Retsudvalget 2021-22
L 76 Bilag 8
Offentligt
2490426_0001.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 111
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
i 240 Købetihavn K
DK Danmark
Dato
Kontor:
Sagsbeh
Sags nr.:
24 november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
Mikkel Reenberg
2021-0030-6791
Dok.:
2191036
Besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål
nr. 111
(Amt del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs
målet er stiltet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 Kobenhavn K.
I ±45 3392 3340
f
+4533933510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side
1/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0002.png
Spørgsmål nr. 111 (Alm. del)
fra
Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren bekræfte, at det siden 1973 har været gældende
dansk ret, at indsatte under afsoning af fængselsstraf eller for
varing har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige ret
tigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer
dem herfra, og at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
gentagne gange, bl.a. i Hirst v. the United Kingdom (2005), par.
69, har slået fast, at indsatte generelt bevarer alle grundlæg
gende konventionsbeskyttede rettigheder, bortset fra retten til
frihed, idet det bemærkes at spørgsmålet stilles på baggrund af,
at tidligere formand for Retsudvalget, Preben Bang Henriksen
ty), i en podcast i det amerikanske nyhedsmedie “The World”
den 13. oktober 2013 har udtalt, at de almindelige borgerret
tigheder er suspenderet, når man er i fængsel (“Generally I
would say: The normal rights that covers regular people in Den
mark, they are suspended while you are in prison”)?”
Svar:
Det er korrekt, at der gælder et såkaldt normaliseringsprincip, der bl.a. er
afspejlet i
§
4
i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter der ikke under fuldbyrdel
sen af straf må pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen end
sådanne, der er fastsat ved lov eller en følge af selve straffen. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a.,
jf.
lovforslag nr. L 145 af 8. de
cember 1999, at indsatte skal have adgang til at udøve deres almindelige
borgerlige rettigheder i det omfang, den pågældende ikke ved lov eller som
følge af frihedsberøvelsen er afskåret herfra, og at dette udgangspunkt er
udtryk for, at en frihedsberøvelse alene tilsigter at indebære et indgreb i b
katfriheden for den dømte.
Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt initiativerne i det nu fremsatte
lovforslag nr. L 76 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ind
skrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder) er i
strid med straffuidbyrdelseslovens
§
4. Som det fremgår af pkt. 3 i den kom
menterede høringsoversigt af 10. november 2021 til lovforslaget,
jf
Rets
udvalget 202 1-22, L 76— Bilag 1, er det Justitsministeriets vurdering, at de
foreslåede bestemmelser i lovforslaget ikke er i strid med straffuidbyrdel
seslovens
§
4.
Side
2/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0003.png
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af praksis fra Den Euro
pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at indsatte i almindelighed fort
sætter med at have adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettighe
der efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), bortset
fra retten til frihed, jf. bl.a. EMD’s dom af 6. oktober 2015 i sagen Hirst
mod Storbritannien (nr. 2) (74025/01),
§
69, og dom af 1. oktober 2021 i
sagen Leslaw Wöjcik mod Polen (66424/09),
§
111. Ethvert indgreb i de
konventionssikrede rettigheder skal således kunne retfærdiggøres. Indgreb i
forhold til indsatte kan dog være retfærdiggjort ud fra de nødvendige og
uundgåelige konsekvenser af fængslingen, f.eks. ud fra hensyn til sikkerhed,
herunder hensynet til at forebygge kriminalitet,
jf.
bl.a. EMD’s dorn af 4.
december 2007 i sagen Dickson mod Storbritannien (44362/04),
§
6$, og
dom af 6. oktober 2015 i sagen Hirst mod Storbritannien (nr. 2) (74025/Ol),
§69.
