Skatteudvalget 2021-22
L 75 Bilag 2
Offentligt
2484123_0001.png
Til: SAU  plus hvem det måtte vedrøre.
Emne: Om Negative renter, Aldersopsparing – PBL, Diskvalificering og Negative renter igen
Det hele begynder for mig, der er pensionist, med vrede over, at skal betale negative renter for at
have min aldersopsparing stående i banken og vælger i 2020 at flytte den til et pensionsinstitut,
nemlig Danica Pension, hvilket skal vise sig at få katastrofale og uheldige følger, idet jeg hos
Danica Pension også har en livsvarig pension, som har været under udbetaling hos  SEB-
pension flere år (siden 2009) altså længe før den 01.04.2018 (som skal vise sig at være en vigtig
skæringsdato). SEB-pension fusionerer med Danica Pension i 2019, som overtager og fortsætter
udbetalingen af invalidepensionen. Så langt så godt - troede jeg.
Jeg modtager i februar og marts 2019 breve fra Danica Pension om, at udbetalingen af min
“livsvarige pension” fortsætter uændret og brev fra Finanstilsynet om at fusionen af selskaberne
ikke må medføre forringelser for kunden!
Jeg Indbetaler i januar 2020 50200 kr. på min aldersopsparing og det samme i 2021, idet jeg i
januar 2021 modtager bekræftelse fra Danica Pension på, at jeg er berettiget hertil, fordi jeg ikke
er - såkaldt “Diskvalificeret”.
Jeg er på det tidspunkt så træt af Danica Pension  at jeg vælger at flytte Aldersopsparingen
(AO) væk fra Danica Pension, som i april 2021 truer med at ville diskvalificere mig. Altså et
pensionsinstitut der sålænge jeg er en trofast kunde ikke diskvalificerer mig, men da jeg vælger
at flytte min pensionsordning væk truer med diskvalificering. Det gør de dog først alvor af den
10. Juni 2021. I den mellemliggende periode i første halvår af 2021 erfarer jeg ved en
tilfældighed, at jeg i min skattemappe dagligt kan følge en sand syndflod af indberetninger se
vedhæftede ark “Snapshot af mine indkomstoplysninger fra 2019 fra maj 2021” hvor Danica
Pension ændrer skattekoder fra “invalidepension” til “anden pension” og i mine årsopgørelser
med virkning 3 1/2 år tilbage fra januar måned 2018, dvs. før skæringsdatoen den 01.04.2018,
hvor reglerne om diskvalificering først træder i kraft. Alle indberetninger på mit CPR-nr. sker
hen over mit hovede uden at informere mig og i samme periode pågår en vanvittig
korrespondance mellem Danica Pension og mig, som jeg har valgt i første omgang at spare jer
for, men kan på opfordring sende dokumentationen, som I også kan hente internt hos
Brian Nielsen, Skattestyrelsen sammen med aktindsigt i hvad Danica Pension/SEB har
indberettet 5 år tilbage. Den aktindsigt er af ynkelig manskinbart ulæseligt format og kan derfor
ikke databehandles, men indeholder personfølsomme oplysninger. Disse er ikke medsendt!
Vi borgere befinder os nu i en situation, hvor Pensionsinstitutter med PBL i ryggen kan tolke
lovens bestemmelser som de lyster, selv inden for samme selskab som i mit tilfælde, indberette
eller slette en indberetning om diskvalificering efter humør og forgodtbefindende, om de synes
de har en god eller dårlig kunde. Danica Pension indberetter “Anden Pension” og bruger den i
L 75 - 2021-22 - Bilag 2: Henvendelse af 1/11-21 fra Søren Jensen, Odder, om negative renter, aldersopsparing og pensionsbeskatningsloven
flæng som et magtinstrument til diskvalificering helt tilfældigt. Det svarer til at sætte ræven til at
vogte sine høns.  Det er ikke holdbart og bør komme til offentlighedens kendskab og ændres.
Siden lovgiverne nu er blevet opmærksom på at der er et problem her der skal løses, bør der
oprettes en myndighed der kan rydde op i skandalen, for Danica Pension og SKAT er bedøvende
ligeglade. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab har vist sig at være en forbryderisk
kriminel mafia med statsstøtte, på lige fod med de organisationer der bedriver IT-svindel. Danica
Pension har i virkeligheden hacket min skattemappe.
