Retsudvalget 2021-22
L 77 Bilag 3
Offentligt
2490424_0001.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 112
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 KøbenhavnK
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
22. november2021
Straffijidbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
202 1-0030-6793
2209195
Dok.:
Besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112
(Alm.
del),
som
Folketin
gets
Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den
2$.
oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter
ønske
fra Rosa Lund
(EL).
Nick
Hækkerup
/
Anders Lottemp
Slotsholmsgade 10
1216 Kbenhan IC
T +45 3392 3340
F +4533933510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0002.png
Spørgsmål nr. 112 (Alm. del)
fra
Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren uddybe forslaget om at åbne mulighed for at til
lade brug af “ankeljern” med lænke ved at oplyse, hvor mange
gange og hvornår indsatte belagt med almindelige håndjern
er undveget ved at løbe fra ledsagende politi- eller fængselsbe
tjente, idet der henvises til ministerens udkast til lovforslag om
ændring af bl. a. straffuldbyrdelsesloven (Opfølgning på initiati
ver i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter og delegation af afgorelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved
dom)?”
—
—
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
“Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der ikke har
været undvigelser fra ledsagende personale i perioden fra den 1.
januar 2018 til og med den 30. juni 2021, hvor indsatte har været
iført håndjern eller håndj ernstransportbælte.
I fem tilfælde, hvor indsatte var iført håndjern eller håndjerns
transportbælte, forsøgte indsatte at undvige den 16. august 2018,
den 4. september 2018, den 6. september 2018, den 4. december
2018 og den
5.
november 2019. Det lykkedes ikke indsatte at
undvige i nogen af de fem tilfælde.
Der gøres opmærksom på, at der er tale om en manuel gennem
gang af rapportmateriale, og at der derfor tages forbehold for
efterreguleringer.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind
hentet en udtalelse fra Rigspotitiet, der har oplyst følgende:
“Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra landets politikredse, der har foretaget en søgning i politiets
sagsstyringssystern (POLSAS) på journalkode 70335, som er
den kode, der anvendes ved undvigelser.
Politikredsene har i den forbindelse opgjort antallet afundvigel
ser i perioden fra den 1. januar 2018 til og med den 30. septem
ber 2021 ud fra følgende kriterier:
Side
2/4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0003.png
At pågældende var i politiets varetægt på flugttidspunktet.
Således er arrestanter og afsonerelforanstakningsdømte,
som var i krirninalforsorgens eller psykiatriens varetægt på
ftugttidspunktet, ikke medtaget.
o At pågældende var varetægtsfængslet eller på vej til et
grundlovsforhør. Personer, som er anholdt og herefter und
viger fra anholdelsen, er således ikke medtaget.
o Alene egentlige undvigelser, hvor politiet efter undvigelsen
skal lede efter den pågældende er medtaget. De tilfælde,
hvor den undlobne ganske kortvarigt undslipper politiets va
retægt, men pågribes igen i området umiddelbart efter eller
inden for få minutter, er således ikke medtaget.
Herefter har politikredsene opgjort, hvor mange af de personer,
der er identificeret på baggrund af ovenstående kriterier, der
havde håndjemlstrips på ved undvigelsen. Opgørelseme frem
går af nedenstående oversigt:
Politikreds
201$
Undvigelse
Handjcrn/
strips
Nordjvl-
lands Politi
østjyllands
Politi
Midt-
Politi
Sydostjvl-
lands Politi
Syd- og Søn-
derjyllands
Politi
fyns Politi
Svdsjæl-
lands-
tolland
Falsters Po
liti
Midt-
Vestsjæt
lands Politi
Nordsjæl-
lands Politi
Københavns
Vestegns
Politi
Københavns
Politi
Bornholms
Politi
Ialt
*
o
2019
Undvigelse
2020
Undvigelse
Håndjern!
strips
0
1
0
strips
2021*
Undvigelse
Håndjern!
strips
0
i
2
Håndjern!
0
1
i
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
og
Vest jyllands
1
2
0
0
0
I
0
0
i
i
0
0
0
0
0
0
0
(i
0
0
I
i
0
f)
i
0
0
0
i
0
0
t)
og
og
0
0
2
0
I
0
0
0
0
3
0
0
0
I
0
0
()
2
0
0
i
0
0
0
0
0
8
0
0
0
t)
0
9
0
0
0
2
0
9
0
0
0
I
0
6
0
0
0
til og med 30. september 2021
Side 3/4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0004.png
Der er således i alt fremfundet 32 sager vedrørende undvigelser
efter de anførte kriterier. Der er imidlertid ingen af de identifi
cerede sager, hvor den undvegne havde håndjern eller strips på
i forbindelse med undvigelsen.
Enkelte politikredse har oplyst, at der er sager, hvor det ikke
fremgår eksplicit, om den pågældende havde håndjern på eller
ej, men hvor det på baggrund af en gennemlæsning af sagerne
er vurderet, at det har formodningen imod sig, at de pågældende
skulle have haft håndjern eller strips på i forbindelse med und
vigelsen.
Rigspolitiet kan hertil oplyse, at afgørelsen af, om en person i
politiets varetægt skal have håndjern eller strips på, beror på en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vurderingen sker på
baggrund af den sikkerhedsvurdering, der altid foretages afper
soner, der transporteres af politiet.
Det skal endelig bemærkes, at opgørelserne er behæftet med en
vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagssty
ringssystem og ikke et egentligt statistiksystern. Der henvises i
den forbindelse til, at sagerne er fremfundet via den relevante
gerningskode i POLSAS, hvorfor der skal tages forbehold for,
at der kan være relevante sager, der ikke er registreret under
denne gerningskode.
Opgorelserne er endvidere baseret på dynamiske data, hvilket
betyder, at opgørelseme ikke er endelige. Således vil der kunne
ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplys
ningerne, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.”
Side 4/4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0005.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 113
Offentligt
]USTIT$Ml NSTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6795
2204369
Besvarelse af spørgsmål nr. 113 (Alm. del) fra folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 113 (Alm. del),
som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs
målet et stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
I —45 3392 3340
F +4533933510
www.justitsrninisteriel.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0006.png
Spørgsmål nr. 113 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren redegøre for om ministeren finder, at brug af
“ankeljern” med lænke er forenelig med anbefalingeme i regel
47.1 i FN’s standardminimumregler (the Nelson Mandela
Rules) og regel 68.6 i De Europæiske Fængseisregler, som for
byder brug af kæder, lænker
rn.v., som
i sig selv er nedværdi
gende, idet der henvises til ministerens udkast til lovforslag om
ændring af bl. a. straffuldbyrdelsesloven (Opfølgning på initiati
ver i handlingspianen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved
dom)?”
Svar:
Det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuidbyrdelseslovens
§
65 b,
at justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af nye sikringsmid
ler. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at for
målet med bestemmelsen er at sikre muligheden for hurtigt at implementere
eventuelle sikringsmidler og derved generelt eller konkret styrke sikkerhe
den i kriminatforsorgens institutioner. Sådanne sikringsmidler vil kunne øge
muligheden for at sikre en indsats tilstedeværelse, samt undgå undvigelser
og overfald på personale og medindsatte.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets
§
2, nr. 1, samt bemærknin
gerne hertil,jf. Folketingstidende 202 1-22, A, L 77, som fremsat, side
25.
Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i straf
fuldbyrdetsestoven
§
65 b ikke rejser spørgsmål i forhold til De Europæiske
Fængselsregler og Nelson Mandela-regterne.
Det bemærkes i den forbindelse, at håndjern, spændetrøjer og andre midler
til fiksering af kroppen må anvendes som sikring mod flugt under transport
(litra a) eller til at forhindre en indsat i at forvolde skade på sig selv eller
andre eller til at forhindre alvorlig materiel skade (litra b), jf. regel 68.4 i De
Europæiske Fængselsregler og den enslydende regel 47.2 i Nelson Mandela
reglerne.
