Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. (Geologisk lagring af CO2 under havbunden).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 11.11.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet, som gerne må komme herop nu. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er jo sådan, at vi i øjeblikket er i gang med en omfattende grøn omstilling af vores danske samfund. Vores mål er klart: Vi vil gerne reducere vores drivhusgasudledninger i 2030 med 70 pct., og Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050. Efter en netop afsluttet COP26 er det endnu en gang tydeligt, at det er en stor opgave, vi står over for – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Den globale temperaturstigning skal begrænses til 1,5 grader, og det skal vi fortsat arbejde for. I Danmark går vi forrest. Vi har siden folketingsvalget i 2019 indgået en lang række aftaler på tværs af Folketinget, der alle har fået os tættere på vores reduktionsmål: to ny energiøer, stop for indvinding af olie og gas i Nordsøen, flere grønne biler på vejene, milliardinvesteringer i kollektiv transport osv. osv.

På baggrund af mange af de initiativer, vi har taget, er vi i Folketinget blevet enige om, at vi selvfølgelig arbejder på tværs, og at vi selvfølgelig også arbejder sammen om det. Sidste sommer blev vi bl.a. enige om at sætte 16 mia. kr. af til at understøtte fangst og lagring af CO2. Vi skal reducere vores drivhusgasudledninger, og vi kan ikke komme uden om, at vi bliver nødt til at begrænse udledningen af CO2, også ved at indfange den og enten lagre den eller bruge den til f.eks. at lave grønne brændstoffer. Men det kræver, at vi får fjernet de barrierer, der eventuelt står i vejen for at indfri de ambitioner.

Det lovforslag, som vi behandler nu, skal fjerne barriererne i havmiljøloven, så vi kan sætte skub i udviklingen af fangst, transport og lagring af CO2. Konkret giver vi med lovforslaget mulighed for at lagre CO2 under havbunden for at transportere CO2. Det er ikke muligt i dag ud fra den gældende lov. Vi bemyndiger derfor miljøministeren til at fastsætte regler, der giver mulighed for det. Derudover sikrer vi det nødvendige grundlag for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indgå aftaler med andre lande om både import og eksport af CO2 til lagring under havbunden. Til sidst giver vi mulighed for, at Danmark kan tiltræde ændringerne af reglerne i Londonprotokollen under FN's søfartsorganisation, hvilket muliggør eksport af CO2.

Vi kender de teknologier, der skal bringe os i mål 2030 og 2050, men det kræver, at vi får de juridiske rammer på plads, og det gør vi bl.a. med det her lovforslag, og derfor støtter Socialdemokratiet forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Thomas Danielsen fra Venstre, og han står lige her. Værsgo.

Tak for det, formand. Hvad venter vi på? Lagring af CO2 i undergrunden rummer helt fantastiske muligheder. GEUS anslår, at vi i den danske undergrund kan lagre mellem 12 og 22 mia. t CO2. Det er enormt store tal. Det er 400-700 gange Danmarks årlige udledninger. Så den tidligere sorte olieproduktion kan altså omdannes til en enorm grøn lagringsindustri. Så igen vil jeg sige: Hvad venter vi på? Svaret er faktisk: regeringen.

For 17 måneder siden blev stort set alle partier i Folketinget enige om »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020«. CCS skulle her være en vigtig brik for Danmark. Fangst, transport og lagring af CO2 skulle lovliggøres. Det er alt sammen noget, som kræver tilladelser og lovgivning. Så i dag, 17 måneder efter den politiske aftale, førstebehandler vi så et lovforslag om at ændre havmiljøloven, der skal give tilladelse til at bruge undergrunden til det her. Det er altså efter 17 måneder.

Det kan så træde i kraft om yderligere 7 måneder, altså til sommer, og det gælder bare den her lille del. Det er bare ikke godt nok. Det er alt for meget snak om grøn omstilling og alt for lidt handling. Virksomhederne skal investere i anlæg til at opsamle CO2'en, de skal have bygget skibe til at sejle CO2'en, de skal have licenser på plads og meget mere. Ingen vil investere, uden at der er tryghed om rammerne. Inden længe skriver vi i kalenderen 2022, og der er p.t. ingen investortryghed og dermed ingen skibe bestilt til de her opgaver. Den politiske målsætning for opstart af CO2-binding er allerede i 2025. Venstre opfordrer derfor regeringen til mindre snak og mere handling. Vi skal ikke lagre CO2'en i atmosfæren, den skal lagres i undergrunden til gavn for klimaet, den grønne omstilling og et nyt erhvervseventyr. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Det var dejligt at høre, at man fra Venstres side er så utrolig utålmodige, det er rigtig rart, og der er jo ingen tvivl om, at det i forbindelse med sådan en proces som den her – og det håber jeg da også ordføreren vil anerkende – er vigtigt, at vi gør det på den rigtige måde, at vi gør det på en måde, så vi er sikre på, at vi selvfølgelig kan få alle hindringer af vejen. Det er jo nu, vi gør det, så til det der med at sparke bagud og brokke sig over, at det ikke går hurtigt nok, vil jeg sige, at jeg da alligevel håber, at ordføreren et eller andet sted kan anerkende, at vi jo nu er på vej, og om 7 måneder vil det erhvervsliv, som ordføreren taler om, have de rammer, som ordføreren taler om.

Værsgo til ordføreren.

Det kan jeg så bedrøve ordføreren med de ikke har om 7 måneder. Der er det bare i Danmark lovligt at bruge undergrunden til lagring af CO2. Det er kun et lillebitte hjørne, man løser efter 17 måneders venten. Alle andre rammer skal vi til at have på plads i alle mulige andre instanser. Der er ikke givet licenser til, hvem der må binde CO2 i undergrunden. Det er alt sammen tåbeligheder, når vi nu tænker på, at det er noget, vi politisk er enige om i Folketinget. Vi skal have skruet op for tempoet, det her er både grøn omstilling og et kæmpe erhvervseventyr. Den sorte industri, vi har haft med olien, bliver lige pludselig en af vores helt store satsninger. Den almindelige dansker har slet, slet ikke forstået, hvor stort et potentiale det her rummer, også i form af import af CO2, som vi kan binde i vores undergrund med op imod 22 mia. t CO2. Det er så store mængder, at det kan blive et enormt erhvervseventyr. Norge er i gang, men i Danmark snakker vi stadig væk om det. Det er bare ikke godt nok.

