Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 77:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven. (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller institution ved dom).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlinger åbnet. Den første ordfører er hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er her som afløser for vores retsordfører, som ikke havde mulighed for at være her. Det lovforslag, som vi nu førstebehandler, indeholder en række ændringer, som gerne skulle medvirke til at mindske risikoen for fangeflugter. Det sker desværre en gang imellem, at indsatte forsøger at flygte fra de danske fængsler og retspsykiatriske institutioner. Vi har bl.a. set nogle dramatiske eksempler de senere år. Når indsatte forsøger at flygte, skaber det utryghed. Det er personer, som er lukket inde af en grund, og som selvfølgelig skal blive bag tremmer, indtil de har udstået deres straf. Derfor skal sikkerheden være i orden, både af hensyn til samfundet generelt og selvfølgelig også af hensyn til de ansatte på institutionerne og i fængslerne.

Justitsministeren har derfor bedt en række relevante myndigheder om at udarbejde en handlingsplan til at imødegå udfordringerne med fangeflugter. Folketinget modtog handlingsplanen i foråret. Den indeholder ti fælles initiativer fra myndighederne, og formålet med lovforslaget i dag er at implementere de initiativer, som kræver lovændringer på Justitsministeriets område.

For det første indeholder forslaget nye regler, der skal øge muligheden for at anvende brev- og besøgskontrol over for varetægtsfængslede personer, der er undvigelsestruede, som det hedder, og besøgskontrol over for varetægtsfængslede rockere og bandemedlemmer. Det er jo desværre sådan, at nogle flugtfanger får hjælp udefra, så hvis vi giver større mulighed for at kunne bruge brev- og besøgskontrol, vil vi forbedre politiets muligheder for at opdage, at en fangeflugt er på vej.

For det andet indeholder lovforslaget regler, der skal skabe øgede muligheder for at afholde videoretsmøder, hvis man vurderer, at den sigtede eller den tiltalte er flugttruet. Risikoen for flugt er størst, når myndighederne af forskellige årsager skal håndtere indsatte uden for institutionerne. Man har flere gange set flugtforsøg i forbindelse med afholdelse af retsmøder. En øget anvendelse af videoretsmøder vil derfor kunne begrænse flugtrisikoen.

For det tredje indeholder forslaget ændringer af straffuldbyrdelsesloven med henblik på at give kriminalforsorgen øgede muligheder for at bruge håndjern og andre sikringsmidler. Håndjern er et vigtigt redskab for myndighederne. Det gælder både i forhold til at sikre, at der ikke sker flugtforsøg, men også af hensyn til de ansattes sikkerhed. Det kan vise sig nødvendigt med yderligere værktøjer, og derfor indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at der kan fastsættes regler om yderligere sikringsmidler.

Lovforslaget er som nævnt lavet på baggrund af anbefalinger fra myndighederne – de myndigheder, som til daglig har med de flugttruede indsatte at gøre og ved, hvad der er brug for. Vi synes derfor, det er godt at følge deres anbefalinger. Det giver mening, og vi skal have bugt med de her udfordringer for at sikre tryghed blandt især medarbejderne i fængslerne og de øvrige institutioner. Det er vigtigt, at vores retssamfund giver tryghed og skaber sikkerhed og garanterer, at folk, der har fået en fængselsstraf, rent faktisk bliver siddende, indtil den er afsonet. Det er også vigtigt, at vores ansatte kan føle sig trygge, når de går på arbejde og udfylder en vigtig rolle for fællesskabet. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Når man sidder i fængsel, er det meningen, at man skal blive i fængslet, indtil man løslades – det burde være en selvfølge. Imidlertid har det over de senere år vist sig, at flere indsatte har benyttet et retsmøde eller lignende udgang til at søge friheden før tiden. Det skal vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for at stoppe, dels af hensyn til den almindelige retsfølelse, dels af hensyn til vidner og andre, som måske har gjort deres borgerpligt i forbindelse med retssagen. Et retsmøde – eksempelvis i forbindelse med en fristforlængelse – der ikke holdes som videomøde, er en kærkommen lejlighed til et flugtforsøg. Vi har set flere eksempler, hvor arrestanten ikke er kommet ud ad toiletdøren, men derimod ud ad vinduet.

