Færøudvalget 2021-22
L 71 Bilag 4
Offentligt
2573783_0001.png
Forenklet standardmetode for modpartskreditrisiko
Artikel 281
Beregning af eksponeringsværdien
1. Institutter beregner en fælles eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau i overensstemmelse medafdeling
3,
jf.
dog denne artikels stk. 2.
2. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe beregnes i overensstemmelse med følgende krav:
a) institutterne må ikke anvende behandlingen i artikel 274, stk. 6
b) uanset artikel 275, stk. 1, beregner institutterne for nettinggrupper, der ikke er omhandlet i artikel 275, stk.
2, genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:
RC
hvor
RC
=
max{CMV, 0)
genanskaffelsesomkostningerne, og
=
CMV
den aktuelle markedsværdi.
c) uanset denne forordnings artikel 275, stk. 2, beregner institutterne for nettinggrupper af transaktioner: som
handles på en anerkendt børs; som cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelsei
overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstem
melse med artikel 25 i nævnte forordning; eller for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med
modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, genanskaffelsesomkostnin
gerne efter følgende formel:
RC
=
TH
hvor
+
MTA
RC
=
genanskaffelsesomkostningerne
TH
=
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under
hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse
MTA
det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen
d) uanset artikel 275, stk. 3, beregner institutterne for nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale,
som gælder for flere nettinggrupper, genanskaffelsesomkostningerne som summen af genanskaffelsesom
kostningerne for hver enkelt nettinggruppe beregnet i overensstemmelse med stk. 1, som om de ikke var
omfattet af en margenaftale
e) alle risikoafdækningsgrupper etableres i overensstemmelse med artikel 277a, stk. i
f) institutterne anvender værdien 1 som multiplikator i formlen til at beregne den potentielle fremtidige
eksponering i artikel 278, stk. 1, således:
PFE
=
AddOn
Side
100
af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0002.png
hvor
PFE
=
den potentielle fremtidige eksponering, og
AddOn(a)
=
tillægget for risikokategori a
g) uanset artikel 279a, stk. 1, beregner institutterne tilsynsdelta for alle transaktioner således:6
+
=
i hvis transaktionen er en lang position i den primære risikofaktor
i hvis transaktionen er en kort position i den primære risikofaktor
h) den formel, som er omhandiet i artikel 279b, stk. 1, litra a), og som anvendes til at beregne den
tilsynsmæssige varighedsfaktor, læses således:
tilsynsmæssig varighedsfaktor
hvor
E
=
=
E
5
perioden mellem en transaktions udiøbsdato og indberetningsdatoen, ogS
perioden mellem en transaktions startdato og indberetningsdatoen
i) løbetidsfaktoren i artikel 279c, stk. 1, beregnes således:
i) for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. i, MF
=
i
=
ii) for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 2 og 3, MF
0,42
j)
den formel, som er omhandlet i artikel 280a, stk. 3, og som anvendes til at beregne den faktiske
nominelie værdi af risikoafdækningsgruppe
j
i artikel 280a, stk. 3, læses således:
EffNot
=
DJI +
D11
+ :LJj:,I
Efl)4ot
ii
dr
fktik rninJ
vz,rd.
uti’rpp
k
kniIwnIppf
I
k) den formel, som er omhandiet i artikel 280c, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for
kategorien for kreditrisiko for risikoafdækningsgruppe
j,
læses således:
MdOn?Tt
=
AddOn (Ertity
AddOrITt
rIILr
1
II1.J
ig’tii
t
‘LHt-1’L
fr
k1IItkr1vILIIedLk
1) den formel, som er omhandlet i artikel 280d, stk. 3, og som anvendes til at beregne tillægget for
kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe
»j«,
læses således:
AdrLOn’’
II,
ur
=
Ad4jO (ErItt.yk)I
Adr1Oi:
-flLri
gi kr
kihcn fcr ak1irsiIcn &r
fl
1rkrnrrnppe
i
hvor
Side
101
af
330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0003.png
=
tillægget for kategorien for aktierisiko for risikoafdækningsgruppe
i,
og
=
AddOn(Entityk)
tillægget for kreditreferenceenheden k
m) den formel, som er omhandlet i artikel 280e, stk. 4, og som anvendes til at beregne tillægget for
råvarerisiko for risikoafdækningsgruppe
j,
læses således:
AddOn
=
(ryp)
i1iiii
r
rvarriko fcr ric
fzIrrÄiIwnnIpçt
i.
ArirlOn (Typ.efl
ui
rrvrcrciwnh*ti
Afdeling 5
Den oprindelige eksponeringsmetode
Artikel 282
Beregning af eksponeringsværdien
1. Institutterne kan beregne en fælles eksponeringsværdi for alle transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig
nettingaftale, såfremt alle betingelserne i artikel 274, stk. 1, er opfyldt. Ellers beregner institut-terne en
eksponeringsværdi særskilt for hver transaktion, der behandles som sin egen nettinggruppe.
2. Eksponeringsværdien af en nettinggruppe eller en transaktion er produktet af 1,4 gange summen af de
aktuelle genanskaffelsesomkostninger og den potentielle fremtidige eksponering.
3. De aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 beregnes således:
a) for nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs, der cleares centralt af en
central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr.
648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning, eller for hvilke
sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU)
nr. 648/2012, anvender institutterne følgende formel:
RC
=
TH ÷ MTA
hvor
RC
=
genanskaffelsesomkostningerne
TH
=
den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under
hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse, og
MTA
=
det mindste overførselsbelØb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen
b) for alle andre nettinggrupper eller individuelle transaktioner anvender institutterne følgende formel:RC
=
max{ CMV, 0)
hvor
RC
=
genanskaffelsesomkostningerne, og
Side 102 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0004.png
CMV
=
den aktuelle markedsværdi
For at beregne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ajourfører institutterne de aktuelle markedsvær- dier
mindst hver måned.
4. Institutterne beregner den potentielle fremtidige eksponering i stk. 2 således:
a) en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering er summen af den potentielle fremtidige ekspone-ring
for alle transaktioner i nettinggruppen beregnet i overensstemmelse med litra b)
b) den potentielle fremtidige eksponering for en enkelt transaktion er dens nominelle værdi multipliceret
med:
i) produktet af 0,5 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med rentederivatkontrakter
ii) produktet af 6 % og transaktionens restløbetid udtrykt i år i forbindelse med kreditderivatkontrakter
iii) 4 % for valutaderivater
iv) 18 % for andre guld- og råvarederivater end elderivater
v) 40 % for elderivater
vi) 32 % for aktiederivater
c) den nominelle værdi i litra b) fastsættes i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 2 og 3, for alle derivater,
der er opført i nævnte litra; desuden fastsættes den nominelle værdi af de derivater, der er nævnti litra b),
nr. iii)-vi), i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 1, litra b) og c)
d) nettinggruppers potentielle fremtidige eksponering i stk. 3, litra a), multipliceres med 0,42.
Med henblik på at beregne den potentielle eksponering i forbindelse med rentederivater og kreditderivateri
overensstemmelse med litra b), nr. i) og ii), kan et institut vælge at anvende den oprindelige løbetid i stedet
for kontrakternes restløbetid.«
75) Artikel 283, stk. 4, affattes således:
»4. For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, som et institut ikke har modtaget
tilladelse i henhold til stk. i til at anvende metoden med interne modeller på, anvender instituttetmetoderne
i afdeling 3. Disse metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern.«
76) Artikel 298 affattes således:
»Artikel 298
Virkninger af anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende
For så vidt angår afdeling 3-6 anerkendes netting som fastlagt heri.«
77) I artikel 299, stk. 2, udgår litra a).
78) Artikel 300 ændres således:
a) Indledningen affattes således:
Side
103
af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0005.png
»I denne afdeling og syvende del forstås ved:«.
b) Følgende numre indsættes:
»5) »kontanttransaktion«: en transaktion i kontanter, gældsinstrumenter eller aktier, en spotvalutatrans
aktion eller en spotråvaretransaktion, idet genkøbstransaktioner, udlåns- eller indlånstransaktioner i vær
dipapirer eller råvarer dog ikke er kontanttransaktioner
6) »indirekte clearingordning«: en ordning, der opfylder betingelserne fastsat i artikel 4, stk. 3, andet afsnit,
i forordning (EU) nr. 648/2012
7) »kunde på højere niveau«: en enhed, der leverer clearingydelser til en kunde på lavere niveau
8) »kunde på lavere niveau«: en enhed, der får adgang til en CCP’s ydelser gennem en kunde på højere
niveau
9) »kundestruktur med flere niveauer«: en indirekte clearingordning, hvor clearingydelser leveres til et
institut af en enhed, som ikke er et clearingmedlem, men som selv er kunde hos et clearingmedlem eller
hos en kunde på højere niveau
»ikkeindbetalt bidrag til misligholdelsesfond«: et bidrag, som et institut, der fungerer som clea
10)
ringmedlem, ved kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP’en har opbrugt mislighol
delsesfonden til at dække tab, der er opstået som følge af en eller flere af dens clearingmedlemmers
misligholdelse
11) »fuldt garanteret udlåns- eller indlånstransaktion i indskud«: en pengemarkedstransaktion med
fuld sikkerhedsstillelse, hvor to modparter udveksler indskud, og en CCP stiller sig mellem dem for at sikre,
at disse modparters betalingsforpligtelser opfyldes.«
79) Artikel 301 affattes således:
»Artikel 301
Materielt anvendelsesområde
1. Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående
eksponeringer med en CCP:
a) de derivatkontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater
b) værdipapirfinansieringstransaktioner og fuldt garanterede udlåns- eller indlånstransaktioner i indskudog
c) terminsforretninger.
Denne afdeling finder ikke anvendelse på eksponeringer, der følger af afvikling af kontanttransaktio
fler. Institutterne anvender behandlingen i afsnit V på handelseksponeringer, der følger af disse transakti
oner, og en risikovægt på 0 % på bidrag til misligholdelsesfonde, som kun dækker disse transaktioner. In
stitutterne anvender behandlingen i artikel 307 på bidrag til misligholdelsesfonde, som dækker kontrakter
anført i dette stykkes første afsnit ud over kontanttransaktioner.
2. I denne afdeling gælder følgende krav:
a) initialmargenen omfatter ikke bidrag til en CCP vedrørende gensidige tabsdelingsordninger
Side 104 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0006.png
b) initialmargenen omfatter sikkerhedsstillelse fra et institut, der fungerer som clearingmedlem, eller fra en
kunde ud over det minimumsbeløb, der kræves af henholdsvis CCP’en eller det institut, der fungerer som
clearingmedlem, såfremt CCP’en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, i påkommende
tilfælde kan forhindre, at det institut, der fungerer som clearingmedlem, eller kunden trækker den pågæl
dende overskydende sikkerhed tilbage
c) hvis en CCP anvender initialmargenen til at gensidiggøre tab blandt sine clearingmedlemmer, behand- ler
institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, denne initialmargen som et bidrag til misligholdel
sesfonde.«
80) Artikel 302, stk. 2, affattes således:
»2. Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om kapitalgrundlaget sam
menholdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentielle fremtidige krediteksponeringer eller
eventuelle krediteksponeringer, eksponeringer fra misligholdelsesfonde og, hvis instituttet fungerer som
clearingmedlem, eksponeringer, der følger af ved kontrakt indgåede arrangementer som fastsat i artikel 304,
på passende vis vedrører de risici, der er forbundet med disse eksponeringer.«
81) Artikel 303 affattes således:
»Artikel 303
Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP’er
1. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansiel formidler mellem en
kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende sine eksponeringer mod en CCP således:
a) det anvender behandlingen i artikel 306 på sine handelseksponeringer mod CCP’en
b) det anvender behandlingen i artikel 307 på sine bidrag til misligholdelsesfonden i forbindelse med CCP’en.
