L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 74 Bilag 4, L 74 A Bilag 4, L 74 B Bilag 4
Offentligt

12. november 2021

SUHB

DI-2021-54717

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Høringssvar vedr. nyt element i lov om ændring af sømandsbeskatningslo-

ven og ligningsloven, Skatteministeriets j.nr. 2021–6621

Udkastet til lovforslag giver ikke DI anledning til særlige bemærkninger.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Fagleder for skattejura & international skat

*SAG*

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK-1402 København K

Sendt på mail til: [email protected], [email protected],

[email protected] og [email protected]

9. december 2020

Høringssvar om forslag til fastsættelse af defensive foranstaltnin-

ger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejuris-

diktioner (J.nr. 2020-4674)

Danske Rederier støtter initiativer, der har til hensigt at værne mod skat-

teunddragelse og skatteundgåelse. Som Danmarks største eksporter-

hverv påvirkes de danske rederier af lovforslaget om skattesanktioner

mod landene på EU's sortliste, hvorfor det indledningsvist skal beklages,

at Danske Rederier ikke fremgår af høringslisten. Dertil har Danske Re-

derier følgende kommentarer.

Danske Rederier kvitterer for Skatteministeriets bemærkninger (§ 1)

vedr. undtagelse for rederier, der anvender tonnageskattelovens regler:

•

Det bemærkes, at skattepligtige, der som udgangspunkt vil være

omfattet af den foreslåede bestemmelse, ikke vil blive påvirket af

forslaget, i det omfang de opgør deres indkomst efter regler, som

indebærer, at betalinger ikke påvirker indkomstopgørelsen. Det vil

være relevant for virksomheder, der er omfattet af opregningen af

de skattepligtige i den foreslåede bestemmelse, i det omfang så-

danne skattepligtige anvender tonnageskattelovens regler.

Det er imidlertid ikke alle danske rederier, der er omfattet af tonnageskat-

teloven. Flere rederier opgør således skattepligtig indkomst efter de al-

mindelige regler for selskabsbeskatning.

Udfordring for normal praksis i international søfart

Af EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU’s

sortliste) er det for søfarten væsentligt at fremhæve Panama. Panama er

et centralt bunkering hub grundet kanalens funktion som væsentlig infra-

struktur i verdenshandlen med ca. 14.000 gennemsejlinger årligt samt

knudepunkt for den transatlantiske handel og handlen mellem Nord- og

1/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Sydamerika. Det er væsentligt, at bunkering, forsyning af olie til skibe der

passerer gennem kanalen, kan foretages uden unødvendig afvigelse fra

sejlruten. Denne aktivitet vil ikke blive hverken mindre eller større uanset

lovforslagets defensive foranstaltninger, da de logistiske fordele ved le-

verance af olie ved Panama-kanalen er så store, at bunkering ikke vil

blive flyttet til andre lande.

Selve kanalens funktion som infrastruktur i verdenshandlen udgør en klar

forskel i forhold til EU’s sortlistes øvrige jurisdiktioner. I benyttelsen af

Panamakanalen knyttes væsentlig aktivitet op på kanalen. Begrundet i

forretningsmæssige hensyn er det normal praksis, at rederier forsyner

egne handelsskibe med olie i Panama, mens de afventer passage gen-

nem kanalen. Det kræver en licens fra staten Panama for at etablere sig

som leverandør gennem et lokalt selskab, hvilket udgør en væsentlig

økonomisk tilstedeværelse. En såkaldt substansbetragtning.

Denne form for interesseforbundne transaktioner mellem det lokale sel-

skab til moderselskabet i Danmark er ikke udelukkende en markeds-

standard i Panama. Relevansen i forhold til lovforslaget er, at Skattemi-

nisteriet foreslår, at personer og selskaber mv. som udgangspunkt:

•

ikke skal kunne fradrage betalinger til interesseforbundne modta-

gere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af

de sortlistede lande, og

•

ikke på anden vis kan lade sådanne betalinger indgå ved opgørel-

sen af skattepligtig indkomst.

