L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Færøudvalget 2021-22
L 71 Bilag 4
Offentligt

indbyrdes forbindelser mellem banksystemerne og de finansielle systemer i hele Unionen, hvor banker

opererer i flere jurisdiktioner og medlemsstater, er der et væsentligt potentiale for afsmittende virkninger

for medlemsstaterne og Unionen som helhed, både med hensyn til Økonomisk vækst og finansiel stabili

tet.

(2) Finanskrisen førte til en ophobning af misligholdte eksponeringer i banksektoren. Forbrugerne blev i

høj grad berørt af den efterfølgende recession og faldet i boligpriserne. Det er afgørende atbeskytte

forbrugernes rettigheder i overensstemmelse med relevant EU-ret, såsom Europa-Parlamentetsog Rådets

direktiv 20O8/48/EF4 og 2Ol4/17fEU5, når problemet med misligholdte eksponeringer skal håndteres.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 1/7fEU6 tilskynder til hurtig betaling fra både virksomheder

og offentlige myndigheder og vil kunne bidrage til at forhindre den form for ophobning af misligholdte

eksponeringer, der opstod under finanskrisen.

(3) Et integreret finansielt system vil øge modstandsdygtigheden i Den økonomiske og Monetære Union over

for negative chok ved at fremme privat risikodeling på tværs af grænserne og samtidig mindske behovet for

offentlig risikodeling. For at nå disse mål bør Unionen fuidføre bankunionen og yderligere udvikle en

kapitalmarkedsunion. Håndtering af en eventuel fremtidig ophobning af misligholdte ekspone-ringer er

afgørende for at kunne styrke bankunionen, da det er afgørende for at sikre konkurrencen i

Side

300

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

banksektoren, bevare den finansielle stabilitet og tilskynde til långivning for at skabe beskæftigelse og

vækst i Unionen.

(4) Rådet opfordrede i sin »Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa« af 11. juli 2017

forskellige institutioner til at træffe passende foranstaltninger til yderligere at håndtere det høje antal

misligholdte eksponeringer i Unionen og forhindre, at de ophobes i fremtiden. I handlingsplanen skitseres

en samlet tilgang, der fokuserer på en kombination af komplementære politiske tiltag på fire områder:

i) tilsyn, ii) strukturelle reformer af rammerne for insolvens og inddrivelse af gæld, iii) udvikling af

sekundære markeder for nødlidende aktiver og iv) fremme af omstrukturering af banksystemet. Tiltagpå

disse områder skal træffes på EU-plan og på nationalt plan, hvis det er relevant. Kommissionen tilkendegav

en tilsvarende hensigt i sin »Meddelelse om fuidførelse af bankunionen« af 11. oktober 2017,hvori den

krævede en omfattende pakke til håndtering af misligholdte lån i Unionen.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 danner sammen med Europa-Parla- mentets

og Rådets direktiv 2013/36JEU8 den retlige ramme for de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutterog

investeringsselskaber (sammen benævnt »institutter«). Forordning (EU) nr. 575/2013 indeholder bl.a.

bestemmelser, der gælder umiddelbart for institutter, når de beregner deres kapitalgrundlag. Det er derfor

nødvendigt at supplere de eksisterende tilsynsmæssige krav i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende

kapitalgrundlaget med bestemmelser, der kræver et fradrag i kapitaigrundlaget, når misligholdte ekspone

ringer ikke er tilstrækkeligt dækket af hensættelser eller andre justeringer. Et sådant krav vil reelt betyde,

at der skabes en tilsynsmæssig bagstopperordning for misligholdte eksponeringer, som vil finde ensartet

anvendelse på alle institutter i Unionen og tillige omfatte institutter, der er aktive på det sekundære marked.

(6) Den tilsynsmæssige bagstopperordning bør ikke forhindre kompetente myndigheder i at udøve de-res

tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU. Hvis de kompetente myndighederi

enkelttilfælde konstaterer, at der på trods af anvendelsen af den tilsynsmæssige bagstopperordningfor

misligholdte eksponeringer, der er fastsat i denne forordning, ikke er tilstrækkelig dækning af et bestemt

instituts misligholdte eksponeringer, bør de kunne gøre brug af de tilsynsbeføjelser, der er fastsati direktiv

2013/36/EU, herunder beføjelsen til at stille krav om, at institutterne anvender en specifik

nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene. Det er derfor

muligt for de kompetente myndigheder i enkelttilfælde at gå videre end kravene i denne forordning med

henblik på at sikre tilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer.

(7) Med henblik på anvendelse af den tilsynsmæssige bagstopperordning bør der indføres et klart sæt

betingelser for klassificering af misligholdte eksponeringer i forordning (EU) nr. 575/2013. Eftersom der

i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 allerede er fastsat kriterier vedrørende

misligholdte eksponeringer i forbindelse med indberetning med henblik på tilsyn, bør klassificeringen

af misligholdte eksponeringer bygge på denne eksisterende ramme. Gennemførelsesforordning (EU)nr.

680/2014 omhandler misligholdte eksponeringer som defineret med henblik på beregning af kapital

grundlagskravene i relation til kreditrisiko og værdiforringede eksponeringer i overensstemmelse med

de gældende regnskabsregler. Eftersom kreditlempelser kan have indflydelse på, om en eksponering

klassificeres som misligholdt, suppleres klassificeringskriterierne af klare kriterier for virkningen af

kreditlempelser. Kreditlempelser bør sigte mod, at låntager igen kan få status som stabilt tilbagebetalings

dygtig, og bør overholde Unionens forbrugerbeskyttelseslovgivning og navnlig direktiv 2008/48/EF og

2014/17/EU, men kan have forskellige begrundelser og konsekvenser. Det bør derfor fastsættes, at en

kreditlempelse, der er bevilget for en misligholdt eksponering, ikke bør bringe klassificeringen af denne

eksponering som misligholdt til ophør, medmindre visse strenge kriterier for ophør er opfyldt.

Side

301

af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(8) J0 længere en eksponering har været misligholdt, jo mindre sandsynlighed er der for at kunne genind- vinde

dens værdi. Den del af eksponeringen, som bør være omfattet af hensættelser, andre justeringereller

fradrag, bØr derfor øges med tiden efter en på forhånd fastlagt tidsplan. Misligholdte eksponeringer, der

erhverves af et institut, bør derfor være omfattet af en tidsplan, som løber fra den dato, hvor den mis

ligholdte eksponering oprindeligt blev klassificeret som misligholdt, og ikke fra datoen for erhvervelsen

af den. Med henblik herpå bør sælger underrette køber om datoen for klassificering af eksponeringen som

misligholdt.

(9) Delvise afskrivninger bør tages i betragtning ved beregning af de specifikke kreditrisikojusterin-ger.

For at undgå at afskrivningen medregnes to gange, skal den oprindelige eksponeringsværdi forudfor

den delvise afskrivning anvendes. Medtagelsen af delvise afskrivninger på listen over elementer,der

kan anvendes til at opfylde bagstopperordningens krav, bør tilskynde institutterne til at indregne

afskrivningerne rettidigt. For så vidt angår misligholdte eksponeringer, der er erhvervet af et institut til

en lavere pris end det beløb, debitor skylder, bør erhverver behandle forskellen mellem anskaffelsesprisen

og det beløb, som debitor skylder, på samme måde som en delvis afskrivning med henblik på den

tilsynsmæssige bagstopperordning.

(10)

Sikrede misligholdte eksponeringer forventes normalt at resultere i et mindre alvorligt tab end usi

krede misligholdte eksponeringer, da kreditrisikoafdækningen, der sikrer den misligholdte eksponering,

giver instituttet et specifikt krav på et aktiv eller i forhold til en tredjepart ud over instituttets generelle krav

over for den misligholdende låntager. For så vidt angår en usikret misligholdt eksponering er der kunet

generelt krav over for den misligholdende låntager. På grund af det højere forventede tab på usikrede

misligholdte eksponeringer bør der anvendes en strammere tidsplan.

(11) En eksponering, som kun er delvist dækket af anerkendt kreditrisikoafdækning, bør betragtes som

sikret med hensyn til den dækkede del og som usikret med hensyn til den del, der ikke er dækket af aner

kendt kreditrisikoafdækning. Med henblik på at bestemme, hvilke dele af misligholdte eksponeringer der

skal behandles som sikrede eller usikrede, bør kriterierne for at være omfattet af kreditrisikoafdækning

og for fuld og hel sikring ved pant i fast ejendom, der anvendes til beregning af kapitalkrav, anvendes

i overensstemmelse med den relevante tilgang i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013, herunder den

relevante værdijustering.

(12)

Der bør anvendes samme tidsplan, uanset årsagen til at eksponeringen er misligholdt. Den tilsyns

mæssige bagstopperordning bør anvendes særskilt på hver enkelt eksponering. Der bør gælde en tidsplan

på tre år for usikrede misligholdte eksponeringer. For at gøre det muligt for institutter og medlemsstater at

forbedre effektiviteten af omstrukturering eller retshåndhævelsesprocedurer og indregne, at misligholdte

eksponeringer, der er sikret ved pant i fast ejendom, og boliglån, der er garanteret af en anerkendt udbyder

af kreditrisikoafdækning som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, vil have en resterende værdi i en

længere periode, efter at lånet er blevet klassificeret som misligholdt, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en

tidsplan på ni år. For andre sikrede misligholdte eksponeringer bør der gælde en tidsplan på syv år for at

opbygge fuld dækning.

