L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Retsudvalget 2021-22
L 76 Bilag 8
Offentligt

REU Alm.del

Retsudvalget 2021-22

endeligt svar på spørgsmål 111

Offentligt

JUSTITSMINISTERIET

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

i 240 Købetihavn K

DK Danmark

Dato

Kontor:

Sagsbeh

Sags nr.:

24 november 2021

Straffuldbyrdelseskonto

Mikkel Reenberg

2021-0030-6791

Dok.:

2191036

Besvarelse af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål

nr. 111

(Amt del), som Folketin

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs

målet er stiltet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 Kobenhavn K.

I ±45 3392 3340

+4533933510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side

1/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Spørgsmål nr. 111 (Alm. del)

fra

Folketingets Retsudvalg:

“Vil ministeren bekræfte, at det siden 1973 har været gældende

dansk ret, at indsatte under afsoning af fængselsstraf eller for

varing har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige ret

tigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer

dem herfra, og at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

gentagne gange, bl.a. i Hirst v. the United Kingdom (2005), par.

69, har slået fast, at indsatte generelt bevarer alle grundlæg

gende konventionsbeskyttede rettigheder, bortset fra retten til

frihed, idet det bemærkes at spørgsmålet stilles på baggrund af,

at tidligere formand for Retsudvalget, Preben Bang Henriksen

ty), i en podcast i det amerikanske nyhedsmedie “The World”

den 13. oktober 2013 har udtalt, at de almindelige borgerret

tigheder er suspenderet, når man er i fængsel (“Generally I

would say: The normal rights that covers regular people in Den

mark, they are suspended while you are in prison”)?”

Svar:

Det er korrekt, at der gælder et såkaldt normaliseringsprincip, der bl.a. er

afspejlet i

i straffuldbyrdelsesloven, hvorefter der ikke under fuldbyrdel

sen af straf må pålægges en person andre begrænsninger i tilværelsen end

sådanne, der er fastsat ved lov eller en følge af selve straffen. Det fremgår

af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a.,

jf.

lovforslag nr. L 145 af 8. de

cember 1999, at indsatte skal have adgang til at udøve deres almindelige

borgerlige rettigheder i det omfang, den pågældende ikke ved lov eller som

følge af frihedsberøvelsen er afskåret herfra, og at dette udgangspunkt er

udtryk for, at en frihedsberøvelse alene tilsigter at indebære et indgreb i b

katfriheden for den dømte.

Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt initiativerne i det nu fremsatte

lovforslag nr. L 76 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ind

skrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder) er i

strid med straffuidbyrdelseslovens

4. Som det fremgår af pkt. 3 i den kom

menterede høringsoversigt af 10. november 2021 til lovforslaget,

Rets

udvalget 202 1-22, L 76— Bilag 1, er det Justitsministeriets vurdering, at de

foreslåede bestemmelser i lovforslaget ikke er i strid med straffuidbyrdel

seslovens

Side

2/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af praksis fra Den Euro

pæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at indsatte i almindelighed fort

sætter med at have adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettighe

der efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), bortset

fra retten til frihed, jf. bl.a. EMD’s dom af 6. oktober 2015 i sagen Hirst

mod Storbritannien (nr. 2) (74025/01),

69, og dom af 1. oktober 2021 i

sagen Leslaw Wöjcik mod Polen (66424/09),

111. Ethvert indgreb i de

konventionssikrede rettigheder skal således kunne retfærdiggøres. Indgreb i

forhold til indsatte kan dog være retfærdiggjort ud fra de nødvendige og

uundgåelige konsekvenser af fængslingen, f.eks. ud fra hensyn til sikkerhed,

herunder hensynet til at forebygge kriminalitet,

jf.

bl.a. EMD’s dorn af 4.

december 2007 i sagen Dickson mod Storbritannien (44362/04),

6$, og

dom af 6. oktober 2015 i sagen Hirst mod Storbritannien (nr. 2) (74025/Ol),

§69.

