Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af sømandsbeskatningsloven og ligningsloven. (Tilpasning af sømandsfradragsordningen m.v. til EU-retten, bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere og ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Alexander Grandt.

Tak for ordet, formand. Baggrunden for det lovforslag, vi nu skal behandle, er, at sømandsfradragsordningen har karakter af statsstøtte, og i den sammenhæng skal den godkendes af Kommissionen – jeg mener, at det er hvert tiende år. Det stiller nogle vigtige krav til, hvordan vi på den ene side støtter en maritim sektor og på den anden side efterlever de krav, som Kommissionen kan have til ordningen.

Den maritime sektor er generelt udsat for stor international konkurrence, og det er derfor vigtigt at have nogle skatteordninger, der indebærer, at en statsstøtte kan opretholdes og udformes så optimalt som overhovedet muligt. Derfor foreslås det for det første, at søfolk, der arbejder om bord på fartøjer, som regelmæssigt sejler med passagerer mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, skal være statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat for at være berettiget til sømandsfradrag. Så forslås det for det andet, at regelmæssig passagersejlads til havne i EØS-medlemsstater sidestilles med sådanne sejladser til havne i EU's medlemsstater – og ikke tredjelande, som tilfældet er i dag.

For det tredje foreslås en række ændringer af refusionsordningen for sandsugere, som har til formål at give rederier, der udøver virksomhed med sandsugere, bedre vilkår i Danmark. Det har i den forbindelse været vigtigt for regeringen, at refusionsordningen ikke blev indskrænket ved den seneste statsstøttegodkendelse, og derfor bringes støtten efter ordningen op på et niveau, der på mange måder tilsvarer det tidligere støtteniveau, for det skal fortsat være attraktivt for sandsugerrederier at drive deres virksomhed fra Danmark.

Endelig handler den sidste del af lovforslaget om at ændre listen over lande på EU's sortliste over skattelylande. På den måde sikres det, at listen tager højde for de ændringer, der er foretaget i Rådet. Det drejer sig bl.a. om tre lande, nemlig Anguilla, Dominica og Seychellerne, som er blevet fjernet fra listen. Derudover er Trinidad og Tobago kommet på listen.

Lovforslaget forventes umiddelbart at medføre et mindreprovenu på 19 mio. kr. i 2022 og frem.

Opsummeret kan Socialdemokratiet støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at det kan Radikale Venstre også.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Ordføreren har fuldstændig ret i, at der konkret her i lovforslaget er tale om en statsstøtteordning, én blandt mange statsstøtteordninger på det her område, altså i forhold til rederierne. Jeg vil bare høre sådan helt generelt: Hvad mener ordføreren om det forhold, at vi her har at gøre med en branche, som egentlig har en ganske fin indtjening og har haft det igennem mange år, men hvor det nu i 2021 og forventelig også i 2022 – og måske endda flere år frem – jo rent faktisk eksploderer, altså hvor indtjeningen i rederierne eksploderer? Kan man sådan med rimelighed blive ved med at sige, at skatteyderne skal holde hånden under en rederibranche, som faktisk tjener kassen, for at sige det rent ud?

Ordføreren.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at vi jo i hvert fald er nødt til at forholde os til, hvordan de globale vilkår ser ud for rederierne, og at der i andre lande også er en lang række støtteordninger til rederierne, og derfor ville det være ærgerligt at sende en masse dansk arbejdskraft ud af landet. Og derudover vil jeg sige, at det ikke kun er til det enkelte rederi – det er støtte til en hel branche.