Det bør være muligt at tage hensyn til kreditlempelser med henblik på anvendelse af den relevante

dækningsfaktor. Mere præcist bør eksponeringen fortsat klassificeres som misligholdt, men dækningskra

vet bør forblive stabilt i yderligere et år. Derfor bør den faktor, der ville skulle anvendes i det år, hvor

kreditlempelsen blev bevilget, finde anvendelse i to år. Hvis eksponeringen ved udløbet af det yderligere år

stadig er misligholdt, bør den relevante faktor bestemmes, som om der ikke var blevet bevilget nogen

kreditlempelse, under hensyntagen til den dato, hvor eksponeringen oprindeligt blev klassificeret som

misligholdt. Eftersom bevilling af kreditlempelser ikke bør føre til arbitrage, bør dette yderligere år kun

være tilladt med hensyn til den første kreditlempelse, der er blevet bevilget, siden eksponeringen blev

(13)

Side 302 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

klassificeret som misligholdt. Endvidere bør den etårige periode, hvor dækningsfaktoren forbliver uænd- ret,

ikke føre til en forlængelse af tidsplanen for hensættelserne. Følgelig bør en eventuel kreditlempelse, der er

bevilget i det tredje år efter klassificeringen som misligholdt eksponering for usikrede eksponerin- ger eller

i det syvende år efter klassificeringen som misligholdt eksponering for sikrede eksponeringer, ikke udsætte

den fulde dækning af den misligholdte eksponering.

(14) For at sikre, at værdiansættelsen af kreditrisikoafdækningen af institutternes misligholdte ekspone

ringer følger en forsigtig tilgang, bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsyns

myndighed) (EBA) overveje behovet for og om nødvendigt udvikle en fælles metode, navnlig med

hensyn til antagelser vedrørende mulighederne for genindvinding og retshåndhævelse, og eventuelt inklu

dere minimumskrav til en ny værdiansættelse af kreditrisikoafdækningen for så vidt angår timingen.

(15)

Med henblik på at sikre en smidig overgang til den nye tilsynsmæssige bagstopperordning bør de nye

bestemmelser ikke anvendes for eksponeringer, der er oprandt før den 26. april 2019.

(16) For at sikre, at de ændringer til forordning (EU) nr. 575/2013, som indføres ved nærværende forord

ning, finder rettidig anvendelse, bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

(17)

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel i

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres som følger:

1)1 artikel 36, stk. 1, indsættes følgende litra:

»m) det relevante beløb for utilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer.«

2) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 47a

Misligholdte eksponeringer

1. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter »eksponering« enhver af følgende poster, forudsat

at de ikke er opført i instituttets handelsbeholdning:

a) gældsinstrumenter, herunder gældsbeviser, lån, forskud og anfordringsindskud

b) afgivne lånetilsagn, afgivne finansielle garantier eller ethvert andet tilsagn, uanset om disse er afgivet

genkaldeligt eller uigenkaldeligt, med undtagelse af uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges uden

betingelser når som helst og uden varsel, eller som effektivt indebærer automatisk opsigelse i tilfælde

afen forringelse af låntagerens kreditværdighed.

2. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), er et gældsinstruments eksponeringsværdi dets regn

skabsmæssige værdi målt uden hensyntagen til eventuelle specifikke kreditrisikojusteringer, yderligere

værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fratrukket i overensstemmelse med

artikel 36, stk. 1, litra m), andre reduktioner af kapitalgrundlaget i forbindelse med eksponeringen eller

—

Side 303 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

de delvise afskrivninger, som instituttet har foretaget, siden eksponeringen sidst blev klassificeret som

misligholdt.

Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), omfatter eksponeringsværdien af et gældsinstrument, der er

erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder, forskellen mellem anskaffelsesprisen og

det beløb, som debitor skylder.

Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), er eksponeringsværdien af et afgivet lånetilsagn, en afgivet

finansiel garanti eller ethvert andet tilsagn som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), dens

nominelle værdi, som udgør instituttets maksimale eksponering mod kreditrisiko uden hensyntagen til

eventuel finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning. Et afgivet lånetilsagns nominelle værdi er

det uudnyttede beløb, som instituttet har forpligtet sig til at udlåne, og den nominelle værdi af en afgiven

finansiel garanti er det maksimale beløb, som enheden eventuelt vil skulle betale, hvis garantien udnyttes.

Den nominelle værdi, der er omhandlet i tredje afsnit, tager ikke højde for eventuelle specifikke kreditri

sikojusteringer, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105, beløb fradraget i

overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), eller andre reduktioner af kapitaigrundlaget i forbindel- se

med eksponeringen.

3. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), klassificeres følgende eksponeringer som misligholdte:

a) eksponeringer, som anses for at være misligholdt i overensstemmelse med artikel 178

b) eksponeringer, som anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabs

regler

eksponeringer, som er omfattet af en prøveperiode i henhold til stk. 7, hvis der bevilges

yderligere kreditlempelser, eller hvis eksponeringen kommer i restance med over 30 dage

d) eksponeringer i form af tilsagn, der, såfremt de udnyttes eller anvendes på anden måde, sandsynligvis

ikke vil blive tilbagebetalt fuldt ud uden realisering af sikkerhedsstillelse

e) eksponeringer i form af finansielle garantier, som sandsynligvis vil blive udnyttet af den part, som er

omfattet af garantien, herunder hvis den underliggende garanterede eksponering opfylder kriterierne for

atblive betragtet som misligholdt.

Med henblik på litra a) gælder, at hvis instituttet har balanceførte eksponeringer over for en låntager, som

har været i restance i over 90 dage, og som udgør mere end 20 % af alle balanceførte eksponeringer over for

denne låntager, anses alle balanceførte og ikkebalanceførte eksponeringer over for denne låntager for at være

misligholdt.

4. Eksponeringer, der ikke er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som

misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Eksponeringen opfylder de exitkriterier, som instituttet anvender for at bringe klassificeringen som

værdiforringet i overensstemmelse med de relevante regnskabsregler til ophør og for at bringe klassifice

ringen som misligholdt i overensstemmelse med artikel 178 til ophør.

b) Låntagers situation er forbedret i et sådant omfang, at instituttet finder det godtgjort, at fuld og rettidig

tilbagebetaling sandsynligvis vil finde sted.

c) Låntager er ikke i restance med noget beløb med over 90 dage.

Side

304

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

5. Klassificeringen af en misligholdt eksponering som anlægsaktiv, der besiddes med henblik på salg i

overensstemmelse med de relevante regnskabsregler, indebærer ikke ophør af klassificeringen som en

misligholdt eksponering med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m).

6. Misligholdte eksponeringer, der er omfattet af en kreditlempelse, ophører med at være klassificeret som

misligholdt med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Eksponeringerne befinder sig ikke længere i en situation, der medfører, at de klassificeres som

misligholdt i henhold til stk. 3.

b) Der er gået mindst et år siden det tidspunkt, hvor kreditlempelserne blev bevilget, og det tidspunkt, hvor

eksponeringerne blev klassificeret som misligholdt, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste.

c) Der har ikke været nogen beløb i restance efter bevillingen af kreditlempelserne, og instituttet finderdet

på grundlag af en analyse af låntagers finansielle situation godtgjort, at der er sandsynlighed for fuld og

rettidig tilbagebetaling af eksponeringen.

Fuld og rettidig tilbagebetaling anses ikke for sandsynlig, medmindre låntager har udført regelmæssige og

rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:

a) det beløb, der var i restance, inden kreditlempelsen blev bevilget, hvis der fandtes beløb i restance

det beløb, der er blevet afskrevet som led i de bevilgede kreditlempelser, hvis der ikke fandtes

beløb i restance.

7. Hvis en misligholdt eksponering er ophørt med at være klassificeret som misligholdt i henhold til stk.6,

er en sådan eksponering omfattet af en prøveperiode, indtil samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a) Mindst to år er forløbet fra den dato, hvor eksponeringen omfattet af kreditlempelser blev omkiassifice

ret som ikke misligholdt.

b) Regelmæssige og rettidige betalinger har fundet sted i mindst halvdelen af den periode, hvor ekspone

ringen ville være omfattet af en prøveperiode, hvilket har ført til betaling af et væsentligt samlet beløb af

hovedstol eller renter.

c) Ingen af eksponeringerne over for låntager er i restance med over 30 dage.

Artikel 47b

Kreditlempelser

1. En kreditlempelse er et instituts indrømmelse over for en låntager, som har eller sandsynligvis vilfå

vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser. En indrømmelse kan medføre et tab for

långiver og indebærer et af følgende tiltag:

a) ændring af vilkår og betingelser for en gældsforpligtelse, hvis en sådan ændring ikke ville være blevet

bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser

b) hel eller delvis refinansiering af en gældsforpligtelse, hvis en sådan refinansiering ikke ville være ble

vet bevilget, hvis låntageren ikke havde haft vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser.

