Færøudvalget 2021-22
L 71 Bilag 4
Offentligt
2573784_0001.png
150
9
10
11
Husdyr og mejeriprodukter
Landbrugsprodukter
ndre råvarer
Artikel 325at
Korrelationer for råvarerisiko i den samme undergruppe
1. I denne artikel anses to råvarer for at være forskellige råvarer, hvis der på markedet findes tokontrakter,
der kun adskiller sig ved den underliggende råvare, der skal leveres ifølge hver kontrakt.
2.
pkl
—
Mellem to fØlsomheder WS
således:
Pkl
(commodity)
.
k
og WS
i
i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren
Pkl
—
vkl
,
(tenor)
.
vid
,
(basis)
hvor
er lig med 1, når de to råvarer med følsomhederne k og i er identiske, og ellers er den ligmed
korrelationerne i samme undergruppe anført i tabel 10
Pkl
(commodity)
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og 1 er identiske, og ellers er den lig med
99%, og
kI
(tenor)
er lig med 1, når de to følsomheder er identiske med hensyn til leveringsstedet for en råvare, og
ellers er den lig med 99,90 %.
Pkl
(basis)
3. Korrelationerne
kl (commodity)
i den samme undergruppe er:Tabel
10
Under-gruppe nr.
i
2
Undergruppenavn
Energi
Energi
sler
—
Korrelation (commodity)
55 %
95 %
faste brændsler
flydende brænd-
—
3
Energi elektricitet og
kulstofhandel
—
40 %
4
5
6
7
Fragt
Metaller
—
80%
ikkeædle
60 %
65 %
55 %
Gasformige brændsier
Edelmetaller (inklusive
guld)
Side 150 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0002.png
151
8
9
10
11
Korn og olieplanter
Husdyr og mejeriprodukter
Landbrugsprodukter
ndreråvarer
15 %
15 %
10 %
15%
4. Uanset stk. i finder følgende bestemmelser anvendelse:
a) To risikofaktorer, der er tildelt undergruppe nr. 3 i tabel 10 og vedrører elektricitet, anses for at være
forskellige råvarerisikofaktorer, når elektriciteten er produceret i forskellige regioner eller leveres på
forskellige tidspunkter i henhold til den kontraktlige aftale.
b) To risikofaktorer, der er tildelt undergruppe 4 i tabel 10 og vedrører fragt, anses for at være forskellige
råvarerisikofaktorer, når fragtruten eller leveringsugen er forskellig.
Artikel 325au
Korrelationer på tværs af undergrupper for råvarerisiko
Korrelationsparameteren
som finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
undergrupper, fastsættes til:
a) 20 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-lo
b) 0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe nr. 11.
Artikel 325av
Risikovægte for valutakursrisiko
1. Risikovægt for alle følsomheder over for valutarisikofaktorer præciseres i den delegerede retsakt, der er
omhandlet i artikel 461a.
2. Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro og valutaen foren
medlemsstat, der deltager i anden fase af den økonomiske og monetære union (ERM II), er en af følgende:
a) risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med 3
b) det maksimale udsving inden for det udsvingsbånd, som medlemsstaterne og Den Europæiske Central-
bank formelt har fastlagt, hvis dette udsvingsbånd er snævrere end det udsvingsbånd, der er fastlagt inden
for rammerne af ERM II.
3. Uanset stk. 2 svarer risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende de i stk. 2 omhandlede valutaer,
der deltager i ERM II og har et formelt fastlagt udsvingsbånd, der er snævrere end standard- udsvingsbåndet
på plus eller minus 15 %, til det maksimale procentmæssige udsving inden for dette snævrere bånd.
4. Risikovægten for de valutakursrisikofaktorer, der er omfattet af underkategorien mest likvide valutapar,jf.
artikel 325bd, stk. 7, litra c), er risikovægten omhandlet i nærværende artikels stk. i divideret medv2.
Side 151 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0003.png
152
5. Hvis den daglige kurs i de foregående tre år viser, at et valutapar bestående af euro og en anden valuta end
euro i en medlemsstat er konstant, og at instituttet altid kan opnå et kursspænd på nul i de pågældende
handler vedrørende dette valutapar, kan instituttet anvende risikovægten omhandlet i stk. i divideret med
2, forudsat at det har sin kompetente myndigheds udtrykkelige tilladelse hertil.
Artikel 325aw
Korrelationer for valutakursrisiko
En ensartet korrelationsparameter -ybc, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af
følsomheder over for valutakursrisikofaktorer.
Underafdeling 2
Vega- og curvatorerisikovægte og -korrelationer
Artikel 325ax
Vega- og curvaturerisikovægte
i. Vegarisikofaktorer anvender de deltaundergrupper, der er omhandlet i underafdeling 1.
2. Risikovægten for en given vegarisikofaktor k bestemmes som en andel af den aktuelle værdi af denne
risikofaktor k, som repræsenterer den implicitte volatilitet af et underliggende instrument, som beskrevet i
afdeling 3.
3. Andelen omhandlet i stk. 2 afhænger af den forudsatte likviditet for hver type risikofaktor efter følgende
formel:
‘Vdi
rLikfakwrk1
1i’
I11Wr
t
?1o
hvor
RWk
risikovægten for en given vegarisikofaktor kRWa
fastsættes til 55 %, og
LHrjsk
class
er den lovbestemte likviditetshorisont, som anvendes ved fastlæggelsen af hver vegarisikofak
tor k. LHisk class fastlægges i overensstemmelse med følgende tabel:
Tabel 11
Risikoklasse
GIRR
CSR ikkesecuritiseringer
CSR securitiseringer (CTP)
CSR securitiseringer (uden for CTP’en)
ktie (large cap)
\ktie (small cap)
LHrisk class
60
120
120
120
20
60
Side 152 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0004.png
______________
153
4. Undergrupper, som er omhandlet i forbindelse med deltarisiko i underafdeling 1, anvendes også i
forbindelse med curvaturerisiko, medmindre andet fremgår af dette kapitel.
5. For valuta- og curvatureaktierisikofaktorer er curvaturerisikovægtene relative skift, som er lig med de
deltarisikovægte, der er omhandlet i underafdeling 1.
6. For curvaturerisikofaktorer vedrørende den almindelige rente, kreditspænd og råvarer er curvatureri
sikovægten det parallelle skift i alle toppunkter for hver kurve på grundlag af den højeste fastsatte
deltarisikovægt omhandlet i underafdeling i for den relevante risikoklasse.
Artikel 325ay
Vega- og curvaturerisikokorrelationer
i. Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for risikoklassen almindelig renterisiko
(GIRR)
fastsættes korrelationsparameteren Pkl således:
—
-..
Pkl
—
f
(option rnaturity)
kl
P
(uriderlying rmturity)
kl
i
hvor
,(optian maturity) er 1i2 med
P’k
1
hvor cLfastsættes til i %, og
Tk
o Ti er lig medløbetiderne for de optioner, for hvilke vegafølsomhederne
er udledt, udtrykt som antal år, og
—
‘I”-)
hvor
ci
fastsættes til 1 %, k og i eerlig med’1ø1etide e for de instrumenter, der ligger til grund for
de optioner, for hvilke vegafØlsomheder erudledt minus løbetiderne for de tilsvarende optioner, i begge
tilfælde udtrykt som antal år.
2. Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for de Øvrige risikoklasser fastsættes korrela
tionsparameteren Pkl således:
(underlyrng maturity)
rkl
.
i
i
£1 I
.
g
,
tnnTU;T
r
f
(DEI4TA)
p1l=mrn1pkl
hvor
(opticrn mat urity)
Pk1
(DELTA)
er
R6ed
deltakorrelationen i den samme undergruppe svarende til den undergruppe, som
vegarisikofaktorerne k og i ville blive tildelt til, og
(option maturity)
faNttes
i
nennoici
til
stk. 1.
3. Med hensyn til vegarisikofølsomheder mellem undergrupper i en risikoklasse (GIRR og ikke-GIRR) finder
som anført for deltakorrelationer for hver risikoklasse iafdeling 4
de samme korrelationsparametre
anvendelse i forbindelse med vegarisiko.
Side 153 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0005.png
154
4. Der indregnes ingen diversificerings- eller afdækningsfordele mellem vegarisikofaktorer og deltarisi
kofaktorer efter standardmetoden. Kapitalgrundlagskravene for vegarisiko og deltarisiko aggregeres ved
simpel addition.
5. Curvaturerisikokorrelationer er kvadratroden af de tilsvarende deltarisikokorrelationer
omhandlet i underafdeling 1.
KAPITEL 1B
Alternativ metode med interne modeller
Afdeling i
Tilladelse og kapitalgrundlagskrav
Artikel 325az
Alternativ metode med interne modeller og tilladelse til at anvende alternative interne modeller
1. Den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i dette kapitel, anvendes kun med henblik
på det i artikel 430b, stk. 3, fastsatte indberetningskrav.
2. Når de kompetente myndigheder har bekræftet, at institutterne overholder kravene i artikel 325bh, 325bog
325bj, indrømmer de institutterne tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav for porteføljen af alle
positioner, der er fordelt til handelsenheder, ved hjælp af deres alternative interne modeller i henhold til
artikel 325ba, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:
a) handelsenhederne er blevet etableret i henhold til artikel 104b
b) instituttet har givet den kompetente myndighed en begrundelse for medtagelsen af handelsenhederne i
anvendelsesområdet for den alternative metode med interne modeller
c) handelsenhederne har opfyldt de »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel 325bf, stk. 3, i det
forudgående år
d) instituttet har foretaget indberetning til sine kompetente myndigheder om resultaterne af kravet vedrø
rende fordeling af overskud og tab for de handelsenheder, som er omhandlet i artikel 325bg
e) handelsenheder, som er blevet tildelt mindst én af de positioner i handeisbeholdningen, som eromhandlet i
artikel 325bl,opfylder kravene i artikel 325bm vedrørende den interne model for mislighol- delsesrisiko
f) handelsenhederne har ikke fået tildelt nogen securitiserings- eller resecuritiseringspositioner.
Med henblik på dette stykkes først afsnit, litra b), kan manglende medtagelse af en handelsenhed i anven
delsesområdet for den alternative metode med interne modeller ikke begrundes med den omstændighed,at
kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative standardmetode, der er beskrevet i artikel 325,
stk. 3, litra a), ville være lavere end kapitalgrundlagskravet beregnet ved hjælp af den alternative metode med
interne modeller.
3. Institutter, som har fået tilladelse til at anvende den alternative metode med interne modeller, foretager
indberetning til de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 430b, stk. 3.
4. Et institut, som har fået den i stk. 2 omhandlede tilladelse, underretter straks de kompetente myndig- heder,
hvis en af dets handelsenheder ikke længere opfylder mindst et af kravene i nævnte stykke. Insti
Pkl
og
bc
som er
Side 154 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0006.png
155
tuttet kan i så fald ikke længere anvende dette kapitel på nogen af de positioner, der er tildelt denne
handelsenhed, og beregner kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko i overensstemmelse med den
metode, der er fastsat i kapitel la, for alle de positioner, der er tildelt denne handelsenhed fra den tidligste
indberetningsdato og indtil instituttet over for de kompetente myndigheder har godtgjort, at handelsenheden
igen opfylder kravene i stk. 1.
5. Uanset stk. 4 kan kompetente myndigheder under særlige omstændigheder indrømme et institut tilla- delse
til fortsat at anvende dets alternative interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til
markedsrisiko for en handelsenhed, der ikke længere opfylder betingelserne i denne artikelsstk. 2, c), og
i artikel 325bg, stk. 1. Når de kompetente myndigheder udøver dette skøn, underretter de EBA og begrunder
deres beslutning.
6. For positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke et institut ikke har fået den i stk. 2 omhandlede
tilladelse, beregnes kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko af dette institut i overensstemmel
se med kapitel la i dette afsnit. Med henblik på denne beregning betragtes alle disse positioner isoleret som
en separat portefølje.
7. Væsentlige ændringer i anvendelsen af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse
til at anvende, udvidet anvendelse af alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at
anvende, og væsentlige ændringer af instituttets valg af rækken af modellerbare risikofaktorer, som er
omhandlet i artikel 365bc, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra de kompetente myndigheder.
Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og ændringer af anvendel- sen
af de alternative interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) betingelserne for at vurdere væsentligheden af udvidelser og ændringer af anvendelsen af alternative
interne modeller og ændringer i rækken af modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 325bc
b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at bekræfte, at et institut efterle- ver
kravene i artikel 325bh, 325bi, 325bn, 325bo og 325bp.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2024].
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
særlige omstændigheder, hvorunder kompetente myndigheder kan indrømme et institut tilladelse:
a) til fortsat at anvende sine alternative interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene i
relation til markedsrisiko for en handelsenhed, der ikke længere opfylder betingelserne i denne artikels
stk. 2, litra c), og i artikel 325bg, stk. i
b) til at nedsætte tillægget til den værdi, der fremkommer ved overskridelser under »backtesting« af
hypotetiske ændringer
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2024.
Side 155 af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0007.png
156
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 325ba
Kapitalgrundlagskrav ved anvendelse af alternative interne modeller
1. Et institut, der anvender en alternativ intern model, beregner kapitalgrundlagskravene i relation til
porteføljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som
omhandlet i artikel 325az, stk. 2, som det højeste af følgende:
a) summen af følgende værdier:
i) risikomålet for instituttets expected shortfall den foregående dag beregnet i henhold til artikel 325bb (ESt
1), og
ii)instituttets stressscenariebaserede risikomål for den foregående dag beregnet i henhold til afdeling 5 (SSt
1), eller
b) summen af følgende værdier:
i) gennemsnittet af instituttets daglige risikomål for expected shortfall beregnet i henhold til artikel 325bb
for hver af de forudgående 60 arbejdsdage (ESavg) multipliceret med multiplikationsfaktoren (mc) og
ii) gennemsnittet af instituttets daglige stressscenariebaserede risikomål beregnet i overensstemmelse med
afdeling 5 for hver af de forudgående 60 arbejdsdage (SSavg).
2. Institutter, som har positioner i handlede gælds- og aktieinstrumenter, som er omfattet af anvendelses
området for den interne model for misligholdelsesrisiko og tildelt handelsenheder, som er omhandlet i stk.