Så ja, der kan være rederier, som tjener penge; der kan også være rederier, der enten nu eller i fremtiden vil have endnu mere brug for sådan en ordning. Så det er vores opfattelse, at i kraft af at der er de her former for vilkår rundtomkring i verden, så kan vi ikke tåle i Danmark bare at afskaffe det hos os.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jo den sædvanlige argumentation. Den er bestemt ikke ny. Og det er jo den sædvanlige argumentation, der handler om dansk arbejdskraft og om at bevare dansk arbejdskraft. Men det er jo en kendsgerning, at der ikke er meget dansk arbejdskraft tilbage hos mange rederier, især ikke hos dem, der er DIS-flagede. Og det er jo også blevet bestridt – flere gange, men altså helt tilbage i 00'erne – af de økonomiske vismænd, at det ville have nogen særlig stor samfundsøkonomisk betydning, hvis man f.eks. fladede det ud. Så det er jo en argumentation, som ikke holder, når det kommer til stykket. Men jeg ved godt, at det er den gængse argumentation.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om den ikke holder. Altså, der bliver jo tjent penge i den her branche. Jeg synes, det ville være yderst ærgerligt at sende det til andre lande, når vi har mulighed for at sikre, at vi også i fremtiden har en ordentlig maritim sektor. Det bakker Socialdemokratiet op om. Hvis hele verden kunne blive enige om, at man ikke længere på verdensplan giver støtteordninger til rederier, så ville man jo have noget, der mere ligner et frit marked, og så kunne man selvfølgelig genoverveje det her. Men det ser jeg ikke for mig at vi står over for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører, så nu er det Venstres ordfører. Hr. Kim Valentin, værsgo.

Tak for ordet. Danmark er jo en søfartsnation. Med lovforslaget sikrer vi, at nogle af de etablerede skatteordninger, der indeholder statsstøtte til den maritime sektor, kan opretholdes og udformes bedst muligt inden for rammerne af EU-retten, herunder EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Med lovforslaget foreslås en tilpasning af søfradragsordningen, der skal sikre, at ordningen kan statsstøttegodkendes og videreføres i overensstemmelse med EU-retten. I forslaget ligger et krav om, at søfolk, der arbejder på fartøjer, som sejler i regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU- eller EØS-medlemsstater, alene vil kunne få sømandsfradrag, hvis søfolkene er statsborgere i en EU- eller EØS-medlemsstat; på samme måde som det gælder for Danske Rederier, har jeg noteret, fremadrettet med virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes den 1. januar 2022 og derefter. Det er en vigtig del af det her.

Det er en mindre indgribende implementering, end der tidligere var lagt op til, og i øvrigt mere rimeligt i forhold til Europa-Kommissionens anførte betingelse for godkendelse. Forslaget indeholder ændringer af refusionsordningen for sandsugere. Ændringen kompenserer for, at ordningen blev indskrænket i forbindelse med den seneste statsstøttegodkendelse – det er positivt. For Venstre er det vigtigt, at også sandsugervirksomheder har gode vilkår for at drive virksomhed fra Danmark.

Danske rederier, shipping, maritime virksomheder og danske havne er sværvægtere i dansk økonomi. I 2019 omsatte branchen for ikke mindre end 412 mia. kr., og hver dag beskæftiger det blå, maritime Danmark omkring 60.000 personer. Det skal vi give gode vilkår for at fortsætte med at skabe værdi og vækst for sig selv og for Danmark. Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag indeholder flere forskellige elementer, som jeg vil nævne i den rækkefølge, de står i lovforslaget. Det første er en tilpasning af sømandsfradragsordningen til EU-retten, som er en ændring, vi støtter – den er af lidt mere teknisk karakter. Så er der den anden del, som handler om tilpasning af krav om statsborgerskab i sømandsbeskatningsloven for de personer, som typisk kommer fra Storbritannien. Det er en aftale, man har lavet, efter at Storbritannien er gået ud af EU, så man har sikret, at de skibe, der sejler mellem England og Danmark f.eks., trods alt stadig væk kan køre med den her ordning. Det støtter vi også.

Så er der det tredje punkt, som er om bedre vilkår for anvendelse af refusionsordningen for sandsugere. Der er det vigtigt, at man lige har historikken med, for det er jo kun ganske få år siden, i 2019, som jeg husker det, at man forringede vilkårene for den præcis samme branche. Dengang advarede branchen, og det gjorde Dansk Folkeparti sådan set også – begge var imod – mod, at man lavede den forringelse, for det gav dårligere vilkår for de danske skibe, end det gjorde for skibe, der var indregistreret i f.eks. Holland, for Holland havde en mere lempelig ordning, og de holdt sig inden for EU-reglerne. Så allerede dengang gjorde vi opmærksom på, at det var lidt spøjst, at man så et behov for at forringe den danske del, når den hollandske trods alt var inden for reglerne.

