L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.

Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

Læs vores persondatapolitik online

CVR nr. 43232010

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

Fra:

Høringssager <[email protected]>

Sendt:

16. august 2021 10:29

Til:

Jacob Ravn <[email protected]>

Cc:

Jasmina Pless <[email protected]>

Emne:

VS: Høring (SKM: 681770)

Så er der nyt indenfor adgang til eSKAT.

Med venlig hilsen

Carl Andersen

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Politisk konsulent

M. +4540649209

T. +4533746232

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Vi arbejder for, at Danmark bliver

verdens bedste land at drive virksomhed i. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden i Danmark.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

CVR nr. 43232010

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

Læs vores persondatapolitik online

Fra:

Tina Charlotte Olsen <[email protected]>

Sendt:

13. august 2021 14:29

Til:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; Retssikkerhed

[email protected]; [email protected];

Høringssager

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanstilsynet <[email protected]>; Forbrugerrådet <[email protected]>;

Emne:

Høring (SKM: 681770)

Til høringsparterne

Vedhæftet sendes et udkast til lovforslag om registersamkøring med henblik på systemudvikling og adgang til

eSkatData for finansielle rådgivere i høring.

Der henvises til vedhæftede høringsmateriale.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger senest den 10. september 2021.

Med venlig hilsen

Tina Charlotte Olsen

Administration og Kontrol

Mobil72376710 | Mobil 72376710

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata.

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet (sendt til skm@skm)

Journal: 2021-627

Vedr.: Høringssvar for lovforslag om registersamkøring med henblik på

systemudvikling og adgang til eSkatData for finansielle rådgivere.

Dansk Kredit Råd er deltager i eSkat arbejdsgruppen og billiger generelt samarbejdet og den

løbende udvikling af eSkatdata.

Dansk Kredit Råd har ikke modtaget det udsendte høringsmaterialet, hvilket må bero på en

fejl. Desuagtet vil vi kortfattet kommentere lovforslaget:

Dansk Kredit Råd billiger generelt, forslaget om at SKAT vil give finansielle rådgivere adgang

til eSkatData, med den enkelte borgers samtykke. Således at en finansiel rådgiver både har

adgang til eSkatData samt R75 - den udvidede årsopgørelse. Men det bør tilføjes lovforslaget,

at finansielle virksomheder, som for nærværende har en godkendt adgang til eSkatData,

ligestilles en finansiel rådgiver og samtidig gives adgang til R75, med den enkelte borgers

samtykke. Således at både finansielle virksomheder og finansielle rådgivere, har tilsvarende

adgang til en borgers skatteoplysninger og økonomiske forhold.

Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden netop i flere sager har kritiseret forbrugslåns-

virksomheder for ikke at gennemgå R75 oplysninger. Det er via R75 data, at forbrugslåns-

selskaberne kan se hvilke andre gældsposter en forbruger har, hvorved disse oplysninger,

efter vores vurdering, er krævet for at kunne udarbejde en egentlig

kreditværdighedsvurdering. Dette er dog ikke tilladt i lovens nuværende form, at udstille

disse data til kreditvurdering jf. Skat’s jurister.

Dansk Kredit Råd støtter lovforslagets tanker om adgang til eSkatData-ordningens

kvartalsvise indberetninger, med borgerens samtykke. Dette vil give et mere opdateret og

reelt billede af borgerens økonomi.

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Samtidig vil Dansk Kredit Råd opfordre SKAT til at overveje muligheden for en yderligere

udvidelse af eSkatData-ordningen, forslagsvis at øge de indberettende virksomheder

indberetningsfrekvens fra kvartalsvis til daglig, og tilsvarende give virksomhederne mulighed

for på daglig basis at hente eSkatData, med en borgers samtykke.

Dansk Kredit Råd støtter lovforslagets indhold om, at der indføres hjemmel til, at Skatte-

forvaltningen kan behandle, herunder samkøre de oplysninger, Skatteforvaltningen er i

besiddelse af med henblik på at udvikle både machine learning-modeller og analytiske

modeller, som vil kunne målrette, understøtte og effektivisere Skatteforvaltningens

myndighedsudøvelse.

Vi ser frem til lovforslagets fremsættelse og det videre arbejde i eSkat.