1, skal opfylde et yderligere kapitalgrundlagskrav, udtrykt som den højeste af følgende værdier:
a) det seneste kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, beregnet i overensstemmelse med
afdeling 3
b) gennemsnittet af beløbet omhandlet i litra a) over de forudgående 12 uger.
Afdeling 2 Generelle kravArtikel 325bb
Risikomål for expected shortfall
1. Institutterne beregner risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a),
for en given dato
»t«
og for en given portefølje af positioner i handeisbeholdningen således:
ES =p.(UESt)±(I—p)EUES
hvor
Side 156 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0008.png
157
ES
=
risikomålet for expected shortfall
i indekset for de fem brede risikofaktorkategorier, der er anført i den første kolonne i tabel 2 i artikel
325bd
UES
=
målet for unconstrained expected shortfall beregnet som følger:
UES
UES
=
iiiai
=
PESS
ior unconstrained expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i beregnet
således:
UES
p
=
=
PES
max
(
\PES’
rrdDt
=
/
rn-,FC,i
den tilsynsmæssige korrelationsfaktor på tværs af brede risikokategorier p
=
50 %
PES
målet for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henholdtil
artikel 325bc, stk. 2
PESRC
=
målet frpartial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold tilartikel 325bc,
stk. 3
PESFC
=
målet tor partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henholdtil artikel
325bc, stk. 4
pRSi
målet tfor partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes foralle positioner
i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 2
=
målet for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes foralle
positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 3, og
målet lor partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori i, der beregnes foralle positioner i
porteføljen i henhold til artikel 325bc, stk. 4.
=
PESRC
t
PES’
2. Institutterne anvender kun fremtidige stødscenarier på den specifikke række af modellerbare risiko-
faktorer, som finder anvendelse på målet for hver partial expected shortfall,
jf.
artikel 325bc, når de
fastsætter målet for hver partial expected shortfall i forbindelse med beregningen af risikomålet for expected
shortfall i overensstemmelse med stk. 1.
3. Når mindst én transaktion i porteføljen har mindst én modellerbar risikofaktor, som er henført til den brede
risikofaktorkategori i i henhold til artikel 325bd, beregner institutterne målet for unconstrained expected
shortfall for den brede risikofaktorkategori i og indsætter den i formien for risikomålet for expected
shortfall, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
Side 157 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0009.png
158
4.Uanset stk. i kan et institut reducere den hyppighed, hvormed målene for unconstrained expected
PES’
og
t
shortfall
og for partial expected shortfall
for alle brede
risikofaktorkategorier i beregnes, fra dagligt til ugentligt, forudsat at begge følgende betingelser eropfyldt:
a) instituttet kan over for sin kompetente myndighed godtgøre, at markedsrisikoen med hensyn til de relevante
positioner i handeisbeholdningen ikke undervurderes i beregningen af målet for unconstrained expected
shortfall
,
UES
PES
PES
UES
b) instituttet er i stand til at øge den hyppighed, hvormed
UES
PES’
PES0”
og
PES°”
Artikel 325bc
Beregning af partial expected shortfall
1. Institutterne beregner alle målene for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, således:
a) daglige beregninger af målene for partial expected shortfall
b) ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval
c) for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen beregner instituttet målet for partial expec- ted
shortfall på tidspunktet
t
efter følgende formel:
PFS
=
(PES (T
(T,j).
f(1.Rj
—uI
hvor
PES
=
målet for partial expected shortfall på tidspunktet
t
j
=
indekset for de fem likviditetshorisonter, der er anført i den første kolonne i tabel lLH
=
varigheden af likviditetshorisonter
j
som udtrykt i dage i tabel i
=
T
basistidshorisonten, hvor T
=
10 dage
PES(T)
=
målet for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødscenari
er med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de positioner
Side 158 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0010.png
159
i porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hvert mål for partial expected shortfall, som er
omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, og
PES(T,
j)
=
målet for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødsce- narier
med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de positioner i
porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hvert mål for partial expected shortfall,som er omhandlet
i artikel 325bb, stk. 1, og for hvilken den effektive likviditetshorisont som bestemt i overensstemmelse med
artikel 325bd, stk. 2, er lig med eller længere end LHj.
Tabel i
Likviditetshorisont
j
1
2
3
/arighed af likviditetshorisont
i
10
20
10
4
5
60
120
PESRS
2. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall
og
som er
omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. i opfylde
følgende krav:
a)
ved beregningen af
PES”
PESS
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på en række af de
modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, som institut
tet har valgt på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende
måde, således at følgende betingelse opfyldes, idet summen overtages
59
Dtc!RC
i
r
k
—
kO
fra de forudgående 60 arbejdsdage:
tJOtk
Et institut, der ikke længere opfylder kravet i første afsnit i dette litra,
underretter straks de kompetente myndigheder og ajourfører rækken af
modellerbare risikofaktorer inden for to uger med henblik på at opfylde
dette krav; hvis det pågældende institut efter to uger ikke har opfyldt
dette krav, benytter det den metode, som er beskrevet i kapitel la, til
at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko for visse
handelsenheder, indtil dette institut over for den kompetente myndighed
er i stand til at godtgøre, at det opfylder kravet i første afsnit i dette litra
Side
159
af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0011.png
160
b)
ved beregningen af
PES
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af
modellerbare risikofaktorer for positioner
i
porteføljen, som instituttet
har valgt med henblik på litra a), og som er henført til den brede
risikofaktorkategori
i
henhold til artikel 325bd
c)
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenari
er, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b),
kalibreres efter historiske data ud fra en sammenhængende finansiel
stressperiode på 12 måneder, som angives af instituttet, med henblik på
at maksimere værdien af
PES8
Med henblik på at angive denne stressperiode anvender institutterne en
observationsperiode, som begynder fra senest den 1. januar 2007, på en
for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, og
d)
datainputtene for
PES”
kalibreres efter den stressperiode på 12 måneder, som instituttet
harangivet i forbindelse med litra c).
PES”
som er
t
3) Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall
og
omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. i opfylde
følgende krav:
,
PESC
a)
ved beregningen af
PESC
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af mo
dellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i
stk. 2, litra a)
b)
ved beregningen af
Side
160
af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0012.png
161
anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af mo
dellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i
stk. 2, litra b)
c)
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige
stødscenarier,som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra
a) og b), kali-breres efter de i stk. 4, litra c), omhandlede historiske data.
Disse data ajourføres mindst en gang om måneden.
PES’C
pFCi
,
og
som er
4) Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall
omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, skal institutterne i tillæg til kravene i nærværende artikels stk. i opfylde
følgende krav:
a)
ved beregningen af
PES’C
anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risiko-
faktorer for positionerne i porteføljen
b)
ved beregningen af
anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risiko-
faktorer for positionerne i porteføljen, som er henført til den brede risiko
faktorkategori i
i
henhold til artikel 325bd
c)
de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier,
som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kali
breres efter historiske data ud fra den forudgående periode på 12 måne
der; hvis der opstår en betydelig stigning i prisvolatiliteten for et betydeligt
antal modellerbare risikofaktorer i et instituts portefølje, som ikke indgår
i den række af risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), kan de
kompetente myndigheder kræve, at et institut anvender historiske data
fraen periode, der er kortere end de forudgående 12 måneder, idet en
sådan kortere periode dog må ikke være kortere end den forudgående
periode
på seks måneder; de kompetente myndigheder underretter EBA om enhver
beslutning om, at et institut skal anvende historiske data fra en kortere
periode end 12 måneder, og begrunder denne beslutning.
Side
161
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0013.png
___________________
162
5. Ved beregningen af et givent mål for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, beva- rer
institutterne værdierne for de modellerbare risikofaktorer, på hvilke de ikke skal anvende fremtidige
stØdscenarier for dette mål for partial expected shortfall i henhold til nærværende artikels stk. 2, 3 og 4.
Artikel 325bd
Likviditetshorisonter
1. Institutterne henfører hver risikofaktor for positioner, der er tildelt til de handelsenheder, for hvilke
instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller for hvilke de er ved at få indrømmet
den pågældende tilladelse, til en af de brede risikofaktorkategorier, der er anført i tabel 2, ogtil en af de
brede underkategorier for risikofaktorer, der er anført i samme tabel.
2. Likviditetshorisonten for en risikofaktor for de positioner, der er omhandlet i stk. 1, er likviditetshori- sonten
for den tilsvarende brede underkategori for risikofaktorer, som den er henført til.
3. Uanset denne artikels stk. i kan et institut for en given handelsenhed beslutte at erstatte likviditetshori
sonten for en bred underkategori for risikofaktorer anført i tabel 2 i denne artikel med en af de længere
likviditetshorisonter, der er anført i tabel i i artikel 325bc. Hvis et institut træffer en sådan beslutning, finder
den længere likviditetshorisont anvendelse på alle de modellerbare risikofaktorer for de positioner, der er
tildelt denne handelsenhed, og henregnet til denne brede underkategori for risikofaktorer med henblik på at
beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc, stk. 1, litra c).
Et institut underretter de kompetente myndigheder om de handelsenheder og brede underkategorier for
risikofaktorer, på hvilke det vælger at anvende behandlingen omhandlet første afsnit.
4. Med henblik på at beregne målene for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bc,
stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont for en given modellerbar risikofaktor for en given
position i handeisbeholdningen således:
EffectiveLH
=
SubCatLH if Mat>
LH5
min (SubCatLH,
min{LH/LH
ifLHi Mat
LHs
LH1ifMat< LH1
Mat))
hvor
EffectiveLH
Mat
=
=
den effective likviditetshorisont
løbetiden for positionen i handelsbeholdningen
SubCatLH
=
varigheden af likviditetshorisonten for den modellerbare risikofaktor fastsat i overensstem
melse med stk. i, og
minj {LHj/LHj
=
Mat)
=
varigheden af en af de likviditetshorisonter i tabel i i artikel 325bc, som er den
tætteste likviditetshorisont over løbetiden for positionen i handeisbeholdningen.
Side 162 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0014.png
163
5. Valutapar, der består af euro og valutaen i en medlemsstat, der deltager i anden fase af ERM II,
medtages i underkategorien mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2.
6. Et institut kontrollerer mindst en gang om måneden, at henfØrelsen,
jf.
stk. 1, er hensigtsmæssig.
7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan institutterne skal henfØre risikofaktorerne for de i stk. i omhandlede positioner til brede
risikofaktorkategorier og brede underkategorier for risikofaktorer for så vidt angår stk. 1
b) hvilke valutaer der udgør underkategorien for de mest likvide valutaer i den brede risikofaktorkategorifor
renter i tabel 2
c) hvilke valutapar der udgør underkategorien for de mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkate
gori for valuta i tabel 2
d) definitionerne af lille markedskapitalisering og stor markedskapitalisering med henblik på underkate
gorien aktiekurs og volatilitet i den brede risikofaktorkategori for aktier i tabel 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Tabel 2
Brede risikofaktorkate-
orier
under-
Brede
for
kategorier
risikofaktorer
Mest likvide va-
lutaer og natio
nal valuta
ndre valutaer
(ekskl. mest Ii
kvide valutaer)
‘oIatilitet
ndre typer
Kreditspænd
Medlemsstaters
centrale forvalt
ning, herunder
centralbanker
Dækkede obli-
gationer udstedt
af kreditinstitut
ter i med lems
i
Brede underkate-
gorier for risiko-
faktorer
Varighed af likvi
ditetshorisonten
(dage)
10
Rente
2
20
4
4
2
60
60
20
2
20
Side
163
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0015.png
164
stater (Invest
ment Grade)
Stat (lnvestment
Grade)
Stat (High
‘ield)
Selskaber (In-
iestment Grade)
Selskaber (High
‘ield)
Volatilitet
ndre typer
ktie
ktiekurs (stor
markedskapitali
sering)
ktiekurs (lille
kapital isen ng)
Jolatilitet (stor
markedskapitali
sering)
Jolatilitet (lille
markedskapitali
sering)
ndre typer
Valuta
Mest likvide va-
lutapar
ndrevalutapar
(ekskl. mest Ii
kvide valutapar)
/olatilitet
ndre typer
2
20
3
10
3
10
4
60
5
5
1
120
120
10
2
20
2
20
4
50
4
1
60
10
2
20
3
3
10
Side
164
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0016.png
Råvare
Energipris og
C02-emissions-
pris
EdelmetaIpris
og pris på ikke
ernholdigt me
al
Priserpåandre
råvarer
(ekskl. energi
pris, C02-emis-
sionspris, ædel-
meta Ipris og pris
på ikkejernhol
digt metal)
2
20
2
20
4
50
4
Energivolatilitet
og
C02-emissi-
onsvolatilitet
deImetalvola-
:ilitet og volati
litet for ikke
ernholdigt me
:aI
Jolatiliteter for
andre råvarer
(ekskl. energi
,olatilitet, CO2-
emissionsvolati
litet, ædelmetal
iolatilitet og vo
latilitet for ikke
ernholdigt me
:a I)
ndre typer
1
50
50
5
120
5
Artikel 325be
120
Vurdering af risikofaktorers modellerbarhed
1. Institutterne vurderer modellerbarheden af alle risikofaktorer for de positioner, der er tildelt handelsen
heder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325az, stk. 2, eller er ved at få den
pågældende tilladelse.
Side 165 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0017.png
2. Som led i den i denne artikels stk. i omhandlede vurdering beregner institutterne kapitalgrundlagskra
vene i relation til markedsrisiko i henhold til artikel 325bk for de risikofaktorer, der er ikkemodellerbare.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriteri- erne
for vurdering af, om modellerbarheden af risikofaktorerne er i overensstemmelse med stk. 1, og
hyppigheden af denne vurdering.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 325bf
Reguleringsmæssige »backtesting«-krav og multiplikationsfaktorer
i. Med henblik på denne artikel forstås ved »overskridelse« en endagsændring i portefølj ens værdi sammensat
af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden, som overstiger den relaterede value-at- risk-værdi, som
er beregnet på grundlag af instituttets alternative interne model i overensstemmelse med følgende krav:
a) beregningen af value-at-risk er betinget af en besiddelsesperiode på en dag
b) fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er
omhandlet i artikel 325bg, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325be
c) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modeller- bare
risikofaktorer, kalibreres efter de i artikel 325bc, stk. 4, litra c), omhandlede historiske data.
d) medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets alternative interne model på de modelbe
regningsforudsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er
omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, litra a)
2. Institutterne tæller daglige overskridelser på grundlag af »backtesting« af de hypotetiske og faktiske
ændringer i porteføljens værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt handelsenheden.