Danica Pension har vagt oplyst (dog først i sept. 2021), at der er undersøgelser i gang om de
knaster i Pensions Beskatnings Loven (PBL), som vedrører diskvalificering og de uheldige følger
de kan medføre. Jeg har nu erfaret, at SKM har sendt ændringsforslag vedrørende PBL til høring
og skal have modtaget høringssvar. Jeg har talt med Finanstilsynet, som muligvis kan og vil
oplyse nærmere. Hvis Danica Pension ikke havde diskvalificeret mig, ville jeg også i dag have
været deres kunde. Men pga. det forløb jeg har været igennem hos Danica Pension, vil jeg gerne
overføre den livsvarige pension herfra til mit nye pensionsselskab AP-pension, hvor jeg har
været tilfreds med samarbejdet. Som reglerne er i dag, mener AP ikke det er muligt, men hvis
reglerne smidiggøres og hvis ændringerne vedtages, kunne det være en løsning ellers ser jeg kun
den mulighed, at anmode Danica Pension om tilbagekøb af den livsvarige pension og betale den
statsafgift jeg skal. Men jeg må afvente Lovens vedtagelse og søge rådgivning om de rette vilkår
herfor. Det sker ikke i spekulationsøjemed, men kun for at komme ud af det dårlige, elendige og
rædsomme samarbejde med Danica Pension og få en tryggere pensionisttilværelse.
Jeg må desværre mistænke at Danica Pensions smarteri med deres indberetningsvanvid, som nu
går snart 4-5 år tilbage til 01.01.2018, altså før skæringsdatoen den 01.04.2018, kun har til
formål at være på forkant mht at kunne diskvalificere deres kunder i flæng, som de lyster - også
ud i al fremtid.
Jeg synes ikke det kan være rigtigt, at PBL er så kompliceret, at min eneste vej i min
pensionisttilværelse at skal muntre mig med gå den tunge vej gennem Skatteankenævn,
sagsanlæg ved domstolene og Menneskerettighedsdomstolen i Haag eller vil I rådgive mig til at
flygte ud af landet ved at emigrere til et land, der ikke mishandler sine borgere så uanstændigt?
I den sammenhæng har jeg det ønske, at en livsvarig pension som af forskellige aktører kaldes:
Invalidepension, Invalidesum, Aldersopsparing, Alderspension, Ratepension … - og den
famøse “Anden pension", ligestilles i PBL. Især LIVRENTE begrebet, som næsten ikke findes i
loven, men som Danica Pension tolker på deres helt egen specielle måde må præciseres så klart,
at både Danica Pension og alle pensionsinstitutter forstår reglerne, så alle kunder behandles lige
for loven.
At være landet i et kaos af kafkaske dimensioner, blot fordi jeg ville undgå de negative renter og
at alle mine anstrengelser har ført til diskvalificering og dermed - negative renter m.m., har også
L 75 - 2021-22 - Bilag 2: Henvendelse af 1/11-21 fra Søren Jensen, Odder, om negative renter, aldersopsparing og pensionsbeskatningsloven
medført, at jeg har fået et stigende forbrug af beroligende medicin og stort set sat mit liv i stå i en
grad, så min familie dårligt kan kende mig mere. Med andre ord har det drevet mig ud på
vanviddets rand og burde få følger for de ansvarlige (hvem de end er) i form af kompensation for
tort,  svie og smerte.
Der må være andre end mig jf. Ældresagens høringssvar,  der er endt i samme eller lignende
fælde. Jeg er lægmand og har desværre ikke evner som gennemsnitsdansker til at forstå PBL,
idet mit tab af erhvervsevne i høj grad bl.a skyldes autisme og uanset Danica Pension og
Skattestyrelsen har anført, at jeg ikke forstår reglerne, kan jeg kun give dem ret. Jeg forstår ikke
så kompleks en lov som PBL og har søgt og betalt for uvildig rådgivning og det kommer jeg til
igen, når forløbet med Danica Pension forhåbentlig snart kan få en afslutning.
Hvis det har interesse, har jeg omfattende dokumentation som kan underbygge mit kafkaske
helvede. Jeg vedhæfter nogle få dokumenter og henviser til mine årsopgørelser fra 2018-2021 i
min skattemappe.
Borgere der måtte være autist, dement eller ordblind og er langt fra at kunne leve op kriterie,
intelligenskvotient og status som en “gennemsnitsdansker”, har ingen chance for at forstå så
komplicerede love, regler og bestemmelser som er affødt af PBL.