Side 3/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0004.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 119
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24 november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
Mikkel Reenberg
2021-0030-6807
2192354
Besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm.
del),
som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsluinisteren den 28. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lottemp
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T
+45
3392 3340
F
±45 3393
3510
www.justitsrninisteriet.dk
jiijm.dk
Side 1/4
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0005.png
Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Kan ministeren bekræfte, at Den Europæiske Menneskerettig
hedskommission i sagen Wakefield mod the United Kingdom
(1989) fastslog, at EMRK artikel 8 om retten til respekt for pri
vatliv og familieliv kræver, at staten hjælper indsatte med at
skabe og opretholde forbindelse med mennesker uden for
fængslet med henblik på at fremme indsattes resocialisering, og
at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere sager,
blandt andet Niemetz mod Tyskland (1988) og Bärbulescu mod
Rumænien (2017), tilsvarende har fastslået, at retten til respekt
for privatliv omfatter retten til at etablere og udvikle relationer
til andre mennesker, og vil ministeren redegøre for om det i lyset
af disse afgørelser vil være foreneligt med konventionen, at det
i dansk ret forbydes livstids- og forvaringsdømte i 10 år at etab
lere kontakt med mennesker uden for fængslet, jf. udkast til lov
forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ind
skrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder)?”
Svar:
1. Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at det følger af Den Europæ
iske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, at enhver har
ret til respekt for bl.a. privatliv, familieliv og sin korrespondance. Beskyt
telsen heraf er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb i den nævnte
rettighed, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demo
kratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige
formål, herunder den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, for at op
retholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri
heder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til Den
Europæiske Menneskerettighedskommissions afgørelse af 1. oktober 1990
i sagen Wakefield mod UK (15817/89) samt til Den Europæiske Menneske
rettighedsdomstols (EMD) dom af 16. december 1992 i sagen Niemietz mod
Tyskland (137 10/88) og dom af 5. september 2017 i sagen Bårbatescu mod
Rumænien (6 1496/08).
Den Europæiske Menneskerettighedskommissions afgørelse i sagen Wa
kefleld mod UK angik en indsat, hvis ønske om at blive flyttet fra et fængsel
i England til et fængsel i Skotland for at facilitere besøg fra den indsattes
Side 2/4
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0006.png
forlovede blev afvist. Kommissionen fandt i den konkrete sag, at der var tale
om et indgreb i den indsattes ret til respekt for privatlivet efter
EMRK
artikel
8, stk. 1, og udtalte i den forbindelse, at EMRK artikel 8 medfører en pligt
for staten til så vidt muligt at hjælpe indsatte med at etablere og opretholde
forbindelse til personer uden for fængslet med henblik på at fremme den
indsattes resocialisering. Kommissionen fandt dog, at indgrebet kunne ret
færdiggores efter EMRK artikel 8, stk. 2, og lagde i den forbindelse bl.a.
vægt på alvoren af de forbrydelser,
som
den indsatte var dømt for, samt at
den pågældende var klassificeret som en indsat forbundet med høj sikker
hedsrisiko.
EMD’s dom i
sagen
Niemietz mod Tyskland vedrørte en tysk advokat, hvis
kontor var blevet ransaget af de tyske myndigheder. Det fremgår bl.a. af den
generelle gennemgang af fortolkningen af EMRK artikel 8 i dommen, at
beskyttelsen af retten til respekt for privatliv i EMRK artikel 8 i en vis grad
må omfatte retten til at etablere og udvikle relationer til andre mennesker
(præmis 29). Dommen ses ikke at indeholde specifikke bidrag til fortolknin
gen eller anvendelsen af EMRK artikel 8 i relation til indsatte i fængsler mv.
EMD’s dom i sagen Bärbalesctt mod Rumænien omhandlede en arbejdsta
ger, hvis arbejdsgiver havde overvåget arbejdstagerens korrespondance,
herunder privat, i arbejdstiden og i den forbindelse afskediget den pågæl
dende. I sin generelle gennemgang af fortolkningen af EMRK artikel 8 ud
talte EMD, at retten til respekt for privatliv omfatter muligheden for at tage
kontakt til andre med henblik på at etablere og udvikle relationer til dem
(præmis 70). Dommen ses ikke at indeholde specifikke bidrag til fortolknin
gen eller anvendelsen af EMRK artikel 8 i relation til indsatte i fængsler mv.