2. Mindst følgende situationer anses for at være kreditlempelser:

a) nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager end tidligere kontraktvilkår, hvis låntager har eller

sandsynligvis vil få vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser

Side 305 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

b) nye kontraktvilkår er gunstigere for låntager, end de kontraktvilkår, der tilbydes af samme institut over for

låntagere med en på dette tidspunkt tilsvarende risikoprofil, hvis låntager har eller sandsynligvis vil få

vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forpligtelser

c) eksponeringen i henhold til de oprindelige kontraktvilkår var klassificeret som misligholdt før ændrin- gen

af kontraktvilkårene eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis kontraktvilkårene ikke var

blevet ændret

d) foranstaitningen medfører en hel eller delvis annullering af gældsforpligtelsen

e) instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkåre

ne, og eksponeringen blev klassificeret som misligholdt før udnyttelsen af sådanne klausuler, eller ville

blive klassificeret som misligholdt, hvis disse klausuler ikke var blevet udnyttet

f) låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for bevillingen af gælden betalinger på hovedstolen elleraf

renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, der var klassificeret som en misligholdt

eksponering eller ville være blevet klassificeret som misligholdt, hvis disse betalinger ikke havde fundet

sted

g) ændringen af kontraktvilkårene indebærer tilbagebetalinger gennem overtagelse af sikkerhedsstillelse i

tilfælde, hvor en sådan ændring udgør en indrømmelse.

3. Følgende omstændigheder er indikatorer for, at der kan være blevet vedtaget kreditlempelser:

a) den oprindelige kontrakt har været i restance i over 30 dage mindst én gang i de tre måneder forud for

ændringen eller ville have været i restance i over 30 dage uden ændringen

b) låntager foretog på eller tæt på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen betalinger på hovedstolen elleraf

renter på en anden gældsforpligtelse hos samme institut, som havde været i restance i 30 dage mindstén

gang i de tre måneder forud for bevillingen af ny gæld

c) instituttet godkender udnyttelsen af klausuler, der gør det muligt for låntager at ændre kontraktvilkåre- ne,

og eksponeringen har været i restance i 30 dage eller ville have været i restance i 30 dage, hvis disse

klausuler ikke var blevet udnyttet.

4. Med henblik på denne artikel skal en låntagers vanskeligheder med at opfylde sine finansielle forplig

telser vurderes på låntagerniveau under hensyntagen til alle de juridiske enheder i låntagers koncern, som

er omfattet af koncernens regnskabsmæssige konsolidering, og til de fysiske personer, der kontrollerer

den pågældende koncern.

Artikel 47c

Fradrag for misligholdte eksponeringer

1. Med henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), beregner institutterne det relevante beløb for utilstrækkelig

dækning særskilt for hver misligholdt eksponering, der skal fradrages i de egentlige kernekapitalposter, ved

at fratrække det beløb, der er beregnet i litra b), fra det beløb, der er beregnet i litra a), hvis det beløb, der

er omhandlet i litra a), overstiger beløbet omhandlet i litra b):

a) summen af:

i) den usikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante

faktor som omhandlet i stk. 2

Side 306 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

ii) den sikrede del, hvis en sådan findes, af hver misligholdt eksponering multipliceret med den relevante

faktor som omhandlet i stk. 3

b) summen af følgende poster, forudsat at de vedrører den samme misligholdte eksponering:

i) specifikke kreditrisikojusteringer

ii) yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105

iii) andre reduktioner af kapitaigrundlaget

for institutter, der beregner beløbene for risikovægtede eksponeringer ved hjælp af den interne

iv)

ratingbaserede metode, den absolutte værdi af de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse med artikel

36, stk. 1, litra d), og som vedrører misligholdte eksponeringer, hvor den absolutte værdi, der tilskrives hver

misligholdt eksponering, beregnes ved at multiplicere de beløb, der fratrækkes i overensstemmelse med

artikel 36, stk. 1, litra d), med bidraget fra det forventede tab på den misligholdte eksponering til det samlede

forventede tab på misligholdte eller ikkemisligholdte eksponeringer, alt efter hvad der er relevant

v) hvis en misligholdt eksponering er erhvervet til en lavere pris end det beløb, som debitor skylder,

forskellen mellem anskaffelsesprisen og det beløb, som debitor skylder

vi) beløb, som instituttet har afskrevet, siden eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.

Den sikrede del af en misligholdt eksponering er den del af eksponeringen, der med henblik på beregning af

kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, anses for at være dækket af en finansieret

kreditrisikoafdækning eller en ufinansieret kreditrisikoafdækning eller for at være fuldt og helt sikret ved

pant i fast ejendom.

Den usikrede del af en misligholdt eksponering svarer til den eventuelle forskel mellem værdien af

eksponeringen som omhandlet i artikel 47a, stk. 1, og den eventuelt sikrede del af eksponeringen.

2. Med henblik på stk. 1, litra a), nr. i), anvendes følgende faktorer:

a) 0,35 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den førsteog

den sidste dag i det tredje år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

b) 1 for den usikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det fjerde år

efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.

3. Med henblik på stk. 1, litra a), nr. ii), anvendes følgende faktorer:

a) 0,25 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og

den sidste dag i det fjerde år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

b) 0,35 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første

og den sidste dag i det femte år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

c) 0,55 for den sikrede del af en misligholdt eksponering, der skal anvendes i perioden mellem den første og

den sidste dag i det sjette år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

d) 0,70 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom

i henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisi

Side 307 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

koafdækning, jf. artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det

syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

e) 0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden finansieret

eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendesi perioden

mellem den første og den sidste dag i det syvende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som

misligholdt

f) 0,80 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold

til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisi- koafdækning,

jf.

artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det ottende år efter det

tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

g) i for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i form af anden finansieret

eller ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til tredje del, afsnit II, der skal anvendes fra den første

dag i det ottende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

h) 0,85 for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendomi

henhold til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisi

koafdækning,

jf.

artikel 201, der skal anvendes i perioden mellem den første og den sidste dag i det

niende år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt

i) i for den del af en misligholdt eksponering, for hvilken der er stillet sikkerhed i fast ejendom i henhold

til tredje del, afsnit II, eller som er et boliglån garanteret af en anerkendt udbyder af kreditrisikoafdæk- ning,

jf.

artikel 201, der skal anvendes fra den første dag i det tiende år efter det tidspunkt, hvor den blev

klassificeret som misligholdt.

4. Uanset stk. 3 gælder følgende faktorer for den del af den misligholdte eksponering, som er garanteret

eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur:

a) 0 for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes i perioden mellem et og syv år

efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, og

b) i for den sikrede del af den misligholdte eksponering, der skal anvendes fra den første dag i det ottende

år efter det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt.

EBA vurderer de forskellige former for praksis, der anvendes til værdiansættelse af sikrede mislighold-te

eksponeringer og kan udarbejde retningslinjer for at fastlægge en fælles metode, herunder eventuelle

minimumskrav til en ny værdiansættelse med hensyn til timing og ad hoc-metoder, for den tilsynsmæssi

ge værdiansættelse af anerkendte former for finansieret og ikkefinansieret kreditrisikoafdækning, navnlig

med hensyn til antagelser vedrørende genindvindingen og retshåndhævelsen heraf. Disse retningslinjer kan

også omfatte en fælles metode til bestemmelse af den sikrede del af en misligholdt eksponering,

jf.

stk. 1.

Disse retningslinjer udstedes i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6. Uanset stk. 2 gælder det, at når der for en eksponering bevilges kreditlempelse mellem et og to årefter

det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, finder den faktor, der finder anvendelse i

overensstemmelse med stk. 2, på det tidspunkt, hvor kreditlempelsen bevilges, anvendelse i en yderligere

periode på et år.

Uanset stk. 3 gælder det, at når der for en eksponering bevilges en kreditlempelse mellem to og seks årefter

det tidspunkt, hvor den blev klassificeret som misligholdt, finder den faktor, der finder anvendelse i

Side 308 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

overensstemmelse med stk. 3, på det tidspunkt, hvor kreditlempelsen bevilges, anvendelse i en yderligere

periode på et år.

Nærværende stykke finder kun anvendelse i forhold til den første kreditlempelse, der er blevet bevilget, siden

eksponeringen blev klassificeret som misligholdt.«

3) Artikel 111, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:

»1. En aktivposts eksponeringsværdi er den resterende regnskabsmæssige værdi efter specifikke kredit

risikojusteringer i overensstemmelse med artikel 110, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse

med artikel 34 og 105, beløb fradraget i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), og andre

reduktioner af kapitaigrundlaget i forbindelse med aktivposten. Eksponeringsværdien af en ikkebalance- ført

post opført i bilag I er følgende procentdel af dens nominelle værdi efter reduktion af specifikke

kreditrisikojusteringer og beløb fratrukket i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m):«.