Der foreslås øgede muligheder for videomøder, ikke bare i forbindelse med små fristforlængelsesretsmøder, men også i forbindelse med den endelige hovedforhandling, alt forudsat at tiltalte vurderes som undvigelsestruet. Herudover øges mulighederne for brev- og besøgskontrol for undvigelsestruede samt for rockere og bandemedlemmer. Der kan herudover fremover i højere grad benyttes håndjern ved transport af undvigelsestruede fanger samt de fanger, der har øvet vold i fængslet. Endelig indeholder forslaget en mulighed for at videredelegere afgørelseskompetencen i visse sager om udgang.

Alle disse tiltag kunne undgås, hvis vi havde topsikrede fængsler som i udlandet og populært sagt spærrede fangerne inde 24 timer i cellerne. I Danmark har vi imidlertid en forhåbning om at få de indsatte ud igen som hele mennesker og ikke som ødelagte vrag, der kun appellerer til ny kriminalitet. Derfor griber vi til andre løsninger, og forslagene her er i den forbindelse ganske moderate. Samlet set kan Venstre derfor støtte forslaget, som det ligger.

Det er som nævnt indledningsvis ikke for sjov, at man er varetægtsfængslet. Hensynet til befolkningen og sagens personer tilsiger som nævnt en vis sikker beskyttelse mod, at varetægtsfængslede og dømte ikke kommer på fri fod før tiden – derfor støtter vi forslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen indskrevet til korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er et forslag, som handler om at forsøge at dæmme op for fangeflugter og om visse indsattes forhold under afsoning – og det kan vi selvfølgelig godt støtte. Bl.a. strammer man skruen over for bandemedlemmernes mulighed for at få besøg under en varetægtsfængsling. Men desværre er det jo ikke kun bandemedlemmer, der er aktivt involverede i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe personer. Hvorfor egentlig ikke stramme skruen så meget, at bandemedlemmer generelt ikke skal kunne få besøg af andre bandemedlemmer, uanset om der er verserende konflikter eller ej? Hvad er det helt konkret, det gør godt for samfundet, at bandemedlemmer skal kunne få besøg af andre kriminelle bandemedlemmer? Jeg forestiller mig ikke, at sådan et besøg handler om at undgå at begå kriminalitet eller at leve et lovlydigt liv.

Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at langt de fleste fangeflugter er sket fra lukkede fængsler og arrester i forbindelse med transport eller ledsaget udgang. Som psykiatriordfører husker jeg den sag i Slagelse, som man også nævner i forslaget. For det her er jo ikke bare noget, der går ud over personalet, men også ud over andre medpatienter og psykisk syge. Der synes jeg, at vi skal gøre noget, og heldigvis har vi også et forslag i Sundhedsudvalget, og vi har også indkaldt både justitsministeren og sundhedsministeren til et lukket samråd og en teknisk behandling af det forslag i Sundhedsudvalget for at sikre, at sådan noget ikke sker igen.

I det her forslag lægges der også op til, at man skal revurdere de nuværende forhold ved brugen af håndjern – er de for restriktive? Og det kan jo sagtens være, at de er det, og at der ikke nødvendigvis skal udarbejdes en rapport ved brug af håndjern. For det er jo bare endnu en administrativ byrde, som de ansatte skal bruge deres i forvejen meget sparsomme tid på. Man kunne jo om nødvendigt lave det således, at der kun skal udarbejdes en rapport, hvis den indsatte efterfølgende klager over skader ved brugen af håndjern, hvilket ofte skyldes, at den indsatte har gjort modstand, mens vedkommende var i håndjern.

Men alt i alt: Lad os ikke skrue op for rapportering om brug af magtmidlet, som i stedet bør ses som et helt nødvendigt middel for at kunne transportere en arrestant sikkert. Og der skal heller ikke skrives rapporter, fordi arrestanten har brugt selen i bilen.

Fangeflugter skal stoppes, og vi så meget gerne, at man helt generelt var meget mere strikse med at stoppe det. Håndjern er gode i de tilfælde, hvor det giver mening. Men selvfølgelig kan man ikke kræve af alle indsatte med forskellige former for udgang skal bære håndjern. Men benytter de sig alligevel af muligheden for at stikke af, må man inddrage deres fremtidige udgange. Og hvis de nødvendigvis skal på udgang, må man sikre, at de ikke stikker af. Det kunne være ved hjælp af håndjern som foreslået her.

Men det kunne også være, at der var tilstrækkelig mange personaler ved udgange, for hvis en enkelt indsat på udgang med 1 stk. personale stikker af, lader man som regel fangen stikke af – ganske simpelt på grund af sikkerhedsperspektivet for den ene ansatte, der ledsager på udgangen, og det er fornuftigt nok i den situation. Men enten skal der mere personale med, eller også skal vedkommende fange afskæres fra at få udgang. For selvfølgelig skal man ikke kunne stikke af, når det af samfundet er blevet bestemt, at ens frihed er taget fra en.

Det er ligeledes foreslået, at der indføres mulighed for, at en indsat kan ilægges håndjern ved ophold uden for cellen. Det er fint, men måske ville det være endnu bedre, hvis de pågældende i disse tilfælde bare skulle blive i deres celle.

Helt grundlæggende læser vi dette forslag som en skærpet indsats for dels at sikre, at indsatte og arrestanter ikke stikker af, dels at sikre personalet og andre indsatte. Det er alt sammen noget, som vi selvfølgelig kan støtte og stemme for.

Endelig er det foreslået, at ledelsen på boformer som psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner for børn og unge, som er anbragt ved dom, skal kunne trække en afgørelse om f.eks. en udgangstilladelse tilbage, hvis denne udgang ikke vurderes at være forsvarlig, f.eks. hvis den pågældende er påvirket af stoffer. Det er glimrende at lægge det ansvar tættere på dem, der har vedkommende i deres varetægt, frem for at det udelukkende er en administrativ afgørelse taget langt væk fra vedkommende.

Så det er alt i alt et glimrende forslag, som vi kan støtte.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Ina Strøjer-Schmidt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vores ordfører havde desværre ikke mulighed for selv at være her i dag, men jeg vil læse hendes tale op.

Vi bliver aldrig fri for fangeflugter, for intet sted, heller ikke et fængsel, er fuldstændig flugtfrit, men derfor kan vi jo godt arbejde på at begrænse fangeflugter. Det har vi en forpligtelse til. Der er flere kritiske høringssvar i forhold til det her lovforslag, end der er positive, og jeg vil sige, at jeg er betænkelig ved flere elementer i forslaget.

Først og fremmest synes jeg aldrig, at der skal indføres en hjemmel, der giver carte blanche til at indføre nye sikringsmidler efter myndighedernes smag og behag. Vi har her at gøre med indsatte, der kan være både undvigelsestruede og meget syge på en og samme tid, og derfor må vi som Folketing og politikere være optaget af, at vi har hånd i hanke med magtmidler og sikringsmidler, og få diskuteret, om det er den vej, vi skal gå. Det mener vi er noget, som Folketinget skal beslutte. Jeg kan nemlig frygte, at vi bevæger os mod amerikaniserede tilstande, ikke mindst fordi personalemangelen gør, at vi ikke længere er i stand til at have en god menneskelig kontakt til de indsatte, og så bliver de altså dårligere og dårligere.

