L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 77 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

10. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-

mussen

Sagsnr.: 2021-0090-2988

Dok.:

2208552

KOMMENTERET OVERSIGT

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven

og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imøde-

gåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelses-

kompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller in-

stitution ved dom)

Høringen

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 10. september 2021 til den

8. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Højesteret, Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige

byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, alle landets kommuner, Amne-

sty International, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, BUPL, Børne- og Ung-

domspædagogernes Landsforbund – forbundet for pædagoger og klubfolk,

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Copenhagen Business School – CBS – CBS LAW – Institut

for Ledelse, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dansk Retspo-

litisk Forening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer (DH),

Danske Regioner, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicap-

råd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Fonden NOVAVI, Folketingets Ombudsmand, Forenin-

gen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af

Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige

Side 1/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Anklagere, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Speciallæger, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fængselsforbundet,

HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsor-

gen, HK Landsklubben Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

Kommunernes Landsforening (KL), Kommunaldirektørforeningen, Krimi-

nalforsorgsforeningen, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet –

Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-

eningen KRIM, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribru-

gere (LAP), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Lægeforeningen,

Odense Retshjælp, Offerrådgivningen, Plejefamiliernes Landsforening

(PLF), Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Psykiatrifon-

den, Region Hovedstaden , Region Sjælland , Region Syddanmark, Region

Midtjylland, Region Nordjylland, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, SAVN, Selveje Danmark, Socialpæ-

dagogernes Landsforbund, Socialt Lederforum, Syddansk Universitet – Ju-

ridisk Institut, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere an-

bragte, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Yngre Læger, Aalborg

Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet – Juri-

disk Institut.

II.

Høringssvarene til lovforslaget

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Advokatsamfundet, An-

kestyrelsen, BUPL, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Advo-

kater, Danske Regioner, Retspolitisk Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Forsete, Folketingets

Ombudsmand, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Region Nordjylland,

Socialtilsyn Nord, Syddansk Universitet – Juridisk Institut, Holstebro Kom-

mune, Samsø Kommune, Varde Kommune, Vejle Kommune, Slagelse

Kommune, og Skanderborg Kommune.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i

kursiv.

Side 2/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

BUPL, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Samsø Kommune, Sla-

gelse Kommune

Skanderborg Kommune

har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Folketingets Ombudsmand, Østre Landsret

Vestre Landsret

har ikke

ønsket at udtale sig om lovudkastet.

1. Generelt

Danske Advokater

har bemærket, at vi skal passe på vores grundrettighe-

der, og alene gøre undtagelser, når modhensynet vejer tungere og ikke som

et generelt princip for bestemte persongrupper. I bemærkningerne til lov-

forslaget er fremhævet to episoder fra hhv. 2018 og 2019 for at understøtte

behovet for lovændringen. Danske Advokater mener generelt, at man skal

være varsom med at lovgive på baggrund af enkeltsager. Dette lovforslag er

ifølge Danske Advokater et skoleeksempel på, hvordan enkeltstående epi-

soder kan føre til, at der gives køb på grundlæggende retsprincipper.

Advokatsamfundet

har bemærket, at enkeltstående og atypiske spektaku-

lære begivenheder ikke bør tillægges uforholdsmæssig betydning i forbin-

delse med overvejelser om gennemførelse af ændringer i regelgrundlaget

inden for straffeproces og straffuldbyrdelse. Det bør derfor ifølge Advokat-

samfundet overvejes nøje, hvordan det sikres, at de påtænkte ændringer ud-

møntes på en måde, der ikke indebærer iværksættelse af mere indgribende

restriktioner og foranstaltninger end nødvendigt og forsvarligt.

Som det fremgår af indledningen til lovforslaget, er formålet med lovforsla-

get at implementere de initiativer, der er indeholdt i den myndighedsfælles

handlingsplan til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter, som på

Justitsministeriets område kræver lovændringer.

Handlingsplanen er udarbejdet af Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen med inddragelse af øvrige relevante myndighe-

der på baggrund af konkrete fangeflugter i de seneste år. På den baggrund

er det Justitsministeriets opfattelse, at der foreligger væsentlige grunde til

at implementere de pågældende initiativer i handlingsplanen.

Danske Regioner

ser overordnet positivt på de forslåede ændringer. Danske

Regioner skal dog understrege, at de foreslåede ændringer ikke kan stå

alene. Det er for Danske Regioner en afgørende forudsætning, at der som

Side 3/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

beskrevet i handlingsplanen etableres særlige udredningsafsnit i regi af kri-

minalforsorgen, hvor undvigelsestruede fanger med negativ social adfærd,

skal udredes.

Justitsministeriet har noteret sig synspunktet. Som anført i brev til Retsud-

valget af 25. marts 2021, jf. REU bilag 263, arbejdes der på hurtigst muligt

at få iværksat de tiltag, der ikke kræver lovgivning, herunder også tiltaget

om oprettelse af særlige pladser til psykiatrisk udredning i to af kriminal-

forsorgens lukkede fængsler/arrester.

2. Øgede muligheder for anvendelse af brev- og besøgskontrol over for

varetægtsfængslede, der er undvigelsestruede, og for anvendelse af be-

søgskontrol over for varetægtsfængslede bandemedlemmer

Region Nordjylland

har anbefalet, at det i retsplejelovens §§ 771 og 772

klargøres, at reglerne også gælder ved varetægtsfængsling i surrogat.