København 9. september 2021

Med venlig hilsen

Dansk Kredit Råd

Christian Trauboth, næstformand

Mikkel Winston, formand

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendt til:

Kopi til:

7. september 2021

J.nr. 2021-11-0686

Dok.nr. 386589

Sagsbehandler

Nikolaj Niss Rohde

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om et

indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven,

Skatteministeriets j.nr. 2021-627

Skatteministeriet har den 13. august 2021 anmodet om eventuelle bemærkninger til oven-

stående udkast til lov, som har til formål at foretage justeringer i videregivelse af oplysninger

via eSkat-Data og i reguleringen af Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring.

I lovforslaget indgår en række bestemmelser, som – efter samtykke fra den registrerede – gi-

ver private virksomheder og rådgivere adgang til oplysninger i offentlige registre.

Det følger allerede af gældende ret, at forskellige private virksomheder – efter samtykke fra

den registrerede – har adgang til oplysninger i offentlige registre

De foreslåede bestemmelser ses derfor alene at udvide kredsen af de virksomheder og rådgi-

vere, som kan få adgang til oplysninger i offentlige registre.

Da Datatilsynet samtidig lægger til grund, at Skatteministeriet konkret har fundet det nødven-

digt og hensigtsmæssigt at foretage denne udvidelse, har tilsynet ikke bemærkninger hertil.

Af udkastets § 3, nr. 1, fremgår, at der i skattekontrolloven

foretages følgende ændring:

”1.

Efter § 67 indsættes efter overskriften før § 68:

”§ 67 a. Told- og skatteforvaltningen kan behandle, herunder samkøre, de oplysninger, told- og

skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på udvikling af it-systemer, når det er nød-

vendigt af hensyn til told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan indsamle og behandle oplysninger fra andre offentlige

myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, herunder samkøre sådanne oplysninger med

de oplysninger, told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på udvikling af it-sy-

stemer, når det er nødvendigt af hensyn til told- og skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens indsam-

ling og behandling af oplysninger, omfattet af bestemmelsens stk. 1 og 2, herunder regler om

hvornår og til hvilke formål, oplysningerne kan indsamles og behandles, hvornår sletning af op-

lysningerne skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagt-

tages ved behandlingen.”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1 F.eks. § 7 A i lov om et indkomstregister

2 lov nr. 1535 af 19. december 2017, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1573 af 27. december 2019 og § 13 i lov nr. 572 af 5.

maj 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 789 af 4. maj 2021

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet har i lovforslagets almindelige bemærkninger nærmere redegjort for Skatte-

forvaltningens adgang til registersamkøring med henblik på systemudvikling og ved registre-

ringskontrol.

Det fremgår af afsnit 2.3. om Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring med henblik

på systemudvikling bl.a., at:

”det vurderes derfor ud fra mere overordnede samfunds- og retssikkerhedsmæssige overvejel-

ser hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en klar og entydig hjemmel til, at Skatteforvaltningen

kan udvikle machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., når det er nødvendigt af

hensyn til at kunne udføre opgaverne på Skatteministeriets område, det vil sige udvikling af it-

systemer, der vil kunne sikre en mere målrettet og effektiv myndighedsudøvelse”

Side 2 af 4

Datatilsynet er enig heri, idet dette ligger i forlængelse af princippet om gennemsigtighed i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, ligesom det tydeliggør Skatteforvaltnin-

gens behandlingshjemmel i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1.

Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven fremgår – ud over en

nærmere gennemgang af relevante regler – bl.a. følgende:

”… Udvikling af it-systemerne vil således kunne ske på baggrund af oplysninger, som den regi-

strerede allerede er bekendt med, men også på baggrund af oplysninger, det ikke kan antages,

at den registrerede er eller vil være bekendt med.

Da personoplysningerne efter de foreslåede bestemmelser vil kunne indsamles hos andre (an-

dre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder) end den registrerede selv, vil den

dataansvarlige – i dette tilfælde Skatteforvaltningen – som udgangspunkt skulle underrette den

registrerede efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14.