4) Artikel 127, stk. 1, affattes således:

Den usikrede del af en post, hvor låntager er i misligholdelse i henhold til artikel 178, eller i tilfældeaf

detaileksponeringer den usikrede del af en kreditfacilitet, som er i misligholdelse i henhold til artikel 178,

tildeles en risikovægt på:

a) 150 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i over

ensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindre end 20 % af den usikrede del af eksponeringens

værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget

b) 100 %, når summen af justeringerne af den specifikke kreditrisiko og de beløb, der er fradraget i

overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra m), er mindst 20 % af den usikrede del af eksponeringens

værdi, hvis disse specifikke kreditrisikojusteringer og fradrag ikke blev foretaget.«

5) Artikel 159 affattes således:

»Artikel 159

Behandling af værdien af de forventede tab

Institutterne trækker værdien af de forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med artikel 158,

stk. 5, 6 og 10, fra de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer i overensstemmelse med artikel

110, yderligere værdijusteringer i overensstemmelse med artikel 34 og 105 og andre reduktioner af

kapitaigrundlaget i forbindelse med disse eksponeringer, bortset fra fradrag foretaget i overensstemmelse

med artikel 36, stk. 1, litra m). Nedslag i forbindelse med balanceførte eksponeringer, der er erhvervet

som misligholdte eksponeringer,

jf.

artikel 166, stk. 1, behandles på samme måde som specifikke kredit

risikojusteringer. Specifikke kreditrisikojusteringer for misligholdte eksponeringer må ikke anvendes tilat

dække værdien af forventede tab på andre eksponeringer. Værdien af de forventede tab vedrørende

securitiserede eksponeringer og de generelle og specifikke kreditrisikojusteringer, der foretages for disse

eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.«

6) Artikel 178, stk. 1, litra b), affattes således:

»b) Låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for instituttet,

moderselskabet eller et af dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kan erstatte de 90 dage

med 180 dage for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme eller SMV-erhvervsejendomme i

Side 309 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

detaileksponeringskiassen samt for eksponeringer mod offentlige enheder. De 180 dage gælder ikke med

henblik på artikel 36, stk. 1, litra m), og artikel 127.«

7) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 469a

Undtagelser fra fradrag i egentlige kernekapitalposter for misligholdte eksponeringer

Uanset artikel 36, stk. 1, litra m), undlader institutter at fratrække det relevante beløb for den utilstrække

lige dækning af misligholdte eksponeringer i de egentlige kernekapitalposter, hvis eksponeringen oprandt før

den 26. april 2019.

Hvis vilkårene og betingelserne for en eksponering, som oprandt før den 26. april 2019, ændres af instituttet

på en måde, der øger instituttets eksponering over for låntager, betragtes eksponeringen som værende oprandt

på den dato, hvor ændringen finder anvendelse, og ophører med at være omfattet af undtagelsen i stk. i

.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 17. april 2019.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

G. CIAMBA

Formand

Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om

ændring af forordning (EU) nr.

57512013,

for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for

misligholdte eksponeringer

(Den Europæiske Unions Tidende Liii af 25. april 2019)

Side 8, artikel 1, nr. 2), ny artikel 47a, stk. 6, andet afsnit, indledningenl

stedet for:

»Fuld og rettidig tilbagebetaling anses ikke for sandsynlig, medmindre låntager har udført regelmæssige

og rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:«

læses:

Side 310 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

»Fuld og rettidig tilbagebetaling kan anses for sandsynlig, hvis låntager har udført regelmæssige og

rettidige betalinger af beløb svarende til et af følgende:«.

Side

311

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

EUTC79af4.3.2019,s. 1.

EUT C 367 af 10.10.2018, s. 43.

Europa-Parlamentets holdning af 14.3.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 9.4.2019.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/E0F (EUT L 133

af 22.5.2008, s. 66).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring

af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.20 14, s. 34).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 1/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EUT L 48 af 23.2.20 11, s.

1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring

afforordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti- tutter

og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberet- ning

med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (EUT L 191 af 28.6.2014, s. 1).

Bilag

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING2O2O/873

af 24. juni 2020

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876, for så vidt angår visse justeringer

som reaktion på covid-19-pandemien

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel i l4,under

henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centra1bank’,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske økonomiske og Sociale Udva1g2,

efter den almindelige lovgivningsprocedure3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 fastsætter sammen med Europa-Parla

mentets og Rådets direktiv 20l3/36/EU5 den reguleringsmæssige ramme for tilsyn med kreditinstitutter og

investeringsselskaber (»institutter«), der driver virksomhed i Unionen. Denne reguleringsmæssige

tilsynsramme, som blev vedtaget i kølvandet på den finanskrise, der udspillede sig i 2007-2008, og

som hovedsagelig er baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for

Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel Ill-rammen, har bidraget til at styrke modstandsdygtigheden hos de

institutter, der udøver virksomhed i Unionen, og til at gøre dem bedre rustet til at imødegå potentielle

vanskeligheder, herunder vanskeligheder som følge af eventuelle fremtidige kriser.

(2) Siden forordning (EU) nr. 575/2013 trådte i kraft, er den blevet ændret flere gange for at afhjælpe de

resterende svagheder i den reguleringsmæssige ramme for tilsyn og for at gennemføre nogle udestående

elementer af den giobale reform af finansielle tjenesteydelser, som er afgørende for at sikre institutternes

modstandsdygtighed. Blandt disse ændringer er der ved Europa-Pariamentets og Rådets forordning (EU)

2017/23956) indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for afbødning af virkningen

på kapitalgrundlaget af indførelsen af den internationale regnskabsstandard for finansielie instrumenter

Side 312 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(IFRS 9). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2O19/63O er der indført et krav iforordning

(EU) nr. 575/2013 til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte tilsynsmæssige

bagstopperordning.

(3) Desuden er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/8768) indført nogle afBasel

Ill-rammens sidste elementer i forordning (EU) nr. 575/2013. Disse elementer omfatter bl.a.en fly

definition af gearingsgraden og en gearingsgradbuffer, der begge forhindrer institutter i at øge gearingen i

overdrevent omfang, samt bestemmelser om en gunstigere tilsynsmæssig behandling af visse

softwareaktiver og om en gunstigere behandling af visse lån med sikkerhed i pensioner eller løn, en

revideret støttefaktor for lån til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) (»SMV-støttefaktoren«) og

Side 313 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

en støttefaktor for infrastrukturprojekter og en ny justering af kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for

eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net,

der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester (»infrastrukturstøttefaktorerne«).

(4) Det alvorlige Økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og de ekstraordinære inddæm

ningsforanstaitninger har haft vidtrækkende konsekvenser for økonomien. Virksomheder står over for

forstyrrelser i forsyningskæderne, midlertidige lukninger og mindre efterspørgsel, mens husholdningerne

er konfronteret med arbejdsløshed og et fald i indtægterne. Offentlige myndigheder på EU-niveau og

medlemsstatsniveau har truffet afgørende tiltag for at støtte husholdninger og solvente virksomheder,

således at de kan modstå denne alvorlige, men midlertidige afmatning i den økonomiske aktivitet og den

deraf følgende mangel på likviditet.

(5) Institutterne spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen. Samtidig vil de

sandsynligvis blive påvirket af forværringen af den økonomiske situation. Den Europæiske Tilsynsmyn

dighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. l093/2010, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1095/20 iO’° og de kompetente myndigheder har stillet midlertidig kapital, likviditet og driftsmæssig

lempelse til rådighed for institutterne for at sikre, at institutterne fortsat kan opfylde deres rolle med hensyn

til at finansiere realøkonomien trods det mere udfordrende miljø. Kommissionen, Den Europæiske

Centralbank og EBA har navnlig skabt klarhed om anvendelsen af den fleksibilitet, der allerede er indbygget

i forordning (EU) nr. 575/2013, ved at udstede fortolkninger og retningslinjer for anvendelsen af

tilsynsrammen i forbindelse med covid- 19 Sådanne retningslinjer omfatter Kommissionens fortolkende

meddelelse af 28. april 2020»om anvendelse af de regnskabs- og tilsynsmæssige rammer til at fremme

banklångivningen i EU

Støtte til virksomheder og husholdninger under covid-19«. Som reaktion på

covid-19-pandemien har BCBS også udvist en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af internationa

le standarder.

—

(6) Det er vigtigt, at institutterne anvender deres kapital der, hvor det er mest nødvendigt, og at Unionens

reguleringsmæssige ramme gør dette lettere, samtidig med at det sikres, at institutterne udviser forsig

tighed. I tillæg til den fleksibilitet, som allerede er indbygget i de eksisterende regler, vil målrettede

ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 20 19/876 sikre, at denne tilsynsmæssige ramme

fungerer problemfrit sammen med de forskellige foranstaltninger, der tager sigte på at affijælpe covid-19-

pandemien.

(7) De særlige omstændigheder i forbindelse med covid-19-pandemien og udfordringernes hidtil usete

omfang har udløst krav om omgående handling for at sikre, at institutterne er i stand til effektivt at

kanalisere midler videre til virksomheder og husholdninger og afbøde det økonomiske chok, der er

forårsaget af covid-19-pandemien.

(8) De garantier, som ydes i forbindelse med covid- 19-pandemien af nationale regeringer eller andre of

fentlige enheder, der anses som lige så kreditværdige i henhold til standardmetoden til kreditrisikoredukti

on i tredje del, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, kan for så vidt angår deres risikobegrænsende

virkninger sammenlignes med garantier fra officielle eksportkreditagenturer,

jf.

artikel 47c i forordning

(EU) nr. 575/2013. Det er derfor berettiget at bringe kravene til minimumsdækning for misligholdte

eksponeringer, der drager fordel af garantier fra nationale regeringer eller andre offentlige enheder, på linje

med kravene til misligholdte eksponeringer, der drager fordel af garantier fra officielle eksportkredit

agenturer.

Side

314

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(9) Det er i forbindelse med covid- 19-pandemien blevet klart, at muligheden for midlertidigt at udelukke visse

eksponeringer mod centralbanker fra beregningen af et instituts samlede eksponeringsmål,

jf.

artikel 429a

i forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret ved forordning (EU) 2019/876, kunne vise sig at væreaf

afgørende betydning i en krisesituation. Muligheden for at udelukke sådanne eksponeringer finder dog først

anvendelse fra den 28. juni 2021. De kompetente myndigheder vil derfor inden nævnte dato ikke kunne

gøre brug af nævnte instrument til at imødegå den stigning i eksponeringer mod centralbanker,som

forventes at indtræffe som følge af de pengepolitiske foranstaltninger, der træffes for at afbØdede

økonomiske konsekvenser af covid- 19-pandemien. Desuden synes nævnte instruments effektivitet hæmmet

af den mindskede fleksibilitet, der følger af den afbødningsmekanisme, der er knyttet til sådanne

midlertidige udelukkelser, og som ville begrænse institutternes mulighed for at øge eksponeringer mod

centralbanker i en krisesituation. Dette kunne i sidste ende føre til, at et institut tvinges til at reducere

sit omfang af långivning til husholdninger og virksomheder. For at undgå uønskede konsekvenser i

forbindelse med afbødningsmekanismen og sikre denne udelukkelses effektivitet i forhold til eventuelle

fremtidige chok og kriser bør afbødningsmekanismen derfor ændres. Med henblik på at sikre, at denne

valgmulighed er til rådighed under covid-19-pandemien, bør muligheden for midlertidigt at udelukke

visse eksponeringer mod centralbanker allerede være til rådighed, inden gearingsgradkravet i artikel 92,

stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse den 28. juni 2021. Indtil de ændrede

bestemmelser om beregningen af gearingsgraden,

jf.

forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse, bør

artikel 429a fortsat finde anvendelse med den ordlyd, som blev indført ved Kommissionens delegerede

forordning (EU) 20 15/6211).

(10)

I 2017 reviderede BCBS beregningen af eksponeringsværdien bag gearingsgraden af almindelige

køb og salg, der endnu ikke er afregnet, for at sikre, at behandlingen korrekt afspejler den indbyggede

gearing i forbindelse med disse handler, og at eventuelle regnskabsmæssige forskelle ikke påvirker

beregningen mellem institutter med sammenlignelige positioner. I Unionen blev revisionen indført ved

forordning (EU) 20 19/876. Denne gunstigere behandling finder dog først anvendelse fra den 28. juni

2021. Eftersom den reviderede beregning vil afspejle en transaktions faktiske gearing mere hensigtsmæs

sigt og samtidig øge et instituts evne til at yde lån og absorbere tab under covid-19-pandemien, bør

institutterne derfor allerede have mulighed for midlertidigt at anvende den reviderede beregning, inden den

bestemmelse, der blev indført ved forordning (EU) 20 19/876, finder anvendelse på alle institutter i Unionen.

Mange af de institutter, der udøver virksomhed i Unionen, har været omfattet af IFRS 9 siden

(11)

den 1. januar 2018. I overensstemmelse med internationale standarder vedtaget af BCBS blev der ved

forordning (EU) 2017/2395 indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for at afbøde den

potentielt betydelige negative indvirkning på institutters egentlige kernekapital som følge af indregningen

af forventede kredittab i henhold til IFRS 9.

(12)

Hvis IFRS 9 anvendes under den Økonomiske nedgang forårsaget af covid-l9-pandemien, kan det føre

til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab, da det for mange ekspone- ringers

vedkommende kan blive nødvendigt at beregne de forventede tab i deres løbetid. BCBS, EBA og ESMA

har præciseret, at institutter forventes ikke at anvende deres eksisterende tilgange til forventede kredittab

automatisk i ekstraordinære situationer som covid- 19-pandemien, men i stedet gøre brug af den fleksibilitet,

der er indbygget i

LFR

9, f.eks. til at tillægge langsigtede økonomiske tendenser behørig vægt. BCBS

indvilligede den 3. april 2020 i at tillade større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af de

overgangsordninger, som indfaser virkningen af IFRS 9. For at begrænse den eventuelle volatilitet i den

lovpligtige kapital, der kan opstå, hvis covid-19-pandemien medfører en markant stigning i nedskriv- finger

til forventede kredittab, er det nødvendigt at forlænge overgangsordningerne også i EU-retten.

Side 315 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

For at afbøde den potentielle indvirkning, som en pludselig stigning i nedskrivninger til forventede

(13)

kredittab kan få på institutternes evne til at yde lån til kunder på tidspunkter, hvor det er mest nødvendigt,

bør overgangsordningerne forlænges med to år, og institutterne bør kunne medregne enhver stigning i

nye nedskrivninger til forventede kredittab, som de indregner i 2020 og 2021 for finansielle aktiver, der

ikke er værdiforringede, fuldt ud i deres egentlige kernekapital. Disse ændringer vil yderligere afbøde

covid-19-pandemiens indvirkning på den mulige stigning i institutternes behov for nedskrivninger ihenhold

til IFRS 9, samtidig med at overgangsordningerne for de beløb, der blev fastsat for de forventede kredittab

før covid- i 9-pandemien, opretholdes.

(14) De institutter, der tidligere har besluttet at anvende eller ikke at anvende overgangsordningerne, bør

kunne omgøre denne beslutning når som helst i den nye overgangsperiode på betingelse af, at de har

fået forudgående tilladelse fra deres kompetente myndighed. Den kompetente myndighed bør sikre, at

sådanne omgørelser ikke er motiveret af overvejelser om regelarbitrage. Institutterne bør efterfølgende og

betinget af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse have mulighed for at beslutte at ophøre med

at anvende overgangsordningerne.

Covid-19-pandemiens ekstraordinære indvirkning kan også iagttages i forbindelse med den ekstre- me

(15)

grad af volatilitet på de finansielle markeder, som sammen med usikkerheden fører til en højere forrentning

af den offentlige gæld, hvilket for sit vedkommende fører til urealiserede tab på institutter-nes

beholdninger af offentlig gæld. For at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatilitetenpå

statsgældsmarkederne under covid-19-pandemien på institutternes lovpligtige kapital og dermed på

institutternes evne til at yde lån til kunder bør der genindføres et midlertidigt filter til at afbøde disse

virkninger.

(16)

Institutterne skal dagligt backteste deres interne modeller for at vurdere, om disse modeller skaber

tilstrækkelige kapitaikrav til at absorbere tab på handelsbeholdningen. Fejl i backtestingkravet, også kendt

som overskridelser, vil, hvis de overstiger et vist antal pr. år, medføre, at der anvendes en supplerende

kvantitativ multiplikator på kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet ved hjælp af in

terne modeller. Backtestingkravet er yderst procyklisk i en periode med ekstrem volatilitet, såsom den der

er forårsaget af covid-19-pandemien. Som følge af krisen er den kvantitative markedsrisikomultiplikator,

der anvendes på interne modeller, steget betydeligt. Selv om Basel Ill-rammen vedrørende markedsrisiko

giver de kompetente myndigheder mulighed for at udjævne sådanne ekstraordinære hændelser i interne

modeller for markedsrisici, er en sådan tilsynsmæssig beslutning ikke fuldt ud til rådighed i henhold

til forordning (EU) nr. 575/2013. Der bør derfor indføres yderligere fleksibilitet for de kompetente

myndigheder med henblik på at afbøde de negative virkninger af den ekstreme markedsvolatilitet, der er

konstateret under covid- 19-pandemien, for at udelukke de overskridelser mellem den 1. januar 2020 og den

31. december 2021, der ikke skyldes mangler i de interne modeller. På grundlag af erfaringerne fra covid

19-pandemien bør Kommissionen vurdere, om der også bør stilles en sådan fleksibilitet til rådighedunder

fremtidige tilfælde af ekstrem markedsvolatilitet.

(17)

I marts 2020 reviderede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer tidsplanen for gen

nemførelsen af de sidste elementer i Basel 111-rammen. Selv om de fleste af de sidste elementer stadig

mangler at blive gennemført i EU-retten, er gearingsgradbufferkravet for globale systemisk vigtige insti

tutter allerede blevet gennemført ved de ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 20 19/876. Der

for og for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, og som

også driver virksomhed uden for Unionen, bør anvendelsesdatoen for gearingsgradbufferkravet i nævnte

forordning udskydes et år til den 1. januar 2023. Hvis anvendelsen af gearingsgradbufferkravet udsættes,

vil der i udsættelsesperioden ikke være nogen konsekvenser som følge af manglende opfyldelse af dette

krav,

jf.

artikel 141c i direktiv 2013/36/EU, og ingen relateret udlodningsrestriktion,

jf.

nævnte direktivs

artikel 141b.

Side

316

af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Hvad angår lån, der ydes af kreditinstitutter til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset

(18)

kontrakt mod en ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende

kreditinstitut, blev artikel 123 i forordning (EU) nr. 575/2013 ændret ved forordning (EU) 2019/876 for at

give mulighed for en gunstigere behandling af sådanne lån. Hvis sådan behandling anvendes i forbindelse

med covid-19-pandemien, vil det give institutterne et incitament til at øge långivningen til arbejdstagere og

pensionister. Det er derfor nødvendigt at fremrykke nævnte bestemmelses anvendelsesdato, således at

institutterne kan anvende bestemmelsen allerede under covid- 19-pandemien.

(19) Da SMV-støttefaktoren og infrastrukturstøttefaktoren giver mulighed for en gunstigere behandling af

visse eksponeringer mod SMV’er og infrastruktur, vil deres anvendelse i forbindelse med covid-19-pan-

demien give institutterne et incitament til at øge hårdt tiltrængt långivning. Det er derfor nødvendigt

at fremrykke disse to støttefaktorers anvendelsesdato, således at institutterne kan anvende dem allerede

under covid- 19-pandemien.

Den tilsynsmæssige behandling af visse softwareaktiver blev ændret ved forordning (EU) 2019/876

(20)

for yderligere at støtte overgangen til en mere digitaliseret banksektor. Der bør i forbindelse med den

fremskyndede udbredelse af digitale tjenester som følge af offentlige foranstaltninger, der er vedtaget for

at afhjælpe covid-19-pandemien, ske fremrykning af datoen for anvendelsen af disse ændringer.

Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden med

(21)

lemsstats nationale valuta, kan være nødvendig for at støtte foranstaltninger til at bekæmpe konsekven

serne af covid-19-pandemien. For at undgå unødvendige begrænsninger for institutter, der investerer i

sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningerne for eksponeringer mod

centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats na

tionale valuta, for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen og

at forlænge overgangsordningerne for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold til

grænserne for store eksponeringer.

(22)

Under de særlige omstændigheder, som covid- 19-pandemien har foranlediget, forventes interessen

terne at bidrage til indsatsen hen imod genopretning. EBA, Den Europæiske Centralbank og andre

kompetente myndigheder har udstedt henstillinger til institutter om at suspendere udbyttebetalinger og

aktietilbagekøb under covid- 19-pandemien. For at sikre en konsekvent anvendelse af sådanne henstillin

ger bør de kompetente myndigheder gøre fuld brug af deres tilsynsbeføjelser, herunder beføjelser til at

pålægge bindende restriktioner på udlodninger for institutter eller begrænsninger på variabel løn, hvor det

er relevant, i overensstemmelse med direktiv 201 3/36/EU. På grundlag af erfaringerne fra covid- 19-pan-

demien bør Kommissionen vurdere, om de kompetente myndigheder bør tillægges yderligere bindende

beføjelser til at indføre restriktioner på udlodninger under særlige omstændigheder.

Målet for denne forordning, nemlig at maksimere institutternes evne til at yde lån og til at absorbere

(23)

tab i forbindelse med covid-19-pandemien, samtidig med at sådanne institutters modstandsdygtighed fortsat

sikres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfangog

virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelsemed

nærhedsprincippet,

jf.

artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med pro

portionalitetsprincippet,

jf.

nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt

for at nå dette mål.

For at de ekstraordinære støtteforanstaitninger, der vedtages med henblik på at afhjælpe virkningen

(24)

af covid-19-pandemien, skal være fuldt ud effektive med hensyn til fortsat at sikre en mere modstands

dygtig banksektor og tilskynde institutterne til at fortsætte långivningen, er det nødvendigt, at den

affijælpende virkning af disse foranstaltninger omgående afspejles i den måde, som de reguleringsmæssi

Side 317 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

ge kapitaikrav fastsættes på. Denne forordning bør under hensyn til disse hastende justeringer af den

tilsynsmæssige ramme træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

I betragtning af den hastende karakter som følge af de ekstraordinære omstændigheder, der følger

(25)

af covid-19-pandemien, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i

protokol nr. i om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til

traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(26) Forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 20 19/876 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel i

—

Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres som følger:

1) I artikel 47c, stk. 4, affattes indledningen således:

»4. Uanset denne artikels stk. 3 gælder følgende faktorer for den del af den misligholdte eksponering,

som er garanteret eller forsikret af et officielt eksportkreditagentur eller garanteret eller regaranteret afen

anerkendt udbyder af dækning som omhandlet i artikel 201, stk. 1, litra a)-e), hvor disse usikrede

eksponeringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter tredje del, afsnit II, kapitel 2:«

2) Artikel 114, stk. 6, udgår

3) Artikel 150, stk. i, litra d), første afsnit, nr. ii), læses således:

»ii) eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker risikovægtes med 0 % i henhold til artikel 114,

stk. 2 eller 4«

4)1 artikel 429a, som ændret ved forordning (EU) 20 19/876, foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1, litra n), læses indledningen således:

»n) følgende eksponeringer mod instituttets centralbank og underlagt betingelserne i stk. 5 og 6:«

b) Stk. 5 ændres således:

i) Indledningen affattes således:

»Institutterne kan udelukke de i stk. 1, litra n), anførte eksponeringer, hvis alle følgende betingelser er

opfyldt:

ii) følgende litra tilføjes:

»c) instituttets kompetente myndighed har efter høring af den relevante centralbank bestemt, fra hvilken dato

de særlige omstændigheder anses for at være indtrådt, og meddelt denne dato offentligt; datoen fastsættes til

udgangen af et kvartal.«

c) I stk. 7 affattes definitionerne af

»EMLR«

og »CB« således:

Side

318

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

instituttets samlede eksponeringsmål som beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 4,

inklusive de udelukkede eksponeringer i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra n), på datoen

for den offentlige erklæring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, litra c), og

»EMLR

den samlede daglige gennemsnitlige værdi af instituttets eksponeringer mod dets centralbank, beregnet

over den fulde reservekravsperiode for centralbanken umiddelbart inden datoen omhandlet i stk. 5, litra c),

som kan udelukkes i overensstemmelse med stk. 1, litra n).«

5) Artikel 467 udgår

6) Artikel 468 affattes således:

»Artikel 468

Midlertidig behandling af urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi gennem anden total-

indkomst i lyset af covid-19-pandemien

1. Uanset artikel 35 kan institutterne i perioden fra den

1. januar

2020 til den 31. december 2022 (»perioden

med midlertidig behandling«) fratrække et beløb A som fastlagt i overensstemmelse med følgende formel

i beregningen af deres egentlige kernekapitalposter:

hvor:

beløbet for urealiserede gevinster og tab akkumuleret siden den 31. december 2019 medregnet som

»ændringer i dagsværdien af gældsinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst« på

balancen, svarende til eksponeringer mod centralregeringer eller mod regionale eller lokale myndigheder,

jf.

nærværende forordnings artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder,

jf.

nærværende forordnings artikel

116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til bilaget til

Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (»bilaget vedrørende IFRS 9«), og

den faktor, der gælder for hvert indberetningsår i perioden med midlertidig behandling i overensstem

melse med stk. 2.

2. Institutterne anvender følgende faktorer f til beregning af beløbet A omhandlet i stk. 1:

a) i i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020

b) 0,7 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021

c) 0,4 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022.

3. Hvis et institut beslutter at anvende den midlertidige behandling,

jf.

stk. 1, underretter det den kom- petente

myndighed om sin beslutning senest 45 dage før skæringsdatoen for indberetning af de oplysnin- ger, der

er baseret på nævnte behandling. Med forbehold af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse kan

instituttet omgøre sin oprindelige beslutning én gang i løbet af perioden med midlertidig behandling.

Institutterne offentliggør dette, hvis de anvender nævnte behandling.

4. Hvis et institut fratrækker et beløb for urealiserede tab fra sin egentlige kernekapital i overensstemmel

se med denne artikels stk. i, genberegner det alle de krav, der er fastsat i denne forordning og i direktiv

2013/36/EU, og som beregnes ved at anvende en af følgende poster:

a) værdien af udskudte skatteaktiver, der er fradraget i egentlige kernekapitalposter i overensstemmelse

med artikel 36, stk. 1, litra c), eller som er risikovægtet i overensstemmelse med artikel 48, stk. 4

Side

319

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

b) værdien af de specifikke kreditrisikojusteringer.

Ved genberegningen af det relevante krav tager instituttet ikke hensyn til de virkninger, som nedskrivnin

ger til forventede kredittab vedrørende eksponeringer mod centralregeringer eller mod regionale eller lokale

myndigheder,

jf.

denne forordning artikel 115, stk. 2, og mod offentlige enheder,

jf.

denne forord- nings

artikel 116, stk. 4, bortset fra finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks Atil bilaget

vedrørende IFRS 9, har på disse poster.

