Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 79 Bilag 1
Offentligt
2477773_0001.png
-- AKT 5991557 -- BILAG 1 -- [ høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til lovforslag om ændret havmiljølo…
- Bilag 1
L 79
--
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
Offentligt
Miljøministeriets Departement ([email protected]), Tanja Lücking ([email protected])
Jens Anton Tingstrøm Klinken ([email protected])
Henning Mørk Jørgensen ([email protected])
høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til lovforslag om ændret havmiljølov mhp geologisk CO2
lagring J.nr 2020-13330
Sendt:
23-09-2021 15:11
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Miljøministeriet har sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (geologisk lagring af
CO2 under havbunden) i høring.
Her følger Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til udkastet:
Udkastet rummer alene en hjemmel til fremtidig CO2-lagring under havbunden, hvilket de hidtidige dumpningsregler
i havet, på havbunden og under havbunden hindrer.
Da CO2 lagring under havbunden indgår i en bredt vedtagne klimalov, hvori bl.a. en forpligtelse til opnåelse af 70%
drivhusgas reduktion i Danmark i 2030 er en sådan hjemmel påkrævet.
Uanset hvad Danmarks Naturfredningsforening i øvrigt mener om CO2 lagring under havbunden, så er der forståelse
for at aftalen også må medføre nævnte hjemmel.
Konkret står i bemærkningerne til lovændringen at ”På
den baggrund foreslås det at ændre havmiljøloven, således
at det bliver muligt – inden for rammerne af bl.a. Londonprotokollen – at importere og eksportere CO
2
med
henblik på geologisk lagring under havbunden på Danmarks område og uden for Danmarks område”
Ser man imidlertid på den foreslåede jura står der
Ӥ 29 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter orientering af miljøministeren indgå aftaler med andre
lande om transport af CO
2
til geologisk lagring under havbunden uden for dansk havområde.”
Paragraffen medfører med den formulering ikke lagring af importeret CO2 under dansk havbund – kun til eksport
til lagring udenfor dansk havbund.
Om forholdet til miljøvurderingsloven siger bemærkningerne til forslaget ”Da lovforslaget ikke følger af en EU-
retlig (eller folkeretlig) forpligtelse og dermed ikke indgår i et normativt hierarki skal der efter Miljøministeriets
vurdering ikke gennemføres en miljøvurdering eller screening af lovforslaget i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på
miljøet (miljøvurderingsdirektivet).”
Den tolkning af miljøvurderingsdirektivet stiller DN sig uforstående overfor, idet direktivet siger
”
I dette direktiv forstås ved:
a) »planer og programmer«: planer og programmer, herunder
sådanne der medfinansieres af Det Europæiske Fællesskab,
samt ændringer deri
— som udarbejdes og/eller vedtages af en national, regional
eller lokal myndighed, eller som udarbejdes af en
myndighed med henblik på vedtagelse af parlament eller
regering via en lovgivningsprocedure, og
— som kræves ifølge love og administrative bestemmelser”
og yderligere
”
8. Følgende planer og programmer er ikke omfattet af dette
direktiv:
— planer og programmer, som alene tjener et nationalt
forsvarsformål og et civilt beredskabsformål
— finansielle og budgetmæssige planer og programmer.”
DN ser således ikke nogen henvisninger af den art som Miljøministeriet lægger til grund for ikke at lave en vurdering af lovforslagets
indvirkning på miljøet.
Og må af samme grund konkludere at forslaget skal omfattes af en miljøvurdering eller screening.
Venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0002.png
Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik
____________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.:
+45 39174000
Mobil:
+4531193235
E-mail:
[email protected]
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0003.png
-- AKT 5991557 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar lagring af CO2 DI Energi ] --
23. september 2021
Miljøministeriet
Att.:
[email protected]
[email protected]
Høring over lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(geologisk lagring af CO2 i undergrunden)
DI Energi vil gerne takke for muligheden for at komme med et høringssvar på lovforslag
af lov om beskyttelse af havmiljøet.