En opfølgende bemærkning til hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak. Jeg vil da bare lige gøre opmærksom på, at jeg får et deja-vu nu, for for 4 år siden, som det snart må være, stod jeg i den samme situation, hvor ordføreren stod her, hvor jeg står nu, og der hørte jeg lidt det samme, nemlig at man taler om tidsplaner. Vi må jo stadig væk anerkende, at det her skal gøres på en ordentlig måde, og det gør man jo ikke bare lige med et snuptag og på 3, 4 eller 5 måneder. Det her skal gøres ordentligt, og det er vigtigt for regeringen, det er vigtigt for Socialdemokratiet, at vi selvfølgelig gør det her på den absolut bedst mulige måde. Det her er en lille flig af det, det er fuldstændig rigtigt, og ordføreren må vel tale om det lovforslag, vi taler om nu, og ikke nødvendigvis om alt det, ordføreren mener vi skal have gennemført i den store fremtid.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror ikke helt, jeg forstår spørgsmålet. Men for 3 år siden afsatte den tidligere regering støttemidler i forskningen til det her område. I dag er det 17 måneder siden, at alle Folketingets partier med undtagelse af et parti blev enige om, at det var det her, vi skulle. Siden da er der stort set ikke sket noget. Derfor bliver jeg bare nødt til at gøre den socialdemokratiske ordfører opmærksom på, at hvis ordføreren mener, at man skal overholde den politiske målsætning for, at vi skal være i gang med at binde CO2 i 2025, så skal man virkelig ud over stepperne fra regeringens side af for at få rammevilkårene på plads, for ellers når vi ikke den fælles ambition, vi har.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen.

[Lydudfald] ... for det er jo sådan, når der kommer noget ny teknologi, og det er vi også rigtig glade for i Dansk Folkeparti. Altså, har Venstre slet ikke gjort sig nogen tanker om det, i forhold til at når man nu skal i gang med det her og det lyder rigtig spændende og sådan noget, skal man bare gøre det – vi skal bare køre derudad, vi skal helst køre med 200 km/t. og så bare lade alt være tilbage, og så skal vi bare gå i gang? Altså, jeg tror da sådan set, at det, vi laver her, er starten: Vi har sat penge af til forskning og håber på, at det her lader sig gøre. Men altså, rolig nu! Nu skal det også foregå på en god måde, sådan at vi ikke redder klimaet og skader noget andet. Vi skal bruge den faglighed, der er til rådighed.

Så vi er nu rimelig rolige i Dansk Folkeparti, og vi synes egentlig, at det er god aftale, vi har lavet. Vi håber også, at det her lykkes, men vi skal heller ikke have så meget fart på, at vi fuldstændig kører med skyklapper på og hverken tænker på miljø eller andet. Er ordføreren trods alt ikke enig i det?

Værsgo, ordføreren.

Tak, formand. Jamen jeg kan forstå, at det her nok er en af de første gange, at Dansk Folkepartis ordfører på miljøområdet ser den her sagsfremstilling. Og det er jo derfor, at jeg tror, at ordføreren faktisk finder det ret komplekst og vildt og tænker, om det her virkelig kan lade sig gøre, og om det er rigtigt. Ja, det kan lade sig gøre. Man gør det allerede i dag. Teknologierne er kendte. Det, som branchen venter på, er Folketinget. Og ordførerens partis klimaforhandler har jo givet grønt lys for det her.

Så det her er bare i bund og grund et lillebitte lovforslag, som skal give den nødvendige tilladelse til, at vi nu kan pumpe gas ned og opbevare gassen i undergrunden, ligesom undergrunden jo i øvrigt har opbevaret gassen i millioner af år. Nu pumper vi den retur og binder den.

Værsgo til hr. hr. René Christensen for en uddybning.

Jamen det er vi sådan set enige i. Det er også derfor, vi er gået ind i aftalen, og det er også derfor, vi har været med til at sætte penge af til forskningen. Men det er jo bare sådan, hvad skal man sige, den der lidt ophidsede stemning, der kommer herinde sådan en sen eftermiddag, i forhold til at vi skal i gang med det her. For der er jo ingen tvivl om, at hvis man lykkes med at gøre det på den rigtige måde og undergrunden de steder er egnet til det, er det her jo løsningen, og så kan den grønne omstilling faktisk gå hurtigere, for vi får jo så også et forspring i de næste 30-40 år, hvor man sådan set kan køre lidt langsommere frem i forhold til den grønne omstilling, fordi vi så kan lagre noget CO2. Så er ordføreren ikke enig i, at de beslutninger, vi har truffet i fællesskab, vel ikke er så ringe endda?

Værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med spørgen. De beslutninger, vi har truffet i fællesskab, er, som spørgeren siger, ikke så ringe endda. Men det her er noget, vi har truffet beslutning om, så vi skal bare handle på det. Det vil sige, at regeringen bare skal flytte sig – den skal ikke sidde på hænderne – og så komme i gang med at levere på det, som vi politisk har aftalt. Så vi bliver nødt til at fremrykke processen, hvis vi skal nå den politiske målsætning, vi har indgået aftale om. Der er nogle dele af processen, som ikke kan tage så lang tid, som det har gjort historisk i hvert fald.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg synes, ordføreren får det til at lyde, som om CO2-lagring i undergrunden simpelt hen bare er det vigtigste. I Enhedslisten har vi det sådan, at en omstilling af vores energiforbrug til vedvarende energi og at arbejde målrettet med energibesparelser sådan set er vigtigere end at satse på, at vi bare kan lagre mest muligt CO2 i undergrunden. Det kræver altså også noget energi at opsamle CO2'en og få transporteret den og få pumpet den ned i undergrunden. Så jeg synes, at den der vægtning på lagring af CO2 bliver blæst for højt op, og jeg synes også, at hvis vi kommer i en situation, hvor der sådan set er grønne brændstoffer, som kan udnytte en CO2, der er opfanget på et eller andet forbrændingsanlæg eller i industrien, så er det sådan set bedre frem for at sende det ud med et skib på havet og pumpe det ned i undergrunden.

Jeg tillader mig bare at være lidt kritisk over for al den her lagring. Jeg synes sådan set, at der er andre dele, der er vigtigere, og vi har et problem med, at der er så mange ting, som er noget, som kan ske om nogle år. Vi har sådan set brug for CO2-reduktioner her og nu.

Tak for det. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg er sådan set enig med Enhedslisten i, at vi har brug for CO2-reduktioner her og nu, men det her er jo ikke hinandens modsætninger. Jeg har godt set, at der er grønne organisationer, som har snakket om, at vi bare skulle plante træer, men der er ikke plads til at plante så mange træer i Danmark, som den her indsats kan udgøre. Her kan vi rent faktisk gøre en forskel, og det er ikke hinandens modsætninger. Vi skal handle her og nu, vi skal lave klimaskove og grønnere biler og alt det, som vi har gang i og taler om, men det her kommer vi ikke udenom, hvis vi skal levere på Parisaftalen og den 1,5-gradersmålsætning.