3. Et instituts handelsenhed anses for at opfylde »backtesting«-kravene, såfremt antallet af overskridelser
for den pågældende handelsenhed i løbet af de seneste 250 arbejdsdage ikke overskrider en af følgende:
a) 12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de hypotetiske ændringer i portefølj ens værdi
b) 12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de faktiske ændringer i porteføljens værdi
c) 30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de hypotetiske ændringer i porteføljens værdi
d) 30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på
grundlag af »backtesting« af de faktiske ændringer i porteføljens værdi.
4. Institutterne tæller daglige overskridelser i overensstemmelse med følgende:
Side 166 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0018.png
a) »backtesting« af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien baseres på en sammenligning af porteføl
jens daglige slutværdi og, under antagelse af uændrede positioner, porteføljeværdien ved slutningen af
den efterfølgende dag
b) »backtesting’x af faktiske ændringer i porteføljeværdien baseres på en sammenligning af porteføljens
daglige slutværdi og dens faktiske værdi ved slutningen af den efterfølgende dag eksklusive gebyrer og
provisioner
c) en overskridelse tælles for hver arbejdsdag, for hvilken instituttet ikke kan vurdere porteføljens værdi eller
ikke kan beregne value-at-risk-værdien omhandlet i stk. 3.
5. Et institut beregner,
jf.
stk. 6 og 7, multiplikationsfaktoren (mc) omhandlet i artikel 325ba for porte- føljen
af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke det har fået tilladelse til at anvende alternative
interne modeller som omhandlet i artikel 325az, stk. 2.
6. Multiplikationsfaktoren (mc) er summen af værdien 1,5 og et tillæg mellem 0 og 0,5 i overensstem- melse
med tabel 3. For den portefølje, der er omhandlet i stk. 5, beregnes dette tillæg ud fra antalletaf
overskridelser i de seneste 250 arbejdsdage ifølge instituttets »backtesting« af value-at-risk-værdien
beregnet i henhold til dette afsnits litra a). Beregningen af tillægget er omfattet af følgende krav:
a) en overskridelse er en endagsændring i denne porteføljes værdi, som overstiger den relaterede value-at
risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af instituttets interne model i overensstemmelse med følgende:
i) en besiddelsesperiode på en dag
ii) et 99-percentil ensidigt konfidensinterval
iii) fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er
omhandlet i artikel 325bg, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325be
iv) de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modeller-
bare risikofaktorer, kalibreres efter de i artikel 325bc, stk. 4, litra c), omhandlede historiske data.
v)medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets interne model på de modelberegningsfor
udsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i
artikel 325ba, stk. 1, litra a)
b) antallet af overskridelser er lig med det højeste af antallet af overskridelser under hypotetiske og de
faktiske ændringer i porteføljens værdi
Tabel 3
DntaI overskridel-ser
Tillæg
Under 5
5
6
7
),00
),20
),26
),33
Side
167
af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0019.png
8
0,38
0,42
0,5
9
Over 9
Under særlige omstændigheder kan de kompetente myndigheder nedsætte tillægget til den værdi, der
fremkommer ved overskridelser under »backtesting« af hypotetiske ændringer, hvis antallet af overskri
delser under »backtesting« af de faktiske ændringer ikke fremkommer ved mangler i den interne model.
7. De kompetente myndigheder kontrollerer, at multiplikationsfaktoren,
jf.
stk. 5, er hensigtsmæssig, og at
handelsenheden overholder »backtesting«-kravene i stk. 3. Institutterne underretter omgående de kompe
tente myndigheder om overskridelser, der skyldes deres »backtesting«-program, og giver en forklaring på
disse overskridelser og underetter under alle omstændigheder de kompetente myndigheder herom senest
fem arbejdsdage efter en overskridelse.
8. Uanset denne artikels stk. 2 og 6 kan de kompetente myndigheder give et institut tilladelse til ikke at tælle
en overskridelse, hvis en endagsændring i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value
at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en
ikkemodellerbar risikofaktor. Instituttet skal i et sådant tilfælde over for sin kompetente myndighed
dokumentere, at det stressscenariebaserede risikomål, der er beregnet i henhold til artikel 325bk, for
denne ikkemodellerbare risikofaktor er højere end den positive forskel mellem ændringen i værdien af
instituttets portefølje og den relaterede value-at-risk-værdi.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske
elementer, der skal medtages i hypotetiske og faktiske ændringer i værdien af et institutsportefølje, for så
vidt angår denne artikel.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 325bg
Krav vedrørende fordeling af overskud og
tab
1.
Et instituts handelsenhed opfylder kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, såfremt denne
handelsenhed opfylder de krav, der er fastsat i denne artikel.
2. Kravet vedrørende fordeling af overskud og tab skal sikre, at de teoretiske ændringer i værdien af en
handelsenheds portefølje på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger tilstrækkeligt tæt på de hy
potetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje baseret på instituttets prisfastsættelsesmodel.
3. For hver position i en given handelsenhed skal et instituts opfyldelse af kravet vedrørende fordelingaf
overskud og tab føre til opstilling af en præcis liste over risikofaktorer, som anses for at være
hensigtsmæssige til at bekræfte instituttets opfyldelse af det »backtesting«-krav, der er omhandlet i artikel
325bf.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
Side
168
af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0020.png
a) de kriterier, der under hensyntagen til udviklingen i internationale reguleringsmæssige standarderer
nødvendige for at sikre, at de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ligger
tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje med henblik på
stk. 2
b) konsekvenserne for et institut, hvis de teoretiske ændringer i værdien af en handelsenheds portefølje ikke
ligger tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i værdien af handelsenhedens portefølje med henblik
på stk. 2
c) hvor hyppigt et institut skal foretage fordeling af overskud og tab
d) de tekniske elementer, der skal medtages i de teoretiske og hypotetiske ændringer i værdien af en
handelsenheds portefølje med henblik på denne artikel
e) hvordan institutter, der benytter den interne model, skal aggregere det samlede kapitalgrundlagskravi
relation til markedsrisici for alle deres positioner i handeisbeholdningen og positioner uden for han
deisbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko elle råvarerisiko, under hensyntagen til de i litra b)
omhandlede konsekvenser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 325bh
Krav vedrørende risikomåling
1. Institutter, som bruger en intern risikomålingsmodel, der anvendes til at beregne kapitalgrundlagskra
vene i relation til markedsrisiko,
jf.
artikel 325ba, sikrer, at denne model opfylder alle følgende krav:
a) Den interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer, som omfatter mindst de
risikofaktorer, der er omhandlet i kapitel la, afdeling 3, underafdeling 1, medmindre instituttet over for
de kompetente myndigheder godtgør, at udeladelsen af disse risikofaktorer ikke har væsentlig indvirkning
på resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab,
jf.
i artikel 325bg; et institut skal
over for de kompetente myndigheder kunne forklare, hvorfor det har anvendt en risikofaktor i sin
prisfastsættelsesmodel, men ikke i sin interne risikomålingsmodel.
b) Den interne risikomålingsmodel skal tage højde for optioners og andre produkters ikkelineære karakter
samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen.
c) Den interne risikomålingsmodel skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de en- kelte
valutaer, som instituttet har rentefølsomme balance- og ikkebalanceførte positioner i; instituttet skal
gengive rentekurverne under anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder; rentekurven opdeles i
forskellige løbetidssegmenter for at opfange forskelle i rentevolatilitet langs rentekurven; for væsentlige
eksponeringer mod renterisiko i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven
modelleres ved hjælp af mindst seks løbetidssegmenter, og det antal risikofaktorer, der anvendes til at
modellere rentekurven, skal stå i forhold til karakteren og kompleksiteten af instituttets handelsstrategi
er; modellen skal desuden opfange risikospændet for ikkefuidstændige korrelationer mellem forskellige
rentekurver eller forskellige finansielle instrumenter for den samme underliggende udsteder.
Side
169
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0021.png
d) Den interne risikomålingsmodel skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte frem- mede
valutaer, som instituttets positioner er denomineret i; for CIU’er tages der hensyn til deres reelle
valutapositioner; institutterne kan anvende tredjepartsindberetninger om CIU’ens valutaposition, forudsat
at det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt; en CIU’s valutapositioner, som et institut
ikke har kendskab til, udskilles fra metoden med interne modeller og behandles i overensstemmelse med
kapitel la.
e) Modelberegningsteknikkens sofistikeringsgrad skal stå i forhold til betydningen af institutternes aktivi-teter
på aktiemarkederne; den interne risikomålingsmodel skal anvende en særskilt risikofaktor mindst forhvert
af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positioner, og mindst én risikofaktor, der opfanger systemiske
bevægelser i aktiekurser og denne risikofaktors affiængighed af de individuelle risikofaktorer for hvert
aktiemarked.
f) Den interne risikomålingsmodel skal anvende en særskilt risikofaktor mindst for hver af de råvarer, hvori
instituttet har større positioner, medmindre instituttet har en lille samlet råvareposition i forholdtil sine
samlede handelsaktiviteter, i hvilket tilfælde den kan anvende en særskilt risikofaktor for hverbred
råvaretype; for væsentlige eksponeringer mod råvaremarkeder skal modellen opfange risikoen for
ikkefuldstændig korrelation mellem råvarer, der er sammenlignelige, men ikke identiske, eksponeringen
mod ændringer i terminspriserne som følge af manglende løbetidsmatch og convenience yield mellem
positioner i derivater og likvide midler.
g) Der skal for de anvendte tilnærmede værdier tidligere være opnået gode resultater vedrørende de positioner,
der reelt besiddes, og de tilnærmede værdier skal være tilstrækkelig konservative og må kun anvendes, hvis
de foreliggende data er utilstrækkelige, som f.eks. under stressperioden som omhandlet i artikel 325bc, stk.
2, litra c).
h) For væsentlige eksponeringer mod volatilitetsrisici i forbindelse med instrumenter med optionalitetskal
den interne risikomålingsmodel opfange afhængigheden af implicitte volatiliteter på tværs af strike- priser
og optioners løbetider.
2. Instituttet må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede risikofaktorkategorier og, med henblik
på at beregne målet for unconstrained expected shortfall UESt,
jf.
artikel 325bb, stk. 1, på tværsaf brede
risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer er pålidelig, er forenelig med
de relevante likviditetshorisonter og anvendes forsvarligt.
3. Senest den 28. septemner 2020 udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)nr.
1093/2010 retningslinjer, der præciserer kriterierne for anvendelsen af de i artikel 325bc omhandlede
datainput i risikomålingsmodellen.
Artikel 325bi
Kvalitative krav
1. Interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige, bereg- nes
og anvendes forsvarligt og overholde alle følgende kvalitetskrav:
a) Interne risikomålingsmodeller, der anvendes til beregning af kapitaikrav vedrørende markedsrisiko, skal
udgøre en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og danne grundlag for rappor- tering
om risikoeksponering til den øverste ledelse.
b) Institutter skal have en risikokontrolfunktion, der er uaffiængig af handeisfunktioner, og som rapporte- rer
direkte til den øverste ledelse; risikokontrolfunktionen skal være ansvarlig for udformningen og imple
Side
170
af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0022.png
menteringen af alle interne risikomålingsmodeller; risikokontrolfunktionen skal foretage den indledende og
løbende validering af interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, og bærer ansvaret for det
overordnede risikostyringssystem; risikokontrolfunktionen skal daglig udarbejde og analysere rapporter om
resultaterne fra interne modeller til beregning af kapitalkrav vedrørende markedsrisiko og rapporter om
hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger.
c) ledelsesorganet og den øverste ledelse skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, og risiko
kontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser
til at kræve, at positioner, som individuelle handlere har taget, reduceres, såvel som til at kræve, at
instituttets samlede risikoeksponering reduceres.
d) Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal medarbejdere med et færdigheds- og kompetence-
niveau, der er hensigtsmæssigt i forhold til sofistikeringsgraden af de interne risikomålingsmodeller,
og et tilstrækkeligt antal medarbejdere med færdigheder og kompetencer inden for områderne handel,
risikokontrol, revision og administration af handler/positioner.
e) Instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af, at instituttets skriftligt fastlagte
interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle anvendelse af dets interne
risikomålingsmodeller efterleves.
f) Interne risikomålingsmodeller, herunder prisfastsættelsesmodeller, skal have vist sig at være rimelig
nøjagtige til risikomåling og må ikke være væsentligt forskellige fra de modeller, som instituttet anvender
til sin interne risikostyring.
g) Instituttet skal hyppigt gennemføre omfattende stresstestprogrammer, herunder omvendte stresstest, som
indbefatter interne risikomålingsmodeller; resultaterne af disse stresstest skal analyseres af den Øver- ste
ledelse mindst en gang om måneden og være i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, som
ledelsen har godkendt; instituttet skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis resultaterne af disse
stresstest afslører uforholdsmæssige tab fra instituttets handelsaktiviteter under visse omstændighe- der.
h) Instituttet skal foretage en uafhængig gennemgang af sine interne risikomålingsmodeller enten somled
i sin regelmæssige interne revision eller ved at give en tredjepart til opgave at gennemføre denne
gennemgang, der skal foretages på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.
I forbindelse med første afsnit, litra h), er en tredjepart en virksomhed, som leverer revisions- og
konsulenttjenester til institutterne, og som råder over medarbejdere, der har tilstrækkelige færdigheder og
kompetencer på området for markedsrisiko i forbindelse med handelsaktiviteter.
2. Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og den uaf
hængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af
risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:
a) hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og -processen samt organisationen af
risikokontrolfunktionen er fyldestgørende
b) hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen
fungerer fyldestgørende
c) de processer, som instituttet anvender ved godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansæt
telsessystemer, der anvendes af personalet i handelsfunktioner og administrationsfunktioner
Side 171 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0023.png
d) de risici, der tages højde for i modellen, nøjagtigheden og hensigtsmæssigheden af risikomålingssyste
met og valideringen af eventuelle større ændringer i den interne risikomålingsmodel
e) hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt volatilitets- og korrelationsskØn-nene
er nøjagtige og hensigtsmæssige, hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsomheden er nøjagtig,
og hvorvidt generering af tilnærmede værdier er nøjagtig og hensigtsmæssig, når de foreliggen- de data er
utilstrækkelige til at opfylde kravene i dette kapitel
f) den kontroiproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges
til den interne risikomålingsmodel, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informations
kilder er uaffiængige
g) den kontroiproces, som instituttet anvender ved vurderingen af »backtesting«-krav og krav vedrørende
fordeling af overskud og tab, som foretages med henblik på at vurdere dets interne risikomålingsmodel
lers nøjagtighed
h) når gennemgangen foretages af en tredjepart i henhold til stk. 1, litra h), bekræftelsen af, at den interne
kontrolproces, der er beskrevet i artikel 325bj, opfylder sit mål.
3. Institutterne ajourfører de teknikker og fremgangsmåder, de anvender i forbindelse med de interne
risikomålingsmodeller, der er anvendt med henblik på dette kapitel, for at tage hensyn til udviklingen af
nye teknikker og bedste praksis for så vidt angår disse interne risikomålingsmodeller.
Artikel 325bj
Intern validering
1. Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at interne risikomålingsmodeller, der anvendes med
henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter, der er passende kvalificeret, og som er uaf
hængige af udviklingsproceduren, for at sikre, at sådanne modeller er velfungerende og tager tilstrækkelig
højde for alle væsentlige risici.
2. Institutterne foretager valideringen omhandlet i stk. i under følgende omstændigheder:
a) når interne risikomålingsmodeller først udvikles og derefter ændres væsentligt
b) med regelmæssige mellemrum og i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedeteller
ændringer i porteføljens sammensætning, som kan medføre, at den interne risikomålingsmodel ikke længere
er hensigtsmæssig.
3. Valideringen af et instituts interne risikomålingsmodeller må ikke begrænses til »backtesting« og krav
vedrørende fordeling af overskud og tab, men skal som et minimum omfatte følgende:
a) test, der bekræfter, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er hensigtsmæssige og ikke
resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes
b) ud over de obligatoriske »backtesting«-programmer egne interne modelvalideringstest, herunder
»backtesting«, af de risici og strukturer, der kendetegner deres porteføljer
c) anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne risikomålingsmodel kan tage hensyn til
de særlige strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici eller
risici i forbindelse med anvendelsen af referenceværdier.
Artikel 325bk
Side 172 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0024.png
Beregning af det stressscenariebaserede risikomål
1. Det stressscenariebaserede risikomål for en ikkemodellerbar risikofaktor er det tab, der opstår indenfor
alle positioner i handeisbeholdningen eller positioner uden for handeisbeholdningen, der er udsat for
valutakursrisiko eller råvarerisiko, som omfatter den pågældende ikkemodellerbare risikofaktor, når et
ekstremt fremtidigt stødscenario anvendes på denne risikofaktor.
2. Institutterne udarbejder hensigtsmæssige ekstreme fremtidige stødscenarier for alle ikkemodellerbare
risikofaktorer på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan institutterne skal udarbejde de ekstreme fremtidige stØdscenarier, der finder anvendelse på
ikkemodellerbare risikofaktorer, og hvordan de skal anvende disse ekstreme fremtidige stødscenarier på
disse risikofaktorer
b) et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario for hver bred underkategori for risikofaktorer,
som er anført i tabel 2 i artikel 325bd, som institutterne kan anvende, når de ikke kan udarbejde et ekstremt
fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med dette afsnits litra a), eller som de kompetente myndigheder
kan pålægge instituttet at anvende, hvis disse myndigheder ikke er tilfredse med det ekstreme fremtidige
stødscenario, som instituttet har udarbejdet
c) de omstændigheder, hvorunder institutter kan beregne et stressscenariebaseret risikomål for mere end en
ikkemodellerbar risikofaktor
d) hvordan institutter skal aggregere de stressscenariebaserede risikomål for alle de ikkemodellerbare
risikofaktorer, der indgår i deres positioner i handeisbeholdningen og positioner uden for handeisbehold
ningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko.
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til kravet
om, at niveauet af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici for en ikkemodellerbar risikofaktor,
jf.
denne artikel, skal være lige så højt som det niveau af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, der
ville være blevet beregnet i henhold til dette kapitel, hvis denne risikofaktor var modellerbar.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Afdeling 3
Intern model for misligholdelsesrisiko
Artikel 325b1
Anvendelsesområde for den interne model for misligholdelsesrisiko
1. Alle et instituts positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som
omhandlet i artikel 325az, stk. 2, er omfattet af et kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko,
hvor de pågældende positioner indeholder mindst én risikofaktor, som er henført til de brede risikofaktor
kategorier »aktie« eller »kreditspænd« i henhold til artikel 325bd, stk. 1. Dette kapitalgrundlagskrav, som
forøges i forhold til de risici, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk. 1,
Side 173 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0025.png
beregnes ved hjælp af instituttets interne model for misligholdelsesrisiko. Denne model skal overholde de
krav, der er fastlagt i denne afdeling.
2. For hver af de positioner, der er omhandlet i stk. 1, identificerer instituttet en udsteder af handlede gælds
eller aktieinstrumenter relateret til mindst én risikofaktor.
Artikel 325bm
Tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko
1. De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at anvende en intern model for misligholdel
sesrisiko til at beregne kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325ba, stk.
2,
for alle positioner i
handeisbeholdningen omhandlet i artikel 325b1, som er tildelt en handelsenhed, for hvilken den interne
model for misligholdelsesrisiko opfylder kravene i artikel 325bi, 325bj, 325bn, 325bo og 325bp.
2. Når et instituts handelsenhed, som har fået tildelt mindst én af positionerne i handeisbeholdningen
omhandlet i artikel 325b1, ikke opfylder kravene i stk. 1, beregnes kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko for alle positioner i den pågældende handelsenhed, efter den metode, der er beskrevet i
kapitel la.
Artikel 325bn
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko ved anvendelse af en intern model for mis
ligholdelsesrisiko
1. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern
model for misligholdelsesrisiko for porteføljen bestående af alle de positioner i handeisbeholdningen, der
er omhandlet i artikel 325b1, således:
a) Kapitalgrundlagskravene skal være lig med en value-at-risk-værdi, der måler potentielle tab i porteføl- jens
markedsværdi som følge af udstederes misligholdelse i forbindelse med disse positioner ved et 99,9
%- konfidensinterval over en periode på et år.
b) Det potentielle tab, der er omhandlet i litra a), er et direkte eller indirekte tab inden for en positions
markedsværdi som følge af udstedernes misligholdelse, og som forøges i forhold til tab, der allerede
er indregnet i den aktuelle værdiansættelse af positionen; misligholdelse fra udstedere af aktiepositioner
gengives ved, at værdien af udstedernes aktiekurser sættes til nul.
c) Institutterne fastsætter misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere på grundlag af en vel-
fungerende metode med objektive historiske data om markedskreditspænd eller aktiekurser, som dækker
en periode på mindst ti år, der omfatter den stressperiode, som instituttet har angivet i henhold til artikel
325bc, stk. 2; beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere kalibreres efter
en tidshorisont på et år.
d) I den interne model for misligholdelsesrisiko forudsættes en position konstant for en etårig periode.
2. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern
model for misligholdelsesrisiko,
jf.
stk. 1, mindst en gang om ugen.
3. Uanset stk. 1, litra a) og c), kan et institut erstatte tidshorisonten på et år med en tidshorisont på 60 dage
med henblik på at beregne misligholdelsesrisikoen i forbindelse med nogle af eller alle aktiepositionerne,
hvis det er relevant. I dette tilfælde skal beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og
sandsynlighed for misligholdelse stemme overens med en tidshorisont på 60 dage, og beregningen af
Side
174
af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0026.png
misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og obligationskurser skal foretages med en tidshorisont
på et år.
Artikel 325bo
Indregning af afdækning i en intern model for misligholdelsesrisiko
1. Institutterne kan indregne afdækninger i deres interne model for misligholdelsesrisiko, og de kan
modregne positioner, når lange og korte positioner refererer til samme finansielle instrument.
2. Institutterne kan i deres interne model for misligholdelsesrisiko kun indregne afdæknings- eller diversi
ficeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige instrumenter eller forskellige værdipapi
rer med samme låntager samt lange og korte positioner med forskellige udstedere ved udtrykkeligt at
modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskellige instrumenter, herunder modelberegning af
basisrisici mellem forskellige udstedere.
3. Institutterne tager i deres interne model for misligholdelsesrisiko højde for væsentlige risici mellem et
afdækningsinstrument og det afdækkede instrument, som måtte opstå i intervallet mellem afdækningsin
strumentets løbetid og tidshorisonten på et år, og potentialet for væsentlige basisrisici i afdækningsstrate
gier, der skyldes forskelle i produkttype, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating, løbetid,
emissionstidspunkt og andre forskelle. Institutterne indregner kun et afdækningsinstrument, hvis den kan
opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.
Artikel 325bp
Særlige krav til en intern model for misligholdelsesrisiko
1. Den interne model for misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i artikel 325bm, stk. 1, skal kunne
modelberegne enkelte udstederes misligholdelse og flere udstederes samtidige misligholdelse og tage højde
for virkningen af disse misligholdelser på markedsværdierne for de positioner, som denne model anvendes
på. Til dette formål modelberegnes hver enkelt udsteders misligholdelse ved hjælp af to typer systematiske
risikofaktorer.
2. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal afspejle konjunkturudviklingen, herunder den indbyr
des afhængighed mellem inddrivelsesraterne og de systematiske risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 1.
3. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal tage højde for den ikkelineære effekt af optioner og andre
positioner med væsentlig ikkelineær udvikling hvad angår prisudsving. Institutter skal også tage behørigt
hensyn til omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i
forbindelse med disse produkter.
4. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være baseret på objektive og ajourførte data.
5. Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal
institutternes estimater over sandsynligheden for misligholdelse opfylde følgende krav:
a) sandsynligheden for misligholdelse skal være mindst 0,03 %
b) sandsynligheden for misligholdelse skal baseres på en tidshorisont på et år, medmindre andet er anført i
denne afdeling
c) sandsynligheden for misligholdelse måles ved hjælp af data, der er observeret i en historisk periode på
mindst fem år, over tidligere faktiske misligholdelser og meget store fald i markedspriserne svarende til
Side 175 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0027.png
misligholdelseshændelser, enten alene eller i kombination med aktuelle markedspriser; sandsynligheden
for misligholdelse beregnes ikke alene ud fra aktuelle markedspriser
d) et institut, som har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til afsnit II,
kapitel 3, afdeling 1, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne sandsynligheden for
misligholdelse
e) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til afsnit
II, kapitel 3, afdeling 1, udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere
sandsynligheden for misligholdelse; i begge situationer skal estimaterne over sandsynligheden for mislig
holdelse være i overensstemmelse med kravene i denne artikel.
6. Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal
institutternes estimater over tab givet misligholdelse opfylde følgende krav:
a) tab givet misligholdelse er estimeret til en nedre grænse på 0 %
b) det estimerede tab givet misligholdelse skal afspejle hver positions rangorden
c) et institut, som har fået tilladelse til at estimere tab givet misligholdelse i henhold til afsnit II, kapitel 3,
afdeling 1, anvender den metode, der er fastsat deri, til at beregne det estimerede tab givet misligholdelse
d) et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere tab givet misligholdelse i henhold til afsnit II, kapitel
3, afdeling 1, udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere tab givet mis
ligholdelse; i begge situationer skal estimaterne over tab givet misligholdelse være i overensstemmelse med
kravene i denne artikel.
7. Som led i den uafhængige gennemgang og validering af de interne modeller, de anvender medhenblik på
dette kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, træffer institutterne følgende
foranstaltninger:
a) de sikrer, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til deres porteføljesammensæt- ning,
bl.a. hvad angår valg og vægtning af de systematiske risikofaktorer i modellen
b) de gennemfører en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og scenarieanalyser, til vurdering
af den interne model for misligholdelses kvalitative og kvantitative egenskaber, især med hensyn til
behandlingen af koncentrationer, og
c) de anvender passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.De
i litra b) omhandlede test må ikke være begrænset til tidligere oplevede hændelser.
8. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationerog
koncentrationer, der kan opstå i og mellem produktklasser under stress.
9. Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være i overensstemmelse med instituttets interne
risikostyringsmetoder til identificering, måling og styring af handelsrisici.
10.
Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af antagelser for
korrelationer mellem forskellige udstedere i forbindelse med misligholdelse i henhold til artikel 325bn, stk.
1, litra c), og det foretrukne valg af metoder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse,
jf.
stk. 5,
litra e), og tab givet misligholdelse,
jf.
stk. 6, litra d).
Side 176 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0028.png
11. Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelationsantagelser og andre
modelantagelser er klare for de kompetente myndigheder.
12.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de krav,
der skal opfyldes af et instituts interne metode eller eksterne kilder til estimering af sandsynlighedenfor
misligholdelse og tab givet misligholdelse i henhold til stk. 5, litra e), og stk. 6, litra d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 109312010.«
91) I artikel 384, stk. 1, affattes definitionen af
EAD0t
således:
den samlede værdi af modpart »i«s modpartsrisiko (sammenlagt på tværs af dens net
tinggrupper), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i afdeling 3-6i
afsnit II, kapitel 6, der anvendes på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko for
den pågældende modpart.«
92) Artikel 385 affattes således:
=
»
EAD0t
»Artikel 385
Alternativer til anvendelse af CVA-metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav
Som alternativ til artikel 384 kan institutter, der anvender den oprindelige eksponeringsmetode,
jf.
artikel
282, for så vidt angår de instrumenter, der er nævnt i artikel 382, stk. 1, og med forbehold af forudgående
samtykke fra den kompetente myndighed, anvende en multiplikationsfaktor på 10 på de fremkomne beløbaf
risikovægtede eksponeringer, når det gælder modpartskreditrisikoen ved disse eksponeringer, i stedet for at
beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko.«
93) Artikel 390 affattes således:
»Artikel 390
Beregning af eksponeringsværdien
1. De samlede eksponeringer mod en gruppe af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere
eksponeringerne mod de enkelte kunder i denne gruppe.