Allerede dengang blev der sagt, at det ville give en kæmpe konkurrencemæssig ulempe for de danske skibe, det ville koste arbejdspladser. Dengang blev det så afvist både af regeringen, men sådan set også af et stort flertal i Folketinget, for vi stillede faktisk ændringsforslag – nr. 10, helt specifikt – hvor det kun var Nye Borgerlige, der stemte for Dansk Folkepartis ændringsforslag. Resten af Folketinget stemte imod.

Nu er man så kommet på andre tanker, og det er jo sådan set positivt nok. Nu er man så blevet enig i, at det er uholdbart, at der er lempeligere regler i andre EU-lande, end der er i Danmark, og derfor vil man så sjovt nok rulle tilbage til det, som vi faktisk præcis foreslog for et par år siden, og som branchen selv gjorde opmærksom på – men bedre sent end aldrig. Men det er jo trods alt, synes jeg, ærgerligt for branchen, at man skulle igennem de her år med dårligere konkurrenceregler, end der har været i andre EU-lande. Så vi støtter selvfølgelig, at man kommer tilbage til det, som vi selv kæmpede for i 2019, og er glade for, at regeringen så trods alt også er kommet med på, at det var en fejl, at man gjorde det dengang.

Sjovt nok siger man i øvrigt i lovforslaget, at det faktisk aldrig var intentionen for regeringen at forringe vilkårene for den her branche, selv om branchen jo selv sagde, at det var det, man gjorde. Nu har man så fundet ud af, at det sådan set var rigtigt, at det, man gjorde dengang, det, man fik foreslået, måske ikke lige var det bedste, så det er jo positivt nok.

Så er der et sidste element i lovforslaget, som er en ændring af listen over lande, som er omfattet af defensive foranstaltninger – jeg tror mere, man kender dem som sortlistelande, altså lande, som er attraktive at placere sine penge i eller at have en virksomhed i for at undgå at betale skat. Der er nogle ændringer på den liste. Der er nogle lande, der ryger af, og nogle, der ryger på, og det støtter vi også. Det er jo egentlig ikke en liste, der er administreret af os, men jeg synes, det er godt, den er der. Så den del støtter vi. Så samlet set støtter vi lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så er det hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det lovforslag, vi behandler her, er lidt et »alt godt fra havet-forslag«. Men det er heller ikke kun godt fra havet, der ligger i det; det indeholder også gode og nødvendige opstramninger af dansk skattelovgivning til søs. Dem bakker SF varmt op om. Og så indeholder det tvivlsomme tiltag, der forgylder råstofudvinding på havbunden og forbedrer vilkårene for lande med problematiske skatteforhold.

I den gode ende af spektret har vi nogle mindre ændringer af sømandsfradragsordningen, der sikrer, at ordningen kan køre videre i tråd med gældende EU-lovgivning, og at den stadig kan få statsstøtte af Kommissionen. Vi har også en tilpasning af sømandsbeskatningslovgivningen, der sikrer skattemæssige rettigheder til briter i en virkelighed, hvor Storbritannien ikke længere er en del af EU. Begge de forslag er udtryk for fine og nødvendige lovændringer, som SF gerne lægger stemmer til.

I den mindre gode afdeling har vi en lovændring, der øger fradraget til sandsugerrederier med omkring 20 mio. kr. om året, og det ser vi kritisk på i SF. For det første er råstofudvinding på havbunden en meget lidt bæredygtig industri, som vi i SF ikke har lyst til at forgylde mere end højst nødvendigt – især ikke, når Danmark er meget langt fra at nå det erklærede mål om at udlægge 10 pct. af vores havareal til strengt beskyttet natur. For det andet savner vi reel dokumentation for, at branchen skulle være hårdt konkurrenceudsat. Ministeren skriver i lovforslaget, at det er for at sikre – og nu citerer jeg – »at det fortsat er attraktivt for sandsugerrederier at drive virksomhed i Danmark«, men nævner ikke noget om, hvordan man er landet på at forgylde branchen med lige netop 20 mio. kr.