DI Energi vil indledningsvist benytte lejligheden til at pege på DI’s anbefalinger til
strategi for
CO2-fangst, -anvendelse og -lagring.
CO2-fangst og lagring af CO2 er efter alt at dømme et omkostningseffektivt klimapolitisk
værktøj. Der er gode forudsætninger for CO2-lagring i den danske undergrund med
signifikant lagerkapacitet on-, near- og offshore, men der kan være fordele og og
ulemper ved forskellige typer lagring, herunder variationer i omkostningsniveauet.
Onshore lagring vurderes til at have markant lavere omkostninger end offshore, og
nearshore omkostninger forventes at ligge imellem de to.
I Danmark har man flere års positive erfaringer med onshore lagring af gas, bl.a. ved
akviferlageret i Stenlille. DI Energi vil på den baggrund derfor opfordre til, at regeringen
tager stilling til de forskellige lagertyper i Danmark. Regeringen bør bør prioritere
løsninger, som driver de laveste enhedsomkostninger, hvilket vil være til fordel for både
industrien og samfundsøkonomien.
Dette taler for, at man igangsætter en bred indsats for at udvikle CO2-lagringsområdet
og undersøger muligheder og potentiale for skalafordele ved lagring både on-, near- og
offshore. DI Energi vil i den sammenhæng også opfordre, at andre offshore
lagringsmuligheder undersøges, selvom de ikke er tilladt ifølge
Helsingforskonventionen, såfremt det vurderes attraktivt.
Før der kan etableres CO2-lagring i Danmark, uanset valg af type, er det kritisk, at man
hurtigt får igangsat de nødvendige forundersøgelser af reservoirs. Der er behov for udvi-
dede tests og forsøg, samt behov for at øge forståelsen for potentialet i at anvende eksi-
sterende infrastruktur og materialer og, hvor meget tilpasning det i givet fald vil kræve.
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
For at muliggøre lagring af CO2 i Danmark kræver det desuden justeringer i den danske
regulering på området, et arbejde som også skal inkluderes i den danske strategi på om-
rådet.
For dansk industri kan der være et potentiale i at importere CO2 fra omkringliggende
lande.
DI støtter derfor, at lovforslaget hurtigst muligt fremskynder vedtagelse af en lovgivning
der tilladelse import og eksport af CO2. I den sammenhæng støtter DI, at anmoder IMO
om tilladelse til at anvende resolution LP.5(14), så transport og eksport af CO2 er muligt.
Der vurderes, at være et potentiale i et nationalt og regionalt CO2-ledningsnet, der kan
anvendes i forbindelse med fangst, anvendelse og lagring af CO2. Lagring af CO2 Det er
vigtigt at samtænke lagring af CO2 med strategierne for anvendelse CO2 og produktion
af PtX-baserede brændsler for at undgå lock-in effekter og stranded assets.
Venlig hilsen
Sune Thorvildsen
Seniorchefkonsulent DI Energi
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0005.png
-- AKT 5991557 -- BILAG 3 -- [ VEDR. HØRING AF UDKAST TIL ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAV… --
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Journalnummer 2020-13330
23. september 2021
VEDR. HØRING AF UDKAST TIL ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF
HAVMILJØET
Kære Tanja Lücking
Olie Gas Danmark takker på vegne af branchen for den fremsendte høring
vedrørende ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet.
Lovforslaget har til formål at sikre, at lov om beskyttelse af havmiljøet ikke
forhindrer geologisk lagring af CO2 under havbunden samt import og eksport af CO2
med henblik på geologisk lagring under havbunden.
Forslaget understøtter Folketinget klimaambition og den bredde politiske aftale om
CO2 lagring. Forslaget vil overordnet betragtet understøtte branchens mulighed for,
på sigt, at udvikle kommerciel CO2 lagring på Nordsøen.