2. De samlede eksponeringer mod enkelte kunder beregnes ved at addere eksponeringerne i handeisbe
holdningen og eksponeringerne uden for handelsbeholdningen.
3. For eksponeringer i handeisbeholdningen kan institutter:
a) modregne deres lange positioner og korte positioner i de samme finansielle instrumenter udstedt af
en given kunde med nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter, som beregnes efter metoderne
fastlagt i tredje del, afsnit IV, kapitel 2
Side 177 af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0029.png
b) kun modregne deres lange positioner og korte positioner i forskellige finansielle instrumenter udstedtaf
en given kunde, hvis det finansielle instrument, der ligger under en kort position, er efterstillet det
finansielle instrument, der ligger under en lang position, eller hvis de underliggende instrumenter har
samme rangorden.
Med henblik på litra a) og b) kan finansielle instrumenter henføres til undergrupper på grundlag af forskellige
rangordener med henblik på at fastlægge positioners relative rangorden.
4. Institutterne beregner eksponeringsværdierne af derivatkontrakterne anført i bilag II og af kreditderivat
kontrakter, der indgås direkte med en kunde efter en af de metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II,
kapitel 6, afdeling 3, 4 og
5,
alt efter hvad der er relevant. Eksponeringer, der følger af transaktioner som
omhandlet i artikel 378, 379 og 380, beregnes på den måde, der er fastsat i disse artikler.
Institutter skal også følge principperne i artikel 299, når de beregner eksponeringsværdien af de kontrak- ter,
der er omhandlet i første afsnit, hvis de pågældende kontrakter er opført i handelsbeholdningen.
Uanset første afsnit kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del,
afsnit II, kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til beregning
af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.
5.
Til den samlede eksponering mod en kunde lægger institutterne de eksponeringer, der opstår som
følge af de derivatkontrakter, der er anført i bilag II, og kreditderivatkontrakter, hvis kontrakten ikke er
indgået direkte med denne kunde, men det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den
pågældende kunde.
6. Eksponeringerne omfatter ikke:
a) ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling i et
tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted
b) ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling
i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret, alt efter
hvilken dato der ligger først
c) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken som
helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle
instrumenter til kunder: forsinket modtagelse af finansiering og andre eksponeringer, der opstår som følge
af kundeaktivitet, og som ikke varer længere end til den følgende arbejdsdag
d) ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken
som helst valuta og korrespondentbank: intradageksponeringer mod institutter, der yder disse tjenester
e) eksponeringer, der fratrækkes egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter i henhold til
artikel 36 og
56,
eller andre fradrag fra disse poster, som reducerer soliditetsgraden.
7. For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunden
forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer mod gennem de i artikel 112, litra m) ogo),
nævnte transaktioner eller gennem andre transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende
aktiver, skal et institut vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske
substans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve transaktionsstrukturen, for at
fastslå, om den udgør en yderligere eksponering.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
Side
178
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0030.png
a) de betingelser og metoder, der skal anvendes til at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller
en gruppe af indbyrdes forbundne kunder for de typer af eksponeringer, der er omhandlet i stk. 7
b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen,
jf.
stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni- ske
standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
9. Med henblik på stk. 5 udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for atpræcisere,
hvordan de eksponeringer, der opstår som følge af derivatkontrakter anført i bilag II og
kreditderivatkontrakter, skal fastlægges, hvis kontrakten ikke er indgået direkte med en kunde, men
det underliggende gælds- eller aktieinstrument er udstedt af den pågældende kunde, således at de kan
indregnes i eksponeringerne mod kunden.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. marts 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
94) I artikel 391 tilføjes følgende stykke:
»Med henblik på stk. 1 kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelses
proceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage afgørelser om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og
reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.«
95) Artikel 392 affattes således:
»Artikel 392
Definition
af
en stor eksponering
Et instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som
en stor eksponering, når eksponeringens værdi udgør 10 % eller mere af instituttets kernekapital.«
96) Artikel 394 affattes således:
»Artikel 394
Indberetningskrav
1. Institutterne indberetter følgende oplysninger til deres kompetente myndigheder for hver stor ekspone
ring, de besidder, herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk.
1:
a) identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er
relevant
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
Side 179 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0031.png
d) eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på
artikel 395, stk. 1, når det er relevant.
Institutter, der er omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, indberetter deres 20 største eksponeringer til deres
kompetente myndigheder på konsolideret niveau, eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel
395, stk. 1.
Institutterne indberetter også eksponeringer med en værdi, der overstiger eller er lig med 300 mio. EUR, men
som udgør mindre end 10 % af instituttets kernekapital, til deres kompetente myndigheder på konsolideret
niveau.
2. Ud over de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger indberetter institutterne følgende oplys- finger
til deres kompetente myndigheder vedrørende deres ti største eksponeringer mod institutter på konsolideret
niveau og deres ti største eksponeringer mod enheder i skyggebanksektoren, som udfører bankvirksomhed
uden for de regulerede rammer på konsolideret niveau, herunder store eksponeringer, derikke er omfattet
af artikel 395, stk. 1:
a) identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor
eksponering mod
b) eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er relevant
c) typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes
d) eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på
artikel 395, stk. 1, når det er relevant.
3. Institutterne indberetter de oplysninger, der er omhandlet i stk. i og 2, til deres kompetente myndighe
der mindst hvert halve år.
4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriteri- erne
for at identificere enheder i skyggebanksektoren, som er omhandlet i stk. 2.
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn tilden
internationale udvikling og internationalt fastlagte standarder vedrørende skyggebanksektoren og
undersøger:
a) om forbindelsen til en enhed eller en gruppe enheder kan medføre risici for instituttets solvens eller
likviditetsposition
b) om enheder, der er omfattet af solvens- eller likviditetskrav svarende til de krav, der er fastsat i
denne forordning og direktiv 2013/36/EU, helt eller delvis bør fritages fra de i stk. 2 omhandlede
indberetningskrav vedrørende enheder i skyggebanksektoren.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
97) Artikel 395 ændres således:
Side 180 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0032.png
a) Stk. i affattes således:
»1. Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstem- melse
med artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdesforbundne
kunder, hvis størrelse overstiger 25 % af dets kernekapital. Er kunden et institut, eller omfatter gruppen af
indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter, må denne størrelse ikke overstige 25 %af instituttets
kernekapital eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gælder, forudsat at summen af
eksponeringsværdierne, efter at der er taget hensyn til virkningen afkreditrisikoreduktion i overensstemmelse
med artikel 399-403, mod alle de indbyrdes forbundne kunder, som ikke er institutter, ikke overstiger 25 %
af instituttets kernekapital.
Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets kernekapital, må eksponeringsværdien, efter at der
er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med denne forordnings artikel
399-403, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til instituttets kernekapital. Denne grænse fast-sættes af
instituttet i overensstemmelse med de i artikel 81 i direktiv 2013/361EU omhandlede politikker og procedurer
for at håndtere og kontrollere koncentrationsrisiko. Grænsen må ikke overstige 100 % af instituttets
kernekapital.
De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og skal i så fald underrette
EBA og Kommissionen herom.
Uanset dette stykkes første afsnit må et G-SII, ikke indgå en eksponering mod et andet G-SII elleret
tredjelands-G-SII, hvis værdi, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i
overensstemmelse med artikel 399-403, overstiger 15 % af dets kernekapital. En sådan grænse overholdesaf
et G-SII senest 12 måneder efter den dato, hvor det blev udpeget som et G-SII. Har G-SII’et en eksponering
mod et andet institut eller en anden gruppe, der bliver udpeget som et G-SII eller som et tredjelands-G-SII,
overholdes en sådan grænse af det senest 12 måneder fra den dato, hvor det andet institut eller den anden
gruppe blev udpeget som et G-SII eller som et tredjelands-G-SII.«
b) Stk. 5 affattes således:
»5. De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for eksponeringer i instituttets handelsbeholdning,
hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) eksponeringen uden for handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes
forbundne kunder overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1, idet denne grænseberegnes med
reference til kernekapitalen, således at overskridelsen alene vedrører handelsbeholdningen
b) instituttet opfylder et yderligere kapitalgrundlagskrav for den del af eksponeringen, der overskrider deni
denne artikels stk. i fastsatte grænse, der beregnes i henhold til artikel 397 og 398
c) eksponeringen i handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne
kunder overstiger ikke 500 % af instituttets kernekapital, når der er gået 10 dage eller mindre siden
overskridelsen omhandiet i litra b)
d) overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger ikke tilsammen 600 % af instituttets kernekapital.
Hver gang grænsen er overskredet, indberetter instituttet straks overskridelsens omfang og navnet på den
pågældende kunde og, hvor det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kunder til de
kompetente myndigheder.«
Side
181
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0033.png
98) Artikel 396 ændres således:
a) Stk. i ændres således:
i) Andet afsnit affattes således:
»Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395, stk. 1, finder anvendelse, kan de kom
petente myndigheder tillade, at grænsen på 100 % af instituttets kernekapital overskrides i individuelle
tilfælde.«
ii) Følgende afsnit tilføjes:
»Når en kompetent myndighed i de særlige tilfælde, der er omhandlet i dette stykkes første og andet
afsnit, tillader et institut at overskride den grænse, der er nævnt i artikel 395, stk. i, i en periode på
mere end tre måneder, forelægger instituttet en plan for rettidig fornyet overholdelse af grænsen, der er
tilfredsstillende for den kompetente myndighed, og gennemfører denne plan inden for den frist, som er aftalt
med den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed overvåger gennemførelsen af planen og
kræver om nødvendigt en hurtigere fornyet overholdelse.«
b) Følgende stykke tilføjes:
»3. Med henblik på stk. i udsteder EBA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/20 10
retningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan de kompetente myndigheder kan fastslå:
a) de særlige tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. i
b) den tid, der anses for hensigtsmæssig for så vidt angår fornyet overholdelse
c) de foranstaltninger, som skal træffes for at sikre rettidig fornyet overholdelse fra instituttets side.«
99) I artikel 397, tabel 1, kolonne 1, erstattes udtrykket »det justerede kapitalgrundlag« med udtrykket
»kernekapitalen«.
100) Artikel 399 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Et institut anvender en teknik til kreditrisikoreduktion ved beregning af en eksponering, hvis det har
anvendt denne teknik til at beregne kapitaikrav vedrørende kreditrisiko i henhold til med tredje del, afsnit II,
såfremt denne kreditrisikoreduktionsteknik opfylder betingelserne i denne artikel.
Med henblik på artikel 400-403 omfatter udtrykket »garanti« kreditderivater, der er anerkendt i medfør af
tredje del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra credit linked notes.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Kreditrisikoreduktionsteknikker, som kun er tilgængelige for institutter, der anvender en af IRB-meto
derne, kan ikke anvendes til at reducere eksponeringsværdierne i forbindelse med store eksponeringer,
medmindre der er tale om eksponeringer sikret ved fast ejendom i henhold til artikel 402.«
101) Artikel 400 ændres således:
a) I stk. 1, første afsnit, foretages følgende ændringer:
Side 182 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0034.png
i) Litra
j)
affattes således:
»j)
clearingmedlemmers handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til kvalificerede centra- le
modparter«.
ii) Følgende litraer indsættes:
»1) kunders handelseksponeringer som omhandlet i artikel 305, stk. 2 eller 3
m) beholdninger hos afviklingsenheder eller deres datterselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder, af de
kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver, der er omhandlet i artikel 45f, stk. 2,i
direktiv 2014159/EU, og som er udstedt af en af følgende enheder:
i) andre enheder, der tilhører den samme afviklingskoncern, for så vidt angår afviklingsenheder
ii)
det pågældende datterselskabs datterselskaber, der tilhører den samme afviklingskoncern, for så vidt
angår en afviklingsenheds datterselskaber, der ikke selv er afviklingsenheder
n) eksponeringer, der opstår som følge af et minimumsværditilsagn, der opfylder alle betingelserne i artikel
132c, stk. 3.«
b) Stk. 2 ændres således:
i) Litra c) affattes således:
»c) eksponeringer, som et institut har, herunder via kapitalinteresser eller andre interesser, mod sit
moderselskab, mod moderselskabets øvrige datterselskaber eller mod sine egne datterselskaber og kvali
ficerende kapitalandele, for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau,
som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller
tilsvarende regler i et tredjeland; eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er
undtaget fra denne forordnings artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart«.
ii) Litra k) affattes således:
»k) eksponeringer i form af en sikkerhed eller en garanti for boliglån stillet af en anerkendt udbyder af
kreditrisikoafdækning,
jf.
artikel 201, der kan henføres til en kreditrating, som er mindst den laveste af
følgende:
i) kreditkvalitetstrin 2
ii) det kreditkvalitetstrin, der svarer til statens rating for udenlandsk valuta i den medlemsstat, hvor
hovedkvarteret for udbyderen af kreditrisikoafdækning er beliggende«.
iii) Følgende litra tilføjes:
»1) eksponeringer i form af en garanti for offentligt støttede eksportkreditter stillet af et eksportkreditagen
tur, der kan henføres til en kreditrating, som er mindst den laveste af følgende:
i) kreditkvalitetstrin 2
ii)
det kreditkvalitetstrin, der svarer til statens rating for udenlandsk valuta i den medlemsstat, hvor
eksportkreditagenturerts hovedsæde er beliggende.«
c) Stk. 3, andet afsnit, affattes således:
Side 183 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0035.png
»De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de agter at benytte en af de fritagelser, der er
omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med litra a) og b) i nærværende stykke, og begrunder anvendelsen af
disse fritagelser over for EBA.«
d) Følgende stykke tilføjes:
»4. Samtidig anvendelse af mere end én fritagelse,
jf.
stk. i og 2, på den samme eksponering tillades ikke.«
102) Artikel 401 affattes således:
»Artikel 401
Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker
1. Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte
den fuldt justerede størrelse af eksponeringen (E*) som beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under
hensyntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch om-
handlet i nævnte kapitel.