…

Henset til den store datamængde, Skatteforvaltningen er i besiddelse af, og i takt med den ge-

nerelle udvikling på området samt udviklingen af nye store it-systemer i Skatteforvaltningen m.v.

vurderes det, at det vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats, hvis Skatteforvaltningen vil

skulle opfylde oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.”

Det står ikke Datatilsynet klart, om der vil kunne være tilfælde, hvor oplysningerne er indsamlet

hos den registrerede selv – f.eks. fordi der alene behandles oplysninger, som den registrerede

selv har afgivet til Skatteforvaltningen – og hvor det derfor vil være databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 13, som finder anvendelse.

Datatilsynet skal derfor henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at der i databeskyttel-

sesforordningens artikel 13 ikke findes en tilsvarende bestemmelse som i databeskyttelses-

forordningens artikel 14, stk. 5, litra b, hvoraf det følger, at [artikel 14] stk. 1-4 (oplysningsplig-

ten) ikke finder anvendelse, hvis og i det omfang meddelelse af sådanne oplysninger viser sig

umulig eller vil kræve en uforholdsmæssigt stor indsats.

Datatilsynet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriets vurdering af, at det i for-

hold til den omhandlede behandling af personoplysninger efter omstændighederne vil kræve

en uforholdsmæssigt stor indsats at underrette samtlige registrerede.

Datatilsynet henleder imidlertid Skatteministeriets opmærksomhed på, at en dataansvarligs

vurdering af, om oplysningspligten kan undtages ved behandling af personoplysninger, hviler

på de konkrete omstændigheder i den enkelte situation. Skatteministeriet/Skatteforvaltningen

bør derfor være opmærksom på, om der kan være tilfælde, hvor oplysningspligten bør iagtta-

ges.

Af bemærkningerne fremgår endvidere:

”Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at personer har ret til ikke at være genstand

for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. I forbindelse med an-

vendelsen af de udviklede machine learning-modeller og analysemodeller vil reglerne i forord-

ningens artikel 22 skulle iagttages. Inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil det

blive sikret, at der anvendes passende matematiske eller statistiske procedurer til profileringen.

Der vil desuden blive gennemført tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der navnlig vil

kunne sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at risi-

koen for fejl minimeres. Foranstaltningerne skal tillige sikre personoplysninger på en måde, der

tager højde for de potentielle risici for den registreredes interesser og rettigheder, og som hin-

drer bl.a. forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller etnisk oprindelse, poli-

tisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status

eller helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resulterer i foranstaltninger, der har en

sådan virkning.”

Side 3 af 4

Datatilsynet har noteret sig, at Skatteministeriet er opmærksom på databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 22 og vil sikre, at der tages højde for de potentielle risici for den registreredes in-

teresser og rettigheder, som behandlingen vil kunne indebære.

Det fremgår herudover af bemærkninger, at:

”…

Skatteministeren vil i medfør af forslaget til skattekontrollovens § 67 a, stk. 3, jf. lovforslagets §

3, nr. 1, og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 kunne fastsætte

nærmere regler om, at Skatteforvaltningen, når det er nødvendigt, må behandle personoplys-

ninger til andre formål, end de formål, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, uafhængigt

af, om der er forenelighed mellem disse formål, og det formål, som de anvendes til ved forvalt-

ningens læring og udvikling af machine learning-modeller og analytiske modeller m.v. Skatte-

kontrollovens § 67 a, stk. 1 og 2, vil indebære, at Skatteforvaltningen får adgang til at udnytte

og foretage samkøring af de oplysninger, Skatteforvaltningen er i besiddelse af, har indsamlet

hos andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder til brug for udviklingsfor-

mål, ligesom sådanne oplysninger vil kunne anvendes i forbindelse med konkret sagsbehand-

ling, når det er nødvendigt.

…

Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes at være en nødvendig og forholds-

mæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til Skatteforvaltningens myndigheds-

udøvelse. Skatteforvaltningens kontrolfunktion er en central del af den offentlige myndighedsu-

døvelse og har tilknytning til bl.a. økonomiske og finansielle interesser. Begrænsningen af for-

målsbestemthedsprincippet vurderes i denne henseende at opfylde kravene til fravigelser i da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 23.

