L 76 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at et konkret forbud mod offentlig fremsættelse af tilkendegivelser, som omtalt i den foreslåede § 59 a, kun kan legitimeres efter EMRK art. 10, stk. 2, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 76
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. december 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Reenberg

Sagsnr.: 2021-0037-0138

Dok.:

2233944

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af

lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og

visse forvaringsdømtes rettigheder) (L 76) fra Folketingets Retsudvalg.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdøm-

tes og visse forvaringsdømtes rettigheder), som Folketingets Retsudvalg har

stillet til justitsministeren den 26. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 76 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, at et konkret forbud mod offentlig fremsættelse af tilkendegivelser, som omtalt i den foreslåede § 59 a, kun kan legitimeres efter EMRK art. 10, stk. 2, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-

byrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forva-

ringsdømtes rettigheder) (L 76) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at et konkret forbud mod offentlig

fremsættelse af tilkendegivelser, som omtalt i den foreslåede §

59 a, kun kan legitimeres efter EMRK art. 10, stk. 2, hvis den

omhandlede tilkendegivelse har en sådan karakter, at den vil

kunne krænke menneskelig værdighed og vække offentlig af-

sky/harme (»public outrage«) og ikke blot være krænkende for

den almene retsfølelse (»public opinion«), jf. sagen Nilsen v. the

United Kingdom, pr. 54?”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, stk. 1, at enhver har ret til yt-

ringsfrihed. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at denne ret omfatter

meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker

uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Der

kan gøres indgreb i den nævnte rettighed, hvis indgrebet er foreskrevet ved

lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund til varetagelse af nærmere

bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder den nationale sikkerhed,

den offentlige tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at be-

skytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres gode navn

og rygter eller rettigheder, jf. EMRK artikel. 10, stk. 2.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 9. marts 2010 i sagen

Nilsen mod UK

(36882/05), hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol (Domstolen) bl.a. fandt, at klagen for så vidt angår EMRK artikel 10

skulle afvises som åbenbart ugrundet.

Sagen angik en seriemorder, der var dømt for meget alvorlige og usædvan-

ligt grove forbrydelser, og som afsonede en livstidsdom i fængsel. De nati-

onale myndigheder havde afvist at lade den pågældende modtage en kopi af

et udkast til sin selvbiografi, hvori der bl.a. indgik detaljerede beskrivelser

af de forbrydelser, som den indsatte var dømt for, sendt til fængslet af den

pågældendes advokat, således at den indsatte kunne omarbejde udkastet

med henblik på udgivelse.

Side 2/3

Domstolen fandt i sagen, at myndighedernes afvisning udgjorde et indgreb

i den indsattes ret til ytringsfrihed efter EMRK artikel 10, stk. 1, men at

indgrebet kunne retfærdiggøres efter artikel 10, stk. 2. Som led i sin vurde-

ring af, om indgrebet var nødvendigt i et demokratisk samfund, fandt Dom-

stolen bl.a. i dommens præmis 54, at det var rimeligt, at de nationale myn-

digheder vurderede, at udgivelse af selvbiografien ville volde sorg hos over-

levende forurettede og alle ofrenes familier samt vække harme i offentlig-

heden (”distressing for surviving victims and for all victims’ families and

would provoke a sense of outrage amongst the public”). Ved denne konkrete

bedømmelse af den konkrete sag adskilte sagen sig ifølge Domstolen fra

Domstolens dom af 6. oktober 2005 i sagen

Hirst mod UK (No. 2)

(74025/01), der handlede om automatisk fratagelse af stemmeret fra ind-

satte, og hvor Domstolen i præmis 70 bl.a. udtalte, at der ikke efter EMRK

kan ske automatisk fratagelse af stemmeretten alene på grundlag af, hvad

der kan støde den offentlige mening (”based purely on what might offend

public opinion.”).

Det fremgår af den foreslåede § 59 a, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, at en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller

er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af

fængsel på livstid, ikke uden tilladelse offentligt må fremsætte tilkendegi-

velser om den eller de forbrydelser, som den pågældende har fået en livstids-

eller forvaringsdom for eller forbrydelser med tilknytning hertil.

Kriminalforsorgen meddeler ifølge det foreslåede stk. 2 tilladelse efter § 59

a, stk. 1, medmindre tilkendegivelsen bør begrænses for at beskytte den for-

urettede ved lovovertrædelsen eller dennes pårørende eller for at modvirke

en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.

Det foreslås endvidere efter forslaget til § 59 a, stk. 3, i straffuldbyrdelses-

loven, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor en offentlig fremsættelse

af en tilkendegivelse foretages af en anden fysisk person på vegne af den

indsatte.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i bemærkningerne til lovforslaget.

Den foreslåede ordning rejser således efter Justitsministeriets opfat-

telse ikke spørgsmål i forhold til EMRK artikel 10.

Side 3/3