L 76 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvordan en udslusning efter gældende praksis typisk forløber for hhv. en udvisningsdømt og en banderelateret livstidsdømt, og om, hvordan udslusning må forventes at forløbe fremover efter reglerne i lovforslaget, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 76
Offentligt

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 120

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

24. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Mikkel Reenberg

Sagsnr.: 2021-0030-6808

Dok.:

2192359

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 76 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvordan en udslusning efter gældende praksis typisk forløber for hhv. en udvisningsdømt og en banderelateret livstidsdømt, og om, hvordan udslusning må forventes at forløbe fremover efter reglerne i lovforslaget, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, hvordan et typisk udslusningsforløb –

tidsmæssigt og indholdsmæssigt – er tilrettelagt forud for prø-

veløsladelse af en livstidsdømt, herunder i form af udgang, over-

førsel til åbent fængsel, frigang og udstationering, idet det tillige

bedes oplyst, om der i ministeriets praksis gælder visse mind-

stemål – tidsmæssigt og indholdsmæssigt – for gennemførelse

af en udslusning, før prøveløsladelse kan iværksættes?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvist oplyse,

at kriminalforsorgen første gang efter de nugældende regler skal

tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op

til overvejelse, når en indsat, der udstår straf af fængsel på livs-

tid, har udstået 5 år og 4 måneder af straffen.

Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvornår en

livstidsdømt, der har en problemfri afsoning, og hvor fængslet

har opnået godt kendskab til den pågældende, kan påbegynde

udgang. Det er en forudsætning, at der ikke skønnes at foreligge

risiko for misbrug af udgangen, og at hensynet til retshåndhæ-

velsen ikke taler imod en tilladelse til udgang.

Da livstidsdømte afsoner straf for meget alvorlig personfarlig

kriminalitet, foretages der en skærpet vurdering af misbrugsrisi-

koen og hensynet til retshåndhævelsen, som typisk vil føre til,

at der ikke gives tilladelse til udgang lige på tidspunktet, hvor

kriminalforsorgen første gang skal overveje udgang, jf. ovenfor.

Hvornår der kan gives tilladelse til udgang er forskelligt fra sag

til sag og beror bl.a. på karakteren af og omstændighederne i

forbindelse med den idømte kriminalitet, eventuel tidligere kri-

minalitet og karakteren heraf, hvor hurtigt den dømte er recidi-

veret efter tidligere løsladelse, eventuelt tidligere udgangsmis-

brug, og om den dømte er indforstået med at undergive sig rele-

vante særvilkår for udgang.

Et udgangsforløb for en livstidsdømt er kendetegnet ved, at den

indsatte gradvist og kontrolleret tildeles flere og flere frihedsgo-

der, således at kriminalforsorgen har mulighed for at vurdere,

hvorledes den indsatte agerer uden for institutionen.

Side 2/3

Nedenfor beskrives et typisk udgangsforløb for en livstidsdømt,

der hverken er banderelateret eller udvisningsdømt.

De livstidsdømte påbegynder afsoningen i lukket fængsel, hvor

det typiske udgangsforløb begynder med et antal enkeltstående

ledsagede udgange over et par år. I det første år vil den livstids-

dømte typisk få tilladelse til 1 eller 2 ledsagede udgange, og i

det andet år vil den dømte typisk få tilladelse til 2-3 eller 3-4

ledsagede udgange.

Efter afvikling af de enkeltstående ledsagede udgange vil den

livstidsdømte kunne overgå til regelmæssig ledsaget udgang,

begyndende med ledsaget udgang hver anden måned i typisk 1

år og herefter ledsaget udgang hver måned ligeledes typisk i 1

år.

Herefter vil den livstidsdømte kunne overgå til et uledsaget ud-

gangsforløb begyndende med normalt månedlig uledsaget ud-

gang uden overnatning i 6 måneder efterfulgt af månedlig uled-

saget udgang med en enkelt overnatning i 3 måneder, for efter 1

måned at overgå til regelmæssig weekendudgang hver 3. uge.

Det er en forudsætning for udgangsforløbet, at de hidtil afvik-

lede udgange er gået godt, og at den livstidsdømtes afsoning er

problemfri.

Når den livstidsdømte har afviklet uledsaget udgang i en periode

på typisk 1 år, kan der ske udstationering til pension. Udstatio-

neringen gives typisk for en periode af to år, og den livstids-

dømte skal normalt i det første år være undergivet de samme

regler, som gælder for udgang fra åbent fængsel (”fængselsvil-

kår”), mens den pågældende i det andet år derefter typisk skal

være undergivet de regler, der gælder for pensionen (”pensions-

vilkår”). Under udstationeringen vil den livstidsdømte kunne

opnå tilladelse til frigang til beskæftigelse og/eller uddannelse,

hvis det er relevant.

Efter to års udstationering til pension vil den livstidsdømte

kunne udstationeres til egen bolig ligeledes typisk i 1 år, inden

der fra kriminalforsorgens side indledes en sag om prøveløsla-

delse.

Ovenstående udslusningsforløb er det typiske. Således vil ud-

slusningsforløbet kunne fraviges i såvel formildende som skær-

pende retning. Der er således eksempler på, at en livstidsdømt

enten ikke har fået udgangstilladelse eller kun har opnået tilla-

delse til ledsaget udgang efter 15-20 års frihedsberøvelse.”

Side 3/3