…

Det bemærkes, at de almindelige krav om proportionalitet og dataminimering fortsat vil gælde

ved udvikling af machine learning-modeller og analytiske modeller m.v., herunder ved test af

data. Adgangen til at anvende op-lysninger til læring og test, herunder udvikling og anvendelse

af modelresultaterne i forbindelse med konkret sagsbehandling vil dermed ikke kunne benyttes

i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at det efter lovforslaget tilsigtede it-

system vedrørende samkøring af data er operationel og virker efter hensigten.”

Datatilsynet skal herom bemærke, at det, som Skatteministeriet selv har peget på, følger af

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at personoplysninger skal indsamles til

udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er ufore-

nelig med disse formål (»formålsbegrænsning«).

Databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, er, jf. artikel 6, stk. 4, imidlertid ikke til

hinder for viderebehandling af personoplysninger, hvis behandlingen er hjemlet i national ret,

som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hen-

syn til de mål, der er omhandlet i artikel 23, stk. 1.

Datatilsynet har i den forbindelse forstået på lovforslagets bemærkninger, at lovforslaget er en

nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til andre vig-

tige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens eller en medlemsstats generelle

samfundsinteresser (bl.a. økonomiske og finansielle interesser), jf. databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 23, stk. 1, litra e.

Hvad der udgør generelle samfundsinteresser som omhandlet i databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 23, stk. 1, litra e, er i sidste ende en politisk beslutning.

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 4

Det står ikke Datatilsynet klart, om det ovenstående også er tilfældet i forhold til den foreslå-

ede bestemmelses stk. 1 og 2.

Datatilsynet har noteret sig, at det ved fastsættelsen af regler efter skattekontrollovens § 67 a,

stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vil skulle vurderes, om betingelserne i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 23 er opfyldt, og minimumskravene i artikel 23, stk. 2, derved skal være op-

fyldt.

Datatilsynet gør i øvrigt opmærksom på databeskyttelseslovens § 28, hvorefter der skal ind-

hentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af lovforslag, bekendtgørelser, cirkulæ-

rer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbin-

delse med behandling af personoplysninger.

Med venlig hilsen

Nikolaj Niss Rohde

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Den 10. september 2021

EMFJ

Høringssvar til LF om udvikling af IT-systemer og

adgang til eSkatData

DI takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget om ud-

vikling af IT-systemer og adgang til eSkatData. I tilfældet af, at der skulle

være spørgsmål til det vedlagte høringssvar, inviterer DI til at række ud

til os.

Grundlæggende er det positivt at lovforslaget kan føre til en mere effek-

tiv Skatteforvaltning. Det er glædeligt at Skatteforvaltningen har fokus

på højere automatisering og i højere grad udnytter data i stedet for at

kræve store mængder af dokumentation fra virksomhederne.

DI mener dog, at det er vigtigt at effektiviseringen ikke går på kompro-

mis med grundlæggende rettigheder og retssikkerheden. Det er eksem-

pelvis positivt at visse oplysninger kan videregives med samtykke, som

giver mulighed for på en gennemsigtig måde at øge brugen af data på en

gennemsigtig og tillidsfuld måde. På samme måde bør udvikling af ma-

chine learning-modeller ligeledes være præget af gennemsigtighed, så

effektiviseringer ikke går på kompromis med tilliden til det offentliges

brug af persondata.

Når machine learning-modeller bruges til kontrolformål, skal grundlæg-

gende principper for retssikkerhed overholdes. Virksomhedernes skal

derfor stadig have ret til at få deres sager prøvet konkret og individuelt.

En kontrol bør i sidste ende altid

–

og som minimum

–

efterses af en fy-

sisk person, som Skatteforvaltningen også nævner i lovforslaget.

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Finans & Leasing

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Email:

www.finansogleasing.dk

Valby, 10. september 2021

Til

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 – København K

Att; Morten Ekmann Jensen /Tina Charlotte Olsen

Sendt på email til

samt

[email protected] ([email protected])

med

henvisning til journalnummer 2021-627.

Til Skatteministeriet - journalnummer 2021-627. Høring om kvartalsvis opdatering mv.

eSkatData samt bedre tværgående kontrol (SKM: 681770)

Tak for det fremsendte Lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og

skattekontrolloven.