Sidst, men ikke mindst, indeholder det her »alt godt fra havet-forslag« nogle opdateringer af Danmarks sanktioner mod lande på EU's skattelyliste. EU vurderer, at flere lande nu simpelt hen har sat så godt ind mod skattely, at de skal af sortlisten, men i SF mener vi, at EU's sortliste er for kort og ikke for lang. Vi mener også, at vi skal gøre mere og ikke mindre i Danmark for at sætte ind mod skattely sådan helt generelt.

Man kan sagtens sige, at debatten i dag om det her bunkeforslag måske ikke er den mest relevante debat, hvis vi skal diskutere hele Danmarks indsats mod skattely, men når man tager lande af skattelylisten uden samtidig at lave en plan for, hvordan vi kan tage kampen op mod skattelylandene generelt, så er det i hvert fald et punkt mere ved lovforslaget, der gør, at SF har lidt svært ved at se os selv i det. Vi er stadig lidt uafklaret om, hvad vi har tænkt os at stemme ved tredjebehandlingen, men vi ser frem til de yderligere forhandlinger om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Carl Valentin, så den næste ordfører er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Enhedslisten har det – det tror jeg er bekendt – meget stramt med al den statsstøtte, som florerer i rederibranchen. Ikke mindre end fire ordninger er der tale om. Der er DIS-ordningen, tonnageskatten, sømandsfradraget, som vi behandler her – eller i hvert fald en del af det – og refusionsordningen for sandsugere. Det er fire ordninger, som skal holde hånden under en branche, som vi faktisk synes klarer sig vældig godt i forvejen.

Vi undrer os over, at en branche, som gennemgående tjener godt, til stadighed i den grad skal understøttes af skatteydere i det her land. Alene DIS-ordningen og tonnageskatten koster den danske stat 2 mia. kr. om året i statsstøtte. Og helt grotesk bliver det jo så efter vores mening, når man ser på den indtjening, som rederierne står over for i år og næste år og måske også i årene fremover. Mærsk har lige meddelt, at de har en indtjening for tredje kvartal i år – for bare ét kvartal – på 35 mia. kr. efter skat, og at man har en forventet indtjening på over 100 mia. kr., formentlig i nærheden af 120, 150 mia. kr., for hele 2021. Vi synes, det er vildt, at man bliver ved med at opretholde en så omfattende statsstøtte til en branche, som tjener så godt.

Når man ser på selve lovforslaget, kan vi såmænd godt støtte kravet om, at de søfarende har statsborgerskab i et EU- eller EØS-land. Det er klart, at det betyder, at beskæftigelsen på de pågældende passagerskibe, som der jo er tale om, vil rette sig mod søfolk fra de her lande, altså herunder Danmark. Det er jo fornuftigt nok. Det er også fornuftigt nok at ligestille EU- og EØS-havne med hensyn til sømandsfradraget. Det får jo som konsekvens, at dem, som sejler på Norgesruten, ikke længere kan få det store sømandsfradrag, og alt andet lige betyder det jo så faktisk mindre statsstøtte. Men som der også står i bemærkningerne, er det godt nok så lille et beløb, at det ikke er nævneværdigt. Vi synes også, det er fint, at UK-statsborgere sidestilles med statsborgere fra EU-lande. Så langt, så godt.

Men hvad vi ikke bryder os om, er, at man nu tilbageruller de opstramninger af refusionsordningen for sandsugere, som jo tidligere er vedtaget, i øvrigt på krav fra EU, og jeg er da meget enig med ordføreren for Dansk Folkeparti i, at det jo er en sjov spillen frem og tilbage, så det på det ene tidspunkt er EU's krav, der gælder, og så på det andet tidspunkt kan det alligevel godt lade sig gøre. Refusionsbeløbet udgjorde i 2020 30 mio. kr., og til sammenligning var det i 2019 60 mio. kr. Man mener selvfølgelig, at beløbet er påvirket af corona, altså de færre aktiviteter som følge af corona, men der er alligevel ingen, der skal bilde mig ind, at beløb i den størrelsesorden, hvad enten det er 30 mio. kr. eller 60 mio. kr. eller for den sags skyld lidt mere, har afgørende betydning for konkurrenceevnen i forhold til udenlandske rederier på det her område, altså med hensyn til sandsugning.

