L 76 - 2021-22 - Bilag 9: Henvendelse af 7/12-21 fra Hans Jørgen Engbo, tidligere fængselsinspektør i Herstedvester Fængsel, vedrørende justering af lovforslaget, så det alene kommer til at omfatte livstidsdømte

Retsudvalget 2021-22
L 76 Bilag 9
Offentligt

Hans Jørgen Engbo

Askehaven 39

4500 Nykøbing Sj.

Mobiltlf.: +45 3166 3039

E-mail: [email protected]

Den 7. december 2021

Til Folketingets Retsudvalg

Vedr. L 76 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indskrænkning af livs-

tidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder)

Jeg tillader mig hermed at henvende mig til Retsudvalget om lovforslag L 76, som, hvis det vedta-

ges, vil få nogle meget indgribende konsekvenser, som ikke ses at være omtalt i bemærkningerne til

lovforslaget:

1. Lovændringen vil indebære, at udslusningsforløbet for de berørte indsatte vil blive væsentligt

forsinket i forhold til hidtidig praksis med den konsekvens, at de indsattes fængselsophold vil

blive forlænget med flere år.

Efter gældende regler skal spørgsmålet om udgang tages op efter 5 år og 4 måneder for livstids-

dømte og efter 2 år for forvaringsdømte. Ifølge justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 120

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vil det samlede udslusningsforløb for en livstidsdømt fra før-

ste ledsagede udgang til prøveløsladelse typisk have en varighed af 8 år og 10 måneder ved et pro-

blemfrit forløb. I de første fire år gennemføres alle udgange under ledsagelse af fængselsbetjente.

Hvis lovforslaget vedtages, som det foreligger, vil udslusningsforløbet først kunne påbegyndes efter

10 års afsoning, og først efter knap 19 års problemfri afsoning vil prøveløsladelse komme på tale.

Det betyder, at livstidsdømte fremover vil få forlænget frihedsberøvelsen med adskillige år, hvilket

næppe har været hensigten med lovforslaget.

Jeg antager, at en typisk udslusning for en forvaringsdømt vil forløbe efter nogenlunde samme ska-

belon som for en livstidsdømt.

Udslusningsforløbet vil naturligvis kunne komprimeres, så forlængelsen af frihedsberøvelsen vil

blive mindre, men dette må bestemt frarådes. I stedet kunne jeg foreslå, at lovforslagets 10 års ka-

renstid for udgang alene kommer til at gælde for uledsaget udgang, således at den indsatte på et tid-

ligere tidspunkt gradvis kan påbegynde udgang under ledsagelse af fængselsbetjente. Eventuelt

kunne der fastsættes en 6 års karenstid for ledsaget udgang, medens 10 års fristen fastholdes for

uledsaget udgang.

2. Forvaringsdømte er dømt for forbrydelser af klart mindre grovhed end forbrydelser, som fører

til livstidsstraf. Der er derfor ingen logik i at sidestilles dem med livstidsdømte, selv om straffe-

rammen for deres forbrydelser rummer fængsel på livstid.

Indsatte, som er idømt forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel

sidestilles i lovforslaget med livstidsdømte. Justitsministeriets begrundelse for at medtage de

nævnte indsatte i lovforslaget findes i følgende afsnit i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

(punkt 2.2.2):

L 76 - 2021-22 - Bilag 9: Henvendelse af 7/12-21 fra Hans Jørgen Engbo, tidligere fængselsinspektør i Herstedvester Fængsel, vedrørende justering af lovforslaget, så det alene kommer til at omfatte livstidsdømte

»Justitsministeriet finder, at en begrænsning dels bør gælde for livstidsdømte, dels for forva-

ringsdømte, som er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på

livstid. Afgrænsningen skyldes, at forvaring efter straffelovens § 70 også kan idømmes i tilfælde,

hvor der ikke nødvendigvis er tale om en lige så grov forbrydelse, som livstidsdømte har begået.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at lovforslaget skal afgrænses til alene at omfatte for-

varingsdømte, som er dømt for en overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel

på livstid.«

Justitsministeriets argumentation bygger således efter ordlyden på den antagelse, at de nævnte for-

varingsdømte har begået lige så grove forbrydelser, som livstidsdømte har begået. Dette er en klart

fejlagtig antagelse. Rigsadvokaten har i meddelelse af 1. oktober 2021 om psykisk afvigende krimi-

nelle, punkt 5.5. noteret følgende om forvaring:

»Forvaring finder i praksis anvendelse i tilfælde, hvor farligheden i kombination med kriminali-

tetens art ikke vil føre til fængsel på livstid eller en meget langvarig tidsbestemt straf.«

Rigsadvokatens meddelelse er vejledende for anklagemyndigheden, som derfor ikke kan tænkes at

nedlægge påstand om forvaring, hvis forbrydelsens grovhed må antages at føre til en straf af mere

end 12-14 års fængsel, herunder livstidsstraf. Dette er en logisk følge af straffelovens bestemmelse

om forvaring (§ 70), som kræver, at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel skal findes påkræ-

vet for at forebygge den fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, som gerningspersonen

frembyder (= det såkaldte nødvendighedskriterium). I tilfælde, hvor forbrydelsen – konkret bedømt

– er så grov, at den efter praksis må føre til fængsel på livstid, er nødvendighedskriteriet ikke op-

fyldt, idet faren kan forebygges ved en tidsubestemt frihedsberøvelse i form af livstidsstraf.

Det er således forkert at sidestille forvaring med livstidsstraf, blot fordi strafferammen for den begå-

ede forbrydelse rummer fængsel på livstid. Jeg foreslår derfor, at lovforslaget justeres, så det alene

kommer til at omfatte livstidsdømte.

Jeg håber, at ovenstående bemærkninger vil indgå i Retsudvalgets overvejelser under udvalgsbe-

handlingen af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Hans Jørgen Engbo

(Tidligere fængselsinspektør i Herstedvester Fængsel)