Lovforslagets del om brug af data til kreditværdighedsvurdering

Finans og Leasing er meget tilfredse med, at det foreslås, at eSkatData udvides med adgang til de

lån og kreditter, som lånansøger løbende optager i løbet af indkomståret (adgang gives kun med

låneansøgers udtrykkelige samtykke). Det er selvsagt helt afgørende for med sikkerhed at kunne

fastslå låneansøgers aktuelle gældssituation og således undgå at medvirke til overgældssætning af

den enkelte. Det er derfor et meget positivt tiltag, som vi bakker fuldt op om.

Lovforslaget lægger op til at der ”kun” opdateres/udstilles data kvartalsvis. Dvs. at data om tidligere

optagede lån kan være op til 3 måneder gamle. Dette er bedre end nu hvor data kan være op til et

år gamle. Men Finans og Leasing foreslår, at systemet gøres endnu bedre, så data er helt aktuelle

af følgende grunde:

Finans og Leasing vil gerne foreslå SKAT, at i stedet for ”kun” at udstille/opdatere oplysningerne i

eSkatData kvartalsvis (som foreslået i lovforslaget), så bør oplysningerne opdateres (dvs. indhentes

og udstilles) dagligt. Dette vil kræve nogle it-tekniske og administrative ændringer hos både SKAT

og brugerne/virksomhederne, som kan kræve lidt tid at udvikle og blive parat til. Men fordelene ved

et dagligt opdateret system vil langt overstige de yderligere omkostninger, der vil følge af at skulle

tilpasse it-systemerne hertil.

eSkatData bruges til kreditværdighedsvurdering af en lånansøger. En væsentlig del af en

kreditværdighedsvurdering er forbrugerens evt. anden gæld, herunder ikke mindst forbrugerens

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

andre låneforpligtelser. Disse oplysninger skal kunne dokumenteres, og derfor er det ikke nok at

kunne anvende oplysninger givet af låneansøger selv. Derfor er det meget vigtigt, at kunne få

oplysninger om hvorvidt forbrugeren har stiftet gæld (optaget lån) - også indenfor det seneste kvartal.

Såkaldte ”hurtigløbere” (der optager mange små lån på kort tid) kan desværre sagtens blive

overgældsat ved optagelse af mange lån hos forskellige kreditgivere selv inden for et kvartal, og

dette risikeres jo netop, hvis ikke långiver kan se om forbrugeren har optaget andre lån indenfor

seneste kvartal. Men også data om andre end såkaldte ”hurtigløbere”, (dvs. personer, der blot

optager et eller to lån indenfor samme kvartal) vil være relevant, at blive oplyst om for en kreditgiver

ifb. kreditværdighedsvurderingen.

Hertil kommer, at optagelse af mange lån indenfor kort tid kan også være et tegn på IT-tyveri/svindel,

som vi vil kunne dæmme op overfor, hvis systemet bliver opdateret dagligt. Kriminelle der har stjålet

en andens identitet vil typisk forsøge at misbruge denne identitet så meget som muligt, så hurtigt

som muligt (inden det opdages og stoppes). En sådan adfærd (optagelse af mange små lån på kort

tid) er endvidere en indikator på, at der kan være risiko for terrorfinansiering jf. PET/SØIKs Nationale

Risikovurderinger.

Lovforslaget del om antisvindel/skattekontrol

Finans og Leasing bakker også op om den del af lovforslaget, der omhandler

antisvindel/skattekontrol, dvs. mulighed for deling af oplysninger på tværs af Skats systemer mv.

Finans og Leasing vil gerne foreslå, at private aktører også kan bidrage til det kontrol og antisvindel-

arbejde, der foregår i SKAT. Dette kan være både ift. ”input” og ”output”, forstået således, at såfremt

vores medlemmer i en låneansøgningsproces spotter en formodet svindler (der f.eks. har afgivet

falske økonomiske- eller identitetsoplysninger), så bør vores medlem kunne ”tippe” (give ”input” til)

SKAT herom. Tilsvarende burde SKAT kunne ”flage”/”advare” om selskaber/personer, som er under

mistanke/undersøgelse for svindel. Et sådan flag kan således advare virksomheder om ikke at

anvende data fra (eller være ekstra påpasselige med at anvende data fra), den pågældende

person/virksomhed indtil SKATs undersøgelse af virksomheden er afsluttet.