Sluttelig mener vi så, hvad angår spørgsmålet om sortlisten og at putte Trinidad og Tobago på sortlisten, fordi man ophæver dobbeltbeskatningsaftalen med det pågældende land og samtidig fjerner tre andre lande, at det har vi ikke ret mange kommentarer til. Vi synes jo i forvejen – det er ikke ubekendt – at EU's sortliste med hensyn til skattelylande er en ren joke. Altså, der er jo ingen af de store skattelylande, der optræder på den liste – og slet ikke Irland, Holland, Malta blandt EU's medlemslande og Schweiz i Europa optræder på den her liste. Og så længe man ikke har de rigtig store skattelylande med, så kan man da godt tage Trinidad og Tobago med; det synes jeg da sikkert er fornuftigt nok. Jeg har ikke så meget kendskab til, hvor mange der benytter sig af skattely i Trinidad og Tobago, og det samme gælder de lande, man fjerner. Jeg synes også, vi har behov for en langt, langt mere omfattende og bred diskussion og analyse af indsatsen over for skattely.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Henning Hyllested. Og så er vi nået til skatteministeren.

Tak for det, formand. Og tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som det allerede har været fremme, handler en stor del af lovforslaget om nogle af de, kan man roligt sige, særlige skatteregler, der gælder for søfolk og rederivirksomheder. Det er jo velkendt, at den maritime sektor er i hård international konkurrence, og det er også baggrunden for, at en række lande, herunder Danmark, har valgt at indføre særlige skatteregler for rederivirksomhederne. De økonomiske rammevilkår, som reglerne medfører, er afgørende for de tusindvis af arbejdspladser, som der dagligt er inden for rederierne. Det er afgørende for, at Danmark kan være et attraktivt land også for rederier at drive virksomhed i og forhåbentlig skabe flere arbejdspladser i. Vi lægger fra regeringens side derfor stor vægt på, at dansk erhvervsliv selvfølgelig har gode rammevilkår, og når det går godt for vores virksomheder, ja, så er virkeligheden jo den, at så går det også godt for Danmark. Derfor er formålet med lovforslaget først og fremmest at sikre, at nogle af de her støtteordninger, som jeg omtalte før, der indebærer statsstøtte til den maritime sektor, kan opretholdes og udformes på den bedst mulige måde, populært sagt. For det er netop sådan, at EU-retten sætter nogle rammer i relation til det, som det hele handler om her, altså statsstøtte.

Kommissionen skal derfor også som udgangspunkt godkende statsstøtteordningerne. I den sammenhæng oplever vi derfor, at vi må balancere behovet for støtte til erhvervet over for de krav, som Kommissionen kan stille til udformningen af ordningerne. Den eksisterende godkendelse af sømandsfradragsordningen udløber jo så her ved årsskiftet. I forbindelse med genanmeldelsen har Kommissionen stillet visse betingelser for at kunne godkende sømandsfradraget på ny. Det overordnede formål med den her del af lovforslaget, der omhandler sømandsfradraget, er jo så at sikre, at ordningen er i overensstemmelse med EU-retten, og dermed kan reglerne om sømandsfradraget videreføres til 2031. Der er tale om relativt begrænsede justeringer, og det er regeringens klare holdning, at det at videreføre ordningen med disse ændringer er bedre end alternativet, som indebærer, at der jo så slet ikke ville være et sømandsfradrag.

Øvelsen med at justere støtteordningerne på baggrund af krav fra Europa-Kommissionen er jo heller ikke ny. For 2 år siden stod jeg her på talerstolen og præsenterede et lovforslag med en række ændringer, som reducerede støtten efter refusionsordningen for sandsugere, der som sagt også er en del af lovforslaget, og som man kunne høre dengang, var det selvsagt ikke et forslag, som var populært hos branchen. Det var heller ikke et forslag, som regeringen selv havde ønsket sig, og derfor lovede jeg dengang, at jeg ville undersøge mulighederne for at forbedre ordningen. Derfor er jeg glad for at stå her i dag, hvor vi taler om et nyt forslag, der skal bringe støtten tilbage på et niveau, der svarer til det tidligere. Det skal ske ved at hæve refusionssatsen, ved at ændre reglerne for, hvilke søtransportaktiviteter der er refusionsberettigede, og ved at indføre en mere lempelig fortolkning af det såkaldte 50-procentskrav.

