Retsudvalget 2021-22
L 76 Bilag 12
Offentligt
2515235_0001.png
Til lovforslag nr.
L 76
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 13. januar 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, RV, EL, FG, IA og Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SIU) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
slag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at livstidsdømte har begået meget alvorlige forbrydelser,
og at der er behov for at gribe ind over for dem af dem, der
vedvarende påberåber sig offentlighedens interesse – enten
ved, at de finder veje til at udtale sig offentligt eller få
kontakt til personer uden for fængslet.
Det udgør i SF’s optik et problem, hvorfor SF kan se
behovet for at stramme op, idet det må være ekstremt kræn-
kende som offer eller pårørende hele tiden at skulle høre om
de dømtes eskapader bag murene.
Men SF mener, at der skal strammes op over for dem,
som skaber problemerne, og at dette navnlig drejer sig om to
personer, hvorfor det efter SF�½s opfattelse ikke kan begrunde
indgreb over for alle livstidsdømte. Stramninger bør således
ikke ramme de øvrige livstidsdømte, som ikke gør noget
væsen af sig, men passer deres afsoning og sig selv.
SF finder, det virker ude af proportioner at stramme reg-
lerne over for alle og dermed begrænse alle livtidsdømte
væsentligt i deres kontakt til omverden, alene fordi to per-
soner ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Den
slags kollektiv straf bør man efter SF�½s opfattelse afstå fra at
bruge. Samtidig indeholder forslaget noget af det, vi skal
væk fra i kriminalforsorgen, og som vi også i den nye
flerårsaftale har adresseret, nemlig ekstrem detailstyring og
flere regler, som fratager fængselsbetjentene deres mulighed
for at foretag de rette skøn og bruge deres faglighed.
Forslaget indeholder mere disciplinærstraf, som vi allere-
de har konstateret ikke virker og ikke giver mening for de
ansatte - flere regler, som tømmer jobbet for mening og slu-
ger betjentenes tid, og som ikke giver værdi for nogen, f.eks.
at skulle kontrollere, om alle den livstidsdømtes beviser for,
hvilke nære relationer vedkommende har haft, holder og
giver adgang til et besøg, og problemerne for livstidsdømte
med at indhente beviser, når de ikke har adgang til data uden
for murene.
Nogle af de livstidsdømte har afsonet i 20 år eller me-
re. SF underkender ikke hensynet til ofrene, men appellerer
samtidig til, at vi holder fast i, at de fleste livstidsdømte al-
drig træder frem i offentligheden. SF opfordrer derfor til, at
stramningerne målrettes dem, der skaber problemerne. Det
samme påpeges i flere af høringssvarene.
SF kan støtte, at den livstidsdømte ikke skal have lov at
udtale sig om sin ugerning offentligt. Det synes respektfuldt
over for ofrene, hvilket SF kan bakke op.
Når SF afviser dette forslag, hænger det sammen med,
at myndighederne allerede i dag kan mange af de ting, som
AX027252
L 76 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 13/1-21
2515235_0002.png
2
regeringen vil ophøje til lov, f.eks. at skulle afsone i lukket
regi de første 10 år uden mulighed for udgang. Sådan er det
allerede for de fleste livtidsdømte. I ekstremt få tilfælde kan
der ske overførsel til halvåbent regi. SF undrer sig over, at
regeringen ikke lader den mulighed bestå. Om der skal ske
overførsel, må i det konkrete tilfælde bero på en vurdering
af, hvordan den enkelte gebærder sig, og om vedkommende
er farlig, i stedet for at indføre en rigid skæringsdato på 10
år.
I forhold til udgang er det rigtigt, at den indsatte kan
ansøge herom efter 2-5 år, men udgangen bevilges stort set
aldrig. Justitsministeriet nævner selv, at der kan gå op til
15-20 år, før det reelt sker. På den baggrund finder SF ikke,
at der er behov for nye regler.
Allerede i dag kan Kriminalforsorgen begrænse adgang
til telefoni, besøg og breve, og det sker allerede over for
livstidsdømte. På dette område er regeringens forslag derfor
også et slag i luften.
SF er desuden bekymret for, at Kriminalforsorgen af egen
drift skal være opmærksom på, om der er indsatte, der bliver
for påvirkede af manglende social kontakt. SF har ikke fået
nogen gode forklaringer på, hvordan det realistisk kan sikres
i en hverdag, hvor der ikke er tilstrækkeligt med kræfter og
hænder til de nuværende opgaver.
SF er bekymret for personalet, fordi det kan skabe kon-
flikter, når de indsatte bliver frustrerede, og når de indsatte
fratages de få glæder og muligheder, de har. Samtidig ved
vi, at det resocialiserende element skrumper ind, idet vi ved,
at relationer er noget af det vigtigste i forhold til resocialise-
ring.
Meget af det, regeringen foreslår med forslaget, kan
myndighederne således i forvejen, og derudover er forslaget
ikke tilstrækkelig målrettet.
Sidst, men ikke mindst, medfører forslaget unødige regler
og administration for personalet. Personalets tid kan bruges
bedre. SF støtter derfor ikke forslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af et
flertal
i udvalget (udvalget
med undtagelse af SIU):
Til § 1
1)
I den under
nr. 9
foreslåede
§ 59 a
affattes
stk. 3
såle-
des:
»Stk. 3.
En anden fysisk person må ikke på vegne af den
indsatte offentligt fremsætte en tilkendegivelse som nævnt i
stk. 1, uden at den indsatte efter stk. 2 har fået tilladelse til at
fremsætte den pågældende tilkendegivelse.«
[Præcisering af anvendelsesområde]
2)
I det under
nr. 11
foreslåede
kapitel 22 b
indsættes i
§
123 b, stk. 1,
efter »§ 59 a,«: »stk. 1 eller 3,«.
[Præcisering af anvendelsesområde]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en præcisering af bestemmelsens anven-
delsesområde. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en
anden fysisk person end den indsatte også er forpligtet efter
bestemmelsens stk. 1. Præciseringen skyldes, at bestemmel-
sen i sin oprindelige formulering kunne forstås sådan, at det
er den indsatte, der er pligtsubjekt efter bestemmelsen. For-
målet er imidlertid, at det er den pågældende person, der
fremsætter tilkendegivelsen på vegne af den indsatte, som
er pligtsubjekt. Således vil den foreslåede § 59 a, stk. 3,
indebære, at en anden person end den indsatte også skal
overholde den foreslåede § 59 a, stk. 1, når den omfattede
tilkendegivelse fremsættes på vegne af den indsatte.
Det præciseres desuden med bestemmelsen, at det er den
indsatte, som skal opnå tilladelse, før en omfattet tilkendegi-
velse kan fremsættes offentligt efter bestemmelsen.
Til nr. 2
Der er tale om en præcisering af strafbestemmelsens an-
vendelsesområde. Med ændringsforslaget præciseres, at det
alene er en overtrædelse af det foreslåede § 59 a, stk. 1 eller
3, der er strafbar med bøde efter bestemmelsen.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og var
til 1. behandling den 23. november 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 22. september
2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 440
(folketingsåret 2020-21). Den 10. november 2021 sendte
justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-
get.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
L 76 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet den 13/1-21
2515235_0003.png
3
Bjørn Brandenborg (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)
nfmd.
Susan Kronborg (RV)
Rosa Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Karsten Lauritzen (V)
Morten Dahlin (V)
fmd.
Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
16
15
14
13
13
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
4