Det bemærkes i øvrigt, at De Europæiske Fængselsregler og Nelson Man
dela-reglerne er vejledende regler, som ikke er retligt bindende for med-
Side 2/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0007.png
lemsiandene. Det er Justitsministeriets opfattelse, at man fra dansk side ge
nerelt bor bestræbe sig på at følge internationale retningslinjer for behand
ling af indsatte, herunder De Europæiske Fængseisregler og Mandela-reg
lerne. Der kan imidlertid være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne
ikke kan følges på alle punkter, eller hvor fortolkningen afretningslinjerne
kan give anledning til tvivl.
Der henvises til ministeriets bemærkninger i den kommenterede hørings
oversigt, side i l,jf. Retsudvalget 2021-22, L 77, bilag 1.
Side 3/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0008.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 114
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København’(
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6796
2204355
Besvarelse af spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra FoLketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 114
(Alm.
del), som Folketin
gets RetsudvaLg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotshotmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +4533933510
www.justitsministetiet.dk
[email protected]
Side 1/2
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0009.png
Spørgsmål nr. 114 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren oplyse, om Den Europæiske Torturkomité
(CPT) i sin virksomhed har haft anledning til at forholde sig til
brug af”ankeljern” med lænke som sikringsmiddel over for per
soner, som er varetægtsfængslet eller afsoner en frihedsberø
vende dom i fængsel eller anden institution, og hvad komitéen i
givet fald har udtalt herom, idet henvises til ministerens udkast
til lovforslag om ændring af bl.a. straffuldbyrdelsesloven
(op
følgning på initiativer i handlingspianen til imødegåelse af ud
fordringeme med fangeflugter og delegation af afgørelseskom
petence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller
institution ved dom)?”
Svar:
1. Den Europæiske Torturkomité (“CPT”) har i flere tilfælde haft anledning
til at forholde sig til spørgsmålet om brug af ankeljern, ankelkæder og lig
nende sikringsmidler.
Justitsministeriet kan eksempelvis henvise til
Report to the
Httngarian
Government on the visit to Hungaiy carried ottt by the Etiropeaii Contmittee
for the Frevention of Torture and Inhunzan or Degrading Treatment or
Punishment (CP])
from
24 March to 2 April 2009, hvor CPT bl.a. udtaler,
at samtidig brug af flere sikringsmidler, konkret kropsbæ[te og ankeljem,
rejser spørgsmål om proportionalitet,
jf.
pkt. 17.
2. Det fremgår af den foreslåede
§
65 b, 1. pkt., i det lovforslag, der henvises
til i spørgsmålet, at justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af
nye sikringsmidler.
Det fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen i det
fremsatte lovforslag, at der eksempelvis vil kunne fastsættes regler om brug
af store håndjern, som monteres på anklerne, og som er forbundet med en
ekstra lang kæde imellem, som vanskeliggør muligheden for at løbe,
jf.
Fol
ketingstidende 202 1-22, A, L 77, som fremsat, side 25.
Efter den gældende bestemmelse i straffluldbyrdelseslovens
§
65, stk. 2, må
sikringsmidler ikke anvendes, hvis det efter indgrebets formål og den kræn
kelse og det ubehag, som indgrebet
må
antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb. Reglen vil tilsvarende finde anvendelse ved brug
af nye sikringsmidler,
jf.
den foreslåede
§
65 b, 2. pkt.
Side 22
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0010.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115
Offentligt
-
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København
K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november2021
Straffuidbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6797
2223859
Besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm.
del),
som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lottemp
Slotsholmsgade tO
1216 København K.
T +45 3392 3340
f —4533933510
www.justilsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0011.png
Spørgsmål nr. 115 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren oplyse, om Den Europæiske Menneskeret
tighedsdornstol (og tidligere -kommission) i sin praksis vedrø
rende EMRK artikel 3 om forebyggelse af tortur og anden
umenneskelig eller nedværdigende behandling og straf har haft
anledning til at forholde sig til brug af “aniceljern” med lænke,
og hvad domstolenlkomrnissionen i givet fald har udtalt herom,
idet der henvises til ministerens udkast til lovforslag om æn
dring af bla. straffuldbyrdelsesloven (Opfølgning på initiativer
i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fange-
flugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om ud
gang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom)?”
Svar:
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ar
tikel 3, at ingen må underkastes tortur og ej heller umemieskelig eller van
ærende behandling eller straf.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har flere gange i
sin praksis vedrørende EMRK artikel 3 haft anledning til at forholde sig til
spørgsmålet om brug af ankeljem, ankelkæder og lignende sikringsmidler.
Det bemærkes dog, at Domstolen i sin praksis navnlig har forholdt sig til
spørgsmålet om brug af sådanne sikringsmidler i sammenhæng med andre
sikkerhedsforanstaitninger.
Der kan bl.a. henvises til Domstolens dom af 13. november 2018 i sagen
A.T. mod Esiland (23
183/15), som omhandlede en afsoner, der ved trans
porter til og fra samt under hospitalsbesøg var
iført
håndjern og fodlænker
(“ankle cuffs”), ligesom afsoneren alt efter karakteren af hospitaisbesøget
skulle ledsages af 3-6 betjente. Domstolen fandt, at der ikke var tale om en
krænkelse af artikel 3, idet anvendelsen af disse sikkerhedsforanstaltninger
ikke gik videre, end hvad der med rimelighed kunne anses for nødvendigt i
det konkrete tilfælde, jf. præmis
67.
Der kan endvidere henvises til Domstolens dom af 17. april 2012 i sagen
Piechowicz mod Polen (2007 1/07), som omhandlede en afsoner, der blev
vurderet som “farlig indsat”. Som følge heraf blev afsoneren indsat i en kon
stant overvåget celle, ligesom han var udsat for en række hyppige kontroller,
herunder kropsvisitering. Når afsoneren befandt sig uden for sin celle var
Side 2/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0012.png
han under tilsyn af to vagter, ligesom han bar sammenkædede lænker på
hænder og fødder (“joined shackles”). Domstolen fandt, at der var tale om
en krænkelse af artikel 3, idet de systematiske, indgribende og usædvanligt
pinlige kontroller, som var blevet foretaget over for afsoneren, gik ud over,
hvad der var nødvendigt for at opretholde sikkerheden i fængslet. Det be
mærkes, at Domstolen bl.a. udtalte, at brug af lænker på hænder og fødder
over for afsonere skal begrænses til særligt begrundede tilfælde. Rutine
mæssig brug af lænker på hænder og fødder, hver gang en afsoner er uden
for sin celle, vil således udgøre en krænkelse af artikel 3,
jf.
Jon fridrik
Kjøtbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere,
5.
udgave (2020), side 322.
—
Brug af ankeljem og lignende over for en frihedsberovet rejser således som
udgangspunkt ikke spørgsmål i forhold til EMRK artikel 3, så længe magt
anvendelsen ikke går ud over, hvad der med rimelighed kan anses for nød
vendigt efter de konkrete omstændigheder. Det tillægges i praksis betyd
ning, om der er grund til at antage, at vedkommende f.eks. vil forsøge at
undvige eller forårsage personskade på sig selv eller andre, forårsage tings
skade eller foretage bevisodelæggelse,
jf.
Jon Fridrik Kjolbro, a.st., side
303.
Side 3/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0013.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del endeligt svar pà spørgsmàl 132
Offentligt
-
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
Kontot:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
25. november 2021
Straffuidbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-68l5
Dok.:
2194349
Besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 Kobenhan K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
wwwjustitsrninisterict.dk
[email protected]
Side
1/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0014.png
..—.—
.
—
.
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren redegøre for de undvigelser fra retsmøder, der
har dannet grundlaget for anbefalingen i det nyt udkast til lov
givning om at afskære fremmøde i retten for bestemte sigtede,
jf.
den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes høringssvar
(REU alm. del bilag 36)?”
—
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
“Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet, Rigsadvokaten og
Kri
minalforsorgen i fællesskab har udarbejdet en handlingsplan til
at imødegå udfordringerne med fangeflugter, som ved udgangen
af 1. kvartal 2021 blev oversendt til Justitsministeriet. Hand
lingsplanen indeholder en række initiativer og ligger til grund
for lovforslaget.