Danske Regioner

anbefaler, at det tydeliggøres, at reglerne også gælder ved

varetægtsfængsling i surrogat ved at optage et stk. 2 direkte i retsplejelovens

§§ 771 og 772 om, at reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved

varetægtsanbringelse i surrogat.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslagets pkt. 2.1.1., at

retsplejelovens §§ 771 og 772 tilsvarende gælder ved varetægtsfængsling i

surrogat, jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 1999 gengivet i Ugeskrift

for Retsvæsen 1999, s. 933.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til justere lov-

forslaget.

Retspolitisk Forening

finder det stærkt betænkeligt at knytte vurderingen

af, hvorvidt en person er undvigelsestruet, til om den pågældende er vare-

tægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, da der er forskel på,

om der er bestemte grunde til at antage, at en sigtet vil unddrage sig straf-

forfølgelse, hvis denne er på fri fod, og om en person aktivt vil forsøge at

undvige en igangværende varetægtsfængsling.

Danske Advokater

har bemærket, at forslaget i realiteten vil medføre, at

alle varetægtsfængslede udlændinge vil kunne blive underlagt besøgs- og

brevkontrol, da de er undvigelsestruede. Danske Advokater er på denne bag-

grund imod forslaget.

Side 4/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har bemærket, at det er ganske

indgribende at være varetægtsfængslet med brev- og besøgskontrol, og fin-

der det betænkeligt at indføre en generel adgang til for politiet til egenhæn-

digt at indføre brev- og besøgskontrol ved fængsling efter retsplejelovens §

762, stk. 1 nr. 1. Landsforeningen af Forsvarsadvokater anser desuden be-

stemmelsen om kontrol ved ”ikke banderelaterede” personers besøg hos ”le-

dende banderelaterede” som en form for ekstrastraf.

Forsete

kan ikke anbefale forslaget om at muliggøre anvendelse af brev- og

besøgskontrol over for undvigelsestruede, bl.a. fordi grundlaget for at træffe

beslutning om brev- og besøgskontrol er noget uklart og åbner for mulighed

for stor forskelsbehandling, da der ingen grund er til at tro, at fordi en person

vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen også vil forsøge og har

evnen til at undvige, når han først er varetægtsfængslet og at der er risiko

for meget lange perioder med brev- og besøgskontrol, da en mulig undvi-

gelsesrisiko ikke er knyttet til sagens udvikling.

Advokatsamfundet

har anbefalet, at der ikke udvikles en praksis, som er

unødigt restriktiv.

Den Danske Dommerforening

samtlige byretter

har bemærket, at det

er en politisk vurdering, om de pågældende indskrænkninger skal indføres.

Den Danske Dommerforening derudover bemærket, at en række af de fore-

slåede indskrænkninger vil være omfattet af direkte domstolskontrol, og at

der må imødeses et stort antal prøvesager, der konkret kan omfatte betydelig

bevisførelse.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2, har flere af de seneste års fan-

geflugter, herunder undvigelsen fra Vestre Fængsel i august 2018 og und-

vigelsen fra Psykiatrien Slagelse i november 2019, været planlagt og er ble-

vet gennemført med bistand fra personer, som ikke var frihedsberøvede.

Myndighederne har i den myndighedsfælles handlingsplan til imødegåelse

af udfordringerne med fangeflugter vurderet, at øget anvendelse af brev- og

besøgskontrol over for varetægtsfængslede, der er undvigelsestruede, kan

forbedre politiets mulighed for at afdække og derved forhindre planlagte

fangeflugter.

Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret be-

mærkningerne til den foreslåede § 771, stk. 2, således at der ved vurderin-

gen af varetægtsarrestantens undvigelsesrisiko bl.a. kan lægges vægt på kri-

Side 5/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

minalitetens art, forventet domslængde, spørgsmål om udvisning, vare-

tægtsarrestantens tilknytning til Danmark, varetægtsarrestantens tilhørs-

forhold til bander, varetægtsarrestantens netværk, samt varetægtsarrestan-

tens evne og vilje til at undvige. Der vil efter omstændighederne bl.a. også

kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd, samt eventuelle kon-

fliktudmeldinger i bandemiljøet.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærknin-

gerne hertil.

3. Øgede muligheder for sigtedes og tiltaltes deltagelse i retsmøder ved

anvendelse af telekommunikation med billede

Region Nordjylland

har anbefalet, at de foreslåede bestemmelser udvides,

således at retten yderligere får mulighed for at afholde videoretsmøder uden

den sigtedes samtykke ud fra udrednings- og behandlingsmæssige hen-

syn/begrundelser.

Danske Regioner

finder det positivt, at der bliver mulighed for, at retten

kan bestemme, at en varetægtsfængslet ikke har krav på fremmøde i retten i

forbindelse med retsmøder forud for hovedforhandling, ved fristforlængel-

ser og ved enkeltstående retsmøder i forbindelse med hovedforhandlingen.

Retten bør foretage en konkret vurdering af, om der er begrundet bekymring

for, at den sigtede vil forsøge at flygte. Danske Regioner anbefaler, at den

foreslåede bestemmelse udvides, så retten yderligere får mulighed for at be-

slutte videoretsmøde uden den sigtedes samtykke ud fra udrednings og be-

handlingsmæssige hensyn/begrundelser. Efter Danske Regioners oplysnin-

ger har alle retspsykiatrier det fornødne udstyr til at gennemføre videorets-

møder.