Side 3/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

REU Alm.del

Retsudvalget 2021-22

endeligt svar på spørgsmål 119

Offentligt

JUSTITSMINISTERIET

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24 november 2021

Straffuldbyrdelseskonto

Mikkel Reenberg

2021-0030-6807

2192354

Besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm.

del),

som Folketin

gets Retsudvalg har stillet til justitsluinisteren den 28. oktober 2021. Spørgs

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lottemp

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

+45

3392 3340

±45 3393

3510

www.justitsrninisteriet.dk

jiijm.dk

Side 1/4

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

“Kan ministeren bekræfte, at Den Europæiske Menneskerettig

hedskommission i sagen Wakefield mod the United Kingdom

(1989) fastslog, at EMRK artikel 8 om retten til respekt for pri

vatliv og familieliv kræver, at staten hjælper indsatte med at

skabe og opretholde forbindelse med mennesker uden for

fængslet med henblik på at fremme indsattes resocialisering, og

at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i flere sager,

blandt andet Niemetz mod Tyskland (1988) og Bärbulescu mod

Rumænien (2017), tilsvarende har fastslået, at retten til respekt

for privatliv omfatter retten til at etablere og udvikle relationer

til andre mennesker, og vil ministeren redegøre for om det i lyset

af disse afgørelser vil være foreneligt med konventionen, at det

i dansk ret forbydes livstids- og forvaringsdømte i 10 år at etab

lere kontakt med mennesker uden for fængslet, jf. udkast til lov

forslag om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ind

skrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder)?”

Svar:

1. Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at det følger af Den Europæ

iske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, stk. 1, at enhver har

ret til respekt for bl.a. privatliv, familieliv og sin korrespondance. Beskyt

telsen heraf er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres indgreb i den nævnte

rettighed, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demo

kratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige

formål, herunder den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, for at op

retholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte

sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og fri

heder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der henvises til Den

Europæiske Menneskerettighedskommissions afgørelse af 1. oktober 1990

i sagen Wakefield mod UK (15817/89) samt til Den Europæiske Menneske

rettighedsdomstols (EMD) dom af 16. december 1992 i sagen Niemietz mod

Tyskland (137 10/88) og dom af 5. september 2017 i sagen Bårbatescu mod

Rumænien (6 1496/08).

Den Europæiske Menneskerettighedskommissions afgørelse i sagen Wa

kefleld mod UK angik en indsat, hvis ønske om at blive flyttet fra et fængsel

i England til et fængsel i Skotland for at facilitere besøg fra den indsattes

Side 2/4

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

forlovede blev afvist. Kommissionen fandt i den konkrete sag, at der var tale

om et indgreb i den indsattes ret til respekt for privatlivet efter

EMRK

artikel

8, stk. 1, og udtalte i den forbindelse, at EMRK artikel 8 medfører en pligt

for staten til så vidt muligt at hjælpe indsatte med at etablere og opretholde

forbindelse til personer uden for fængslet med henblik på at fremme den

indsattes resocialisering. Kommissionen fandt dog, at indgrebet kunne ret

færdiggores efter EMRK artikel 8, stk. 2, og lagde i den forbindelse bl.a.

vægt på alvoren af de forbrydelser,

som

den indsatte var dømt for, samt at

den pågældende var klassificeret som en indsat forbundet med høj sikker

hedsrisiko.

EMD’s dom i

sagen

Niemietz mod Tyskland vedrørte en tysk advokat, hvis

kontor var blevet ransaget af de tyske myndigheder. Det fremgår bl.a. af den

generelle gennemgang af fortolkningen af EMRK artikel 8 i dommen, at

beskyttelsen af retten til respekt for privatliv i EMRK artikel 8 i en vis grad

må omfatte retten til at etablere og udvikle relationer til andre mennesker

(præmis 29). Dommen ses ikke at indeholde specifikke bidrag til fortolknin

gen eller anvendelsen af EMRK artikel 8 i relation til indsatte i fængsler mv.

EMD’s dom i sagen Bärbalesctt mod Rumænien omhandlede en arbejdsta

ger, hvis arbejdsgiver havde overvåget arbejdstagerens korrespondance,

herunder privat, i arbejdstiden og i den forbindelse afskediget den pågæl

dende. I sin generelle gennemgang af fortolkningen af EMRK artikel 8 ud

talte EMD, at retten til respekt for privatliv omfatter muligheden for at tage

kontakt til andre med henblik på at etablere og udvikle relationer til dem

(præmis 70). Dommen ses ikke at indeholde specifikke bidrag til fortolknin

gen eller anvendelsen af EMRK artikel 8 i relation til indsatte i fængsler mv.