I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen indhentede
og gennemgik Rigspolitiet og Kriminalforsorgen myndigheder
nes data vedrørende undvigelser i perioden fia 2017 til 2019.
Rigspolitiet gennemgik anmeldelser registreret i sagsstyringssy
stemet POLSAS under gemingskode 70335, som vedrører over
trædelse af straffelovens
§
124, stk. 1, hvorefter den, der flygter
som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år. Gemingskoden anvendes ved undvigelse i forbindelse med
en anholdelse, ved undvigelse efter anbringelse i kriminalfor
sorgens institutioner, og ved undvigelse under surrogatanbrin
gelse. Gemingskoden anvendes således uanset om den friheds
berøvede er i politiets, kriminalforsorgens eller en tredje myn
digheds varetægt. Gemingskoden anvendes ikke ved undvigelse
fra en tilbageholdelse efter politiloven.
Kriminalforsorgen registrerer i Klientsystemet undvigelser, som
er foretaget af personer,
som
på undvigelsestidspunktet var va
retægtsfængslet eller afsonede en fængselsstraf, og som var i
kriminalforsorgens varetægt ved undvigelsen.
Rigspolitiets gennemgang afundvigelseme viste, at der i perio
den fra 2017 til 2019 var registreret 568
personer, som var sigtet
for fangeflugt. Sager, hvor personen var flygtet, mens de var i
politiets varetægt og derefter fanget i umiddelbar forlængelse af
flugten, blev fraregnet i denne opgørelse.
5ide 2/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0015.png
Sagerne blev manuelt gennemgået med henblik på bI.a. at fore
tage en fordeling af modus for fangeflugterne.
Gennemgangen viste bl.a., at langt hovedparten af undvigel
serne i perioden fra 2017 til 2019 skete fra et anbringelsessted
(typisk et åbent fængsel).
Derudover kunne det konstateres, at langt hovedparten af de
undvigelser, der skete fra lukkede fængsler og anester, skete
mens den indsatte opholdt sig uden for fængslet/arresten, ek
sempelvis i forbindelse med transport eller ledsaget udgang til
retsmøder eller behandling på hospital/sygehus.
Gennemgangen af data viste også, at den største trussel kom fra
varetægtsarrestanter og afsonere i lukkede fængsler/arresthuse,
som huser indsatte, der er sigtet eller dømt for de alvorligste for
brydelser, samt at risikoen for undvigelser var størst, når myn
dighederne af forskellige årsager skulle håndtere denne gruppe
af personer uden for institutionerne.
På baggrund af oplysningerne om undvigelser i perioden fra
2017 til 2019, myndighedernes samlede erfaringer på området
samt læringspunkter fra en gennemgang afundvigelsen fra Psy
kiatrisygehus Slagelse den 19. november 2019, hvor der bl.a.
blev anvendt skydevåben, anbefalede Rigspotitiet, Rigsadvoka
ten og Krirninalforsorgen en række initiativer til at imødegå ud
fordringerne med fangeflugter.
Da der bl.a. var konstateret flere undvigelser i forbindelse med
affioldelse afretsmøder anbefalede myndighederne, at det skulle
overvejes at præcisere, at det ved vurderingen
af,
om sigtede kan
deltage i et retsmøde via video, skal tillægges særlig vægt, at
sigtede er frihedsberøvet.”
2. Jeg kan supplerende oplyse, at jeg ved brev af 25.
marts
2021 oversendte
den myndighedsfælles handlingspian til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter til Folketingets Retsudvalg, jf. REU bilag 263.
Lovforslag nr. L 77 til lov om ændring afretsplejeloven, straffuidbyrdelses
loven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingspianen til imø
degåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelses
kompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institu
tion ved dom), har bl.a. til formål at implementere de initiativer, der er in
deholdt i den myndighedsfælles handlingspian, som på Justitsministeriets
område kræver lovændringer. Der henvises i den forbindelse til lovforsla
gets pkt. l,jf. Folketingstidende 202 1-22, A, L 77 som fremsat, side 4.
Side 3/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0016.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 133
Offentligt
±
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
25. november2021
Straffuldbyrdelseskonto
ret
Chiistian Meyer Nielsen
2021-0030-6816
Dok.:
2194363
Besvarelse af spørgsmål nr. 133 (Alm. det) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.
133 (Alm.
del), som
Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T ±45 3392 3340
F --45339335l0
www.justitsministeriet.dk
jmjm.dk
Side I!?
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0017.png
•
••
Spørgsmål nr. 133 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bi
drage med et ændringsforslag, der i forbindelse med anvendelse
af telekommunikation ved retsmøder, indebærer:
at anklagemyndighedens begæring skal være skriftlig og op
lyse aktuelle og konkrete omstændigheder som fører til vurde
ringen
af,
at den pågældende er undvigelsestruet,
at rettens kendelse herom skal indeholde konkret begrundelse
for, at sigtede/tiltalte aktuelt er undvigelsestruet, og proportio
nalitetsbetragtninger ikke er til hinder for, at sigtede/tiltalte alli
gevel ikke er personligt til stede, og
at vurderingen af undvigelsesrisikoen sker løbende,
jf.
den
rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes høringssvar (REU
alm. del bilag 36)?”
-
-
-
—
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
“Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen via de regionale stats-
advokater indhentet bidrag
fra
anklagemyndigheden i Midt- og
Vestjyllands Politi, østjyllands Politi, Sydsjællands- og Lolland
Falsters Politi og Københavns Politi.
Det fremgår af høringssvarene fra politikredsene, at anmodnin
ger om fristforlængelse i dag sker såvel mundtligt
som
skriftligt.
Det bemærkes, at høringssvarene udelukkende ses at vedrøre
praksis vedrørende fristforlængelser,
jf.
retsplejelovens
§
748 b.
Politikredsene har oplyst, at den indledende begæring om, at en
arrestant fremstilles på video, som oftest fremsættes mundtligt i
forbindelse med et grundlovsforhør. Anmodninger
om fristfor
længelse efter grundlovsforhøret fremsættes derimod altid
skriftligt,jf. retsplejelovens
§
764, stk. 1. Den skriftlige anmod
ning vil i den forbindelse tillige indeholde en eventuel anmod
ning om, at fremstilling sker via video. Anmodningen om, at
næste fremstilling sker via video, vil desuden blive gentaget
mundtligt ved fremstillingen.
Det fremgår endvidere generelt af høringssvarene, at der som
udgangspunkt ikke gives en begrundelse for en anmodning om
fremstilling på video. T tilfælde af protest fra arrestanten og/eller
dennes forsvarer kan anklagemyndigheden fremkomme med
bemærkninger til spørgsmålet om videofremstilling, herunder
5ide 2/7
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0018.png
om det efter anklagemyndighedens opfattelse vil være ubetæn
keligt at gennemføre retsmødet ved anvendelse af video. Disse
bemærkninger fremsættes som udgangspunkt mundtligt i for
bindelse med fristforlængelsen.
Rigsadvokaten har desuden bedt politikredsene om en vurdering
af,
hvorvidt der er hensyn, der taler imod, at der fremlægges op
lysninger om de konkrete og aktuelle omstændigheder, der lig
ger til grund for en anmodning om at sigtede/tiltalte skal møde
via video.
Flere kredse henviser i den forbindelse til, at offentliggørelse af
oplysninger, som ligger til grund for en vurdering
af,
om der er
en sikkerhedsrisiko forbundet med fremstilling af en arrestant i
retten, i nogle tilfælde vil kunne kompromittere efterforsknin
gen af den konkrete sag eller af andre sager og kunne udgøre en
risiko for vidners eller andres sikkerhed, f.eks. hvis oplysnin
gerne stammer fra en fortrolig kilde.”
