Retsudvalget 2021-22
L 76 Bilag 5
Offentligt
2485470_0001.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail: [email protected] og [email protected]
København, den 13. oktober 2021
DIGNITY’s høringssvar vedr.
udkast til forslag til lov om ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf (Indskrænkning af livstids- og forvaringsdømtes rettigheder)
DIGNITY ønsker at takke Justitsministeriet for muligheden for at afgive
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. (herefter ”lovforslag”).
Lovforslaget indeholder nye vidtgående begrænsninger overfor indsatte med en
tidsubestemt dom. Det vil sige indsatte, der udstår en fængselsstraf på livstid eller
forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid), får
forringet deres rettigheder, f.eks. vedrørende kontakt til omverdenen og
afsoningsvilkårene (lukket vs. åbnet fængselsregime). Regeringens grundidé er at
sætte hårdt ind overfor denne gruppe og at stramme reglerne for deres afsoning.
Som angivet i lovbemærkningerne skal det
”også
kunne mærkes ved fuldbyrdelsen
af straffen”, at de har fået den hårdest mulige straf.
1
Antallet af livstidsdomme er stigende. Det samlede antal af indsatte på livstid har
ligget stabilt med omkring én eller to nye dømte hvert år, men i en periode på 16
måneder fra februar 2020 til juli 2021 blev ti personer idømt fængsel på livstid,
herunder visse for banderelaterede drab med hjemmel i § 81 i straffeloven.
2
Principielt finder DIGNITY det meget betænkeligt, at regeringen som reaktion på
sager vedrørende
nogle få
livstidsdømte overvejer at begrænse
alle
livstids- og
forvaringsdømtes rettigheder i de første ti år af afsoningstiden, herunder deres
fundamentale ret til kontakt med omverdenen under afsoning og til at indgå nye
relationer. Denne rettighed er fastsat i internationale normer og anbefalinger (se
nedenfor) og afspejler grundlæggende principper i det danske fængselsvæsen.
DIGNITY
Dansk Institut Mod Tortur
Bryggervangen 55
2100 København Ø
Tel. +45 33 76 06 00
Fax +45 33 76 05 10
[email protected]
www.dignity.dk
CVR nr. 69735118
P-nr. 1002304764
EAN 5790000278114
LOK nr. 5790001376147
Danske Bank Nr.
4183-4310821209
1
2
Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1,, s. 6.
Se f.eks. U2021.443U. Se Kristeligt Dagblad 26. juli 2021: Markant stigning i livstidsdomme kan
skyldes bandedrab.
1
 L 76 - 2021-22 - Bilag 5: Høringssvar fra DIGNITY
2485470_0002.png
For det første normaliseringsprincippet
3
, som indebærer, at indsatte i danske
fængsler bør bevare alle rettigheder (med undtagelse af retten til personlig frihed),
og at fængsler i videst muligt omfang bør afspejle forholdene i det omgivende
samfund, jf. straffuldbyrdelseslovens § 4.
For det andet forbuddet mod forskelsbehandling, og her kan man med rette spørge,
hvorfor livstidsdømte m.fl. alene pga. deres kriminalitet skal stilles ringere end
andre indsatte.
For det tredje princippet om resocialisering, ifølge hvilket det er én af
Kriminalforsorgens hovedopgaver at hjælpe og støtte de indsatte til at leve en
kriminalitetsfri tilværelse efter løsladelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 3.
4
Opretholdelse og opbygning af nære relationer kan ofte, i samspil med
Kriminalforsorgens faglighed, udgøre en positiv forskel.
DIGNITY mener, at lovforslaget harmonerer dårligt med disse principper, og at det
er udtryk for en farlig glidebane. Indsattes privat- og familieliv bør fastholdes som
en basal rettighed, og deres kontakt til omverdenen bør ikke opfattes som et
privilegium, som kræver tilladelse, og som kan fratages disciplinært.
DIGNITY opfordrer derfor regeringen til at genoverveje lovforslaget og anbefaler,
at en eventuel indskrænkning af en indsats ret til kontakt med omverdenen er
baseret på en individuel bedømmelse af den enkeltes konkrete forhold. Det kan
være, at der er f.eks. sikkerhedsmæssige forhold, som kan begrunde visse
indskrænkninger.