Justitsministeriet har noteret sig ovenstående bemærkninger, men har ikke

fundet anledning til justere lovforslaget på dette punkt.

Advokatrådet

har anført, at det vil være til ulempe for sigtede og vedkom-

mendes forsvarer, hvis et ønske om at være personligt til stede ikke imøde-

kommes. Efter Advokatrådets opfattelse bør den foreslåede ordning derfor

kun anvendes helt undtagelsesvist, herunder i ganske særlige tilfælde, hvor

risikoen for undvigelse ikke kan imødekommes på andre måder.

Forsete

kan ikke anbefale det foreslåede, og foreslår, at grundlaget og be-

hovet for indførelse af mulighed for tvangsmæssig fremstilling af sigtede

ved brug telekommunikation med billede bør undersøges nærmere.

Side 6/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening

har bemærket, at den foreslåede ordning er retssik-

kerhedsmæssigt betænkelig bl.a. i forhold til princippet om bevisumiddel-

barhed, da der vil kunne gennemføres afhøringer via videolink af tiltalte,

selv hvor denne ikke samtykker heri og selv ved enkelte retsmøder under

hovedforhandlingen.

Danske Advokater

er meget betænkelige ved den foreslåede udvidelse af

adgangen til brug af telekommunikation ved retsmøder. Danske Advokater

mener, at man kun helt undtagelsesvis bør bryde med grundprincippet om,

at sigtede skal være fysisk til stede under hovedforhandlingen. Et stort pro-

blem med forslaget er ifølge Danske Advokater, at man for det første vil

lade bestemmelsen gælde, når sigtede er varetægtsfængslet som undvigel-

sestruet, hvilket så i princippet kommer til at gælde alle udlændinge. Danske

Advokater er imod forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har bemærket, at den foreslåede

ordning, hvorefter fremstilling kan ske via telekommunikation grundet und-

vigelsesrisiko, er udtryk for en yderst betænkelig nedprioritering af en fun-

damental og grundlæggende retssikkerhed, der vil risikere at kunne inde-

bære, at en række tiltalte, alene fordi de er fængslet efter retsplejelovens §

762, stk. 1, nr. 1, risikerer at ”opleve” en retsproces fra fængsling til dom

uden anden fysisk tilstedeværelse i retten end ved grundlovsforhøret.

Den Danske Dommerforening

samtlige byretter

har bemærket, at an-

vendelse af video i praksis allerede er hovedreglen ved fristforlængelser, og

lovudkastet derfor ikke vil medføre ændringer heri. Hertil kommer, at det i

praksis er utænkeligt, at en udvidelse af en sigtelse, som forudsat i lovudka-

stet, vil ske uden fysisk fremmøde. En sådan udvidelse vil ofte i praksis være

det samme som en førstegangsfremstilling, hvor der blandt andet vil ske

nærmere dokumentation af sagens bilag og yderligere afhøring af sigtede.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2, skal der ved fastsættelsen af

reglerne om videoretsmøder inden for strafferetsplejen tages hensyn til, at

sigtedes eller tiltaltes personlige tilstedeværelse i retten normalt er af større

betydning end parternes personlige tilstedeværelse i civile sager, og at så-

danne regler udgør en fravigelse af den grundlæggende ret til som tiltalt at

møde anklageren og dommeren i sagen ansigt til ansigt.

Der må dog ved fastsættelsen af reglerne derudover tages hensyn til, at ri-

sikoen for undvigelser er størst, når myndighederne af forskellige årsager

skal håndtere indsatte uden for institutionerne, samt at der i de seneste år

Side 7/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

er konstateret undvigelser i forbindelse med afholdelse af retsmøder. En

øget anvendelse af videoretsmøder vil dermed kunne begrænse risikoen for

undvigelser.

Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret den

foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 748 a, stk. 2, således at retten

kan bestemme, at sigtede deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekom-

munikation med billede, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at fo-

rebygge undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet

med det pågældende retsmøde og sagens øvrige omstændigheder.

Justitsministeriet har derudover på baggrund af ovenstående høringssvar

justeret den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 854, stk. 2, således

at retten kan bestemme, at tiltalte deltager i retsmøder under hovedforhand-

lingen ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis sigtedes for-

hold gør det nødvendigt for at forebygge undvigelse, og når retten finder det

ubetænkeligt henset til formålet med de pågældende retsmøder og sagens

øvrige omstændigheder.

Det er som noget nyt ikke længere en betingelse, at der for at fremstille sig-

tede/tiltalte ved anvendelse af telekommunikation med billede i medfør af de

foreslåede bestemmelser skal være ”bestemte grunde til at antage, at den

sigtede/tiltalte vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen”.

Det er derudover i bemærkningerne justeret, så det fremgår, at der ved vur-

deringen af sigtedes undvigelsesrisiko bl.a. kan lægges vægt på kriminalite-

tens art, forventet domslængde, spørgsmål om udvisning, sigtedes tilknyt-

ning til Danmark, sigtedes tilhørsforhold til bander, sigtedes netværk, samt

den sigtedes evne og vilje til at undvige.

I forhold til den konkrete vurdering af risiko for undvigelse i forbindelse

med afholdelse af et retsmøde vil der efter omstændighederne bl.a. også

kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd, eventuelle konflikt-

udmeldinger i bandemiljøet, mulighed for tilhørere, samt risiko for befri-

else.