2. Justitsministeriet har i forslag til lov om ændring af strafftildbyrdelse rn.v.

(Indskrænkning af livstidsdomtes og visse forvaringsdorntes rettigheder)

lagt op til, at der indføres en bestemmelse om, at livstidsdømte og forva

ringsdømte, der er dømt for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler

straf på livstid, i de første 10 år af afsoningstiden skal ansøge om tilladelse

til besøg, brevveksling og telefoni, og at kriminalforsorgen kan træffe afgø

relse om at nægte adgang hertil.

Som det fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil

den indsattes muligheder for kontakt med omverdenen ikke være afskåret

fuldstændigt. Krirninalforsorgen meddeler således tilladelse til besøg, brev

veksling og telefoni, hvis der er tale om sådan kontakt med nærtstående eller

Side 3/4

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængslingen. Der

kan desuden gives tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni i relation til

andre end nærtstående og de personer, som den livstids- eller forvarings

dømte havde kontakt til før varetægtsfængslingen, hvis særlige omstændig

heder taler herfor. Denne mulighed er bl.a. tiltænkt anvendt i de tilfælde,

hvor den indsatte ikke har familie eller i øvrigt kontakt med andre, eller hvis

de pågældende ikke ønsker at være i kontakt med den indsatte. Det følger

desuden af lovforslaget, at kriminalforsorgen af egen drift skal være op

mærksom på, om den indsatte bør tilbydes kontakt, hvis de nævnte omstæn

digheder gør sig gældende.

for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse er i overens

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, henvises der til pkt.

4 om forholdet til internationale forpligtelser og regler mv. i den kommen

terede høringsoversigt af 10. november 2021 til forslag til lov om ændring

af lov om straffuidbyrdelse m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse

forvaringsdømtes rettigheder),jf. Retsudvalget 202 1-22, L 76— Bilag 1.

Side 4/4

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

REU Alm.del

Retsudvalget 2021-22

endeligt svar pà spørgsmäl 120

Offentligt

jUSTITS MIN ISTERI ET

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. november2021

Straffuldbyrdelseskonto

Mikkel Reenberg

202 1-0030-6808

2192359

Besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 120 (Alm. del), som Folketin

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F —4533933510

www.justitsrninisteriet.dk

[email protected]

Side 13

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Spørgsmål nr. 120 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

“Kan ministeren oplyse, hvordan et typisk udslusningsforløb

tidsmæssigt og indhoidsmæssigt er tilrettelagt forud for prø

veløsladelse af en livstidsdomt, herunder i form af udgang, over

førsel til åbent fængsel, frigang og udstationering, idet det tillige

bedes oplyst, om der i ministeriets praksis gælder visse mind

stemål tidsmæssigt og indhoidsmæssigt for gennemførelse

af en udslusning, før prøveløsladelse kan iværksættes?”

—

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

“Direktoratet for Kriminalforsorgen kan indledningsvist oplyse,

at kriminalforsorgen første gang efter de nugældende regler skal

tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op

til overvejelse, når en indsat, der udstår straf af fængsel på livs

tid, har udstået

år og 4 måneder af straffen.

Det beror på en konkret og individuel vurdering, hvornår en

livstidsdømt, der har en problemfri afsoning, og hvor fængslet

har opnået godt kendskab til den pågældende, kan påbegynde

udgang. Det er en forudsætning, at der ikke skønnes at foreligge

risiko for misbrug af udgangen, og at hensynet til retshåndhæ

velsen ikke taler imod en tilladelse til udgang.

Da livstidsdømte afsoner straf for meget alvorlig personfarlig

kriminalitet, foretages der en skærpet vurdering afmisbntgsrisi

koen og hensynet til retshåndhævelsen, som typisk vil føre til,

at der ikke gives tilladelse til udgang lige på tidspunktet, hvor

kriminatforsorgen første gang skat overveje udgang, jf. ovenfor.