Yderligere bemærkninger, herunder ønsker til udvidelse af eSkatData;

•

Et låns hovedstol samt startdato for lånet bør også indgår i de data, der indeholdes i

eSkatData og udstilles (med låneansøgers samtykke). Dette vil kunne indikere om

forbrugeren er i restance med andre låneforpligtelser, hvilket er en meget vigtig oplysning,

når man kreditværdighedsvurderer en låneansøger.

Lønindeholdelse. Såfremt det offentlige foretager lønindeholdelse fordi en borger har

restancer til det offentlige bør dette kunne ses af private långivere (med låneansøgers

samtykke), da det er relevant for en kreditværdighedsvurdering om låneansøger har gæld til

det offentlige. Særligt henset til at andre oplysninger om en persons gæld til det offentlig ikke

længere kan tilgås (pga. EFI-problematikken mv.), bør SKAT i stedet oplyse dette

(lønindeholdelse) via eSkatData. Såfremt der ikke pt. er lovhjemmel til at udstille, at det

offentlige fortager lønindeholdelse bør dette tilvejebringes. Det kan nævnes, at Datatilsynet

tidligere har vurderet, at det er proportionalt, at kreditgivere ifb. med en

kreditværdighedsvurdering (og med låneansøgers samtykke) kan få oplyst om låneansøger

har gæld og restancer til andre private långivere (jf. godkendelse af Kreditstatus, under

Experian). Så meget desto mere bør det også være proportionalt for lånegiver (med

låneansøgers samtykke) at kunne se om det offentlige har foretaget lønindeholdelse, når

långiver skal kreditværdighedsvurdere låneansøger.

•

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

•

eSkatData er et helt essentielt system til brug for kreditværdighedsvurdering, for at långivere

kan leve op til myndighedernes krav hertil. Systemet anvendes hver eneste dag til vurdering

af tusindvis af låneansøgninger til gavn for både virksomheder og forbrugere (det samlede

årlige antal opslag (dataleverancer) fra eSkatData er 3,5 mio. stk.). Systemet bør af den

grund (hurtigt) kunne tilpasses til de yderligere krav og ønsker som brugerne/virksomhederne

og SKAT selv har. Derfor vil vi opfordre til at anmodninger om nye datafelter og andre it-

ændringer behandles og ændres oftere end det er tilfældet i dag (som kun er en gang årligt).

Med venlig hilsen

Thomas Johansen

Chefkonsulent, Finans og Leasing

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Tina Charlotte Olsen ([email protected]), Morten Ekmann Jensen ([email protected])

Lovgivning og økonomi ([email protected]), Christian Brandt ([email protected])

Supllerende høringssvar -Journalnummer 2021-627. Høring om kvartalsvis opdatering mv. eSkatData samt

bedre tværgående kontrol

E-mailtitel:

Supllerende høringssvar -Journalnummer 2021-627. Høring om kvartalsvis opdatering mv. eSkatData samt

bedre tværgående kontrol (SKM: 681770)

30-09-2021 11:33

Sendt:

210910 Høringssvar til SKAT om eSkatData.pdf;

Bilag:

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Supplerende høringssvar

Til

Skatteministeriet

Jeg henviser til tidligere fremsendt høringssvar (vedhæftet) af 10. september 2021.

Finans og Leasing skal hermed afgive supplerende høringssvar.

Adgang til oplysninger om låneansøgers evt. ejerskab af bil:

Finans og Leasing har tidligere anmodet om at oplysninger fra DMR (Motorregisteret) også skulle fremgå af

eSkatData. Dette har ikke kunne lade sig gøre af bl.a. tekniske årsager.

Finans og Leasing er imidlertid blevet opmærksom på, at SKAT er i besiddelse af oplysninger om hvorvidt en borger

(en låneansøger) ejer en eller flere biler. Dette fremgår af oplysninger i det såkaldte R75 system i SKAT.

Finans og Leasing skal anmode om, at oplysninger om en låneansøgers evt. ejerskab af bil også vil komme til at

fremgå af de oplysninger som kreditgiver får adgang til via eSkatData (med låneansøgers udtrykkelige samtykke).