Eksemplificering af konsekvens for dansk søfart

For at tydeliggøre konsekvenserne af lovgivningen opstilles eksempler

på interesseforbunden transaktion omkring bunkering i Panama under

gældende regelsæt og under lovforslagets ændrede regelsæt.

2/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel 1: En typisk bunkering transaktion i forbindelse med en leve-

rance i Panama under gældende regelsæt.

1) Den globale kunde anmoder den danske oliehandler om et tilbud

på olie til levering ved Panamakanalen.

2) Den danske oliehandler kontakter sit lokale selskab i Panama

som forestår indkøb hos den lokale terminal samt arrangerer leve-

ring til kundens skib.

3) Det danske selskab køber olien af det lokale koncerninterne sel-

skab og sælger det til den eksterne kunde.

Det danske selskab tjener USD 25.000 på transaktionen som be-

skattes i Danmark efter almindelige selskabsskatteregler.

3/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel 2: De økonomiske konsekvenser af lovforslagets defensive

foranstaltninger i forbindelse med en bunkering leverance i Panama.

1) Den globale kunde anmoder den danske oliehandler om et tilbud

på olie til levering ved Panamakanalen.

2) Den danske oliehandler kontakter sit lokale selskab i Panama

som forestår indkøb hos den lokale terminal samt arrangerer leve-

ring til kundens skib.

3) Det danske selskab køber olien af det lokale koncerninterne sel-

skab og sælger det til den eksterne kunde.

Det danske selskab tjener USD 25.000 på transaktionen.

4) Grundet de defensive foranstaltninger kan det danske selskab ik-

ke fradrage omkostningen for indkøbet af olien, og derfor vil det

danske selskab blive beskattet af USD 1.050.000, selvom selska-

bets fortjeneste kun beløber sig til USD 25.000. Det resulterer i en

skattebetaling, der langt overstiger fortjenesten ved handlen.

Lovforslaget rammer virksomheden og ikke landet

Det angives, at Skatteministeriets formål med lovforslaget er at ramme

lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, herun-

der Panama og derved presse landene til at efterleve de internationale

standarder omkring skattemæssig transparens. Når det kommer til aktivi-

teterne i Panamakanalen, så vil disse aktiviteter imidlertid ikke ophøre,

4/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

grundet Panamas funktion som et maritimt knudepunkt for den internati-

onale handel. I stedet vil aktiviteterne blot foregå udenom Danmark

fremadrettet, hvorved den danske stat påfører sig selv et tab af provenu

og økonomisk aktivitet, mens aktiviteterne i Panamakanalen fortsætter.

Set fra et kommercielt perspektiv, så kan den del af aktiviteten, der fore-

går i Panama, næppe erstattes andetsteds, hvorimod den del af transak-

tionsaktiviteterne, der i eksemplet foregår i Danmark, ikke har nogen

særlig fysisk tilknytning til Danmark.

Fokus i defensive foranstaltninger bør generelt rettes mod gennem-

strømningsenheder, men som ovenstående eksempel viser rammer lov-

forslaget substansselskaber med væsentlig økonomisk tilstedeværelse,

uden at det påvirker staten Panama. Når godtgørelsen for reel forretning

ikke er nok, og når de defensive foranstaltninger i Panamas tilfælde ikke

ændrer på handelstrafikken, så er virksomhederne enten nødt til at lukke

bestemte forretningsaktiviteter eller til at omstrukturere forretningen til

udlandet, hvilket i begge tilfælde vil betyde tab af danske arbejdspladser

og tab af skatteprovenu i Danmark.

En undtagelse af markedsstandarden for interesseforbundne transaktio-

ner kan sikre denne substansaktivitet. Et forslag kunne være:

•

Rederiet og leverandører til rederiet, fx oliehandlere eller skibs-

provianteringshandlere, skal med en følgeseddel kunne dokumen-

tere, at varen er overført og leveret om bord på et skib i Panama

for at kunne undtages.

