er tale om udlejning af en andelsbolig via et bureau eller en deløkonomisk
platform, som indberetter til Skatteforvaltningen. I dette tilfælde vil det alene være A, der er
berettiget til det høje skematiske bundfradrag på 29.900 kr. samt fradrag på 40 pct. af den del af
lejeindtægten, der overstiger bundfradraget:
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for A
Bundfradrag for A
Indkomst over bundfradraget for A
(32.500
–
29.900)
Skattepligtig indkomst (60 pct. af
indkomst over bundfradraget)
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for B
Bundfradrag for B
Indkomst over bundfradraget for B
(32.500
–
0)
Skattepligtig indkomst
65.000 kr.
32.500 kr.
29.900 kr.
2.600 kr.
1.560 kr.
65.000 kr.
32.500 kr.
0 kr.
32.500 kr.
32.500 kr.
Eksempel 4:
To ejere (A og B) af en helårsbolig ejer hver 50 pct. af boligen. Der er tale om
udlejning af helårsbolig via et bureau eller en deleøkonomisk platform, som indberetter
lejeindtægterne til Skatteforvaltningen. Det er alene A, der indberettes oplysninger om til
Skatteforvaltningen vedrørende udlejningen. Det betyder, at alene A vil være omfattet af reglerne i
ligningslovens § 15 Q, men kun vil have det halve bundfradrag, da A’s ejerandel er 50 pct.:
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for A
Bundfradrag for A (29.900 / 2)
Indkomst over bundfradraget for A
(34.900
–
14.950)
Skattepligtig indkomst (60 pct. af
indkomst over bundfradraget)
Samlede udlejningsindtægt fra
udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Udlejningsindtægt for B
Bundfradrag for B
Indkomst over bundfradraget for B
Skattepligtig indkomst (60 pct. af
indkomst over bundfradraget)
34.900 kr.
34.900 kr.
14.950 kr.
19.950 kr.
11.970 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
0 kr.
I eksempel 4 står der ikke angivet en udlejningsindtægt for B, idet der alene indberettes
udlejningsindtægt for A fra bureauet eller den deleøkonomiske platform.
Såfremt A og B internt har aftalt at fordele lejeindtægten ligeligt mellem hinanden, vil det stadig
kun være A, der er berettiget til et bundfradrag efter reglerne i ligningslovens § 15 Q, da det alene
er A, der er indberettet oplysninger om til Skatteforvaltningen.
B vil således ikke være omfattet af reglerne i ligningslovens § 15 Q, men vil derimod kunne
fradrage udgifter forbundet med udlejningen efter nettoindkomstprincippet, jf. statsskattelovens § 4.
Ejere, andelshavere eller lejere kan i stedet for den skematiske opgørelsesmetode vælge at foretage
41
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0042.png
fradrag for de faktiske udgifter og afskrivninger efter § 15 Q, stk. 3 (den regnskabsmæssige
opgørelsesmetode).
Eksempel 5:
En ejer (A) af en ejerbolig langtidsudlejer et værelse ud til en studerende (B). A vælger
at benytte sig af reglerne i ligningslovens § 15 Q for langtidsudlejningen. B udlejer værelset i en
uge via et bureau eller deleøkonomisk platform i en periode, hvor B ikke opholder sig i boligen.
Bureauet eller den deleøkonomiske platform indberetter lejeindtægten til Skatteforvaltningen. Der
er ét bundfradrag pr. bolig. Dette indebærer, at A og B skal foretage en forholdsmæssig fordeling af
bundfradraget, da der vil være flere udlejere, der er berettiget til et bundfradrag:
A’s skattepligtige indtægt opgøres
som:
Samlede udlejningsindtægt for A
fra udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Bundfradrag for A (358/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 Q for A (0,98 · 29.900)
Indkomst over bundfradraget for A
(60.000
–
29.302)
Skattepligtig indkomst (0,60 ·
30.698)
60.000 kr.