Mange
“gennemsnitsdanskere” er sikkert i samme situation.
VIGTIGT: Jeg bliver 65 år i december 2018 og er derfor at regne som folkepensionist fra den
01.01.2019. Den sidste ”invalidepension” jeg modtager, inden jeg er folkepensionist, kommer til
udbetaling fredag den 30.11.2018 og dækker perioden fra den 01.12.2018-31.12.2018. Den første
udbetaling, efter jeg er blevet folkepensionist, sker først mandag den 07.01.2019, men stadig som
”invalidepension”, hvilket fortsætter i første halvår af 2019, se de grønne linjer i vedhæftede
ark “Snapshot af mine indkomstoplysninger fra 2019 fra maj 2021”. Det er
Modtagelsestidspunkt=R-dato der er væsentlige her, samt indkomstarten som i de oprindelige
indberetninger (grønne linjer) er ”invalidepension”, som Danica Pension forsøger at ændre til
”anden pension”, som dog igen slettes netop den 28.04.2020 (orange linjer), så jeg forsætter som
folkepensionist med at modtage ”invalidepension”. Alt vel – men HOVSA - indtil et fiffigt hoved
i Danica Pension den 30.06.2021 indberetter/ændrer ”invalidepension” til ”anden pension” , med
tilbagevirkende kraft for hele 2019 og hele 2018, altså før den 01.04.2018! Jeg kender Danica
Pension og ved de går benhårdt til stålet og hårdnakket påstår, at min udbetaling pr. 01.01.2019
nu er en ”livrente” og ikke længere en ”invalidepension”. Men da der mere end 30 dage fra
30.11.2019 til 07.01.2019 hvor pensionen udbetales (hvad den så end kaldes), risikerer jeg at
falde for 30-dages reglen. Kan læseren se komikken. Hvis der skal være en 30-dages regel, bør
den gælde fra den 01. hverdag i den måned hvor en ”invalidepension” er ophørt og ændres til
noget andet. Det væsentlige i det vedhæftede regneark er Modtagelsestidspunkt=R-dato og
Indkomstart=skattekode. Indkomstkolonnen er nødvendig for at kunne dokumentere at
arbejdsgiveren/pensionsinstituttet kan indberette og slette samme som de lyster, men Danica
L 75 - 2021-22 - Bilag 2: Henvendelse af 1/11-21 fra Søren Jensen, Odder, om negative renter, aldersopsparing og pensionsbeskatningsloven
Pension er gået langt over stregen her. Beløbene er blot nogle intetsigende tilfældige tal, som er
udspunget af tilfældige medarbejderes tolkning af PBL. Regnearket indeholder ingen
personfølsomme oplysninger, men er absolut nødvendigt i min dokumentation af hvilke
konsekvenser lovgivernes anstrengelser kan få for skatteborgere der i fjern fortid, blot har fulgt
politikeres råd om at spare op til egen pension for private midler i form af en aldersopsparing,
uvidende om at en overenskomst mellem STAT og fagforbund indeholder en pensionsaftale som
overhales indenom på grund af lovgivning 10 år og nu snart 14 år senere, hvis læseren forstår.
De mange modstridende indberetninger fra DP har som sideeffekt at Udbetaling Danmark sender
mig tonsvis af skrivelser om at min pension eller boligstøtte ændrer sig. Hvert eneste brev med
krav om, at jeg skal gennemlæse 6 siders uforståeligt tætskrevet volapyk, som jeg ikke forstår.
Om 3-årsreglen må jeg også gøre indsigelse, idet en indberetning til SKAT den 30.06.2021 kan
være med tilbagevirkende kraft til 01.01.2018 og inberetninger begået eksempeltvis den
28.04.2020 også kan være med tilbagevirkende kraft til den 01.01.2019. Da ændringer til PBL
først træder i kraft fra 01.01.2022, bør 3-årsreglen ændres til 5 år, således at pensionsinstitutterne
forstår, at den legeplads de har muntret sig på siden 2019 er endegyldigt ovre. Det handler kun
om datoer!
Danica Pension Livsforsikringsselskab har diskvalificeret sig som pensionsinstitut for
undertegnede. Om de mange beklagelser for deres dårlige rådgivning plus dårlige
undskyldninger, jeg har modtaget, er det almindeligt kendt, at vejen til helvede er brolagt med
sådan nogle og jeg vil sandelig ønske dem god rejse derned.