2. Justitsministeriet har i forslag til lov om ændring af strafftildbyrdelse rn.v.
(Indskrænkning af livstidsdomtes og visse forvaringsdorntes rettigheder)
lagt op til, at der indføres en bestemmelse om, at livstidsdømte og forva
ringsdømte, der er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler
straf på livstid, i de første 10 år af afsoningstiden skal ansøge om tilladelse
til besøg, brevveksling og telefoni, og at kriminalforsorgen kan træffe afgø
relse om at nægte adgang hertil.
Som det fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
den indsattes muligheder for kontakt med omverdenen ikke være afskåret
fuldstændigt. Krirninalforsorgen meddeler således tilladelse til besøg, brev
veksling og telefoni, hvis der er tale om sådan kontakt med nærtstående eller
Side 3/4
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0007.png
personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Der
kan desuden gives tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni i relation til
andre end nærtstående og de personer, som den livstids- eller forvarings
dømte havde kontakt til før varetægtsfængslingen, hvis særlige omstændig
heder taler herfor. Denne mulighed er bl.a. tiltænkt anvendt i de tilfælde,
hvor den indsatte ikke har familie eller i øvrigt kontakt med andre, eller hvis
de pågældende ikke ønsker at være i kontakt med den indsatte. Det følger
desuden af lovforslaget, at kriminalforsorgen af egen drift skal være op
mærksom på, om den indsatte bør tilbydes kontakt, hvis de nævnte omstæn
digheder gør sig gældende.
for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse er i overens
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, henvises der til pkt.
4 om forholdet til internationale forpligtelser og regler mv. i den kommen
terede høringsoversigt af 10. november 2021 til forslag til lov om ændring
af lov om straffuidbyrdelse m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse
forvaringsdømtes rettigheder),jf. Retsudvalget 202 1-22, L 76— Bilag 1.
Side 4/4
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0008.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar pà spørgsmäl 120
Offentligt
jUSTITS MIN ISTERI ET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. november2021
Straffuldbyrdelseskonto
Mikkel Reenberg
202 1-0030-6808
2192359
Besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F —4533933510
www.justitsrninisteriet.dk
[email protected]
Side 13
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0009.png
Spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Kan ministeren oplyse, hvordan et typisk udslusningsforløb
tidsmæssigt og indhoidsmæssigt er tilrettelagt forud for prø
veløsladelse af en livstidsdomt, herunder i form af udgang, over
førsel til åbent fængsel, frigang og udstationering, idet det tillige
bedes oplyst, om der i ministeriets praksis gælder visse mind
stemål tidsmæssigt og indhoidsmæssigt for gennemførelse
af en udslusning, før prøveløsladelse kan iværksættes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
“Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvist oplyse,
at kriminalforsorgen første gang efter de nugældende regler skal
tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op
til overvejelse, når en indsat, der udstår straf af fængsel på livs
tid, har udstået
5
år og 4 måneder af straffen.
Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvornår en
livstidsdømt, der har en problemfri afsoning, og hvor fængslet
har opnået godt kendskab til den pågældende, kan påbegynde
udgang. Det er en forudsætning, at der ikke skønnes at foreligge
risiko for misbrug af udgangen, og at hensynet til retshåndhæ
velsen ikke taler imod en tilladelse til udgang.
Da livstidsdømte afsoner straf for meget alvorlig personfarlig
kriminalitet, foretages der en skærpet vurdering afmisbntgsrisi
koen og hensynet til retshåndhævelsen, som typisk vil føre til,
at der ikke gives tilladelse til udgang lige på tidspunktet, hvor
kriminatforsorgen første gang skat overveje udgang, jf. ovenfor.
Hvornår der kan gives tilladelse til udgang er forskelligt fra sag
til sag og beror bl.a. på karakteren af og omstændighederne i
forbindelse med den idømte kriminalitet, eventuel tidligere kri
minalitet og karakteren heraf, hvor hurtigt den dømte er recidi
veret efter tidligere løsladelse, eventuelt tidligere udgangsmis
brug, og om den dømte er indforstået med at undergive sig rele
vante særvilkår for udgang.
Et udgangsforløb for en livstidsdømt er kendetegnet ved, at den
indsatte gradvist og kontrolleret tildeles flere og flere frihedsgo
der, således at kriminatforsorgen har mulighed for at vurdere,
hvorledes den indsatte agerer uden for institutionen.
Side 2/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0010.png
Nedenfor beskrives et typisk udgangsforløb for en Iivstidsdømt,
der hverken er banderelateret eller udvisningsdomt.
De Iivstidsdømte påbegynder afsoningen i lukket fængsel, hvor
det typiske udgangsforløb begynder med et antal enkeitstående
ledsagede udgange over et par år. I det første år vil den livstids
dømte typisk få tilladelse til i eller 2 ledsagede udgange, og i
det andet år vil den dømte typisk få tilladelse til 2-3 eller 3-4
ledsagede udgange.
Efter afvikling af de enkeitstående ledsagede udgange vil den
livstidsdømte kunne overgå til regelmæssig ledsaget udgang,
begyndende med ledsaget udgang hver anden måned i typisk i
år og herefter ledsaget udgang hver måned ligeledes typisk i i
ar.
Herefter vil den livstidsdomte kunne overgå til et uledsaget ud
gangsforløb begyndende med normalt månedlig uledsaget ud
gang uden overnatning i 6 måneder efterfulgt af månedlig uled
saget udgang med en enkelt overnatning i 3 måneder, for efter 1
måned at overgå til regelmæssig weekendudgang hver 3. uge.
Det er en forudsætning for udgangsforløbet, at de hidtil afvik
lede udgange er gået godt, og at den livstidsdømtes afsoning er
problemfri.
Når den livstidsdømte har afviklet uledsaget udgang i en periode
på typisk i år, kan der ske udstationering til pension. Udstatio
neringen gives typisk for en periode af to år, og den livstids
dømte skal normalt i det første år være undergivet de samme
regler, som gælder for udgang fra åbent fængsel (“fængseisvil
kår”), mens den pågældende i det andet år derefter typisk skal
være undergivet de regler, der gælder for pensionen (“pensions
vilkår”). Under udstationeringen vil den livstidsdømte kunne
opnå tilladelse til frigang tit beskæftigelse og/eller uddannelse,
hvis det er relevant.
Efter to års udstationering til pension vil den livstidsdømte
kunne udstationeres til egen bolig ligeledes typisk i i år, inden
der fra kriminalforsorgens side indledes en sag om prøveløsla
delse.
Ovenstående udslusningsforløb er det typiske. Således vil ud
slusningsforløbet kunne fraviges i såvel formildende som skær
pende retning. Der er således eksempler på, at en tivstidsdømt
enten ikke har fået udgangstilladelse eller kun har opnået tilla
delse til ledsaget udgang efter
15-20
års frihedsberovelse.”
Side 3/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0011.png
REU Alm.del
-
Retsudvalget 2021-22
endeligt svar på spørgsmål 121
Offentligt
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
24. november 2021
Straffuldbyrdelseskonto
Mikket Reenberg
2021-0030-6809
Dok.:
2192363
Besvarelse af spørgsmål nr. 121 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 121 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Anders Lottemp
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
f +4533933510
www.justitsrninisteriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0012.png
Spørgsmål nr. 121 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Kan ministeren oplyse, om der i retspraksis er eksempler på, at
forvaringsdømte er proveudskrevet uden et forudgående udslus
ningsforløb i form af udgang, herunder frigang og/eller udstati
onering?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
“Rigsadvokaten har foretaget en horing af de regionale statsad
vokater, der fører tilsyn med afviklingen af domme til forvaring.
De regionale statsadvokater har gennemgået prøveudskrivnin
ger fra henholdsvis den 1. juni 2016 (Statsadvokaten i Viborg)
og den 14. marts 2017 (Statsadvokaten i København). Datoerne
hidrører fra overgangen til et nyt digitalt journaliseringssystem.