98 kr.
29.302 kr.
30.698 kr.
18.419 kr.
B’s skattepligtige indtægt opgøres som:
Samlede udlejningsindtægt for B
fra udlejning gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Bundfradrag for A (7/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 Q for A (0,02 · 29.900)
Indkomst over bundfradraget for A
(1.500
–
598)
Skattepligtig indkomst (0,60 · 902)
1.500 kr.
2 kr.
598 kr.
902 kr.
541 kr.
Til nr. 5
Efter ligningslovens § 15 P, stk. 1, kan ejere, andelshavere og lejere, der langtidsudlejer eller
fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele
boligen en del af indkomståret til beboelse efter ligningslovens § 15 P, stk. 2, ved
indkomstopgørelsen foretage et skematisk bundfradrag.
Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten inkl. betalinger for el, vand m.v. Når denne opgørelsesmetode anvendes, kan
den skattepligtige ikke samtidig foretage fradrag for faktiske udgifter i forbindelse med udlejningen.
Bundfradragets størrelse varierer afhængig af boligtype.
42
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
Ejere er efter den skematiske metode skattepligtige af den del af lejeindtægten, der overstiger 1 1/3
pct. af ejendomsværdien. En ejer kan dog altid benytte et fast ikke-reguleret minimumsbundfradrag
på 24.000 kr. Den herefter fremkomne skattepligtige indkomst medregnes i den skattepligtiges
kapitalindkomst. Det betyder, at en boligejer kan have en skattefri lejeindtægt på mindst 2.000 kr.
om måneden.
Andelshavere og lejere er efter den skematiske metode skattepligtige af den del af lejeindtægten,
der overstiger et bundfradrag på 2/3 af den samlede årlige husleje eller boligafgift. Den herefter
fremkomne skattepligtige indkomst medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst.
Andelshavere sidestilles således skattemæssigt med lejere. Der er for andelshavere og lejere ikke et
fastsat minimumsbundfradrag.
Udlejere af helårsboliger kan i stedet for den skematiske metode efter ligningslovens § 15 P, stk. 1
og 2, vælge den regnskabsmæssige opgørelse med fradrag for de faktiske, dokumenterede udgifter,
der er forbundet med udlejningen, jf. ligningslovens § 15 P, stk. 3.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, kan ejere, andelshavere og lejere,
der udlejer eller fremlejer en
del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af
indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen foretage et skematisk bundfradrag på 11.700 kr.
(2021) i bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Bundfradraget udgør dog 29.900 kr. (2021), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter
skatteindberetningslovens § 43.
Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten pr.
helårsbolig. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages
40 pct.
Efter ligningslovens § 15 Q stk. 4,
skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af
bundfradragene i forhold til den periode, hvor udlejningen finder sted, såfremt en ejer, andelshaver
eller lejer i et indkomstår foretager udlejning efter henholdsvis ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og 2,
og ligningslovens § 15 P, stk. 1 og 2.
Det foreslås at justere bestemmelsen i
ligningslovens § 15 Q, stk. 4,
således
at det kommer til at
fremgå af lovteksten, at der skal være tale om en samtidig anvendelse af begge bestemmelse på
samme bolig.
Den foreslåede justering af bestemmelsen vil indebære en tydeliggørelse, således at de borgere, der
benytter sig af fradrag for udlejning efter henholdsvis ligningslovens §§ 15 P og 15 Q ved, at der
skal foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene, når begge bestemmelser benyttes
samtidig på samme bolig.
Derudover foreslås det at justere bestemmelsen i
§ 15 Q stk. 4,
således at der skal foretages en
forholdsmæssig opgørelse af bundfradraget efter ligningslovens § 15 Q og § 15 P i forhold til
indkomståret, såfremt udlejer benytter sig af begge regelsæt på samme bolig. I den forbindelse
foreslås det også, at det samlede bundfradrag ikke kan overstige det højeste bundfradrag opgjort
efter reglerne i ligningslovens § 15 Q, stk. 1 og 2, eller § 15 P, stk. 1 og 2.
Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor en ejer af en bolig udlejer et værelse til en studerende
hele året og samtidig korttidsudlejer et andet værelse via et bureau eller en deleøkonomisk platform.
43
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0044.png
På den måde overstiger den samlede udlejningsperiode således et helt kalenderår. Ejeren af boligen
vil fremadrettet skulle opgøre bundfradraget for den del af udlejningen, der vedrører ligningslovens
§ 15 Q, og for den del af udlejningen, der vedrører§ 15 P, i forhold til hele indkomståret. Det
samlede bundfradrag vil derefter ikke kunne overstige det højeste af bundfradragene opgjort efter
enten ligningslovens §§ 15 Q eller 15 P.
Den foreslåede justering indebærer, at det fremover vil blive nemmere for de skattepligtige, der
foretager henholdsvis langtidsudlejning efter ligningslovens § 15 P og kort- eller langtidsudlejning
efter ligningslovens § 15 Q, at beregne den forholdsmæssige fordeling af bundfradragene, når der
udlejes efter begge regelsæt, idet fordelingsnøglen vil fremgå af lovteksten.
Eksempel 1:
En ejer (A) af en ejerbolig korttidsudlejer et værelse via et bureau eller deleøkonomisk
platform, som indberetter til Skatteforvaltningen, i 20 dage i begyndelsen af indkomståret.
Derudover langtidsudlejer A også det samme værelse ud til en studerende resten af året. Boligen har
en ejendomsværdi af 3 mio. kr. Indkomståret udgør 365 dage.
For den del af udlejningen, der vedrører korttidsudlejningen på 20 dage i begyndelsen af
kalenderåret, kan nettolejeindtægten opgøres som følgende:
Udlejningsindtægt fra udlejning
gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Bundfradrag for A
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (20/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 Q for A (0,05 · 29.900)
Lejeindtægt over bundfradrag
(10.000
–
1.495)
Skattepligtig indkomst (0,60 ·
8.505)
10.000 kr.
29.900 kr.
5 pct
1.495 kr.
8.505 kr.
5.103 kr.
For den del af udlejningen, der vedrører langtidsudlejning til en studerende den resterende del af
året, kan nettolejeindtægten opgøres som følgende:
Udlejningsindtægt fra
langtidsudlejning efter
ligningslovens § 15 P
Bundfradrag for A (1 1/3 pct. · 3
mio.)
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (345/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 P for A (0,95 · 40.000)
Skattepligtig indkomst (50.000
–
37.999)
50.000 kr.
40.000 kr.
95 pct.
38.000 kr.
12.000 kr.
44
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0045.png
Eksempel 2:
En ejer (A) af en ejerbolig langtidsudlejer et værelse til en studerende fra og med
august til og med december. Boligen har en ejendomsværdi på 3 mio. kr. Derudover korttidsudlejer
A også et andet værelse via et bureau eller deleøkonomisk platform, som indberetter til
Skatteforvaltningen, i 20 dage i løbet af indkomståret, der udgør 365 dage:
Udlejningsindtægt fra
langtidsudlejning efter
ligningslovens § 15 P
Bundfradrag for A (1 1/3 pct. · 3
mio.)
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (153/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 P for A (0,42 · 40.000)
Skattepligtig indkomst (25.000
–
16.799)
Udlejningsindtægt fra udlejning
gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Bundfradrag for A
42 pct.
16.800 kr.
8.200 kr.
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (20/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 Q for A (0,05 · 29.900)
Lejeindtægt over bundfradrag
(20.000
–
1.495)
Skattepligtig indkomst (0,60 ·
18.505)
25.000 kr.
40.000 kr.
20.000 kr.
29.900 kr.