Ved at kræve dokumentation i form af en følgeseddel på det indkøbte og

leverede produkt, vil Skatteministeriet sikre, at transaktionen har den

nødvendige substans og fysisk tilknytning til Panama-kanalen, hvorved

Skatteministeriet kunne undgå at påvirke danske arbejdspladser indenfor

forsyning til den globale maritime industri.

Derudover er den forslåede forcerede ikrafttrædelse af loven den 1. juli

2021 en udfordring i forhold til de forretningsmæssige, juridiske konse-

kvenser af lovforslaget.

Myndighedsressourcer og retssikkerhed

Danske Rederier støtter – som allerede nævnt – tiltag der har til hensigt

at værne mod skatteunddragelse. Der henvises i den forbindelse til, at

5/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

det særlige for nærværende lovforslag er, at:

”Formålet hermed er at ind-

føre lovgivningsmæssige foranstaltninger, der i forhold til de lande, der

indgår på EU’s sortliste over skattely, vil være et væsentligt, yderligere

incitament til at ændre deres nationale skattelovgivning og -praksis, så-

ledes at de efterlever de kriterier, EU anvender ved udarbejdelsen af

sortlisten.”

Formålet er dermed ikke at ramme skatteydere. EU’s sortliste har til hen-

sigt at skabe klarhed over hvilke stater, der ikke lever op til de krav om

transparens etc., som er påkrævet fra EU’s side, ligesom formålet er at

motivere staterne til at rette ind efter EU’s kriterier. Det er således muligt

for staterne at blive fjernet fra listen igen, hvilket der også er eksempler

på. Panama er tilmed et eksempel på en stat, der har været på listen,

blev fjernet igen for derefter at blive tilføjet igen.

EU’s sortliste er dermed et øjebliksbillede, der reflekterer staters skatte-

regler og -forvaltning sammenholdt med de krav, der stilles fra EU’s side.

Både efterlevelsen og kravene er dog foranderlige, hvorfor billedet aldrig

vil være endeligt.

På den baggrund forekommer det overilet at ophæve dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster og fratage danske virksomheder fradragsmulighe-

der til de pågældende stater baseret på den nyeste opdatering af EU’s

sortliste. En ophævelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster bør kun

ske baseret på en konkret vurdering af de foreliggende grunde og de

forventede konsekvenser. EU’s sortliste opdateres to gange årligt, hvor-

for det teoretisk set er muligt, at ”Stat X”, med hvilken Danmark har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan være udeladt af listen, for derefter

et halvt år senere at fremgå af listen, for efterfølgende at rette ind og bli-

ve fjernet fra listen igen ved den næste opdatering yderligere et halvt år

senere. En konkret vurdering er derfor afgørende, og der henstilles til, at

det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at forslag om ophævel-

se af dobbeltbeskatningsoverenskomster, baseret på defensive foran-

staltninger, kun fremsættes baseret på en konkret vurdering og en offent-

lig høring.

Henset til de anvendte ressourcer, der umiddelbart anvendes i Skattemi-

nisteriets Departement til at opnå diplomatisk kontakt og forhandle dob-

beltbeskatningsoverenskomster på vegne af Danmark, da forekommer

det respektløst overfor det arbejde og de ressourcer, der anvendes hertil,

hvis der ikke skal mere til, før Danmark som stat ophæver en sådan afta-

le. Derfor bør det utvetydigt fremgå af lovbemærkningerne, at der er krav

6/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

om en konkret vurdering forud for ophævelse. For nuværende er der tale

om ophævelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og

Tobago, hvorom der allerede er fremsat lovforslag. Det er ikke muligt at

forudse hvor mange flere ophævelser, der kan blive tale om.