2. Med henblik på stk. i må summen af et instituts kapitalgrundlagskrav vedrørende dets eksponeringer
mod en QCCP som følge af handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde ikke overstige en øvre
grænse på summen af de kapitalgrundlagskrav, der ville finde anvendelse på de samme eksponerin- ger,
hvis CCP’en var en ikkekvalificerende CCP.«
82) Artikel 304 ændres således:
a) Stk. i affattes således:
»1. Et institut, der fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansiel formidler mellem
en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktionermed denne
kunde i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit og med
afsnit VI, alt efter hvad der er relevant.
«
b) Stk. 3, 4 og 5 affattes således:
»3. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, anvender metoderne i afdeling 3 eller 6 i dette kapitel
til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer, gælder følgende bestemmelser:
Side 105 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0007.png
a) uanset artikel 285, stk. 2, kan instituttet anvende en margenrisikoperiode på mindst fem arbejdsdage i
forbindelse med sine eksponeringer mod en kunde
b) instituttet anvender en margenrisikoperiode på mindst ti arbejdsdage i forbindelse med sine ekspone- ringer
mod en CCP
c) uanset artikel 285, stk. 3, kan instituttet, såfremt en nettinggruppe, som indgår i beregningen, opfylder
betingelsen i litra a) i nævnte stykke, tilsidesætte den grænse, der er fastsat i nævnte litra, såfremt
nettinggruppen ikke opfylder betingelsen i litra b) i nævnte stykke og ikke indeholder omtvistede handler
eller eksotiske optioner
d) hvis en CCP fastholder en variationsmargen mod en transaktion, og instituttets sikkerhedsstillelse ikke er
beskyttet mod CCP’ens insolvens, anvender instituttet en margenrisikoperiode, som er den korteste afét
år og transaktionens restløbetid, dog mindst ti arbejdsdage.
4. Uanset artikel 281, stk. 2, litra i), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender metoden i
afdeling 4 til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende en
løbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning.
5. Uanset artikel 282, stk. 4, litra d), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender metoden i
afdeling 5 til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende en
lØbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning.«
c) Følgende stykker indsættes:
»6. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende den reducerede eksponeringsværdi ved
misligholdelse, der følger af beregningerne i stk. 3, 4 og 5, med henblik på at beregne kapitaigrundlags
kravene for kreditværdijusteringsrisikoen i overensstemmelse med afsnit VI.
7. Et institut, der fungerer som et clearingmedlem, der modtager sikkerhedsstillelse fra en kunde for en CCP
relateret transaktion og videregiver sikkerhedsstillelsen til CCP’en, kan bogføre denne sikkerheds- stillelse
med henblik på at reducere sin eksponering mod kunden i forbindelse med den pågældende CCP-relaterede
transaktion.
For en kundestruktur med flere niveauer kan behandlingen i første afsnit anvendes på hvert niveau i
denne struktur.«
83) Artikel 305 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Et institut, der er kunde, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktioner med sit
clearingmedlem i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit
og med afsnit VI, alt efter hvad der er relevant.«
b) Stk. 2 ændres således:
i) Litra c) affattes således:
»c) Kunden har foretaget en tilstrækkeligt grundig juridisk gennemgang, som den har ajourført, og som
dokumenterer, at de ordninger, der sikrer, at betingelsen i litra b) er opfyldt, er lovlige, gyldige, bindende og
kan fuidbyrdes i henhold til relevant lovgivning i den eller de relevante jurisdiktioner.«
Side 106 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0008.png
ii) Følgende afsnit tilføjes:
»Et institut kan ved dets vurdering af, om det overholder betingelsen i første afsnit, litra b), tage hensyntil
tidligere klare overførsler af kundepositioner og af tilsvarende sikkerhedsstillelse for en CCP og branchens
eventuelle planer om at videreføre denne praksis.«
c) Stk. 3 og 4 affattes således:
»3. Uanset stk. 2 kan et institut, der er kunde, hvis det ikke opfylder betingelsen i nævnte stykkes
litra a), fordi dette institut ikke er beskyttet mod tab, i tilfælde af at clearingmedlemmet og en andenaf
clearingmedlemmets kunder i fællesskab misligholder deres forpligtelser, forudsat at alle de andre betingelser
i nævnte stykkes litra a)-d) er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine handelsekspo-neringer i
CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 306 medforbehold af
erstatning af 2 % risikovægt i artikel 306, stk. 1, litra a), med en risikovægt på 4 %.
4. I tilfælde af en kundestruktur med flere niveauer kan et institut, der er kunde på lavere niveau, som får
adgang til en CCP’s tjenesteydelser gennem en kunde på højere niveau, kun anvende behandlingen i stk.2
eller 3, når betingelserne fastsat i disse stykker er opfyldt på hvert niveau i denne struktur.«
84) Artikel 306 ændres således:
a) Stk. i ændres således:
i) Litra c) affattes således
»c) når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne
for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden
for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP’en misligholder sine
forpligtelser, kan dette institut sætte eksponeringsværdien af den handelseksponering mod CCP’en, der
svarer til den CCP-relaterede transaktion, til nul«.
ii) Følgende litra tilføjes:
»d) når et institut, der fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne
for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for
tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP’en misligholder sine forpligtelser,
anvender instituttet behandlingen i litra a) eller b), alt efter hvad der er relevant, på den handelseksponering
mod CCP’en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion.«
b) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Uanset stk. i kan instituttet, når aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clea
ringmedlem er konkursbeskyttede, i tilfælde af at CCP’en, clearingmedlemmet eller et eller flere af
clearingmedlemmets andre kunder bliver insolvente, tildele modpartskreditrisikoeksponeringer over for
nævnte aktiver en eksponeringsværdi på nul.
3. Et institut beregner eksponeringsværdien af sine handelseksponeringer mod en CCP i overensstemmel- se
med afdeling 1-8 i dette kapitel og med afdeling 4 i kapitel 4, alt efter hvad der er relevant.«
85) Artikel 307 affattes således:
Side 107 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0009.png
»Artikel 307
Kapitalgrundlagskrav for bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP
Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer, som
opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP:
a) Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte bidrag til en QCCP’s misligholdelsesfond i
overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308.
b) Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte og ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificeren
de CCP’s misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309.
c) Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP’s misligholdelsesfond i
overensstemmelse med behandlingen i artikel 3 10.«
86) Artikel 308 ændres således:
a) Stk. 2 og 3 affattes således:
»2. Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet til dækning af den eksponering, der opstår i forbindelse
med det indbetalte bidrag, som følger:
K=maxfKccp
DF
,8%2%-DF1
DF(ç + DF1
hvor
Ki
i
=
kapitalgrundlagskravet
indekset for clearingmedlemmet
Kccp
=
QCCP’ens hypotetiske kapital, som QCCP’en har meddelt instituttet i overensstemmelse med
artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012
DFi
=
det indbetalte bidrag
DFccp
=
CCP’ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP’en har meddelt instituttet i overensstemmel
se med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012, og
DFcm
=
summen af indbetalte bidrag fra alle QCCP’ens clearingmedlemmer, som QCCP’en har meddelt
instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012.
3. Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer, der opstår i
forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en QCCP, som kapitalgrund
lagskravet beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 multipliceret med 12,5.«
b) Stk. 4 og 5 udgår.
87) Artikel 309, 310 og 311 affattes således:
»Artikel 309
Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP’s misligholdelsesfond og
for ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP
Side 108 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0010.png
1. Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet for de eksponeringer, der opstår
i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP’s misligholdelsesfond og fra
ikkeindbetalte bidrag (UC) til en sådan CCP:
K=DF+UC
hvor
K
=
kapitalgrundlagskravet
DF
=
indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP’s misligholdelsesfond, og UC
ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP’s misligholdelsesfond.
2. Med henblik på artikel 92, stk. 3, beregner instituttet de risikovægtede eksponeringer, der opstår i
forbindelse med instituttets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en ikkekvalificerende CCP, som
kapitalgrundlagskravet beregnet i overensstemmelse med nærværende artikels stk. i multipliceret med
12,5.
Artikel 310
Kapitalgrundlagskrav for ikkeindbetalte bidrag til en QCCP’s misligholdelsesfond
Et institut anvender en risikovægt på 0 % på sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP’s misligholdelses
fond.
Artikel 311
Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP’er, der ophører med at opfylde visse betingelser
1. Institutterne anvender den behandling, der er beskrevet i denne artikel, når de efter en offentlig
meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en CCP, som institutterne anvender,
eller fra CCP’en selv er blevet bekendt med, at CCP’en ikke længere vil opfylde betingelserne for tilladelse
eller anerkendelse, alt efter hvad der er relevant.
2. Når betingelsen i stk. 1 er opfyldt, skal institutterne senest tre måneder fra den dato, hvor de er blevet
bekendt med den deri omhandlede omstændighed, eller på et tidligere tidspunkt, hvis de pågældende
institutters kompetente myndigheder kræver det, gøre følgende med hensyn til deres eksponeringer mod
den pågældende CCP:
a) anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på deres handelseksponeringer mod CCP’en
b) anvende behandlingen i artikel 309 på deres indbetalte bidrag til CCP’ens misligholdelsesfond og på
deres ikkeindbetalte bidrag til CCP’en
c) behandle andre eksponeringer end dem i litra a) og b) mod CCP’en som eksponeringer mod en virksomhed
i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko fastsat i kapitel 2.«
88) I artikel 316, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:
»Uanset dette stykkes første afsnit kan institutter vælge ikke at anvende posterne i resultatopgørelsen,
jf.
artikel 27 i direktiv 861635/EØF, på finansiel og operationel leasing med henblik på beregning af den
relevante indikator og kan i stedet:
Side
109
af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0011.png
a) medtage renteindtægter fra finansiel og operationel leasing og overskud fra leasede aktiver i den post, der
er omhandlet i punkt i i tabel i
b) medtage renteudgifter fra finansiel og operationel leasing, tab, afskrivning og værdiforringelse af
operationelt leasede aktiver i den post, der er omhandlet i punkt 2 i tabel 1.«
89) Tredje del, afsnit IV, kapitel 1, affattes således:
»KAPITEL i ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 325
Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko
i. Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for alle positioner i handelsbe
holdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisi
ko, ved hjælp af følgende metoder:
a) den standardmetode, der er omhandlet i stk. 2
b) den metode med interne modeller, som er beskrevet i kapitel 5 i dette afsnit, for de risikokategorier, for
hvilke instituttet har fået tilladelse i overensstemmelse med artikel 363 til at anvende denne metode.
2. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet i overensstemmelse med den standardme
tode, som er omhandlet i stk. 1, litra a), skal være lig med summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt
efter hvad der er relevant:
a) kapitalgrundlagskravene vedrørende positionsrisiko i kapitel 2
b) kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisiko i kapitel 3
c) kapitalgrundlagskravene vedrørende råvarerisiko i kapitel 4.
3. Et institut, der ikke er fritaget for de indberetningskrav, der er beskrevet i artikel 430b i henhold til artikel
325a, indberetter beregningen i henhold til artikel 430b for alle positioner i handelsbeholdningenog alle
positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, ved hjælp af
følgende metoder:
a) den alternative standardmetode, der er beskrevet i kapitel la
b) den alternative metode med interne modeller, der er beskrevet i kapitel ib.
4. Et institut må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i denne artikels stk. 1, litra a) og b),
sideløbende inden for en koncern i overensstemmelse med artikel 363.
5. Institutterne må ikke anvende den metode, som er beskrevet i stk. 3, litra b), for instrumenter i deres
handelsbeholdning, der er securitiseringspositioner eller positioner i den alternative korrelationshandel
sportefølje (ACTP’en) som fastsat i stk. 6, 7 og 8.
6. Securitiseringspositioner og »nth-to-default«-kreditderivater, der opfylder alle følgende kriterier, indgår
i ACTP’en:
Side 110 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0012.png
a) positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en securitiseringstranche eller andre
derivater af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel i afkastet af en securitise
ringstranche
b) alle deres underliggende instrumenter er:
i) single name-instrumenter, herunder single name-kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked for
både køb og salg
ii) almindeligt handlede indeks, som er baseret på de i nr. i) omhandlede instrumenter.
Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på
god tro om at købe og sælge, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold
til den seneste salgspris eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, og
der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse mednormal
handelskutyme.
7. Positioner i et af følgende underliggende instrumenter kan ikke indgå i ACTP’en:
a) underliggende instrumenter, som som kan henføres til de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel
112, litra h) eller i)
b) en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der i henhold til stk. 6 ikke selv
opfylder betingelserne for indregning i ACTP’en.
8. Institutterne kan i ACTP’en indregne positioner, der hverken er securitiseringspositioner eller »nth-to
default«-kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer
et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i stk. 6, andet afsnit, for det pågældende instrument
eller dets underliggende instrumenter.
9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere,hvordan
institutterne skal beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for positioner uden for
handeisbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko, efter de metoder, der er beskrevet
i stk. 3, litra a) og b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 325a
Fritagelser for specifikke indberetningskrav vedrørende markedsrisiko
1. Et institut fritages for indberetningskravet i artikel 430b, såfremt omfanget af instituttets balanceførte og
ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisiko, er lig med eller under begge følgende tærskier
på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag imåneden:
a) 10 % af instituttets samlede aktiver
Side 111 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0013.png
b) 500 mio. EUR.
2. Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for
markedsrisiko, ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i hver måned i overensstemmelse med
følgende krav:
a) alle positioner, som er opført i handelsbeholdningen, medtages, bortset fra kreditderivater, der ansesfor
interne afdækninger af eksponeringer mod kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, og kreditderi
vattransaktioner, der dækker hele markedsrisikoen forbundet med de interne afdækninger som omhandlet
i artikel 106, stk. 3
b) alle positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko eller råvarerisiko,
medtages
c) alle positioner ansættes til deres markedsværdi på denne dato, bortset fra positioner i litra b); hvis mar
kedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansætter institutterne positionen til
dagsværdien på denne dato; hvis dagsværdien og markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på
en given dato, værdiansætter institutterne positionen til den seneste markedsværdi eller dagsværdi
d) alle de positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko, anses for at være en
samlet nettovalutaposition og værdiansættes i overensstemmelse med artikel 352
e) alle de positioner uden for handeisbeholdningen, der er udsat for råvarerisiko, værdiansættes i overens
stemmelse med artikel 357 og 358
f) lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.
3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne
kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med denne artikel.
4. Et institut, der ikke længere opfylder en eller flere af betingelserne i stk. 1, underretter straks den
kompetente myndighed herom.
5. Fritagelsen for indberetningskravene i artikel 430b ophører med at finde anvendelse inden for tre måneder
i et af følgende tilfælde:
a) instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i tre på hinanden følgende måneder, eller
b) instituttet opfylder ikke betingelsen i stk. 1, litra a) eller b), i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.
6. Hvis et institut er blevet omfattet af indberetningskravene i artikel 430b i henhold til nærværende artikels
stk. 5, må det kun fritages for de pågældende indberetningskrav, når instituttet over for den kompetente
myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i nærværende artikels stk. i er blevet opfyldt i en uafbrudt
periode på et år.
7. Institutterne må ikke indgå, købe eller sælge en position alene for at overholde en af betingelserne i stk.
i ved den månedlige vurdering.
8. Et institut, der er omfattet af den behandling, der er beskrevet i artikel 94, fritages for indberetningskra-vet
i artikel 430b.
Artikel 325b
Tilladelse for konsoliderede kapitaikrav
Side 112 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0014.png
1. Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på
konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virksomhed til at modregne
positioner i et andet institut eller en anden virksomhed,
jf.
dog stk. 2.
2. Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som
giver tilladelsen, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:
a) Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen.
b) De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, sikrer gensidig
økonomisk støtte inden for koncernen.
3. Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser væreopfyldt
ud over betingelserne i stk. 2:
a) Sådanne virksomheder skal være godkendt i et tredjeland og enten opfylde definitionen af et kreditin- stitut
eller være anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande.
b) Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til dem, der er
fastsat i denne forordning.
c) Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse på
overførsel af midler inden for koncernen.«
90) I tredje del, afsnit IV, indsættes følgende kapitler:
»KAPITEL la
Den alternative standardmetode
Afdeling i Generelle bestemmelser
Artikel 325c
Den alternative standardmetodes anvendelsesområde og struktur
1. Den alternative standardmetode, der er beskrevet i dette kapitel, anvendes kun med henblik på det i artikel
430b, stk. 1, fastsatte indberetningskrav.
2. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med den
alternative standardmetode for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden
for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisiko og råvarerisiko, som summen af følgende tre
komponenter:
a) kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2
b) kapitalgrundlagskravet for misligholdelsesrisiko, som er beskrevet i afdeling 5, som kun finder anven
delse på positioner i handeisbeholdningen omhandlet i denne afdeling
c) kapitalgrundlagskravet vedrørende resterende risici, som er beskrevet i afdeling 4, som kun finder
anvendelse på de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i denne afdeling.
Afdeling 2
Side
113
af
330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0015.png
Beregning af kapitalgrundlagskrav efter følsomhedsmetoden
Artikel 325d
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
1) »risikoklasse«: en af følgende syv kategorier:
i) generel renterisiko
ii) kreditspændsrisiko (CSR) for ikkesecuritiseringer
iii) kreditspændsrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje
(CSR uden for ACTP)
iv) kreditspændsrisiko for securitiseringer, der indgår i den alternative korrelationshandelsportefølje (CSR
i ACTP)
v) aktierisiko
vi) råvarerisiko
vii) valutakursrisiko.
2) »følsomhed«: den relative ændring i en positions værdi som følge af en ændring i værdien af en afde
relevante risikofaktorer for positionen, beregnet efter instituttets værdiansættelsesmodel i overensstem
melse med afdeling 3, underafdeling 2
3) »undergruppe«: en underkategori af positioner i en risikoklasse med en tilsvarende risikoprofil, somer
tildelt en risikovægt,
jf.
afdeling 3, underafdeling 1.
Artikel 325e
Følsomhedsmetodens komponenter
1. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet i relation til markedsrisiko efter følsomhedsmetoden ved at
aggregere følgende tre kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325h:
a) kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments
værdi som følge af bevægelser i dets ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer
b) kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments
værdi som følge af bevægelser i dets volatilitetsrelaterede risikofaktorer
c) kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments
værdi som følge af bevægelser i dets væsentligste ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer, der ikke er
omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko.
2. Med henblik på beregningen i stk. 1:
a) er alle positioner af instrumenter med optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a),
b) og c)
b) er alle positioner af instrumenter uden optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a).
-.
Side 114 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0016.png
Med henblik på dette kapitel omfatter instrumenter med optionalitet bl.a. call-optioner, put-optioner, opti
oner med Øvre (caps) eller nedre grænse (floors), swaptioner, barriereoptioner og eksotiske optioner. Ind
byggede optioner, som f.eks. optioner på førtidig indfrielse eller adfærdsmæssige optioner, anses for at være
separate positioner i optioner med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende
markedsrisiko.
Med henblik på dette kapitel anses instrumenter, hvis pengestrømme kan angives som en lineær funktion af
det underliggende instruments nominelle værdi, for at være instrumenter uden optionalitet.
Artikel 325f
Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici
1. Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i afdeling 3, underafdeling 1, tilat
beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.
2. Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 3-8, til at beregne kapitalgrundlagskravene
vedrørende delta- og vegarisici.
3. For hver risikoklasse beregnes følsomheden af alle instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlags
kravene vedrørende delta- eller vegarisici, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er
omfattet af den pågældende risikoklasse efter de tilsvarende formler i afdeling 3, underafdeling 2. Hvis et
instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt for hver risikofaktor.
4. Følsomheder henregnes til en af undergrupperne »b« inden for hver risikoklasse.
5. I hver undergruppe »b« modregnes de positive og negative følsomheder for samme risikofaktor for at
få nettofølsomheden (sk) for hver risikofaktor k i en undergruppe.
6. Nettofølsomhederne for hver risikofaktor i hver undergruppe multipliceres med de tilsvarende risiko-
vægte, som er fastsat i afdeling 6, for at få de vægtede følsomheder for hver risikofaktor i denne
undergruppe efter følgende formel:
WSk
=
RWk
WSk
=
*
skhvor
de vægtede følsomheder
RWk
=
risikovægtene, og
sk
=
risikofaktoren
7. De vægtede følsomheder for de forskellige risikofaktorer i hver undergruppe aggregeres efter formien
nedenfor, hvor antallet i kvadratrodsfunktionen har en nedre grænse på nul, for at få den undergruppespe
cifikke følsomhed. De tilsvarende korrelationer for vægtede følsomheder i den samme undergruppe, som
er fastsat i afdeling 6, anvendes.
=
WS +
Pkl\VSkWSL
hvor
Kb
=
den undergruppespecifikke følsomhed, og
Side 115 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0017.png
WS
=
de vægtede følsomheder.
8. Den undergruppespecifikke følsomhed (Kb) beregnes for hver undergruppe i en risikoklasse i overens
stemmelse med stk. 5, 6 og 7. Når den undergruppespecifikke følsomhed er blevet beregnet for alle
undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter
formien nedenfor ved hjælp af de tilsvarende korrelationer ybc for vægtede følsomheder i forskellige
undergrupper, som er fastsat i afdeling 6, for at få de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav for
delta- eller vegarisiko:
kapitalgrundlagskrav
delta
risikoklassespecifikt
for
eller
vegarisiko
=
-
+
b
Sb
=
Zk
:
çb
YbCSbSC
for alle risikofaktorer i undergruppe b og S
=
k
WSk i
undergruppe c;når disse værdier for
Sb
og S giver et negativt tal
WSk
K?,
b
±EÉ
y1,ssZ
b
cb
for den samlede sum af
beregner instituttet det risikoklassespecifikke kapitaigrund lags-krav
for delta- eller vegarisiko ved hjælp af en alternativ speci-fikation,
hvor
Sb
=
max [min
(k
WSk,
Kb),
Kb]
for alle risikofaktorer i under-gruppe b
og
=
max [min
(k
WSk,
KC),
K] for alle risikofaktorer i under-gruppe c.
De risikoklassespecifikice delta- eller vegakapitalgrundlagskrav beregnes for hver risikoklasse i overens
stemmelse med stk. 1-8.
Artikel 325g
Kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko
Institutter beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko i overensstemmelse med den
delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 46 la.
Artikel 325h
Aggregering af risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvature
risici
1. Institutterne aggregerer risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curva
turerisici efter den procedure, der er beskrevet i stk.
2,
3 og 4.
Side
116
af
330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0018.png
2. Den procedure for beregning af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-,
vega- og curvaturerisiko, som er beskrevet i artikel 325f og 325g, udføres tre gange for hver risikoklasse,
hvor der hver gang anvendes et forskelligt sæt korrelationsparametre
Pkl
(korrelation mellem risikofakto
rer i en undergruppe) og
ybc
(korrelation mellem undergrupper i en risikoklasse). Hvert af disse tre sæt svarer til et forskelligt scenariesom
følger:
a) scenariet »mellemhøj korrelation«, hvor korrelationsparametrene
Pkl
og
bc
forbliver uændrede i for- hold
til de i afdeling 6 angivne
b) scenariet »høj korrelation«, hvor korrelationsparametrene
PkI
og
7bc,
som er angivet i afdeling 6, alle
multipliceres med 1,25, idet
Pkl
og
bc
har en øvre grænse på 100 %.
c) scenariet »lav korrelation« præciseres i den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 46 la.
3. Institutterne beregner summen af de risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-,
vega- og curvaturerisiko for hvert scenarie for at opgøre tre scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav.
4. Kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden er det højeste af de tre scenariespecifikke kapital
grundlagskrav, der er omhandlet i stk. 3.
Artikel 325i
Behandling af indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter
Institutter behandler indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter i overensstem
melse med den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 46 la.
Artikel 325j
Behandling af kollektive investeringsordninger
Institutter behandler de kollektive investeringsordninger i overensstemmelse med den delegerede retsakt,
der er omhandlet i artikel 461a.
Artikel 325k
Emissionspositioner
1. Institutterne kan anvende den procedure, der er beskrevet i denne artikel, til at beregne kapitaigrund
lagskravene vedrørende markedsrisiko for emissionspositioner i gælds- eller aktieinstrumenter.
2. Institutterne anvender en af de relevante multiplikationsfaktorer i tabel i på nettofølsomhederne for alle
emissionspositioner i hver enkelt udsteder, bortset fra emissionspositioner, som tredjemænd har tegnet sig
for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, og beregner kapitalgrundlagskravene
vedrørende markedsrisiko efter den metode, der er beskrevet i dette kapitel, på grundlag af de justerede
nettofølsomheder.
Tabel i
0. arbejdsdag
1. arbejdsdag
0%
10 %
Side 117 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0019.png
2. og 3. arbejdsdag
4. arbejdsdag
5. arbejdsdag
6. arbejdsdag
25 %
50 %
75 %
100 %
I denne artikel er »0. arbejdsdag« den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forplig
tet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.
3. Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af den procedure, der er beskrevet i
denne artikel.
Afdeling 3
Definitioner af risikofaktorer og følsomhederUnderafdeling i
Definitioner af risikofaktorer
Artikel 325/
Almindelige renterisikofaktorer
1. For alle almindelige renterisikofaktorer, herunder infiationsrisiko og valutabasisrisiko, er der én under-
gruppe pr. valuta, som hver især indeholder forskellige typer risikofaktorer.
De almindelige deltarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter, er de rele
vante risikofrie satser for hver valuta og for hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem
år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne tildeler risikofaktorer til de angivne toppunkter ved lineær
interpolation eller ved hjælp af en metode, der stemmer bedst overens med de værdiansættelsesfunktioner,
som instituttets uafhængige risikokontrolfunktion anvender til at rapportere markedsrisiko eller overskud og
tab til den øverste ledelse.
2. Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra pengemarkedsinstrumenter i instituttets
handeisbeholdning, som har den laveste kreditrisiko, f.eks. overnight index swaps.
3. Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 2, baseres de risikofrie satser på en eller flere mar
kedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks.
swapkurverne for interbankrenten.
Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er beskrevet i stk. 2 og første
afsnit i dette stykke, kan de risikofrie satser udledes af den mest hensigtsmæssige statsobligations- kurve for
en given valuta.
Anvender institutterne de almindelige renterisikofaktorer, der er udledt efter proceduren i andet afsnit,
for statsobligationsinstrumenter, fritages statsobligationsinstrumentet ikke fra kapitalgrundlagskravet ved
rørende kreditspændsrisiko. Er det i disse tilfælde ikke muligt at isolere den risikofrie sats fra kreditspæn
dskomponenten, henføres følsomheden for risikofaktoren både til klassen for almindelig renterisiko og til
klassen for kreditspændsrisiko.
Side 118 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0020.png
4. For risikofaktorer vedrørende almindelig renterisiko udgør hver valuta en særskilt undergruppe. Insti
tutterne tildeler forskellige risikovægte til risikofaktorer i den samme undergruppe, men med forskellige
løbetider i overensstemmelse med afdeling 6.
Institutterne anvender yderligere risikofaktorer for infiationsrisiko på gældsinstrumenter, hvis penge
strØmme funktionelt afhænger af infiationsraten. Disse yderligere risikofaktorer består af en vektor af de
markedsbestemte infiationsrater for forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder
vektoren lige så mange komponenter, som der er infiationsrater, der anvendes som variabler i instituttets
værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
5. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for den yderligere risikofaktor for infiationsrisiko
i stk. 4 som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en æn
dring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver
undergruppe behandler institutterne inflation som en enkelt risikofaktor, uanset antallet af komponenter i
hver vektor. Institutterne modregner alle følsomheder over for inflation i en undergruppe, der er beregnet
som beskrevet i dette stykke, for at få en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.
6. Gældsinstrumenter, der omfatter betalinger i forskellige valutaer, er også udsat for valutabasisrisiko mellem
disse valutaer. Med henblik på følsomhedsmetoden skal de risikofaktorer, som institutterneanvender, være
valutabasisrisikoen for hver valuta i forhold til US-dollar eller euro. Institutterne beregner en valutabasis,
der hverken vedrører basis i forhold til USD eller basis i forhold til euro, som enten »basisi forhold til US
dollar« eller »basis i forhold til euro«.
Hver valutabasisrisikofaktor består af en vektor af valutabasis med forskellige løbetider for hver valu-ta.
For hvert gældsinstrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er valutabaser,der
anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Hver valuta
udgør en særskilt undergruppe.
Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for valutabasisrisikofaktoren som ændringen i instru
mentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens
komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe er der to mulige
særskilte risikofaktorer: basis i forhold til euro og basis i forhold til US-dollar, uanset antallet af komponenter
i hver valutabasisvektor. Det maksimale antal nettofølsomheder for hver undergruppe er to.
7. De almindelige vegarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på optioner med underliggende instru
menter, der er følsomme over for den almindelige rente, er de implicitte volatiliteter af de relevante
risikofrie satser som beskrevet i stk. 2 og 3, som henregnes til undergrupper afhængigt af valutaen
og henføres til følgende løbetider i hver undergruppe: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er en
undergruppe for hver valuta.
Med henblik på netting anser institutterne implicitte volatiliteter, som er tilknyttet de samme risikofrie satser
og henført til de samme løbetider, for at udgøre den samme risikofaktor.
Når institutterne henfører implicitte volatiliteter til løbetiderne som omhandlet i dette stykke, gælder følgende
krav:
a) hvis optionens løbetid er tilpasset det underliggende instruments løbetid, tages en enkelt risikofaktor,
som henføres til den pågældende løbetid, i betragtning
b) hvis optionens løbetid er kortere end det underliggende instruments løbetid, tages følgende risikofakto-rer
i betragtning således:
Side 119 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0021.png
i) den første risikofaktor henføres til optionens løbetid
ii) den anden risikofaktor henføres til restløbetiden for optionens underliggende instrument på optionens
udløbsdato.
8. De almindelige curvaturerenterisikofaktorer, som institutterne skal anvende, består af en vektor af risikofrie
satser, som repræsenterer en specifik risikofri rentekurve for hver valuta. Hver valuta udgør en særskilt
undergruppe. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige
løbetider for risikofrie satser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det
pågældende instrument.
9. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisi
koformien, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne
vektorer, som svarer til forskellige rentekurver og har et forskelligt antal komponenter, for at være
den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme valuta. Institutterne modregner
følsomheder over for den samme risikofaktor. Der må kun være en nettofølsomhed for hver undergruppe.
Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for infiationsrisici og valutabasisrisici.
Artikel 325m
Kreditspændsrisikofaktorer for ikkesecuritiseringsinstrumenter
1. De deltakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter, som
er følsomme over for disse instrumenters kreditspænd, er kreditspændssatser for udstedere, der er udledt af
de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps og henført til hver af følgende løbetider: 0,5 år, et
år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anvender kun én risikofaktor for hver udsteder oghver løbetid,
uanset om disse kreditspændssatser for udstedere er udledt af gældsinstrumenter eller credit default swaps.
Undergrupperne er sektorundergrupper,
jf.
afdeling 6, og hver undergruppe indeholder allede risikofaktorer,
der henføres til den pågældende sektor.
2. De vegakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende
ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er de implicitte volatiliteter for
kreditspændssatserne for udstederne af de underliggende instrumenter beregnet som anført i stk. 1, som
henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der anvendes de samme undergrupper som ved
deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.
3. De curvaturekreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstru
menter, består af en vektor af kreditspændssatser, som repræsenterer en kreditspændskurve, der er specifik
for udstederen. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskel
lige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for
det pågældende instrument. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for
ikkesecuritiseringsinstrumenter.
4. Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisi
koformien, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne
vektorer, som er udledt af relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt
antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til den samme
udsteder.
Artikel 325n
Side 120 af
330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0022.png
Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter
1. Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne, jf. stk. 3, på securitiseringspositioner, der indgår i
ACTP’en,jf. artikel 325, stk. 6,7 og 8.
Institutterne anvender kreditspændsrisikofaktorerne,
jf.
stk. 5, på securitiseringspositioner, der ikke indgåri
ACTP’en,jf. artikel 325, stk. 6,7 og 8.
2. De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der indgår i
ACTP’en, er de samme som de undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for ikkese
curitiseringer,
jf.
afdeling 6.
De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der ikke indgår i
ACTP’en, er specifikke for denne risikoklassekategori,
jf.
afdeling 6.
3. De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, der indgår i
ACTP’en, er følgende:
a) deltarisikofaktorerne er alle de relevante kreditspændssatser for udstederne af securitiseringspositio- nens
underliggende eksponeringer, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit defaultswaps,
og for hver af følgende løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
b) de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som indgår i
ACTP’en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for udstederne
af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er beregnet som anført i litra a), og som
henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den tilsvarende option, der er omfattet
af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
c) curvaturerisikofaktorerne er de relevante kreditspændsrentekurver for udstederne af securitiserings
positionens underliggende eksponeringer udtrykt som en vektor af kreditspændssatser for forskellige
løbetider, der er beregnet som anført i litra a); for hvert instrument indeholder vektoren lige så mange
komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i
instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
4. Institutterne beregner securitiseringspositionens følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendti
curvaturerisikoformlen, i overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser
institutterne vektorer, som er udledt af enten relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har
et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, forudsat at disse vektorer svarer til
den samme udsteder.
5. De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, som ikke indgår
i ACTP’en, henviser til tranchens spænd og ikke de underliggende instrumenters spænd og svarer til
følgende:
a) deltarisikofaktorerne er de relevante kreditspændssatser for tranchen henført til følgende løbetider i
overensstemmelse med tranchens løbetid: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år
b) de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som ikke indgåri
ACTP’en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for trancher
ne, som hver især henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er
omfattet af kapitalgrundlagsksav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
Side 121 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0023.png
c) curvaturerisikofaktorerne er de samme som beskrevet i litra a); en fælles risikovægt finder anvendelse
på alle disse risikofaktorer,
jf.
afdeling 6.
Artikel 325o
Aktierisikofaktorer
1. Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling
6.
2. De deltaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende, er alle aktiespotkurserne og alle aktiegen
købssatserne.
Med henblik på aktierisiko udgør en specifik aktiegenkøbskurve en enkelt risikofaktor, der udtrykkes
som en vektor af genkøbssatser for forskellige lØbetider. For hvert instrument indeholder vektoren ligeså
mange komponenter, som der er forskellige løbetider for genkØbssatser, der anvendes som variabler i
instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.
Institutterne beregner instrumentets fØlsomhed over for en aktierisikofaktor som ændringen i instrumen- tets
værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponen- ter på
ét basispoint. Institutterne modregner følsomheder over for risikofaktoren for den samme akties genkØbssats,
uanset antallet af komponenter i hver vektor.
3. De vegaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter,
som er følsomme over for aktierisiko, er de implicitte volatiliteter for aktiespotkurser, som henføres til
følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af
kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende
vegarisiko for aktiegenkøbssatser.
4. De curvatureaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru
menter, som er følsomme over for aktierisiko, er alle aktiespotkurserne, uanset de tilsvarende optioners
løbetid. Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for aktiegenkØbssatser.
Artikel 325p
Råvarerisikofaktorer
1. Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling
6.
2. De deltaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for
råvarer, er alle råvarespotpriserne for hver råvaretype og hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år,
to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne anser kun to råvarepriser på den samme type
råvare og med samme løbetid for at udgøre den samme risikofaktor, når de juridiske vilkår vedrørende
leveringssted er identiske.
3. De vegaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru- menter,
som er følsomme over for råvarerisici, er de implicitte volatiliteter for råvarepriser for hver råvaretype, som
henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er
omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anser følsomheder over
for den samme råvaretype, som er henført til den samme løbetid, for at være en enkelt risikofaktor, som
institutterne derefter modregner.