Vi skal have taget noget CO2 ud af atmosfæren, og det kan godt være, at Enhedslisten er bekymret for CO2 i undergrunden, men i Venstre er vi mere bekymret for CO2'en, når den er i atmosfæren.

Værsgo til spørgeren.

Den konklusion er ikke rigtig. Vi er sådan set meget bekymrede for, hvad det er, den forøgede CO2 i atmosfæren gør for vores fremtidsmuligheder, og hvis vi skal se lidt overordnet på det her, har vi brug for en høj CO2-afgift. Det kan nogle gange være svært her i Folketingssalen ligesom at komme frem til: Det er den her teknologi, der redder os. Er ordføreren enig i, at en høj CO2-afgift ligesom vil løse mange af de her dilemmaer, for så vil vi kigge ind i et marked, hvor vi kigger ind i, hvem der kan håndtere CO2'en bedst og billigst, og er en høj CO2-afgift også noget, man fra Venstres side prioriterer?

Værsgo.

Det er forhåbentlig ikke gået spørgerens næse forbi, at Venstre har været ude at foreslå en CO2-afgift, og at der er lavet en politisk aftale om en CO2-afgift i Folketinget – at vi har den ambition. Men igen må man jo sige, at det er en regering, hvor man er fodslæbende. Det er en regering, hvor det går langsomt i forhold til at få udrullet de ting, vi snakker om, og derfor er det fint, hvis nu man bare må kaste håndklædet i ringen og sige, at det her er for svært at håndtere og løse her og nu, men så må vi handle på nogle af de ting, der ligger lige til højrebenet, og det gør det her bl.a.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Nu sagde ordføreren, at vi kunne importere CO2 og pumpe det ned i vores undergrund ude i havet. Er ordføreren ikke bekymret for, at den danske undergrund i havet bliver sådan en CO2-losseplads, specielt set i forhold til at det måske ikke er hundrede procent sikkert, at der ikke er nogen sprækker, hvor det kan komme op fra?

Værsgo, ordføreren.

Man behøver ikke anerkende videnskaben. Man behøver ikke anerkende det, når GEUS siger, at der er det her potentiale. Man behøver ikke anerkende, at olien har været lagret i 20 millioner år i undergrunden, og at det her kan lade sig gøre. Man kan måle det. Man kan det hele, men ikke desto mindre burde man da få skruet op for tempoet i forhold til de første demonstrationsprojekter, som netop kan dokumentere det her.

Og nej, vi bliver da ikke en losseplads. Det er lidt ligesom, at vi ikke må have vindmøller, der skal lave strøm til Tyskland eller sådan noget. Så selvfølgelig skal vi da udnytte, at vi har en helt unik undergrund i Danmark, som kan levere det her som et af de meget få lande i verden. Selvfølgelig skal vi da levere på det, og vi har teknologien; vi skal bare i gang.

Værsgo, fru Susanne Zimmer.

Tak. Nu har ordføreren tidligere nævnt, at der har været nogle ngo-organisationer, der har været ude og været bekymrede. Tager ordføreren ikke det lidt alvorligt? Og hvad med eksemplet fra Canada, hvor man efter 5 år faktisk kun kan optage 60 pct. af CO2'en fra røgen? Og hvad med, at videnskaben ikke bare er en objektiv størrelse? Der er jo professor Gary Shaffer fra Københavns Universitet, som siger, at det er en usikker og dyr metode. Så jeg tænker, at det også er en politisk holdning.

Værsgo, ordføreren.

Forholdene er jo meget forskellige verden over, og der har vi en helt unik undergrund i Danmark. Vi må også bare erkende, at hvis vi vil nå vores Parisaftales målsætning, er det ikke nok, at de grønne organisationer har en holdning om, at vi bare skal reducere vores forbrug, at vi bare skal reducere vores udledninger. Vi kommer ikke i mål på den måde. Det er urealistisk. Så skal vi i mål, er det her et af de værktøjer, vi skal gribe til, og derfor er jeg også glad for, at ordføreren selv støtter op omkring lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Altså, hvis man kigger på lovforslaget her, kan man sige, det var en lidt sjov debat, vi havde lige før. For det her handler egentlig bare om at give muligheden for, at man kan bruge undergrunden bl.a. til at lagre CO2. Det er sådan set det eneste, vi gør i dag. Og så er der ikke så meget mere i lovforslaget her. Det kan vi selvfølgelig stemme for.

Men det, der selvfølgelig er vigtigt i forhold til den debat, der var, er jo så, hvordan vi vil bruge det. Men den debat skal vi måske tage en anden dag. For hvis man sådan ser, hvad der sker derude, er der ingen tvivl om, at det jo er et fantastisk redskab at have, hvis man kan fange CO2'en og putte den tilbage i undergrunden. Men så kommer der jo andre, der spørger: Hvad kan vi ellers gøre; kan CO2'en ikke bruges til noget i forhold til den grønne omstilling? Kan man lave brændstoffer af CO2? Kan man lagre det i undergrunden og tage det op igen?

Så det, at man nu giver muligheden her, er rigtig positivt, men det kan jo godt være, at teknologierne til det skal være udviklet på en fornuftig måde, sådan at når man lagrer noget, betyder det også, at man kan bruge det igen. Hvordan lagrer man CO2'en osv.? Så vi synes, det her er et forslag, som giver nogle rammer for, at vi kan komme videre med vores grønne omstilling. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at vi så får brugt de rammer på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til de udfordringer, som vi står over for. Så vi kan selvfølgelig sige ja til forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist fra SF. Værsgo.

Tak. Det var jo næsten helt morsomt at opleve Venstres ordfører stå her på talerstolen og snakke om fodslæbende regeringer og ønsket om mere handling. Selv om jeg er enig i, at vi gang på gang må trække regeringen til handling, er det jo intet, i forhold til hvordan det så ud fra 2015 til 2019, hvor vi måtte kæmpe for overhovedet at kunne snakke om klimakrisen. Og det er jo den, det her handler om.

Klimakrisen skriger på handling. Vi har lige overstået COP26, hvor der trods skuffende beslutninger faktisk også var et fokus på, at vi hele tiden skal have skruet op for ambitionerne og hele tiden skal genbesøge ambitionerne, for at vi lykkes med 1,5-gradersmålet. Handling handler om, at vi selvfølgelig hele tiden skal reducere CO2-udslippet. Det er dejligt med den nye alliance, BOGA-alliancen, Beyond Oil & Gas Alliance, som Danmark var med til at få startet op, for det er jo helt afgørende, at der sker reduktioner.