DIGNITY ønsker endvidere at gøre ministeriet opmærksom på følgende specifikke
menneskeretlige problemstillinger vedr. livstidsdømtes ret til kontakt til omverden:
1. En juridisk vurdering af de menneskeretlige problemstillinger mangler
Eftersom lovforslaget rejser en lang række vanskelige menneskeretlige
problemstillinger, finder DIGNITY det kritisabelt, at lovbemærkningerne ikke
indeholder Justitsministeriets stillingtagen til internationale menneskeretlige
normer, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og
andre relevante retskilder, som sætter retlige grænser for lovgivningsmagten, og
3
Europarådets anbefaling for livstidsdømte (2003), pkt. 4: Prison life should be arranged so as to
approximate as closely as possible to the realities of life in the community (normalisation principle),
jf. Recommendation Rec(2003)23 of the Committee of Ministers to member states on the
management by prison administrations of life sentence and other long-term prisoners (Adopted by
the Committee of Ministers on 9 October 2003 at the 855th meeting of the Ministers’ Deputies).
4
Kriminalforsorgens Principprogram (2008). Det fremgår også af Recommendation Rec(2003)23 of
the Committee of Ministers to member states on the management by prison administrations of life
sentence and other long-term prisoners:
“The
aims of the management of life sentence and other
long-term
prisoners should be…
to increase and improve the possibilities for these prisoners to be
successfully resettled in society and to lead a law-abiding life following their release”, cf. para 2.
2
 L 76 - 2021-22 - Bilag 5: Høringssvar fra DIGNITY
2485470_0003.png
som kan have betydning for udformningen af nye retsregler.
5
I henhold til
Vejledning om Lovkvalitet
6
bør der i hovedtræk redegøres for disse overvejelser, og
DIGNITY opfordrer derfor Justitsministeriet til at tilføje og offentliggøre den
menneskeretlige analyse inden fremsættelse af lovforslaget i Folketinget.
2. Indsatte har ret til et familieliv og et socialt liv
EMRK fastslår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv, jf. artikel 8,
stk. 1. Denne ret gælder også for indsatte, dog med de begrænsninger som følger
af selve frihedsberøvelsen. En indsat skal således have mulighed for at fastholde en
vis kontakt med omverdenen, som understreget af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.
7
Dette fremgår også af FNs Standard
Minimumsregler for Fængsler ((Mandela-reglerne), jf. rule 58
8
, og De Europæiske
Fængselsregler (regel 24.5), som fastslår, at indsatte skal have mulighed for at
fastholde og udvikle tilstrækkelige familierelationer på normal vis, og at
fængselsmyndighederne skal bistå de indsatte og yde den nødvendige støtte til
dette formål.
9
Ifølge de internationale normer kan indskrænkninger i kontakten til
omverdenen kun ske efter en individuel vurdering og kun i forhold til lovlige hensyn,
f.eks. sikkerhedsrisici.
Ovenstående er afspejlet i straffuldbyrdelsesloven, herunder i reglerne om
indsattes ret til at modtage besøg, jf. §§ 51-54, til at brevveksle, jf. §§ 55-56, og til
at føre telefonsamtaler, jf. § 57.
5
6
Der henvises alene kort til EU-retten, jf. lovforslagets alm. bemærkninger, pkt. 7, s. 35.
Vejledning om Lovkvalitet nr. 9801 af 3. juni 2005.
7
ECHR, Khoroshenko mod Rusland, 2015, § 110.
8
Bestemmelsen fastslår, at “Prisoners shall be allowed, under necessary supervision, to communicate
with their family and friends at regular intervals: (a) By corresponding in writing and using, where
available, telecommunication, electronic, digital and other means; and (b) By receiving visits.”
Se
endvidere rule 58(2), 60, 88(2), 106 og 107 som fastslår:
From the beginning of a prisoner’s sentence,
consideration shall be given to his or her future after release and he or she shall be encouraged and
provided assistance to maintain or establish such relations with persons or agencies outside the prison
as may promote the prisoner’s rehabilitation and the best interests of his or her family.
Se også FNs
Body of Principles for the Protection of All Persons under Any Form of Detention or Imprisonment,
vedtaget af FNs Generalforsamling, resolution 43/173 af 9 December 1988. Se princip 15:
Notwithstanding the exceptions contained in principle 16, paragraph 4, and principle 18, paragraph
3, communication of the detained or imprisoned person with the outside world, and in particular his
family or counsel, shall not be denied for more than a matter of days.
9
Recommendation Rec(2006)2-rev of the Committee of Ministers to member States on the European
Prison Rules,
Adopted by the Committee of Ministers on 11 January 2006 and revised and amended by
the Committee of Ministers on 1 July 2020.
Se også Rule 24.1 Prisoners shall be allowed to
communicate as often as possible by letter, telephone or other forms of communication with their
families, other persons and representatives of outside organisations and to receive visits from these
persons.
3
 L 76 - 2021-22 - Bilag 5: Høringssvar fra DIGNITY
2485470_0004.png
Lovforslaget ændrer på disse almindelige rettigheder og indfører en ny
tilladelsesordning gældende
helt generelt
for livstidsdømtes besøg, brevveksling og
telefoni, jf. ny § 51 a, stk. 1, 55 a, stk. 1, og 57 a, stk. 1.
10
Denne gruppe af indsatte
skal således i en 10-årig periode fra varetægtsfængsling have tilladelse til besøg,
brevveksling og telefoni, jf. ny § 51 a, stk. 3, 55 a, stk. 3, og 57 a, stk. 3. Overtrædelse
af tilladelsesreglerne sanktioners disciplinært, herunder i gentagelsestilfælde med
fratagelse af retten til besøg, brevveksling og telefoni helt generelt i en nærmere
bestemt periode. Lovforslaget nævner, at hvis der er tale om nærtstående eller
personer, som den indsatte havde kontakt til før varetægtsfængsling, vil tilladelse
normalt blive givet, dog påhviler det den livstidsdømte at bevise, at der er tale om
en ”tilladt” kontakt,
jf. § ny 51 a, stk. 6, 55 a, stk. 6, og 57 a, stk. 6. Hvis bevisbyrden
ikke løftes, skal der ikke gives tilladelse.
Endvidere forbyder lovforslaget livstidsdømtes i den samme periode på 10 år at
have kontakt med personer, som de har lært at kende efter varetægtsfængsling. De
må ikke brevveksle, telefonere eller få besøg fra sådanne nye relationer med
mindre særlige omstændigheder taler herfor, jf. ny § 51 a, stk. 1-2, § 55 a, stk. 1-2
og § 57 a, stk. 1-2. Lovbemærkningerne henviser til hensynet til retsfølelsen hos
ofre og pårørende samt hensynet til de personer, som den dømte i fremtiden måtte
indgå i en relation med.
11
Varetagelse af sådanne hensyn nødvendiggør efter
regeringens opfattelse, at sådanne dømte i 10 år under afsoningen ikke bør kunne
indgå nye relationer.
12
Det afgørende juridiske spørgsmål er, om disse begrænsninger i alle livstidsdømtes
ret til kontakt med omverdenen er i overensstemmelse med retten til familieliv m.v.
DIGNITY mener ikke, at disse vidtgående begrænsninger for samtlige livstidsdømte
en bloc
er begrundet i et lovligt hensyn, der berettiger til en kollektiv begrænsning
af denne rettighed. Der er derfor en risiko for, at lovforslaget i konkrete tilfælde kan
føre til en krænkelse af retten til privat- og familieliv. DIGNITY opfordrer derfor
Justitsministeriet til nærmere at redegøre for overvejelser vedrørende denne ret.
3. Konsekvenser af forskelsbehandling
Lovforslaget indebærer en forskelsbehandling mellem livstids- og forvaringsdømte
og andre indsatte, som ikke er underlagt en tilladelsesordning, og som frit kan indgå
i nye relationer. Endvidere kan livstidsdømte, som typisk afsoner mellem 15-17 år i
10
11
Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3., s. 21 ff.