Vi skal derfor meddele, at Olie Gas Danmark ikke har yderligere bemærkninger til
forslaget.
Med venlig hilsen
Esben Mortensen
Underdirektør
Olie Gas Danmark
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0006.png
-- AKT 5991557 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar til forslag om ændring af havmiljøloven fra NOAH, Levende Hav, Høfde … --
Lemvig, Thyborøn, Aarhus og København, 24. september 2021
Høringssvar til
Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Geologisk lagring af CO
2
under havbunden)
Indhold
INDLEDNING om visse sider af havmiljøets tilstand
–
dokumentation af manglende beskyttelse................... 1
FORSLAGETS INDHOLD ...................................................................................................................................... 3
International rammelovgivning ..................................................................................................................... 3
CCS ................................................................................................................................................................. 4
CO
2
-EOR ......................................................................................................................................................... 5
Kan det lade sig gøre? ................................................................................................................................... 5
Miljøpåvirkninger ved CO2-lagring under havbunden .................................................................................. 6
SAMMENFATNING ............................................................................................................................................. 6
EFTERSKRIFT om for- og bagklogskab................................................................................................................ 7
Teknologiers skyggesider............................................................................................................................... 7
INDLEDNING om visse sider af havmiljøets tilstand
–
dokumentation af
manglende beskyttelse
I løbet af 2020 og 2021 har Levende Hav i projektet
Kystens Parlament
besøgt 12 havne,
hvor lokale samarbejdspartnere har medvirket til at belyse tilstanden for vores fjorde, bælter,
bugter og have.
Kort fortalt har fortællingerne hele vejen rundt været meget enslydende, deprimerende og
alarmerende: havmiljøet har det ikke godt, og det har ikke fået det bedre. På trods af
regulering fra såvel staten som EU er både kyst- og havmiljøet i en foruroligende dårlig
tilstand. Eksempler herunder.
1
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0007.png
Cheminovas
forurening af Limfjorden og Vesterhavet har stået på i syv årtier og er ikke
ophørt. Der er afsat 500 millioner på Finansloven til oprensning af giftdepotet ved Høfde 42
og af Cheminovas gamle fabriksgrund. Til undersøgelser og oprensning af den nuværende
fabriksgrund på Rønland er der lovet 1 mia. kr. Cheminovas tidligere ejer Aarhus Universitets
Forskningsfond har givet tilsagn om at bevilge 125 mio. kr. øremærket til oprensningen af
Høfde 42. Men arbejdet er ikke gået i gang. Især depotet ved Høfde 42 er kritisk udsat på
grund af havets erosion. Det er kun kernen af Høfde 42 depotet, som er indspunset. Det
oprindelige depot er tre gange så stort og siver kontinuerligt ud i den omkringliggende natur,
både strand, hav og engene bagved. Og det er tvivlsomt, at den omkringliggende gift er med i
oprensningsplanerne. Den næste storm kan når som helst betyde at spunsvæggen, der er slået
ned rundt om depotet, ikke længere kan holde, så giften lækker ud i stort omfang i
Vesterhavet og trækker ind i Limfjorden ved Thyborøn kanal.
Grindstedværkets
forurening især fra gruberne i Kærgård Klitplantage er en anden af de
såkaldte generationsforureninger, der fortsat bidrager med miljøfremmede, giftige stoffer til
havmiljøet.
https://rsyd.dk/dwn478654
Den diffuse tilførsel af
næringsstoffer fra landbruget
har været et problem i årtier og er
især i de indre farvande årsag til at store områder i dag er så godt som livløse med
tilbagevendende perioder med iltsvind.
Bunden af bl.a.
Limfjorden
og
Isefjord
er i flere områder helt uden liv og dækket af et tykt lag
mudder og tilstanden har været under hastig forværring. Områder udpeget som Natura 2000
er ikke undtaget.
Limfjorden
er forvandlet fra Europas måske bedste fiskefarvand for 70 år siden til i dag at
være helt uden erhvervsfiskeri bortset fra muslingefiskeri, der udgør et problem i sig selv i
den nuværende udgave og skala.
Kystens Parlament har haft fokus på skrabning af
muslinger
og dyrkning af muslinger. De nye
former for opdræt af muslinger, de såkaldte
”smartfarms” er ødelæggende for det lokale
havmiljø, og hvad værre er, er de heller ikke økonomisk bæredygtige. De var tænkt som et
”virkemiddel” til at fjerne
næringsstoffer, men det forudsætter, at de kan sælges dvs. fjernes
fra havmiljøet. Det kan de ikke, da de ikke kan nå den rette størrelse i vækstsæsonen, og
derfor skal de nu udlægges på kulturbanker, hvor de så skal skrabes op, når de har den rette
størrelse. Opdræt og skrab af muslinger skader havmiljøet og livet i havet.
Kystens Parlament har også undersøgt situationen omkring den alm.
strandkrabbe,
som har
udviklet sig til et meget alvorligt problem langs kysterne og i fjordene. De er nu overalt i store
mængder, og de dræber fiskeynglen og de fisk, der skulle æde krabber, er opfisket. Det eneste
sted i de indre danske farvande, hvor der stadig er lidt balance mellem fisk og krabber, er i
Øresund. Her er der stadig lidt torsk
–
og de er fyldt med krabber. En mulig årsag til
miljøtilstanden i Øresund kan være det trawlforbud, der gælder for Øresund.
Bomtrawlfiskeri
i Nordsøen er præget af en meget stor andel af fisk nær mindstemålet
–
og
derfor også et stort og ulovligt udsmid af fisk under mindstemål
–
det er også uhyre skadeligt
for havbunden og livet der på grund af det voldsomt store og tunge grej, der slæbes hen over
bunden.
2
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0008.png
Plastaffald
er overalt i havet
–
fra mikroplast over plastflasker
til efterladte ’spøgelsesgarn’.
Projektet har undersøgt og halet mange efterladte garn i Limfjorden. Efterladte
fiskeredskaber er et stort problem for livet i havet og som plast- og blyaffald.
Indvindingen af råstoffer
fra havet er vokset eksplosivt de seneste 30 år. Jyske Rev, som vi
ser som den danske udgave af Great Barrier Reef, fjernes og sælges til højestbydende på et
verdensmarked, som hungrer efter råstoffer. Mere end 100 mio. tons er suget op, og
udviklingen ser ikke ud til at blive bremset, og revet forsvinder, eroderer og de store sten,
som ligger tilbage, har mistet det fantastiske liv, der hørte til de store stenrev.
Det er blevet moderne
at udbygge havne,
dvs. opfylde større og større områder af de
havnenære havarealer. Det er en for havet og naturen katastrofal udvikling, som ikke har
andet formål end at få etableret meget attraktive, dvs. kostbare byggegrunde til de mennesker
og de virksomheder, som råder over de store kapitalreserver, der styrer udviklingen. Man
kalder det
”højvandssikringer”, men byerne kan sikres mod
stigende vandmængder på andre
måder end ved at bygge længere og længere ud i havet. De, der lever ved åer og floder, ved, at
man trækker sig tilbage og bygger diger og spærringer, når vandet stiger. I byer som Aarhus,
København og Kolding udbygger man. Og med dette byggeri følger en forurening af havet
hinsides enhver fornuft. Et projekt som Lynetteholm vil ødelægge lokalmiljøet, miljøet i Køge
Bugt og tage det sidste liv ud af Østersøen.
Olie- og gasudvinding
gennem fem årtier har betydet forurening med boremudder og
produktionsvand samt miljøfremmede stoffer i ukendt mængde. (Iflg. litteraturstudie
publiceret af Miljøstyrelsen juni 2021:
https://mst.dk/media/222352/oil_gas-effect-
report_final.pdf
) Dvs. at efter 50 år har myndighederne ikke overblik over påvirkningen af
miljøet. Dette forhold understreger, at de utilsigtede virkninger alt for ofte lades ude af
betragtning, når en given teknologi tages i anvendelse, eller en given produktion igangsættes.
Ovenstående udpluk af forhold, der påvirker havmiljøet skal minde om den generelt dårlige
tilstand i de danske farvande, som udgør bagtæppet for det forslag til ændring af
havmiljøloven, som vi her vil kommentere.
FORSLAGETS INDHOLD
De foreslåede ændringer i havmiljøloven er ganske kortfattede. De mulige konsekvenser for
miljøet under havbunden, i havet og på land er omvendt potentielt store.
Vedtagelse af forslaget vil føre til et (helt bevidst) brud på det ellers i dansk miljøpolitik
grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at
forurening bør bekæmpes ved kilden (udfasning af brændsler som kul, gas og biomasse frem
for at øge brugen via CCS).
International rammelovgivning
Forslaget er ikke første gang, man har ændret lovgivning, der har haft til formål at beskytte
havmiljøet, til fordel for ideen om geologisk lagring af CO
2
. I bemærkningerne er der gjort
3
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0009.png
udførligt rede for ændringer af London-protokollen og OSPAR-konventionen. Hvad angår
London-protokollen er der gjort det ekstra krumspring, at så længe det nødvendige 2/3 flertal
af de kontraherende lande ikke har tiltrådt den ændring i 2006, der skulle bane vejen for at
transport af CO
2
undtages fra forbuddet mod transport af stoffer og materialer til dumpning,
så kan et land anmode IMO om en undtagelse fra forbuddet.
På samme måde er OSPAR-konventionen i 2007 blevet ændret, så det ellers generelle forbud
mod dumpning ikke længere omfatter CO
2
lagring under havbunden.
Mens bemærkningerne til forslaget gør meget udførligt rede for disse forskellige tiltag til at
fremme CO
2
lagring under havbunden, er det bemærkelsesværdigt, at der ingen beskrivelse er
af, hvor den forventede CO
2
skal komme fra, (kul eller biomasse?) bortset fra at der udover
CO
2
fra danske kilder også kan tænkes import af CO
2
til lagring inden for
”dansk
søterritorium,
dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkel.”
Med andre ord skal den danske undergrund ikke kun gøres til losseplads for CO
2
fra danske
kraftværker mm., men også for CO
2
fra udenlandske kilder.
CCS
For 10-15 år siden, da forhåbningerne til CCS som et klimaredskab var store, handlede det
primært om udledninger fra store punktkilder som kulkraftværker og meget store
industrivirksomheder inkl. cementproduktion. Medvirkende til optimismen var utvivlsomt, at
IPCC havde udgivet en specialrapport om CCS i 2005.
Dengang var det helt dominerende billede, at der var tale om afbrænding af kul. Der blev stille
omkring CCS efter 2010, da de anlæg, som
’CCS-lobbyen’
havde ventet ville begynde at være
operationelle, ikke materialiserede sig.
I dag er der kun ét kraftværk i hele verden, Boundary Dam i Canada, der har et CCS-anlæg i
drift (på en blok ud af tre). Og det har til stadighed problemer med teknikken
–
så meget, at
det f.eks. fra september 2020 til august 2021 kun har været i drift i 60 % af tiden. Dertil
kommer, at anlægget sluger så meget energi, at effekten er reduceret til 79 %. Når capture-
delen er ude af drift, fortsætter værket med at producere energi, men således med 100 %
udledning til atmosfæren. Hertil kommer, at størstedelen af den opfangede CO
2
anvendes til
Enhanced Oil Recovery
–
EOR hvor den opfangede CO
2
anvendes til at drive mere olie ud af
oliefelter, der er udtømt ved normal operation.
https://www.saskpower.com/Our-Power-Future/Infrastructure-Projects/Carbon-Capture-
and-Storage/Boundary-Dam-Carbon-Capture-Project
Ifølge en rapport fra Wuppertal Institut er slutresultatet af EOR en firedobling af
udledningerne i kraft af forbrændingen af den ekstra olie, som drives ud af felterne.
http://epub.wupperinst.org/files/5001/5001_RECCSplus_en.pdf
(s. 189)
Problemerne, som Boundary Dam-eksemplet illustrerer med 40 %
’nedetid’ for anlægget,
kan
forværres ved
’nedetid’ for de efterfølgende processer,
transport og injicering.
4
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0010.png
CO
2
-EOR
Hvis man ser på de anlæg som The Global CCS Institute lister i sin opgørelse over de 26 anlæg,
der er i drift, er det påfaldende, at langt de fleste er CO
2
-EOR projekter.
https://co2re.co/FacilityData
”Offshore
storage is the preferred option in northern Europe since the operational lifetime of
large infrastructures built by oil and gas industries in the North Sea and elsewhere can be
extended when CCS projects are implemented after the oil and gas fields have been depleted.
Moreover, CO2 can be injected into offshore fields to potentially enhance and prolong the oil
and gas production.”
Sub-seabed CO2 Storage: Impact on Marine Ecosystems (ECO2)
https://cordis.europa.eu/project/id/265847/reporting
Her er der tale om olieindustriens interesse i på den ene side at leje sin infrastruktur ud og
samtidig udvinde den sidste olie med CO
2
-EOR, altså det modsatte af et klimahensyn jf.
henvisningen til Wuppertal Institut ovenfor.
En lignende erhvervsmæssig interesse forklædt som klimahensyn bliver udtrykt i et
debatindlæg i Altinget 22.9. 2021, hvor en repræsentant for Danske Rederier lægger pres på
regeringen for at fuldføre dens CCS-strategi, så rederierne kan bestille nye skibe til at fragte
CO
2
.
https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/danske-rederier-rammerne-for-ccs-skal-paa-
plads-foer-vi-kan-lave-store-investeringer
Kan det lade sig gøre?
Forslaget forudsætter, at CCS kan lade sig gøre. Der er ikke tvivl om, hvorvidt man kan lagre
CO
2
geologisk. Her er spørgsmålet kun, om der er uacceptable miljøpåvirkninger. Men der er
ikke meget ved at bane vej for lagringen, hvis det ikke kan lade sig gøre tilstrækkeligt effektivt
at fange CO
2
fra røggassen i et kraftværk. Og der er erfaringerne ikke overbevisende.
I tyve år har en meget magtfuld koalition af lande, internationale organisationer,
energiselskaber, forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer med meget store
milliardinvesteringer arbejdet på at få CCS til at virke
–
uden stort held. Som vi har peget på,
er der kun en eneste kraftværksblok, Boundary Dam, der har et CO
2
-fangstanlæg i drift, men
med en meget ringe effektivitet.
EU har i flere omgange bevilget milliarder af euro til CCS pilot- og demonstrationsprojekter,
som er lukket et efter et. Herunder links til en række af disse projekter.
http://carboncap-cleantech.com/articles-of-carbon-capture-storage.html
http://www.zeroco2.no/projects/vattenfall-oxyfuel-and-post-combustion-demonstration-
plant-in-jaenschwalde
http://www.zeroco2.no/projects/sse-2013-ferrybridge-post-combustion-project
http://www.zeroco2.no/projects/scottish-power-cockenzie-and-longannet-post-combustion-
project
http://www.zeroco2.no/projects/belchatow
https://www.globalccsinstitute.com/wp-content/uploads/2019/09/ROAD-Close-out-report-
Finance-and-Control-final.pdf
5
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0011.png
http://www.zeroco2.no/projects/enel-ccs1-post-combustion
http://www.zeroco2.no/projects/compostilla
http://www.zeroco2.no/projects/powerfuel-hatfield-colliery-pre-combustion-project
I The Global CCS Institute’s opgørelse over de 26 anlæg, der er i drift, er de alle i forbindelse
med ethanol produktion, naturgasudvinding mm. på nær en enkelt kraftværksblok med CO
2
-
fangst ved Boundary Dam i Canada. Hertil kommer en meget lang liste med projekter, der
forventes operationelle
”midt i 2020’rne”, ”sidst i 2020’rne”,
i 2030 eller senere. Fugle-på-
taget- eller hockeystavsprojekter, om man vil.
https://co2re.co/FacilityData
Miljøpåvirkninger ved CO2-lagring under havbunden
Den førnævnte ECO2-rapport konkluderer, at risikoen for alvorlig skade for de marine
økosystemer ved lagring af CO
2
under havbunden for meget lille.
Det har vi ikke muligheder for at vurdere om er rigtigt. Men teknologier fødes med sin egen
utilsigtede negative virkning. Boundary Dam er et eksempel: Det var ikke ingeniørernes plan,
at CCS-anlægget kun skulle virke i 60 % af tiden fem år efter, at det var sat i gang.
Så vi vil påpege, at selv om risikoen er lille for udslip af CO
2
ved injektion i undergrunden eller
fra undergrunden, når CO
2
’en
først er injiceret, så er den ikke ikke-eksisterende. Og udslip vil
ske til et hav, som allerede er udsat for forsuring som følge af atmosfærens stigende indhold af
CO
2
.
Det forekommer derfor under alle omstændigheder besynderligt, at Miljøministeriet ikke
forholder sig til miljøkonsekvenserne ved lagring af CO
2
under havbunden.
SAMMENFATNING
Levende Hav, Høfde 42-gruppen, VedvarendeEnergi og NOAH anbefaler, at forslaget til
ændring af havmiljøloven tages af bordet.
Vi finder, at forestillingen om, at CCS-teknologier i løbet af få år bliver udviklet til en grad af
effektivitet og pålidelighed, der gør, at de kan spille en rolle i realiseringen af klimapolitikken,
savner hold i virkeligheden og er skadelig i den forstand, at den giver ubegrundet håb.
Kurt Svennevig
Christensen
Levende Hav/
Living Sea
Juelsgårdvej 27,
Ferring Strand
DK-7620 Lemvig
53 34 71 07
[email protected]
www.levendehav.dk
Palle Bendsen
NOAH Friends of
the Earth Denmark
Nørrebrogade 39,
1tv.
2200 København N
35 36 12 12
[email protected]
www.noah.dk
Bjarne Hansen
Høfde 42-gruppen
Vesterhavsgade 5,
7680 Thyborøn
21 68 65 98
[email protected]
Gunnar Boye Olesen
VedvarendeEnergi
Klosterport
8000 Aarhus C
86 22 70 00
[email protected]
www.ve.dk
6
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0012.png
EFTERSKRIFT om for- og bagklogskab
”Omkring
1971 var det danske vandmiljø et ubeskriveligt svineri. Kun få kommuner havde
biologiske renseanlæg og det meste husspildevand og industrispildevand blev udledt urenset
eller kun mekanisk renset. Dette skabte store æstetiske og hygiejniske problemer i de
kystnære områder. Inde i landet udledtes spildevand fra kommuner og talrige mejerier og
slagterier uden renseanlæg. De fleste vandløb og søer var derfor kraftigt belastet og
uhygiejniske at se på. Det meste af Københavns spildevand blev for eksempel udledt helt
urenset. Resten blev mekanisk renset i renseanlægget ved Damhusåen. Hertil blev også kørt
koncentreret industrispildevand fra sæbeindustrier og andre virksomheder i Omegnen og
udledt direkte i afløbet fra renseanlægget, så sæbeskum og kemikalier flød direkte ud i
Kalveboderne. Olie og kemikalieaffald fra København blev brændt af herude i en brænder
uden røgrensning, og sort røg drev ud over engene. Her blev røgen blandet med røgen fra
lossepladsen, der også lå herude og altid brændte.”
https://miljoetsfodspor.mst.dk/media/204554/nr-3-endelige-rapport-002.pdf
Man skulle ikke tro, at den situation blev forsvaret af politikere og embedsværk. Men det var
faktisk tilfældet f.eks. i Kolding kommune og i Århus kommune, da man ville fortynde
forureningen fra spildevandet ved at føre det i et rør ud i hhv. Lillebælt og Århus Bugt.
Og for at vende tilbage til Cheminova: fabrikken fik tilladelse af myndighederne til at dumpe
sit farlige affald ved Høfde 42 osv.
Og Grindstedværket fik tilladelse til at grave sit affald ned i gruberne i Kærgård Klitplantage.
En eller to generationer senere kan enhver indse, at det var uklogt.
Men selv om bagklogskab kan lune, så vil vi foretrække forklogskab. Eller med andre ord:
gentag ikke fortidens fejl, men lær af dem.
Teknologiers skyggesider
“When you invent the ship, you
also invent the shipwreck; when you invent the plane, you
also invent the plane crash. Every technology carries its own negativity, which is invented at
the same time as technical progress.” Citat af den franske filosof Paul Virilio i
Politics of the
Very Worst
(1999).
Man behøver ikke at afskrive teknik og teknologisk udvikling, selv om man giver Virilio ret i
den konstatering. Et blik på historien er tilstrækkeligt: ikke kun skibet og flyvemaskinen, men
også bilen og toget. Titanic, The Twin Towers, Fukushima, Cheminova, Grindstedværket,
Deepwater Horizon, Amoco Cadiz.
Men Virilios konstatering er vigtig at have in mente, når man møder meget positive
vurderinger af en given tekniks/teknologis perfekthed. Det gælder i høj grad også for CCS.
7
 L 79 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren
2477773_0013.png
-- AKT 5991557 -- BILAG 5 -- [ Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet (geol… --
Til Miljøministeriet
Svar på høring om udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse
af havmiljøet (geologisk lagring af CO2 under havbunden)
D. 27. august sendte miljøministeriet udkast til lovforslag om ændring af lov om
beskyttelse af havmiljøet i høring. Lovforslaget har til formål at sikre, at lov om
beskyttelse af havmiljøet ikke forhindrer geologisk lagring af CO2 under havbunden
samt transport af CO2 med henblik på geologisk lagring under havbunden.
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 24.09.2021
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler:
LBE
Landdistrikternes Fællesråd har følgende bemærkninger til høringen.
Gode potentialer for klimagevinster og erhvervsudvikling ved lagring af co2
Landdistrikternes Fællesråd ser et stort potentiale i lagring af Co2, specielt for
reduktion i co2-udledninger, men også i forhold til erhvervsudvikling.
Hvis Danmark kan blive foregangsland på lagring af co2 under havbunden, kan det
blive et vigtigt bidrag i forhold til at nå målsætningen om at mindske co2-udledningen
med 70% inden 2030 og den fremtidige begrænsning af co2-udledningen efter 2030.
Afhængigt af metoden for lagring og lokationer for opbevaring, kan lagring af co2
under havbunden medbringe arbejdspladser og erhvervsudvikling, specielt i de
kystnære områder. Erhvervsudviklingsmulighederne i de kystnære områder er et
vigtigt perspektiv for Landdistrikternes Fællesråd i sammenhæng med en
miljømæssig forsvarlig måde at lagre Co2.
Lagring af co2 under havbunden bør dog kun tillades, hvis dette kan gøres på en
miljømæssigt forsvarlig og sikker måde, således det ikke er med risiko for store co2
udslip i havet. Det er også en forudsætning, at dette gøres med tilstrækkelig
lovhjemmel.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
Side
1
af
1