Til lovforslag nr.
L 76
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 13. januar 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Indskrænkning af livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (SF, RV, EL, FG, IA og Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SIU) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
slag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at livstidsdømte har begået meget alvorlige forbrydelser,
og at der er behov for at gribe ind over for dem af dem, der
vedvarende påberåber sig offentlighedens interesse – enten
ved, at de finder veje til at udtale sig offentligt eller få
kontakt til personer uden for fængslet.
Det udgør i SF’s optik et problem, hvorfor SF kan se
behovet for at stramme op, idet det må være ekstremt kræn-
kende som offer eller pårørende hele tiden at skulle høre om
de dømtes eskapader bag murene.
Men SF mener, at der skal strammes op over for dem,
som skaber problemerne, og at dette navnlig drejer sig om to
personer, hvorfor det efter SF�½s opfattelse ikke kan begrunde
indgreb over for alle livstidsdømte. Stramninger bør således
ikke ramme de øvrige livstidsdømte, som ikke gør noget
væsen af sig, men passer deres afsoning og sig selv.
SF finder, det virker ude af proportioner at stramme reg-
lerne over for alle og dermed begrænse alle livtidsdømte
væsentligt i deres kontakt til omverden, alene fordi to per-
soner ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Den
slags kollektiv straf bør man efter SF�½s opfattelse afstå fra at
bruge. Samtidig indeholder forslaget noget af det, vi skal
væk fra i kriminalforsorgen, og som vi også i den nye
flerårsaftale har adresseret, nemlig ekstrem detailstyring og
flere regler, som fratager fængselsbetjentene deres mulighed
for at foretag de rette skøn og bruge deres faglighed.
Forslaget indeholder mere disciplinærstraf, som vi allere-
de har konstateret ikke virker og ikke giver mening for de
ansatte - flere regler, som tømmer jobbet for mening og slu-
ger betjentenes tid, og som ikke giver værdi for nogen, f.eks.
at skulle kontrollere, om alle den livstidsdømtes beviser for,
hvilke nære relationer vedkommende har haft, holder og
giver adgang til et besøg, og problemerne for livstidsdømte
med at indhente beviser, når de ikke har adgang til data uden
for murene.
Nogle af de livstidsdømte har afsonet i 20 år eller me-
re. SF underkender ikke hensynet til ofrene, men appellerer
samtidig til, at vi holder fast i, at de fleste livstidsdømte al-
drig træder frem i offentligheden. SF opfordrer derfor til, at
stramningerne målrettes dem, der skaber problemerne. Det
samme påpeges i flere af høringssvarene.
SF kan støtte, at den livstidsdømte ikke skal have lov at
udtale sig om sin ugerning offentligt. Det synes respektfuldt
over for ofrene, hvilket SF kan bakke op.
Når SF afviser dette forslag, hænger det sammen med,
at myndighederne allerede i dag kan mange af de ting, som
AX027252