5. Ud over at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, oplyser institutter, der har besluttet at anvende

den midlertidige behandling, der er fastsat i denne artikels stk. i, i de perioder, der er fastsati denne

artikels stk. 2, værdien af kapitaigrundlaget, den egentlige kernekapital og kernekapitalen, den samlede

kapitaiprocent, den egentlige kernekapitalkapitalprocent, kernekapitaiprocenten og den gearin- gsgrad, som

de ville have, hvis de ikke anvendte den nævnte behandling.«

7) I artikel 473a foretages følgende ændringer:

a) I stk. i foretages følgende ændringer:

i) I første afsnit læses indledningen således:

»1. Uanset artikel 50 og indtil udgangen af de overgangsperioder, der er fastsat i nærværende artikels stk. 6

og 6a, kan følgende institutter indregne beløbet beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke i deres

egentlige kernekapital:

ii) Andet afsnit affattes således:

»Beløbet omhandlet i første afsnit beregnes som summen af følgende:

a) for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel

2, et beløb (ABSA) beregnet efter følgende formel:

hvor:

A2,SA

A4,SA

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstem

melse med stk. 3

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget

vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i

overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv- ning til

forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til

bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2020

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget

vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i

overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv- ning til

forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til

bilaget vedrørende LFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor WRS 9 anvendes førstegang, alt efter

hvilken af disse datoer der er den seneste

den gældende faktor fastlagt i stk. 6

Side

320

af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

den gældende faktor fastlagt i stk. 6a

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

A2,SAt2

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

A4,SAt3

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

b) for eksponeringer, der er underlagt risikovægtning i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel

3, et beløb

(ABIRB)

beregnet efter følgende formel:

hvor:

A2,IRB

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 2, som justeret i overensstemmelse med stk. 5,

litra a)

beløbet beregnet i overensstemmelse med stk. 4 på grundlag af beløbene beregnet i overensstem

melse med stk. 3, som justeret i overensstemmelse med stk. 5, litra b) og c)

A4jRB

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget

vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i

overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv- ning til

forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A

til bilaget vedrørende IFRS 9, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventedetab for de samme

eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6og 10, den 1. januar

2020. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af

til nul

summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5 i bilaget

vedrørende ]FRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der er beregnet i

overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv- ning til

forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks A til

bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2018 eller den dato, hvor IFRS 9 anvendes førstegang, alt efter

hvilken af disse datoer der er den seneste, med fradrag af summen af de dermed forbundne forventede tab

for de samme eksponeringer beregnet i overensstemmelse med denne forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10.

Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af

til nul

den gældende faktor fastlagt i stk. 6 f2

den gældende faktor fastlagt i stk. 6a

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

A2,IRBt2

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

A4,IRBt3

stigningen i den egentlige kernekapital, der skyldes skattemæssige fradrag af beløbet

Side 321 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

b) Stk. 3, litra a) og b), læses således:

»a) summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5i

bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, derer

beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv-ning

til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i appendiks

A til bilaget vedrørende IFRS 9, på indberetningsdatoen, og, hvis denne forordnings artikel 468 finder

anvendelse, med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdigennem

anden totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9

b) summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.5

i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden, der

er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af nedskriv

ning til forventede kredittab i løbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret i

appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvis denne forordnings artikel 468 finder anvendelse,

med undtagelse af forventede kredittab beregnet til eksponeringer opgjort til dagsværdi gennem anden

totalindkomst i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9 den 1. januar 2020 eller

den dato, hvor IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste.«

c) Stk. 5, litra b) og c), læses således:

»b) Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3,

litra a), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit

5.5.5 i bilaget vedrørende IFRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i lØbetiden,

der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af

nedskrivninger til forventede kredittab i lØbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret

i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9, og, hvor denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med

undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via anden totalindkomst

i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, med fradragaf summen af de dermed

forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregnet i overensstem- melse med denne forordnings

artikel 158, stk. 5, 6 og 10, pr. indberetningsdatoen. Såfremt beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter

instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra a), til nul

c) Institutter erstatter det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, litra

b), med summen af de forventede kredittab over 12 måneder beregnet i overensstemmelse med afsnit

5.5.5 i bilaget vedrørende WRS 9 og størrelsen af den nedskrivning til forventede kredittab i løbetiden,

der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 5.5.3 i bilaget vedrørende IFRS 9, med undtagelse af

nedskrivninger til forventede kredittab i lØbetiden for finansielle aktiver, der er værdiforringede som defineret

i appendiks A til bilaget vedrørende IFRS 9 og, hvor denne forordnings artikel 468 finder anvendelse, med

undtagelse af forventede kredittab beregnet for eksponeringer opgjort til dagsværdi via anden totalindkomst

i overensstemmelse med afsnit 4.1.2 A i bilaget vedrørende IFRS 9, den 1. januar 2020 eller den dato, hvor

IFRS 9 anvendes første gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste,med fradrag af summen af

de dermed forbundne forventede tab for de samme eksponeringer beregneti overensstemmelse med denne

forordnings artikel 158, stk. 5, 6 og 10, den 1. januar 2020 eller dendato, hvor IFRS 9 anvendes første

gang, alt efter hvilken af disse datoer der er den seneste. Såfremt

Side 322 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

beregningen resulterer i et negativt tal, fastsætter instituttet værdien af beløbet omhandlet i nærværende

artikels stk. 3, litra b), til nul.«

d) Stk. 6 læses således:

»6. Institutter anvender følgende faktorer fi til beregning af de beløb ABSA og ABTRB, der er omhandleti

stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):

a) 0,7 i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020

b) 0,5 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021

c) 0,25 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022

d) 0 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2024.

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal

tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-d), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoertil

deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. i den 1. januar 2021 eller

derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-d), så de starter

med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.«

e) Følgende stykke indsættes:

»6a. Institutter anvender følgende faktorer f2 til beregning af de beløb ABSA og ABIRB, der er omhand- let

i stk. 1, andet afsnit, litra a) henholdsvis b):

a) i i perioden fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020

b) 1 i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021

c) 0,75 i perioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022

d) 0,5 i perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023

e) 0,25 i perioden fra den 1. januar 2024 til den 31. december 2024.

Institutter, hvis regnskabsår begynder efter den 1. januar 2020, men inden den 1. januar 2021, skal

tilpasse datoerne i første afsnit, litra a)-e), så de svarer til deres regnskabsår, indberette de justerede datoertil

deres kompetente myndighed og offentliggøre dem.

Institutter, der begynder at anvende regnskabsstandarder som omhandlet i stk. 1 den 1. januar 2021 eller

derefter, skal anvende de relevante faktorer i overensstemmelse med første afsnit, litra b)-e), så de starter

med den faktor, der svarer til året for den første anvendelse af disse regnskabsstandarder.«

f) Følgende stykke indsættes:

»7a. Ved genberegning af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU kan institutter uanset

nærværende artikels stk. 7, litra b), tillægge en risikovægt på 100 % til det beløb ABSA, der er omhandleti

nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, litra a). Ved beregningen af det samlede eksponeringsmål, der er

omhandlet i nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, tilføjer institutterne beløbene ABSA og ABIRB som

omhandlet i nærværende artikels stk. i, andet afsnit, litra a) og b), til det samlede eksponeringsmål.

Side 323 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Institutterne må kun én gang vælge, om de vil anvende beregningen i stk. 7, litra b), eller beregningen i

nærværende stykkes første afsnit. Institutterne offentliggør deres beslutning.«

g) Stk. 8 læses således:

»8. Udover at angive de oplysninger, der kræves i ottende del, indberetter institutter, der har besluttetat

anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, i de perioder, der er fastsat i nærværende artikels

stk. 6 og 6a, til de kompetente myndigheder og oplyser værdien af kapitalgrundlaget, den egentli- ge

kernekapital og kernekapitalen, den egentlige kernekapitalkapitaiprocent, kernekapitalprocenten, den

samlede kapitalprocent og den gearingsgrad, som de ville have, hvis de ikke anvendte nærværende artikel.«

h) I stk. 9 foretages følgende ændringer:

i) Første og andet afsnit læses således:

»9. Et institut beslutter, om det vil anvende ordningerne fastsat i nærværende artikel i overgangsperio

den og underretter den kompetente myndighed om sin beslutning senest den 1. februar 2018. Har et institut

modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin beslutning i

overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med

nærværende afsnit.

Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke

at anvende stk. 4 og underretter i så fald den kompetente myndighed om sin beslutning senestden 1.

t2 og t3 omhandlet istk. i til

februar 2018. I så fald skal instituttet sætte beløbene A4,SA, A4,IRB,

nul. Har et institut modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente myndighed, kan det omgøre sin

beslutning i overgangsperioden. Institutter skal offentliggøre enhver beslutning, der træffes i

overensstemmelse med nærværende afsnit.«

ii) Følgende afsnit tilføjes:

»Et institut, der har besluttet at anvende overgangsordningerne fastsat i nærværende artikel, kan beslutte ikke

at anvende stk. 2 og underretter i så fald straks den kompetente myndighed om sin beslutning. Iså fald

skal instituttet sætte beløbet A2,SA, A2,IRB og tl omhandlet i stk. i til nul. Et institut kanomgøre sin

beslutning i overgangsperioden, forudsat at det har modtaget forudgående tilladelse fra den kompetente

myndighed.

De kompetente myndigheder underretter mindst én gang om året EBA om, hvordan de institutter, der er

omfattet af deres tilsyn, anvender denne artikel.«

8) I artikel 495 udgår stk. 2

9) Følgende artikler indsættes:

»Artikel 500a

Midlertidig behandling af offentlig gæld udstedt i en anden medlemsstats valuta

1. Uanset artikel 114, stk. 2, gælder følgende indtil den 31. december 2024 for eksponeringer mod med

lemsstaternes centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret og finansieret i

en anden medlemsstats nationale valuta:

Side 324 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

a) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne indtil den 31. december 2022, udgør 0 % af den

risikovægt, der tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2

b) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2023, udgør 20 % af den risikovægt, der tildeles

disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2

c) den risikovægt, der anvendes på eksponeringsværdierne i 2024, udgør 50 % af den risikovægt, der

tildeles disse eksponeringer i overensstemmelse med artikel 114, stk. 2.