Det følger af bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, at det vil bero

på en konkret helhedsvurdering, om det vil være ubetænkeligt, at sigtede

deltager i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede. Ved

vurderingen kan bl.a. indgå sigtedes og forsvarerens begrundelse for et øn-

ske om sigtedes personlige deltagelse.

Side 8/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Efter retsplejelovens § 748 b, stk. 1, kan retten bestemme, at en sigtet, der

er undergivet varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstalt-

ning efter kapitel 70, deltager i et retsmøde om forlængelse af fristen for

varetægtsfængslingen eller foranstaltningen ved anvendelse af telekommu-

nikation med billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet

med retsmødet og sagens øvrige omstændigheder. Det gælder dog ikke for

retsmøder, hvor der første gang skal tages stilling til fristforlængelse.

Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret den

foreslåede § 748 b, stk. 1, 2. pkt., således at retten tilsvarende kan træffe

sådan bestemmelse, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at fore-

bygge undvigelse.

Det er som noget nyt ikke længere en betingelse, at der for at fremstille sig-

tede over video i medfør af den foreslåede bestemmelse skal være ”bestemte

grunde til at antage, at den sigtede vil unddrage sig forfølgningen eller fuld-

byrdelsen”.

Det følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at retten vil

kunne træffe bestemmelse om en sådan deltagelse, selv om sigtede ønsker at

være personligt til stede, og selv om en sådan personlig deltagelse i retsmø-

det ikke kan siges at være ubetænkelig henset til formålet med retsmødet og

sagens øvrige omstændigheder.

Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar justeret be-

mærkningerne således, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor anklage-

myndigheden efter en konkret vurdering af samtlige relevante omstændig-

heder i sagen ikke finder grundlag for at fremsætte begæring til retten om,

at sigtede skal deltage via telekommunikation med billede på trods af, at der

foreligger oplysninger, der indikerer, at den sigtede er undvigelsestruet.

Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der er rejst sigtelse for nye

væsentlige lovovertrædelser, som skal indgå i rettens behandling under rets-

mødet, og hvor de oplysninger, der danner grundlag for at antage, at sigtede

er undvigelsestruet ikke vurderes at veje tungere end hensynet til, at sigtede

bør møde fysisk.

Justitsministeriet har endelig på baggrund af ovenstående høringssvar ju-

steret bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser således, at der ved

vurderingen af sigtedes undvigelsesrisiko bl.a. kan lægges vægt på krimina-

Side 9/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

litetens art, forventet domslængde, spørgsmål om udvisning, sigtedes til-

knytning til Danmark, sigtedes tilhørsforhold til bander, sigtedes netværk,

samt den sigtedes evne og vilje til at undvige.

I forhold til den konkrete vurdering af risiko for undvigelse i forbindelse

med afholdelse af et retsmøde vil der efter omstændighederne bl.a. også

kunne lægges vægt på oplysninger om aktuel adfærd, eventuelle konflikt-

udmeldinger i bandemiljøet, mulighed for tilhørere, samt risiko for befri-

else.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 6, samt be-

mærkningerne hertil.

Den Danske Dommerforening

samtlige byretter

har bemærket, at der

ved de enkelte retter i dag kun er indrettet få – ved flere retter endda kun en

– retssal med videoudstyr. En udvidelse af hjemmelsgrundlaget til at om-

fatte flere sager, herunder hovedforhandlinger med flere tiltalte uden en til-

svarende forøgelse af de enkelte retters videokapacitet, indebærer derfor

ifølge dommerforeningen, at lovudkastet kun i meget begrænset omfang vil

få praktisk betydning. Hertil kommer, at der allerede i dag ofte er betydelige

vanskeligheder med at etablere en sikker og pålidelig videoforbindelse mel-

lem den enkelte ret og arresthuset.

En udvidelse af ordningen, hvorefter den undvigelsestruede under de dele

af hovedforhandlingen, hvor han ikke skal afgive forklaring, forudsættes at

følge forhandlingerne via videolink, vil, hvis der ikke sker en kraftig opgra-

dering af teknikken i retten og i arresthusene give anledning til så mange

vanskeligheder, at Dommerforeningen vanskeligt kan forstille sig, at ord-

ningen vil blive gennemført i praksis. Herudover er der hensynet til en smi-

dig gennemførelse af hovedforhandlingen. Rejses der spørgsmål, der invol-

verer den tiltalte, der befinder sig på en fjernline med sin forsvarer, vil i det

praksis ikke være muligt at gennemføre den del af hovedforhandling, hvor-

for rettens mulighed for at udnytte retsiden effektivt indskrænkes.

Det følger af den foreslåede § 854, stk. 2, at retten kan bestemme, at tiltalte

deltager i retsmøder under hovedforhandlingen ved anvendelse af telekom-

munikation med billede, hvis sigtedes forhold gør det nødvendigt for at fo-

rebygge undvigelse, og når retten finder det ubetænkeligt henset til formålet

med de pågældende retsmøder og sagens øvrige omstændigheder

Det følger af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at den bl.a.

forudsættes anvendt i sager med flere tiltalte, hvor en af de tiltalte f.eks. er

Side 10/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tiltalt for færre forhold end de andre, samt i større sager som berammes

med adskillige retsmøder, hvor retten henset til formålet med visse af disse

retsmøder finder det ubetænkeligt at den tiltalte deltager via telekommuni-

kation med billede.