Det kan være fristende at indføre alt muligt effektiviserende i den forbindelse, men det må aldrig blive en undskyldning for manglende hænder, at vi går den vej. Jeg har forståelse for, at der kan indføres besøgs- og brevkontrol, når man er undvigelsestruet, ikke mindst fordi vi kan se, at nogle flugter begås med hjælp fra andre, og det skønnes, at besøgs- og brevkontrol kan forebygge dette. Jeg vil dog gerne hejse et flag, for vi anvender denne mulighed enormt meget i Danmark – i omtrent 50 pct. af alle varetægtsfængslinger – og det er meget indgribende for de indsattes børn. Derfor håber jeg, at ministeren vil overveje, hvordan vi kan sikre de uskyldige ofre – børnene – i det her.

I forhold til videomøder hører jeg også en lang række retssikkerhedsmæssige opråb. Jeg skal indrømme, at jeg selv har presset på for mere video i retsplejen, og jeg synes, det er fornuftigt, at vi kan bruge det, når vi har en indsat, der netop er flugttruet. Jeg finder trøst i, at det er retten, som kan afgøre, om det skal være en mulighed. Vi har jo allerede muligheden, når det handler om fristforlængelser. Til gengæld skal vi holde øje med, om muligheden bliver overbrugt, men jeg har også en vis tillid til, at domstolene vil agere bolværk her, og jeg vil foreslå, at der laves en evaluering af, hvordan det er gået med dette regelsæt.

Jeg tror desværre, at udviklingen i kriminalforsorgen går mod, at vi har brug for håndjern i forhold til nogle af de indsatte. Vi har, mens Retsudvalget har været rundt på besøg i fængslerne, oplevet, at nogle af de indsatte har været så voldsomme, at de har skullet være op til seks betjente til at håndtere dem. Det er nok kommet for at blive, og derfor kan jeg godt forstå behovet. Igen er jeg bekymret for, om det kan blive en glidebane mod at overbruge det, især når vi har at gøre med mennesker, som kan være meget syge.

Danske Regioner efterlyser udredningspladser i kriminalforsorgen, og ministeren svarer, at de skal laves to steder. Jeg håber, at de laves med et regelsæt, som man har mulighed for i psykiatriloven, for som det er i dag, er der mennesker indsat, som har voldsomme behandlingskrævende lidelser, som ikke håndteres ordentligt. Det hørte vi i Enner Mark, og her ønsker de sig simpelt hen en mulighed som den under psykiatriloven, fordi den giver mulighed for at iværksætte flere ting, som kan hjælpe de indsatte. Det må også været et must for udredningspladser, og det kommer vi til at stille spørgsmål til under udvalgsbehandlingen. Det bekymrer os lidt, at ministeren svarer, at de kan laves uden ny lovgivning.

Som I nok har regnet ud, er vi i SF ikke superglade for alle elementer i det her forslag, og det betyder, at vi enten er på en gul eller en rød stemme til dette forslag. Vi anerkender, at nogle af forslagene er nødvendige, men vi er samtidig utrygge ved den glidebane, som nogle af dem også kan være.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Som flere her i dag står jeg her også som vikar, da Britt Bager desværre er blevet syg. Så jeg læser en tale op, som jeg har fået leveret her til morgen.

Vi skal passe på vores fængselsbetjente. De er i undertal, og de arbejder hårdt på forskellige tidspunkter af døgnet – dag, nat, weekender, jul og nytår – og blandt indsatte, som ikke altid vil dem det godt, og som til tider er voldsparate. At give fængselsbetjentene bedre arbejdsbetingelser er omdrejningspunktet for de forhandlinger, vi sidder med i øjeblikket omkring kriminalforsorgens økonomi. De lovforslag, vi behandler her i dag, giver overordnet set kriminalforsorgen lidt bedre arbejdsbetingelser – det er et meget lille skridt, men i den rigtige retning.