Lovforslagets almindelige bemærkningerne, pkt. 2.3.2, s. 20 ff.
12
Lovforslaget henviser dog til fængselsmyndighedernes mulighed for i konkrete tilfælde (f.eks. hvis
den indsatte ikke har nærtstående familie) at give tilladelse til besøg m.v. fra andre end nærtstående,
f.eks. en besøgsven, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3.3, s. 24.
4
 L 76 - 2021-22 - Bilag 5: Høringssvar fra DIGNITY
2485470_0005.png
fængslet, sammenlignes med andre indsatte med en tidsbestemt dom af samme
længde ikendt for meget alvorlige forbrydelser, og som ikke har begrænsninger i
deres kontakt med omverdenen.
DIGNITY stiller spørgsmålstegn ved, om denne forskelsbehandling er saglig og
rimelig, og vi opfordrer Justitsministeriet til nærmere at redegøre for overvejelser
om forbuddet mod diskrimination, jf. EMRK artikel 14.
4. Brug af disciplinærstraffe og indførsel af ny straf er kritisabelt
Lovforslaget indfører en ny hjemmel til at straffe disciplinært for overtrædelse af
reglerne om indhentelse af tilladelse til besøg, brevveksling og telefoni, jf. ny § 67,
nr. 10, og går et skridt videre ved at indføre en ny supplerende disciplinærstraf i
form af fratagelse af al kontakt med omverdenen (via breve, besøg eller
telefonopkald) i et nærmere bestemt tidsrum, jf. ny § 59 a,
13
som fastsættes til fire
uger ved første overtrædelse af bestemmelsen og derefter som udgangspunkt
dobbelt længde ved efterfølgende overtrædelser.
14
Straffen ikendes i
gentagelsestilfælde som tillæg til de eksisterende tre disciplinærstraffe.
DIGNITY mener, at sanktionering med strafcelle og indførelsen af den nye
supplerende disciplinærstraf, som i en periode suspenderer retten til privat- og
familieliv helt generelt, herunder med nærmeste familie, er yderst kritisabel og i
strid med retten til familieliv (se ovenfor). Retten til familieliv er en fundamental
menneskerettighed og bør ikke opfattes som et privilegium, der kan fratages ved
en disciplinær sanktion.
---o---
I lyset af lovforslagets underminering af grundlæggende principper for
afsoningsvilkår for livstidsdømte og visse forvaringsdømte i danske fængsler,
risikoen for krænkelse af retlige normer i konkrete tilfælde, herunder forbuddet
mod diskrimination og retten til privat- og familieliv, og de alvorlige
konsekvenserne for målgruppens mulighed for resocialisering opfordrer DIGNITY
regeringen til at genoverveje lovforslaget, og vi anbefaler at en eventuel
13
Bestemmelsen fastslår, at
”som supplement til disciplinærstraf, jf. §§ 68-70,
kan
kriminalforsorgsområdet bestemme, at en indsat, der udstår fængselsstraf på livstid eller er idømt
forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf på livstid, og som flere gange har
overtrådt § 51 a, stk. 1, § 55 a, stk. 1, eller § 57 a, stk. 1, skal afskæres fra at have ret til besøg,
brevveksling og telefoni i et nærmere bestemt tidsrum”.
Se
lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 2.5.3., s. 31.
14
Lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.3., s. 32:
(…)
i tilfælde af gentagne overtrædelser,
bør tidsrummet som udgangspunkt udmåles til en periode på dobbelt så lang tid som den
forudgående, således at den indsatte afskæres kontakt i 8 uger ved en overtrædelse anden gang.
5
 L 76 - 2021-22 - Bilag 5: Høringssvar fra DIGNITY
2485470_0006.png
indskrænkning af en indsats ret til kontakt med omverdenen er baseret på en
individuel bedømmelse af den enkeltes konkrete forhold.
Vi står naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Rasmus Grue Christensen
CEO, DIGNITY
–
Dansk Institut mod Tortur
Kopi sendt til Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen
6