Men hvis vi skal i mål med en CO2-neutral verden, altså handle på klimakrisen, skal vi jo bruge alle redskaber, der er, herunder også CO2-lagring. Det kommer ikke til at træde i stedet for CO2-reduktioner. Det synes jeg er meget vigtigt at sige. Det kommer ikke til at træde i stedet for, at der skal laves skovrejsninger osv. Det kommer oveni. Vi skal bruge alle redskaber, hvis det her skal lykkes. Det er tidligere blevet sagt, at vi har nogle fantastiske geologiske forhold i forhold til den her CO2-lagring, og det er der brug for i verden.

Det er et godt lovforslag. Jeg er specielt glad for, at man har været meget lydhør i høringsprocessen og over for de bekymringer, der har været i forhold til miljøvurderingerne. Det er altid dejligt at kunne stå her og sige, at høringsprocessen er blevet brugt til noget konkret – så ros til Miljøministeriet for det. Vi støtter selvfølgelig det her forslag.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Jeg kan egentlig gøre det ganske kort. Radikale Venstre støtter også forslaget. Det er jo i virkeligheden ikke blevet forhandlet på miljøområdet, men på klimaområdet – vores klimaordfører sidder i dag i formandsstolen, men jeg skulle hilse fra klimaordføreren og sige, at partiet støtter op om forslaget. Jeg har som miljøordfører selvfølgelig også gransket, om der kunne være negative miljøpåvirkninger, men den granskning er jo så resulteret i den konklusion, at der ikke er noget at bekymre sig over.

Så med de ord kan vi tilslutte os forslaget. Og når jeg nu er her, kan jeg jo ikke lade være med at sige, at jeg er meget enig i de betragtninger, som SF's ordfører, hr. Rasmus Nordqvist, kom med, nemlig at der er brug for at sætte turbo på alle redskaber, og at vi derfor har brug for den her type teknologi, men det gør jo ikke, at vi kan lette på speederen i forhold til at reducere selve udledningen. Det er helt centralt for os. Og jeg er da glad for at høre Venstres ordfører stå og være så engageret på det her område; hvor ville jeg ønske, at det engagement var lige så stort, når det handler om at reducere CO2-udledningen. Jeg synes – det bliver jeg bare nødt til virkelig at understrege fra Folketingets talerstol – at der er nogle helt store grundlæggende forandringer, vi skal i gang med. Det er jo også det, vi har taget hul på på landbrugsområdet, som jeg og flere andre her også har forhandlet, og det er fuldstændig centralt, hvis vi skal nå i mål. Men ja, vi skal også tage den her type redskaber i brug, hvis vi skal nå det, fordi vi jo virkelig har en kort tidshorisont.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg trykkede mig først lige ind, dengang ordføreren næsten friede til Venstre i begejstring over, at vi også skal gøre noget i forhold til reduktionerne. Jeg er jo helt enig, og derfor vil jeg også bare takke Radikale Venstre for, at I sammen med Venstre trak regeringen til truget, da det kom til f.eks. CO2-afgifter.

Til gengæld er jeg ked af, at man laver andre aftaler, som er mere røde, end de er grønne, f.eks. på transportområdet. Man laver jo ikke de aftaler, som reducerer mest CO2 for pengene, og derfor håber jeg, at Radikale Venstre vil være vagthund i regeringen på det område. Hold nu fokus på at få lavet de CO2-reduktioner, som reducerer mest for pengene, og ikke på sådan noget med, at folk i en lille elbil, der kører 30 km på literen, også skal over i en anden elbil. Nej, vi skal ind og lave tingene der, hvor de batter noget. Tak.

Værsgo, ordføreren.

Jeg tror, at hvis vi skulle lave en ren cost-benefit-analyse på omkostningseffektive CO2-reduktioner, ville den landbrugsaftale, vi har landet, se helt anderledes ud; så ville jeg vove at påstå, at man kunne hente en del flere reduktioner der.

Jeg vil så gerne bare lige benytte lejligheden til at sende et spørgsmål tilbage, og så må man jo som spørger selv beslutte, om man vil besvare det, for det er jo lidt urimeligt, at spørgsmålene også kan blive sendt den anden vej: Skal den her CO2-skat være ensartet, og skal den også omfatte landbruget og altså ikke kun omfatte CO2, men også andre gasser såsom metan og lattergas, hvis det står til Venstre?

Værsgo, spørgeren.

Undskyld, det bliver måske lidt specielt nu, hvor jeg står og svarer på spørgsmål hernedefra, men ja, naturligvis skal en CO2-afgift også omfatte vores fødevareproduktion, som er en kæmpe udleder, og som samtidig har et kæmpe potentiale for at gøre os rige, endnu mere rige. Så ja, selvfølgelig skal den det.

Så man behøver ikke at lave de der stereotype fordomme, bare fordi man mente i klimaforhandlingerne, at landbruget var den eneste branche, som ikke skulle have støtte til den grønne omstilling, ligesom vi jo gør nu med CCS og inden for andre erhverv. Så selvfølgelig skulle de også have støtte til at lave den grønne omstilling.

Værsgo.

Jeg er bare rigtig glad for så i dag at få bekræftet fra Folketingets talerstol – eller det skete så fra Folketingssalen – at Venstre også mener, at en ensartet CO2-afgift skal omfatte landbruget og ikke kun skal omfatte CO2, men også metan og lattergas. Det er fuldstændig afgørende, og det er også anderledes end det, jeg egentlig har hørt fra landbruget, men jeg er så rigtig glad for, at Venstre også har, kan man sige, en selvstændig holdning til spørgsmålet og ikke kun lægger sig op ad landbrugets organisationer.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Nej, det er ikke nødvendigt at spritte talerstolen af. Næste taler er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det er rart at se, at der har været en offentlig høring, der faktisk medfører, at der er en miljøvurdering, som vil blive foretaget, så man sådan set ændrer på et lovforslag, efter at det har været i høring.

Lovforslaget drejer sig om det her med at give lovhjemmel til, at der kan ske en CO2-lagring i undergrunden under havet. Når man ser på den seneste rapport fra FN om klimaforandringerne, står vi jo i den situation, at vi går imod en 2,7 graders temperaturstigning. Det er meget bekymrende. Der er sådan set brug for langt mere klimahandling end det, som verdenssamfundet indtil nu har formået. I den situation, hvor man ligesom ser, hvad der sker og hvad der ikke sker globalt, så kan man jo ikke afskrive, at en CO2-lagring i undergrunden kan være en del af løsningen.

Men for Enhedslisten er det vigtigt at sige, at det altså ikke er hovedsigtet med vores politik at lagre mest muligt CO2 i undergrunden. Vi skal arbejde med nogle reelle CO2-reduktioner ved at udbygge den vedvarende energi, ved at satse på energibesparelser, ved at dyrke vores landbrugsjord helt anderledes og få meget mere skovrejsning og få lavbundsarealer taget ud. Det er de konkrete CO2-reduktioner, som vi synes er væsentligst.

Hvis man så skal til at bruge den her CO2 på en eller anden måde, synes vi, det er meget interessant, hvis man kan lave nye brændsler, flydende brændsler, hvor man får en aktiv anvendelse af noget opfanget CO2. Det er jo svært at kloge sig på, hvad det er for en teknologi, der udvikler sig hurtigst og bedst, og derfor er den her CO2-afgift, som vi skal indføre, umådelig væsentlig. Så slipper vi lidt for at være eksperter på alle teknologier. Det vil jeg i hvert fald meget nødig være. Det kan godt være, at der opstår noget pyrolyse og noget power-to-x med nogle brændstoffer, vi ikke lige havde forestillet os, og det kan godt være, at der sker et eller andet teknologisk, vi kan bruge, men det kan blive fremmet af, at vi har en høj CO2-afgift. Så jeg synes, det er væsentligt, når vi kommer til at skulle træffe beslutninger om det, at lytte til Klimarådet og det niveau for CO2-afgifter, som Klimarådet har skitseret – omkring 1.500 kr. pr. t i 2030.

Jeg synes, vi tit både i energiforligskredsen og i Folketinget står med, at der er alt muligt planlagt, som sådan set kommer relativt tæt på 2030, så vi kan leve op til vores klimamål og vores klimalov. Jeg synes, der er for lidt, som ligesom rykker på den korte bane, og vi kunne også se, da vi diskuterede 2025-reduktioner, at der er regeringen jo bagud. Der er vi jo sådan set nødt til at hjælpe regeringen med, at der kan ske nogle flere CO2-reduktioner på den korte bane.

Jeg tror, det er vigtigt at vedtage det her lovforslag, og så er det endnu vigtigere bagefter at forholde os til, hvordan man så skal udnytte potentialet for at lagre CO2 i undergrunden. Der har vi jo skitseret, at der skal være et udbud, men vi har også i de processer fået fastlagt, at det faktisk kan være noget, som staten kan få en indtægt fra. Der var oplægget jo lidt, at der bare skulle laves et udbud. Nej, der skal laves et udbud, som giver mulighed for, at den danske stat kan tjene på at lagre CO2 på forsvarlig vis under havet. Hvis man får CO2-afgifter i flere lande, og hvis der så er nogle lande, der har svært ved at lagre eller anvende deres egen CO2, kan man jo ikke udelukke, at der så kan blive en rigtig god forretning for staten ved f.eks. at lagre CO2 fra Tyskland. Og det skal vi da tage med.

I sådan et tilfælde synes jeg også, det er væsentligt at se på, hvad de indtægter går til, og det kunne jo være noget, der kunne være drivende for omstillingen til et mere bæredygtigt samfund – eller til at understøtte globale løsninger, f.eks. med den her klimabistand, som vi halter med i den rige del af verden. Det kan være, at vi kunne finde ud af at beskatte os selv, så vi sådan set kunne hjælpe globalt.

Så når Enhedslisten siger ja til det her lovforslag, er det altså ikke med den samme begejstring, som Venstre har givet udtryk for i dag. Så er det sådan set ud fra det synspunkt, at det er et middel, som vi tager med på paletten, og som ikke er det væsentligste i energipolitikken, men det er noget, som skal være på paletten, fordi klimaforandringerne sker så hurtigt, og med de rapporter, der er fra FN, er vi altså nødt til også at forholde os til, at der er et potentiale for at lagre meget CO2 under havoverfladen i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren for at nævne en masse muligheder, som vi har for at reducere vores CO2-udslip. Mit spørgsmål er: Tror ordføreren egentlig ikke, at hvis vi strammede balderne og fik vores mulige tiltag i gang for at reducere vores CO2-udslip, så kunne vi nå den 70-procentsreduktion, måske endda mere, i 2030 uden at bruge den her CCS-lagring?

Værsgo, ordføreren.

Jeg tror da sådan set godt, at vi i Danmark kunne nå i mål med det 70-procentsmål, men der er jo også noget, der indikerer, at 70-procentsmålet ikke er nok til at leve op til Parisaftalen – at det måske nærmere er 78 pct. Og så har jeg altså ikke set beregninger for, hvordan vi lige når det.

Hvis jeg skal gætte, tror jeg egentlig, at det potentiale med at lagre CO2 under havoverfladen er noget, som vi i højere grad kommer til at tilbyde andre lande og dermed have indtægt fra. Jeg synes ikke, det skal være en del af den danske energipolitik, at vi nu satser enormt meget på CO2-lagring i undergrunden. Det er andre virkemidler, der står øverst på listen.

Værsgo, spørgeren.

Tak. Kan ordføreren ikke være bekymret for, at hvis man får det her sat i gang og det virker, bliver det en sovepude i forhold til at få lavet de andre tiltag? Og er ordføreren ikke bekymret for, at der er en lillebitte risiko for, at der opstår sprækker, så CO2 vil slippe op i vores havmiljø med den risiko, det foranlediger? I forvejen er vores havmiljø hårdt presset. Tak.

Værsgo, ordføreren.

Jamen der er meget i verden, som kan gøre en bekymret; det er helt sikkert. Jeg er ikke geolog, jeg er kun tømrer og landmand, så jeg skal ikke kunne sige, om der er nogen sprækker under havoverfladen. Det vil jeg slet ikke udelukke. Jeg synes, det er væsentligt at få indført den her CO2-afgift, fordi det så kan være, at der er andre teknologier. Måske er det bedre at beholde CO2'en inde på land og få det over i noget flydende brændstof. Så ved at sige ja til det her lovforslag er det altså ikke sådan, at vi står og skamroser CO2-lagring.

Tak. Næste korte bemærkning er fra hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg tager ordet, fordi ordføreren igen og igen nævner begejstringen for ptx-projekter i forbindelse med CO2-fangst, og det er også et stort potentiale, der ligger deri, men er ordføreren ikke enig i, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen teknologier, der kan sandsynliggøre et potentiale, der bare minder om CCS-teknologien?

Værsgo.

Jamen altså, jeg er mest begejstret for CO2-afgifter, for så kan alle de her lobbyister, der farer rundt derude og vil have mig til at tro på den ene og den anden teknologi, jo sådan set bare vise, at det, de udvikler, er noget, som kan konkurrere med andre, fordi for os handler det ikke om at komme frem til en bestemt teknologi, der er vores løsning. Det handler sådan set om, at vi skal i mål med at løse nogle klimaproblemer, og der synes jeg, at CO2-afgifter er alletiders virkemiddel, for så kan jeg sådan set slippe for at være sådan en teknologinørd.

Værsgo til spørgeren.