I forbindelse med overgangen blev samtlige aktive forvarings
foranstaltninger overført til systemet. De sager, hvori der forud
for oprettelsen af systemet var sket endelig ophævelse af forvar
ingen, blev ikke overført til joumalsystemet. En eventuel gen
nemgang af de sager, der forinden denne dato var endeligt op
hævet og derfor ikke videreført i det digitale journaliseringssy
stem, vil kræve en manuel gennemgang af et ukendt antal sager.
I den forbindelse bemærkes, at praksis kan have ændret sig be
tydeligt på området, og at sagerne generelt må forventes at være
ganske gamle.
Besvarelsen angår således alene sager, hvori der siden 1. juni
2016/14. marts 2017 er sket prøveudskrivning. Sager, hvor den
forvaringsdomte efter prøveudskrivningen er blevet genindsat,
er ikke inddraget i besvarelsen. Det bemærkes, at Statsadvoka
ten i Viborg desuden har gennemgået sager, hvor den forva
ringsdomte var prøveudskrevet for I. juni 2016, men hvor for
varingsforanstaltningen ikke var endeligt ophævet.
På den baggrund kan det oplyses, at Rigsadvokaten ikke har
kendskab til sager, hvor en forvaringsdømt er blevet prøveud
skrevet efter 1. juni 20 16/14. marts 2017, uden forud for prøve
udskrivningen at have gennemgået et udslusningsforlob, herun
der at have afviklet udgang.
Rigsadvokaten skal dog bemærke, at der er truffet enkelte by
retsafgorelser om proveudskrivning, uden at den forvarings
dømte har gennemgået et udslusningsforlob, men at disse afgø
Side 2/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0013.png
relser er blevet omgjort af landsretten. Rigsadvokaten har såle
des ikke kendskab til endelig dompraksis, hvori der er sket prø
veudskrivning uden gennemgang af et udslusningsforløb.
Rigsadvokaten kan desuden oplyse, at Justitsministeriet i en en
kelt sag har foranlediget en forvaringsdømt overført til afsoning
i hjemlandet i medfør af Rådets rammeafgørelse af 27. novem
ber 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse
på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller
frihedsberovende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse
i Den Europæiske Union. Den pågældende blev idømt forvaring
ved Østre Landsrets dorn af 28. oktober 2019 og er overført til
videre afsoning i hjemlandet den 18. februar 2021. Hvorvidt den
pågældende efterfølgende er blevet prøveudskrevet i sit hjem
land uden gennemførelse af et udslusningsforløb, er Rigsadvo
katen ikke bekendt med.”
Side 3/3
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0014.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142
Offentligt
-
JUSTITSMINISTERIET
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
I 240 København K
DK Danmark
Dato
Kontor:
Sagabeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. november 2021
straffuldbyrdelseskonto
Mikkel Reenberg
2021-0030-6825
2194595
Besvarelse af spørgsmål nr. 142 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 142 (Alm. del), som Folketin
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
I
Anders Lotterup
Slotaholmagade 10
1216 Kobenhavn K.
T ‘-45 3392 3340
F ±4533933510
www.justitsministeriet.dk
jrnjm.dk
5ide 1/2
L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget
2490426_0015.png
Spørgsmål nr. 142 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
“Vil ministeren kommentere høringssvar fra “Den Rets- og
Kri
minalpolitiske Tænketank forsete” til Udkast til forslag til lov
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (indskrænkning af
livstids- og forvaringsdomtes rettigheder),
jf.
REU
alm. del bi
lag 37?”
-
Svar:
Der henvises til pkt. 3, 6.3 og 8.2 i den kommenterede høringsoversigt
af 10. november 2021 til forslag til lov om ændring af lov om straf
fuldbyrdelse m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forva
ringsdømtes rettigheder),
jf.
Retsudvalget 2021-22, L 76 Bilag 1.
Side 2/2