Tak for det, formand, og tusind tak for modtagelsen af det her forslag. Vi skal nok finde ud af at få skrevet »early warning« på den korrekte måde. Man kunne jo skrive den danske oversættelse i parentes efterfølgende. Det kunne jo måske være det brede kompromis på sådan en fredag eftermiddag. Det tror jeg vi prøver at arbejde med i Skatteministeriet. Vi har haft større udfordringer, så det her tror jeg også godt vi kan klare. Men tak for inspirationen, hr. Dennis Flydtkjær, for det er fuldstændig rigtigt, at det er det, det handler om, altså en tidlig advarsel, som vi jo traditionelt, bredt har kunnet håndtere. Og det er jeg glad for at jeg også kan høre at vi kan igen. Så det finder vi ud af.
Jeg medgiver selvfølgelig, at det her lovforslag er meget omfangsrigt, og det er også meget, meget teknisk. Men det er jo klart, som det også er fremgået, at opfattelsen selvfølgelig er, at alle elementerne er ganske velbegrundede. Jeg synes også, det er værd at bemærke, som også hr. Dennis Flydtkjær var inde på, at når man kigger høringssvarene til lovforslaget igennem, er det relativt få kommentarer, der har været. Det skyldes formentlig også, at Skatteministeriet faktisk har været i meget, meget tæt dialog med pensionsbranchen om mange af forslagets centrale elementer. Men det er klart, at det selvfølgelig vil være vanskeligt også herfra og med den tid, jeg har, at kommentere på alle elementerne i forslaget, og der bistår vi selvfølgelig gerne i forbindelse med eventuelle tekniske spørgsmål i udvalgsbehandlingen.
Helt overordnet kan jeg dog sige, at de forskellige ændringer i lovforslaget jo selvfølgelig har forskellige formål. På et helt centralt punkt bidrager lovforslaget til meget smidigere regler for ændringer af pensionsindbetalinger. Som reglerne er nu, kan der gå lang tid og bruges mange ressourcer, før fejl faktisk kan rettes, sådan at pensionsindbetalingen populært sagt lander det rigtige sted. Lovforslaget gør det som sagt meget lettere at foretage de her ændringer. Det giver både ressourcebesparelser for pensionsinstitutterne, for den enkelte pensionsopsparer og selvfølgelig også for skatteforvaltningen.
Derudover vil lovforslaget lukke et hul i reglerne om pensionsinstitutters investeringer gennem såkaldte transparente enheder – det kan være et kommanditselskab. Hullet har muliggjort, at samme værditab kan fradrages to gange, hvilket selvsagt aldrig har været hensigten. Og så vil lovforslaget bidrage til en lempelige indfasning af det kommende forbud fra Finanstilsynet mod placering af unoterede aktier i børneopsparinger og på selvpensioneringskonti. Endelig sikres det, at der sker en rimelig beskatning af beløb, som tilbagebetales til pensionsinstitutter fra formueforvaltere, f.eks. i form af rabat på investeringsomkostninger. På den baggrund vil jeg nøjes med at knytte nogle få yderligere bemærkninger til en enkelt del af lovforslagets ændringer.
Det drejer sig om den ændring, som skal lukke et hul i reglerne om pensionsinstitutters investeringer gennem skattetransparente enheder, og som jeg kort omtalte før. Baggrunden er som sagt en early warning, en tidlig advarsel, fra skatteforvaltningen, som jo har konstateret, at pensionsinstitutter kan udnytte et hul i reglerne til at få dobbelt fradrag ved at skifte opgørelsesmetode. Der er ingen tvivl om, at det både ligger regeringen stærkt på sinde, men jo også traditionelt et bredt flertal i Folketinget stærkt på sinde, at sådanne huller lukkes hurtigt og effektivt. Derfor foreslås hullukningen at have virkning allerede fra fremsættelsesdagen, dvs. onsdag i sidste uge, så pensionsinstitutter, som har udnyttet skattehullet, ikke kan undgå den tilsigtede stramning ved at sælge aktiverne, mens Folketinget jo altså så behandler lovforslaget. Af samme grund er denne del af lovforslaget også først sendt i offentlig høring, da lovforslaget blev fremsat.
Forslaget indebærer først og fremmest, at de utilsigtede skattemæssige konsekvenser ved det her metodeskift ikke kan udnyttes i fremtiden. Derudover foreslås der også en overgangsregel for de pensionsinstitutter, der allerede har opnået en utilsigtet og ubeskattet fordel ved metodeskiftet. Den her overgangsregel indebærer bl.a., at en fremtidig afståelse af de pågældende aktiver udløser beskatning af den utilsigtede og ubeskattede fordel, som instituttet opnåede ved skiftet af metode i sin tid. Det mener regeringen kun er ret og rimeligt, altså at man jo ikke ved at skifte metode kan opnå fradrag for det samme tab to gange. Derfor er holdningen også fra regeringen, at det kan man i øvrigt heller ikke have en berettiget forventning om at have en ret til.
Som afslutning vil jeg selvfølgelig gerne takke for debatten her i dag. Indrømmet, det er et meget omfangsrigt forslag med mange også tekniske ændringer, men det plejer vi at kunne håndtere i udvalgsbehandlingen, og det håber jeg også vi kan den her gang. Og jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for at besvare spørgsmål i den anledning i folketingsudvalget. Så tak for den positive modtagelse af lovforslaget.