2. Det bemærkes, at regeringen den 10. november 2021 fremsatte lovforslag
nr. L 77 om ændring afretsplejeloven, straffuidbyrdelsesloven og straffelo
ven (Opfølgning på initiativer i handlingspianen til imødegåelse af udfor
dringerne med fangeflugter og delegation af afgorelseskompetence i sager
om udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom),
jf.
Fol
ketingstidende 202 1-22, A, L 77, som fremsat.
3. Det følger af den foreslåede
§
748 a, stk. 2, at retten kan bestemme, at
sigtede deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med
billede, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvi
gelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet med det på
gældende retsmøde og sagens øvrige omstændigheder.
Efter retsplejetovens
§
748 b, stk. 1, I. pkt., kan retten bestemme, at en sig
tet, der er undergivet varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende for
anstaltning efter kapitel 70, deltager i et retsmøde om forlængelse af fristen
for varetægtsfængslingen eller foranstaitningen ved anvendelse af telekom
munikation med billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til formå
let med retsmødet og sagens øvrige omstændigheder.
Det følger af den foreslåede
§
74$ b, stk. i, 2. pkt., at retten tilsvarende kan
træffe sådan bestemmelse, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at
forebygge undvigelse.
Side 3/7
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0019.png
Endelig følger det af den foreslåede
§
854,
stk. 2, at retten kan bestemme, at
tiltalte deltager i retsmøder under hovedforhandlingen ved anvendelse afte
lekommunikation med billede, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for
at forebygge undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til for
målet med de pågældende retsmøder og sagens øvrige omstændigheder.
Det det fremgår af bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, at der
ved vurderingen af sigtedes undvigelsesrisiko bl.a. kan lægges vægt på kri
minalitetens art, forventet domslængde, spørgsmål om udvisning, sigtedes
tilknytning til Danmark, sigtedes tilhørsforhold til bander, sigtedes netværk,
samt den sigtedes evne og vilje til at undvige.
I forhold til den konkrete vurdering af risiko for undvigelse i forbindelse
med afholdelse af et retsmøde vil der efter omstændighederne bl.a. også
kunne lægges vægt på oplysninger
om
aktuel adfærd, eventuelle konflikt
udmeldinger i bandemiljøet, mulighed for tilhørere, samt risiko for befrielse.
Det følger videre af bemærkningerne, at det vil bero på en konkret helheds
vurdering, om det vil være ubetænkeligt, at sigtede deltager i retsmødet ved
anvendelse af telekommunikation med billede. Ved vurderingen kan bl.a.
indgå sigtedes og forsvarerens begrundelse for et ønske
om
sigtedes person
lige deltagelse.
Der henvises til lovforslagets
§
1, nr. 1, 2 og 6, samt bemærkningerne hertil.
4.
Det følger i øvrigt af retsplejelovens
§
218, stk. 1, 1. pkt., at domme og
kendelser ledsages af grunde. Andre beslutninger af retten eller rettens for
mand behøver ikke at blive begrundet, medmindre sådant er særligt fore
skrevet.
5. Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte de ønsker, der
kommer til udtryk i spørgsmålet. Et ændringsforslag ville dog kunne formu
leres som følger:
Ændringsforslag
Til
Forslag til tov om ændring af retsplejeloven, straffuidbyrdetsesloven
og straffeloven
Side 4/7
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0020.png
(Opfølgning på initiativer i handlingspianen tit imødegåelse afudfordrin
gerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L77)
Af(...), tiltrådt af:
(...)
‘
1) I den under nr.
i
foreslåede
748
a, stk.
2,
indsættes efter 1. pkt. som nye
punktummer:
»Retten begrunder beslutningen. Anklagemyndighedens begæring om
afgørelse efter 1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse aktuelle og kon
krete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende
er undvigelsestniet.<.
[Begæring om anvendelse af telekommunikation med billede og ret
tens begrundelse.]
2) Nr. 2 affattes således:
»2. I
§
748 b, stk.
1,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Retten kan tilsvarende træffe sådan bestemmelse, hvis sigtedes forhold gør
det nødvendigt for at forebygge undvigelse. Retten begrunder beslutningen.
Anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter 2. pkt. afgives skriftligt
og skal oplyse aktuelle og konkrete omstændigheder, der fører til vurderin
gen af, at den pågældende er undvigelsestruet.«
[Begæring om anvendelse af telekommunikation med billede og ret
tens begrundelse.]
3) I den under
nr.
6 foreslåede
§
854, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.
som nye
punktummer:
»Retten begninder beslutningen. Anklagernyndighedens begæring om
afgørelse efter 1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse aktuelle og kon
krete omstændigheder, der fører til vurderingen af, at den pågældende
er undvigelsestruet. «
[Begæring om anvendelse af telekommunikation med billede og ret
tens begrundelse.]
Bemærkninger
Til nr. i
Det foreslås, at der indsættes to nye punktummer i den foreslåede
stk. 2.
§
748 a,
Side 5/7
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0021.png
Det foreslås i 2. pkt., at retten skal begrunde beslutningen. Ændringen inde
bærer, at rettens beslutning skal indeholde en konkret begrundelse for, at
sigtede aktuelt er undvigelsestruet, og at proportionalitetsbetragtninger ikke
er til hinder for, at sigtede ikke er personligt til stede.
Det foreslås i 3. pkt., at anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter
1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse aktuelle og konkrete omstændighe
der, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestniet. Det
forudsættes, at vurderingen af undvigelsesrisikoen sker løbende.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes tre nye punktummer i
§
74$ b, stk. 1.
Det foreslås i 2. pkt., at retten tilsvarende kan træffe sådan bestemmelse,
hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af den foreslåede
§
74$ b, stk. 1, 2. pkt.,
jf. §
1, nr. 2, i lovforslag nr. L 77 til lov om ændring afretsplejeloven, straf
fuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlings
planen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af
afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital el
ler institution ved dorn),
j
f. Folketingstidende 2021-22, A, L 77 som fremsat.
Det foreslås i 3. pkt., at retten skal begrunde beslutningen. Ændringen inde
bærer, at rettens beslutning skal indeholde en konkret begrundelse for, at
sigtede aktuelt er undvigelsestruet, og at proportionalitetsbetragtninger ikke
er til hinder for, at sigtede ikke er personligt til stede.
Det foreslås i 4. pkt., at anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter
i. pkt. afgives skriftligt og skat oplyse aktuelle og konkrete omstændighe
der, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestniet. Det
forudsættes, at vurderingen af undvigelsesrisikoen sker løbende.
Til nr. 3
Det foreslås, at der indsættes to nye punkaimmer i den foreslåede
2.
§
$54, stk.
Side 6/7
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0022.png
Det foreslås i 2. pkt., at retten skal begrunde beslutningen. Ændringen inde
bærer, at rettens beslutning skal indeholde en konkret begrundelse for, at
sigtede aktuelt er undvigelsestruet, og at proportionalitetsbetragtninger ikke
er til hinder for, at sigtede ikke er personligt til stede.
Det foreslås i 3. pkt., at anklagemyndighedens begæring om afgørelse efter
1. pkt. afgives skriftligt og skal oplyse aktuelle og konkrete omstændighe
der, der fører til vurderingen af, at den pågældende er undvigelsestruet. Det
forudsættes, at vurderingen af undvigelsesrisikoen sker løbende.
Side 7/7
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0023.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 134
Offentligt
JU STITS M N ISTERI ET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25 november2021
Straffuldbyrdelseskonto
tet
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6817
2194371
Besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 134 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schatdemose
Slotsholmsgade 10
1216 Kabenhuvn K.
T +45 3392 3340
F +4533933510
www.justitsministeriet.dk
jmjm.dk
Side 1/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0024.png
Spørgsmål nr. 134 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren redegøre for, hvordan den “Handlingspian til
imødegåelse af udfordringer med fangeflugter”, som ministeren
lancerede den 25. marts 2021,
jf.
REV alm. del bilag 263 (fol
ketingsåret 2020-21) ikke har løst problemerne med indsattes
besøgs- og brevkontrol og deraf nødvendighed af at udarbejde
dette udkast til lovforslag, jf. den rets- og kriminalpolitiske tæn
ketank forsetes høringssvar (REV alm. del bilag 36)?”
—
—
Svar:
Enhver flugt fra et dansk fængsel, arresthus eller en retspsykiatrisk afdeling
er en meget alvorlig sag. fangeflugter skaber utryghed i samfundet og bela
ster de medarbejdere, der går på arbejde for at sikre andres tryghed. Det
siger sig selv, at vi har en forpligtelse til at sikre, at personer, der er vare
tægtsfængslet eller afsoner en dom, ikke flygter. Det er for mig helt afgø
rende for et velfungerende retssamfund. at de, der skal være indespærret,
forbliver indespærret.
Jeg anmodede umiddelbart efter en undvigelse fra Psykiatrisygehus Slagelse
i 2019 Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen
om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan til at imødegå udfordringerne
med fangeflugter. Handlingsplanen indeholder en række initiativer, som kan
være med til at mindske risikoen for fangeflugter.
Det fremgår afhandlingsplanen, at myndighederne har vurderet, at øget an
vendelse af brev- og besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er und
vigetsestruede, kan forbedre politiets mulighed for at afdække og derved
forhindre planlagte fangeflugter.
Det anbefales derfor i handlingsplanen, at det præciseres i bestemmelserne
om brev- og besøgskontrol,
jf.
retsplejelovens
§
771 og 772, at brev- og
besøgskontrol også kan iværksættes for at forhindre, at varetægtsanestanten
undviger.
Lovforslag nr. L 77 til lov om ændring afretsplejeloven, straffuidbyrdelses
loven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imø
degåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelses
Side 2/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0025.png
kompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institu
tion ved dom) har bl.a. til formål at implementere de initiativer, der er inde
holdt i den myndighedsfælles handlingsplan, som på Justitsministeriets
om
råde kræver lovændringer. Lovforslaget omfatter bl.a. den nævnte præcise
ring af reglerne om brev- og besøgskontrol, jf retsplejelovens
§
771 og
772.
Det henvises til lovforslagets
§
1, nr. 3 og 4, samt bemærkningerne hertil,
jf.
folketingstidende 202 1-22, A, L 77 som fremsat.
Side 3/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0026.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 135
Offentligt
JUSTITSM N ISTER ET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København
K
DK Danmark
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2021
Straffiuldbyrdelseskonto
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6818
2194412
Besvarelse af spørgsmål nr. 135 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 135 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stiLlet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
I
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 Kobenhavn K.
T +45 3392 3340
F —4533933510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0027.png
Spørgsmål nr. 135 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bi
drage med et eller flere ændringsforslag, således 1) at brev- og
besogskontrol kun anvendes, hvor der er en aktuel konkret risiko
for flugt og at der skal gøres notat herom, 2) at det præciseres,
at spørgsmålet om en varetægtsfængslet fortsat er undvigelses
truet, løbende konkret vurderes, 3) at der i forbindelse med frist
forlængelser skal gøres skriftlige notater herom, 4) at kommu
nens medarbejdere herunder socialrådgivere ikke omfattes af en
eventuel brev- og besøgskontrol, og
5)
at afslag skal begrundes
konkret, jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank Forsetes
høringssvar (REU alm. del bilag 36)?”
-
Svar:
1. Det bemærkes indledningsvis, at regeringen den 10. november 2021
fremsatte forslag nr. L 77 til lov om ændring afretsplejeloven, strafftildbyr
delsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til
imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørel
seskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller insti
tution ved dom),jf. folketingstidende 202 1-22, A, L 77 som fremsat.
2. Det følger af den foreslåede
§
771, stk. 2, 1. pkt., at politiet kan modsætte
sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg finder
sted under kontrol, hvis varetægtsarrestantens forhold gør det nødvendigt
for at forebygge undvigelse.
Den foreslåede bestemmelse i
§
771, stk. 2, vil medføre, at politiet kan mod
sætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller forlange, at besøg
finder sted under kontrol, hvis varetægtsarrestanten vurderes undvigelses
truet.
Ved vurderingen af varetægtsarrestantens undvigelsesrisiko kan der bl.a.
lægges vægt på kriminalitetens art, forventet dornslængde, spørgsmål om
udvisning, varetægtsarrestantens tilknytning til Danmark, varetægtsarre
stantens tilhørsforhold til bander, varetægtsarrestantens netværk, samt vare
tægtsarrestantens evne og vilje til at undvige. Der vil efter omstændighe
derne bl.a. også kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd,
samt
eventuelle konfliktudrneldinger i bandemilj øet.
Side 2/6
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0028.png
VaretægtsalTestanten kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om
kontrol forelægges retten til afgørelse. De vurderinger, som har dannet bag
grund for politiets skøn og beslutning, kan dokumenteres i retten i forbin
delse med rettens prøvelse, og sigtedes forsvarer vil dermed skulle have ad
gang hertil. Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af
spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Der henvises til lovforslagets
§
1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3. Af den foreslåede bestemmelse i
§
772, stk. 1, 3. pkt., følger, at politiet
kan undlade at udlevere eller sende breve, hvis varetægtsarrestantens for
hold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse.
Den foreslåede ændring afretsplejelovens
§
772 vil medføre, at bestemmel
sen kan anvendes over for varetægtsarrestanter, der er undvigelsestruet.
Ved vurderingen af varetægtsanestantens undvigelsesrisiko kan der bl.a.
lægges vægt på kriminalitetens art, forventet dornslængde, spørgsmål om
udvisning, varetægtsarrestantens tilknytning til Danmark, varetægtsane
stantens tilhørsforhold til bander, varetægtsarrestantens netværk, samt vare
tægtsanestantens evne og vilje til at undvige.
Der vil efter omstændighederne bl.a. også kunne lægges vægt på oplysnin
ger om aktuel adfærd, samt eventuelle konfliktudmeldinger i bandemiljøet.
Der henvises til lovforslagets
§
1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
4. Det følger i øvrigt afretsptejelovens
§
772, stk. 2, at en varetægtsarrestant
har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren, justitsministe
ren, direktøren for krirninalforsorgen og Folketingets Ombudsmand. Justits
ministeren kan fastsætte regler om varetægtsarrestanters ret til at afsende
lukkede breve til andre offentlige myndigheder eller enkeltpersoner.
Justitsministeren har i medfør afretsplejelovens
§
772, stk. 2, 2. pkt., fastsat
nærmere regler om varetægtsanestanters ret til at afsende lukkede breve til
offentlige myndigheder eller enkeltpersoner i varetægtsbekendtgorelsen,
j
f.
bekendtgørelse nr. 1839 af 19. september 2021.
Side 3/6
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0029.png
Efter bekendtgørelsens
§
66, stk. 3, har en varetægtsarrestant allerede ret til
ukontrolleret brevveksling med andre offentlige myndigheder og medlem
mer af Folketinget. Varetægtsarrestanter har således allerede ret til ukon
trolleret brevveksling med offentlige myndigheder efter reglerne i vare
tægtsbekendtgørelse. En ændring af disse regler ville i øvrigt kunne gen
nemføres administrativt ved ændring af varetægtsbekendtgorelsen.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at yde lovteknisk
bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at kommunens medarbejdere,
herunder socialrådgivere, ikke vil skulle omfattes af en eventuel brevkon
trol.
5. Endelig kan der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 138 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg. Heraf fremgår bl.a., at anklagemyndigheden i
tilfælde, hvor en varetægtsarrestant bliver underlagt brev- og besogskontrol
for at forhindre, at pågældende undviger, efter drøftelse med politiet løbende
og af egen drift konkret vil skulle vurdere, om det er nødvendigt, at vare
tægtsanestanten er undergivet brev- og besøgskontrol.
Det er således allerede forudsat, at det løbende og konkret skal vurderes, om
det er nødvendigt, at en varetægtsarrestant er undergivet bt-ev- og besøgs
kontrol.
5. Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte de ønsker, der
kommer til udtryk i spørgsmålet. Et ændringsforslag vil dog kunne fomtu
leres som følger:
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffuidbyrdelsesloven
og straffeloven
(Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordrin
gerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L77)
Af(...), tiltrådt af:
(..)
Til
§
i
Side 4!6
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0030.png
1) I den under
nr.
3
foreslåede
c’
771,
stk.
2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der vurderes lø
bende.«
[Kvalificering af nødvendighedskravet]
2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»02. I
772, stk. 1,
indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:
»Der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der vurderes lø
bende.
«
[Kvalificering af nødvendighedskravet]
‘
3) I den under
nr. 3
foreslåede
§
771, stk. 2-4,
indsættes som nye stykker:
»Stk. 5.
Politiet begrunder en beslutning efter stk. 2-4.
Stk.
6. Offentligt ansatte, herunder socialrådgivere, er ikke omfattet en be
slutning efter stk. 2-4.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 7.
[Pligt til begrundelse af afslag på besøg.]
4)1 den under
nr.
5
foreslåede ændring afg’
771, stk. 1,
4. pkt., ændres »4.
pkt.,« til: »4.
pkt.,
der bliver 5. pkt.,«, og
»
771, stk.
5«
ændres til: » 771,
stk. 7«.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. i
Det foreslås at nødvendighedskravet kvalificeres således, at det fremgår af
Iovteksten, at der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der
vurderes løbende.
Det forudsættes, at der vil skulle gøres skriftligt notat om beslutningen. Hvis
ændringsforslaget vedtages, vil der derfor blive foretaget de nødvendige æn
dringer i bekendtgørelse nr. 1839 af 18. september 2021 om ophold i vare
tægt (varetægtsbekendtgørelsen).
Til nr. 2
Det foreslås at nødvendighedskravet kvalificeres således, at det fremgår af
lovteksten, at der skal være en aktuel og konkret risiko for undvigelse, der
vurderes løbende.
Side 56
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0031.png
Det forudsættes, at der vil skulle gøres skriftligt notat om beslutningen. Hvis
ændringsforslaget vedtages vil der derfor blive foretaget de nødvendige æn
dringer i bekendtgørelse nr. 1839 af 18. september 2021 om ophold i vare
tægt (varetægtsbekendtgørelsen).
Til nr. 3
Det foreslås, at politiet skal begrunde en beslutning om besogskontrol efter
de foreslåede bestemmelser i
§
771, stk. 2-4.
Det foreslås endvidere, at offentligt ansatte, herunder socialrådgivere, ikke
er omfattet af en beslutning efter stk. 2-4. Den foreslåede ændring medfører,
at f.eks. kommunale medarbejdere, herunder socialrådgivere, ikke omfattes
af en eventuel brev- og besøgskontrol.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3.
Side 66
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0032.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 136
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 Købetihavn K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25 november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6819
2195870
Besvarelse af spørgsmål nr. 136 (Alm. del)
fra
Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 136 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet et stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldernose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T —45 3392 3340
F --4533933510
www.justitsrninisteriet.dk
jmjm.dk
Side 1/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0033.png
Spørgsmål nr. 136 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren oplyse, hvor mange ekstra besogs- og brevkon
troller ministeren anslår, der vil komme med lovændringen, her
under hvor mange personer vurderes aktuelt som undvigelses
truede i kriminalforsorgen jf den rets- og kriminalpolitiske tæn
ketank forsetes horingssvar (REV alm. del bilag 36)?”
-
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
“Det er Rigspolitiets vurdering, at ændringerne til retsplejelo
vens
§
771 og
§
772 om øgede muligheder for anvendelse af
brev- og besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er und
vigelsestruede og over for rocker- og bandemedlemmer, kun vil
blive anvendt i begrænset omfang, da bestemmelserne har ka
rakter af undtagelsesbestemmelser. Det er ikke muligt nærmere
at anslå, hvor mange ekstra besøgs- og brevkontroller, der vil
komme med lovændringen.
Baggrunden for Rigspotitiets vurdering er, at særligt banderela
tei-ede varetægtsarrestanter i mange tilfælde bliver varetægts
fængslet på baggrund af en indikation om påvirkningsrisiko, jf.
retsplejetovens
§
762, stk. 1, nr. 3, hvorfor denne gruppe ofte vil
være underlagt brev- og besøgskontrol efter de gældende regler.
I de tilfælde vil det derfor ikke blive relevant at anvende de fo
reslåede bestemmelser. Desuden er politiets kompetence til at
benytte brev- og besøgskontrol efter lovforslaget en mulighed,
som politiet ud fra en politifaglig vurdering kan benytte sig af.
Det er dog ikke sikkert, at en sådan mulighed i alle tilfælde vil
blive benyttet af politi- eller efterforskningsmæssige grunde.
Endelig kan Rigspolitiet oplyse, at det ikke er muligt ved et elek
tronisk udtræk i politiets systemer at opgøre, hvor mange perso
ner, der aktuelt vurderes som undvigelsestruede i Kriminalfor
sorgen, idet politiet ikke har en særskilt registrering af sådanne
vurderinger.”
2. Det bemærkes, at regeringen den 10. november 2021 fremsatte lovforslag
nr. L 77 om ændring afretsplejeloven, straffiildbyrdelsesloven og straffelo
ven (Opfølgning på initiativer i handlingspianen til imødegåelse af udfor
dringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager
Side 2/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0034.png
om udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom),
jf.
fol
ketingstidende 2021-22, A, L 77, som fremsat.
Side
3/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0035.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 138
Offentligt
JUSTITSINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Duk.:
25. november 2021
Straffuidbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6821
2194446
Besvarelse af spørgsmål nr. 13$ (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm, del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Sehaldernose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T —45 3392 3340
F —4533933510
www.justitsrninisteriet.dk
jmjm.dk
Side I 3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0036.png
Spørgsmål nr. 13$ (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Kan ministeren, da det ifølge Rigsadvokatmeddelelsen af 26.
september 2019, skal overvejes om besøgs- og brevkontrol kan
lempes med tiden efterhånden som efterforskning skrider frem,
bekræfte at denne progression ikke findes og at besøg- og brev-
kontrol i princippet kan udstrækkes for evigt, når muligheden
udvides til undvigelsestruede varetægtsarrestanter, jf. den rets
og kriminalpolitiske tænketank Forsetes horingssvar (REU alm.
del bilag 36)?”
-
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende, som jeg kan tilslutte
mig:
“Reglerne om brev- og besøgskontrol fremgår afretsplejelovens
§
771 og 772. Det fremgår afretsplejelovens
§
771, stk. 1, at
en varetægtsanestant kan modtage besøg i det omfang, opret
holdelsen af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det.
Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed mod
sætte sig, at varetægtsanestanten modtager besøg, eller for
lange, at besøg finder sted under kontrol.
Efter retsplejelovens
§
772 har en varetægtsarrestant ret til at
modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden
modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udle
vere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være
til skade for efterforskningen eller opretholdelse af orden og sik
kerhed i varetægtsfængslet.
Efter retsplejelovens
§
771, stk. I, 4. pkt., kan varetægtsarre
stanten kræve politiets afslag på besøg eller krav om kontrol fo
relagt for retten.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om brev- og be
søgskontrol, at anklagemyndigheden efter drøftelse med poli
tiet forud for fremstilling i grundlovsforhør skal vurdere, om
arrestanten skal være undergivet brev- og besøgskontrol,jf. rets
plejelovens
§
771 og
772,
under en eventuel varetægtsfængs
ling.
—
—
Besøgskontrot skal kun anvendes, hvis anklagemyndigheden
vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til varetægtsfængslin
gens øjemed mv. Anklagemyndigheden skal efter drøftelse med
Side 2/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0037.png
politiet løbende og af egen drift konkret vurdere, om det af hen
syn til øjemedet med varetægtsfængslingen er nødvendigt, at va
retægtsarrestanten er undergivet brev- og besøgskontrol.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at anklagemyndigheden også
i tilfælde, hvor en varetægtsarrestant bliver underlagt brev- og
besogskontrol for at forhindre, at pågældende undviger, efter
drøftelse med politiet løbende og af egen drift konkret vil skulle
vurdere, om det er nødvendigt, at varetægtsarrestanten er under
givet brev- og besøgskontrol.
Ved vurderingen af varetægtsarrestantens undvigelsesrisiko kan
der bha. lægges vægt på kriminalitetens art, forventet doms
længde, spørgsmål om udvisning, varetægtsarrestantens tilknyt
ning til Danmark, varetægtsarrestantens tilhørsforhold til ban
der, varetægtsarrestantens netværk, samt varetægtsarrestantens
evne og vilje til at undvige.”
2. Der henvises herudover til lovforslag nr. L 77 om ændring afretsplejelo
ven, straffifidbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i
handlingspianen til imødegåelse af udfordringeme med fangeftugter og de
legation af afgorelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i
hospital eller institution ved dom),
jf.
folketingstidende 202 1-22, A, L 77
som fremsat. Regeringen fremsatte lovforslaget den 10. november 2021.
Side 33
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0038.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 139
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
25 november2021
Straffuldbyrdelseskonto
ret
Dok.:
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6822
2194452
Besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del)
fra
Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SE).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldernose
Slotsholmsøade 10
1216 København K.
I ±45 3392 3340
F +4533933510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 14
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0039.png
Spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren ændie lovforslaget inden fremsættelse eller bi
drage med et ændringsforslag, således at den varetægtsfængs
lede og dennes advokat kan få adgang til begrundelsen for en
banderegistrering, jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank
Forsetes høringssvar (REU alm. del bilag 36)?”
-
Svar:
1. Det bemærkes indledningsvis, at regeringen den 10. november 2021
fremsatte lovforslag nr. L 77 om ændring afretsplejeloven, straffuidbyrdel
sesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til
imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørel
seskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller insti
tution ved dom),jf. Folketingstidende 202 1-22, A, L 77, som fremsat.
2. Efter retshåndhævelseslovens
§
15 har den registrerede som udgangs
punkt ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den pågældende,
samt til en række yderligere oplysninger vedrørende behandlingen, såsom
f.eks. hvilke personoplysninger der er omfattet af behandlingen, og enhver
tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer.
Efter retshåndhævelseslovens
§
16, stk. 1, kan indsigtsretten efter
§
15 ud
sættes, begrænses eller nægtes, hvis den registreredes interesse i at få kend
skab til oplysningerne findes at burde vige for de hensyn til offentlige inte
resser, der er nævnt i
§
14, stk. 1. Efter
§
14, stk. 1, kan dette være hensyn
til 1) at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eLLer retlige
undersøgelser, efterforskninger eller procedurer, 2) undgå at skade forebyg
gelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare
handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner, 3) beskytte den
offentlige sikkerhed,
4)
beskytte statens sikkerhed eller 5) beskytte den re
gistreredes eller andres rettigheder.
Efter retshåndhævelseslovens
§
16, stk. 4, fastætter justitsministeren nær
mere regler om, hvilke kategorier af behandling der er omfattet af stk. 1,
herunder om undtagelser fra retten til at få oplysninger efter
§
15, for så vidt
hensynene i stk. i må antages at medføre, at begæringer om indsigt i almin
delighed
må
nægtes.
Side
2/4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0040.png
Med hjemmel i denne bestemmelse, er det i bekendtgørelse nr. 1079 af 20.
september 2017 om behandling af personoplysninger i Politiets Efierforsk
ningsstøttedatabase (PED) fastsat, at den registreredes ret til at få oplysnin
ger i medfør af
§
15 i retshåndhævelsesloven ikke finder anvendelse i for
hold til oplysninger behandlet i PED,jf. bekendtgørelsens
§
13, stk. 1.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at en ændring som
den foreslåede lovteknisk vil skulle geirnemføres administrativt ved ændring
af PED-bekendtgørelsen og ikke ved lovændring.
3. Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
“Rigspolitiet kan oplyse, at Politiets Efterforskningsstøttedata
base (PED) er et internt arbejdsredskab til brug for politiets ar
bejde med de særlige kriminalitetsområder, der er undergivet
systematisk, politimæssig monitering. PED er ikke kun en efter
retningsdatabase,
som
indeholder oplysninger om bandemed
lemmer, men derimod en samlet eftenetningsdatabase om per
soner, der udøver alvorlig organiseret kriminalitet på alle moni
teringsområder, som er en del af den systematiske monitering
hos politiet. PED indeholder således også oplysninger om per
soner med relation til eksempelvis alvorlig økonomisk krimina
litet og narkotika- og våbenkriminalitet.
Politiet kan efter reglerne i PED-bekendtgørelsen, jf. bekendt
gørelse nr. 1079 af 20. september 2017, registrere relevante op
lysninger om personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at
have begået eller ville begå et strafbart forhold, når det er nød
vendigt for løsningen afpolitimæssige opgaver inden for de om
råder, der er undergivet systematisk politimæssig monitering.
herunder f.eks. bandeområdet. Politiet bruger bl.a. oplysnin
gerne til at danne sig et solidt eftenetningsbillede, som kan sætte
retning for den videre efterforskning af organiseret kriminalitet,
herunder bandekriminalitet.
Oplysningerne i PED anvendes herudover bla. som grundlag
for den samlede politfaglige vurdering
af,
om en person er ban
demedlem. Denne vurdering beror på alle tilgængelige oplys
ninger, som politiet er i besiddelse
af,
herunder faktuelle oplys
ninger, kildeoplysninger og oplysninger fra efterforskninger
mv. Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at en registre
ring som bandemedlem i PED ikke anses for en afgørelse i for
valtningslovens forstand.
PED-bekendtgørelsen indeholder i
§
13 en bestemmelse
om
af
skæring af registrerede personers ret til indsigt i PED. Det er
Side 3’4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0041.png
Rigspolitiets klare vurdering, at en hjemmel til indsigt i PED vil
være direkte skadelig for politiets efterretningsbaserede arbejde,
som har været under opbygning gennem mange år. Politiets ef
tenetningsbaserede arbejde er en væsentlig årsag til, at dansk
politi i dag er i stand til at opklare organiseret kriminalitet, her
under bandekriminalitet, ligesom arbejdet er af væsentlig betyd
ning for udmøntningen af tidligere bandepakker og tiltag mod
bandemiljøet. Rigspolitiet vurderer således, at konsekvensen
generelt vil være, at den operative værdi af PED som efterret
nings- og efterforskningsstotteværktoj bliver svækket i en sådan
grad, at politiets samlede efterretningsarbejde vil blive udvan
det.
Herudover skal Rigspolitiet oplyse, at den registreredes ret til
indsigt i baggrunden for deres registrering vil betyde, at politiet
bl.a. risikerer at komproiniftere hurnane kilder i form afmedde
lere og de oplysninger,
som
indhentes via disse. Hvis meddelere
afsløres i at give oplysninger til politiet, kan det få fatale konse
kvenser ultimativt risikerer de at blive dræbt i det kriminelle
miljø. Derfor er det også af afgørende betydning for politiets
samarbejde med meddetere, at meddelerne kan stole på, at der
ikke videregives oplysninger fra politiet, som kan kompromit
tere deres identitet.
—
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at der de seneste år
har været et øget politisk interesse om brugen af PED i mange
forskellige sammenhænge, herunder i forhold til at tillægge ban
deregistrering i PED betydning i forbindelse med administrative
afgørelser, og at Rigspolitiet netop værner om PED med henblik
på at sikre politiets arbejde med efterretninger og muligheder
for at bekæmpe organiseret kriminalitet.
På baggrund af ovenstående er det således Rigspolitiets vurde
ring, at der ikke skal gives den registrerede indsigtsret i PED.”
4.