Bestemmelsen kan alene anvendes i forbindelse med retsmøder under ho-

vedforhandlingen, hvor retten finder det ubetænkeligt henset til formålet

med de pågældende retsmøder. Bestemmelsen kan som udgangspunkt ikke

anvendes til at lade tiltalte deltage i samtlige dele af hovedforhandlingen

via telekommunikation med billede.

Det vil bero på en konkret helhedsvurdering, om det vil være ubetænkeligt,

at tiltalte deltager i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med

billede. Ved vurderingen kan bl.a. indgå tiltaltes og forsvarerens begrun-

delse for et ønske om tiltaltes personlige deltagelse, og om tiltaltes tiltale-

punkter behandles i det pågældende retsmøde.

Det fremgår endelig, at bestemmelsen forudsættes anvendt i lyset af de prak-

tiske forhold hos anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg og psykia-

triske institutioners mv.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fundet anledning til at

præcisere, at hensynet til at kunne gennemføre en smidig hovedforhandling

ligeledes kan indgå i rettens vurdering. Det bemærkes dog i forlængelse

heraf, at der skal være konkrete holdepunkter for at antage, at der vil blive

rejst spørgsmål vedrørende den tiltalte for på denne baggrund ikke at be-

stemme, at den tiltalte skal deltage i retsmødet ved anvendelse af telekom-

munikation med billede.

4. Øgede muligheder for anvendelse af håndjern og andre sikringsmid-

ler over for indsatte

Syddansk Universitet

har bemærket, at den foreslåede bemyndigelsesbe-

stemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 b er i strid med De Europæiske

Fængselsregler nr. 68.6 og Nelson Mandela-reglerne, regel nr. 47.1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 b,

at justitsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af nye sikringsmid-

ler. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at for-

målet med bestemmelsen er at sikre muligheden for hurtigt at implementere

eventuelle nye sikringsmidler og derved generelt eller konkret styrke sikker-

heden i kriminalforsorgens institutioner. Sådanne sikringsmidler vil kunne

Side 11/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

øge muligheden for at sikre en indsats tilstedeværelse, samt undgå undvi-

gelser og overfald på personale og medindsatte.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-

gerne hertil.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i straf-

fuldbyrdelsesloven § 65 b ikke rejser spørgsmål i forhold til De Europæiske

Fængselsregler og Nelson Mandela-reglerne.

Det bemærkes i øvrigt, at de Europæiske Fængselsregler og Nelson Man-

dela-reglerne er vejledende regler, som ikke er retligt bindende for med-

lemslandene. Det er Justitsministeriets opfattelse, at man fra dansk side ge-

nerelt bør bestræbe sig på at følge internationale retningslinjer for behand-

ling af indsatte, herunder De Europæiske Fængselsregler og Mandela-reg-

lerne. Der kan imidlertid være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne

ikke kan følges på alle punkter, eller hvor fortolkningen af retningslinjerne

kan give anledning til tvivl.

Syddansk Universitet

har bemærket, at den foreslåede bestemmelse i straf-

fuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 1, er overflødig, idet der efter de gældende

regler er mulighed for at anvende håndjern for at hindre undvigelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 a,

stk. 1, at håndjern kan anvendes ved den indsattes enkeltstående fravær fra

lukkede fængsler og arrester. Der er tale om en generel adgang til at an-

vende håndjern, idet betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1,

ikke skal være opfyldt.

Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er baggrunden for

reglen, at den største trussel for undvigelse kommer fra varetægtsarrestan-

ter og afsonere i lukkede fængsler/arresthuse, samt at risikoen for undvigel-

ser er størst, når myndighederne af forskellige årsager skal håndtere denne

gruppe af personer uden for institutionerne. Baggrunden er derudover, at

behovet for at anvende håndjern ofte ikke vil være begrundet i en aktuel

adfærd, der konkret indikerer, at eksempelvis en undvigelse er nært forestå-

ende.

Det fremgår derudover, at en generel adgang til at anvende håndjern ved

den indsattes enkeltstående fravær fra lukket fængsel eller arresthus efter

Justitsministeriets opfattelse vil give kriminalforsorgen mulighed for effek-

Side 12/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tivt at hindre undvigelser, mens den indsatte opholder sig uden for instituti-

onen f.eks. i forbindelse med transport eller ledsaget udgang til retsmøder

eller til sygehusbehandling.

Efter Justitsministeriets vurdering er den foreslåede bestemmelse således

ikke overflødig.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-

gerne hertil.

Retspolitisk Forening

har bemærket, at brugen af håndjern i dag sker efter

en konkret vurdering, og at dette med den foreslåede ordning vil kunne ske

i bredere omfang. En sådan yderligere hjemmel til brug af magt, herunder

yderligere brug af håndjern, er i Retspolitisk Forenings optik problematisk,

hvis det ikke samtidig klart indskærpes at brugen naturligvis skal være pro-

portionel. Retspolitisk Forening bemærker, at proportionalitetsprincippet

nævnes kortfattet i bemærkningerne til forslaget, men henset til omfanget af

de forslåede ændringer, anbefaler Retspolitisk Forening at der lægges større

vægt herpå. Retspolitisk Forening finder det derudover umiddelbart betæn-

keligt at indføre en mulighed for, at justitsministeren kan godkende nye sik-

ringsmidler.

Syddansk Universitet – Juridisk Institut

har bemærket, at den foreslåede

bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 2, er i strid med et grund-

læggende forvaltningsretligt princip om skøn i konkrete situationer og i strid

med nødvendighedskravet efter EMRK art. 3.