Side 122 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0024.png
4. De curvatureråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru
menter, der er følsomme over for råvarerisici, er et sæt råvarepriser med forskellige løbetider for hver
råvaretype udtrykt som en vektor. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter,
som der er forskellige løbetider for priser på denne råvare, der anvendes som variabler i instituttets
værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Institutterne sondrer ikke mellem råvarepriser
efter leveringssted.
Instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformien, beregnes i
overensstemmelse med artikel 325g. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som har
et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den
samme råvaretype.
Artikel 325q
Valutakursrisikofaktorer
1. De deltavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for
valutarisici, er alle spotvalutakurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og instituttets
indberetningsvaluta. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder en enkelt risikofaktor og
en enkelt nettofølsomhed.
2. De vegavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instru
menter, som er følsomme over for valutarisici, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem
valutaparrene i stk. 1. Disse implicitte volatiliteter for valutakurser henføres til følgende løbetider i
overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav:
0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.
3. De curvaturevalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende
instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de samme som omhandlet i stk. 1.
4. Institutterne skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for alle delta-, vega- og
curvaturerisikofaktorer for valutakurser.
Underafdeling 2 Definitioner af følsomhederArtikel 325r
Deltarisikofølsomheder
1. Institutterne beregner følsomheder over for almindelig deltarenterisiko (GIRR) således:
a) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser, beregnes således:
V
(r
+O(X)Oixy...) —V(r,x1y..)
--
010001
yir
bv’x
Srkt
br ri kçJjBkWrr. t1frb :Lradsiki,[rt ir
itn L,r
i
riik()1ri kur k med 4xta3etn
v
m,y
vrxItI
tIsefittkiinne,m fut iuritïmtiet m
iteuituuca V,
—ladre nkdàkorer Dd r i
b) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af infiationsrisiko og valutabasisrisiko, beregnes
således:
Side 123 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0025.png
aoooi
[urtiikufakkrr. krii
[4,i,thdrnur
ri
vbr I m
tprnnl,
zu
&‘Z U ftI JII.I
R
fti 2LRflZRfl
h’r
ii
iii
r
.TjIL
ku
impIi nfiuiukrvf e]k
1ai
Rikt
‘jR
iir’i
di
t[*€IJLRklj»jI 1r
nmw
(
X
) di
eIwfuaknn far r
imit i,
uid iu’.,bkr i
din,e1Icn.
2. Institutterne beregner følsomhederne over for deltakreditspændsrisiko for alle securitiserings- og ikke
securitiseringspositioner således:
V1 (CS
÷
=
()ii(WIly-..)
).(XX)1
V,
(CS,x.,y
...
.IIrn&r. oi
f
J*
iT..i
C5kt
=
værdien af kreditspændssatsen for en udsteder
j
ved løbetiden
t
Vi
x,y
(.)
=
værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og
andre risikofaktorer end cskt i værdiansættelsesfunktionen Vi
3. Institutterne beregner følsomhederne over for deltaaktierisiko således:
a) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurser, beregnes således:
V (1O1 EQk&XY
...)
o,oi
‘1, (EQkXY,
hvor
5k
=
=
følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktiespotkurserk
en specifik aktie
=
EQk
værdien af spotkursen for denne aktie
Vi
x,y
(.)
=
værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i, og
=
andre risikofaktorer end EQk i værdiansættelsesfunktionen Vi
b) følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktierepokurser, beregnes således:
V
+Ofl(ICI1Ï.y...)
(ûfifil
m&knw
VRF tx
lk:JkIL’r. .z htù
i itçbrr
‘U rir
f w kt’4 xit. det nceteg
LvbeIi’Jtmktteit ed
ptJk akii
k kr rn
lag aned
let anlat
de s.art
kbIidfr. der
411er1dtR
i 1Iiuasrrat(3etuN,de.I1en Ibt uaniiierne
hed.irren
for
dimen
I lrdaflfl
iarnrn
ni
ia&
êfr
hr3
Lx
k anet
unoraa
i
eUiiaer. rla,jukirnu V,
aaire i kf ;r’
4. Institutterne beregner følsomhederne over for deltaråvarerisiko for hver risikofaktor k således:
v, (1 o1 cryk.
,
V,
(CTY,
Oii
,
Side 124 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0026.png
hvor
Sk
=
=
fØlsomhederne over for deltaråvarerisikok
en given råvarerisikofaktor
=
CTYk
Vi
y,z
værdien af risikofaktoren k
(.)
=
markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren k, og
=
andre risikofaktorer end CTYk i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i.
5. Institutterne beregner følsomhederne over for deltavalutakursrisiko for hver valutakursrisikofaktor k
således:
Sk
V (1,01FXk,y,’.) —VI(FXk,Y,Z...)
0101
hvor
5k
=
=
følsomhederne over for deltavalutakursrisikok
en given valutakursrisikofaktor
FXk
=
værdien af risikofaktoren
Vi
y,z
(.)
=
markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren k, og
=
andre risikofaktorer end i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i.
Artikel 325s
Vegarisikofølsomheder
1. Institutterne beregner en options vegarisikofølsomhed over for en given risikofaktor k således:
V1 (1,01 +
VOIk,X,y)
=
V1 (VOIk,X1y)
0,01
hvor
5k
=
en options vegarisikofølsomhed
k
=
en specifik vegarisikofaktor, der består af implicit volatilitet
vOlk
=
værdien af denne risikofaktor, der bør udtrykkes som en procentdel, og
x,y
=
andre risikofaktorer end volk i værdiansættelsesfunktionen Vi
2. I tilfælde af risikoklasser, hvor vegarisikofaktorer har en løbetidsdimension, men hvor reglerne om
henfØrelse af risikofaktorer ikke finder anvendelse, fordi optionerne ikke har en løbetid, henfØrer institut
terne disse risikofaktorer til den længste løbetid, der er fastsat. Sådanne optioner er omfattet af tillægget for
restrisici.
3. Ved andre optioner end strike- eller barriereoptioner og optioner med flere strike- eller barrieremulig- heder
anvender institutterne den henførelse for strikes og løbetid, som instituttet anvendte internt ved
værdiansættelsen af optionen. Sådanne optioner er også omfattet af tillægget for restrisici.
Side 125 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0027.png
4. Institutterne beregner ikke vegarisikoen for securitiseringstrancher, der indgår i ACTP’en,
jf.
artikel 325,
stk. 6, 7 og 8, som ikke har en implicit volatilitet. Kapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og curvaturerisiko
beregnes for disse securitiseringstrancher.
Artikel 325t
Krav til beregninger af følsomhed
1. Institutterne udleder følsomheder af instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for
indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse, ved at anvende formlerne i denne underafdeling.
Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har fået tilladelse til at anvende
den alternative metode med interne modeller,
jf.
kapitel ib, anvender værdiansættelsesfunktio- nerne i
risikomålingssystemet under deres metode med interne modeller til beregning af følsomheder i henhold til
dette kapitel for at beregne og indberette kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse
med artikel 430b, stk. 3.
2. Ved beregning af deltarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel 325e,
stk. 2, litra a), kan institutterne antage, at de implicitte volatilitetsrelaterede risikofaktorer forbliver
konstante.
3. Ved beregning afvegarisikofølsomheder for instrumenter med optionalitet som omhandlet i artikel 325e,
stk. 2, litra b), finder følgende krav anvendelse:
a) for almindelig renterisiko og kreditspændsrisiko antager institutterne for hver valuta, at det underlig- gende
instrument for de volatilitetsrelaterede risikofaktorer, for hvilke vegarisikoen beregnes, enten følgeren
lognormal eller normal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, der anvendes til instrumenterne
b) for aktierisiko, råvarerisiko og valutakursrisiko antager institutterne, at det underliggende instrument for de
volatilitetsrelaterede risikofaktorer, for hvilke vegarisikoen beregnes, følger en lognormal fordelingi de
værdiansættelsesmodeller, der anvendes til disse instrumenter.
4. Institutterne beregner alle følsomheder, bortset fra følsomheder over for kreditværdijusteringer.
5. Uanset stk. i kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse anvende alter
native definitioner af deltarisikofølsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende
en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, forudsat at instituttet opfylder samtlige
følgende betingelser:
a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring og til indberetning af
overskud og tab til den øverste ledelse af en uaffiængig risikokontrolenhed i instituttet
b) instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange de
følsomheder for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, og at de deraf følgende
følsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra disse formler.
6. Uanset stk. i kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders tilladelse beregne vega
følsomheder på grundlag af en lineær transformering af alternative definitioner af følsomheder ved
beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette
kapitel, forudsat at instituttet opfylder begge følgende betingelser:
a) disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring og til indberetning af
overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet
Side 126 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0028.png
b) instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange
følsomhederne for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, og at den lineære
transformering i første afsnit afspejler en vegarisikofølsomhed.
Afdeling 4 Tillægget for restrisiko
Artikel 325u
Kapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici
1. Ud over kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, som er beskrevet i afdeling 2, anvender
institutterne yderligere kapitalgrundlagskrav på instrumenter, der er eksponeret mod restrisici, i overens
stemmelse med denne artikel.
2. Instrumenter anses for at være eksponeret mod restrisici, når de opfylder en af følgende betingelser:
a) instrumentet vedrører et eksotisk underliggende instrument, dvs, med henblik på dette kapitel refererer til
et handelsbeholdningsinstrument til en underliggende eksponering, der ikke er omfattet af delta-,
vega- eller curvaturerisikobehandlingerne efter følsomhedsmetoden, som er omhandlet i afdeling 2, eller
kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko, som er fastsat i afdeling 5
b) instrumentet er et instrument, der bærer andre restrisici, dvs, med henblik på dette kapitel et af følgende
instrumenter:
i) instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende vega- og curvaturerisiko efter følsom
hedsmetoden, som er fastsat i afdeling 2, og genererer aficast, der ikke kan replikeres som en finit lineær
kombination af plain vanilla-optioner med en enkelt underliggende aktiekurs, råvarepris, valutakurs,
obligationskurs, credit default swap-kurs eller renteswap
ii) instrumenter, der er positioner, der indgår i ACTP’en,
jf.
artikel 325, stk. 6; afdækninger, der indgår i
denne ACTP,
jf.
artikel 325, stk. 8, tages ikke i betragtning.
3. Institutterne beregner de yderligere kapitalgrundlagskrav i stk. 1 som summen af den nominelle
bruttoværdi af de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2, multipliceret med følgende risikovægte:
a) 1,0 % for instrumenter i stk. 2, litra a)
b) 0,1 % for instrumenter i stk. 2, litra b).
4. Uanset stk. i anvender instituttet ikke kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici på et instrument, der
opfylder en af følgende betingelser:
a) instrumentet er noteret på en anerkendt børs
b) instrumentet er kvalificeret til central clearing i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012
c) instrumentet dækker hele markedsrisikoen forbundet med en anden position i handelsbeholdningen,
hvorved de to positioner i handelsbeholdningen, som fuldstændigt matcher hinanden, fritages for kapital
grundlagskravene vedrørende restrisici.
Side 127 af
330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0029.png
5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der
udgør et eksotisk underliggende instrument, og hvilke instrumenter der er instrumenter, der bærer andre
restrisici med henblik på stk. 2.
Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder undersøger EBA, om leve
tidsrisiko, vejrforhold, naturkatastrofer og den fremtidige realiserede volatilitet bør anses for at være
eksotiske underliggende instrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Afdeling 5 Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko
Artikel 325v
Definitioner og almindelige bestemmelser
1. I denne afdeling forstås ved:
a) »kort eksponering«: en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til en gevinst for
instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen
b) »lang eksponering«: en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til et tab for
instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen
c) »bruttobeløb for pludselig misligholdelse (brutto-JTD)«: den estimerede størrelse af tabet eller
gevinsten, som låntagerens misligholdelse ville medføre ved en specifik eksponering
d) »nettobeløb for pludselig misligholdelse (netto-JTD)«: den estimerede størrelse af det tab eller
den gevinst, som et institut ville få som følge af en låntagers misligholdelse efter modregning mellem
bruttobeløb for JTD
e) »tab givet misligholdelse« eller »LGD«: tabet ved låntagerens misligholdelse af et instrument, der er
udstedt af denne låntager, udtrykt som en andel af instrumentets nominelle værdi
f) »vægt for misligholdelsesrisiko«: den procentdel, der repræsenterer den estimerede sandsynlighed for
misligholdelse for hver låntager afhængigt af denne låntagers kreditværdighed.
2. Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko finder anvendelse på gælds- og aktieinstrumen-ter,
derivatinstrumenter, som har disse instrumenter som underliggende instrumenter, og derivater, hvis afkast
eller dagsværdi påvirkes af misligholdelse fra en låntager, som ikke er modpart i selve derivatin- strumentet.
Institutterne beregner kravene vedrørende misligholdelsesrisiko særskilt for hver af følgende typer
instrumenter: ikkesecuritiseringer, securitiseringer, der ikke indgår i ACTP’en, og securitiseringer, der
indgår i ACTP’en. De endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, der finder
anvendelse for et institut, er summen af disse tre komponenter.
Underafdeling i
Side 128 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0030.png
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer
Artikel 325w
Bruttobeløb for pludselig misligholdelse
1. Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse (JTD) for hver lang eksponering mod
gældsinstrumenter således:
JTDiong =
max{LGD
Vnotionai
+
P&Liong
+
Adjustmentiong; O}
hvor
JTDiong =
bruttobeløbene for pludselig misligholdelse (JTD) for lang eksponering
Vnotionai
=
instrumentets nominelle værdi
P&Liong =
et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følgeaf
ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering. Gevinster indsættes i formlen
med positivt fortegn, og tab indsættes med negativt fortegn, og
Adjustmentiong
=
det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfæl- de
af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument; stignin- ger
indsættes i udtrykket Adjustmentlong med positivt fortegn, og fald indsættes med et negativt fortegn.
2. Institutterne beregner bruttobelØbene for JTD for hver lang eksponering mod gældsinstrumenter såle-des:
JTDshort
=
min{LGD V00i
hvor
JTDshort =
bruttobelØbene for JTD for kort eksponering
Vnotionai
=
+
P&Lsho1i
+
Adjustmenth01; O}
instrumentets nominelle værdi, som indsættes i formlen med negativt fortegn
et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følgeaf
ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den korte eksponering. Gevinster indsættes i formien
med positivt fortegn, og tab indsættes i formien med negativt fortegn, og
P&Lshort
=
Adjustmenth01
=
det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning i til
fælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument. Fald
indsættes i udtrykket Adjustmentshort med positivt fortegn, og stigninger indsættes med udtrykket Ad
justmentshort med negativt fortegn.
3. Med henblik på den beregning, der er omhandlet i stk. i og 2, anvender institutterne følgende LGD for
gældsinstrumenter:
a) eksponeringer mod efterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 100 %
b) eksponeringer mod ikkeefterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 75 %
c) eksponeringer mod dækkede obligationer,
jf.
artikel 129, tildeles en LGD på 25 %.
Side
129
af
330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0031.png
4. Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. i og 2, bestemmes de nominelle værdier således:
a) for så vidt angår gældsinstrumenter er den nominelle værdi gældsinstrumentets pålydende værdi
b) for så vidt angår derivatinstrumenter, som har underliggende gældsinstrumenter, er den nominelle værdi
derivatinstrumentets nominelle værdi.
5. For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for JTD således og ikkeved
at anvende formierne i stk. 1 og 2:
JTDiong =
max{LGD
Iong O}
V
V
+
P&Li0
P&Lshort
+
Adjustment
Adjustment
JTDshort = min{LGD
hort;
O}
+
+
hvor
JTDiong =
bruttobeløbene for JTD for lang eksponering
JTDshort =
bruttobeløbene for
JTD
for kort eksponering, og
V
=
aktiens dagsværdi eller for derivatinstrumenter, som har underliggende aktier, dagsværdien af den
underliggende aktie.
6. Institutterne tildeler en LGD på 100 % til aktieinstrumenter med henblik på beregningen i stk. 5.
7. For eksponeringer mod misligholdelsesrisiko, der hidrører fra derivatinstrumenter, hvis afkast i tilfældeaf
låntagers misligholdelse ikke afhænger af den nominelle værdi af et specifikt instrument udstedt af denne
låntager, eller mod LGD for låntageren eller et instrument udstedt af denne låntager anvender institutterne
alternative metoder til at beregne bruttobelØbene for JTD.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvordan institutterne skal beregne JTD-belØb for forskellige typer instrumenter i overensstemmelse med
denne artikel
b) hvilke alternative metoder institutterne skal anvende til at estimere bruttobelØbene for lTD, som er
omhandlet i stk. 7
c) de nominelle værdier af andre instrumenter end de i stk. 4, litra a) og b), omhandlede.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Artikel 325x
Nettobeløb for pludselig misligholdelse
Side 130 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0032.png
1. Institutterne beregner nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD) ved at modregne bruttobeløbenefor
JTD for korte eksponeringer og lange eksponeringer. Modregning kan kun ske mellem eksponeringer mod
den samme låntager, når de korte eksponeringer har samme rangorden som eller lavere rangordenend de
lange eksponeringer.
2. Modregningen skal være fuldstændig eller delvis affiængigt af løbetiderne for modregningseksponerin
gerne:
a) fuldstændig modregning sker, når alle modregningseksponeringer har en løbetid på et år eller mere,
b) delvis modregning sker, når mindst én af modregningseksponeringerne har en løbetid på under et år,
i hvilket tilfælde lTD-beløbet for hver eksponering med en løbetid på under et år multipliceres med
forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år.
3. Hvis modregning ikke kan foretages, er bruttobeløbene for JTD lig med nettobeløbene for JTD, når der er
tale om eksponeringer med en løbetid på et år eller mere. Bruttobeløb for JTD med en løbetid på under et
år multipliceres med forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år, dog mindst tre måneder, med
henblik på at beregne nettobeløbene for JTD.
4. Med henblik på stk. 2 og 3 tages løbetiden for derivatkontrakter og ikke deres underliggende instru- menter
i betragtning. Likvide aktieeksponeringer tildeles efter instituttets skøn en løbetid på et år eller tre måneder.
Artikel
.325y
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko
1. Nettobeløb for JTD multipliceres, uanset modpartens type, med de misligholdelsesrisikovægte, der
svarer til deres kreditkvalitet,
jf. tabel 2:
Tabel 2
Kred itkva Iitetskategori
M isligholdelsesrisi ko
/ægt
0,5 %
3%
6%
15 %
30 %
50 %
15 %
100 %
Kreditkvalitetstrin 1
Kreditkvalitetstrin 2
Kreditkvalitetstrin 3
Kreditkvalitetstrin 4
Kreditkvalitetstrin 5
Kreditkvalitetstrin 6
Ikkerated
Misligholdte
Side 131 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0033.png
2. Eksponeringer, der ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter standardmetoden for kreditrisikoi
henhold til afsnit II, kapitel 2, tildeles en misligholdelsesrisikovægt på 0 % i forbindelse med kapital
grundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko.
3. Det vægtede netto-JTD fordeles på følgende undergrupper: selskaber, stater og lokale myndigheder.
4. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:
DRCb
hvor
DRCb
=
kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe bi
=
=
max
{ (
e
long
RW1
net JTD) WtS
(i
e
short
RW
Inet JTDiI);
O}
indekset for et instrument, der tilhører undergruppe b
RW
=
risikovægten, og
WtS
=
forhoidstal for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som beregnes således:
WtS
E
netJTDiong
netJTDiorig +
inetJTDhtI
Med henblik på beregningen af DRCb og WtS aggregeres de lange positioner og de korte positioner for alle
positioner i en undergruppe, uanset på hvilket kreditkvalitetstrin disse positioner er placeret, for at opnå de
undergruppespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko.
5. Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, for så vidt angår ikkesecuritiserin-ger,
beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagslcravene på undergruppeniveau.
Underafdeling 2
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i
ACTP’en
Artikel 325z
Beløb for pludselig misligholdelse
1. Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer er deres markedsværdi eller, hvis
markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i henhold til gældende regnskabsregler.
2. Nettobeløb for pludselig misligholdelse bestemmes ved at modregne bruttobeløb for pludselig mis
ligholdelse for lange eksponeringer og bruttobeløb for pludselig misligholdelse for korte eksponerin
ger. Modregning kan kun foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har den samme underlig
gende pulje af aktiver og tilhører den samme tranche. Modregning kan ikke foretages mellem securitise
ringseksponeringer, som har forskellige underliggende puljer af aktiver, selv om de har samme attachment
og detachment points.
3. Når andre eksisterende securitiseringseksponeringer kan replikeres fuldstændigt, bortset fra løbetidsdi
mensionen, ved at opdele eller kombinere eksisterende securitiseringseksponeringer, kan de eksponerin
Side 132 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0034.png
ger, der følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiserings
eksponeringer med henblik på modregning.
4. Når hele tranchestrukturen for en eksisterende securitiseringseksponering kan replikeres fuldstændigt ved
at opdele eller kombinere eksisterende eksponeringer i underliggende navne, kan de eksponeringer, der
følger af denne opdeling eller kombination, anvendes i stedet for de eksisterende securitiseringsekspo
neringer med henblik på modregning. Når underliggende navne anvendes på denne måde, fjernes de fra
behandlingen af misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer.
5. Artikel 325x finder anvendelse på både eksisterende securitiseringseksponeringer og på securitiserings
eksponeringer, der anvendes i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 eller 4. De relevante
løbetider er løbetiderne for securitiseringstrancherne.
Artikel 325aa
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer
1. Nettobeløb for JTD for securitiseringseksponeringer multipliceres med 8 % af den risikovægt, der finder
anvendelse på den relevante securitiseringseksponering, inklusive STS-securitiseringer, uden for
handeisbeholdningen i overensstemmelse med det hierarki af metoder, der er beskrevet i afsnit II, kapitel
5, afdeling 3, og uanset modpartens type.
2. Der anvendes en løbetid på et år på alle trancher, hvor risikovægte beregnes i overensstemmelse med SEC
IRBA og SEC-ERBA.
3. De risikovægtede JTD-beløb for individuelle likvide securitiseringseksponeringer begrænses til positio
nens dagsværdi.
4. De risikovægtede nettobeløb for JTD fordeles på følgende undergrupper:
a) en fælles undergruppe for alle selskaber, uanset region
b) 44 forskellige undergrupper svarende til en undergruppe pr. region for hver af de 11 i andet afsnit definerede
aktivklasser.
Med henblik på første afsnit er de 11 aktivklasser commercial paper med sikkerhedsstillelse i aktiver (asset
backed commercial paper, ABCP), billån/-leases, værdipapirer med sikkerhedsstillelse i realkredit- lån i
beboelsesejendomme (residential mortgage-backed securities, RMBS), kreditkort, værdipapirer med
sikkerhedsstillelse i realkreditlån i erhvervsejendomme (commercial mortgage-backed securities, CMBS),
strukturerede kreditobligationer (collateralised ban obligations, CLO), CDO-squared (collateralised debt
obligation squared), små og mellemstore virksomheder (SMV’er), studielån, øvrig detail og Øvrig en-
gros. De fire regioner er Asien, Europa, Nordamerika og resten af verden.
5. Ved tildelingen af en securitiseringseksponering til en undergruppe anvender institutterne en klassifice
ring, der sædvanligvis anvendes på markedet. Institutterne tildeler kun hver securitiseringseksponering til
én af undergrupperne omhandlet i stk. 4. En securitiseringseksponering, som et institut ikke kan tildele
til en undergruppe for en aktivklasse eller region, tildeles til henholdsvis aktivklassen »øvrig detail« eller
»øvrig engros« eller til »resten af verden«.
6. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe på samme måde som for misligholdelses- risiko
vedrørende ikkesecuritiseringseksponeringer efter formien i artikel 325y, stk. 4, hvorved kapital
grundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for hver undergruppe opnås.
Side 133 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0035.png
7. Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der ikke ind- går
i ACTP’en beregnes som den simple sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.
Underafdeling 3
Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der indgår i ACTP’en
Artikel 325ab
Anvendelsesområde
1. For ACTP ‘en omfatter kapitalgrundlagskravet misligholdelsesrisikoen for securitiseringseksponeringerog
for ikkesecuritiseringsafdækninger. Disse afdækninger medtages ikke i beregningerne af misligholdel
sesrisikoen for ikkesecuritiseringer. Der er ingen diversificeringsfordele mellem kapitalgrundlagskravene
vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer, kapitalgrundlagskravene vedrørende mislighol
delsesrisiko for securitiseringer, der ikke indgår i ACTP’en, og kapitalgrundlagskravene vedrørende
misligholdelsesrisiko for securitiseringer, der indgår i ACTP’en.
2. For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes JTD-beløbene for de enkelte
dele ved hjælp af transparensmetoden.
Artikel 325ac
Beløb for pludselig misligholdelse for ACTP’en
1. I denne artikel forstås ved:
a) »opdeling ved hjælp af en værdiansættelsesmodel«: en single name-del af en securitisering værdian
sættes som forskellen mellem securitiseringens ubetingede værdi og securitiseringens betingede værdi, idet
det antages, at den pågældende single name-del misligholdes med en LGD på 100 %
b) »replikation<: kombinationen af individuelle securitiseringsindekstrancher kombineres med henblikpå
at replikere en anden tranche i samme indeksserie eller replikere en ikketrancheopdelt position i
indeksserien
c) »opdeling«: replikation af et indeks ved en securitisering, hvis underliggende eksponeringer i puljen er
identiske med de single name-eksponeringer, der udgør indekset.
2. Bruttobeløbene for JTD for securitiseringseksponeringer og ikkesecuritiseringseksponeringer i ACTP ‘en
er deres markedsværdi eller, hvis markedsværdien ikke er tilgængelig, deres dagsværdi fastsat i henhold til
gældende regnskabsregler.
3. »Nth-to-default«-produkter behandles som trancheopdelte produkter med følgende attachment og de
tachment points:
a) attachment point
b) detachment point
=
(N
1)/Total Names
1)/Total Names
=
(N
hvor »Total Names« er det samlede antal navne i den underliggende kurv eller pulje.
4. Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for lTD for lange eksponeringer og
bruttobeløb for JTD for korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem eksponeringer, der er
identiske bortset fra løbetid. Modregning kan kun foretages som følger:
Side 134 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0036.png
a) for indekser, indekstrancher og skræddersyede trancher kan modregning foretages på tværs af løbetideri
samme indeksfamilie, -serie og -tranche, med forbehold af bestemmelserne om eksponeringer med en
løbetid på under et år, jf. artikel 325x; bruttobeløb for JTD for lange eksponeringer og bruttobeløbene
for JTD for korte eksponeringer, som replikerer hinanden fuldstændigt, kan modregnes gennem opdeling
i single name-ækvivalente eksponeringer ved hjælp af en værdiansættelsesmodel; i sådanne tilfælde skal
summen af bruttobeløbene for JTD for single name-ækvivalente eksponeringer, der er beregnet ved
opdeling, være lig med bruttobeløbet for JTD for den ikkeopdelte eksponering
b) modregning gennem opdeling som beskrevet i litra a) kan ikke foretages for resecuritiseringer eller
derivater på securitisering
c) for indekser og indekstrancher kan der foretages modregning på tværs af løbetider i den samme
indeksfamilie, -serie og -tranche ved replikation eller opdeling; hvis de lange eksponeringer og korte
eksponeringer er ækvivalente, bortset fra en restkomponent, tillades modregning, og nettobeløbet for JTD
afspejler resteksponeringen
d) forskellige trancher i den samme indeksserie, forskellige serier i det samme indeks og forskellige
indeksfamilier kan ikke anvendes til at modregne hinanden.
Artikel 325ad
Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP’en
1. Nettobeløbene for JTD multipliceres med:
a) for trancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene svarende til deres kreditkvalitet,
jf.
artikel
325y, stk. i og 2
b) for ikketrancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene,
jf.
artikel 325aa, stk. 1.
2. Risikovægtede nettobeløb for JTD tildeles undergrupper, der svarer til et indeks.
3. Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:
DRCb
hvor
DRCb
=
kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe bi
=
=
max
{(j
e
long
RW
net JTD)
WtSACTp
(i
E short
RW
net JTDJ; O}
et instrument, der tilhører undergruppe b, og
=
WtSACTP
forhoidstallet for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som bereg
nes efter WtS-formlen i artikel 325y, stk. 4, men med lange positioner og korte positioner på tværs af hele
ACTP’en og ikke kun positionerne i den pågældende undergruppe.
4. Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP ‘en efter føl
gende formel:
DRCACTP
=
max
{
(max
[DRCb, 0] +
0,5
‘(min
[DRCb, 0OJ)
;
o)}
Side 135 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0037.png
hvor
DRCACTP
=
kapitalgrundlagskravet
vedrørende misligholdelsesrisiko for ACTP’en, og
DRCb
=
kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppe b
Afdeling 6 Risikovægte og korrelationer
Underafdeling i Deltarisikovægte og -korrelationer
Artikel 325ae
Risikovægte for almindelig renterisiko
1. For valutaer, der ikke indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra
b), præciseres risikovægtene for følsomhederne over for den risikofrie rentes risikofaktorer for hver
undergruppe i tabel 3 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
Tabel 3
Undergruppe
1
2
3
1
5
6
7
8
9
10
Løbetid
0,25 år
0,5år
lår
2år
3år
5år
lOår
l5år
2Oår
3Oår
2. En fælles risikovægt for alle følsomheder over for infiations- og valutabasisrisikofaktorer præciseres i
henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 46 la.
3. For valutaer, der indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325bd, stk. 7, litra b),
og instituttets nationale valuta er risikovægtene for den risikofrie rentes risikofaktorer de risikovægte, der
er anført i tabel 3, divideret medv2.
Artikel 325af
Side 136 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0038.png
Korrelationer for almindelig renterisiko i den samme undergruppe
1. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WS1 i den samme under-
gruppe, som er tildelt samme løbetid, men som svarer til forskellige kurver, fastsættes korrelationen pwi til
99,90 %.
2. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WS1 i den samme under-
gruppe, som svarer til den samme kurve, men som har forskellige løbetider, fastsættes korrelationen efter
følgende formel:
f
max e\
TTj
TIh){TkT,))
; 40
%
hvor
T,
UicnhokisvsT)
0
—1*,cLidcn knttcI til
dn dsikone
r’iitc
—3%.
3. Mellem to vægtede følsomheder for almindelige renterisikofaktorer WSk og WSi i den samme under-
gruppe, som svarer til forskellige kurver og har forskellige løbetider, er korrelationen
PK1
lig med den
korrelationsparameter, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.
4. Mellem enhver given vægtet følsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSk og enhver given vægtet
følsomhed for infiationsrisikofaktorer WS1 fastsættes korrelationen til 40 %.
5. Mellem enhver given vægtet følsomhed for valutabasisrisikofaktorer WSk og enhver given vægtet
fØlsomhed for almindelige renterisikofaktorer WSJ, herunder en anden valutabasisrisikofaktor, fastsættes
korrelationen til 0 %.
Artikel 325ag
Korrelationer på tværs af undergrupper for almindelig renterisiko
Parameteren
bc
=
50 % anvendes til at aggregere risikofaktorer, som tilhører forskellige undergrup-per.
2. Parameteren
‘ybc =
80 % anvendes til at aggregere en renterisikofaktor baseret på en valuta,
jf.
artikel
325av, stk. 3, og en renterisikofaktor baseret på euroen.
Artikel 325ah
Risikovægte for kreditspændsrisikoen vedrørende ikkesecuritiseringer
1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende ikkesecuritiseringerer
de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe i tabel 4:
Tabel 4
Undergruppe nr.
Kreditkvalitet
Sektor
Risikovægt
(procentpoint)
i
En med lemsstats
centrale forvalt
0,50 %
Side 137 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0039.png
ning, herunder cen
:ralban ker
2
Kreditkvalitetstrin
1-3
Et tredjelands cen 0,50%
:rale forvaltning,
herunder central
banker, multilatera
le udviklingsban- ker
og internationa-le
organisationer
omhand let i artikel
117, stk. 2, eller ar
ikeI 118
Regional eller lokal
myndighed og of
Fentlige enheder
1,0%
3
Enheder i den fi
1,0%
nansielle sektor,
herunder kreditin
stitutter, der er
etableret af en cen
ral forvaltning el
ler en regional eller
lokal myndighed, og
støttelå ngivere
5
Råvarer, energi, in-
ciustriprodukter,
landbrug, fremstil
ling, råstofudvin
ding
Forh rugerva rer og
:jenesteydelser,
:ransport og gods-
håndtering, admini
strative tjeneste
(delser og hjælpe
:jenester
-
3,0 %
6
3,0 %
7
reknologi og tele-
kommunikation
2,0%
8
Sundhedspieje, for 1,5 %
syningsvirksomhed
samt liberale og
Side
138
af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0040.png
I:ekniske tjeneste
ydelser
9
Dækkede obligati-
oner udstedt af kre
ditinstitutter i med
lemsstater
Kreditkvalitetstrin
Et tredjelands cen
:rale forvaltning,
herunder central
banker, multilatera
le udviklingsban- ker
og internationa-le
organisationer
omhandlet i artikel
117, stk. 2, eller ar
:ikel 118
Regional eller lokal
myndighed og of
entlige enheder
4,0 %
1,0 %
11
12
13
Enheder i den fi-
12,0 %
nansielle sektor,
herunder kreditin
stitutter, der er
etableret af en cen
:ral forvaltning el
ler en regional eller
lokal myndighed, og
støttelångivere
Råvarer, energi, in-
dustriprodukter,
landbrug, fremstil
ling, råstofudvin
ding
Forbrugervarer og
:jenesteydelser,
:ransport og gods
håndtering, admini
strative tjeneste
idelser og hjælpe
:jenester
-
14
7,0 %
15
8,5 %
Side
139
af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0041.png
140
16
reknologi og tele-
kommunikation
Sundhedspleje, for-
syningsvirksomhed
samt liberale og
tekniske tjeneste
ydelser
ndre sektorer
5,5, %
17
5,0 %
18
12,0 %
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der
sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler kunhver
udsteder til én af sektorundergrupperne i tabel 4. Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institutikke
kan tildele til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 18 i tabel 4.
Artikel 325ai
Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer i den samme undergruppe
1. Mellem to følsomheder WS k og WS 1 i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren
således:
Pkl = Pkl
(name)
Pkl
Pi
(tenor)
Pi
(basis)
hvor
Pkl
Pkl
(navn)
(tenor)
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og i er identiske, og ellers 35 %
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og i er identiske, og ellers er den lig med
65 %
Pkl
(basis)
er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med
99,90 %.
2. Korrelationsparametrene i denne artikels stk. i finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 18 i tabel
4 i artikel 325 ah, stk. 1. Kapitalkravet i relation til aggregeringsformien for deltarisiko i undergruppe
nr. 18 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt den
undergruppe:
=
>
i’WSkI
Artikel 325aj
Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer
der finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
Korrelationsparameteren
undergrupper, fastsættes således:
Side 140 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0042.png
141
tpï
rràr de to u rrirj,er er
i
sezrme kredhk’atiretrbrexi rntrr
Iitetrz r. er ellrtr er dri
tie med
#i
.:ed
heublik jd
I .i
rlle: r
dirrer errrwiin; ers
ndrJFpe or
frr
et
tilliexe
deri rirrer k tkrIiIetrLjIerxi
rzi
der rr itdr rerr 1iIernr
L-3. re
rr lie med
1rr rre
I. en e ft
k
riÇç:
iIIitrret
,.4imite etrcr. o
ellers r k ht
sied
deri
.iitde tie5ii5l
‘Ybc
‘bc
(rating)
.