Spørgsmål 1: Er det kunden, der har bevisbyrden for, at Danica Pension har indberettet forkert
og fremskaffe dokumentation herfor og hvilken myndighed kan træffe afgørelse herom?
Spørgsmål 2: Hvorledes vil den lovgivende magt sikre sig, at ændringsforslag til PBL ikke blot
bliver endnu en forhastet  lappeløsning, som danske pensionsinstitutter efter eget valg kan
ignorere?
Spørgsmål 3: Hvorledes vil man sikre kunders ret til at flytte sin "livsvarige pension" til et andet
pensionsselskab, når det afgivende pensionsinstitut kun i egen særinteresse og uden anden grund
IKKE vil det?
Spørgsmål 4: Hvorledes vil man sikre kunder i de mange pensionsinstitutter ligestilling for
loven?
Forslag til Spm4: Overlad til Udbetaling Danmark indberetningspligten, så alle borgere
behandles lige for loven.
Spørgsmål 5: Hvorfor en 30-dages regel og med virkning fra hvornår??
L 75 - 2021-22 - Bilag 2: Henvendelse af 1/11-21 fra Søren Jensen, Odder, om negative renter, aldersopsparing og pensionsbeskatningsloven
RESUME/AFFATNING:
Autist m.m som tilkendes erstatning tab af erhevsevne/førtidspension i 2009-2010 og
invalidepension, frem fra 01.01.2018 og videre frem fra 01.01.2019 og fremefter. Altså uden
forudsætning/mulighed for at forudse og agere i spekulationsøjemed ift. PBL’s bestemmelser
med virkning fra 01.04.2018. Om 30-dagesregelen, hvor sidste udbetaling INDEN jeg bliver
folkepensionist (dec. 2018) sker fredag den 30.11.2018 og dækker perioden fra den 01.12.2018
til den 31.12.2018 følger, at Danica Pension den 08.12.2018 FORLANGER, at jeg skal beslutte
mig for, om jeg ønsker udbetalingen fortsat eller udsat. Jeg ser ingen fare i at fotsætte
udbetalingen, hvilket jeg ganske kort tid efter meddeler, at jeg ønsker at fortsætte. Danica
Pension kunne have igangsat fotsættelse af udbetalingen den 28 dec. 2018. Det er kun deres eget
slendrian og sløseri, der betyder at den fortsatte udbetaling førrst følge betalingsbrev den
04.01.2019 sker den 07.01.2019. Det har jeg ingen indflydelse på, men derved overskrider
Danica Pension 30-dages reglen til ca. 40 dage! Det er jo genialt forudset af Danica Pension, at
lovgiverne med tilbagevirknende kraft kan og vil vedtage en lov pr. 01.01.2022 med en
bestemmelse om en 30-dages regel, giver pensionsinstituttet magt magt til at dømme
diskvalificering af borgere i al fremtid, som ændrer status fra at være ”invalidepensonist pga. tab
erhvervsevne” ved årsskiftet mellem 2018-2019 og bliver ”folkepensionist”. Hvem i SAU tør stå
frem og begrunde en så tåbelig dispotion/regel/bestemmelse. Den/de vedkommende har
”diskvalificeret” sig som egnede til at forsøge sig med at lovgive i et demokratisk land og burde
skamme sig derned hvor peberet gror.
Det er ekstremt kompliceret lovstof at forstå for alle, uanset om man er lægmand eller professor
ud i skatteret, men det er kun godt og positivt folketinget forsøger at rydde op i rodet. Der er
desværre for I politikere og embedsmænd lang vej endnu. Som måske en enkelt på borgen kan
fornemme, er der stof til en bog om demokratiets spillen fallit ift Pensionsbeskatningsloven.
Hvis læseren af dette notat finder, at min formulering er i en lidt direkte tone, beklager jeg, men
jeg føler at være groft forulempet af Danica Pension, og vil fortælle min historie fordi:  
Citat: "Jeg er kuns et menneske og jeg kan ikke andet".
Med venlig hilsen
Søren Jensen
PS. Jeg beklager for slåfejl og gtammatiske fjel i dette notat, men håber budskabet alligevel når
frem til den/de rette vedkommende i SAU, som kan, vil og tør berette om deres forudsætninger
og deres grundlag for at inføre en 30-dages regel. God fornøjelse.