Det er Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i straf-

fuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 2, hverken rejser spørgsmål i forhold til

grundlæggende forvaltningsretlige principper eller EMRK, herunder artikel

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede be-

stemmelse, hvoraf det fremgår, at de almindelige forvaltningsretlige regler,

herunder forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætninger, vil finde

anvendelse. En afgørelse om anvendelse af håndjern efter den foreslåede

bestemmelse skal således leve op til forvaltningsretlige krav om f.eks. kla-

gevejledning og begrundelse. Proportionalitetsprincippet skal i den forbin-

delse være iagttaget både i forhold til iværksættelse af foranstaltningen,

samt i forhold til fastsættelsen af den periode, hvor foranstaltningen skal

gælde. Der er mulighed for at forlænge perioden, hvis betingelserne fortsat

Side 13/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

er opfyldt. Dette kræver således en ny afgørelse på baggrund af en konkret

og aktuel vurdering.

Det bemærkes derudover, at det følger af den foreslåede bestemmelse i

straffuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 3, at straffuldbyrdelseslovens § 65, stk.

2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer bl.a., at håndjern ikke

må anvendes, såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og det

ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæs-

sigt indgreb.

Justitsministeriet har på baggrund af ovenstående høringssvar fundet an-

ledning til at præcisere i de specielle bemærkninger, at foranstaltningen

ikke skal opretholdes længere tid, end det er nødvendigt.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-

gerne hertil.

Syddansk Universitet

har bemærket, at den foreslåede bestemmelse i straf-

fuldbyrdelseslovens § 65 a, stk. 2, nr. 2, giver for få retningslinjer, i forhold

til hvad der forstås ved ”utilladelig adfærd”.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 65 a,

stk. 2, nr. 2, at kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om, at en

indsat i institutionen i en periode på op til 4 uger, kan ilægges håndjern ved

ophold uden for cellen, hvis den indsatte udviser en grov eller gentagen util-

ladelig adfærd over for personale ansat i institutionerne.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der med begrebet

»grov eller gentagen utilladelig adfærd over for personale ansat i instituti-

onerne« forstås, at den indsatte har udøvet en adfærd over for personalet,

der kan betegnes som grov, herunder f.eks. ved at have fremsat trusler mod

personalet. Med gentagen utilladelig adfærd forstås, at den indsatte over tid

er blevet mere konfliktsøgende over for personalet dog uden, at det er et

krav, at den indsatte har udøvet vold eller fremsat egentlige trusler mod

personalet.

Det fremgår derudover, at spørgsmålet om, hvorvidt en indsat har opført

sig groft eller gentagent utilladeligt over for personalet vil bero på en kon-

kret fængselsfaglig vurdering. Der stilles dog krav om, at adfærden over for

personalet kan betegnes som enten grov eller gentagen. Enkeltstående epi-

soder, hvor en indsat har udvist utilladelig adfærd, der ikke kan betegnes

som grov, er således ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde.

Side 14/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til justere lov-

forslaget.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 1, samt bemærknin-

gerne hertil.

Advokatrådet

har anbefalet, at anvendelsen af håndjern efter de påtænkte

bestemmelser begrænses til det absolut nødvendige for at modvirke en skær-

pelse af spændingerne mellem aktørerne i forbindelse med straffuldbyrdel-

sen.

Danske Advokater

har bemærket, at bestemmelsen, der muliggør anven-

delse af håndjern over for bandetilknyttede indsatte, er særlig problematisk.

Forslaget ligner ifølge Danske Advokater mest af alt kollektiv straf og har

intet med fangeflugt at gøre. Samtidig åbner formuleringen om ”tilknytning

til gruppe” ifølge Danske Advokater op for vilkårlige skøn, hvilket er kriti-

sabelt, når vi taler om sanktioner, der påvirker den pågældendes bevægel-

sesfrihed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at en adgang til at træffe

beslutning om iførelse af håndjern i op til 4 uger er et meget voldsomt ind-

greb, som har en sådan frihedsindskrænkende karakter, at det ikke bør kunne

sanktioneres egenhændigt af Kriminalforsorgen. Forslaget om anvendelse

af håndjern over for bandetilknyttede er ifølge Landsforeningen af Forsvars-

advokater meget vidtgående og vil kunne udgøre og opfattes som en form

for kollektiv ekstrastraf.

Forsete

kan ikke tilslutte sig forslagets del om, at personalet kan anvende

håndjern over for en bandetilknyttet indsat, der ikke selv har deltaget i det

voldelige overfald.

Det følger af den foreslåede § 65 a, stk. 2, nr. 3, at kriminalforsorgsområdet

kan træffe bestemmelse om, at en indsat i institutionen i en periode på op til

4 uger, kan ilægges håndjern ved ophold uden for cellen, hvis den indsatte

er tilknyttet en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og

alvorlig kriminalitet, der aktuelt har begået voldelige overfald mod perso-

nale ansat i institutionerne.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, har

den særligt til formål at imødegå koordinerede angreb mod fængselsperso-

nalet. Når en eller flere bandetilknyttede har begået et overfald på fæng-

selspersonalet, har det erfaringsmæssigt vist sig, at der i den efterfølgende

Side 15/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tid er et konfliktoptrappende miljø, ligesom det har vist sig, at et overfald

kan føre til flere.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget.