I tillæg skal det tilføjes, at lovforslaget i sin nuværende form stiller dan-

ske virksomheder uden reel retssikkerhed for, at de aftaler og forret-

ningsmæssige foranstaltninger de har, og indgår i fremtiden, ikke pludse-

lig medfører, at de ikke kan opnå fradrag for omkostninger, fordi disse

skal betales til en stat, som er blevet tilføjet EU’s sortliste efter, at de for-

retningsmæssige foranstaltninger er på plads.

Det er ærgerligt, at visse dele af lovforslaget kan læses i retning af en

opfattelse af, at danske virksomheder kun handler med juridiske enheder

i bestemte stater af skattemæssige årsager. Som et eksempel fra den

maritime sektor på at dette ikke er tilfældet, da henvises til eksemplet

ovenfor vedrørende Panama.

Følgende fremgår af lovforslagets bemærkninger:

”Det bemærkes, at den væsentlige forøgelse af skattebetalingen her i

landet, der vil være en konsekvens af de regler, der foreslås, må forven-

tes i meget betydeligt omfang at afholde danske virksomheder og privat-

personer fra at deltage i transaktioner, der involverer fysiske eller juridi-

ske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i

lande på EU’s sortliste.”

Dette kan antageligvis blive korrekt over tid, hvis ikke staterne retter ind i

mellemtiden. Imidlertid forbigås de eksisterende forpligtelser og den for-

retningsmæssige tilstedeværelse som danske virksomheder har i de be-

rørte stater. Forpligtelser og tilstedeværelse, som ikke blot kan ændres

fra den ene dag til den anden.

Slutteligt bemærkes det, at lovforslaget desværre ikke viser megen poli-

tisk tillid til det ellers gennemarbejdede net af skattemæssige værnsreg-

ler, der allerede er på plads i Danmark. Således fremgår det af lovforsla-

gets bemærkninger, at ”Der

er allerede i dansk lovgivning robuste CFC-

regler.”

De danske CFC regler er allerede nok til at opfylde de danske

forpligtelser som det ene påkrævede tiltag (ud af fire valgmuligheder),

som EU-rådet har opnået enighed om. Alligevel foreslås det med nær-

værende forslag at indføre yderligere to tiltag i dansk lovgivning. Fra

dansk side går man dermed udover det nødvendige. Overimplemente-

ring af EU regulering er ikke ukendt i dansk skattelovgivning. Glædeligt

7/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

ville det dog være, hvis man fra dansk side fremhævede at tilstrækkelig

dansk lovgivning allerede var på plads forud for Rådsbeslutningen, i ste-

det for symbolsk at indføre yderligere lovgivning til skade for erhvervsli-

vet.

Danske Rederier henstiller hermed venligst til, at proportionaliteten af

lovforslaget generelt genovervejes. Eksempelvis kunne det overvejes om

stater skal have fremgået af EU’s sortliste i minimum et til to år før, re-

striktionerne vedrørende den pågældende stat træder i kraft. På den

måde giver Skatteministeriet fra dansk side, de pågældende stater mu-

lighed for at rette op. Dertil – ikke mindst – giver Skatteministeriet de

danske virksomheder mulighed for at iagttage juridiske såvel som forret-

ningsmæssige interesser mere hensigtsmæssigt.

Der henvises afslutningsvis til Danske Rederiers høringssvar om udkast

til forslag til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad

og Tobago (j.nr. 2020-8152).

Danske Rederier står til rådighed for yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Bjarne Løf Henriksen

Chefkonsulent

Danske Rederier

8/8

L 74b - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

8. november 2021

Særskilt høring – nyt element i lov om ændring af

sømandsbeskatningsloven og ligningsloven (Tilpasning af

sømandsfradragsordningen til EU-retten m.v., bedre vilkår ved

anvendelse af refusionsordningen for sandsugere og ændring af listen

over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)

Skatteministeriet har den 15. oktober fremsendt ovenstående forslag til lov.

FSR – danske revisorer har læst lovforslaget og har ikke nogen bemærkninger til det

nye element om ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive

foranstaltninger.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattechef