Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven. (Registersamkøring med henblik på systemudvikling og myndighedsudøvelse samt udvidet adgang til eSkatData-ordning m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Alexander Grandt fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet er vi optaget af, at vi løbende styrker skattekontrollen ved bl.a. at opdatere og udvikle de metoder, der kan bidrage til en mere effektiv og målrettet kontrol. Og derfor er jeg også glad for, at vi i dag skal behandle et forslag, der både handler om at styrke eSkatData og handler om regulering af Skatteforvaltningens adgang til registersamkøring.

Lovforslaget består af tre dele. For det første foreslås det, at virksomheder, der har fået tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed som finansiel rådgiver, får mulighed for at bruge eSkatData. Igennem eSkatData kan en finansiel rådgiver med borgerens samtykke få videregivet oplysninger fra Skatteforvaltningen om borgerens økonomiske forhold. Det er noget, der har været efterspurgt i branchen, og det er også noget, som forbedrer vilkårene for brugerne, fordi de er fri for bureaukratiet med selv at skulle overføre data.

For det andet foreslås det, at man styrker eSkatData ved at udvide ordningen, altså udvide mængden af oplysninger, som kan overføres gennem eSkatData. Og det er igen naturligvis med borgerens samtykke.

Den tredje og sidste del af lovforslaget handler om Skatteforvaltningens muligheder for at udføre en bedre og mere intelligent kontrol, når en virksomhed anmelder sig til registrering og der er foretaget en såkaldt registerkontrol. Og det skal ske ved at give Skatteforvaltningen adgang til at indsamle, behandle og samkøre data. Herudover har den forbedrede adgang til formål at bidrage til at udvikle nye machine learning-metoder og -modeller til sådan mere analytisk at finde ud af, hvor man skal sætte ind med kontrol.

Alt i alt er lovforslaget derfor med til at imødekomme efterspørgslen fra forskellige brancher og er samtidig til gavn for både den enkelte borger og de virksomheder, der anvender eSkatData, og derfor støtter Socialdemokratiet forslaget. Og så skulle jeg komme med en hilsen fra den radikale ordfører, der desværre ikke kan være i salen i dag, og sige, at Radikale Venstre også støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til den socialdemokratiske ordfører fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet. Lovforslaget handler jo i høj grad om, at man skulle kunne føre bedre skattekontrol ved at bruge data, som Skatteforvaltningen har, men også ved at kunne bruge samtlige data, der ellers er i den offentlige sektor. Det er jo svært og stort set næsten umuligt at være imod, at man skal kunne bruge data til at fange svindlere og udsøge de rigtige til kontrol. Men der er jo også en anden side af det, det mere principielle, for hvor er afgrænsningen, i forhold til hvad man kan bruge dataene til?

Så jeg vil egentlig bare prøve at afsøge Socialdemokratiets holdning til, om man måske ikke godt kunne lave en afgrænsning på det her forslag, for hvad kan Skatteforvaltningen bruge dataene til? Kan vi skabe en gennemsigtighed, så danskerne kan få at vide, hvilke oplysninger Skatteforvaltningen trækker om danskerne osv.? For som det er her, er det jo egentlig bare en åben ladeport, hvor man kan få al data, man kan finde om danskerne, og bruge den til, lige præcis hvad man vil.

Så spørgsmålet er, om Socialdemokraterne i udvalgsarbejdet kunne være med til at prøve at se på, om vi kan afgrænse det her. Jeg vil gerne understrege, at jeg jo er med på, at vi kan bruge data bedre, end vi gør i dag, og det er godt, men som det er her, er det altså et lovforslag uden nogen som helst afgrænsning på, hvad man kan bruge det til. Det synes jeg der er noget principielt i, som vi som Folketing er nødt til at tage stilling til.

Ordføreren.

Jeg er sådan set med på de principielle overvejelser fra ordføreren. Men jeg vil også sige: Når vi står med nogle digitale virkemidler, der kan gøre, at vi har en mere effektiv kontrol, så myndighederne bliver bedre i stand til at udpege, hvor vi skal sætte ind med den kontrol, så synes jeg, det er afgørende, men det ændrer selvfølgelig ikke på, at der i udvalgsarbejdet sagtens kan komme forskellige forslag op. Det skal vi selvfølgelig være åbne over for, men det må ikke ændre på, at hovedfokus med det her lovforslag – hvilket jeg synes er helt afgørende for, at vi får en toptunet skattekontrol – selvfølgelig er, at vi gør brug af den data, vi har, for at komme efter dem, som snyder.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt enig i, at man skal bruge de her data, og det er kun godt, hvis man kan styrke skattekontrollen ved at kontrollere de rigtige og gøre det der, hvor der er en større chance for snyd. Men det er som sagt den anden del, altså afgrænsningen af det, jeg taler om. Skal danskerne ikke kunne have indsigt i, hvad det er for nogle data, man trækker som Skatteforvaltning? Det handler ikke bare om de data, de selv har, for de kan trække alt; det giver vi lov til med det her. Altså, skal man bruge det alene til skattekontrol, eller kan man også bruge det til at lukke skattehuller? Hvor langt skal vi egentlig give dem lov til at gå? Det er mere det, jeg synes kunne være en god principiel diskussion, og jeg håbede egentlig på, at Socialdemokraterne godt ville være med til at indramme det.

Ordføreren.

Som jeg forstår det, er det jo i høj grad det, der handler om registreringskontrol, altså når en virksomhed anmelder og registrerer sig. Derfor giver man jo ikke carte blanche til, at man på alle mulige forskellige områder i Skatteforvaltningen i forhold til sager, der ikke er en konkret sag i Skatteforvaltningen, kan bruge de her registersamkøringer. Jeg synes, man er nødt til holde fokus på, at det handler om at udvikle nye metoder gennem machine learning til at få skabt den bedste kontrol.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og derfor er det ordføreren for Venstre, fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre er vi sådan set rigtig positive over for, at man i højere grad kan bruge de teknologiske værktøjer, der er til at lave en bedre skattekontrol. Det er en klogere måde at lave kontrollen på. Det synes vi sådan set er rigtig, rigtig positivt. Så det er vi sådan set positive over for. Men når man øger kontrollen og giver de her muligheder, er det samtidig vigtigt også at vægte borgernes retssikkerhed.

I dette lovforslag forbedres skattevæsenets mulighed for kontrol, men konsekvenserne for borgernes retssikkerhed er vi ret bekymrede over. Hjemmelen, som regeringen beder om, er meget bred, og vi føler os ikke betryggede, hvad angår beskyttelsen og brugen af danskernes data. Der er en række kritiske høringssvar, som udtrykker bekymring over danskernes grundlæggende rettigheder og retssikkerheden, og jeg vil derfor opfordre ministeren til at overveje en præcisering af hjemmelen samt til at se på, hvordan man derudover kan forbedre danskernes retssikkerhed.

Vi er grundlæggende positive over for, at man bruger machine learning, men vi har i forbindelse med udvalgsarbejdet brug for at komme mere i dybden med, hvad det her har af betydning for danskernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Dennis Flydtkjær.

Som nævnt er det her et lovforslag, som handler om at give Skatteforvaltningen adgang til at samkøre alle registre og de oplysninger, de selv ligger inde med, men sådan set også give adgang til, at de uden begrænsning, som jeg læser det, kan trække alt andet offentligt data, som kan ligge alle andre steder i den offentlige sektor. Det er til at lave machine learning, kalder man det – nogle ville kalde det kunstig intelligens-løsninger sådan rent it-mæssigt – så man kan samkøre de her data. Formålet er jo, at man bedre kan kontrollere danskerne og virksomhederne, så man lettere kan fange de rigtige eller hive de rigtige ud til kontrol, og det er sådan set et rigtig godt formål, som vi er enige i. For hvem vil ikke gerne fange svindlerne, og hvem kan egentlig være imod det? Det tror jeg ikke at der er nogen der er.

Men det er altså også et spørgsmål, som er ret principielt, for hvad skal de her data bruges til? Hvilke data er det, der kan bruges? Og hvor går grænserne for, hvad de kan bruges til? Der er ikke rigtig noget svar på det i det her. Der er ikke nogen eksempler på, hvad det konkret er, man gerne vil lave af udsøgninger. Så jeg mangler meget, at der er noget gennemsigtighed i, hvad de her data skal bruges til, hvad formålet er, og hvilken afgrænsning der er. Det fremgår ikke særlig tydeligt. Der er ikke nogen fremstilling af, om det er, hvis man afleverer sine børn for sent i daginstitutionen, eller når man kører over Storebælt, eller hvad det er.

Der er ikke nogen, der ligger inde med mere viden om danskerne, end det offentlige gør. De ved stort set alt om os. Og det her er altså bare en åben dør til, at man kan bruge alt, hvad man kan finde derude, uden at danskerne kan få at vide, hvad det er for nogle af deres data, der bliver brugt, og til hvad. Jeg synes, det er en lidt for stor ladeport, vi får åbnet her.

Jeg er stor tilhænger af, at vi bruger data til at udsøge de rigtige til kontrol, men at give en blankocheck til, at man kan bruge alt data, man kan finde, uden at der er nogen afgrænsninger af til hvad, er at gå alt for vidt. Selvfølgelig skal man kunne fange svindlerne, men skal det her også kunne bruges til at udvikle nye skatter eller til at lukke skattehuller eller bare til at optimere skatterne, så man kan indrette det sådan, at flest mulige kommer til at betale så meget som muligt i skat? Jeg tænker heller ikke, at det, vi ønsker politisk herinde, er, at det er sådan nogle redskaber, vi skal have udviklet med noget kunstig intelligens.

Så vi er som sagt positive over for, at vi bruger data. Vi synes, det er godt, at man udsøger de rigtige. Det kan i princippet også være en administrativ lettelse for virksomhederne, at de folk, der gør det godt og ikke har nogen problemer, ikke bliver udtrukket, men at det i højere grad er dem, som har problemer, der bliver udtrukket. Men der mangler helt klart en klar afgrænsning i det her lovforslag, og det ser vi frem til og håber at skatteministeren vil være med til at komme frem til i udvalgsbehandlingen. Det er også derfor, jeg allerede nu har stillet, jeg kan ikke huske, om det er otte eller ni forskellige spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Så vi er positive over for, at vi bruger data, men det her er altså lidt for bredt formuleret til, at man sådan ved, hvad det alt sammen skal bruges til.

Så har jeg bare en sidste bemærkning: Jeg tænker, at vi har nok udfordringer med it i forvejen på skatteområdet. Vi har mange stjernekrigsprojekter i gang, hvoraf nogle måske ikke engang bliver til noget. Skulle vi ikke se at få rettet op på mange af de gamle it-systemer, før vi går i gang med sådan et mega projekt om, at man skal kunne trække data fra alle offentlige instanser, der findes i landet, og så lave sådan noget kunstig intelligens, hvor ingen helt ved, hvilke algoritmer der kommer ud med et eller andet resultat? Så jeg tænker, at vi måske godt kunne holde fokus på nogle af de problemer, vi har i forvejen, inden vi laver sådan et nyt stort stjernekrigsprojekt her.

Så jeg vil gerne vente med at sige, om vi vil støtte eller ikke støtte lovforslaget, til vi måske kan få det her afgrænset lidt mere og blive lidt mere præcise i udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Alexander Grandt, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil bare spørge ordføreren, om man ikke kunne forestille sig, at vi ved at bruge machine learning og algoritmer kunne få en mere effektiv kontrol og sætte ind – ordføreren er jo sådan set selv lidt inde på det i sin tale – fordi vi ved, at der er mønstre. Vi ved, at der er gentagne mønstre, når man forsøger at snyde i skat, og der vil vi med de her teknologier have mulighed for faktisk at finde de skattesnydere fremfor at skyde med spredehagl. Kunne man ikke forestille sig det, i stedet for at man skulle være nervøs for, at det sådan er en generel Big Brother-overvågning af alle borgere?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg må ikke have sagt det tydeligt nok i min ordførertale, men jeg synes faktisk, at jeg i hvert fald prøvede på at sige flere gange, at jeg synes, det er en god idé, at man bruger data for netop at ramme de rigtige, så man i højere grad rammer svindlerne, i stedet for at skyde med spredehagl, så man rammer alle mulige andre, som måske ikke har noget at skjule og har indberettet rigtigt, eller hvad det kan være. Så det er jeg jo enig i. Og jeg sagde også i starten af min tale: Hvem kan være imod det? Det er mere afgrænsningen af, hvad det er for nogle data, man kan bruge. Hvad kan man bruge dem til? Hvor langt kan man gå?

Det er mere det, at der ikke er nogen afgrænsning, og at der også er nogle borgere på den anden side, som måske kunne have ret til at ringe til Skattestyrelsen og sige: Hvad for nogle data har I trukket om mig? Jeg vil gerne vide, hvad I bruger om mig – hvad er det for nogle ting, I bruger?

Sådan nogle ting er der ikke for at beskytte borgerne eller virksomhederne, og det er det, jeg gerne vil have rammet ind, for selvfølgelig skal vi bruge data til at ramme de rigtige, men jeg synes også, at man som Folketing rent retssikkerhedsmæssigt og principielt bør sætte en afgrænsning på: Hvad kan man bruge data til? Hvad for nogle data? Og hvor langt må man egentlig gå med de her ting? Det er den afvejning, vi skal prøve at afsøge i udvalgsarbejdet, synes jeg.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Dennis Flydtkjær. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin.

Tak. Lovforslaget her har to hovedelementer: Et om samkøring af data i Skatteforvaltningen og et om at give finansielle rådgivere adgang til eSkatData. Samkøring af data er jo ikke noget, som SF sådan generelt er ovenud lykkelige for. Vi mener, at man fra statens side skal være meget påpasselig, når man deler borgernes data på tværs af offentlige instanser. Borgernes ret til privatliv må ikke tabe på, at staten skal gøre tingene smartere og hurtigere.

Men som vi i SF læser forslaget her, handler de nye initiativer ikke om at dele informationer på tværs af offentlige instanser, men om at samkøre data internt i Skatteforvaltningen, og det ser vi ikke umiddelbart som noget, der risikerer at kompromittere borgernes private informationer. Når data samkøres, er det vigtigt altid at have lovhjemmelen 100 pct. på plads, og det kommer den med det her lovforslag, og det er godt.

Det er også godt, at lovforslaget giver Skatteforvaltningen bedre mulighed for at opdage snyd med skatter og med afgifter. Det kan man med de nye mere datadrevne metoder, som det også lige var oppe i debatten her, og det er ovenikøbet samtidig med, at man skaber færre gener for flertallet af borgere og virksomheder, der overholder loven og indberetter korrekt. Det kan vi i SF kun være positive over for. Senest har opkrævningen på momsområdet fået heftig kritik for ikke tilstrækkeligt at opdage snyd, så det er godt, at der generelt ydes en ekstra indsats nu.

I SF stiller vi os også positive over for den anden del af lovforslaget, der handler om at give finansielle rådgivere, der er godkendt hos Finanstilsynet, adgang til at tilgå eSkatData, hvis de har borgerens samtykke. Det er selvfølgelig vigtigt, at Finanstilsynets godkendelse er grundig og ordentlig, og det er vigtigt, at det er helt klart og tydeligt, hvad borgeren giver samtykke til; men forudsat, at der er det, skaber forslaget bedre finansiel rådgivning, og det er jo svært at være imod. Af den grund og af de andre grunde, jeg har nævnt tidligere i min tale, så støtter SF lovforslaget her. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for talen og egentlig også for, at SF har fokus på, at der er nødt til at være en indramning af, hvad man kan bruge data til. Som jeg hørte det, men det kan være, at jeg hørte forkert, så sagde SF's ordfører, at man ikke havde den opfattelse, at man kunne trække data fra alle mulige andre offentlige instanser, og at det kun var Skatteforvaltningens egne data. Der vil jeg bare nævne, at det faktisk står i indledningen på side 3 i lovforslaget, at man giver adgang til alle andre relevante data, som Skatteforvaltningen selv synes er relevante. Der er altså ikke en afgrænsning på, hvad der kan være relevant, og hvad man kan bruge det til. Så det er altså ikke alene Skatteforvaltningens data. Det er al data, vi med det her siger man kan trække, hvis man selv synes, det er relevant. Kan det i SF's øjne ikke være et problem, at man sådan giver en blankocheck?

Ordføreren.

Jeg forstod det sådan, at det kun handlede om at samkøre data internt for Skatteforvaltningen, også selv om man måske kan hente andre steder fra. Umiddelbart som vi har læst det her, synes vi ikke, det virker problematisk, men vi er selvfølgelig meget åbne over for at kigge på afgrænsningerne. Jeg hørte også hr. Dennis Flydtkjærs spørgsmål tidligere til hr. Alexander Grandt, selv om jeg lige var ude af salen og fulgte med på skærmen, og er helt bestemt klar på at se på, om der er nogen måder, det her skal rammes ind på, hvis der kan være nogle problematikker ved det.

Vi har ikke kunnet finde det store, da vi gennemgik det, og vi synes, at det her forslag har nogle ret væsentlige elementer, også i forhold til at bekæmpe snyd osv. Så derfor er vi som udgangspunkt for det, men vil gerne være med til under udvalgsbehandlingen at kigge på, om der er nogen områder, det skal rammes ind på.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret. Jeg vil bare prøve at læse fjerde afsnit på side 3 op:

»Derudover foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne indsamle og behandle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder med de oplysninger, Skatteforvaltningen er i besiddelse af.«

Altså, man kan hive fat i alle andre offentlige myndigheder og køre data ind i sine egne oplysninger, hvis man synes, det er relevant. Så det er ikke kun Skatteforvaltningens egne oplysninger, men sådan set alle andre relevante oplysninger, som de så selv finder relevante. Så der er ikke nogen grænse for, at det kun er deres egen data.

Ordføreren.

Men det vil stadig væk være noget, man samkører internt for Skatteforvaltningen, som jeg forstår det, og det er det, der er relevant for os.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til SF's ordfører. Og så er det hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Jeg er her som standin for vores skatteordfører, Rune Lund, der desværre ikke kunne være til stede, så jeg vil læse den tale op, han har stukket mig i hånden, om jeg så må sige. Jeg vil dog gerne for egen regning tilføje, at vi er, og det vil talen selvfølgelig også vise, meget enige med Dansk Folkepartis skatteordfører i nogle af de bemærkninger, som han har fremført.

Men lovforslaget indeholder jo flere elementer om databehandling af personers og virksomheders skatteindberetninger. Den del, som vedrører Skatteforvaltningens muligheder for at indsamle, behandle og samkøre data med henblik på at udvikle machine learning-modeller samt at gennemføre en mere datadreven kontrol, har modtaget kritik i høringssvarene. Og det er jo ikke, fordi Enhedslisten ikke er positive over for en forbedret skattekontrol, men det skal selvfølgelig altid sikres, at borgere og virksomheder ikke stilles dårligere i forhold til retssikkerhed. Skatteministeriet har forsikret, at skattekontrol, der eventuelt kan føre til skattesager, vil blive udført ved manuel kontrol, men vi vil stille uddybende spørgsmål til det her i udvalgsbehandlingen.

I forhold til elementet om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere har vi også spørgsmål til denne del i udvalgsbehandlingen. Vi mener, at der kan være et problem i at give rådgivere i store finanskoncerner mulighed for at indhente og potentielt videregive oplysninger inden for koncernen indhentet fra eSkatData. Hvis man tager f.eks. Danske Bank, som både driver et realkreditinstitut og et ejendomsmæglerfirma, ud over at drive bank, vil det ikke være i forbrugerens interesse, at informationer kan deles på tværs, da det kan forringe en forhandlingssituation. Desuden har vi desværre tidligere set problemer med, at man i en finansiel virksomhed tror, at det er en rådgiver, man sidder over for, men hvor det i virkeligheden er en salgskonsulent, der ovenikøbet har til formål at sikre virksomheden indtjening. Hvis det altså lykkes at få folk til at investere i særlige låntyper, kan det være investeringsprodukter. Derfor vil vi stille spørgsmål til, hvordan det kan sikres, at den øgede adgang til informationer for finansielle rådgivere ikke kan føre til dårligere forhold for borgerne og for forbrugerne i det hele taget.

Så vi forbeholder os vores stillingtagen til lovforslaget, til vi har været igennem udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører, og jeg kan ikke se flere ordførere i salen, som vil have ordet, så vi er nået til skatteministeren.

Tak for det, formand. Og tusind tak for den grundlæggende positive modtagelse af det her lovforslag. Det er klart, at der jo kan være og også er principielle spørgsmål i den her sammenhæng. Det er der, når vi diskuterer myndigheders anvendelse af data, og derfor synes jeg, det er helt relevant, at vi tager en diskussion af det.

Regeringen og dens parlamentariske grundlag og jo faktisk alle partier i Folketinget står bag en styrkelse af skattekontrollen, hvad man rolig kan sige er et historisk løft og en reform af skattekontrollen, som skal sikre, at kontrollen er både mere tidssvarende, men også mere effektiv. Og har man fulgt lidt med i medieomtalen af store svindelsetup og svindelnetværk, tror jeg, man vil vide, at noget af det, der skal være med til at sikre en mere effektiv skattekontrol, er, at den bliver mere datadreven, at vi får bedre data- og analyseredskaber.

Det tror jeg er vigtigt at have som baggrundstæppe – at når vi har med de store svindelsetup at gøre, som vi har set i nogle af de her sager, så kan den manuelle kontrol være en gevinst for nogle af de her grupper. Og derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi har opmærksomheden stærkt rettet mod mulighederne i forbindelse med modtagelsen af de mange data, Skatteforvaltningen får i dag, altså hvordan de muligheder kan benyttes fuldt ud og gøre skattekontrollen betydelig bedre, men jo også mere målrettet.

Målet er jo, ud over at vi skal være bedre til at benytte data og også data som et analyseredskab, at det skal være nemmere for virksomhederne at gøre det rigtigt, og det er en vigtig prioritet for regeringen, at vi fortsat har fokus på at skabe gode rammer for vores erhvervsliv. Derfor er det jo klart, når man kigger på lovforslaget, at vi tager fat på nogle gode elementer, som også er med til at lette de administrative byrder for erhvervslivet og for helt almindelige danskere. Det skal jeg vende tilbage til.

Med lovforslaget får Skatteforvaltningen mulighed for at udvikle nye og mere tidssvarende metoder til at sikre en mere effektiv og målrettet kontrol på Skatteministeriets område. Ved udvikling og anvendelse af f.eks. machine learning-modeller er virkeligheden den, at så bliver kontrollen jo både mere datadreven, men den bliver også mere intelligent, om man vil. Skatteforvaltningen vil med anvendelsen af de her modeller bl.a. kunne sikre en højere og mere stabil træfprocent, i forhold til hvem der efterfølgende skal udtages til nærmere kontrol.

Med lovforslaget præciseres det, at der også vil kunne foretages registersamkøring i forbindelse med den kontrol, Skatteforvaltningen gennemfører, når en virksomhed anmelder sig til registrering. Formålet med den kontrol er at forhindre, at der registreres virksomheder, som har til formål at begå svig. Så det er en fremrykket kontrol ved indgangen til Skatteforvaltningen. Og hvorfor det? Fordi nogle af de kæmpe svindelsetup, vi har set, har udnyttet, at den kontrol ikke har været der, og man er kommet ind i systemet og har brugt den adgang til desværre ret hurtigt at få fat i også meget store summer. Det har været omtalt i medierne, og flere ordførere har udtalt, at der var behov for, at Skatteforvaltningen rent faktisk tog fat om det her. Og det er det, der sker nu. Ved at foretage den her kontrol tidligere afskæres virksomhederne jo som sagt fra at påføre staten tab, ofte også meget store tab.

Kontrollen skal således være med til at sikre korrekt registrering af virksomheden, forebygge restancer og identificere og forhindre virksomheder, der potentielt vil begå svig, i at blive registreret i Skatteforvaltningen. Når det præciseres, at Skatteforvaltningen kan foretage registersamkøring i kontroløjemed i registreringsfasen, sikrer vi Skatteforvaltningen de bedste muligheder for at sætte en effektiv stopper for de virksomheder, der ikke har reelle hensigter, i at opnå en registrering hos Skatteforvaltningen. Det er det, der er pointen med det her.

Med lovforslaget får finansielle rådgivere som sagt også mulighed for at anvende eSkatData. Det vil gøre det nemmere for både rådgivere og for den enkelte borger i de situationer, hvor en række oplysninger om borgerens økonomiske forhold er nødvendige, i forbindelse med at virksomheden skal yde rådgivning. Både den finansielle rådgiver og borgeren slipper jo så for besværet med bunker af papirer om borgerens økonomiske oplysninger. Med eSkatData bliver oplysningerne sendt sikkert og digitalt direkte fra Skatteforvaltningen til den finansielle rådgiver. Men det er vigtigt at understrege, at Skatteforvaltningen selvfølgelig kun kan videregive oplysninger via eSkatData, når borgeren har givet sit udtrykkelige samtykke til det.

Der er tale om et forslag, der har været efterspurgt af rådgiverbranchen, og med de fordele, der er for både rådgivere og danske forbrugere, er jeg glad for, at vi nu også er kommet videre med forslaget.

Ud over forslaget om at gøre det muligt for finansielle rådgivere at anvende eSkatData er det ønsket at gøre systemet endnu bedre for alle de virksomheder, der i dag anvender det. Lovforslaget indeholder derfor også et initiativ om, at oplysninger, der i dag indberettes til Skatteforvaltningen kvartalsvis, skal kunne indgå som en del af de oplysninger, en virksomhed kan få med eSkatData, altså i den nye ordning. Det betyder, at de samlede oplysninger, en virksomhed vil kunne få, i endnu højere grad giver et aktuelt og retvisende billede af den enkelte borgers økonomi. Det kunne eksempelvis være en bank, som jo så vil få et bedre grundlag for at vurdere en borgers økonomi, inden det besluttes, om der kan stiftes et lån hos banken.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi selvfølgelig gerne svarer på de spørgsmål, som rejses, og jeg synes, det er helt relevant, at vi tager en drøftelse af de spørgsmål, der også er rejst i høringssvarene. Jeg har godt set, at FSR, altså skatterevisorerne, har skrevet et høringssvar. Jeg tror, det er vigtigt i den sammenhæng at få sagt – og jeg kan se, at spørgsmålene selvfølgelig kommer i forlængelse af den debat, der har været – at nødvendigheden af de oplysninger, som Skatteforvaltningen skal have, skal understreges. Det står jo også i lovforslaget. Og det vil sige, at samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og behandlingen af oplysningerne må som sagt ikke være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt i forhold til det formål, der er med behandlingen af oplysningerne. Det er et helt almindeligt myndighedsprincip, når man behandler data og samkøring af oplysninger. Det handler om proportionaliteten i anvendelsen af oplysningerne. Det er et helt almindeligt princip. Og derfor er det her også et forsøg på at styrke vores forvaltning i forhold til at undgå, at dem, der ikke har reelle hensigter med at blive registreret som virksomhed, kommer ind. Det får vi bedre muligheder for nu.

Men lad os tage diskussionen i udvalget; det medvirker vi meget gerne til. Det skulle være mine afsluttende ord – for nu i hvert fald.

Tak for det. Så er der et par korte bemærkninger. Først er det fru Louise Schack Elholm.

Som jeg sagde, synes vi, det er positivt, at man bruger de digitale værktøjer til at udføre en bedre kontrol – man bør høste de lavthængende frugter. Der, hvor vi bliver bekymrede, er, når det ikke kun er FSR, men også Datatilsynet, som er bekymret over retssikkerheden – vi ville også være bekymrede, hvis det kun var FSR; vi lytter til alle, der er bekymret. Men vi er bare ret bekymrede over den her generelle bekymring, der bliver givet udtryk for i høringssvarene, og derfor vil jeg spørge ministeren om, hvorfor ministeren har valgt at lave hjemlen så bred, som den er. Hvorfor er den ikke nærmere præciseret?

Ministeren.

Det kan vi uddybe i udvalgsbehandlingen, men grundlaget for det er jo det, jeg sagde, nemlig de almindelige proportionalitetsprincipper for myndigheders anvendelse af entré i de her spørgsmål. Det er kendt fra en hel række andre områder. Så det er det, der er grundlaget for det. Kan vi udvikle eksempler på, hvad det kan bruges til? Ja, det kan vi sagtens gøre, og det vil vi også gøre i udvalgsarbejdet.

Nu har jeg godt nok kun haft hvervet her i lidt over 2 år, men jeg må sige, at med de sager, der bliver omtalt i medierne, så tror jeg, at vi i fællesskab godt ved, at det, vi sidder og kæmper med, når vi laver brede aftaler om styrkelse af kontrollen, jo lige nøjagtig handler om det her. Der er behov for, at vi kan bruge de mange tusind data, vi får, bedre, og der er behov for, at vi kan bruge, om man vil, intelligent dataanvendelse, altså det her machine learning, til at sætte nogle stopklodser ind, som så gør, at folk bliver udtaget til manuel kontrol. Det er både mere målrettet og mere effektivt, og jeg vil vove den påstand, at der for den enkelte også er langt større retssikkerhed i det, end hvis man bare pr. definition, fordi man er nervøs for, at der er et hul et sted, gennemfører direkte manuel kontrol af en hel sektor. Her bliver det meget mere målrettet.

Så er det fru Louise Schack Elholm.

Jeg har jo hele tiden sagt, at vi sådan set er for at sikre en bedre kontrol, men det, vi bare også er optaget af, er, at man samtidig også sikrer retssikkerheden. Mener ministeren ikke, at man kan sikre retssikkerheden yderligere i det her lovforslag? Er alt det, der er i det her lovforslag, strengt nødvendigt for at kunne udføre den kontrol, som vi har brug for for at sikre, at der ikke er de her svindelsager? Mener ministeren, at der ikke er plads til at sikre en bedre retssikkerhed i det lovforslag?

Ministeren.

Vi vil gerne være med til at beskrive det yderligere, således at der kan komme en afklaring, og med hensyn til den bekymring, der er, og som jeg anerkender selvfølgelig kan være der, vil vi gerne være med til se, om det kan beskrives lidt mere præcist, i hvilke situationer det kan anvendes. Men jeg tror også, man er nødt til at indstille sig på, at der i nogle af de store sager, vi har set – momskarruseller, kædesvigsager og andet – udvises en helt enorm kreativitet fra dem, som vil ind i systemet og udnytte systemets åbenhed. Det, der er vigtigt, er selvfølgelig, at det her sker på et ordentligt grundlag, og at det kun er dem, vi går efter, og ikke alle mulige andre.

Tak. Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Som jeg hører debatten, er alle i Folketinget enige om, at vi skal bruge data bedre, og at vi mere specifikt udsøger dem, der er behov for at fange. Debatten går på anden side på, hvad så med den enkeltes retssikkerhed? Hvordan får vi sikkerhed for, hvilke data der bliver udtrukket, og at der er en afgræsning af, hvad man kan bruge dataene til, og hvilke data man ikke må bruge dataene til? Det er jo det, der mangler i det her lovforslag. Jeg er jo enig med skatteministeren i målet om, at det her er et supergodt redskab, men der er bare ikke nogen afgrænsning af, hvad man kan bruge det til. Er ministeren f.eks. ikke enig i, at en borger da skal kunne få at vide, hvad det er for nogle data, de bruger om borgeren? Jeg synes da, det ville være en lille ting at give danskerne den retssikkerhed. For på den ene side er der en kollektiv retssikkerhed, hvor man siger: Okay, man skal da fange dem, der snyder, og der er noget konkurrenceforskel i det, men for så vidt angår den enkelte, om hvem man så kan trække en masse data, og hvor den enkelte ikke ved hvilke data, og hvad de bruges til, er det da noget, vi er nødt til at skærpe. Er skatteministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Det her står på et helt klart grundlag, nemlig det, at man jo ikke må bruge oplysninger, der er mere, om man vil, omfattende end det, formålet ligesom tilsiger. Det er helt normal myndighedspraksis, og det kan man også se på alle mulige andre områder. Det er også det, vi gennemfører her. Så det står det på. Vi kan sagtens være med til at illustrere, hvad det kan betyde i en skattemæssig sammenhæng. Det synes jeg er vigtigt. Der er jo ingen, der har nogen intentioner om, at hr. Dennis Flydtkjær, som er en ordentlig borger i samfundet, skal være en, der kan komme i nettet her. Det her handler om, at man jo ikke bruger oplysninger, som overskrider, hvad man som myndighed mener formålet er med entreen på et område eksempelvis. Så det vil vi meget gerne være med til at prøve at udbygge. Det synes jeg er helt fint. Jeg er glad for den enighed, der er, om, at der er behov for at styrke det her område, og det vil der være, for som det er nu, er vi som land udfordret af, at der er netværk, som benytter den, om man vil, akilleshæl, der har været i systemet på det her område.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det svar. Det er positivt, at ministeren trods alt er med på at kigge på det i udvalgsbehandlingen. Jeg bed mærke i en anden ting, og det er det, som ministeren flere gange har sagt, om, at man ikke i større omfang, end der er behov for, må trække data ud, og at der skal være et klart formål med det. Men hvem definerer det? Hvem kontrollerer, at man ikke har trukket data ud i et større omfang, end der er behov for, eller ikke har trukket data, medmindre der er et klart formål med det? Kan man f.eks. bruge sådan en kunstig intelligens-model som den her til at finde ud af, hvilke skatter det er mest optimalt at indføre i forhold til at få f.eks. det højest mulige skatteprovenu? Det er jo ikke afgrænset i det her. Hvem kontrollerer, hvornår man overskrider den grænse for, hvad data man bruger, og hvilket formål der egentlig er okay?

Ministeren.

Jamen det er jo den lovgivning, som myndighederne står på. Det er jo almindelige forvaltningslovsbestemmelser, som myndighederne arbejder på baggrund af: at der skal være proportionalitet i det, man foretager sig. Har man her mulighed for at bruge data til at sammenkøre, til at effektivisere en kontrolindsats, ja, så er det et formål, og så er det jo ikke at kigge på, om den og den chokoladeafgift eller colabøde eller andet er effektiv. Det har vi masser af folketingsspørgsmål fra f.eks. hr. Dennis Flydtkjær til at understrege, så det kan vi sagtens finde ud af. Men her er pointen den, at vi får et langt mere målrettet værktøj til at gå efter dem, der er grundlag for at gå efter. Det er det. Og vi vil meget gerne være med til at beskrive, hvad det er for et generelt fundament, den her lovgivning om proportionalitet står på, altså således, at vi er med til måske i lovbehandlingen at skærpe, hvad formålet med det her er. Det vil vi meget gerne være med til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.