Jeg er helt med på, at Enhedslisten er begejstret for afgifter, også CO2-afgifter, men det gør jo bare ikke, at folk stopper med at bygge huse, så der skal jo stadig væk laves cement hos Aalborg Portland. Så hvis nu man kunne fange den røg og putte den ned i undergrunden, altså CO2'en fra den røg, så kan jeg simpelt hen ikke forstå, at ordføreren ikke bare vil sige det, som det er, at det er en megasmart teknologi. For der bliver fortsat udledt CO2, og der er på nuværende tidspunkt ikke nogen teknologi, som tilnærmelsesvis kan rumme det potentiale, som det her kan. Kan ordføreren ikke få det over sine læber?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan som halvgammel tømrer sagtens italesætte, at træhusbyggeri er langt bedre end cementbyggeri. Cement er alletiders til fundamenterne, og så stopper det også der. Altså, vi har jo vedtaget nogle bæredygtighedskriterier for byggeri, hvor vi strammer op på CO2-kravene i de kommende år for byggeriet. Det vil jo fremme bæredygtigt byggeri, og det er byggeri med langt mindre beton.

Jeg hopper ikke med på den der med, at CO2-lagring er det bedste. Der er vi altså ikke. Det er andre indsatser, der skal til.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det, der er på spil, er 9 mio. t CO2, der bliver indfanget i skorstene, på forbrændingsanlæg og i den tunge industri og sejlet ud på Nordsøen og injiceret i udtjente oliefelter; mere end 3.000 grønne jobs; løsningen på op til 40 pct. af reduktionerne i 2030; lagring af store mængder CO2 fra vores nabolande til gavn for klimaet. Nu – endelig – skal vi have lovgrundlaget for lagring på plads. Det er godt nok også på tide; det har vi ventet på, siden Klimaaftalen for energi og industri m.v. af 22. juni 2020 blev en realitet.

For mens flere af vores nabolande tildeler licenser i høj hastighed, forventer vi i Danmark, at der først uddeles CO2-lagringslicenser i slutningen af næste år. Den træghed betyder, at det med den nuværende plan desværre ikke er realistisk, at der bliver etableret faciliteter i Danmark, der kan sikre lagring i Danmark allerede i 2025, som det ellers er aftalt. Det kunne godt betyde, at udlederne, der vil lave fangst af CO2, må kigge til udlandet for at få lagret CO2, og at de mange milliarder danske støttekroner ender med at ryge til udlandet i stedet for at understøtte en udvikling i Danmark.

Dagens lovforslag er afgørende, og det samme er de nuværende forhandlinger om CCS. Den aftale må og skal sikre såvel fangst som transport og lagring af CO2, for kun sådan understøtter vi udvikling til gavn for både klima og miljø. CONCITO mener, at meget tyder på, at CCS giver en billigere vej til CO2-reduktioner end CCU. Det er Konservative helt enig i. Vi har også bragt det frem i forhandlingerne og håber meget, at den allerede skabte usikkerhed i forhold til tilgængelig dansk transport af især lagringskapacitet ikke afholder de største udledere i Danmark fra at igangsætte fangst af CO2 eller tvinger dem til at skulle vælge udenlandske leverandører af transport og lagring. Hvis det sker, har vi svigtet, og så har vi ikke levet op til vores aftale om Nordsøen, og vi har ikke fået konverteret nogle sorte jobs til grønne jobs.

Men ja, selvfølgelig stemmer Konservative for L 79. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. CCS, Carbon Capture and Storage, er en spændende teknologi, som har et stort potentiale for at reducere CO2-udledningen. Man kan godt trække CO2 ud af gas; det er allerede en kommerciel teknologi inden for visse områder. Og man kan også pumpe CO2 ned i undergrunden; det er også velkendt. Så teknologisk er det muligt.

Hvordan det så hænger sammen økonomisk og praktisk er jo noget, man må se på. Men det er i hvert fald fornuftigt at lave de lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt, så derfor kan Nye Borgerlige støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren for Nye Borgerlige. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Susanne Zimmer fra Frie Grønne. Værsgo.

Lagring af store CO2-mængder i havbunden er et tiltag, som regeringen vil bruge til at opfylde klimamålet, men for Frie Grønne at se er det faktisk en ny hockeystav, der skal sættes i spil. Det er en teknologi, som ikke er prøvet af i den målestok, og som er usikker og dyr. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at CO2-lagring i undergrunden eller i havdybet både er kostbart, og at teknologien ikke er klar til at blive implementeret. Professor emeritus Gary Shaffer, som er i Is, Klima og Geofysik-afdelingen ved Københavns Universitet, siger, at teknologien er omstridt, »både fordi den er uprøvet i større målestok, og fordi den kræver enorme investeringer«. Han siger også, at vi måske kan blive nødt til at bruge metoden.

Men i Frie Grønne siger vi, at så skal vi være opmærksomme på, at vi tager ansvaret for, at der kan opstå problemer senere. Der kan være risiko for lækage fra de underjordiske hulrum, da kulstoffet ikke er på fast form. Det bliver ganske vist flydende i det øjeblik, det kommer langt ned, men også flydende stoffer kan komme op igennem sprækker i undergrunden. Vi har set store problemer ved den mexicanske golf, hvor der har været eksplosioner, og i Canada, i Boundary Dam, er det sådan, at 50 pct. af tiden kører CCS-opsamlingsanlægget nu her på 5. år, og det var vist ikke helt planen.

Men hvad kan der så ske, hvis skaden skulle ske? Ja, det kan have store omkostninger for miljøet i form af lækage, der betyder, at der bliver sluppet CO2 ud, at opvarmningen af atmosfæren forøges, og at der vil blive havvandsstigninger. Men også naturen kan komme i fare. Iltsvind, forsuring og en øget CO2-koncentration i havet kan få store konsekvenser for havnaturen. Danmarks havnatur er i forvejen presset. DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, siger, at syv ud af otte af vores naturtyper i havet er i stærkt ugunstig tilstand, så derfor skal vi ikke gå efter at sætte nye ting i gang, som kan give nye skader. Og det kan også skade koraler og muslinger, fordi der sker en kemisk reaktion, som betyder, at de ikke får så gode forudsætninger for at formere sig, og de er jo i forvejen rigtig hårdt presset.

IPCC skønner, at 99 pct. af den lagrede CO2 med stor sandsynlighed stadig væk vil være lagret efter 100 år, og at 99 pct. af den lagrede CO2 med sandsynlighed stadig væk vil være der efter 1.000 år. Det betyder, at skulle der ske en lækage, er det noget, vi efterlader til de kommende generationer. De kommer til at betale for vores for store CO2-udslip, som vi er kommet om ved ved at pumpe det ned i jorden.

Ud over at man fra regeringens side planlægger at bruge det, som vi i Frie Grønne kalder lappeløsninger, så er vi også meget bekymrede for, at vi set i lyset af det tidligere nævnte skal bruge Danmark som en CO2-losseplads. Det skal danske have ikke være. Men vi skal heller ikke eksportere det til udlandet, så vi placerer den for store udledning, vi har produceret, i andre lande. Det kan være i Europa, men det kunne også være i ulandene. At bruge den her løsning svarer lidt til, at man siger til sit barn: Gå ind på dit værelse og ryd op. Og i stedet for, at barnet rydder op, putter barnet legesagerne ind under tæppet eller ind under sengen. Vi skal ændre vores adfærd, vi skal have en reel CO2-reduktion.

Som Gary Schaffer siger, ville det være bedre at skære ned på forbruget af kul og reducere vores CO2-udledning. Vi kan ikke være bekendt over for vores klima og over for de kommende generationer, at vi bruger en løsning, som er dyr og i et eller andet omfang usikker i den her storskala, som vi taler om. Vi skal selvfølgelig bruge den der, hvor den kan gøre gavn, og det kan være som nu som brus i vores drikkevarer, men ikke mindst i udviklingen af power-to-x, hvor det kan udgøre en vigtig bestanddel i forhold til elektrofuels. Så derfor støtter vi i Frie Grønne ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak. Der var noget, jeg ikke helt forstod i ordførerens tale. For ét er, hvordan vi skal agere herhjemme i forhold til markante reduktioner, som både jeg selv og Enhedslistens ordfører var inde på. Vi skal agere rundtomkring i verden, men klimakrisen er jo global. Mener fru Susanne Zimmer, at man overhovedet ikke skal bruge lagringsteknologi for at få handlet på klimakrisen? Mener fru Susanne Zimmer, at det er realistisk, at vi kun arbejder med reduktioner uden at tage andre redskaber i brug? Jeg snakker globalt; jeg snakker ikke kun om, hvad vi gør i Danmark, men hvad vi gør globalt i forhold til at kunne agere på klimakrisen, i forhold til at kunne leve op til 1,5-gradersmålet. Er det virkelig realistisk?

Værsgo, ordføreren.

Jeg mener, det er realistisk, hvis vi træffer de rette beslutninger, og vi kan starte med os selv i Danmark. F.eks. er landbrugsaftalen overhovedet ikke så ambitiøs, som den kunne være, og det gælder også transportaftalen og affaldsaftalen. Hvis ikke vi går forrest og anviser de løsninger, som reelt reducerer vores CO2-udslip, så kan vi jo heller ikke forvente, at andre lande skal gøre noget. Vi kunne jo netop være dem, der viste vejen, og som kunne eksportere de gode løsninger.

Værsgo, spørgeren.

Jeg synes bare, at fru Susanne Zimmer – i hvert fald i min optik – begår den fejl, at hun ser på klimakrisen som et nationalt spørgsmål. Der er jo ikke nogen, der sår tvivl om, at vi skal handle. Vi skal handle langt mere, end vi gør i dag. Vi skal hele tiden have reduktioner på reduktioner i vores måde at producere fødevarer på og inden for transport, opvarmning, energi osv. Noget af det, der også ligger i aftalen fra COP26, er netop den her ambitionsmekanisme, der jo skal til at fungere. Men vi bliver nødt til også at bruge andre redskaber. Og den pointe, jeg egentlig efterlyser i ordførerens tale, er lidt, at vi ikke kun skal se på os selv, og hvad vi selv skal gøre, men at vi faktisk ser på, hvordan vi kan være med til at gøre noget i forhold til klimakrisen globalt.

Tak, og værsgo.

Altså, jeg håber egentlig, at jeg sagde, at vi skal være det gode eksempel, ved at vi skal vise vejen til, hvordan vi kan køre vores landbrug videre uden den store CO2-belastning, hvordan vi kan reducere vores transport på vejene osv. osv., så landene rundtomkring i verden kan se, at det faktisk kan lade sig gøre. Vi har nogle idéer, som er værd at eksportere, ligesom vi har gjort det med vindmøllerne.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Man kan altid diskutere udvindingsformer i Danmark og i USA osv., man kan også diskutere lagringsteknologier i Danmark og USA, men jeg forstår bare ikke, hvorfor ordføreren skal om på den anden side af jorden for at komme med uheldige eksempler. Det kan vi også inden for udvinding af olie; det har vi da gjort med succes i Nordsøen i mange år, med et lavt klimaaftryk, men derfor vil ordføreren vel ikke begynde at sammenligne med, hvordan udvindingen af olie foregår i USA eller andre steder i verden. Hvorfor nævner ordføreren ikke, at man har lavet CCS i Norge siden 1990'erne uden problemer? Kan du f.eks. finde et eksempel på, at der er noget, der er gået galt i Norge med CCS siden 1990'erne?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Jeg kan ikke finde et eksempel i Norge eller nogen andre steder, men jeg kan forholde mig til de forskere og de videnskabsfolk, som er bekymrede for det her, og som så fremdrager nogle eksempler, men der kan da sagtens være masser af gode historier rundtomkring. Så jeg snakker om den marginal, der gør, at vi risikerer at efterlade en CO2-ophobning i vores undergrund, som vi ikke er sikre på vil blive dernede, også om 100 år.

Værsgo, spørgeren.

Men hvis ordføreren kerede sig lidt om vores 1,5-gradersmålsætning osv., så ville ordføreren nok tage det lidt mere seriøst, at det her ikke drejer sig om bare at give frit løb for CCS i Danmark. Det her er forudsætningen for, at man kan lave de små demonstrationsprojekter i undergrunden, som netop skal dokumentere det, som ordføreren er usikker på. Så ordføreren ønsker ved at stemme nej til det her ikke at tilegne sig den viden, som kan fjerne de usikkerheder, der er. At man arbejder på den måde, har jeg bare svært ved at tage seriøst; det beklager jeg.

Værsgo, ordføreren.

Tak. Nu handler det her jo ikke om forsøg; det handler om at sætte det her i gang. Det handler om, at vi skal kunne importere og kunne eksportere CO2 til nedgravning i undergrunden. Og det er det, som vi ikke kan stå inde for og synes er en god idé, for der er en usikkerhed forbundet med det.

Tak til ordføreren for Frie Grønne. Den næste på talerstolen er miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, skal sikre rammerne for den lovgivning, som netop skal muliggøre det, der har været diskussionen her den seneste tid, nemlig CO2-lagring under havbunden. Grunden til, at det er et vigtigt forslag – og det er der også flere af partierne der har været inde på – er jo, at FN's klimapanel og Klimarådet blandt andre har fastslået, at CCS er et helt centralt virkemiddel, hvis vi skal lykkes med at handle på klimakrisen. Det er ikke det eneste, men det er helt centralt.