Der er, kan man roligt sige, gået et stort arbejde forud for den konkrete udformning af ændringerne. Og selv om ændringerne ikke er godkendt af Europa-Kommissionen endnu, er det forventningen, at ændringerne vil kunne godkendes. Det står jeg fast på, og det er det, der vil blive arbejdet for. Det er min forhåbning, at ændringerne her vil være med til ikke bare at fastholde, men også at tiltrække sandsugerfartøjer under dansk flag, og det vil bidrage til at skabe vækst og sikre arbejdspladser hos rederierne og de tilknyttede erhverv.

Det sidste element i lovforslaget vedrører jo så de skattesanktioner, altså de såkaldte defensive foranstaltninger, som de også omtales som, der tidligere i år er blevet indført imod landene på EU's sortliste over skattelylande. Der er tale om ændringer af, hvilke lande der så skal være omfattet af de her skattesanktioner. I starten af oktober måned er der sket en revidering af EU's sortliste, hvor tre lande som sagt er blevet fjernet fra listen, bl.a. Seychellerne, og de tre lande er blevet fjernet fra sortlisten, fordi de har gjort fremskridt ved implementeringen af OECD-standarden for informationsudveksling, som er det centrale her. Da de så ikke længere optræder på sortlisten, skal de defensive foranstaltninger jo så selvfølgelig heller ikke længere finde anvendelse, og det sikres med lovforslaget.

Siden indførelsen af de her defensive foranstaltninger har Danmark – som det også har været fremme – desuden ophævet vores dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad og Tobago, fordi landet optræder på EU's sortliste. Nu, hvor overenskomsten er ophævet, kan de defensive foranstaltninger også indføres imod Trinidad og Tobago. Ændringerne skal jo ikke blot sikre, at de defensive foranstaltninger over for skattely, som er meget vigtige instrumenter i kampen mod landene på EU's sortliste, omfatter de lande, som faktisk også optræder på sortlisten.

Tilbage er der kun at sige tak for en god debat. Det er vigtige emner, som både handler om dansk beskæftigelse, danske arbejdspladser og en bedre fælles indsats over for lande, som vi betragter som nogle, der eksempelvis er skattelylande.

Debatten er ikke helt slut. Hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Mener ministeren virkelig, at et beløb på 60 mio. kr., som var refusionsbeløbet for sandsugere i 2019, har, som ministeren selv sagde, afgørende betydning for, hvor sådan et rederi med sandsugere placerer sine aktiviteter?

Ministeren.

Det kan det meget vel have. Det kan jo ikke afvises. Det er selvfølgelig de samlede konkurrencebetingelser, som ethvert erhverv ser på, når det skal investere. Men man kan bestemt ikke afvise, at det vil have en afgørende betydning for den enkelte investering.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, men min pointe er selvfølgelig, at det her er statsstøtte, ikke? Her giver vi statsstøtte til en branche, rederibranchen, som efter min bedste overbevisning ikke behøver det for at sige det rent ud – det er vi uenige om, det ved jeg godt – men vi giver også statsstøtte i en størrelsesorden, som igen efter min mening ikke har den afgørende betydning, som skatteministeren påstår. Altså, det er jo det, der er min pointe. Hvorfor pokker skal vi blive ved med det, når det nu er det, vi taler om? Altså, det er så minimale beløb, at det ikke har afgørende betydning for, hvor et rederi placerer sine aktiviteter.

Ministeren.

Det er nok svært at sige så kategorisk, som hr. Henning Hyllested gør det. Men jeg tror da, man må sige, at for konkurrenceudsatte erhverv kan det være på marginalen, det bliver afgjort, om man skal foretage investeringer, om man skal fastholde arbejdspladser i Danmark. Hvis man spørger nogle af virksomhederne i den her branche, tror jeg, at det er noget af det, der er udslagsgivende – de sidder jo og kigger på marginalen. Altså, hvad er det, der skal gøre, at de vil fastholde deres arbejdspladser i Danmark? Og det kan vel være det her, som det kan være andet – det indrømmer jeg gerne. Derfor er det jo en samlet vurdering. Og regeringens vurdering er, at det her kan være afgørende, og derfor har vi selvfølgelig arbejdet og kæmpet for det, som jeg sagde i min ordførertale.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)