5 pct
1.495 kr.
18.505 kr.
11.103 kr.
I eksempel 2 opnår A et samlet fradrag på 18.294 kr. Det samlede fradrag vil ikke kunne overstige
bruttolejeindtægten. A opnår størst fradrag i forbindelse med den del af udlejningen, der sker via
reglerne i ligningslovens § 15 P.
deleøkonomisk platform, som indberetter til Skatteforvaltningen, i 50 dage i løbet af indkomståret,
der udgør 365 dage:
Udlejningsindtægt fra
langtidsudlejning efter
ligningslovens § 15 P
Bundfradrag for A (1 1/3 pct. · 3
mio.)
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (153/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 P for A (0,42 · 40.000)
Skattepligtig indkomst (10.000
–
16.800)
Udlejningsindtægt fra udlejning
gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Bundfradrag for A
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (50/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens
§ 15 Q for A (0,14 · 29.900)
Lejeindtægt over bundfradrag
(25.000
–
4.186)
Skattepligtig indkomst (0,60 ·
20.814)
10.000 kr.
40.000 kr.
42 pct.
16.800 kr.
25.000 kr.
29.900 kr.
14 pct
4.186 kr.
20.814 kr.
12.488 kr.
0 kr.
45
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
2456475_0046.png
UDKAST
I eksempel 3 opnår A et samlet fradrag på 20.985 kr. Det samlede fradrag vil ikke kunne overstige
bruttolejeindtægten. A’s lejeindtægt forbundet med langtidsudlejningen efter ligningslovens § 15 P
overstiger efter reglerne ikke A’s bundfradrag. A opnår størst fradrag i forbindelse med den del af
udlejningen, der sker via reglerne i ligningslovens § 15 Q.
Eksempel 4:
En ejer (A) af en ejerbolig langtidsudlejer et værelse ud til en studerende et helt
kalenderår. Boligen har en ejendomsværdi af 3 mio. kr. Derudover korttidsudlejer A et andet
værelse via et bureau eller deleøkonomisk platform, som indberetter til Skatteforvaltningen, i 20
dage i løbet af indkomståret, der udgør 365 dage. Den samlede udlejningsperiode bliver dermed 385
dage.
For den del af udlejningen, der vedrører langtidsudlejning til en studerende et helt kalenderår, kan
nettolejeindtægten opgøres som følgende:
Udlejningsindtægt fra
langtidsudlejning efter
ligningslovens § 15 P
Bundfradrag for A (1 1/3 pct. · 3
mio.)
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (365/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 P for A (1,0 · 40.000)
Skattepligtig indkomst (54.000
–
40.000)
54.000 kr.
40.000 kr.
100 pct.
40.000 kr.
14.000 kr.
For den del af udlejningen, der vedrører korttidsudlejningen på 20 dage i løbet af kalenderåret, kan
nettolejeindtægten opgøres som følgende:
Udlejningsindtægt fra udlejning
gennem bureau eller
deleøkonomisk platform, der
indberetter til Skatteforvaltningen
Bundfradrag for A
Beregning af bundfradrag ift. 365
dage (20/365 · 100)
Bundfradrag efter ligningslovens §
15 Q for A (0,05 · 29.900)
Lejeindtægt over bundfradrag
(10.000
–
1.495)
Skattepligtig indkomst (0,60 ·
8.505)
10.000 kr.
29.900 kr.
5 pct
1.495 kr.
8.505 kr.
5.103 kr.
Til nr. 6
Efter ligningslovens § 28, stk. 7, 2. pkt., er adgang til omberegning af skatten i de situationer, hvor
tegnings-
eller køberetter udnyttes eller afstås efter fraflytning bl.a. betinget af, at der er ”afgivet
oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 til told- og
46
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
skatteforvaltningen”.
I den gældende bestemmelse fremgår det således to gange, at oplysningerne - som omhandlet i
bestemmelsen - skal afgives til
”told-
og skatteforvaltningen”.
Det foreslås i ligningslovens
§ 28, stk. 7, 2. pkt.,
at lade ”til told- og skatteforvaltningen”
lige efter
henvisningen til § 2 udgå.
Forslaget er alene en redaktionel ændring.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2022. Dermed følger forslaget princippet
om fælles ikrafttrædelsesdatoer, hvorefter love, som har betydning for erhvervslivet, som
udgangspunkt skal træde i kraft den 1. juli eller 1. januar.
Det forudsættes samtidig, at Skatteforvaltningen anvender bemyndigelsen i lovforslagets § 2, nr. 1,
til at ændre bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 om godkendelse m.v. efter
ligningslovens § 8 A, stk. 2, og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde,
stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-land, således
at der fra den 1. januar 2022 vil blive stillet lempeligere krav til antallet af kontingentbetalende
medlemmer, antallet af årlige gavegivere, herunder krav til gavens størrelse, og årlig bruttoindtægt
eller formue for patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme. Det er herefter meningen,
at små patientforeninger for sjældne sygdomme fra den 1. januar 2022 kan godkendes som
almenvelgørende eller almennyttige foreninger m.v. efter ligningslovens § 8 A.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven har virkning fra indkomståret 2022. Forslaget betyder på dette punkt,
at kompetencen til at bestemme indholdet af oplysningsskemaet m.v. overgår til Skatteforvaltningen
med virkning for oplysningsskemaet for indkomståret 2022, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og 7.
Endvidere betyder forslaget, at fysiske og juridiske personer, som alene er skattepligtige her til
landet efter kulbrinteskattelovens § 3, kan gøre brug af reglerne om regnskabsføring i fremmed
valuta fra og med indkomståret 2022, jf. lovens § 1, nr. 5 og 6.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovforslaget § 1, nr. 7 har virkning for indkomståret 2021, der påbegyndes
den 1. januar 2021 eller senere.
Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at lovforslaget vil følge virkningstidspunktet for de
bestemmelser i lov nr. 1835 af 8. december 2020 om ændring af selskabsskatteloven og forskellige
andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske
datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer
pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle
konti m.v.), der vedrører indgivelsen af transfer pricing-dokumentationen 60 dage efter
oplysningsskemaet.
Lovforslaget lemper udelukkende kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation og det
findes derfor hensigtsmæssigt at lade det have virkning også for indkomstår, der allerede er
47
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
påbegyndt den 1. januar 2021, så at skattepligtige ikke skal indsende transfer-pricing
dokumentation for visse kontrollerede transaktioner i overensstemmelse med lov nr. 1835 af 8.
december 2020.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 1, nr. 10, om justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land
for land-rapport har virkning for overtrædelser begået fra og med den 1. januar 2022. Det betyder,
at ændringen af straffebestemmelsen ikke gives med tilbagevirkende kraft.
Det foreslås i
stk. 5,
at lovens § 2, nr. 1, har virkning fra og med kalenderåret 2022.
Det indebærer, at der kan opnås fradragsret efter ligningslovens § 8 A for gaver, som fra og med
den 1. januar 2022 ydes til patientforeninger, der godkendes efter den lempeligere regel, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, med virkning fra og med kalenderåret 2022.
Det foreslås i
stk. 6,
at lovens § 2, stk. 2-5. har virkning fra og med indkomståret 2021. For at
undgå, at der kan opstå tilfælde, hvor de foreslået ændringer kan have skærpende virkning for
enkelte skattepligtige for indkomståret 2021, er der dog indsat bestemmelse om, at skattepligtige,
der er omfattet af de justerede regler for indkomståret 2021, kan vælge at lade den skattepligtige
indkomst for indkomståret 2021 opgøre uden anvendelse af reglerne i § 2, nr. 2-5. Det er dog en
betingelse, at den skattepligtige senest ved oplysningsfristens udløb, skal meddele
skatteforvaltningen om dette valg.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller
Grønland.
48
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
49
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I skattekontrolloven, jf. lov nr. 1535
af 19. december 2017, som ændret bl.a. ved §
6 i lov nr. 1835 af 8. december 2020, og
senest ved § 7 i lov nr. 789 af 4. maj 2021,
foretages følgende ændringer:
§ 6.
Efter indstilling fra Skatterådet
bestemmer skatteministeren,
1) hvilke oplysninger af betydning for
skatteansættelsen eller skatteberegningen
oplysningsskemaet, jf. § 5, skal indeholde,
herunder oplysninger til brug for told- og
skatteforvaltningens kontrol af grundlaget for
erhvervsdrivendes indkomstopgørelse,
2) udformningen af blanketter til brug ved
afgivelse af oplysninger som omfattet af nr.
1, og
3) om oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om skattepligtig
indkomst m.v. skal gives skriftligt og
underskrives eller godkendes på anden særlig
måde.
Stk. 2.
Efter indstilling fra Skatterådet
fastsætter skatteministeren regler om
1) pligten for erhvervsdrivende til inden
oplysningsfristens udløb, jf. §§ 11-13, at
udarbejde og indgive til told- og
skatteforvaltningen et skattemæssigt
årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode som grundlag for
indkomstopgørelsen, herunder om det
regnskabsmæssige grundlag for det
1.
§ 6, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
2.
I
§ 6, stk. 2, nr. 1,
der bliver stk. 1, ændres
”årsregnskab, og” til ”årsregnskab,”.
50
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
skattemæssige årsregnskab, og
2) opbevaring af det skattemæssige
årsregnskab og af regnskabsmateriale, som
har betydning for opgørelsen af den
erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst,
medmindre regnskabsmaterialet er omfattet
af bogføringslovens § 10, stk. 1-3.
Stk. 3.
Indsender den skattepligtige ikke et
skattemæssigt årsregnskab, eller opbevarer
den skattepligtige ikke det skattemæssige
årsregnskab og regnskabsmaterialet i
overensstemmelse med de regler, som er
udstedt i medfør af stk. 2, kan told- og
skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig
ansættelse, jf. § 74.
3.
I
§ 6, stk. 2,
der bliver stk. 1, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
”2)
hvilke erhvervsdrivende, som efter stk. 1,
nr. 1, skal give supplerende oplysninger i
oplysningsskemaet, jf. § 5, til brug for told-
og skatteforvaltningens kontrol af grundlaget
for de erhvervsdrivendes
indkomstopgørelser, og”.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
§ 12.
--
Stk. 2.
Udløber indkomståret i perioden fra
og med den 1. februar til og med den 31.
marts, skal oplysninger som nævnt i § 2
gives senest den 1. september samme år.
§ 29.
Følgende skattepligtige kan foretage
omregning efter stk. 2:
1) Juridiske personer omfattet af
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra
a eller b.
2) Juridiske personer omfattet af
fondsbeskatningslovens § 1.
3) Fysiske personer omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4
eller 5, og dødsboer omfattet af
dødsboskatteloven ved opgørelsen af
indkomst fra selvstændig erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 2 -6….
4.
I
§ 12, stk. 2,
ændres ”1. februar” til: ”1.
marts”.
5.
I
§ 29, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter ”eller
b”: ”, eller kulbrinteskattelovens § 3”.
6.
I
§ 29, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
”4)
Fysiske personer omfattet af
kulbrinteskattelovens § 3 ved opgørelsen af
indkomst fra kulbrinteskatteloven.”.
7.
§ 39, stk. 1,
affattes således:
§ 39.
Skattepligtige omfattet af § 38 og § 40, »Skattepligtige, der har kontrollerede
stk. 1, skal udfærdige og opbevare skriftlig
transaktioner, jf. § 37, nr. 6, og er omfattet af
dokumentation for, hvorledes priser og vilkår § 40, stk. 1, skal udarbejde og opbevare
51
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
er fastsat for de kontrollerede transaktioner,
som er omfattet af henholdsvis §§ 38 og 40,
jf. dog stk. 2 og 4. Den skriftlige
dokumentation skal være af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af,
om priser og vilkår er fastsat, i
overensstemmelse med hvad der kunne være
opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter.
skriftlig dokumentation af en sådan art, at
den kan danne grundlag for en vurdering af,
om priser og vilkår for kontrollerede
transaktioner, er fastsat i overensstemmelse
med, hvad der kunne have været opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter, jf. dog stk. 2 og 4 og §
40. Den skriftlige dokumentation skal dog
alene udarbejdes i følgende situationer:
1) Den ene part i den kontrollerede
transaktion er en udenlandsk fysisk
eller juridisk person, jf. § 37, nr. 4,
eller udgør et fast driftssted
beliggende på Færøerne, i Grønland
eller i en fremmed stat, herunder efter
bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
2) Den ene part i den kontrollerede
transaktion beskattes efter
tonnageskatteloven, med mindre alle
parterne i den kontrollerede
transaktion kun beskattes efter
tonnageskatteloven.
3) Den ene part i den kontrollerede
transaktion beskattes efter
kulbrinteskatteloven, med mindre alle
parterne i den kontrollerede
transaktion kun beskattes efter
kulbrinteskatteloven.
4) Den ene part i den kontrollerede
transaktion er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,
med mindre alle parterne i den
kontrollerede transaktion er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
3.
5) Den ene part i den kontrollerede
transaktion er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
6) Den ene part i den kontrollerede
52
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
transaktion er omfattet af
selskabsskattelovens § 3.«
§ 39. --
Stk. 4.
Den skattepligtige skal alene
udarbejde skriftlig dokumentation i form af
databaseundersøgelser, hvis told- og
skatteforvaltningen anmoder herom. Told-
og skatteforvaltningen fastsætter en frist for
indsendelsen heraf. Fristen kan ikke være på
mindre end 60 dage.
8.
I
§ 39, stk. 4,
udgår »alene« og efter
»udarbejde« indsættes »yderligere«.
9.
§ 41
ophæves.
§ 41.
Efter indstilling fra Skatterådet
bestemmer skatteministeren, hvilke
oplysninger om kontrollerede transaktioner
oplysningsskemaet skal indeholde.
10.
I
§ 84, nr. 5,
ændres
”og land for land-
rapport” til: ”rettidigt at indgive land for
land-rapport”,
og ”at indhente
revisorerklæring” ændres til: ”rettidigt at
indgive revisorerklæring”.
§ 84.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1)-4)…
5) undlader rettidigt at indgive den skriftlige
dokumentation vedrørende kontrollerede
transaktioner, som der er pligt til at
udarbejde efter § 39, og land for land-
rapport, jf. §§ 48, 49 og 51, eller at indhente
revisorerklæring efter § 43 eller
6)…
§2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 6 i
lov nr. 84 af 30. januar 2019 og senest ved §
3 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
§ 8 A. --
Stk. 2
…
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen
fastsætter nærmere regler om godkendelse af
foreninger m.v., organisatoriske forhold og
1.
I
§ 8 A, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt. som
indsendelse af oplysninger om formue,
nyt punktum:
indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse »Told- og skatteforvaltningen kan for
53
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
m.v. Told- og skatteforvaltningen
offentliggør hvert år en liste over de
organisationer, som opfylder betingelserne
for at kunne modtage fradragsberettigede
ydelser. For at være berettiget hertil og blive
optaget på listen, skal en organisations
ansøgning m.v. herom for det pågældende og
følgende kalenderår være modtaget hos told-
og skatteforvaltningen senest den 1. oktober.