Hvornår der kan gives tilladelse til udgang er forskelligt fra sag

til sag og beror bl.a. på karakteren af og omstændighederne i

forbindelse med den idømte kriminalitet, eventuel tidligere kri

minalitet og karakteren heraf, hvor hurtigt den dømte er recidi

veret efter tidligere løsladelse, eventuelt tidligere udgangsmis

brug, og om den dømte er indforstået med at undergive sig rele

vante særvilkår for udgang.

Et udgangsforløb for en livstidsdømt er kendetegnet ved, at den

indsatte gradvist og kontrolleret tildeles flere og flere frihedsgo

der, således at kriminatforsorgen har mulighed for at vurdere,

hvorledes den indsatte agerer uden for institutionen.

Side 2/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Nedenfor beskrives et typisk udgangsforløb for en Iivstidsdømt,

der hverken er banderelateret eller udvisningsdomt.

De Iivstidsdømte påbegynder afsoningen i lukket fængsel, hvor

det typiske udgangsforløb begynder med et antal enkeitstående

ledsagede udgange over et par år. I det første år vil den livstids

dømte typisk få tilladelse til i eller 2 ledsagede udgange, og i

det andet år vil den dømte typisk få tilladelse til 2-3 eller 3-4

ledsagede udgange.

Efter afvikling af de enkeitstående ledsagede udgange vil den

livstidsdømte kunne overgå til regelmæssig ledsaget udgang,

begyndende med ledsaget udgang hver anden måned i typisk i

år og herefter ledsaget udgang hver måned ligeledes typisk i i

ar.

Herefter vil den livstidsdomte kunne overgå til et uledsaget ud

gangsforløb begyndende med normalt månedlig uledsaget ud

gang uden overnatning i 6 måneder efterfulgt af månedlig uled

saget udgang med en enkelt overnatning i 3 måneder, for efter 1

måned at overgå til regelmæssig weekendudgang hver 3. uge.

Det er en forudsætning for udgangsforløbet, at de hidtil afvik

lede udgange er gået godt, og at den livstidsdømtes afsoning er

problemfri.

Når den livstidsdømte har afviklet uledsaget udgang i en periode

på typisk i år, kan der ske udstationering til pension. Udstatio

neringen gives typisk for en periode af to år, og den livstids

dømte skal normalt i det første år være undergivet de samme

regler, som gælder for udgang fra åbent fængsel (“fængseisvil

kår”), mens den pågældende i det andet år derefter typisk skal

være undergivet de regler, der gælder for pensionen (“pensions

vilkår”). Under udstationeringen vil den livstidsdømte kunne

opnå tilladelse til frigang tit beskæftigelse og/eller uddannelse,

hvis det er relevant.

Efter to års udstationering til pension vil den livstidsdømte

kunne udstationeres til egen bolig ligeledes typisk i i år, inden

der fra kriminalforsorgens side indledes en sag om prøveløsla

delse.

Ovenstående udslusningsforløb er det typiske. Således vil ud

slusningsforløbet kunne fraviges i såvel formildende som skær

pende retning. Der er således eksempler på, at en tivstidsdømt

enten ikke har fået udgangstilladelse eller kun har opnået tilla

delse til ledsaget udgang efter

15-20

års frihedsberovelse.”

Side 3/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

REU Alm.del

Retsudvalget 2021-22

endeligt svar på spørgsmål 121

Offentligt

JUSTITSMINISTERIET

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

24. november 2021

Straffuldbyrdelseskonto

Mikket Reenberg

2021-0030-6809

Dok.:

2192363

Besvarelse af spørgsmål nr. 121 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 121 (Alm. del), som Folketin

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2021. Spørgs

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Anders Lottemp

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

f +4533933510

www.justitsrninisteriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Spørgsmål nr. 121 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

“Kan ministeren oplyse, om der i retspraksis er eksempler på, at

forvaringsdømte er proveudskrevet uden et forudgående udslus

ningsforløb i form af udgang, herunder frigang og/eller udstati

onering?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

“Rigsadvokaten har foretaget en horing af de regionale statsad

vokater, der fører tilsyn med afviklingen af domme til forvaring.