2. Med undtagelse af institutter, der anvender den enkle metode for finansielle sikkerheder, skal instituttermed
henblik på stk. i anvende den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, uanset hvilken metode
de har anvendt til beregning af kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditrisiko.
Uanset stk. i kan institutter med tilladelse til at anvende de metoder, der er omhandlet i tredje del, afsnit II,
kapitel 4, afdeling 4, og tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, anvende disse metoder til beregningaf
eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.
3. Ved beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, gennemfører institutterne
regelmæssige stresstest af deres kreditrisikokoncentrationer, herunder vedrørende realisati- onsværdien af
modtaget sikkerhedsstillelse.
Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit, skal håndtere risici, der hidrører fra poten
tielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets kapitalgrundlag,og
risici, der hidrører fra affiændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.
De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af disse risici.
Institutterne skal inkludere følgende i deres strategier for håndtering af koncentrationsrisiko:
a) politikker og procedurer for håndtering af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem
eksponeringer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne eksponeringer
b) politikker og procedurer for koncentrationsrisiko hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktions
teknikker, navnlig fra store indirekte krediteksponeringer, f.eks. eksponeringer mod en enkelt udsteder af
værdipapirer, der er accepteret som sikkerhedsstillelse.
4. Hvis et institut reducerer en eksponering mod en kunde ved anvendelse af en anerkendt kreditrisikore
duktionsteknik i henhold til artikel 399, stk. 1, skal instituttet på den måde, der er fastsat i artikel 403,
anse den del af eksponeringen, hvormed eksponeringen mod kunden er blevet reduceret, som knyttet til
udbyderen af kreditrisikoafdækning og ikke til kunden.«
103) Artikel 402, stk. i og 2 affattes således:
Side 184 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0036.png
»1. Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, undtagen hvis
det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller dele afen
eksponering, der er fuldt sikret ved beboelsesejendom, i overensstemmelse med artikel 125, stk. l,med
den pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den pågældende ejendom, men ikke med mere end
50 % af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlemsstater, som ved love eller
administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien, såfremt alle
følgende betingelser er opfyldt:
a) medlemsstaternes kompetente myndigheder har undladt at fastsætte en risikovægt, der er højere end 35
%, for eksponeringer eller dele af eksponeringer, der er sikret ved beboelsesejendom, i henhold til artikel
124, stk. 2
b) eksponeringen eller dele af eksponeringen er fuldt sikret ved et af følgende:
i) et eller flere panter i beboelsesejendom eller
ii)
en beboelsesejendom i en lejetransaktion, hvor udlejer har fuld ejendomsret til beboelsesejendommen,
og lejeren endnu ikke har benyttet sin købsoption
c) kravene fastsat i artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt.
2. Til brug for beregningen af eksponeringsværdier med henblik på artikel 395 kan institutter, undtagen hvis
det i henhold til gældende national ret er forbudt, nedsætte værdien af en eksponering eller deleaf en
eksponering, der er fuldt sikret ved erhvervsejendom, i overensstemmelse med artikel 126, stk. 1, med den
pantsatte del af markeds- eller belåningsværdien af den pågældende ejendom, men ikke med mere end 50 %
af markedsværdien eller 60 % af belåningsværdien i de medlemsstater, som ved love eller administrative
bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien, såfremt alle følgende
betingelser er opfyldt:
a) medlemsstaternes kompetente myndigheder har undladt at fastsætte en risikovægt, der er højere end 50
%, for eksponeringer eller dele af eksponeringer, der er sikret ved erhvervsejendom, i henhold til artikel 124,
stk. 2
b) eksponeringen er fuldt sikret ved et af følgende:
i) et eller flere panter i kontor- eller andre forretningsejendomme eller
ii)
en eller flere kontor- eller andre forretningsejendomme og eksponeringerne vedrører ejendomsieje
transaktioner
c) kravene i artikel 126, stk. 2, litra a), artikel 208 og artikel 229, stk. 1, er opfyldt
d) erhvervsejendommen er fuldt opført.«
104) Artikel 403 affattes således:
»Artikel 403
Substitutionsmetoden
1. Er der af tredjepart stillet sikkerhed for en eksponering mod en kunde, eller er en sådan eksponering
sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjepart, skal et institut:
Side 185 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0037.png
a) behandle den del af eksponeringen, der er stillet sikkerhed for, som eksponering mod garantistilleren frem
for mod kunden, forudsat at den usikrede eksponering mod garantistilleren ville blive tildelt en risikovægt
svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede eksponering mod kunden i henholdtil tredje del,
afsnit II, kapitel 2
b) behandle den del af eksponeringen, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af markedsværdien af den
anerkendte sikkerhedsstillelse, som eksponering mod tredjeparten frem for mod kunden, forudsat at
eksponeringen garanteres ved sikkerhedsstillelse, og hvis den del af eksponeringen, for hvilken der er stillet
sikkerhed, ville blive tildelt en risikovægt svarende til eller lavere end risikovægten af den usikrede
eksponering mod kunden i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2.
Et institut anvender ikke metoden i første afsnit, litra b), når der er manglende match mellem eksponerin
gens løbetid og beskyttelsens løbetid.
Med henblik på denne del kan et institut anvende både den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstil
lelse og behandlingen i dette stykkes første afsnit, litra b), men kun når det er tilladt at anvende både den
udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse og den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse med
henblik på artikel 92.
2. Hvis et institut gør brug af stk. 1, litra a),
a) skal det, hvis garantien er denomineret i en anden valuta end den, som eksponeringen er denomineret
i, beregne størrelsen af den eksponering, der anses for dækket, i overensstemmelse med bestemmelserne
om behandling af valutamismatch med henblik på ufinansieret kreditrisikoafdækning i tredje del, afsnit II,
kapitel 4
b) skal det behandle et mismatch mellem eksponeringens løbetid og risikoafdækningens løbetid i overens
stemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch i tredje del, afsnit II, kapitel
4
c) kan det indregne delvis dækning i overensstemmelse med behandlingen i tredje del, afsnit II, kapitel 4.
3. Med henblik på stk. 1, litra b), kan et institut erstatte beløbet i litra a) i nærværende stykke med beløbeti
litra b) i nærværende stykkes, forudsat at betingelserne fastsat i litra c), d) og e), i nærværende stykke er
opfyldt:
a) instituttets samlede risikoeksponeringsbeløb mod en sikkerhedsstiller på grund af trepartsgenkøbsafta
ler formidlet af en trepartsagent
b) det fulde beløb af de grænser, instituttet har pålagt trepartsagenten som omhandlet i litra a) at anvende på
de værdipapirer, der er udstedt af sikkerhedsstilleren som omhandlet i det pågældende litra
c) instituttet har bekræftet, at trepartsagenten har iværksat passende garantier til at forhindre overskridel
ser af grænserne som omhandlet i litra b)
d) den kompetente myndighed har ikke over for instituttet givet udtryk for væsentlige bekymringer
e) summen af beløbet af grænsen som omhandlet i dette stykkes litra b), og instituttets eventuelle øvrige
eksponeringer mod sikkerhedsstilleren overstiger ikke den grænse, der er fastsat i artikel 395, stk. 1.
4. EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer, som
angiver betingelserne for anvendelsen af behandlingen omhandlet i stk. 3, herunder betingelserne for og
Side 186 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0038.png
hyppigheden af fastsættelsen, overvågningen og revisionen af de grænser, der er omhandlet i stk. 3, litra
b).
EBA offentliggør disse retningslinjer senest den 31. december 2019.«
105) I sjette del affattes overskriften på afsnit I således:
»DEFINITIONER OG LIKVIDITETSKRAV.
106) Artikel 411 affattes således:
»Artikel 41]
Definitioner
I denne del forstås ved:
1) »finansiel kunde«: en kunde, herunder en finansiel kunde, der tilhører en ikkefinansiel koncern, som
udøver en eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, som hovedaktivitet,
eller er et af følgende:
a) et kreditinstitut
b) et investeringsselskab
c) en securitiseringsenhed med særligt formål (»SSPE«)
d) en kollektiv investeringsordning (»CIU«)
e) en investeringsordning af den ikkeåbne type
f) et forsikringsselskab
g) et genforsikringsselskab
h) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
i) et finansieringsinstitut
j)
en pensionsordning som defineret i artikel 2, nr.
10), i forordning (EU) nr. 648/2012
2) »detailindskud«: en forpligtelse over for en fysisk person SMV, hvis SMV’en hører til detailekspone
ringsklassen efter standardmetoden eller IRB-metoden for kreditrisiko, eller en forpligtelse over for en
virksomhed, der er omfattet af behandlingen i artikel 153, stk. 4, og hvis de samlede indskud fra denne
SMV eller virksomhed på koncernbasis ikke overstiger i mio. EUR
3) »personligt investeringsselskab« eller »PIC«: et selskab eller en fond, hvis ejer eller begunstigede ejer er
en fysisk person eller en gruppe af tæt forbundne fysiske personer, som ikke udøver andre kommercielle,
industrielle eller professionelle aktiviteter, og som er oprettet udelukkende med det formål at forvalte
ejerens eller ejernes formue, idet supplerende aktiviteter såsom at adskille ejernes aktiver fra
erhvervsaktiver medregnes hertil, lette overdragelse af aktiver i en familie eller forhindre, at aktiverne deles
op efter et familiemedlems død, forudsat at disse supplerende aktiviteter er omfattet af det primære formål
med forvaltningen af ejernes formue
Side 187 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0039.png
4) »indskudsmægler«: en fysisk person eller virksomhed, der mod gebyr anbringer indskud fra tredje- mand,
herunder detailindskud og indskud fra selskaber, men eksklusiv indskud fra finansieringsinstitutter, i
kreditinstitutter
5) »ubehæftede aktiver«: aktiver, som ikke er omfattet af juridiske, kontraktlige, reguleringsmæssige eller
andre begrænsninger, der forhindrer instituttet i at afvikle, sælge, overføre, tildele eller generelt affiænde
disse aktiver gennem aftaler om direkte salg eller genkøbsaftaler
6) »ikkeobligatorisk overdækning af sikkerhedsstillelse«: enhver værdi af aktiver, som instituttet ikke er
forpligtet til at knytte til en udstedelse af dækkede obligationer i medfør af lov- eller myndighedskrav,
kontraktlige forpligtelser eller hensyn til markedsdisciplin, navnlig såfremt aktiverne leveres ud over det
juridiske, obligatoriske eller reguleringsmæssige mindstekrav til overdækning af sikkerhedsstillelse, som i
henhold til en medlemsstats eller et tredjelands nationale ret finder anvendelse på dækkede obligationer
7) »krav til aktivdækning«: forholdet mellem aktiver og passiver fastsat i overensstemmelse med en
medlemsstats eller et tredjelands nationale ret med henblik på forbedring af kreditværdighed i forbindelse
med dækkede obligationer
8) »margenlån«: alle lån med sikkerhed, der ydes til kunder med det formål at indtage gearede handels-
positioner
9) »derivatkontrakter«: de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
10) »stress«: en pludselig opstået eller alvorlig forringelse af et instituts solvens eller likviditet som
følge af ændrede markedsforhold eller idiosynkratiske faktorer, der medfører en væsentlig risiko for, at
instituttet ikke kan opfylde sine forpligtelser, i takt med at de forfalder, inden for de næste 30 dage
11) »aktiver på niveau 1«: aktiver med særdeles stor likviditet og særdeles høj kreditkvalitet,
jf.
denne
forordnings artikel 416, stk. 1, andet afsnit
»aktiver på niveau 2«: aktiver med stor likviditet og høj kreditkvalitet,
jf.
denne forordnings artikel
12)
416, stk. 1, andet afsnit; aktiver på niveau 2 er yderligere opdelt i aktiver på niveau 2A og 2B som fastsat
i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning
13) »likviditetsbuffer«: de aktiver på niveau 1 og 2, som et institut er i besiddelse af i overensstemmelse
med den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede forordning
14)
»udgående nettopengestrømme«: det beløb, som fremkommer ved at trække et instituts indgående
pengestrømme fra dets udgående pengestrømme
»indberetningsvaluta«: valutaen i den medlemsstat, hvor det pågældende instituts hovedkontor er
15)
beliggende
16)
»factoring«: en aftale mellem en virksomhed (»overdrageren«) og en finansiel enhed (»factoringen
heden«), ifølge hvilken overdrageren overdrager eller sælger sine fordringer til factoringenheden som
modydelse for, at factoringenheden leverer en eller flere af følgende tjenesteydelser til overdrageren for så
vidt angår de overdragne fordringer:
a) et forskud på en procentdel af beløbet af de overdragne fordringer, som generelt er kortfristede, ubetingede
og uden automatisk fornyelse
b) administration af fordringer, inddrivelse og kreditrisikoafdækning, hvor factoringenheden normalt
administrerer overdragerens tilgodehavender og inddriver fordringerne i factoringenhedens eget navn;
Side 188 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0040.png
med henblik på afsnit IV behandles factoring som handeisfinansiering
»betinget kredit- eller likviditetsfacilitet«: en kredit- eller likviditetsfacilitet, der er uigenkaldelig
17)
eller betinget genkaldelig.«
107) Artikel 412 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Institutterne må ikke dobbeittælle udgående pengestrØmme, indgående pengestrømme og likvide aktiver.
Medmindre andet er angivet i den i artikel 460, stk. omhandlede delegerede retsakt, tælles en post,
hvis den kan tælles i mere end en kategori af udgående pengestrømme, i den kategori af udgående
pengestrømme, der skaber den største kontraktlige udgående pengestrøm for den pågældende post.«
b) Følgende stykke indsættes:
»4a. Den delegerede retsakt, som er omhandlet i artikel 460, stk. 1, finder anvendelse på de kreditinstitut- ter
og investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 6, stk. 4.«
108) Artikel 413 og 414 affattes således:
»Artikel 413
Krav vedrørende stabil finansiering
1. Institutterne sikrer, at langsigtede aktiver og ikkebalanceførte poster er tilstrækkeligt dækket af envifte
af forskellige finansieringsinstrumenter, der er stabile under både normale omstændigheder og i
stresssituationer.
2. Bestemmelserne i afsnit III finder kun anvendelse med henblik på at præcisere indberetningsforpligtel
serne som fastsat i artikel 415, indtil indberetningsforpligtelserne som fastsat i nævnte artikel for net
stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten.