‘Ybc
(sector)
hvor
fbc
er lig med 1, når de to undergrupper er i samme kreditkvalitetskategori (enten kreditkvalitetstrin 1-
3 eller kreditkvalitetstrin 4-6), og ellers er det lig med 50 %. ; ed henblik på denne beregning anses
undergruppe nr. i for at tilhøre den samme kreditkvalitetskategori som undergrupper, der er tildelt
kreditkvalitetstrin 1-3, og
er lig med 1, når de to undergrupper tilhører samme sektor, og ellers er det lig med den tilsvarende
procentdel i tabel 5:
Tabel 5
Undergruppe
1,
3
2
og
)g12
11
5
og
13
g
14
6
og
15
7
og
16
8 og
17
9
(sector)
(rating)
7bc
1,2ogll
75
10
20
25
20
15
10
%
3 og 12
%
5%
%
15
%
20
%
15
%
10
%
10
%
4og13
5%
%
15
%
20
%
5%
%
20
%
5og14
20
%
25
5%
%
5%
%
6og15
%
25
5%
15
%
7og16
5%
%
20
%
8og17
5%
--
9
Artikel 325ak
Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP’en
Side 141 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0043.png
_____________________________
______________________________
142
Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for kreditspænd vedrørende securitiseringer, der
indgår i ACTP’en, er de samme for alle lØbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe og
præciseres for hver undergruppe i tabel 6 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet iartikel
461a:
Tabel 6
Undergruppe nr.
1
Kreditkvalitet
lle
Sektor
Med lemsstaters cen
rale forvaltning, her
under centralbanker
Et tredjelands centrale
Forvaltning, herunder
centralbanker, multila
eraIe udviklingsban
ker og internationa
le organisationer om-
handlet i artikel 117,
stk. 2, eller artikel 118
Regional eller lokal
myndighed og offent
lige enheder
Enheder i den finan
sielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er
etableret af en central
orvaitning eller en re
gional eller lokal myn
dighed, og støttelångi
iere
5
Råvarer, energi, in
dustriprodukter, land
brug, fremstilling, rå
stofudvinding
Forbrugervarer og
:jenesteydelser, trans
port og godshåndte
ring, administrative
:jenesteydelser og
hjælpetjenester
-
2
Kreditkvalitetstrin 1-3
3
6
7
reknologi ogtelekom
munikation
Side 142 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0044.png
143
B
Sundhedspieje, forsy
ningsvirksomhed samt
liberale og tekniske
:jenesteydelser
Dækkede obligationer
udstedt af kreditinsti
:utter i medlemsstater
Dækkede obligationer
udstedt af kreditinsti
:utter i tredjelande
Kreditkvalitetstrin 4-6
Et tredjelands centrale
Forvaltning, herunder
centralbanker, multila
erale udviklingsban
ker og internationa
le organisationer om-
handlet i artikel 117,
stk. 2, eller artikel 118
Regional eller lokal
myndighed og offent
lige enheder
Enheder i den finan
sielle sektor, herunder
kreditinstitutter, der er
etableret af en central
Forvaltning eller en re
gional eller lokal myn
dighed, og støttelångi
L’ere
Råvarer, energi, in
dustriprodukter, land
brug, fremstilling, rå
stofudvinding
Forbrugervarerog
:jenesteydelser, trans
port og godshåndte
ring, administrative
:jenesteydelser og
hjælpetjenester
9
10
11
12
13
14
15
Side 143 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0045.png
______________________ _________________________
144
16
rekno logi og telekom
munikation
Sundhedspleje, forsy
ningsvirksomhed samt
liberale og tekniske
jenesteydelser
17
18
Artikel 325a1
Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der indgår i ACTP’en
Deltarisikokorrelationen
PkI
udledes i henhold til artikel 325ai, bortset fra at
PkI (basis)
for så vidt angår dette
stykke er lig med 1, når de to fØlsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med 99,00
%.
2.
Korrelationen
‘ybc
udledes i henhold til artikel 325aj.
Artikel 325am
Risikovægte for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, der ikke indgår i ACTP’en
1. Risikovægte for fØlsomhederne over for risikofaktorer over for kreditspænd vedrørende securitisering, der
ikke indgår i ACTP’en, er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe
og præciseres for hver undergruppe i tabel 7 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel
461a:
Tabel 7
Undergruppe nr.
1
2
3
Kreditkvalitet
Ikkeefterstillede og kre
ditkvalitetstrin 1-3
RMBS
RMBS
RMBS
CMBS
5
/ærdipapirer med sikker
hedsstillelse i aktiver (ABS)
studielån
Sektor
Prime
Mid-Prime
Sub-Prime
6
7
BS
\BS
kreditkort
bil
Side 144 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0046.png
145
B
Strukturerede kreditobliga
:ioner (CLO) uden for
CTP’en
Efterstillede og kredit-
kvalitetstrin 1-3
RMBS
RMBS
RMBS
CMBS
BS
BS
BS
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
Prime
Mid-Prime
Sub-Prime
studielån
kreditkort
bil
CLO uden for ACTP’en
Kreditkvalitetstrin 4-6
RMBS
RMBS
RMBS
CMBS
BS
BS
BS
Prime
Mid-Prime
Sub-Prime
stud ielån
kreditkort
bil
CLOudenforACTP’en
ndre sektorer
2. Med henblik på tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der
sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver tranche
til én af sektorundergrupperne i tabel 7. Risikoeksponeringer fra en tranche, som et institut ikke kan tildele
til en sektor på en sådan måde, tildeles til undergruppe nr. 25.
Artikel 325an
Korrelationer for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer i den samme undergruppe, der
ikke indgår iACTP’en
Mellem to følsomheder WS
Pkl
således:
k
og WS
i
i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren
Side 145 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0047.png
146
Pkl
Pkl
(tranche)
.
Pkl
(tenor)
.
Pkl
(basis)
hvor
er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og 1 er i den samme undergruppe og er
relateret til den samme securitiseringstranche (mere end 80 % overlapning i nominelle tal), og ellers er
den lig med 40 %
k1
(tranche)
k1
(tenor)
er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og i er identiske, og ellers er den lig med 80
%
PkI
(basis)
er lig med 1, når de to fØlsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers er den lig med
99,90 %.
2. Korrelationsparametrene i stk. i finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 25 i tabel 7 i artikel 325am,
stk. 1. Kapitalgrundlagskravet i relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 25 er lig
med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:
Kb(bucicet23)
)
Artikel 325ao
Korrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko vedrørende securitiseringer, derikke
indgår i ACTP’en
1. Korrelationsparameteren
bc
finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
undergrupper og fastsættes til 0 %.
2. Kapitalgrundlagskravet vedrørende undergruppe nr. 25 lægges til kapitalen for det samlede risikoklas
seniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i forhold til andre undergrupper.
Artikel 325ap
Risikovægte for aktierisiko
1. Risikovægte for følsomhederne over for risikofaktorer for aktie- og aktiereporente præciseres for hver
undergruppe i tabel 8 i henhold til den delegerede retsakt, der er omhandiet i artikel 461a.
Tabel 8
Undergruppe
nr.
Markedskapitalise-
ring
Stor
Økonomi
Sektor
Nymarkedsøkono-
mi
Forbrugervarerog
-tjenesteydelser,
transport og gods-
håndtering, admi
nistrative tjeneste
ydelser og hjælpe
Ijenester, sundheds-
Side 146 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0048.png
_______________ _____________________ ___________________
_______________
___________________
147
pleje og forsynings
,irksomhed
2
relekommunikation
og ind ustriproduk
:er
Råvarer, energi,
landbrug, fremstil
ling, råstofudvin
ding
Finansielle produk
:er, herunder stats-
støttede finansiel- le
produkter, ejen
domsaktiviteter og
eknologi
5
Højt udviklet øko-
nomi
Forbrugervarer og
-tjenesteydelser,
transport og gods-
håndtering, admi
nistrative tjeneste
jdelser og hjælpe
tjenester, sundheds-
pleje og forsynings
,irksomhed
relekommunikation
og industriproduk
er
Råvarer, energi,
landbrug, fremstil
ling, råstofudvin
ding
Finansielle produk
:er, herunder stats-
støttede finansiel- le
produkter, ejen
domsaktiviteter og
:eknologi
Lille
Ny markedsøkono-
mi
ile sektorer be
skrevet under ufl
3
6
7
8
9
Side
147
af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0049.png
148
dergruppe nr. 1, 2, 3
og 4
10
Højt udviklet øko-
nomi
lle sektorer be
skrevet under un
dergruppe nr. 5, 6, 7
og 8
11
ndre sektorer
2. Hvad der i denne artikel forstås ved en lille og stor markedskapitalisering, præciseres i de i artikel 325bd,
stk. 7, omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder.
3. For så vidt angår denne artikel udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med
henblik på at præcisere, hvad der udgør nye markedsØkonomier og højt udviklede Økonomier.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
28. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit
omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
4. Ved tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvan
ligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter sektor. Institutterne tildeler hver udsteder til
en af sektorundergrupperne i tabel 8 og tildeler alle udstedere fra den samme industri til den samme sektor.
Risikoeksponeringer fra en udsteder, som et institut ikke kan tildele til en sektor på en sådan måde,tildeles
til undergruppe nr. 11 i tabel 8. Multinationale aktieudstedere eller aktieudstedere med aktiviteten flere
sektorer tildeles til en bestemt undergruppe på grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori
aktieudstederen har aktiviteter.
Artikel 325aq
Korrelationer for aktierisiko i den samme undergruppe
1. Deltarisikokorrelationen pi fastsættes til 99,90 % mellem to følsomheder WS
k
og WS
/
i den samme
undergruppe, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for
en aktiereporente, når de begge er relateret til det samme aktieudstedernavn.
2.
I andre tilfælde end de i stk. i nævnte fastsættes korrelationsparameteren
WS
k
og WS
i
over for aktiespotkurs i den samme undergruppe således:
KI
mellem to følsomhe-der
a) 15 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien stor markedska
pitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 1, 2, 3 eller 4)
b) 25 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien stor markedska
pitalisering, højt udviklet Økonomi (undergruppe nr. 5, 6, 7 eller 8)
c) 7,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien lille markeds
kapitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 9)
Side 148 af 330
L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren
2573783_0050.png
149
d) 12,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under kategorien lille markeds
kapitalisering, højt udviklet økonomi (undergruppe nr. 10).
3.
Korrelationsparameteren
K1
mellem to følsomheder WS
undergruppe fastsættes i overensstemmelse med stk. 2.
k
og WS
i
over for aktiereporente i den samme
4.
Mellem to følsomheder WS
k
og WS
i
i den samme undergruppe fastsættes, når den ene er en
følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiereporente, og når de to
følsomheder er relateret til hver sit aktieudstedernavn, korrelationsparameteren
PK1
til de korrelationspa
rametre, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.
5.
De i stk. 1-4 anførte korrelationsparametre finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 11. Kapital- kravet i
relation til aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 11 er lig med summen af de absolutte
værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:
Kb(bucket
11)
=
I’kl
Artikel 325ar
Korrelationer på tværs af undergrupper for aktierisiko
Korrelationsparameteren Ybc finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige
undergrupper. Den fastsættes til 15 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10.
Artikel 325as
Risikovægte for råvarerisiko
Risikovægte for følsomheder over for råvarerisikofaktorer præciseres for hver undergruppe i tabel 9 i
henhold til den delegerede retsakt, der er omhandlet i artikel 461a.
Tabel 9
Undergruppe nr.
i
2
3
Undergruppenavn
Energi
Energi
Energi
Fragt
5
6
7
8
Metaller
faste brændsler
flydende brændsler
elektricitet og kulstofhandel
ikkeædle
Gasformige brændsier
EdeImetalIer (inklusive guld)
Korn og olieplanter
Side 149 af 330