De regionale statsadvokater har gennemgået prøveudskrivnin

ger fra henholdsvis den 1. juni 2016 (Statsadvokaten i Viborg)

og den 14. marts 2017 (Statsadvokaten i København). Datoerne

hidrører fra overgangen til et nyt digitalt journaliseringssystem.

I forbindelse med overgangen blev samtlige aktive forvarings

foranstaltninger overført til systemet. De sager, hvori der forud

for oprettelsen af systemet var sket endelig ophævelse af forvar

ingen, blev ikke overført til joumalsystemet. En eventuel gen

nemgang af de sager, der forinden denne dato var endeligt op

hævet og derfor ikke videreført i det digitale journaliseringssy

stem, vil kræve en manuel gennemgang af et ukendt antal sager.

I den forbindelse bemærkes, at praksis kan have ændret sig be

tydeligt på området, og at sagerne generelt må forventes at være

ganske gamle.

Besvarelsen angår således alene sager, hvori der siden 1. juni

2016/14. marts 2017 er sket prøveudskrivning. Sager, hvor den

forvaringsdomte efter prøveudskrivningen er blevet genindsat,

er ikke inddraget i besvarelsen. Det bemærkes, at Statsadvoka

ten i Viborg desuden har gennemgået sager, hvor den forva

ringsdomte var prøveudskrevet for I. juni 2016, men hvor for

varingsforanstaltningen ikke var endeligt ophævet.

På den baggrund kan det oplyses, at Rigsadvokaten ikke har

kendskab til sager, hvor en forvaringsdømt er blevet prøveud

skrevet efter 1. juni 20 16/14. marts 2017, uden forud for prøve

udskrivningen at have gennemgået et udslusningsforlob, herun

der at have afviklet udgang.

Rigsadvokaten skal dog bemærke, at der er truffet enkelte by

retsafgorelser om proveudskrivning, uden at den forvarings

dømte har gennemgået et udslusningsforlob, men at disse afgø

Side 2/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

relser er blevet omgjort af landsretten. Rigsadvokaten har såle

des ikke kendskab til endelig dompraksis, hvori der er sket prø

veudskrivning uden gennemgang af et udslusningsforløb.

Rigsadvokaten kan desuden oplyse, at Justitsministeriet i en en

kelt sag har foranlediget en forvaringsdømt overført til afsoning

i hjemlandet i medfør af Rådets rammeafgørelse af 27. novem

ber 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse

på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller

frihedsberovende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse

i Den Europæiske Union. Den pågældende blev idømt forvaring

ved Østre Landsrets dorn af 28. oktober 2019 og er overført til

videre afsoning i hjemlandet den 18. februar 2021. Hvorvidt den

pågældende efterfølgende er blevet prøveudskrevet i sit hjem

land uden gennemførelse af et udslusningsforløb, er Rigsadvo

katen ikke bekendt med.”

Side 3/3

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Retsudvalget 2021-22

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142

Offentligt

JUSTITSMINISTERIET

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

I 240 København K

DK Danmark

Dato

Kontor:

Sagabeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. november 2021

straffuldbyrdelseskonto

Mikkel Reenberg

2021-0030-6825

2194595

Besvarelse af spørgsmål nr. 142 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 142 (Alm. del), som Folketin

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Anders Lotterup

Slotaholmagade 10

1216 Kobenhavn K.

T ‘-45 3392 3340

F ±4533933510

www.justitsministeriet.dk

jrnjm.dk

5ide 1/2

L 76 - 2021-22 - Bilag 8: Spørgsmål og svar der vedrører lovforslaget

Spørgsmål nr. 142 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

“Vil ministeren kommentere høringssvar fra “Den Rets- og

Kri

minalpolitiske Tænketank forsete” til Udkast til forslag til lov

ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (indskrænkning af

livstids- og forvaringsdomtes rettigheder),

jf.

REU

alm. del bi

lag 37?”

Svar:

Der henvises til pkt. 3, 6.3 og 8.2 i den kommenterede høringsoversigt

af 10. november 2021 til forslag til lov om ændring af lov om straf

fuldbyrdelse m.v. (Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forva

ringsdømtes rettigheder),

jf.

Retsudvalget 2021-22, L 76 Bilag 1.

—

Side 2/2