3. Bestemmelserne i afsnit IV finder anvendelse med henblik på at præcisere kravet vedrørende stabil
finansiering som fastsat i denne artikels stk. 1 og institutternes indberetningsforpligtelser som fastsat i
artikel 415.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende stabil
finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering som fastsat
i stk. 1 finder anvendelse.
Artikel 414
Opfyldelse af likviditetskrav
Et institut, som ikke opfylder eller ikke forventer at opfylde kravene i artikel 412 eller i artikel 413, stk. 1,
herunder i stressede perioder, skal straks underrette de kompetente myndigheder og hurtigst muligt indgive
en plan til de kompetente myndigheder for snarlig tilbagevenden til overholdelse af kravenei artikel
412 eller artikel 413, stk. 1, alt efter hvad der er relevant. Indtil instituttet igen opfylderkravene, skal det
foretage daglig indberetning af de poster, der er omhandlet i afsnit iii, i afsnit IV, i gennemførelsesretsakterne
omhandlet i artikel 415, stk. 3 eller 3a, eller i den delegerede retsakt omhand- let i artikel 460, stk. 1, alt
efter hvad der er relevant, ved hver arbejdsdags afslutning, medmindre de
Side 189 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0041.png
kompetente myndigheder tillader en mindre hyppig indberetning og en længere indberetningsfrist. De
kompetente myndigheder giver kun sådanne tilladelser på grundlag af instituttets individuelle situation under
hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. De kompetente myndigheder skal
overvåge gennemførelsen af denne genoprettelsespian og kræve, at en tilbagevenden til overholdelse af
kravene om nødvendigt finder sted hurtigere.«
109) Artikel 415 ændres således:
a) Stk. 1, 2 og 3 affattes således:
»1. Institutterne indberetter de poster, der er omhandlet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder
omhandlet i denne artikels stk. 3 eller 3a, i afsnit IV og i den delegerede retsakt omhandlet i artikel
460, stk. 1, til de kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen, uanset disse posters faktiske denomi
nering. Indtil indberetningsforpligtelserne og indberetningsformatet for net stable funding ratio, som er
omhandlet i afsnit IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten, indberetter institutterne de poster, derer
omhandlet i afsnit III, til de kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen, uanset disse posters faktiske
denominering.
Indberetning foretages mindst hver måned for de poster, der er omhandlet i den delegerede retsakt omhandlet
i artikel 460, stk. 1, og mindst hvert kvartal for de poster, der er omhandlet i afsnit III og IV.
2. Et institut indberetter separat til de kompetente myndigheder de poster, der er omhandlet i de gennem
førelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i denne artikels stk. 3 eller 3a og i afsnit III, indtil
indberetningsforpligtelserne og indberetningsformatet for net stable funding ratio, som er omhandlet i afsnit
IV, er blevet præciseret og indført i EU-retten, i afsnit IV samt i den delegerede retsakt omhandlet i artikel
460, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med følgende:
a) når posterne er denomineret i en anden valuta end indberetningsvalutaen, og instituttet har samlede
forpligtelser denomineret i en sådan valuta, der udgør 5 % eller derover af instituttets eller den enkelte
likviditetsundergruppes samlede passiver, ekskl. kapitaigrundlag og ikkebalanceførte poster, foretages
indberetning i denomineringsvalutaen
b) når posterne er denomineret i valutaen i en værtsmedlemsstat, hvor instituttet har en væsentlig filial,
jf.
artikel 51 i direktiv 2013/36/EU, og denne værtsmedlemsstat anvender en anden valuta end
indberetningsvalutaen, foretages indberetning i valutaen i den medlemsstat, hvor den væsentlige filial er
beliggende
c) når posterne er denomineret i indberetningsvalutaen, og de samlede forpligtelser i andre valutaer end
indberetningsvalutaen udgør 5 % eller derover af instituttets eller den enkelte likviditetsundergruppes
samlede passiver, ekskl. kapitaigrundlag og ikkebalanceførte poster, foretages indberetning i indberet
ningsvalutaen.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende:
a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende anvisninger for hyppighed samt skærings- og beta
lingsdatoer; indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberetning, der kræves i
henhold til stk. i og 2
Side
190
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0042.png
b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen, der giver de kompetente myndigheder
mulighed for at få et omfattende overblik over et instituts likviditetsrisikoprofil, og som skal stå i rimeligt
forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de pos- ter,
der er præciseret i litra a), senest den 28. juli 2013, og for de poster, der er præciseret i litra b), senest den 1.
januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. l093/20l0.«
b) Følgende stykke indsættes:
»3a. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge,
hvilke yderligere i stk. 3 omhandlede parametre for likviditetsovervågning der finder anvendelse på små og
ikkekomplekse institutter.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«
110) Artikel 416 ændres således:
a) Stk. 3 affattes således:
»3. I henhold til stk. 1 skal institutterne indberette aktiver, der opfylder følgende betingelser, som likvide
aktiver:
a) aktiverne er ubehæftede eller står til rådighed i sikkerhedspuljer, der kan anvendes til at skaffeyderligere
finansiering fra bevilgede eller, hvis den pågældende pulje forvaltes af en centralbank, ikkebe- vilgede, men
endnu ikke finansierede kreditlinjer, der er til rådighed for instituttet
b) aktiverne er ikke udstedt af instituttet selv eller dets moderinstitut eller datterinstitutter eller et andet
datterselskab af dets moderinstitut eller finansielle moderholdingselskab
c) aktivernes pris er generelt fastsat af markedsdeltagerne og kan let følges på markedet, eller prisen kan
fastsættes ved en formel, der er nem at beregne på grundlag af offentligt tilgængelige input, og som ikke
affiænger af stærke antagelser, som det typisk er tilfældet med strukturerede eller eksotiske produkter
d) aktiverne er noteret på en anerkendt børs, eller de er omsættelige gennem direkte aftaler om salg eller
gennem simple genkøbsaftaler på genkøbsmarkeder; disse kriterier vurderes separat for hvert marked.
De i første afsnit, litra c) og d), omhandlede betingelser finder ikke anvendelse på de i stk. 1, litra a), e) ogf),
omhandlede aktiver.«
b) Stk. 5 og 6 affattes således:
»5. Aktier eller andele i CIU’er kan behandles som likvide aktiver op til et beløb på 500 mio. EUR, eller det
tilsvarende beløb i national valuta, i hvert instituts portefølje af likvide aktiver, forudsat at kravene fastsat i
artikel 132, stk. 3, er opfyldt, og at CIU’en kun investerer i likvide aktiver som omhandlet i stk. 1 i
nærværende artikel, bortset fra derivater til reduktion af rente- eller kredit- eller valutarisikoen.
Side
191
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0043.png
En CIU’s anvendelse eller potentielle anvendelse af derivater til afdækning af risici ved godkendte
investeringer er ikke til hinder for, at den pågældende CIU kan behandles som omhandlet i dette stykkes
første afsnit. Hvor værdien af CIU’ens aktier eller andele ikke regelmæssigt opgøres til markedsværdi af de
i artikel 418, stk. 4, litra a) og b), omhandlede tredjeparter, og den kompetente myndighed ikke finder, at et
institut har udviklet robuste metoder og processer til en sådan opgørelse som omhandlet i artikel 418,stk. 4,
betragtes aktier eller andele i den pågældende CIU ikke som likvide aktiver.
6. Overholder et likvidt aktivt ikke længere kravet til likvide aktiver som fastsat i denne artikel, kanet
institut dog vedblive med at anse det for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 3odage.
Ophører et likvidt aktiv i en CIU med at være omfattet af behandlingen i stk. 5, kan aktierneeller
andelene dog vedblive med at anses for at være et likvidt aktiv i en yderligere periode på 30 kalenderdage,
forudsat at de pågældende aktiver ikke udgør mere end 10 % af CIU’ens samlede aktiver.«
c) Stk. 7 udgår.
111) Artikel 419 ændres således:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. Hvis det dokumenterede behov for likvide aktiver i lyset af kravet i artikel 412 overstiger dedisponible
likvide aktiver i en valuta, anvendes en eller flere af følgende undtagelsesbestemmelser:
a) uanset artikel 417, litra f), kan denomineringen af de likvide aktiver være uoverensstemmende med
fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter fratrækning af indgående pengestrømme
b) for valutaer fra en medlemsstat eller et tredjeland kan de krævede likvide aktiver erstattes af kreditlin- jer
fra centralbanken i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet, som ved kontrakt er uigenkalde- ligt
bevilget for de næste 30 dage og rimeligt prissat, uafhængigt af det udnyttede beløb, forudsat at de
kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller i tredjelandet gør det samme, og at den
pågældende medlemsstat eller tredjelandet har sammenlignelige indberetningskrav
c) hvis der er et underskud i aktiver på niveau 1, kan instituttet besidde supplerende aktiver på niveau2A
med forbehold af højere haircuts, og de lofter for aktiverne, som er fastsat i den i artikel 460, stk. 1,
omhandlede delegerede forordning, kan ændres.«
b) Stk. 5 affattes således:
»5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de
undtagelsesbestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelserne for deres anvendelse.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/20l0.«
112) Artikel 422 ændres således:
a) Stk. 4 affattes således:
Side 192 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0044.png
»4. Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende som omhandlet i stk. 3, litra
a) og d), omfatter kun disse tjenester, i det omfang tjenesterne leveres som led i en etableret forbindelse,
som indskyderen i væsentlig grad er affiængig af. Disse tjenester må ikke blot bestå i korrespondentbank
eller mæglertjenester, og institutterne skal have dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der
retligt forfalder inden for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften.
I afventning af en ensartet definition af en etableret operationel forbindelse som omhandlet i stk. 3,
litra c), udarbejder institutterne selv kriterier med henblik på at identificere en etableret operationel
forbindelse, hvor de har dokumentation for, at kunden ikke kan hæve beløb, der retligt forfalder inden
for en periode på 30 dage, uden at det går ud over driften, og indberetter disse kriterier til de kompetente
myndigheder. I mangel af en ensartet definition kan de kompetente myndigheder opstille generelle
retningslinjer, som institutterne skal følge ved identificeringen af indskud, der opretholdes af indskyderen
som led i en etableret operationel forbindelse.«
b) Stk. 8 affattes således:
»8. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til i enkeittilfælde at anvende en lavere udgående
procentsats på de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 7, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) modparten er en af følgende:
i) moderselskab til eller datterselskab af instituttet eller et andet datterselskab af samme moderselskab
ii) knyttet til instituttet ved en forbindelse som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU
iii) et institut omfattet af samme institutsikringsordning, som opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, eller
iv) det centrale institut eller medlem af et netværk, der opfylder kravene i artikel 400, stk. 2, litra d)
b) der er grund til at forvente mindre udgående pengestrømme inden for de næste 30 dage, selv ved et
kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario
c) tilsvarende, symmetriske eller mere konservative indgående pengestrømme anvendes af modparten uanset
artikel 425
d) instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.«
113) Artikel 423, stk. 2 og 3, affattes således:
»2. Et institut underretter inden for 30 dage efter en væsentlig forværring af instituttets kreditkvalitetde
kompetente myndigheder om alle de kontrakter, der er indgået, og hvis betingelser har ført til udgående
pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Hvis de kompetente myndigheder finder disse
kontrakter væsentlige i relation til instituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de kræve, at instituttet
tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, som svarer til det yderligere behov for
sikkerhedsstillelse, der skyldes en væsentlig forværring afinstituttets kreditkvalitet, som f.eks. en nedsættelse
af dets eksterne kreditvurdering med tre trin. Instituttet vurderer regelmæssigt omfanget af denne væsentlige
forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, ogresultatet af denne vurdering
meddeles de kompetente myndigheder.
3. Instituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme, som svarer til det behov for sikkerhedsstil- lelse,
der skyldes virkningen af et negativt markedsscenario på instituttets derivattransaktioner, hvis de er
væsentlige.
Side 193 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0045.png
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de betingelser, på hvilke
begrebet væsentlighed finder anvendelse, og metoderne til måling af de supplerende udgående penge-
strømme.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
31. marts 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni- ske
standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 109312010.«
114) Artikel 424, stk. 4, affattes således:
»4. Den bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det
muligt for denne SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kunder,
multipliceres med 10 %, forudsat at den bevilgede værdi overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af
kunder, og hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt købte
aktiver.«
115) Artikel 425, stk. 2, litra c), affattes således:
»c) lån uden fast kontraktlig udløbsdato indregnes med 20 % indgående pengestrømme, under forudsæt- ning
af at kontrakten giver instituttet mulighed for at opsige denne og kræve betaling inden 30 dage«.
116)1 sjette del indsættes følgende afsnit efter artikel 428:
»AFSNIT IV
NET STABLE FUNDING RATIOKAPITEL i
Net stable funding ratio
Artikel 428a
Anvendelse
på konsolideret niveau
Når den net stable funding ratio, der er fastsat i dette afsnit, finder anvendelse på konsolideret niveau i
henhold til artikel 11, stk. 4, gælder følgende bestemmelser:
a) aktiver og ikkebalanceførte poster i et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, som er omfattetaf
faktorer for krævet stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsati
dette tredjelands nationale ret, der er højere end de i kapitel 4 angivne, er omfattet af konsolidering i
overensstemmelse med de højere faktorer, der er anført i dette tredjelands nationale ret
b) passiver og kapitaigrundlag i et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, som er omfattet af faktorer
for tilgængelig stabil finansiering i henhold til kravet vedrørende stabil nettofinansiering fastsati dette
tredjelands nationale ret, der er lavere end de i kapitel 3 angivne, er omfattet af konsolidering i
overensstemmelse med de lavere faktorer, der er anført i dette tredjelands nationale ret
c) tredjelandsaktiver, der opfylder kravene i den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt, og som
besiddes af et datterselskab med hovedkvarter i et tredjeland, medtages ikke som likvide aktiver i
forbindelse med konsolidering, hvis de ikke anerkendes som likvide aktiver i henhold til den nationale ret
i det tredjeland, der fastsætter likviditetsdækningskravet
Side 194 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0046.png
d) investeringsselskaber i koncernen, som i henhold til artikel 6, stk. 4, ikke er omfattet af dette afsnit,
er omfattet af artikel 413 og 428b på konsolideret niveau, medmindre andet er angivet i dette litra, er
sådanne investeringsselskaber stadig omfattet af det detaljerede krav vedrørende stabil nettofinansiering for
investeringsselskaber, der er fastsat i national ret.