Vi giver kriminalforsorgen mulighed for at styrke brev- og besøgskontrollen for rocker-bande-medlemmer, muligheden for videoafhøringer øges, såfremt den tiltalte vurderes undvigelsestruet, og kriminalforsorgen får bedre muligheder for at anvende håndjern og øvrige sikringsmidler under transport samt i institutionerne i de tilfælde, hvor en indsat har opført sig voldeligt eller lignende. Desuden har forslaget til formål, at institutionsledelsen eller en overlæge kan tilbagekalde en afgørelse om udgang for personer anbragt på psykiatriske afdelinger, såfremt man vurderer, at det ikke er forsvarligt.

Vi bakker op om forslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste på talerstolen er derfor justitsministeren, som bedes komme herop. Værsgo.

Tak for de faldne bemærkninger, og man skal da ikke klage over, at partierne vælger at stille med andre kompetente ordførere end dem, som de stiller med til daglig. Det skal man som minister da bare glæde sig over.

Det er jo rigtigt, som det blev sagt, at det lovforslag, som vi står med i dag, i virkeligheden udspringer af den handlingsplan, som blev lavet for at imødegå nogle af de undvigelser, vi har set. Liselott Blixt nævnte den fra psykiatrisygehuset i Slagelse, som vel, om jeg så må sige, var den enkelte, der skubbede til, at vi sagde, at nu må vi have en handlingsplan, og Liselott Blixt pegede også på det, der er rigtigt, nemlig at noget af det, der er problemet, i hvert fald med de indsatte, som er psykisk syge, er, at det, selv om vi i kriminalforsorgen er gode til at stå for sikkerheden osv., jo ikke er os, der behandler. Omvendt er man i sundhedsvæsenet rigtig gode til at foretage behandlingen, men har jo ikke sikkerheden som kernekompetence, og det er en problemstilling, som vi skal have set på. Jeg ved, at der også er forslag undervejs på sundhedsområdet, og jeg forstår på det, Liselott Blixt siger, at vi også skal i samråd og snakke om det, så det bliver jo bare alle tiders.

Men så har vi jo haft et par andre fangeflugter, som også har været meget spektakulære. Jeg tror, de fleste kan huske Peter Madsens flugt fra Herstedvester, og der har været en varetægtsarrestant, som flygtede fra Vestre Fængsel, men det her handler ikke kun om de der spektakulære sager. Altså, i perioden fra 2017 til 2019 er det opgjort til, at der er 568 personer, som er sigtet for fangeflugt. Så det er jo et problem, der skal håndteres, og her tages der så nogle initiativer, som skulle kunne hjælpe os til at sikre, at det bliver mere komplekst. Altså, det her med brev- og besøgskontrol handler jo om muligheden for at forebygge, at man får hjælp udefra til at kunne flygte fra fængslet, og videoretsmøderne handler om at sikre, at man de steder, hvor der er en risiko for flugt, dvs. når nogen er uden for fængslet, altså under transporten til arresten eller andet, kan imødegå det, hvis man kan bruge videoretsmøder mere.

Så var der det med håndjernene, som rejser en anden interessant problemstilling – den blev også nævnt af en eller flere af ordførerne – nemlig det her med, at vi over de seneste år har været flinke til at lave relativt mange detailreguleringer af, hvad der skal ske i kriminalforsorgen, og et af de skridt, som vi skal tage nu, er at bevæges os den modsatte vej. Det er noget af det, som vi kommer til at snakke om i forbindelse med forhandlingerne om den nye aftale for kriminalforsorgen, nemlig at sætte personalet fri, sådan at de bedre selv kan vurdere, hvornår det er relevant at bruge håndjern, og ikke skal bygge en masse bureaukrati oven på det. Der må også være andre elementer, men alt i alt skal jeg bestemt takke for de faldne bemærkninger og den brede opbakning til lovforslaget.

Tak til justitsministeren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)