Som vi forstår det er det ikke pt. hjemmel til at udstille oplysninger fra R75, og denne hjemmel bør indsættes i

regelsættet. En lånesansøgers evt. ejerskab af bil er yderst relevant for vurderingen af låneansøgers økonomi, jf.

Finanstilsynets krav til kreditværdighedsvurdering:

https://www.finanstilsynet.dk/-

/media/Nyhedscenter/2021/Finanstilsynets_og_Forbrugerombudsmandens_vejledning_kreditvrdighedsvurdering.p

Både for så vidt angår de udgifter vedkommende (låneansøger) har til bil (i form af faste udgifter til billån, vægtafgift,

forsikringer, benzin, service på bil, FDM/Falck), men informationen om bilejerskab kan også vise at låneansøger – i

tilfælde af at han ansøger om et billån – er i stand til at afholde sådanne udgifter i sin økonomi.

Thomas

Med venlig hilsen

Thomas Benjamin Johansen

Chefkonsulent, Finans og Leasing

Høffdingsvej 34

2500 Valby

Tlf 27369019

www.finansogleasing.dk

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Fra:

Thomas Benjamin Johansen

Sendt:

10. september 2021 17:36

Til:

Morten Ekmann Jensen <[email protected]>

Cc:

chb <[email protected]>

Emne:

Høringssvar -Journalnummer 2021-627. Høring om kvartalsvis opdatering mv. eSkatData samt bedre

tværgående kontrol (SKM: 681770)

Prioritet:

Høj

Til

Skatteministeriet

Tak for den fremsendte høring.

Jeg vedhæfter vores høringssvar.

Med venlig hilsen

Thomas Benjamin Johansen

Chefkonsulent, Finans og Leasing

Høffdingsvej 34

2500 Valby

Tlf 27369019

www.finansogleasing.dk

Fra:

Tina Charlotte Olsen <[email protected]>

Sendt:

13. august 2021 14:29

Til:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>; Retssikkerhed

[email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Post <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Finanstilsynet <[email protected]>; Forbrugerrådet <[email protected]>;

Emne:

Høring (SKM: 681770)

Til høringsparterne

Vedhæftet sendes et udkast til lovforslag om registersamkøring med henblik på systemudvikling og adgang til

eSkatData for finansielle rådgivere i høring.

Der henvises til vedhæftede høringsmateriale.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger senest den 10. september 2021.

Med venlig hilsen

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Tina Charlotte Olsen

Administration og Kontrol

Mobil72376710 | Mobil 72376710

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata.

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Ekmann Jensen ([email protected]), Tina Charlotte Olsen ([email protected])

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000),

Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])

Fra:

VS: Høring

Titel:

E-mailtitel:

VS: Høring (SKM: 681770)

03-09-2021 14:09

Sendt:

Høringsliste eSkatdata og registersamkøring.pdf; Høringsbrev eSkatdata og registersamkøring.pdf; Resumé.pdf; LF om udvikling af it-

Bilag:

systemer og adgang til eSkatData.pdf; smime.p7s;

Til:

Cc:

Finanstilsynet har ingen bemærkningerne.

Med venlig hilsen

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

Juridisk kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Direkte tlf.: +45 33 55 83 37

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet

herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse

eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

---------- Forwarded message ---------

From: Tina Charlotte Olsen <[email protected]>

Date: Fri, 13 Aug 2021 14:32:41 +0200

Subject: Høring (SKM: 681770)

To: "[email protected]" <[email protected]>,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>,

Retssikkerhed <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

Dansk Erhverv <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

"[email protected]" <[email protected]>, Finanstilsynet <[email protected]>,Forbrugerrådet

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "info@justitia-

int.org"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

"[email protected]" <[email protected]>

Til høringsparterne

Vedhæftet sendes et udkast til lovforslag om registersamkøring med henblik på systemudvikling og adgang til eSkatData for finansielle

rådgivere i høring.

Der henvises til vedhæftede høringsmateriale.

Skatteministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger senest den 10. september 2021.

Med venlig hilsen

Tina Charlotte Olsen

Administration og Kontrol

Mobil72376710 | Mobil 72376710

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi persondata.