Forsete

anerkender, at der er behov for at beskytte personalet, og at der helt

kortsigtet kan være brug for øget brug af håndjern, når en indsat, der har

begået vold eller intimideret personalet, skal gå fra et sted til et andet. For-

sete finder dog, at Folketinget bør sætte grænser for, hvilke sikringsmidler

der i fremtiden vil være behov for og fraråder den foreslåede bemyndigel-

sesbestemmelse.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at der bør tages stilling

til anvendelse af bestemte nye sikringsmidler i en lov ved at beskrive det

konkrete sikringsmiddel og de nærmere rammer for dets potentielle anven-

delse, og ikke som foreslået en overladelse af beføjelsen til justitsministeren

på baggrund af en mere generel beskrivelse af, hvilke sikringsmidler, man

på nuværende tidspunkt kunne forestille sig at supplere med. Institut for

Menneskerettigheder anbefaler derudover, at det understreges i lovudkastet,

at enhver afgørelse om anvendelse af håndjern kræver en konkret og indivi-

duel vurdering.

Det følger af den foreslåede § 65 b, at justitsministeren kan fastsætte regler

om godkendelse af nye sikringsmidler.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse er for-

målet at sikre muligheden for hurtigt at implementere eventuelle nye sik-

ringsmidler og derved generelt eller konkret styrke sikkerheden i kriminal-

forsorgens institutioner. Sådanne sikringsmidler vil kunne øge muligheden

for at sikre en indsats tilstedeværelse, samt undgå undvigelser og overfald

på personale og medindsatte.

I takt med at sikkerhedsorganisationen i kriminalforsorgen opbygges og

styrkes, stiger også organisationens muligheder for at undersøge, teste og

implementere yderligere relevante værktøjer, herunder også sikringsmidler.

På nuværende tidspunkt kan kriminalforsorgen foruden sikringscelle an-

vende håndjern, herunder håndjernstransportbælte. Disse ville, efter en

målrettet afsøgning af markedet og efter at være blevet testet, kunne supple-

res med yderligere sikringsmidler.

Side 16/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår endelig, at betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 65 eller §

65 a skal være opfyldt for at anvende sikringsmidler godkendt i medfør af

den foreslåede bestemmelse.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere

lovforslaget.

5. Delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer

anbragt på psykiatrisk afdeling eller i institution ved dom

Danske Regioner

finder det positivt, at der indsættes hjemmel, som tillæg-

ger overlægen på psykiatriske afdelinger samt lederen og lederens stedfor-

træder på boformer kompetence til at tilbagekalde en udgangstilladelse givet

af statsadvokaten, hvis patienten på tidspunktet for udgang har det psykisk

dårligt, har misbrug eller andet. Den nuværende situation, hvor en bevilget

udgang ikke kan tilbagekaldes på den psykiatriske afdeling, botilbuddet el-

ler den sikrede døgninstitution, medfører en uhensigtsmæssig og vanskelig

sagsbehandling. Danske Regioner bemærker, at det bør være den stedlige

ledelse, der i den konkrete situation tillægges afgørelseskompetencen.

Vejle Kommune

støtter lovforslagets del om delegation af afgørelseskom-

petence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling eller

i institution ved dom, og anser lovforslagets delegationsadgang som nød-

vendig for det daglige arbejde med dømte udviklingshæmmede. Vejle Kom-

mune har udtrykt et ønske om, at der ved opdatering af udgangsbekendtgø-

relsen bør tages højde for, at der i praksis er behov for, at der kan foretages

intern delegation af kompetencen til at tilbagekalde udgang på det botilbud,

hvor den dømte opholder sig. Det er det personale, der er til stede, når ud-

gangen skal afvikles, der skal kunne træffe afgørelse om tilbagekaldelse af

udgang, hvis betingelserne for udgang ikke er til stede på tidspunktet for

afvikling af udgang.

Det følger af den foreslåede § 73 a, stk. 1, 2. pkt., at justitsministeren kan

fastsætte regler om, at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af til-

ladelse til udgang m.v. kan delegeres til overlægen på psykiatriske afdelin-

ger samt til lederen og lederens stedfortræder på boformer, jf. § 108 i lov

om social service, der drives af kommuner, regioner og private.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med den fore-

slåede § 73 a, stk. 1, 2. pkt., er at etablere lovhjemmel til, at kompetencen

til at træffe afgørelser om udgang m.v. i visse tilfælde kan delegeres fra den

myndighed, der som udgangspunkt nu er tillagt kompetencen, til ledelsen på

Side 17/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

den boform eller til overlægen på den hospitalsafdeling, hvor den pågæl-

dende person er anbragt.

På baggrund af høringssvarene er det i bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse præciseret, at overlægen kan delegere sin afgørelseskompe-

tence til en anden læge på den psykiatriske afdeling. Det er endvidere præ-

ciseret, at boformens leder kan delegere sin afgørelseskompetence til det

personale, der er ansat under lederens instruktionsbeføjelse til at varetage

omsorgen for borgerne.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 3, samt bemærknin-

gerne hertil.

Det følger af den foreslåede § 74 a, stk. 4, 2. pkt., at justitsministeren kan

fastsætte regler om at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af til-

ladelse til udgang m.v. kan delegeres til lederen eller lederens stedfortræder

på sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, jf. § 66, stk. 1,

nr. 7, i lov om social service, der drives af kommuner, regioner eller som

selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ind-

går aftale med.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med den fore-

slåede § 74 a, stk. 4, 2. pkt., er at etablere lovhjemmel til, at kompetencen

til at træffe afgørelser om udgang m.v. i visse tilfælde kan delegeres fra den

myndighed, der som udgangspunkt nu er tillagt kompetencen, til ledelsen på

den sikrede afdeling på døgninstitutionen, hvor den pågældende person er

anbragt.