2. Uanset artikel 395, stk. 1, og artikel 493, stk. 4, kan de kompetente myndigheder tillade institutterne at

påtage sig eksponeringer som omhandlet i nærværende artikels stk. i op til følgende grænser:

a) 100 % af instituttets kernekapital indtil den 31. december 2023

b) 75 % af instituttets kernekapital mellem den 1. januar og den 31. december 2024

c) 50 % afinstituttets kernekapital mellem den 1januar og den 31. december 2025.

De grænser, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra a), b) og c), finder anvendelse på

eksponeringsværdierne efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktionen i overensstemmelse med

artikel 399-403.

3. Uanset artikel 150, stk. 1, litra d), nr. ii), kan institutterne efter at have modtaget de kompetente

myndigheders forudgående tilladelse og på de betingelser, der er fastsat i artikel 150, også anvende stan

dardmetoden på eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, når disse eksponeringer tildeles

en risikovægt på 0 % i henhold til nærværende artikels stk. 1.

Artikel 500b

Midlertidig udelukkelse af visse eksponeringer mod centralbanker

fra

det samlede eksponerings

mål i lyset af covid-19-pandemien

1. Uanset artikel 429, stk. 4, kan et institut indtil den 27. juni 2021 udelukke følgende eksponeringer mod

instituttets centralbank fra sit samlede eksponeringsmål,

jf.

dog betingelserne i nærværende artikels stk. 2

og 3:

a) mønter og sedler, der udgør lovlig valuta i centralbankens jurisdiktion

b) aktiver, der udgør fordringer på centralbanken, herunder reserver i centralbanken.

Det beløb, som instituttet udelukker, må ikke overstige det daglige gennemsnitlige beløb for eksponerin

gerne anført i første afsnit, litra a) og b), over den seneste fulde reservekravsperiode for instituttets

centralbank.

2. Et institut kan udelukke de i stk. 1 anførte eksponeringer, hvis instituttets kompetente myndighed efter

høring af den relevante centralbank har bestemt og erklæret offentligt, at der er særlige omstændigheder,

der berettiger udelukkelsen for at lette gennemførelsen af pengepolitikker.

Eksponeringer, der udelukkes i henhold til stk. 1, skal opfylde begge følgende betingelser:

a) de er denomineret i den samme valuta som de indskud, der modtages af instituttet

deres gennemsnitlige løbetid overstiger ikke væsentligt den gennemsnitlige løbetid for de

indskud, der modtages af instituttet.

Side 325 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Et institut, der fra sit samlede eksponeringsmål udelukker eksponeringer mod sin centralbank i overens

stemmelse med stk. 1, skal også oplyse den gearingsgrad, som det ville have, hvis det ikke udelukkede de

pågældende eksponeringer.

Artikel 500c

Udelukkelse af overskridelser fra beregningen af plusfaktoren for backtesting i lyset af covid-19-

pandemien

Uanset artikel 366, stk. 3, kan de kompetente myndigheder under særlige omstændigheder og i individuel-le

tilfælde tillade institutter, at de i særlige tilfælde udelukker de overskridelser, der fremgår af instituttets

backtesting af hypotetiske eller faktiske ændringer, fra beregningen af plusfaktoren omhandlet i artikel 366,

stk. 3, forudsat at de pågældende overskridelser ikke skyldes mangler i den interne model, og forudsat at de

er opstået mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021.

Artikel 500d

Midlertidig beregning af eksponeringsværdien af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afreg

net, i lyset af covid-19-pandemien

1. Uanset artikel 429, stk. 4, kan institutterne indtil den 27. juni 2021 beregne eksponeringsværdien af

almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2,

3og4.

2. Institutterne behandler likvide midler relateret til almindelige salg og værdipapirer relateret til alminde-lige

køb, som forbliver på balancen indtil afregningsdatoen, som aktiver i henhold til artikel 429, stk. 4, litra a).

3. Institutter, som i overensstemmelse mede gældende regnskabsregler, bogfører almindelige køb og salg, der

endnu ikke er afregnet, efter handelsdatoen, tilbagefører modregning mellem likvide tilgodehavender for

almindelige salg, der endnu ikke er afregnet, og likvide forpligtelser for almindelige køb, der endnu ikke er

afregnet, i overensstemmelse med de pågældende regnskabsregler. Når institutterne har tilbageførtden

regnskabsmæssige modregning, kan de modregne likvide tilgodehavender og likvide forpligtelser, hvis de

tilknyttede almindelige salg og køb begge afregnes på grundlag af levering mod betaling.

4. Institutter, der i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler bogfører almindelige køb og salg,som

endnu ikke er afregnet, efter afregningsdatoen, medregner den fulde nominelle værdi af betalingsfor

pligtelser vedrørende almindelige køb i det samlede eksponeringsmål.

Institutter kan kun udligne den fulde nominelle værdi af forpligtelser til at betale vedrørende almindelige køb

med den fulde nominelle værdi af likvide tilgodehavender vedrørende almindelige salg, der endnu ikke er

afregnet, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) både de almindelige salg og køb afregnes på grundlag af levering mod betaling

b) de finansielle aktiver, der købes og sælges, og som er forbundet med likvide forpligtelser og likvide

tilgodehavender, er målt til dagsværdi gennem overskud eller tab og optaget i instituttets handeisbehold

ning.

5. Med henblik på denne artikel forstås ved »almindeligt køb eller salg« et køb eller salg af et værdipapiri

henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at værdipapiret overdrages inden for den almindelige ved lov

eller sædvane i det pågældende marked fastsatte periode.«

Side 326 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

10) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5]8b

Rapport om overskridelser og tilsynsbeføjelser til at begrænse udlodninger

Senest den 31. december 2021 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt

særlige omstændigheder, der medfører alvorlige økonomiske forstyrrelser i de finansielle marke- ders

ordentlige funktion og integritet, kan begrunde, at:

a) de kompetente myndigheder i sådanne perioder gives mulighed for at udelukke interne modeloverskri

delser, der ikke skyldes mangler i de pågældende modeller, fra institutternes markedsrisiko

b) de kompetente myndigheder tillægges yderligere bindende beføjelser til at indføre restriktioner for

institutters udlodninger i sådanne perioder.

Kommissionen overvejer yderligere foranstaltninger, hvis det er relevant.«

Artikel 2

Ændringer af forordning (EU) 2019/876

I artikel 3 i forordning (EU) 2019/876 foretages følgende ændringer:

1) Følgende stykke indsættes:

»3a. Følgende numre i denne forordnings artikel i finder anvendelse fra den 27. juni 2020:

a) nr. 59) for så vidt angår bestemmelserne om behandlingen af visse lån, der ydes af kreditinstitutter til

pensionister eller arbejdstagere, fastsat i artikel 123 i forordning (EU) nr. 575/2013

b) nr. 133) for så vidt angår bestemmelserne om justering af risikovægtede ikkemisligholdte eksponerin- ger

mod SMV’er fastsat i artikel 501 i forordning (EU) nr. 575/2013

c) nr. 134) for så vidt angår bestemmelserne om justering af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko for

eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net,

der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester, fastsat i artikel 501a i forordning (EU) nr.

575/201 3.«

2) Stk. 5 læses således:

»5. Denne forordnings artikel 1, nr. 46), litra b), finder for så vidt angår det nye krav til kapitaigrundlag

for G-SII’er fastsat i artikel 92, stk. la, i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendelse fra den 1. januar

2023.«

3) Stk. 7 affattes således:

»7. Denne forordnings artikel 1, nr. 18), finder for så vidt angår artikel 36, stk. 1, litra b), i forordning (EU)

nr. 575/2013, der indeholder bestemmelsen om undtagelsen fra fradrag af forsigtigt værdiansatte

softwareaktiver, anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af de reguleringsmæssige tekniske standarder, som

er omhandlet i artikel 36, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.«

Artikel 3

Side 327 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den finder anvendelse fra den 27. juni 2020.

Uanset nærværende artikels stk. 2 finder artikel 1, nr. 4), anvendelse fra den 28. juni 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D. M. SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

N. BRNJAC

Formand

Side 328 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

EUT C 180 af 29.5.2020, s. 4.

Udtalelse af 10.6.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

Europa-Parlamentets holdning af 18.6.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 24.6.2020.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinsti- tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og

2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.20 13, s. 338).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395 af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så

vidt angår overgangsordninger for afbødning af virkningen af indførelsen af IFRS 9 på kapitaigrundlaget og for behandlingen af

eksponeringer mod visse offentlige enheder, der er denomineret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som store eksponeringer

(EUTL345 af27.12.2017,s. 27).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt

angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer (EUT L Ill af 25.4.20 19, s. 4).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt

angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko,

markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponennger og

indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr.648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20 10 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed

(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse

2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

‘°)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed

(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af

Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

11)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62 af 10. oktober 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 575/2013 forså vidt angår gearingsgraden (EUT L 11 af 17.1.2015, s. 37).

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Tinganesi,

mai 2022

ur- Steig Nielsen

løgmaôur

LM-076/202 i