Der er ingen Wivi om, at bekæmpelsen af bandekriminalitet er en helt
central prioritet for regeringen, og at vi er villige til at gå meget langt for at
komme bandeme til livs. Vi følger udviklingen på bandeområdet tæt og lyt
ter til politiets ønsker og behov, idet det selvsagt er afgørende, at politiet så
vidt muligt har de redskaber og rammer for sit arbejde, som vurderes nød
vendige. Regeringen kan på baggrund af Rigspolitiets udtalelse ikke støtte
et forslag, der indebærer, at den varetægtsfængslede og dennes advokat kan
få adgang til begrundelsen for en banderegistrering, og regeringen har derfor
ikke intentioner om at ændre PED-bekendtgørelsen med henblik herpå.
Side 4’4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0042.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 140
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
I 240 København K
DK Danniark
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
25 november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6823
Dok.:
2194484
Besvarelse af spørgsmål
nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Slotsholmsgade 10
1216 Kobenha4n K.
T +45 3392 3340
F
+4533933510
www.justitsrninisteriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0043.png
Spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bi
drage med et ændringsforslag, der giver den varetægtsfængslede
og dennes advokat ret til en begrundelse for beslutning om over
været besøg,
jf.
den rets- og kriminalpolitiske tænketank forse
tes høringssvar (REU alm. del bilag 36)?”
—
Svar:
1. Det fremgår afretsplejelovens
§
771, stk. 1, at en varetægtsarrestant kan
modtage besøg i det omfang, opretholdelsen af orden og sikkerhed i vare
tægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens
øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanten modtager besøg, eller for
lange, at besøg finder sted under kontrol. Nægter politiet besøg, skal vare
tægtsarrestanten underrettes herom, medmindre dommeren af hensyn til ef
terforskningen træffer anden bestemmelse. Varetægtsarrestanten kan kræve,
at politiets afslag pa besøg eller krav om kontrol forelægges retten til afgø
relse. Arrestanten har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
2. Det foreslås med lovforslag nr. L 77 (Opfølgning på initiativer i hand
lingsplanen til imødegåelse af udfordringeme med fangeflugter og delega
tion af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hos
pital eller institution ved dorn), at der indsættes nye bestemmelser i retsple
jelovens
§
771, stk. 2-4,jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 77 som fremsat.
De foreslåede bestemmelser har til formål at give øgede muligheder for an
vendelse af brev- og besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er und
vigelsestniede, og for anvendelse afbesøgskontrol over for varetægtsfængs
lede bandemedlemmer.
Det fremgår af de foreslåede bestemmelser, at
§
771, stk. 1,4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at varetægtsanestanten kan kræve,
at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol efter de foreslåede bestem
melser forelægges retten til afgørelse.
Der henvises til lovforslagets
§
i, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt ind
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Side 2/4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0044.png
“Rigspolitiet kan oplyse, at lovforslaget indebærer, at politiet
skal træffe beslutning om, hvorvidt varetægtsfængslede skal
have overværet deres besøg, hvis politiet skønner, at varetægts
arrestanten kan antages at indtage en ledende eller koordine
rende rolle i den grttppering,
som
den pågældende har en tilknyt
ning til. Det viii den forbindelse være politiets oplysninger, som
vil skulle danne grundlag for beslutningen i de pågældende sa
ger, ligesom det vil være politipersonale, der forestår den pågæl
dende kontrol.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at politiet til brug for det politi-
faglige skøn eksempelvis vil lægge vægt på oplysninger om det
strafbare forhold og eventuelle tidligere forhold. Der kan endvi
dere lægges vægt på rapportmateriale fra politiets efterretnings
og analyseenheder, der beskriver, hvorfor politiet mener, at på
gældende kan antages at indtage en ledende eller koordinerende
rolle i den gruppering, som den pågældende har tilknytning til.
Varetægtsanestanten kan kræve, at politiets krav om overværet
besøg forelægges retten til afgørelse. De vurderinger fra politi
ets efterretnings- og analyseenheder, som har dannet baggrund
for politiets skøn og beslutning, kan dokumenteres i retten i for
bindelse med rettens prøvelse, og sigtedes forsvarer vil dermed
skulle have adgang hertil.”
4. Regeringen kan på baggrund af ovenstående ikke støtte de ønsker, der
kommer til udtryk i spørgsmålet. Et ændringsforslag ville dog kunne forrnu
leres som følger:
Ændringsforslag
Tit
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffuidbyrdelsesloven
og straffeloven
(Opfølgning på initiativer i handlingspianen til imødegåelse af udfordrin
gerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dorn) (L77)
Af(...), tiltrådt af:
(...)
Til
§
I
1)1 den under
nr.
3 foreslåede
§
771,
stk.
2-4, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 5. Politiet begrunder en beslutning efter stk. 2-4.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
Side
314
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0045.png
[Pligt til at begrunde afslag på besøg.]
2)1 den under
nr.
5
foreslåede ændring af
771, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »
771, stk.
5«
til: » 771, stk. 6«.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Tit nr. I
Det foreslås, at politiet skal begrunde en beslutning om besogskontrol efter
de foreslåede bestemmelser i
§
771, stk. 2-4.
Til nr. 2.
Ændringen er en konsekvens
af,
et der indsættes et
nyt
stk. 5.
Side 4’4
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0046.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar pa spørgsmål 141
Offentligt
JUSTITS M N ISTERI ET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
I 240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25 november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
ret
Christian Meyer Nielsen
2021-0030-6824
2194505
Besvarelse af spørgsmål nr. 141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 141
(Alm. del),
som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldernose
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
I +45 3392 3340
F +4533933510
www.justitsrninisterieLdk
[email protected]
Side 13
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0047.png
Sporgsmål
nr.
141 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bi
drage med et ændringsforslag, der indebærer, at det fremover er
Folketinget og ikke justitsministeren, der skal godkende nye sik
ringsmidler i Krirninalforsorgen, jf. den rets- og kriminalpoliti
ske tænketank Forsetes høringssvar (REU alm. del —bilag 36)?”
Svar:
1. Det bemærkes indledningsvis, at regeringen den 10. november 2021
fremsatte lovforslag nr. L 77 om ændring afretsplejeloven, straffifidbyrdel
sesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til
imødegåelse af udfordringerne med fangeftugter og delegation af afgørel
seskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller insti
tution ved dom),jf. Folketingstidende 202 1-22, A, L 77, som fremsat.
2. Det følger af den foreslåede
§
65 b, at justitsministeren kan fastsætte reg
ler om godkendelse af nye sikringsmidler. Reglerne i
§
65 og
§
65 a finder
tilsvarende anvendelse ved anvendelsen af disse sikringsmidler.
Formålet med bestemmelsen er at sikre muligheden for hurtigt at implernen
tere eventuelle nye sikringsmidler og derved generelt eller konkret styrke
sikkerheden i krirninalforsorgens institutioner. Sådanne sikringsmidler vil
kunne øge muligheden for at sikre en indsats tilstedeværelse, samt undgå
undvigelser og overfald på personale og medindsatte.
Der henvises i den forbindelse til lovforslagets
gerne hertil.
§
2, nr. 1, og bemærknin
2. Jeg har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indebærer, at bernyndigelsen til administrativt at fast
sætte regler om godkendelse af nye sikringsmidler udgår af lovforslaget.
Regeringen kan ikke støtte det ønske, der kommer til udtryk i spørgsmålet.
Et ændringsforslag ville dog kunne formuleres som følger:
Ændringsforslag
Til
Side 2/3
 L 77 - 2021-22 - Bilag 3: Spørgsmål og svar, der vedrører lovforslaget
2490424_0048.png
Forslag til lov om ændring af retsptejeloven, straffuidbyrdelsesloven
og straffeloven
(Opfølgning på initiativer i handlingspianen til imødegåelse afudfordrin
gerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L77)
Af(...), tiltrådt af:
(...)
Til
§
2
1)1
nr.
i udgår den foreslåede 65 b.
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om godkendelse af nye sikringsmidler.]
Bemærkninger
Til nr. i
Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om godkendelse af nye
sikringsmidler udgår.
5de 3’3