På baggrund af høringssvarene er det i bemærkningerne til den foreslåede

bestemmelse præciseret, at institutionens leder kan delegere sin afgørelses-

kompetence til det personale, der er ansat under lederens instruktionsbefø-

jelse til at varetage omsorgen for borgerne.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 6, samt bemærknin-

gerne hertil.

Kommunernes Landsforening

støtter lovforslagets del om delegation af

afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykia-

trisk afdeling eller i institution ved dom, idet lovforslaget vil give væsentligt

større fleksibilitet og bedre mulighed for at finde det bedst egnede tilbud til

borgerne. Kommunernes Landsforening har udtrykt et ønske om, at der i

Side 18/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

umiddelbar forlængelse af lovændringen bør iværksættes en revision af ud-

gangsbekendtgørelsen, og at der i denne forbindelse bør indføres krav om

skriftlighed omkring tilbagekaldelse af udgangstilladelse mv., samt at de

skriftlige afgørelser skal tilgå kommunen.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 73 a, stk. 1, 2. pkt., og

den foreslåede § 74 a, stk. 4, 2. pkt., at de almindelige forvaltningsretlige

regler, herunder forvaltningsloven, og forvaltningsretlige grundsætninger

skal finde anvendelse i de sager, hvor der er delegeret afgørelseskompe-

tence.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af forvalt-

ningslovens § 22, at en afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være led-

saget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-

dende part medhold. Af forvaltningslovens § 23 følger, at den, der har fået

en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse

for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part

medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden

14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til justere lov-

forslaget.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 3 og 6, samt bemærk-

ningerne hertil.

Socialtilsyn Nord

foreslår, at det præciseres, hvorvidt det er socialtilsynet,

der skal føre tilsyn med, at private tilbud, der har indskrevet domsanbragte

borgere, kender til de relevante regler for meddelelse og tilbagekaldelse af

tilladelse til udgang.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret og efter høring af So-

cial- og Ældreministeriet præciseret i bemærkningerne til den foreslåede §

73 a, stk. 1, 2. pkt., at socialtilsynet ikke fører tilsyn med tilbuddenes hånd-

tering af og overholdelse af reglerne om udgang.

Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 3, samt bemærknin-

gerne hertil.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter Social- og Ældreministeriet op-

fattelse må skulle indgå i socialtilsynets vurdering af kvaliteten i et tilbud,

som er godkendt til at modtage domsanbragte, om der i tilbuddet er de rette

Side 19/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kompetencer og medarbejderne har det nødvendige kendskab til de særlige

regler, som gælder for domsanbragte jf. servicelovens kapitel 24 d. Ud-

gangsbekendtgørelsens regler indgår ikke i denne vurdering.

Ankestyrelsen

forudsætter, at styrelsen i lighed med i dag ikke skal være

klagemyndighed for afgørelser truffet efter udgangsbekendtgørelsen.

Holtebro Kommune

støtter lovforslagets del om delegation af afgørelses-

kompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling

eller i institution ved dom.

Varde Kommune

støtter lovforslagets del om delegation af afgørelseskom-

petence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling eller

i institution ved dom. Varde Kommune har udtrykt ønske om, at det i ud-

gangsbekendtgørelsen bliver præciseret inden for hvilken frist en anmod-

ning om udgang skal behandles.

Region Nordjylland

støtter lovforslagets del om delegation af afgørelses-

kompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk afdeling

eller i institution ved dom, da det er åbenbart nødvendigt og det ikke er til-

fredsstillende med en usikkerhed om kompetencen til at tilbagekalde ud-

gangstilladelsen i en sådan situation.

Dansk Psykiatrisk Selskab

støtter lovforslagets del om delegation af afgø-

relseskompetence i sager om udgang for personer anbragt på psykiatrisk af-

deling eller i institution ved dom. Det vil betyde en lettelse i praksis i situa-

tioner, hvor en udgang skal tilbagekaldes. Der ændres ikke grundlæggende

på, hvilke myndigheder, der kan træffe afgørelse om udgang.

Justitsministeriet har noteret sig ovenstående positive synspunkter.

III.

Lovforslaget

I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 10. septem-

ber 2021, indeholder det fremsatte lovforslag navnlig følgende indholds-

mæssige ændringer:

Der er foretaget en justering i bemærkningerne til den foreslåede §

65 a, stk. 1, så det klart fremgår, at der ikke vil blive fastsat en pligt

til at udarbejde rapport efter brugen af håndjern i forbindelse med

den indsattes enkeltstående fravær fra lukket fængsel eller arrest.

Der lægges i stedet op til, at anvendelsen af håndjern skal registreres.

Side 20/21

L 77 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Der er tilføjet et nyt stykke stk. 4 i den foreslåede bestemmelse i

straffuldbyrdelseslovens § 65 a, bl.a. således, at forvaltningslovens

regler om ret til begrundelse kan fraviges administrativt for så vidt

angår afgørelser om anvendelse af håndjern efter § 65 a, stk. 1.

Herudover er der i det fremsatte lovforslag foretaget visse præciseringer og

ændringer af lovteknisk karakter.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 21/21