Retsudvalget 2021-22
L 76
Offentligt
2500038_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
13. december 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Mikkel Reenberg
Sagsnr.: 2021-0037-0138
Dok.:
2233886
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og
visse forvaringsdømtes rettigheder) (L 76) fra Folketingets Retsudvalg.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdøm-
tes og visse forvaringsdømtes rettigheder), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 26. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 76 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke af de i EMRK art. 8, stk. 2, nævnte hensyn, som vil kunne legitimere indgreb i den enkelte frie borgers ret til respekt for hans/hendes privatliv og korrespondance i form af nægtelse af kontakt med en livstids- og forvaringsdømt i fængslet efter reglerne herom i det fremsatte lovforslag, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-
byrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forva-
ringsdømtes rettigheder) (L 76) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, idet der i den kommenterede høringsoversigt
henvises til, at indgrebene i de indsattes ret til privatliv er frem-
sat ”af hensyn til at beskytte andres rettigheder og friheder”, og
at indgrebene dermed er legitime efter EMRK art. 8, stk. 2, ud-
dybe, hvilke ”andre” der tænkes på, og hvilke ”rettigheder og
friheder” som kan kræves beskyttet?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, at enhver har ret
til respekt for bl.a. privatliv, familieliv og sin korrespondance. Ifølge
bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i
udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med
loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til en
række opregnede årsager, herunder for at beskytte andres rettigheder
og friheder.
Som det fremgår af pkt. 4 i den kommenterede høringsoversigt til lov-
forslaget (REU 2021-22 – L 76, bilag 1), er det Justitsministeriets vur-
dering, at den foreslåede ordning kan begrundes af hensyn til at be-
skytte andres rettigheder og friheder. I den forbindelse bemærkes det,
at det fremgår af pkt. 4 i høringsoversigten, at Justitsministeriet finder,
at der af hensyn til retsfølelsen hos ofre og pårørende samt hensynet
til de personer, som den dømte i fremtiden måtte indgå i en relation
med, bør ske en begrænsning i de pågældende indsattes muligheder
for at modtage besøg, brevveksle og telefonere. Det skal ses i lyset af,
at de indsatte, der er omfattet af lovforslaget, har begået nogle af de
mest alvorlige forbrydelser. Det følger endvidere af høringsoversig-
tens pkt. 4, at ordningen vurderes at udgøre et egnet og nødvendigt
middel hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i bemærkningerne til lovforslaget.
Side 2/2