Artikel 428b
Net stable funding ratio
1. Kravet vedrørende stabil nettofinansiering, som er fastsat i artikel 413, stk. 1, er lig med forholdet mellem
instituttets tilgængelige stabile finansiering som omhandlet i kapitel 3 og instituttets krævede stabile
finansiering som omhandlet i kapitel 4 og udtrykkes som en procentdel. Institutterne beregnerderes net
stable funding ratio efter følgende formel:
i
1gænge1L
bfinanwrrng
Krv€t
tabi1
finusenng
=
n€1 abLtundIngrLk
(%)
2. Institutterne skal have en net stable funding ratio på mindst 100 % beregnet i indberetningsvalutaen for alle
deres transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering.
3. Hvis et instituts net stable funding ratio på et tidspunkt er faldet til under 100 % eller med rimelighed
kan forventes at falde til under 100 %, finder kravet i artikel 414 anvendelse. Instituttet sigter mod
at genoprette sin net stable funding ratio til det niveau, der er omhandlet i nærværende artikels stk.
2. De kompetente myndigheder vurderer årsagerne til instituttets manglende overholdelse af nærværende
artikels stk. 2, inden de træffer tilsynsforanstaitninger
4. Institutterne beregner og overvåger deres net stable funding ratio i indberetningsvalutaen for alle deres
transaktioner, uanset deres faktiske valutadenominering, og separat for deres transaktioner denomineret i
hver af de valutaer, der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.
5. Institutterne sikrer, at fordelingen af deres finansieringsprofil efter valutadenominering generelt stern- mer
overens med fordelingen af deres aktiver efter valuta. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan de kompe- tente
myndigheder kræve, at institutterne begrænser valutamisrnatches, ved at fastsætte begrænsningerfor
andelen af krævet stabil finansiering i en bestemt valuta, som kan opfyldes med tilgængelig stabil
finansiering, som ikke er denomineret i denne valuta. Denne begrænsning kan kun anvendes på en valuta,
der er omfattet af separat indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2.
Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for valutamismatches, som kan finde anvendelse i
overensstemmelse med denne artikel, tager de kompetente myndigheder som minimum hensyn til:
a) om instituttet er i stand til at overføre tilgængelig stabil finansiering fra én valuta til en anden og på tværs
afjurisdiktioner og juridiske enheder inden for koncernen, og om instituttet er i stand til at udvekslevalutaer
og rejse midler på udenlandske valutamarkeder inden for den etårige tidshorisont for net stable funding
ratio
b) virkningen af negative bevægelser i vekselkursen for eksisterende positioner med mismatch og for
effektiviteten af foretagne valutaafdækninger.
Enhver begrænsning for valutamismatches, der indføres i overensstemmelse med denne artikel, udgør et
specifikt likviditetskrav,
jf.
artikel 105 i direktiv 201 3/36/EU.
KAPITEL 2
Generelle regler for beregningen af net stable funding ratio
Side
195
af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0047.png
Artikel 428c
Beregning af net stable funding ratio
1. Medmindre andet er angivet i dette afsnit, indregner institutterne aktiver, passiver og ikkebalancefØrte
poster som bruttobelØb.
2. Med henblik på beregning af deres net stable funding ratio anvender institutterne de relevante faktorer for
stabil finansiering, der er omhandlet i kapitel 3 og 4, på regnskabsværdien af deres aktiver, passiver og
ikkebalanceførte poster, medmindre andet er angivet i dette afsnit.
3. Institutterne må ikke dobbeittælle krævet stabil finansiering og tilgængelig stabil finansiering.
Hvis en post kan henføres til mere end en kategori af krævet stabil finansiering, henføres den til den kategori
af krævet stabil finansiering, der skaber den største kontraktlige krævede stabile finansiering for den
pågældende post, medmindre andet er angivet i dette afsnit.
Artikel 428d
Derivatkontrakter
1. Institutterne anvender denne artikel til at beregne beløbet for krævet stabil finansiering til derivatkon
trakter som omhandlet i kapitel 3 og 4.
2. Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositionerpå
nettobasis, hvor disse positioner indgår i den samme nettinggruppe, som opfylder kravene i artikel 429c,
stk. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, indregner institutterne dagsværdien af deres derivatpositioner på
bruttobasis og behandler disse derivatpositioner som hørende til en separat nettinggruppe for så vidt angår
kapitel 4.
3. I dette afsnit forstås ved »dagsværdien af en nettinggruppe« summen af dagsværdierne af alle de
transaktioner, der indgår i en nettinggruppe.
4. Med forbehold af artikel 428ah, stk. 2, beregnes alle derivatkontrakter, der er anført i punkt 2, litra a)-e), i
bilag II, som indebærer en fuldstændig udveksling af hovedstole inden for samme dag, pånettobasis på
tværs af valutaer, herunder med henblik på indberetning i en valuta, der er omfattet afseparat
indberetning i henhold til artikel 415, stk. 2, selv om disse transaktioner ikke indgår i den samme
nettinggruppe, der opfylder kravene i artikel 429c, stk. 1.
5. Likvide midler, der er modtaget som sikkerhedsstillelse til begrænsning af eksponeringen mod en
derivativposition, behandles som sådanne og ikke som indskud, som er omfattet af kapitel 3.
6. De kompetente myndigheder kan med den relevante centralbanks godkendelse beslutte at udelade
indvirkningen af derivatkontrakter i beregningen af net stable funding ratio, herunder ved fastsættelse af
faktorerne for krævet stabil finansiering og for hensættelser og tab, forudsat at alle følgende betingelser er
opfyldt:
a) disse kontrakter har en restløbetid på under seks måneder
b) modparten er ECB eller en medlemsstats centralbank
c) derivatkontrakterne er et led i den monetære politik, der føres af ECB eller en medlemsstats central- bank.
Side 196 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0048.png
Såfremt et datterselskab, hvis hovedkvarter er beliggende i et tredjeland, er omfattet af undtagelseni
første afsnit i henhold til dette tredjelands nationale ret, som fastsætter kravet vedrørende stabil
nettofinansiering, tages denne undtagelse i tredjelandets nationale ret i betragtning i forbindelse med
konsolidering.
Artikel 428e
Netting af sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner
Aktiver og passiver, der følger af værdipapirfinansieringstransaktioner med en enkelt modpart, beregnes
på nettobasis, såfremt disse aktiver og passiver opfylder nettingbetingelserne i artikel 429b, stk. 4.
Artikel 428f
Indbyrdes afhængige aktiver og passiver
1. Med de kompetente myndigheders forudgående godkendelse kan et institut behandle et aktiv og et passiv
som indbyrdes afhængige, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) instituttet handler alene som en pass through-enhed, som kanaliserer finansieringerne fra passivet til det
tilsvarende indbyrdes afhængige aktiv
b) de enkelte indbyrdes afhængige aktiver og passiver kan klart identificeres og har samme hovedstol
c) aktivet og det indbyrdes afhængige passiv har i det væsentlige samme løbetider med en maksimal frist
på 20 dage mellem aktivets udløb og passivets udløb
d) det indbyrdes afhængige passiv følger af en juridisk, reguleringsmæssig eller kontraktlig forpligtelse
og anvendes ikke til at finansiere andre aktiver
e) de væsentligste betalingsstrømme fra aktivet anvendes ikke til andre formål end at tilbagebetale det
indbyrdes afhængige passiv
f) modparterne i hvert par af indbyrdes afhængige aktiver og passiver er ikke de samme.
2. Aktiver og passiver anses for at opfylde betingelserne fastsat i stk. i og anses for at være indbyrdes
afhængige, såfremt de er direkte knyttet til følgende produkter eller tjenester:
a) centrale regulerede opsparingsprodukter, forudsat at institutterne ved lov er forpligtet til at overføre
regulerede indskud til en central fond, som er oprettet og styret af en medlemsstats centralregering, og
som yder lån med det formål at fremme mål af almen interesse, og forudsat at overførslen af indskud til den
centrale fond sker mindst månedligt
b) støttelån og kredit- og likviditetsfaciliteter, der opfylder kriterierne i den i artikel 460, stk. i, om- handlede
delegerede retsakt, for institutter, der handler som simple mæglere, der ikke pådrager sig en
finansieringsrisiko
c) dækkede obligationer, der opfylder alle følgende betingelser:
i) de er obligationer som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i direktiv 2009/65/EF, eller de opfylder kriterierne for
den behandling, der er omhandlet i denne forordnings artikel 129, stk. 4 eller 5
ii) de underliggende lån er fuldt matchfinansieret af de udstedte dækkede obligationer, eller de dækkede
obligationer har ikkevilkårlige triggere til forlængelse af løbetiden med et år eller mere indtil udlØbs
Side 197 af 330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0049.png
datoen for de underliggende lån i tilfælde af manglende refinansiering ved den dækkede obligations
udløbsdato
d) derivatclearing for kunder, såfremt instituttet ikke giver kunderne garanti for CCP’ens resultater og
derfor ikke pådrager sig en finansieringsrisiko.
3. EBA overvåger aktiver og passiver samt produkter og tjenester, der i henhold til stk. i og stk. 2 behandles
som indbyrdes afhængige aktiver og passiver, for at fastslå, om og i hvilket omfang de i stk. i fastsatte
egnethedskriterier er opfyldt. EBA aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af denne
overvågning og rådgiver Kommissionen om, hvorvidt en ændring af de i stk. i fastsatte betingelser eller en
ændring af listen over produkter og tjenester i stk. 2 er nødvendig.
Artikel 428g
Indskud i institutsikringsordninger og samarbejdsnetværk
Hvis et institut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, omhandlede type i et
netværk, der er berettiget til undtagelsen i artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en medlemsstat,
gælder følgende for instituttets anfordringsindskud placeret i det centrale institut, som det indskydende
institut anser for at være likvide aktiver i henhold til den i artikel 460, stk. 1, omhandlede delegerede retsakt:
a) det indskydende institut anvender faktoren for krævet stabil finansiering i henhold til afdeling 2 i kapitel 4,
afhængigt af behandlingen af disse anfordringsindskud som aktiver på niveau 1, niveau 2Aeller niveau
2B i henhold til den i artikel 460, stk. i, omhandlede delegerede retsakt og afhængigt af det relevante
haircut, der anvendes på disse anfordringsindskud for at beregne likviditetsdækningsgraden
b) det centrale institut, der modtager indskuddet, anvender den tilsvarende symmetriske faktor for tilgæn
gelig stabil finansiering.
Artikel 428h
Præferencebehandling inden for en koncern eller en institutsikringsordning
1. Uanset kapitel 3 og 4, og når artikel 428g ikke finder anvendelse, kan de kompetente myndigheder give
institutter tilladelse til i individuelle tilfælde at anvende en højere faktor for tilgængelig stabil finansiering
eller en lavere faktor for krævet stabil finansiering på aktiver, passiver og bevilgede kredit- eller
likviditetsfaciliteter, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) modparten er en af følgende:
i) instituttets moderselskab eller datterselskab
ii) et andet datterselskab af samme moderselskab
iii)
en virksomhed med en forbindelse til instituttet som defineret i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU
iv) et medlem af den samme institutsikringsordning omhandlet i denne forordnings artikel 113, stk. 7,
som instituttet
v) det centrale organ eller et tilknyttet kreditinstitut i et netværk eller en samarbejdsgruppe,
jf.
artikel 10
Side
198
af
330
 L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573784_0050.png
b) der er grund til at forvente, at det passiv eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet, der er modtaget
af instituttet, udgør en mere stabil finansieringskilde, eller at det aktiv eller den bevilgedekredit- eller
likviditetsfacilitet, der er givet af instituttet, kræver mindre stabil finansiering inden for den etårige horisont
for net stable funding ratio end det samme passiv, det samme aktiv eller den samme bevilgede kredit- eller
likviditetsfacilitet, der er modtaget eller givet af andre modparter
c) modparten anvender en faktor for krævet stabil finansiering, som er lig med eller højere end den højere
faktor for tilgængelig stabil finansiering, eller anvender en faktor for tilgængelig stabil finansiering, som er
lig med eller lavere end den lavere faktor for krævet stabil finansiering
d) instituttet og modparten er etableret i samme medlemsstat.
2. Hvis instituttet og modparten er etableret i forskellige medlemsstater, kan de kompetente myndigheder se
bort fra betingelsen i stk. 1, litra d), forudsat at følgende kriterier i tillæg til kriterierne i stk. i er opfyldt:
a) der er indgået juridisk bindende aftaler og forpligtelser mellem koncernenheder vedrørende aktivet,
passivet eller den bevilgede kredit- eller likviditetsfacilitet
b) finansieringsstilleren har en lav finansieringsrisikoprofil
c) der tages tilstrækkeligt hensyn til finansieringsrisikoprofilen hos modtageren af finansieringen ved den
likviditetsrisikostyring, som finansieringsstilleren foretager.
De kompetente myndigheder hører hinanden i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), med henblik
på at afgøre, om de supplerende kriterier i dette stykkeer opfyldt.
KAPITEL 3
Tilgængelig stabil finansiering
Afdeling i Almindelige bestemmelser
Artikel 428i
Beregning af beløbet for tilgængelig stabil finansiering
Medmindre andet er angivet i dette kapitel, beregnes beløbet for tilgængelig stabil finansiering ved at
multiplicere regnskabsværdien af forskellige kategorier eller typer af passiver og kapitalgrundlag med de
faktorer for tilgængelig stabil finansiering, som finder anvendelse i henhold til afdeling 2. Det samlede beløb
for tilgængelig stabil finansiering er summen af de vægtede beløb af passiver og kapitaigrundlag.
Obligationer og andre gældsinstrumenter, der udstedes af instituttet, udelukkende sælges på detailmarke- det
og står på en detailkonto, kan behandles som hørende til den relevante detailindskudskategori. Derskal
gælde begrænsninger, således at de pågældende instrumenter ikke kan købes og besiddes af andre parter end
detailkunder.
Artikel 428j
Restløbetid for et passiv eller kapitalgrundlag
Side 199 af 330