Vi indgik som regering en bred klimaaftale om energi og industri, som CCS også er en del af, og her i juni i år også en køreplan konkret for lagring af CO2. Klimaaftalen skal sikre, at vi netop når vores målsætning om at levere på 70 pct. i 2030 – et af verdens mest ambitiøse klimamål. Og lagringspotentialet i den danske undergrund er, som det også er blevet sagt, enormt stort. Det betyder, at vi har mulighed for at reducere mængderne af CO2, der udledes til luften, ved geologisk at lagre det i undergrunden under havet.

Grunden til, at vi så står her i dag, er, at selv om tilladelser til lagring af CO2 gives efter undergrundsloven, altså på klimaområdet, forhindrer havmiljøloven i dag, at der kan gives tilladelse til CO2-lagring under havbunden. Og det er også forbudt at transportere CO2, når det sker med henblik på netop lagring, fordi havmiljøloven forbyder transport af stoffer og materialer til dumpning. Med lovforslaget giver vi altså bemyndigelse til, at der udstedes regler i en bekendtgørelse, som undtager CO2-lagring og transport af CO2 med henblik på lagring under havbunden fra forbuddene i havmiljøloven.

Så for at vi kan indfri de ambitioner, som vi har for fremtidens CO2-lagring, er det vigtigt, at CO2 både kan importeres og eksporteres, og at der kan indgås aftaler med andre lande om transporten af CO2. Derfor giver lovforslaget også en bemyndigelse til klima- og energiministeren om at indgå aftaler med andre lande om transport af CO2 på tværs af landegrænser netop med det formål at lagre det under havbunden.

FN's søfartsorganisation, IMO, har i deres Londonprotokol, hvis formål det er at forhindre forurening af havet ved dumpning af affald, regler om eksport af CO2. Danmark har endnu ikke tiltrådt reglerne. For at kunne eksportere CO2 til andre lande med henblik på lagring under havbunden skal Danmark tiltræde reglerne og anmode om at anvende en resolution, der gør det muligt. Ved Folketingets vedtagelse af lovforslaget vil der blive givet samtykke til tiltrædelsen, og Danmark vil via Udenrigsministeriet efter sædvanlig praksis tiltræde reglerne.

Jeg vil også gerne nævne, at der i de regionale havkonventioner gælder regler for dumpning og CO2-lagring. Efter OSPAR-konventionen, som dækker det nordatlantiske område, er det muligt at lagre CO2 under havbunden. Det betyder helt konkret, at konventionen dér muliggør CO2-lagring under havbunden i de danske dele af Nordsøen. Men Helsingforskonventionen, som finder anvendelse i Østersøområdet, giver ikke mulighed for at lave CO2-lagring på samme måde, og derfor vil der ikke kunne gives tilladelse til CO2-lagring i Østersøen, uanset at CO2-lagring undtages fra forbuddet i havmiljøloven. Så regeringen vil, i og med at vi også har et fælles mål med den klimaaftale, vi har lavet, gøre lagring muligt i alle dele af Danmarks havområder, og derfor vil vi indgå i en dialog med de øvrige lande i Helsingforskonventionen om muligheden for ændring af konventionen.

Med klimaaftalen og med den køreplan, som jeg nævnte tidligere, er det også en helt klar forudsætning, og det er det, vi har været lidt forbi i debatten, at CO2-lagring skal ske miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Konkrete tilladelser til CO2-lagring vil ikke blive givet efter havmiljøloven, som vi behandler i dag, men efter undergrundsloven. Men jeg synes, det er vigtigt at sige, at alle projekter vil blive miljøvurderet.

I Danmark har vi på nuværende tidspunkt ikke CO2-lagre under havbunden, og derfor har vi heller ikke nogen konkrete erfaringer i forhold til de påvirkninger, der kan være af miljøet. De internationale erfaringer, vi kender til, er begrænsede, men vi ved dog fra de norske projekter, som også har været nævnt, og som også har været i operation i en årrække, at risikoen for udslip fra lagrene ikke er særlig stor. Men det er klart, at der ved etablering af CO2-lagre under havbunden vil være påvirkning af det marine miljø og den marine natur. Det kan bl.a. dreje sig om forstyrrelser af havbunden, udledning af kemikalier, boremudder, støj og emissioner. Også ved monitorering af lagrene vil der være påvirkninger fra seismiske undersøgelser, som særlig påvirker fisk og pattedyr.

Den konkrete påvirkning vil dog afhænge meget af, hvor lagringen skal finde sted. Er det f.eks. i eksisterende offshoreanlæg, er påvirkningen mindre, fordi der ikke i samme grad som ved nye anlæg skal laves forundersøgelser af havbunden og undergrunden og foretages boringer og etableres infrastruktur. Den konkrete påvirkning vil også afhænge af nærheden til truede arter og beskyttede områder, og det vil og skal der naturligvis tages højde for i de krav, der bliver stillet til tilladelserne til lagring.

Så de miljømæssige konsekvenser vil, som jeg nævnte tidligere, blive belyst i forbindelse med miljøvurderingen af de konkrete projekter, og jeg er også glad for den kvittering, der har været for arbejdet oven på høringen med netop at sikre en generel miljøvurdering af reglerne her.

Så vil jeg måske som det allersidste sige til den bemærkning, der har været om tidsplanen, at det arbejde, som regeringen laver her, fuldkommen følger den aftale, der er blevet indgået. Det vil sige, at det fra 2022 vil være på plads, sådan at det fra 2025 vil være muligt at lave CCS i Danmark. Det er det, der er planen. Tak.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak. Nu siger ministeren jo, at der kan være en risiko for havmiljøet, men at der vil blive lavet miljøvurderinger. Så mit spørgsmål er: Vil der være høringsprocesser i forbindelse med hver enkelt miljøvurdering?

Værsgo, ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt lige at skitsere de to elementer, som jeg var inde på. Dels er der den generelle miljøvurdering, som handler om de regler, vi også behandler her i dag. Den skal jo så være på plads, inden bekendtgørelsen træder i kraft næste år. Dels er der de konkrete projekter og den miljøvurdering, der vil være af de konkrete projekter. Så det sikrer vi jo der, og der er nogle helt generelle regler for det. Jeg tænker, at vi kan give et skriftligt svar på, præcis hvad det er for nogle elementer, der indgår der. Jeg nævnte også et par af de miljøpåvirkninger, der kan være, og hvordan man så forholder sig til dem.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ministeren.

Forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal undskylde, at der er en lidt forvirrende besked på skærmen bag ved os, men vi arbejder på at få den væk.