Told- og skatteforvaltningen kan videregive
oplysninger om afslag på en ansøgning om
godkendelse efter stk. 2 eller tilbagekaldelse
af en godkendelse efter stk. 2 til andre
offentlige myndigheder, hvis oplysningerne
er af betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe.
Stk. 4 …
§ 15 Q.
Ejere, andelshavere og lejere, der
udlejer eller fremlejer en del af værelserne i
en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer
eller fremlejer hele boligen en del af
indkomståret til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag
på 10.000 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Bundfradraget udgør dog 25.550 kr. (2010-
niveau), hvis der sker indberetning af
lejeindtægten efter skatteindberetningslovens
§ 43. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020
finder betingelsen om indberetning i 2. pkt.
ikke anvendelse. Bundfradraget kan ikke
overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Endvidere kan der af den del af
lejeindtægten, der overstiger bundfradraget,
fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage
fradrag efter 1.-3. pkt., kan der ikke foretages
fradrag og afskrivninger efter stk. 3.
Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres
patientforeninger, som repræsenterer sjældne
sygdomme, fastsætte særlige regler om
godkendelse, der fraviger de almindelige
betingelser om antal kontingentbetalende
medlemmer, antal årlige gavegivere,
gavestørrelse og årlig bruttoindtægt eller
formue.«
2.
§ 15 Q, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves
3.
I
§ 15 Q, stk. 1, 6. pkt.,
der bliver 5. pkt.,
ændres ”1.-3. pkt.” til: ”1. og 2. pkt.”
4.
I
§ 15 Q, stk. 1,
indsættes efter 7. pkt., der
54
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
efter personskattelovens § 20. For ejere er
det en betingelse, at der er tale om en
ejendom, der er omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4.
Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. finder ikke
anvendelse på helårsboliger, der af den
skattepligtige anvendes som fritidsbolig.
Stk. 2-3 ---
Stk. 4.
Ønsker ejere, andelshavere og lejere i
et indkomstår at anvende både stk. 1 og 2 og
§ 15 P, stk. 1 og 2, skal der foretages en
forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene
i forhold til den periode, hvor udlejningen
finder sted.
bliver 6. pkt., som nyt punktum:
”Hvis helårsboligen har flere ejere,
andelshavere eller lejere, fordeles
bundfradraget i ejerboliger efter ejerandel, i
andelsboliger efter den pågældende
andelshavers andel af boligafgiften og i
lejeboliger efter den pågældende lejers andel
af lejeudgiften.”
5.
§ 15 Q, stk. 4,
affattes således:
ӯnsker ejere, andelshavere og lejere i et
indkomstår at anvende både stk. 1 og 2 og §
15 P, stk. 1 og 2, på samme bolig, skal der
foretages en forholdsmæssig opgørelse af
bundfradragene i forhold til indkomståret.
Det samlede bundfradrag opgjort efter 1. pkt.
kan ikke overstige det højeste bundfradrag
opgjort efter enten stk. 1 og 2 eller § 15 P,
stk. 1 og 2.”
§ 28
--
Stk. 2-6…
Stk. 7.
Ved udnyttelse eller afståelse af købe-
eller tegningsretter, efter at der er indtrådt
skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den
skattepligtige vælge for disse købe- eller
tegningsretter at opgøre det skattepligtige
vederlag på grundlag af købe- eller
tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.
Adgang til omberegning efter 1. pkt. er
betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er
afgivet oplysninger til told- og
skatteforvaltningen efter skattekontrollovens
§ 2 til told- og skatteforvaltningen, og at der
ved den senere udnyttelse eller afståelse
afgives oplysninger herom til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 8-11…
6.
§ 28, stk. 7, 2. pkt.,
ændres ”§ 2 til told-
og
skatteforvaltningen” til: ”§ 2”.
55
 L 7a - 2021-22 - Bilag 1: Lovudkast, fra Skatteministeriet
UDKAST
56