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

10. september 2021

Høringssvar til udkast til lovforslag om registersamkøring med henblik på

systemudvikling og adgang til eSkatData for finansielle rådgivere

Skatteministeriet har den 13. august 2021 fremsendt ovenstående forslag vedrørende

registersamkøring med henblik på systemudvikling og adgang til eSkatData for finan-

sielle rådgivere.

Vi har læst forslaget og har følgende bemærkninger.

Det er vores opfattelse, at der er en række udfordringer ved anvendelse af Machine

Learning og andre statisk baserede metoder til brug for samkørsel af registrere.

Vi mener, det er problematisk at skabe en generisk hjemmel uden et specifik formål til

registersamkøring, som heller ikke har en afgrænset anvendelse. Det er efter vores op-

fattelse problematisk i forhold til den generelle persondatabeskyttelse og opretholdelse

af de almindelige frihedsrettigheder.

En lovhjemmel, som den nævnte vil give mulighed for at ”fiske” efter sammenhænge,

som potentielt ikke vil være forbundet af beviselig kausalitet og dermed bidrage til at

mistænkeliggøre skattepligtige uden grund. Dette er efter vores opfattelse i strid med

databeskyttelsesforordningens regulering af såkaldt profilering, da det kræver, at profi-

lering er gennemsigtig for den registrerede jf. art. 13 stk. 2, (f). Derudover er det et krav,

at det skal være klart for den registrerede, hvilken logik den relevante data underlæg-

ges samt den mulige konsekvens for den registrerede.

Det fremgår desuden af lovforslaget, afsnit 3, at

”Henset til den store datamængde,

Skatteforvaltningen er i besiddelse af, og i takt med den generelle udvikling på området

samt udviklingen af nye store it-systemer i Skatteforvaltningen m.v. vurderes det, at det

vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats, hvis Skatteforvaltningen vil skulle opfylde

oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 14.”

Ud fra Skatteministeriets egne oplysninger, vil en registersamkøring således betyde, at

det vil være meget lidt synligt for den enkelte borger, og dermed vil det være svært at

anvende sin ret i henhold til databeskyttelsesforordningen, før profileringen har fundet

sted. Endelig vil behandlingen også være ikke-transparent, hvorved borgerens friheds-

rettigheder bliver udsatte.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Der er desuden kun i begrænset omfang i lovforslaget taget stilling til den særlige risiko,

der er, for at kaste mistanke på en borger, eller udsætte en borger for en misvisende

profilering eller automatiserede afgørelse, når dette sker på baggrund af samkøring af

både interne og eksterne registre.

Når man anvender Machine Learning og andre statisk baserede metoder til brug for

samkørsel af registrere, bør der være et særlig tilsyn med kvaliteten af den anvendte re-

gistre samt sikring af dataintegriteten (både med hensyn til korrektheden ved opdate-

ringer og med hensyn til at sikre, at betydningen af de enkelte datafelter bliver korrekt

fortolket), således at kvaliteten af de foretagne profileringer vil bygge på et sikkert og

korrekt grundlag.

Desuden bør der i større omfang, end det er nævnt i bemærkningerne, føres tilsyn med

korrektheden af de anvendte modeller. Modellerne vil blive oplært løbende, og ikke nød-

vendigvis være fuldstændigt afprøvede, specielt da de vil blive oplært på historiske

data. Når de bliver anvendt på både nuværende og fremtidige data, er der en risiko for

at f.eks. ændringer i samfundet over tid, vil have væsentlig indvirkning på modellernes

anvendelighed, og evne til at levere brugbare resultater.

På baggrund af ovenstående mener vi ikke, det vil være i overensstemmelse med gæl-

dende lov at indføre de foreslåede lovregler.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattechef

Side 2

L 73 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Morten Ekmann Jensen ([email protected]), Tina Charlotte Olsen ([email protected])

Jesper Kiholm Andersen ([email protected])

Høringssvar til udkast til lovforslag om registersamkøring med henblik på systemudvikling og adgang til

eSkatData for finansielle rådgivere

Sendt:

29-08-2021 12:38

Til:

Fra:

Titel:

Til Skatteministeriet

Høringssvar til udkast til lovforslag om registersamkøring med henblik på systemudvikling og adgang til

eSkatData for finansielle rådgivere, j.nr. 2021-627

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail: