L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Færøudvalget 2021-22
L 71 Bilag 4
Offentligt

Ri’kislögartilmæli

at seta

gildi fyn Føroyar

Lov om ændring af lov for Færøerne om kapitaikrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og

investeringsselskaber

Samsvarandi samtykt Løgtingsins staôfestir og fräboôar løgmaöur rfkismyndugleikunum hetta rfkislågartilmæliô:

Mælt verôur rfkismyndugleikunum til at seta f gildi fyn Føroyar niôanfyristandandi uppskot um Lov om

ændring af lov for Færøerne om kapitaikrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og

investeringsselskaber.

Fremsat den 10. november 202 i af erhvervsminister (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov for Færøerne om kapitaikrav og tilsynsmæssige kravfor kreditinstitutter og

investeringsselskaber

(Gennemførelse for Færøerne af visse ændringsforordninger til forordning (EU) nr. 575/2013)

§1

I lov for Færøerne nr. 648 af 18. maj 2015

omkapitaikrav og tilsynsmæssige krav for

kreditinstitutter og investeringsselskaber foretages

følgende ændringer:

1. i affattes således:

1. Bestemmelserne i følgende forordninger

gælder for Færøerne:

1) Europa-Parlamentets og Rådes forordning

20l3/575/EU af 26. juni 2013 om

tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og

investeringsselskaber,

jf.

bilag 1.

angår gearingsgrad, net stable funding ratio,

krav til kapitaigrundlag og

nedskrivningsrelevante passiver,

modpartskreditrisiko, markedsrisiko,

eksponeringer mod centrale modparter,

eksponeringer mod kollektive

investeringsordninger, store eksponeringer og

indberetnings- og oplysnings- krav og

forordning 2012/648/EU,

jf.

bilag 2.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/630/EU af 17. april 2019 om ændring af

forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt

angår krav til mini- mumsdækning af tab for

misligholdte eksponeringer,

jf.

bilag 3.

4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2020/873/EU af 24. juni 2020 om ændring af

forordning 2013/5751EU og 2019/876/EU for

så vidt angår visse justeringer som reaktion på

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning

2019/876/EU af 20. maj 2019 om ændring

af forordning 2013/575/EU for så vidt

Side i af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

covid-19-pandemien,

jf.

bilag 4.«

2.1

2 og 3 ændres »forordningen« til

»forordningerne«.

3.Som bilag 2-4 indsættes bilag 1-3 til denne lov.

§2

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Side 2 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Bilag

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/876

af 20. maj 2019

om ændring af forordning (EU) nr.

575/2013

for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ra

tio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsri

siko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger,

store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel i 14,under

henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank’,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske økonomiske og Sociale Udvalg2’,

efter den almindelige 1ovgivningsprocedure3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I kølvandet på finanskrisen, som udviklede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en omfattende reform

af regelsættet for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtighedenfor sine

finansieringsinstitutter. Denne reform var generelt baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i

2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel Ill-rammen. Blandt mange

foranstaltninger omfattede reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 575/20l3 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 3I36[EU5, som styrkede de tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (institutter).

(2) Mens reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange typer

mulige fremtidige chok og kriser, omhandlede den ikke alle identificerede problemer. Det skyldes især,

at internationale standardiseringsorganisationer som f.eks. BCBS og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB)

på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med internationalt vedtagne løsninger

på disse problemer. Nu hvor arbejdet med vigtige yderligere reformer er afsluttet, bør de udestående

problemer løses.

(3) I sin meddelelse af 24. november 2015 med titlen »Hen imod fuldførelsen af bankunionen« anerken- dte

Kommissionen behovet for yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et

lovgivningsforslag baseret på internationalt vedtagne standarder. Behovet for at træffe yderligere konkrete

lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også

i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om

Årsberetning 20156).

Bankunionen

—

(4) Risikobegrænsende foranstaltninger burde ikke kun yderligere styrke det europæiske banksystems

modstandsdygtighed og markedernes tillid til det, men bør også danne grundlag for yderligere fremskridt

Side 3 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

i forbindelse med fuidførelsen af bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund af de bre

dere udfordringer, der gør sig gældende for Unionens økonomi, navnlig behovet for at fremme vækst og

beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den sammenhæng er forskellige større politiske

initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke

Unionens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle risikobegrænsende

foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige bredere reformer i den finansielle sektor.

(5) Bestemmelserne i denne forordning bør svare til internationalt vedtagne standarder og sikre fortsat

ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013 og Basel Ill-rammen. De mål-

rettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør

begrænses med hensyn til anvendelsesområde eller tid for ikke at påvirke tilsynsrammens overordnede

forsvarlighed.

(6) Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger, og navnlig indberetnings- og oplysningskrav, bør

også forbedres med henblik på at sikre, at de kan anvendes på en mere forhoidsmæssig måde, og at de

ikke medfører en uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for mindre og mindre komplekse institutter.

(7) For at gennemføre målrettede forenklinger af kravene til anvendelse af proportionalitetsprincippet er der

behov for en præcis definition af små og ikkekomplekse institutter. En enkelt absolut tærskel tager ikke i

sig selv hensyn til de særlige forhold på de nationale bankmarkeder. Det er derfor nødvendigt,at

medlemsstaterne efter eget skøn kan bringe tærsklen i overensstemmelse med de nationale omstændig

heder og eventuelt tilpasse den nedad. Da et instituts størrelse ikke i sig selv er afgørende for dets

risikoprofil, er det også nødvendigt at anvende yderligere kvalitative kriterier for at sikre, at et institut kun

betragtes som et lille og ikkekomplekst institut og kan drage fordel af mere forhoidsmæssige regler, hvis

instituttet opfylder alle relevante kriterier.

(8) Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som bagstopperfor

risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven gearing i økonomiske opgangsti- der.

BCBS har revideret den internationale standard for gearingsgraden med henblik på at specificere yderligere

aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den reviderede standard for at

sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, men som driver virksomhed

uden for Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplementtil risikobaserede

kapitalgrundlagskrav. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at supplere det nuværende system for

indberetning af og offentliggørelse af gearingsgraden.

(9) For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private husstande og for at

forhindre uberettigede negative indvirkninger på markedets likviditet bør gearingsgradkravet fastsættes på

et niveau, hvor det udgør en troværdig bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme

den økonomiske vækst.

(10)

Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)), oprettet ved

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010, konkluderede i sin rapport om gearin

gsgradkravet af 3. august 2016, at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type

kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstopperordning. Et gearingsgradkrav på 3 % blev også fastlagt

på internationalt plan af BCBS. Gearingsgradkravet bør derfor kalibreres til 3 %.

Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og forretningsom

råder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige udlån og offentligt støttede eks

portkreditter ville blive påvirket i uforhoidsmæssig grad. Gearingsgraden bør derfor tilpasses for sådanne

eksponeringer. Som hjælp til at fastslå det offentlige mandat for disse kreditinstitutter bør der derfor

fastsættes klare kriterier, som skal dække aspekter såsom kreditinstitutternes etablering, aktivitetstyper og

(11)

Side 4 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

mål samt offentlige organers garantiordninger og begrænsninger af modtagelse af indskud. Beslutningen om

disse kreditinstitutters etableringsform og -måde bør imidlertid stadig være op til medlemsstatens

centralregering eller regionale eller lokale myndigheder og kan bestå af disse offentlige myndigheders

etablering af et nyt kreditinstitut, erhvervelse eller overtagelse, herunder gennem koncessioner og i

forbindelse med afviklingsprocedurer, af en allerede eksisterende enhed.

(12)

En gearingsgrad bør desuden ikke undergrave institutters levering af centrale clearingtjenester til

kunder. De initialmargener på centralt clearede derivattransaktioner, som institutterne modtager fra deres

kunder, og som de overfører til centrale modparter (CCP’er), bør derfor udelukkes fra det samlede

eksponeringsmål.

Under særlige omstændigheder, som berettiger udelukkelsen af visse eksponeringer mod centralban

ker fra gearingsgraden, og med henblik på at lette gennemførelsen af pengepolitikker bør de kompetente

myndigheder midlertidigt kunne udelukke sådanne eksponeringer fra det samlede eksponeringsmål. Med

henblik herpå bør de efter høring af den relevante centralbank offentligt erklære, at der foreligger sådanne

særlige omstændigheder. Gearingsgradkravet bør rekalibreres tilsvarende for at afbøde virkningen af ude

lukkelsen. Sådan rekalibrering bør sikre, at risici for den finansielle stabilitet, der påvirker de relevante

banksektorer, udelukkes, og at den modstandsdygtighed, som gearingsgraden skaber, opretholdes.

Det er hensigtsmæssigt at indføre et gearingsgradbufferkrav for de institutter, der er udpeget som

globale systemisk vigtige institutter (G-SII’er) i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU og BCBS’s

standard for en gearingsgradbuffer for globale systemisk vigtige banker (G-SIB ‘er), som blev offentlig

gjort i december 2017. Gearingsgradbufferen blev kalibreret afBCBS med det specifikke formål at reducere

de forholdsvis større risici for den finansielle stabilitet, som G-SIB ‘er udgør, og bør på denne baggrund kun

finde anvendelse på G-SII’er på nuværende tidspunkt. Der bør dog foretages yderligere analyse for at

fastslå, om det vil være hensigtsmæssigt at anvende gearingsgradbufferkravet på andre systemisk vigtige

institutter (0-STI’er) som defineret i direktiv 2013/36/EU, og, hvis dette er tilfældet, på hvilken måde

kalibreringen bør tilpasses disse institutters særlige karakteristika.

Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet term sheet for den samlede tabs

absorberingskapacitet (»TLAC-standarden«), som blev vedtaget på G20-topmødet i Tyrkiet i november

2015. I henhold til TLAC-standarden skal G-SIB’er have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende

passiver (der er omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering i

tilfælde af afvikling. TLAC-standarden bør gennemføres i EU-retten.

Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal der tages hensyn til det eksisterende

institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL-kravet),

som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU8. Eftersom TLAC-standarden og

MREL-kravet forfølger det samme mål om at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tabsabsorberingska

pacitet, bør de to krav være indbyrdes komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det

harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 gennem

et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mens det institutspecifikke tillæg for G

SIT’er og det institutspecifikke krav for ikke-G-SII’er bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv

2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014. Bestemmelserne om

indførelse af TLAC-standarden i forordning (EU) nr. 575/2013 bør sammenholdes med de bestem- melser,

der indføres i direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014 og med direktiv 2013/36/EU.

I overensstemmelse med TLAC-standarden, som kun dækker G-SIB’er, bør det minimumskrav til et

tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver, der indføres ved

denne forordning, kun finde anvendelse på G-SII’er. De regler vedrørende nedskrivningsrelevante

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

Side 5 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

passiver, der indføres ved denne forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overens

stemmelse med de supplerende tilpasninger og krav, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU.

(18) I overensstemmelse med TLAC-standarden bør kravet til kapitaigrundlag og nedskrivningsrelevante

passiver finde anvendelse på afviklingsenheder, som enten selv er G-II’er eller er en del af en koncern,

der er udpeget som et G-SII. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde

anvendelse enten på individuelt niveau eller konsolideret niveau, afhængigt af om de pågældende afvik

lingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller moderselskaber.

(19)

Direktiv 2014/59/EU giver mulighed for, at afviklingsværktØjer ikke kun anvendes i forbindelse med

institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselska

her. Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber bør derfor have

tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet på samme måde som moderinstitutter.

For at sikre effektiviteten af kravet til kapitaigrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er det

afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde dette krav, har en høj tabsabsorbe

ringskapacitet. Passiver, der er udelukket fra bail-in-værktøjet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne

kapacitet, og det har andre passiver, som i princippet er omfattet af bail-in, men som i praksis kan

være problematiske i forbindelse med bail-in, heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for rele

vante for så vidt angår kravet til kapitaigrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Kapitalinstrumenter

og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj tabsabsorberingskapacitet. Desuden bør det

tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på samme niveau som visse udelukkede passiver,

anerkendes i en vis udstrækning i overensstemmelse med TLAC-standarden.

For at undgå dobbeittælling af passiver i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og nedskriv

ningsrelevante passiver bør der indføres regler om fradrag af beholdninger af nedskrivningsrelevante

passivposter, som afspejler den tilsvarende fradragsmetode, som allerede er udviklet i forordning (EU)

nr. 575/2013 for kapitalinstrumenter. Efter denne metode bør beholdninger af nedskrivningsrelevante

passivinstrumenter først trækkes fra nedskrivningsrelevante passiver og derefter, i det omfang der ikke er

tilstrækkelige passiver, fra supplerende kapitalinstrumenter.

TLAC-standarden indeholder en række anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de

nuværende anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør anerkendel

seskriterierne for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende anerkendelse af instrumenter

udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1. januar 2022.

Det er nødvendigt med en klar og gennemsigtig godkendelsesproces for egentlige kernekapitalinstru

menter, der kan bidrage til at opretholde disse instrumenters høje kvalitet. Med henblik herpå bør de

kompetente myndigheder have ansvar for at godkende disse instrumenter, før institutterne kan klassificere

dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder bør dog ikke behøve at kræve

forudgående godkendelse af egentlige kernekapitalinstrumenter, der er udstedt på grundlag af juridisk

dokumentation, der allerede er godkendt af den kompetente myndighed og i al væsentlighed er underlagt

de samme bestemmelser, som regulerer de kapitalinstrumenter, for hvilke instituttet har fået forudgående

tilladelse fra den kompetente myndighed til at klassificere dem som egentlige kernekapitalinstrumenter. I

så fald bør institutter i stedet for at anmode om en forudgående godkendelse have mulighed for at underrette

deres kompetente myndigheder om, at de agter at udstede sådanne instrumenter. De bør gøre dette i

tilstrækkelig god tid inden instrumenternes klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter, så de

kompetente myndigheder har tid til om nødvendigt at gennemgå instrumenterne. I lyset af EBA’s rolle med

henblik på at skabe yderligere konvergens i tilsynspraksis og øge kvaliteten af kapitalgrundlags

(20)

(21)

(22)

(23)

Side 6 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

instrumenter bør de kompetente myndigheder høre EBA inden godkendelse af nye former for egentlige

kernekapitalinstrumenter.

Kapitalinstrumenter kan kun anerkendes som hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende

(24)

kapitalinstrumenter, i det omfang de opfylder de relevante anerkendelseskriterier. Sådanne kapitalinstru

menter kan bestå af egenkapital eller passiver, herunder efterstillede lån, der opfylder disse kriterier.

(25)

Kapitalinstrumenter eller dele af kapitalinstrumenter bør kun kunne betragtes som kapitaigrundlags

instrumenter, i det omfang de er indbetalt. Så længe dele af et instrument ikke er indbetalt, bør disse dele

ikke kunne betragtes som kapitaigrundlagsinstrumenter.

(26) Kapitaigrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver bør ikke være omfattet af modreg

nings- eller nettingaftaler, der vil underminere deres tabsabsorberingskapacitet ved afvikling. Dette bør ikke

betyde, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer passiverne, bør indeholde en klausul, hvoraf det

udtrykkeligt fremgår, at instrumentet ikke er omfattet af modregnings- eller nettingrettigheder.

(27)

På grund af udviklingen i banksektoren i et stadig mere digitalt miljø bliver software en vigtigere

aktivtype. Forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvirkes væsentligt af et instituts

afvikling, insolvens eller likvidation, bør ikke være omfattet af fradrag af immaterielle aktiver i egentlige

kernekapitalposter. Denne specifikation er vigtig, da software er et vidt begreb, der omfatter mange for

skellige typer aktiver, som ikke alle bevarer deres værdi i en gone concern-situation. I denne forbindelse

bør der tages hensyn til forskelle i værdiansættelse og amortisering af softwareaktiver samt realiserede salg

af sådanne aktiver. Der bør endvidere tages hensyn til den internationale udvikling og forskelle iden

reguleringsmæssige behandling af investeringer i software, forskellige tilsynsregler, der gælder for

institutter og forsikringsselskaber, samt mangfoldigheden i den finansielle sektor i Unionen, herunder

ikkeregulerede enheder såsom finansielle teknologivirksomheder.

For at undgå cliff-effekter er det nødvendigt at fritage de eksisterende instrumenter med hensyn til

visse anerkendelseskriterier. For passiver udstedt inden den 27. juni 2019 bør visse anerkendelseskriterier

for kapitaigrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver frafaldes. En sådan fritagelse bør finde

anvendelse for passiver, der medregnes, når det er relevant, i den efterstillede del af TLAC og den

efterstillede del af MREL-kravet i henhold til direktiv 2014159/EU samt for passiver, der medregnes, når

det er relevant, i den ikkeefterstillede del af TLAC og den ikkeefterstillede del af MREL-kravet i henhold

til direktiv 2014159/EU. For kapitaigrundlagsinstrumenter bør fritagelsen ophøre den 28. juni 2025.

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder dem, der har en restløbetid på under et år, kan

kun indfries efter forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden. En sådan forudgående tilladelse kan

også være en generel forhåndstilladelse, i hvilket tilfælde indfrielsen skal ske inden for en begrænset

tidsfrist og vedrøre et på forhånd fastsat beløb, der er omfattet af den generelle forhåndstilladelse.

Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for den tilsynsmæs

sige behandling af institutters eksponeringer mod CCP’er blevet ændret med henblik på at forbedre

behandlingen af institutters eksponeringer mod kvalificerende CCP’er (QCCP’er). Vigtige revisioner af

denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til fastsættelse af kapitalgrundlagskravet for

eksponeringer, der følger af bidrag til misligholdelsesfonde, et eksplicit loft for de samlede kapitaigrund

lagskrav for eksponeringer mod QCCP’er og en mere risikofølsom metode til fastsættelse af værdien

af derivater ved beregningen af en QCCP’s hypotetiske ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af

eksponeringer mod ikkekvalificerende CCP’er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale

standarder blev indført en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU

retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

(28)

(29)

(30)

Side 7 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(31)

For at sikre, at institutterne administrerer deres eksponeringer i form af andele eller aktier i kollektive

investeringsordninger (CIU’er) på passende vis, bør reglerne om behandlingen af disse eksponeringer være

risikofølsomme og fremme gennemsigtighed for så vidt angår CIU’ers underliggende eksponerin- ger.

BCBS har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart hierarki af metoder til bereg- ning

af den risikovægtede eksponeringsværdi for disse eksponeringer. Dette hierarki afspejler gradenaf

gennemsigtighed med hensyn til de underliggende eksponeringer. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør

tilpasses disse internationalt vedtagne regler.

For et institut, som giver tilsagn om en minimumsværdi, der i sidste ende er til gavn for detailkunder,

vedrørende en investering i en andel eller aktie i en CIU, herunder som led i en statsstØttet privat

pensionsordning, kræves der ingen betaling af det institut eller den virksomhed, som indgår i samme

konsolidering, medmindre værdien af kundens aktier eller andele i CIU’en falder til under det garante- rede

beløb på et eller flere tidspunkter, der er fastsat i kontrakten. Sandsynligheden for, at tilsagnet gennemføres,

er derfor i praksis lille. Hvis et instituts tilsagn om en minimumsværdi er begrænset tilen procentdel

af det beløb, som en kunde oprindelig havde investeret i aktier eller andele i en CIU (minimumsværditilsagn

for et fast beløb), eller til et beløb, der afhænger af resultatet af finansielle indikatorer eller markedsindeks

indtil et bestemt tidspunkt, udgør enhver aktuel positiv forskel mellem værdien af kundens aktier eller

andele og nutidsværdien af det garanterede beløb på en given dato en buffer og reducerer risikoen for, at

instituttet skal udbetale det garanterede beløb. Alle disse årsager berettiger en reduceret

konverteringsfaktor.

Når institutterne skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for rammen for

modpartskreditrisikoen, kan de i øjeblikket vælge mellem tre forskellige standardmetoder i henhold til

forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden, markedsværdimetoden og den oprindelige eksponerings

metode.

Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den risikobegrænsende karak

ter af sikkerhed i eksponeringerne. Kalibreringerne af dem er forældede, og de afspejler ikke den store grad

af volatilitet, der blev konstateret under finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfordele i til

strækkelig grad. For at afhjælpe disse mangler besluttede BCBS at erstatte standardmetoden og markeds

værdimetoden med en ny standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer,

den såkaldte standardmetode for modpartskreditrisiko. Eftersom der med de reviderede internationale

standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø,

bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden og markeds

værdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere grad afspejler de risici, der er

forbundet med institutters derivattransaktioner. For nogle af de institutter, der i øjeblikket anvender mar

kedsværdimetoden, kan gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko samtidig vise sig at

være for kompleks og byrdefuld. For de institutter, der opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og

for de institutter, der er en del af en koncern, som på konsolideret niveau opfylder disse kriterier, bør

der indføres en forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko (den forenklede standard-

metode for modpartskreditrisiko). Eftersom en sådan forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end

standardmetoden for modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke

undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner.

(36) For institutter, der har begrænsede derivateksponeringer, og som i øjeblikket anvender markedsvær

dimetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode, kan både standardmetoden for modpartskreditrisiko

og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være for komplekse at gennemføre. Den

oprindelige eksponeringsmetode bør derfor som en alternativ metode være forbeholdt de institutter, der

(32)

(33)

(34)

(35)

Side 8 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

opfylder forud fastsatte anerkendelseskriterier, og de institutter, der er en del af en koncern, som på

konsolideret niveau opfylder disse kriterier, men bør revideres, så dens væsentligste mangler afhjælpes.

(37)

For at hjælpe institutterne med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes klare kriteri

er. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter, som angiver den sofistikerings

grad, som et institut bør kunne håndtere ved beregningen af eksponeringsværdien.

Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres handeisbehold- ning.

For nogle af dem viste det krævede kapitalniveau til dækning af disse tab sig at være utilstrækkeligt,så de

måtte anmode om ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige. Disse konstateringer fik BCBS til at

fjerne en række svagheder i den tilsynsmæssige behandling af positioner i handelsbeholdningen, som udgør

kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

I 2009 blev det første sæt reformer afsluttet på internationalt plan og gennemført i EU-retten ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010I76/EU10. Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke

de strukturelle svagheder i forbindelse med standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsri

siko. Den manglende klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handeisbeholdnin

gen gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de risici, som

institutterne var eksponeret mod, som følge af den manglende risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene

vedrørende markedsrisiko.

BCBS indledte den grundlæggende revision af handeisbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe de struk

turelle svagheder med hensyn til standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Det

te arbejde førte til offentliggørelsen i januar 2016 af en revideret markedsrisikoramme. I december

2017 nåede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer til enighed om at forlænge fristen

for gennemførelse af den reviderede markedsrisikoramme for at give institutterne yderligere tid til at

udvikle den nødvendige systeminfrastruktur, men også så BCBS kan behandle visse specifikke spørgsmål

vedrørende rammen. Dette omfatter en revision af kalibreringerne af standardmetoden og metoden med

interne modeller for at sikre overensstemmelse med BCBS’s oprindelige forventninger. Ved afslutningen

af denne revision, og inden der foretages en konsekvensanalyse for at vurdere indvirkningen af de

deraf følgende revisioner af FRTB-rammen på institutter i Unionen, bør alle de institutter, som vil

være omfattet af FRTB-rammen i Unionen, begynde at indberette den beregning, der bygger på den

reviderede standardmetode. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en

retsakt i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for at gøre

beregningerne af disse indberetningskrav fuldt operationelle i overensstemmelse med den internationale

udvikling. Kommissionen bør vedtage denne delegerede retsakt senest den 31. december 2019. Institutter

bør påbegynde indberetningen af denne beregning senest et år efter vedtagelsen af den pågældende

delegerede retsakt. Desuden bør de institutter, der opnår godkendelse til at anvende FRTB-rammens

reviderede metode med interne modeller med henblik på indberetning, også indberette beregningen i

henhold til metoden med interne modeller tre år efter dens fuldstændige gennemførelse.

(38)

(39)

(40)

(41)

Indførelsen af FRTB-metodernes indberetningskrav bør betragtes som et første skridt hen imod fuld

gennemførelse af FRTB-rammen i Unionen. Under hensyntagen til de endelige revisioner af FRTB-ram

men, som udføres af BCBS, resultaterne af indvirkningen af disse revisioner på institutter i Unionen

og de FRTB-metoder, der allerede er fastsat i denne forordning med henblik på indberetningskrav, bør

Kommissionen om nødvendigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag senest den

30. juni 2020 om, hvordan FRTB-rammen bør gennemføres i Unionen med henblik på at fastsætte

kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

Side 9 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

En forhoidsmæssig behandling vedrørende markedsrisiko bør også finde anvendelse på institutter med

(42)

begrænsede handelsbeholdningsaktiviteter, så flere institutter med mindre handelsbeholdningsakti- viteter

får mulighed for at anvende kreditrisikorammen for positioner uden for handeisbeholdningensom

fastsat i den reviderede udgave af undtagelsen for institutter med mindre handeisbeholdningsaktivi- teter.

Proportionalitetsprincippet bør også tages i betragtning, når Kommissionen revurderer, hvordan institutter

med mellemstore handeisbeholdningsaktiviteter bør beregne kapitalgrundlagskravene vedrøren- de

markedsrisiko. Navnlig kalibreringen af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for disse

institutter med mellemstore handeisbeholdningsaktiviteter bør revideres på baggrund af udviklingen på

internationalt plan. I mellemtiden bør institutter med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter og insti

tutter med mindre handeisbeholdningsaktiviteter fritages for indberetningskravene i henhold til FRTB.

(43)

Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at absorbere tab og

til bedre at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør kapital af højere kvalitet anvendes

som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditde

rivater bør beregnes i overensstemmelse med standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de

eksponeringer, som G-SII’er kan have mod andre G-SII’er, bør endvidere nedsættes for at begrænse de

systemiske risici, der er forbundet med store institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som

misligholdelse fra G-SII’ers modpart kan have på den finansielle stabilitet.

Likviditetsdækningsgraden (LCR) sikrer, at institutter vil kunne modstå alvorligt pres på kort sigt,

men den sikrer ikke, at disse institutter vil have en stabil finansieringsstruktur på længere sigt. Det stod

derfor klart, at der bør udvikles et detaljeret bindende krav vedrørende stabil finansiering på EU-plan,

som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og

passiver og for stor afhængighed af kortfristet engrosfinansiering.

I overensstemmelse med BCBS’s standard for stabil finansiering bør der derfor vedtages regler,

som definerer kravet vedrørende stabil finansiering som et forhold mellem et instituts beløb af tilgænge

lig stabil finansiering og dets beløb af krævet stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette bindende

krav bør betegnes krav til net stable funding ratio (»NSFR-krav«). Beløbet af tilgængelig stabil finansiering

bør beregnes ved at gange instituttets passiver og kapitaigrundlag med relevante faktorer,som afspejler

deres pålidelighed over NSFR’s tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil finansiering bør beregnes ved

at gange instituttets aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer med relevante faktorer, som afspejler deres

likviditetskarakteristika og restløbetider over NSFR’s tidshorisont på et år.

(46) NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at et institut er

i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde sine finansieringsbehov over en tidshorisont på

et år både under normale forhold og under forhold med stress. Hvis NSFR falder til under 100 %,bør

instituttet overholde de specifikke krav i forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til

minimumsniveauet for NSFR. Anvendelse af tilsynsforanstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse

af NSFR-kravet bør ikke være automatisk. De kompetente myndigheder bør i stedet vurdere årsagerne til

den manglende overholdelse af NSFR-kravet, inden de fastsætter potentielle tilsynsforanstaitninger.

(47)

I overensstemmelse med de henstillinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15. december 2015 om

krav vedrørende net stable funding i henhold til artikel 510 i forordning (EU) nr. 575/2013, bør reglerne for

beregning af NSFR nøje tilpasses BCBS

‘5

standarder, herunder nye elementer i disse standarder vedrørende

behandlingen af derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse særlige europæiske forhold i

betragtning for at sikre, at NSFR-kravet ikke hindrer finansieringen af den europæiske realøko- nomi,

retfærdiggør imidlertid, at der foretages visse tilpasninger af den NSFR, der er udarbejdet af BCBS,ved

fastsættelsen af det europæiske NSFR-krav. Disse tilpasninger, der følger af de europæiske forhold,

anbefales af EBA og vedrører navnlig den specifikke behandling af pass-through-modeller generelt og

(44)

(45)

Side 10 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

udstedelse af dækkede obligationer i særdeleshed, handeisrelaterede finansieringsaktiviteter, centrale re

gulerede opsparingsprodukter, garanterede boliglån, andelslånekasser samt CCP’er og værdipapircentraler

(CSD’er), der ikke foretager nogen væsentlige lØbetidsændringer. Disse foreslåede former for specifik

behandling afspejler bredt den præferencebehandling, som disse aktiviteter indrømmes i den europæiske

LCR sammenlignet med den LCR, som BCBS har udarbejdet. Fordi NSFR supplerer LCR, bør disse to

forhold stemme overens med hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer

for krævet stabil finansiering, der anvendes på LCR for likvide aktiver af høj kvalitet med henblik påat

beregne NSFR, som bør afspejle de definitioner og haircuts, der anvendes i den europæiske LCR,uanset

om de generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af LCR, og som ikke er hensigtsmæssige

inden for NSFR-beregningens tidshorisont på et år, overholdes.

(48)

Ud over særlige europæiske forhold kan behandlingen af derivattransaktioner i henhold til den NSFR,

som BCBS har udarbejdet, have en vigtig indvirkning på institutters derivataktiviteter og følgelig på de

europæiske finansielle markeder og slutbrugeres adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransakti- oner og

visse indbyrdes forbundne transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan blive utilbørligt og

uforholdsmæssigt påvirket af indførelsen af den NSFR, som BCBS har udarbejdet, uden at de har været

genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det yderligere krav om

en beholdning af stabil finansiering på mellem 5 % og 20 % i forhold til afledte finansielle bruttoforplig

telser anses i vide kredse for et groft mål til at opfange yderligere finansieringsrisici i tilknytning til

den potentielle vækst i afledte finansielle forpligtelser over en tidshorisont på et år og er til revision på

BCBS-niveau. Dette krav, der indføres på et niveau på 5 % i overensstemmelse med de skønsbeføjelser,

som jurisdiktionerne har fået af BCBS til at nedsætte faktoren for krævet stabil finansiering for afledte

finansielle bruttoforpligtelser, kan så ændres for at tage hensyn til udviklingen på BCBS-niveau og

undgå eventuelle utilsigtede konsekvenser som at hindre de europæiske finansielle markeders funktion

og leveringen af risikoafdækningsværktøjer til institutter og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre

deres finansiering som et mål for kapitalmarkedsunionen.

(49)

BCBS’s asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (finansiering, der ikke an

erkendes som stabil), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen stabil finansiering påkrævet

10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau i som defineret i LCR, og 15

% for andre transaktioner), i forbindelse med finansielle kunder har til formål at modvirke omfattende

kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kunder, eftersom sådanne forbindelser fører til

indbyrdes afhængighed og i tilfælde af sammenbrud gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut, uden

at risikoen smitter af på resten af det finansielle system. Kalibreringen af denne asymmetri er dog konservativ

og kan påvirke likviditeten for værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhedsstil- lelse i

kortsigtede transaktioner, herunder navnlig statsobligationer, da institutterne med sandsynlighed vilreducere

omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market making-ak- tiviteter,

eftersom genkøbsmarkeder letter forvaltningen af den nødvendige beholdning og derved strider mod målene

for kapitalmarkedsunionen. For at give institutterne tilstrækkelig tid til gradvis at tilpassesig denne

konservative kalibrering bør der indføres en overgangsperiode, hvor faktorerne for krævet stabil

finansiering reduceres midlertidigt. Størrelsen af den midlertidige reduktion i faktorerne for krævet stabil

finansiering bør afhænge af transaktionstyperne og af den type sikkerhed, der anvendes i disse transaktioner.

—

(50) Ud over den midlertidige rekalibrering af BCBS’s faktor for krævet stabil finansiering, som finder

anvendelse på kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved statsobligationer,

har visse andre tilpasninger vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR-kravet ikke

er til hinder for statsobligationsmarkedernes likviditet. BCBS’s faktor for krævet stabil finansiering på 5

%, som finder anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutterne skal

Side 11 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

råde over denne procentandel af umiddelbart tilgængelig langsigtet usikret finansiering, uanset hvornårde

forventer at besidde de pågældende statsobligationer. Dette kan potentielt give institutterne yderligere

incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at fungere som primære dealereog

tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er desuden ikke i overensstemmelse med LCR,som

anerkender disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0

%).

Faktoren for krævet stabil finansiering for HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske

LCR,

eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 % til 0

(51)

HQLA-niveau 1 som defineret i den europæiske LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles

høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i derivatkontrakter, bør desuden modregnes i deriva

taktiver, mens kun likvide midler, der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes i deriva

taktiver ifølge den NSFR, som BCBS har udarbejdet. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget som

variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at straffe slutbrugere,som

besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede likvide midler (f.eks. pensionsfonde), og undgå

at skabe yderligere spændinger i forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder.

NSFR-kravet bør finde anvendelse på institutterne på både individuelt og konsolideret niveau,

medmindre de kompetente myndigheder undlader at anvende NSFR-kravet på individuelt niveau. Hvis

der ikke er givet afkald på anvendelse af NSFR-kravet på individuelt niveau, bør transaktioner mellem to

institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning, i princippet pålæg

ges symmetriske faktorer for tilgængelig og krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på

det indre marked og for ikke at hæmme effektiv likviditetsstyring i europæiske koncerner med central

likviditetsstyring. En sådan symmetrisk særbehandling bør kun gives koncerninterne transaktioner, hvor

alle nødvendige beskyttelsesforanstaitninger er truffet, på grundlag af yderligere kriterier for grænseover

skridende transaktioner og kun efter de involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse,

da det ikke kan antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser,

altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme koncern eller den samme

institutsikringsordning.

Små og ikkekomplekse institutter bør have mulighed for at anvende en forenklet udgave af NSFR

kravet. En forenklet og mindre detaljeret udgave af NSFR bør omfatte indsamling af et begrænset

antal datapunkter, hvilket vil gøre beregningen mindre kompleks for disse institutter i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, samtidig med at den sikrer, at disse institutter fortsat har en faktor for

tilstrækkelig stabil finansiering ved hjælp af en kalibrering, der bør være mindst lige så konservativ som

kalibreringen for det fulde NSFR-krav. De kompetente myndigheder bør dog kunne pålægge små og

ikkekomplekse institutter at anvende det fulde NSFR-krav i stedet for den forenklede udgave.

(54) Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav vedrørende stabil

finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør følgelig ikke give tilgængelig

og krævet stabil finansiering i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end den, der følger

af de pågældende tredjelandes nationale ret.

(55)

Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente myndigheder i indberet

ningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster og særskilt for poster denomineret i hver

væsentlig valuta for at sikre en hensigtsmæssig overvågning af mulig valutamismatch. NSFR-kravet bør

ikke pålægge institutterne dobbelte indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstem

melse med de gældende regler, og institutter bør gives tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye

indberetningskravs ikrafttræden.

(52)

(53)

Side

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(56)

Eftersom det er en grundlæggende forudsætning for et sundt banksystem at sørge for meningsfulde

og sammenlignelige oplysninger til markedet om de fælles vigtige risikoparametre for institutter, er det

afgørende at mindske informationsasymmetrien så meget som muligt og at gøre det lettere at sammenlig

ne kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem jurisdiktioner. BCBS offentliggjorde de reviderede

oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre sammenligneligheden, kvali

teten og overensstemmelsen af de administrativt fastlagte oplysninger, som institutterne skal give til

markedet. De eksisterende oplysningskrav bør derfor ændres for at gennemføre disse nye internationale

standarder.

Respondenterne på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU’s regelsæt for

finansielle tjenesteydelser anførte, at de nuværende oplysningskrav er uforhoidsmæssige og byrdeful- de

for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere tilpasning af oplysningskravene til internatio- nale

standarder, bør små og ikkekomplekse institutter have pligt til at offentliggøre mindre hyppige og

detaljerede oplysninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes.

(58) Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Oplysningskravene vedrøren

de aflønning i denne forordning bør være forenelige med aflønningsbestemmelsernes formål, nemlig at

fastlægge og opretholde, for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indvirkning på

institutternes risikoprofil, en aflønningspolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med en effektiv

risikostyring. Institutter, som er omfattet af en undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden

have pligt til at fremlægge oplysninger om den pågældende undtagelse.

(57)

(59)

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) udgør en af grundpillerne i Unionens økonomi, efter

som de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Da SMV’er bærer

en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør kapitalkravene til SMV’ers eksponeringer være lavere

end til store selskabers eksponeringer for at sikre optimal bankfinansiering af SMV’er. SMV-eksponerin

ger på op til 1,5 mio. EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af

eksponeringen på 23,81 %. Eftersom tærsklen på 1,5 mio. EUR for en SMV-eksponering ikke viser, om

en SMV’s risikoniveau er ændret, bør reduktionen i kapitalkravene udvides til SMV-eksponeringer på op

til 2,5 mio. EUR, og den del af en SMV-eksponering, der overstiger 2,5 mio. EUR, bør være genstand for

en reduktion i kapitaikravene på 15 %.

(60)

Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere jobska

belse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens økonomi afhænger i vidt omfang af adgang

til kapital til strategiske investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, navnlig bredbånds- og

energinet samt transportinfrastruktur og elektromobilitetsinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse,

forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for Europa har

til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilise

ring af yderligere private finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring

den opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere risikoen korrekt

som følge af deres iboende komplekse karakter.

(61)

For at tilskynde til private og offentlige investeringer i infrastrukturprojekter er det essentielt at indføre

et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj kvalitet og begrænse risikoen for inve- storer.

Navnlig bør kapitalgrundlagskravene i forbindelse med eksponeringer mod infrastrukturprojekter sænkes,

såfremt de overholder bestemte kriterier, der kan reducere deres risikoprofil og forbedre forudsi- geligheden

af pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen om infrastrukturprojekter af høj kvalitet med

henblik på at vurdere: dens virkning på omfanget af institutters infrastrukturinvesteringer og

investeringernes kvalitet for så vidt angår EU’s mål om at bevæge sig i retning af en kulstoffattig,

klimaresistent og cirkulær økonomi, og om den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kom

Side

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

missionen bør også overveje, om disse bestemmelsers anvendelsesområde bør udvides til selskabers

infrastrukturinvesteringer.

(62)

Som anbefalet af EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1095/201011) og Den Europæiske Centralbank bør CCP’er på grund af deres særlige forretningsmodel være

undtaget fra gearingsgradkravet, da de har pligt til at få en banktilladelse alene af den grund,at de

skal have adgang til dag-til-dag-centralbankfaciliteter, og for at udfylde deres rolle som centrale

instrumenter til at nå vigtige politiske og reguleringsmæssige mål i den finansielle sektor.

Desuden bør eksponeringer i CSD’er, der er meddelt tilladelse som kreditinstitutter, og eksponerin

ger i kreditinstitutter, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 909/20

1412),

f.eks. likviditetssaldoer som følge af åbningen af kontantkonti for

og modtagelse af indskud fra deltagere i et værdipapirafviklingssystem og indehavere af værdipapirkonti,

udelukkes fra det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, fordi de ikke skaber en risiko

for overdreven gearing, da disse likviditetssaldoer udelukkende anvendes med henblik på at afvikle

transaktioner i værdipapirafviklingssystemer.

Eftersom vejledningen om supplerende kapitalgrundlag omhandlet i direktiv 2013/36/EU er et

kapitalmål, der afspejler tilsynsmæssige forventninger, bør den hverken være omfattet af oplysningspligt

eller oplysningsforbud for de kompetente myndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 eller

nævnte direktiv.

For at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske bestemmelser i forordning

(EU) nr. 575/2013 og tage højde for eventuelle standardiseringstiltag på internationalt plan bør beføjelsen

til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så

vidt angår ændring af listen over produkter og tjenesteydelser, hvis aktiver og passiver kan anses for

indbyrdes afhængige, for så vidt angår ændring af listen over multilaterale udviklingsbanker, for så vidt

angår ændring af indberetningskravene vedrørende markedsrisiko og for så vidt angår specificering af

yderligere likviditetskrav. Inden vedtagelsen af disse retsakter er det navnlig vigtigt, at Kommissionen

gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse

høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016

om bedre lovgivning’3. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-

Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres

eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med

forberedelse af delegerede retsakter.

De tekniske standarder bør sikre en konsekvent harmonisering af de krav, der er fastsat i forordning

(EU) nr. 575/2013. Da EBA er et organ med højt specialiseret viden, bør det få mandat til at udarbejde

udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der ikke indebærer politikbeslutninger, til forelæggelse

for Kommissionen. Der bør udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder på områderne konsolide

ring, kapitaigrundlag, TLAC, behandling af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom, kapitalandele i

investeringsinstitutter, beregning af tab givet misligholdelse efter den interne ratingbaserede metode for

kreditrisiko, markedsrisiko, store eksponeringer og likviditet. Kommissionen bør tillægges beføjelse til

at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til

artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/20 10. Kommissi

onen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde,

som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres

virksomhed.

(63)

(64)

(65)

(66)

Side

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(67)

For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at udarbejde udkast

til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der fastlægger standardiserede oplysningsskema- er, som

omfatter alle væsentlige oplysningskrav i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved udarbejdelsenaf disse

standarder bør EBA tage hensyn til institutternes størrelse og kompleksitet samt karakterenaf og

risikoniveauet for deres aktiviteter. EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre

forholdsmæssigheden af Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår

anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed og som minimum fremsætte konkrete anbefalinger til,

hvordan de små institutters gennemsnitlige overholdelsesomkostninger kan reduceres, ideelt set med 20

% eller mere og som minimum med 10 %, gennem en passende forenkling af kravene. EBA bør have mandat

til at udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der skal ledsage denne rapport.

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniskestandarder ved

hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i

forordning (EU) nr. 1093/2010.

For at fremme institutternes overholdelse af reglerne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU samt

af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retnings-linjer

og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et TT-værktøj, der

har til formål at vejlede institutterne om de bestemmelser, standarder, retningslinjer og skemaer, der er

relevante for deres størrelse og forretningsmodel.

Ud over rapporten om mulige omkostningsbesparelser og senest den 28. juni 2020 bør EBA

samarbejde med alle relevante myndigheder, dvs, de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn, afvikling og

udarbejde en

indskudsgarantiordninger, og navnlig Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)

gennemførlighedsrapport om udviklingen af et sammenhængende og integreret system til indsamlingaf

statistiske data, afviklingsdata og tilsynsmæssige data. Under hensyntagen til ESCB ‘s tidligere arbejde

vedrørende integreret dataindsamling bør denne rapport indeholde en cost-benefit-analyse af oprettelsen

af et centralt dataindsamlingssted for et integreret dataindberetningssystem for så vidt angår statistiske

og reguleringsmæssige data for alle institutter beliggende i Unionen. Et sådant system bør bl.a. anvende

ensartede definitioner og standarder for de data, der skal indsamles, garantere en pålidelig og permanent

udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og dermed sikre de indsamlede datas

strenge fortrolighed, effektiv autentificering og forvaltning af adgangsrettigheder til systemet samt cyber

sikkerhed. Ved at centralisere og harmonisere den europæiske indberetningsstruktur på en sådan måde

er målet at forhindre flere anmodninger om lignende eller identiske data fra forskellige myndigheder og

dermed væsentligt mindske den administrative og finansielle byrde både for de kompetente myndigheder

og for institutterne. Hvis det er relevant og under hensyntagen til EBA’s gennemførlighedsrapport, bør

Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.

—

(68)

(69)

(70)

De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør sigte mod at undgå enhver form for

overlappende eller inkonsistent anvendelse af de makroprudentielle beføjelser i forordning (EU) nr.

575/2013 og direktiv 2013/36/EU. De relevante kompetente eller udpegede myndigheder bør navnlig tage

behørigt hensyn til, om de foranstaltninger, de træffer i henhold til artikel 124, 164 eller 458 i forordning

(EU) nr. 575/2013, overlapper eller er i strid med andre eksisterende eller kommende foranstaltninger i

henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU.

Som følge af de ændringer i behandlingen af eksponeringer mod QCCP’er, specifikt af behandlingen

af institutternes bidrag til QCCP’ers misligholdelsesfonde, der fastsættes i denne forordning, bør de

relevante bestemmelser i Europa-Parlamemtets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012’, som blev indført

heri ved forordning (EU) nr. 575/2013, og som specificerer beregningen af en CCP’s hypotetiske kapital,

som institutterne bruger til at beregne deres kapitalgrundlagskrav, også ændres.

(71)

Side 15 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(72)

Målene for denne forordning, nemlig at styrke og justere allerede eksisterende EU-retsakter, der sikrer

ensartede tilsynsmæssige krav gældende for institutter i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkeliggrad

opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås påEU-plan;

Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

jf.

artikel 5 i

traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet,

jf.

nævnte

artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(73)

For at muliggøre affiændelse på forsvarlig vis af beholdninger i forsikringsselskaber, der ikke er

underlagt supplerende tilsyn, bør en ændret version af overgangsbestemmelserne vedrørende undtagelsen

fra fradrag af aktiebeholdninger i forsikringsselskaber finde anvendelse med tilbagevirkende kraft den 1.

januar 2019.

Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel i

Ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013

—

(74)

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

1) Artikel i og 2 affattes således:

»Artikel]

Anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som insti

tutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i

henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:

a) kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af

kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko, afviklingsrisiko og gearing

b) krav, som begrænser store eksponeringer

c) likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likvidi

tetsrisiko

d) indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c)

e) offentliggørelseskrav.

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitaigrundlag og nedskriv

ningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII’er) elleren

del af G-SII’er, og væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII’er skal overholde.

Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i

forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 201 3/361EU.

Artikel 2

Tilsynsbeføjelser

Side 16 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

1. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser

og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning.

2. Med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser og

følger de procedurer, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (* 1) og i denne

forordning.

3. Med henblik på at sikre overholdelse af kravene vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante

passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.

4. Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetenceområder sørger Den Fælles

Afviklingsinstans, der er oprettet ved artikel 42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

806/2014 (*2), og Den Europæiske Centralbank for så vidt angår spørgsmål vedrørende de opgaver,

der overdrages til den ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 (*3), for regelmæssig og pålidelig

udveksling af relevante oplysninger.

(* 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-

opretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direk-tiv

82/891/E0F og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,

2007/36/EF, 201 l/35/EU, 2012/30/EU og 2013/361EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.

648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).”

(*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler ogen

ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerneaf en

fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/20 10

(EUT L 225 af 30.7.20 14, s. 1).”

(*3) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til

Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L

287 af 29.10.2013, s. 63).«”

2) Artikel 4 ændres således:

a) Stk. i ændres således:

i) Nr. 7) affattes således:

»7) »kollektiv investeringsordning« eller »CIU«: et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS

eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/65/EF (*4) eller en alternativ investeringsfond (AlF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litraa), i Europa

Parlamentets og Rådets direktiv 201 1/61/EU (*5)

(*4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsin

stitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).”

(*5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 201 1/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative inve

steringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og

(EU) nr. 1095/20 10 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).«”

ii) Nr. 20) affattes således:

Side 17 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

»20) »finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hoved

sagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab; dat

terselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf

mindst ét er et institut, og hvor mere end 50 % af finansieringsinstituttets aktiekapital, konsoliderede aktiver,

indtjening, medarbejdere eller en anden indikator, som anses for relevant af den kompetente myndighed, er

tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter«.

iii) Nr. 26) affattes således:

»26) »finansieringsinstitut«: en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingsel- skab,

og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af

aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/361EU, herunder et finansielt holdingsel

skab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 4), i Europa

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 20 15/2366 (*6) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke

forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1,

litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF

(*6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenesteri

det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/1 10/EF og 2013/361EU og forordning (EU) nr.

1093/20 10 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).«”

iv) Nr. 28) affattes således:

»28) »moderinstitut i en medlemsstat«: et institut i en medlemsstat, der som datterselskab har et institut,et

finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, eller som har kapitalinteresser i et institut eller

finansieringsinstitut eller en sådan accessorisk servicevirksomhed, og som ikke selv er datterselskab af et

andet institut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab eller blandet

finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat«.

v) Følgende numre indsættes:

»29a) »moderinvesteringsselskab i en medlemsstat«: et moderinstitut i en medlemsstat, der er et

investeringsselskab

29b) »moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinstitut i Unionen, der er et investeringsselskab

29c) »moderkreditinstitut i en medlemsstat«: et moderinstitut i en medlemsstat, der er et kreditinstitut

29d) »moderkreditinstitut i Unionen«: et moderinstitut i Unionen, der er et kreditinstitut«.

vi) I nr. 39) tilføjes følgende afsnit:

»To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a) eller b) på grund af deres

direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en gruppe af

indbyrdes forbundne kunder«.

vii) Nr. 41) affattes således:

»41) »konsoliderende tilsynsmyndighed«: en kompetent myndighed med ansvar for gennemførelse af

tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 111 i direktiv 2013/36/EU«.

viii) I nr. 71), litra b), affattes indledningen således:

»b) med henblik på artikel 97, summen af følgende:«.

Side 18 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

ix) Nr. 72, litra a), affattes således:

»a) Den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked efter

proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014165/EU (*7)

(*7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/651EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 201 1/61IEU (EUT L 173 af 12.6.20 14,s.

349)”

x) Nr. 86) affattes således:

»86) »handelsbeholdning«: alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med

henblik på videresalg eller for at afdække positioner, der besiddes med handeishensigt,

jf.

artikel 104«.

xi) Nr. 91) affattes således:

»91) »handelseksponering«: et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder van

ationsmargen, som clearingmedlemmet har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel

fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1,

litra a), b) og c), samt initialmargen«.

xii) Nr. 96) affattes således:

»96) »intern afdækning«: en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne

mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handeisbeholdningen eller

mellem to handelsenheder«.

xiii) Nr. 127, litra a), affattes således:

»a) Institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller er fast

tilknyttet med et net til et centralt organ«.

xiv) Nr. 128) affattes således:

»128) »elementer, der kan udloddes«: resultatet for det sidst afsluttede regnskabsår med tillæg af overført

overskud samt af anvendelige reserver til dette formål inden udlodninger til indehavere af

kapitalgrundlagsinstrumenter og med fradrag af overført underskud, af overskud, der i henhold til EU-ret-ten

eller national ret eller instituttets vedtægtsmæssige bestemmelser ikke kan udloddes, samt af beløb henlagt

til reserver, som ikke kan udloddes i overensstemmelse med national lovgivning eller instituttets vedtægter,

i hvert tilfælde med hensyn til den specifikke kategori af kapitalgrundlagsinstrumenter, som EU-retten,

national ret, institutternes vedtægtsmæssige bestemmelser eller vedtægterne vedrører, idetdisse overskud,

underskud og reserver fastsættes på grundlag af instituttets særskilte regnskab og ikke på grundlag af det

konsoliderede regnskab«.

xv) Følgende numre tilføjes:

»130) »afviklingsmyndighed«: en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv

20 14/59/EU

131) »afviklingsenhed«: en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv

20 14/59/EU

Side 19 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

132)

»afviklingskoncern«:

en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv 20 14159/EU

133)

»globalt systemisk vigtigt institut«

eller

»G-SII«:

et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131, stk. i

i direktiv 2013/36/EU

134) »globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut«

eller

»tredjelands-G-SII«:

en global systemisk

vigtig bankkoncern eller bank (G-SIB’er), som ikke er et G-SII, og som er opført på den regelmæssigt

ajourførte liste over G-SIB ‘er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet

135)

»væsentligt datterselskab«:

et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret niveau opfylder en af

følgende betingelser:

a) datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige

moderselskab

b) datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter

c) datterselskabets samlede eksponeringsmål,

jf.

nærværende forordnings artikel 429, stk. 4, udgør mere

end 5 % af det konsoliderede samlede eksponeringsmål for det oprindelige moderselskab;

med henblik på fastlæggelse af det væsentlige datterselskab, hvor artikel 2 ib, stk. 2, i direktiv 201 3/361EU

finder anvendelse, tæller de to mellemliggende moderselskaber i Unionen som et enkelt datterselskab på

grundlag af deres konsoliderede situation

136)

»G-SII-enhed«:

en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII eller

et tredjelands-G-SII

137)

»bail-in-værktøj«:

bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU

138)

»koncern«:

en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab og dets

datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet,

jf.

artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/341EU (*8)

139)

»værdipapirfinansieringstransaktion«:

en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion

i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion

140)

»initialmargen« eller »IM«:

sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed med

henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transak- tion

eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner eller

igen afdække deres markedsrisiko efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen af

transaktioner

141)

»markedsrisiko«:

risiko for tab på grund af udsving i markedspriser, herunder i valutakurser eller

råvarepriser

142)

»valutakursrisiko«:

risiko for tab på grund af udsving i valutakurser

143)

»råvarerisiko«:

risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser

144)

»handelsenhed«:

en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har etableret til i fællesskabat

forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med en veldefineret og

konsistent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur

Side 20 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

145)

»lille og ikkekomplekst institut«:

et institut, der opfylder alle følgende betingelser:

a) det er ikke et stort institut

b) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på konsolideret niveau i

overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller lavere end

en tærskel på 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for den indeværende årlige

indberetningsperiode. Medlemsstaterne kan sænke denne tærskel

c) det er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopret

nings- og afviklingspianlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU

d) dets handelsbeholdningsaktiviteter er klassificeret som mindre i henhold til artikel 94, stk. i

e) den samlede værdi af dets derivatpositioner, der besiddes med handelshensigt, overstiger ikke 2 % af dets

samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, og den samlede værdi af dets samlede derivatposi- tioner

overstiger ikke 5 %, idet begge værdier beregnes i henhold til artikel 273a, stk. 3

f) mere end 75 % af både instituttets konsoliderede samlede aktiver og passiver, i begge tilfælde eks

klusive koncerninterne eksponeringer, vedrører aktiviteter med modparter beliggende i Det Europæiske

økonomiske Samarbejdsområde

g) instituttet anvender ikke interne modeller til at opfylde de tilsynsmæssige krav i henhold til denne for-

ordning, bortset fra datterselskaber, der anvender interne modeller udarbejdet på koncernniveau, såfremt

koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau

h) instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som et

lille og ikkekomplekst institut

i) den kompetente myndighed har på grundlag af en analyse af instituttets størrelse, forbundethed,

kompleksitet eller risikoprofil ikke besluttet, at det ikke kan anses for et lille og ikkekomplekst institut

146) »stort institut«:

et institut, der opfylder en af følgende betingelser:

a) det er et G-SII

b) det er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut (»O-SII«) i henhold til artikel 131, stk. 1

og 3, i direktiv 2013/36/EU

c) det er i den medlemsstat, hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi af

dets aktiver

d) den samlede værdi af dets aktiver på individuelt niveau eller, hvis det er relevant, på grundlag af dets

konsoliderede situation i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er lig med

eller større end 30 mia. EUR

147)

»stort datterselskab«:

et datterselskab, der klassificeres som et stort institut

148)

»ikkebørsnoteret institut«:

et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et

reguleret marked i en medlemsstat,

jf.

artikel 4, stk. i, nr. 21), i direktiv 20141651EU

149)

»rapport«:

med henblik på ottende del en rapport som omhandlet i artikel 4 og 5 i Europa-Parla

mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF (*9).

Side 21 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

(*8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsolide- rede

regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamen-tets og

Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/E0F og 83/349/E0F(EUT L

182 af 29.6.2013, s. 19).”

(*9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af

gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til han- del

på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).«”

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de omstændigheder,

hvorunder betingelserne i stk. 1, nr. 39), er opfyldt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

3) Artikel 6 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Institutterne overholder bestemmelserne i anden, tredje, fjerde og syvende del, del syv A, og ottende del

i nærværende forordning samt i kapitel 2 i forordning (EU) 20 17/2402 på individuelt niveau, bortset fra

nærværende forordnings artikel 430, stk. 1, litra d).«

b) Følgende stykke indsættes:

»la. Uanset denne artikels stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII’er,

eller som er en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på individuelt

niveau.

Væsentlige datterselskaber af et tredjelands-G-SII skal overholde artikel 92b på individuelt niveau,såfremt

de opfylder alle følgende betingelser:

a) de er ikke afviklingsenheder

b) de har ikke datterselskaber

c) de er ikke datterselskaber af et moderinstitut i Unionen.«

c) Stk. 3, 4 og 5 affattes således:

»3. Et institut, der enten er et moderselskab eller et datterselskab, og et institut, der indgår i konsoliderin- gen

i henhold til artikel 18, er ikke forpligtet til at overholde de bestemmelser, der er fastsat i ottende del, på

individuelt niveau.

Uanset dette stykkes første afsnit skal de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. la, overholde

artikel 437a og artikel 447, litra h), på individuelt niveau.

Side 22 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og

-aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU overholderbestemmelserne

i nærværende forordnings sjette del og i artikel 430, stk. 1, litra d), på individuelt niveau.

Følgende institutter er ikke forpligtet til at overholde nærværende forordnings artikel 413, stk. 1, og

tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet fastsat i nærværende forordnings del syv A:

a) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012

b) institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 og artikel 54, stk. 2, litra a), i Europa

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (* 10), forudsat at de ikke foretager nogen væsentlige

løbetidsændringer og

c) institutter, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014, forudsat

at:

i) deres aktiviteter er begrænset til levering af bankmæssige tjenesteydelser, der er anført i afsnit C, litra a)

e), i bilaget til nævnte forordning, til værdipapircentraler, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 16 i

nævnte forordning og

ii) de ikke foretager nogen væsentlige løbetidsændringer.

Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 3, foreligger, kan de kompetente myndigheder

fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del og i artikel 430, stk.

1, litra d), under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.

5. De investeringsselskaber, der er omhandlet i denne forordnings artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. l,de

institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i denne forordnings artikel

7, stk. i eller 3, og de institutter, der også er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr.

648/2012, er ikke forpligtet til at overholde bestemmelserne i syvende del og de tilhørende

indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på individuelt niveau.

(* 10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af

værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv

98/26/EF og 2014/65LEU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).«”

4) Artikel 8 ændres således:

a) Stk. 1, litra b), affattes således:

»b) Moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og

kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle gruppens eller undergruppens institutter, som er

omfattet af undtagelsen, kontrollerer til enhver tid finansieringspositionerne i alle gruppens eller under-

gruppens institutter, såfremt der undtages fra kravet til net stable funding ratio (NSFR) som fastsat i sjette

del, afsnit IV, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet og stabil finansiering, såfremt

der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.

b) Stk. 3, litra b) og c), affattes således:

»b) fordelingen og placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som den enkelte

likviditetsundergruppe skal besidde, såfremt der undtages fra kravet til likviditetsdækningsgrad (LCR)

Side 23 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1, og fordelingen og placeringen af

tilgængelig stabil finansiering i den pågældende likviditetsundergruppe, såfremt der undtages fraNSFR

kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV

c) fastsættelsen af mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der

undtages fra LCR-kravet som defineret i den delegerede retsakt som omhandlet i artikel 460, stk. 1,

og fastsættelsen af mindstebeholdningerne af tilgængelig stabil finansiering, som skal besiddes af de

institutter, der undtages fra NSFR-kravet som fastsat i sjette del, afsnit IV«.

c) Følgende stykke tilføjes:

»6. Undlader en kompetent myndighed i overensstemmelse med denne artikel helt eller delvis at anvende

sjette del på et institut, kan den også undlade at anvende de tilhørende indberetningskrav vedrørende likviditet

efter artikel 430, stk. 1, litra d), på dette institut.«

5) Artikel 10, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:

»1. De kompetente myndigheder kan i overensstemmelse med national lovgivning helt eller delvis undta- ge

et eller flere institutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er fast tilknyttet et centralt organ,

der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i denne forordnings anden til

ottende del og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.

6) Artikel 11 ændres som følger:

a) Stk. 1 og 2 affattes således:

»1. Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel

18, kravene i anden, tredje, fjerde og syvende del og del syv A på grundlag af deres konsoliderede situation,

bortset fra artikel 430, stk. 1, litra d). Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattetaf denne

forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at

de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrernavnlig, at de

datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med

henblik på korrekt konsolidering.

2. For at sikre, at kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene »insti- tut«,

»moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« alt efter tilfældet også

anvendelse på:

a) et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel

21a i direktiv 2013/361EU

b) et udpeget institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt

moderholdingselskab, såfremt et sådant moderselskab ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 2 la,

stk. 4, i direktiv 2013/361EU

c) et finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut, der er udpeget i henhold til

artikel 21a, stk. 6, litra d), i direktiv 2013/36/EU.

Den konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), er den

konsoliderede situation for det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderhol

dingselskab, der ikke kræver godkendelse i henhold til artikel 21a, stk. 4, i direktiv 2013/361EU. Den

konsoliderede situation for et selskab, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra c), er den

Side 24 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

konsoliderede situation for dets finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholding

selskab.«

b) Stk. 3 udgår.

c) Der indsættes følgende stykke:

»3a. Uanset denne artikels stk. i skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G

Su’er eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII, overholde denne forordnings artikel 92a på

konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er fastsat i denne forordnings artikel 18.

Kun moderselskaber i Unionen, der er væsentlige datterselskaber af tredjelands-G-SII’er og ikke er afvik

lingsenheder, skal overholde nærværende forordnings artikel 92b på konsolideret niveau i det omfangog

på den måde, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 18. Finder artikel 21b, stk. 2, i direktiv

2013/36/EU anvendelse, overholder de to mellemliggende moderselskaber i Unionen, der i fællesskab er

udpeget som et væsentligt datterselskab, hver især artikel 92b i nærværende forordning på grundlag af deres

konsoliderede situation.«

d) Stk. 4 og 5 affattes således:

»4. Moderinstitutter i Unionen overholder nærværende forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litrad),

på grundlag af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller

investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er

nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU. Indtil Kommissionens rapporti henhold

til nærværende forordnings artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter

investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage moderinstitutter i Unionen fra nærværende

forordnings sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau under hensyntagen til arten,

omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter om

stændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er delaf

en likviditetsundergruppe, sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau eller på

delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.

5. Finder denne forordnings artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene

i denne forordnings anden til ottende del og kapitel 2 i forordning (EU) 20 17/2402 på grundlag afden

konsoliderede situation for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.

6. Ud over kravene fastsat i denne artikels stk. 1-5 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning

og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettigetpå grund af

særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlems- stat vedtager

national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, atet institut

opfylder forpligtelserne i anden til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv 201 3/36/EU på

delkonsolideret niveau.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsoli

deret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele

heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det

indre markeds funktion.«

7) Artikel 12 udgår.

Side 25 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

8) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 12a

Konsolideret beregning for G-SII’er med flere afviklingsenheder

Hvis mindst to G-SII-enheder, der tilhører det samme G-SII, er afviklingsenheder, beregner dette G-SII’s

moderinstitut i Unionen værdien af kapitaigrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver,

jf.

denne

forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a). Denne beregning foretages på grundlag af EU-moderinstituttets

konsoliderede situation, som om det var G-SII’ets eneste afviklingsenhed.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er lavere end summen af værdierne af

kapitaigrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,

jf.

denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a),for

alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsmyndighederne i overensstemmelse med

artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014159/EU.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til denne artikels første afsnit, er højere end summen af værdierne af

kapitaigrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,

jf.

denne forordnings artikel 92a, stk. 1, litra a), foralle

afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsmyndighederne handle i overensstemmelse med

artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.«

9) Artikel 13 og 14 affattes således:

»Artikel 13

Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau

1. Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation.

Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442,

450, 451, 45 la og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og

direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.

2. Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII’er, eller som er en del af et G-SII,

overholder artikel 437a og artikel 447, litra h), på grundlag af deres afviklingskoncerns konsoliderede

situation.

3. Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderhol

dingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder,

hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på

konsolideret niveau.

Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et

tredjeland, hvis disse datterselskaber anses for store datterselskaber.

4. Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på

grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale

organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ.

Artikel 14

Anvendelse af kravene i artikel

i forordning (EU) 20 17/2402 på konsolideret niveau

Side 26 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

1. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, skal kræves at opfyldede

i artikel 5 i forordning (EU) 20 17/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau forat

sikre, at de ordninger, processer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og

velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer

navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og

mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.

2. Institutter anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel

270a, når nærværende forordnings artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis

bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) 20 17/2402 overtrædes af en enhed, der er etableret i et

tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18,

såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.«

10) Artikel 15, stk. 1, første afsnit, indledningen, affattes således:

»1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i enkeittilfælde undlade at anvende tredje del, de tilhØren- de

indberetningskrav i del syv A i denne forordning og afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU,bortset

fra denne forordnings artikel 430, stk. 1, litra d), på konsolideret niveau, såfremt følgendebetingelser er

opfyldt:«.

11) Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Undtagelse fra anvendelsen af gearingsgradkravene på konsolideret niveau for koncerner af ulve

steringsselskaber

Hvis alle enhederne i en koncern af investeringsselskaber, herunder moderenheden, er investeringsselska

her, der er undtaget fra anvendelsen af kravene i syvende del på individuelt niveau i overensstemmelse med

artikel 6, stk. 5, kan moderinvesteringsselskabet vælge ikke at anvende kravene i syvende del og de tilhørende

indberetningskrav vedrørende gearingsgrad i del syv A på konsolideret niveau.«

12) Artikel 18 affattes således:

»Artikel 18

Konsolideringsmetoder

1. De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde

kravene i afdeling i i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolide

ring af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-6 og

stk. 9 finder ikke anvendelse, når sjette del og artikel 430, stk. 1, litra d), finder anvendelse på grundlag af

et instituts, et finansielt holdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs konsoliderede situation

eller på grundlag af en likviditetsundergruppes delkonsoliderede situation,

jf.

artikel 8 og 10.

Institutter, der skal opfylde kravene i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, foretager med henblik på

artikel 11, stk. 3a, fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datter

selskaber i de relevante afviklingskoncerner.

2. Accessoriske servicevirksomheder medtages i konsolideringen i de tilfælde og efter de metoder, der er

foreskrevet i nærværende artikel.

Side 27 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

3. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv

2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal foretages.

4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandeleni

institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, sammen

med en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er

begrænset til den kapitalandel, som de besidder.

5. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. i og 4 nævnte

bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig tillade

eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de

pågældende virksomheder omfattes af tilsyn på konsolideret niveau.

6. De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfæl

de:

a) når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere

institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har anden kapitaltilknyt

ning til de pågældende institutter, og

b) når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er

fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i

artikel 22, stk. 7, 8 og 9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende

med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

7. Hvis et institut har et datterselskab, som er en anden virksomhed end et institut, et finansieringsinstitut

eller en accessorisk servicevirksomhed, eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed, anvender den

for dette datterselskab eller disse kapitalinteresser den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke

ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det tilsyn på konsolideret niveau.

Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder tillade eller kræve, at institutter anvender en anden

metode for sådanne datterselskaber eller kapitalinteresser, herunder den metode, der kræves i henhold til de

gældende regnskabsregler, forudsat at:

a) instituttet ikke allerede anvender den indre værdis metode den 28. december 2020

b) det vil være en uforholdsmæssig stor byrde at anvende den indre værdis metode, eller den indre værdis

metode ikke i tilstrækkelig grad afspejler de risici, som den i første afsnit omhandlede virksomhed udgør

for instituttet, og

c) den anvendte metode ikke fører til fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af denne virksomhed.

8. De kompetente myndigheder kan kræve fuld konsolidering eller pro rata-konsolidering af et datter- selskab

eller en virksomhed, hvori et institut har kapitalinteresser, når dette datterselskab eller denne virksomhed

ikke er et institut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, såfremt alle følgende

betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden er ikke et forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab,

et tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller en virksomhed, som ikke er omfat

tet af direktiv 2009/138/EF,

jf.

artikel i nævnte direktiv.

Side 28 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

b) Der er en betydelig risiko for, at instituttet beslutter at yde finansiel støtte til denne virksomhed i

stresssituationer, i mangel af eller ud over eventuelle kontraktlige forpligtelser til at yde en sådan støtte.

9. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser,

hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3-6 og stk. 8.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

31. december 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 109312010.«

13) Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande

1. Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerdeog

syvende del og de tilhørende indberetningskrav i del syv

på grundlag af deres delkonsoliderede situation,

hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har

kapitalinteresser i en sådan virksomhed.

2. Uanset nærværende artikels stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, vælge ikke at anvende bestem

melserne i artikel 89, 90 og 91 samt tredje, fjerde og syvende del og de tilhørende indberetningskrav i

del syv A på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis de samlede aktiver og ikkebalanceførte

poster tilhørende deres datterselskaber og kapitalinteresser i tredjelande udgør mindre end 10 % af

datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster.«

14) Titlen på anden del affattes således:

»KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER«.

15) Artikel 26, stk. 3, affattes således:

»3. De kompetente myndigheder vurderer, hvorvidt udstedelser af kapitalinstrumenter opfylder kriteriernei

artikel 28 eller artikel 29, alt efter hvad der er relevant. Institutterne må kun klassificere udstedelseraf

kapitalinstrumenter som egentlige kernekapitalinstrumenter, når der er givet tilladelse hertil af de kompetente

myndigheder.

Uanset første afsnit kan institutterne klassificere efterfølgende udstedelser af en form for egentlige

kernekapitalinstrumenter, for hvilke de allerede har modtaget denne tilladelse, som egentlige kernekapita

linstrumenter, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a) de bestemmelser, der regulerer disse efterfølgende udstedelser, er i det væsentlige de samme som de

bestemmelser, der regulerer de udstedelser, for hvilke institutterne allerede har modtaget tilladelse

b) institutterne har meddelt disse efterfølgende udstedelser til de kompetente myndigheder i tilstrækkelig

god tid inden deres klassificering som egentlige kernekapitalinstrumenter.

De kompetente myndigheder hører EBA, inden der gives tilladelse til nye former for kapitalinstrumenter, der

skal klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter. De kompetente myndigheder tager behørigthensyn

til EBA’s udtalelse og, hvis de beslutter at afvige fra den, skal de henvende sig til EBA senest

Side 29 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

tre måneder efter datoen for modtagelsen afEBA’s udtalelse med begrundelsen for at afvige fra den relevante

udtalelse. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 31.

EBA opstiller, ajourfører og offentliggør på grundlag af oplysninger indsamlet hos de kompetente myn

digheder en liste over alle de former for kapitalinstrumenter i hver medlemsstat, der kvalificerer som

egentlige kernekapitalinstrumenter. I overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/20 10 kan

EBA indsamle alle de oplysninger i forbindelse med egentlige kernekapitalinstrumenter, som den anser for

nødvendige for at fastslå, at kriterierne i artikel 28 eller efter omstændighederne artikel 29 i nærværende

forordning i forbindelse med vedligeholdelse og ajourføring af den i dette afsnit omhandlede liste er

overholdt.

EBA kan efter kontrollen i artikel 80, og hvis der foreligger tilstrækkelige beviser på, at de relevante

kapitalinstrumenter ikke opfylder eller er ophørt med at opfylde kriterierne i artikel 28 eller efter omstæn

dighederne artikel 29, beslutte ikke at tilføje disse instrumenter på den i fjerde afsnit omhandlede liste

eller lade dem udgå af denne liste. EBA bekendtgør dette og henviser også til den relevante kompetente

myndigheds holdning til sagen. Dette afsnit finder ikke anvendelse på de kapitalinstrumenter, der er

omhandlet i artikel 31

.«

16) Artikel 28 ændres således:

a) Stk. i ændres således:

i) Litra b) affattes således:

»b) instrumenterne er fuldt indbetalt, og erhvervelsen af ejendomsretten til disse instrumenter er ikke direkte

eller indirekte finansieret af instituttet.«

ii) Følgende afsnit tilføjes:

»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på litra b) i første afsnit betragtes

som et kernekapitalinstrument.«

b) I stk. 3 tilføjes følgende afsnit:

»Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, første afsnit, litra b), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset omet

datterselskab er omfattet af en aftale om overførsel af overskud og tab med sit moderselskab, ifølge hvilken

datterselskabet er forpligtet til efter udarbejdelsen af sit årsregnskab at overføre sit årsresultat til

moderselskabet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) moderselskabet ejer 90 % eller mere af stemmerettighederne og kapitalen i datterselskabet

b) moderselskabet og datterselskabet er beliggende i samme medlemsstat

c) aftalen blev indgået med lovlige skattemæssige formål

d) ved udarbejdelsen af årsregnskabet kan datterselskabet efter eget valg mindske udlodningsbeløbet ved at

henlægge en del af eller hele sit overskud til sine egne reserver eller midler til dækning af generelle

kreditinstitutrisici, inden det foretager betalinger til sit moderselskab

e) moderselskabet er i henhold til aftalen forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle

datterselskabets tab

Side 30 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

f) aftalen er omfattet af en opsigelsesfrist, ifølge hvilken aftalen kun kan bringes til ophør ved udgangenaf

et regnskabsår med virkning tidligst fra begyndelsen af det følgende regnskabsår, idet moderselskabet

fortsat er forpligtet til fuldt ud at kompensere datterselskabet for alle tab, der opstår i løbet af indeværende

regnskabsår.

Når et institut har indgået en aftale om overførsel af overskud og tab, underretter den uden unødig forsinkelse

den kompetente myndighed herom og giver den kompetente myndighed en kopi af aftalen. In- stituttet

underretter desuden uden forsinkelse den kompetente myndighed om eventuelle ændringer af aftalen om

overførsel af overskud og tab og om ophør af aftalen. Et institut må ikke indgå mere end én aftale om

overførsel af overskud og tab.«

17) Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:

»c) gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko, værdiansat til dagsværdi i

forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser.«

18) Artikel 36 ændres således:

a) Stk. 1 ændres således:

i) Litra b) affattes således:

»b) immaterielle aktiver med undtagelse af forsigtigt værdiansatte softwareaktiver, hvis værdi ikke påvir

kes negativt af instituttets afvikling, insolvens eller likvidation«.

ii) Følgende litra tilføjes:

»n) for så vidt angår et minimumsværditilsagn,

jf.

artikel 132c, stk. 2, ethvert beløb, der fremkommer,

hvis den aktuelle markedsværdi af de andele eller aktier i CIU’er, der er omfattet af minimumsværditil

sagnet, er lavere end nutidsværdien af minimumsværditilsagnet, og for hvilket instituttet ikke allerede har

indregnet en reduktion af egentlige kernekapitalposter.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere

reglerne for anvendelse af de fradrag, der er omhandlet i stk. 1, litra b), herunder væsentligheden af de

negative virkninger på værdien, som ikke giver anledning til tilsynsmæssige betænkeligheder.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den

28. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.«

19) I artikel 37 tilføjes følgende litra:

»c) Det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af

datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til andre

personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del,afsnit II,

kapitel 2.«

Side

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

20) I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således:

»Udskudte skatteaktiver, som ikke affiænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteakti

ver, der er opstået inden den 23. november 2016, og som skyldes midlertidige forskelle, hvis alle følgende

betingelser er opfyldt:«

21) Artikel 45, litra a), nr. i) affattes således:

»i) Den korte positions forfaidstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaidstidspunk-tet

for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«

22) Artikel 49 ændres således:

a) I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

»Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitaigrundlaget med henblik på kravene fastsat i

artikel 92a og 92b, som beregnes i overensstemmelse med den fradragsramme, der er fastsat i artikel 72e,

stk. 4.«

b) Stk. 3 ændres således:

i) Litra a), nr. iv), sidste punktum, affattes således:

»Den konsoliderede balance eller den udvidede aggregerede beregning indberettes til de kompetente

myndigheder med den hyppighed, der er fastsat i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er

omhandlet i artikel 430, stk. 7.«

ii) Litra a), nr. v), første punktum, affattes således:

»v) De institutter, der indgår i en institutsikringsordning, opfylder sammen på konsolideret eller udvidet

aggregeret niveau de krav, der er fastsat i artikel 92, og foretager indberetning af opfyldelsen af disse kravi

henhold til artikel 430.«

23) Artikel 52, stk. 1, ændres således:

a) Litra a) affattes således:

»a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«

b) I litra b) affattes indledningen således:

»b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:«

c) Litra c) affattes således:

»c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af institut

tet.«

d) Litra h) affattes således:

»h) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan

optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.«

Side 32 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

e) Litraj) affattes således:

»j)

De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenter- ne,

efter omstændighederne, bliver førtidsindfriet, indfriet ved udløb eller genkøbt af instituttet i andre tilfælde

end i forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden

måde.«

f) Litra p) affattes således:

»p) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014159/EU

som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederener

etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige

bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve ned

skrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent, eller

instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;

hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU

som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes

hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instru- menterne, efter den

relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige

kernekapitalinstrumenter.«

g) Følgende litraer tilføjes:

»q) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014159/EU

som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederener

etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet

af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne,

jf.

artikel 59

i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhævespå grundlag af

lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afvik- lings- eller andre

nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.

r) Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres

tabsabsorberingskapacitet.«

h) Følgende afsnit tilføjes:

»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes

som et hybridt kernekapitalinstrument.«

24)1 artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»e) Hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, bereg

nes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra a) i overensstemmelse med det pågældende

tredjelands nationale ret eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den

kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til de

krav, der er fastsat i denne artikel.«

25) Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således:

Side 33 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

»i) Den korte positions forfaidstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk

tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«

26) Artikel 62, litra a), affattes således:

»a) kapitalinstrumenter, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er anført i artikel

64«.

27) Artikel 63 ændres således:

a) Indledningen affattes således:

»Kapitalinstrumenterne betragtes som supplerende kapitalinstrumenter, hvis følgende betingelser er op

fyldt:

«.

b) Litra a) affattes således:

»a) Instrumenterne er udstedt direkte af et institut og fuldt indbetalt.«

c) I litra b) affattes indledningen således:

»b) Ingen af følgende ejer instrumenterne:«

d) Litra c) og d) affattes således:

»c) Erhvervelsen af ejendomsretten til instrumenterne er ikke direkte eller indirekte finansieret af institut

tet.

d) Fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er

efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.«

e) I litra e) affattes indledningen således:

»e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for instrumenterne eller underlagt dem en garanti, som

forbedrer fordringens rangorden:«

f) Litra f)-n) affattes således:

»f) Instrumenterne er ikke omfattet af ordninger, som på anden måde forbedrer fordringens rangorden.

g) Instrumenterne har en oprindelig løbetid på mindst fem år.

h) De bestemmelser, der regulerer instrumenterne, indeholder ikke et incitament til, at instituttet hen

holdsvis indfrier eller tilbagebetaler deres hovedstol, før de udløber.

i) Hvis instrumenterne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan

optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg.

Instrumenterne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i

artikel 77 er opfyldt, og først fem år efter udstedelsesdatoen, undtagen i de tilfælde, hvor betingelserne i

artikel 78, stk. 4, er opfyldt.

Side

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

k) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at instrumenterne

bliver opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af instituttet i andre tilfælde end i forbindel

se med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

1) De bestemmelser, som regulerer instrumenterne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde deplanlagte

betalinger af renter og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation.

m)Størrelsen af de forfaldne renter eller udbytter af instrumenterne vil ikke blive ændret på baggrund af

kreditsituationen for instituttet eller dets moderselskab.

n) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 20141591EU som

en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederener

etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige

bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve ned

skrivnings- og konverteringsbeføjelserne omhandlet i artikel 59 i nævnte direktiv nedskrives permanent,

eller instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter;

hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014159/EU

som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes

hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instru- menterne, efter den

relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige

kernekapitalinstrumenter.«

g) Følgende litraer tilføjes:

»o) Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU

som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis udstederener

etableret i en medlemsstat, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet

af et tredjelands lovgivning, såfremt udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne,

jf.

artikel 59

i nævnte direktiv, i henhold til dette tredjelands lovgivning er effektiv og kan håndhævespå grundlag af

lovbestemmelser eller juridisk bindende kontraktlige bestemmelser, der anerkender afvik- lings- eller andre

nedskrivnings- eller konverteringshandlinger.

p) Instrumenterne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres

tabsabsorberingskapacitet.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»Kun den del af et kapitalinstrument, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes

som et supplerende kapitalinstrument.«

28) Artikel 64 affattes således:

»Artikel 64

Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter

1. Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes

som supplerende kapitalposter.

Side 35 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

2. I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet

af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange det resultat, der fremkommer ved

beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):

a) den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne på førstedagen af de resterende fem år af dereskontraktlige

løbetid divideret med antallet af dage i denne periode

b) de resterende dage i instrumenternes kontraktlige løbetid«

29) I artikel 66 tilføjes følgende litra:

»e) det beløb af poster, der i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante passivpo-ster,

og som overstiger instituttets nedskrivningsrelevante passivposter.«

30) Artikel 69, litra a), nr. i), affattes således:

»i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk

tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.«

31) Følgende kapitel indsættes efter artikel 72:

»KAPITEL

Nedskrivningsrelevante passiver

Afdeling i Nedskrivningsrelevante passivposter og -instrumenter

Artikel 72a

Nedskrivningsrelevante passivposter

1. Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de kategorier

af udelukkede passiver, der er anført i denne artikels stk. 2, og i det omfang, der er anført i artikel 72c:

a) nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72b er opfyldt, for så vidt somde

ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter eller supplerende

kapitalposter

b) supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes

som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64.

2. Følgende passiver er udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:

a) dækkede indskud

b) anfordringsindskud og kortfristede indskud med en oprindelig løbetid på mindre end et år

c) den del af berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore

virksomheder, som overstiger dækningsniveauet som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/49/EU (* 11)

Side 36 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

d) indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og

mellemstore virksomheder, hvis de ikke var blevet foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen

af institutter, der er etableret i Unionen

e) sikrede passiver, herunder dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der anvendes

til risikoafdækning, og som udgør en integreret del af dækningspuljen, og som i henhold til national ret er

sikret på samme måde som dækkede obligationer, såfremt alle sikrede aktiver i tilknytning til en

sikkerhedspulje for dækkede obligationer er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang,

og eksklusive en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet sikkerhed,

og som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, derstilles som

sikkerhed

f) ethvert passiv, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver

eller penge, der besiddes på vegne af kollektive investeringsordninger, under forudsætning af at disse

kunder er beskyttede i henhold til gældende insolvensret

g) ethvert passiv, der opstår som følge af et forvaitningsforhold mellem afviklingsenheden eller et af dens

datterselskaber (som forvalter) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan

begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret

h) passiver i forhold til institutter, undtagen passiver i forhold til enheder, der indgår i samme koncern, med

en oprindelig løbetid på mindre end syv dage

i) passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for:

i) systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ogRådets

direktiv 98/26/EF (* 12)

ii) deltagere i et system, der er udpeget i overensstemmelse med direktiv 98/26/EF, og som følge af deltagelse

i et sådant system eller

iii) tredjelandes CCP’er, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i for&dning (EU) nr.

648/2012.

et passiv over for følgende:

i) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undta- gen

den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, og undtagen den variable

del af lønnen for væsentlige risikotagere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU

ii) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til instituttet eller moderselskabet

af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af instituttets eller moderselskabets

aktiviteter, herunder IT-tjenester, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler

iii) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gældende ret

iv) indskudsgarantiordninger, hvor passivet følger af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv

20 14/49/EU

k) passiver hidrørende fra derivater

1) passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater.

Side 37 af

330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Med henblik på første afsnit, litra 1), anses gældsinstrumenter med optioner på førtidig indfrielse, der kan

udnyttes efter udstederens eller indehaverens valg, og gældsinstrumenter med variabel rente, der er afledt af

en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med

indbyggede derivater alene på grund af disse træk.

Artikel 72b

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt de opfylder betingelserne i

denne artikel, og kun i det omfang, der er anfØrt i denne artikel.

2. Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er

opfyldt:

a) Passiverne er udstedt eller optaget direkte af et institut og er fuldt indbetalt.

b) Ingen af følgende ejer passiverne:

i) instituttet eller en enhed i den samme afviklingskoncern

ii) en virksomhed, hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst

20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol.

c) Erhvervelsen af ejendomsretten til passiverne er ikke direkte eller indirekte finansieret af afviklingsen

heden.

d) Fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er

efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2; dette krav

om efterstillelse anses for opfyldt i følgende situationer:

i) de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på instrumenternes

hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling,

jf.

artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014159/EU,

er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a,

stk.2

ii) gældende ret fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvens

behandling,

jf.

artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de

udelukkede passiver omhandlet i denne forordnings artikel 72a, stk. 2

iii) instrumenterne er udstedt af en afviklingsenhed, der ikke har medtaget udelukkede passiver,

jf.

denne

forordnings artikel 72a, stk. 2, i balancen, som er sidestillet med eller efterstillet nedskrivningsrelevante

passivinstrumenter.

e) Ingen af følgende har stillet sikkerhed for passiverne eller underlagt dem en garanti eller nogen anden

ordning, som forbedrer fordringens rangorden:

i) instituttet eller dets datterselskaber

ii) moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii) enhver virksomhed, som har snævre forbindelser med de i nr. i) og ii) nævnte enheder.

Side 38 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

f) Passiverne er ikke omfattet af modregnings- eller nettingaftaler, der ville underminere deres tabsabsor

beringskapacitet ved afvikling.

g) De bestemmelser, som regulerer passiverne, indeholder ikke et incitament til, at hovedstolen bliver

opkrævet, indfriet eller genkøbt før udløb eller førtidsindfriet af instituttet, undtagen i de tilfælde, der er

omhandlet i artikel 72c, stk. 3.

h) Passiverne kan ikke indfries af indehaverne af instrumenterne før udløb, undtagen i de tilfælde, der er

omhandlet i artikel 72c, stk. 2

i) Hvis passiverne indeholder en eller flere optioner på førtidig indfrielse, herunder call-optioner, kan

optionerne kun udnyttes efter udstederens eget valg, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72c,

stk. 2,

jf.

dog artikel 72c, stk. 3 og 4.

Passiverne kan kun opkræves, indfries, tilbagebetales eller genkøbes før udløb, når betingelserne i artikel

77 og 78a er opfyldt.

k) De bestemmelser, som regulerer passiverne, angiver ikke eksplicit eller implicit, at passiverne bliver

opkrævet, indfriet, tilbagebetalt eller genkøbt før udløb af afviklingsenheden på anden måde end i

forbindelse med instituttets insolvens eller likvidation, og instituttet tilkendegiver ikke dette på anden måde.

1) De bestemmelser, som regulerer passiverne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte

betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med afviklingsenhedens insolvens eller likvidation.

m) Størrelsen af de forfaldne renter eller udlodninger på passiverne vil ikke blive ændret på baggrund af

kreditsituationen for afviklingsenheden eller dens moderselskab.

n) For instrumenter, der udstedes efter den 28. juni 2021, henviser den relevante kontraktmæssige doku

mentation og, hvor det er relevant, prospektet for udstedelsen udtrykkeligt til muligheden for at udøve

nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i overensstemmelse med artikel 48 direktiv 2014/59/EU.

Kun de dele af passiver, der er fuldt indbetalt, kan med henblik på første afsnit, litra a), betragtes som

nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national lovgivning om

insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bLa. på grund af at de besiddes af en kreditor,

der har snævre forbindelser til skyldneren, at kreditor er eller har været aktionær, i et kontrol- eller

koncernforhold, medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af disse personer, må efterstillelsen

med henblik på nærværende artikels første afsnit, litra d), ikke vurderes med henvisning til fordringer, der

følger af sådanne udelukkede passiver.

3. Ud over passiverne,

jf.

nærværende artikels stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver betragtes

som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 %af det

samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, såfremt:

a) Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.

b) Passiverne er sidestillet med de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som har den

laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede

passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikrede fordringer,

Side

af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

c) Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til væsentlig

risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndigheden

i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 20 14159/EU.

4. Afviklingsmyndigheden kan tillade, at passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumen

ter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, såfremt:

a) Instituttet ikke har tilladelse til at medtage de passiver, der er omhandlet i stk. 3, i de nedskrivningsrele

vante passivposter.

b) Alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i stk. 2, første afsnit, litra d), er opfyldt.

c) Passiverne er sidestillet med eller foranstillet de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som

har den laveste prioritet; undtaget herfra er de i nærværende artikels stk. 2, tredje afsnit, anførte udelukkede

passiver, der i henhold til national lovgivning om insolvens er efterstillet almindelige usikredefordringer.

d) I instituttets balance overstiger beløbet af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som

er sidestillet med eller efterstillet disse passiver ved insolvens, ikke 5 % af instituttets kapitaigrundlag og

nedskrivningsrelevante passiver.

e) Medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter ikke giver anledning til en væsent-lig

risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav ifølge en vurdering fra afviklingsmyndig- heden

i henhold til principperne i artikel 34, stk. 1, litra g), og artikel 75 i direktiv 2014159[EU.

5. Afviklingsmyndigheden må kun tillade et institut at medtage passiver omhandlet i enten stk. 3 eller 4 som

nedskrivningsrelevante passivposter.

6. Afviklingsmyndigheden hører den kompetente myndighed, når den undersøger, om denne artikels

betingelser er opfyldt.

7. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) de relevante former for indirekte finansiering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

b) formen og arten af indfrielsesincitamenter med henblik på betingelsen i nærværende artikels stk. 2, første

afsnit, litra g), og artikel 72c, stk. 3.

Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være i fuld overensstemmelse med den i artikel

28, stk. 5, og artikel 52, stk. 2, litra a), omhandlede delegerede retsakt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 28.

december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit

omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)

nr. 1093/2010.

Artikel 72c

Amortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1. Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som

nedskrivningsrelevante passivposter.

Side 40 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som

nedskrivningsrelevante passivposter.

2. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en option på indfrielse, som indehaveren kan

udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblikpå

stk. i som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve optionen på indfrielse og anmode om

indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.

3. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter et incitament for udstederen til at opkræve,

indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, define

res instrumentets løbetid med henblik på stk. i som den tidligst mulige dato, hvor udstederen kan udøve

optionen og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.

4. Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter optioner på førtidig indfrielse, der kun

kan udnyttes efter udstederens valg inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, men hvor de

bestemmelser, der regulerer instrumenterne, ikke indeholder et incitament til, at instrumentet opkræves,

indfries, tilbagebetales eller genkøbes før dets udløb, og ikke indeholder optioner på indfrielse eller

tilbagebetaling, der kan udnyttes efter indehavernes valg, defineres instrumentets løbetid med henblik på

stk. i som den oprindelige løbetid.

Artikel 72d

Følger af manglende opfyldelse af anerkendelsesbetingelserne

Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument ikke

længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som nedskrivningsre-levante

passivinstrumenter.

Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstru

menter, så længe de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til artikel 72b,

stk. 3 eller 4.

Afdeling 2

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

Artikel 72e

Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

1. Institutter, der er omfattet af artikel 92a, fradrager i de nedskrivningsrelevante passivposter følgende:

a) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumen

ter, herunder egne passiver, som instituttet kan være forpligtet til at erhverve i medfør af eksisterende

kontraktlige forpligtelser

b) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G

Su-enheder, med hvilke instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndighe- ders

opfattelse har til formål kunstigt at øge afviklingsenhedens tabsabsorberingskapacitet og rekapitalise

ringsevne

c) den relevante værdi opgjort i henhold til artikel 72i af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besid

delser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet ikke har væsentlige

investeringer i disse enheder

Side 41 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

d) instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G

Su-enheder, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der

besiddes i fem arbejdsdage eller derunder.

2. Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der er sidestillet med nedskrivningsrele

vante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter,

der er sidestillet med instrumenter, der anerkendes som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel

72b, stk. 3 og 4.

3. Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivnings

relevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:

h=(H.)

hvor:

værdien af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3i

indekset for det udstedende institut

den samlede værdi af det udstedende instituts i besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver

omhandlet i artikel 72b, stk. 3

værdien af passiver medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter af det udstedende institut i inden

for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger, og

den samlede værdi af de udestående passiver for det udstedende institut i omhandlet i artikel 72b,

stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger.

4. Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af artikel

92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitaigrundlagsinstrumenter eller ned

skrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme

afviklingskoncern som det pågældende moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed under

passende hensyn til udtalelsen fra eventuelt berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder tillade, at

moderinstituttet fradrager sådanne besiddelser ved at fratrække en lavere værdi fastsat af moderinstituttets

afviklingsmyndighed. Den tilpassede værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende

måde:

max{O; OPi

LPi

—

max{O; B

[Oi

—

aRWAi]}}

hvor:

indekset for datterselskabet

OPi

værdien af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstituttets

besiddelse

LPi

værdien af nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datterselskabet i, som er i moderinstitut

tets besiddelse

procentdel af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivposter udstedt af datter

selskabet i, som er i moderselskabets besiddelse

Side 42 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

værdien af kapitaigrundlaget i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget beregnet i henhold til

dette stykke

værdien af nedskrivningsrelevante passiver i datterselskabet i uden hensyntagen til fradraget bereg- net

i henhold til dette stykke

det forhold, der gælder for datterselskab i på afviklingskoncernniveau i henhold til artikel 92a, stk. 1,

litra a), og artikel 45d i direktiv 2014/59/EU, og

aRWAi

det samlede risikoeksponeringsbeløb for G-SII-enheden i beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3

og 4, under hensyntagen til justeringerne i artikel 12a.

Såfremt det tillades moderinstituttet at fradrage den tilpassede værdi i henhold til første afsnit, skal forskellen

mellem værdien af besiddelserne af kapitaigrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante

passivinstrumenter, der er omhandlet i første afsnit, og denne tilpassede værdi fradrages af datterselska- bet.

Artikel 72f

Fradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange

bruttopositioner med følgende undtagelser:

a) Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt begge

følgende betingelser er opfyldt:

i) De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er med de korte positioner ikke

forbundet nogen modpartsrisiko.

ii) Enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for

handeisbeholdningen.

b) Institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af

indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivins

trumenter i disse indeks.

c) Institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som

er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, mod korte positioner i egne nedskrivningsrelevante

passivinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der

med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

i) De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks

ii) Enten indgår både de lange og de korte positioner i handeisbeholdningen, eller de indgår begge uden for

handeisbeholdningen.

Artikel 72g

Fradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fradrager institutter lange bruttopositioner med de

undtagelser, der er fastsat i artikel 72h og 72i.

Side 43 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Artikel 72h

Fradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder

Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk. 1,

litra c) og d), i overensstemmelse med følgende:

a) De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumen- ter

på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, såfremt begge følgende

betingelser er opfyldt:

i) Den korte positions forfaldstidspunkt er enten sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunk

tet for den lange position, eller den korte positions restløbetid er mindst et år.

ii)Enten indgår både den lange position og den korte position i handeisbeholdningen eller de indgår begge

uden for handeisbeholdningen.

b) De opgør den værdi, der skal fradrages for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer,ved

at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse

indeks.

Artikel 72i

Fradrag af nedskrivningsrelevante passiver i de tilfælde, hvor instituttet ikke har væsentlige inve

steringer i G-SII-enheder

1. Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra c), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages,ved

at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer ved

den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

a) det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kerne

kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den

finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke

har væsentlige investeringer, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter

anvendelse af følgende:

i) artikel 32-35

ii)

artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k), nr. ii)-v), og litra 1), undtagen det beløb, der skal fradrages for

udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

iii) artikel 44 og 45

b) værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivins

trumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, divideret med den samlede

værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter,

hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og

nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori afviklingsenheden ikke har væsentlige

investeringer.

2. Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i fem arbejdsdage eller derunder, fra de i stk.

1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af faktoren i henhold til stk. 1, litra b).

Side 44 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

3. Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstru- ment

i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsre- levant

passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede beløb med

den i litra b) omhandlede andel:

a) værdien af de besiddelser, som skal fradrages i henhold til stk. i

b) den andel af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante

passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, der udgøres af de

enkelte nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som instituttet besidder.

4. Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra c), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10

% af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i nærværende artikelsstk.

1, litra a), nr. i), ii) og iii), fradrages ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse medtredje

del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 og, hvor det er relevant, kravene i tredje del, afsnit IV.

5. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som risikovægtes i

henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der skal risikovægtes i henhold til stk. 4,

med den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

Artikel 72j

Handeisbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

1. Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske besiddelser

af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig med eller

mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne iartikel 32-

36, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) besiddelserne er i handeisbeholdningen

b) de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter besiddes i højst 30 arbejdsdage.

2. Beløb for poster, som ikke fradrages i henhold til stk. 1, er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende

poster i handelsbeholdningen.

3. Såfremt betingelserne i stk. i ikke længere opfyldes for besiddelser, som ikke fradrages i henhold til

nævnte stykke, fradrages besiddelserne i henhold til artikel 72g uden anvendelse af undtagelserne i artikel

72h og 72i.

Afdeling 3

Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Artikel 72k

Nedskrivningsrelevante passiver

Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter

fradragene omhandlet i artikel 72e.

Artikel 721

Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Side 45 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

Et instituts kapitaigrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets kapitaigrundlag og

dets nedskrivningsrelevante passiver.

(* 11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger

(EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).”

(* 12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalings

systemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45).«”

32) I anden del, afsnit I, affattes overskriften på kapitel 6 således:

Generelle krav til kapitaigrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

«.

33) Artikel 73 ændres således:

a) Overskriften affattes således:

»Udlodninger på instrumenter«.

b) Stk. 1-4 affattes således:

»1. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage ud

lodninger i en anden form end likvide midler eller kapitaigrundlagsinstrumenter, betragtes ikke som egentlige

kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter el- ler

nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, medmindre instituttet har fået den kompetente myndigheds

forudgående tilladelse.

2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede forudgående tilladelse, hvis de anser alle

følgende betingelser for at være opfyldt:

a) Instituttets mulighed for at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket

negativt af det i stk. i omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

b) Kapitalinstrumentets eller passivets evne til at absorbere tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1

omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

c) Kvaliteten af kapitalinstrumentet eller passivet vil ikke i øvrigt blive forringet af det i stk. 1 omhandle

de valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden med hensyn til et instituts opfyldelse af disse

betingelser, inden den forudgående tilladelse,

jf.

stk. 1, indrømmes.

3. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut

efter eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på disse instrumenter eller passiver

foretages i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, betragtes ikke som

egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumen- ter

eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodnin

gernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivnings

relevante passivinstrumenter.«

c) Stk. 6 affattes således:

Side 46 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

»6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter og

nedskrivningsrelevante passivinstrumenter afhænger af.«

34) I artikel 75 affattes indledningen således:

»Løbetidskravene for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), artikel 69,

litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til de positioner, der besiddes, såfremt

alle følgende betingelser er opfyldt:

35) Artikel 76, stk. 1, 2 og 3, affattes således:

Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra

a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang positioni et

kapitalinstrument med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes,

såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a) Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til

afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdnin

gen.

b) De i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.

c) Den i litra a) omhandlede korte position betragtes som en effektiv afdækning i henhold til instituttets interne

kontrolprocesser.

d) De kompetente myndigheder vurderer mindst én gang om året, at de i litra c) omhandlede interne

kontrolprocesser er tilstrækkelige og finder det godtgjort, at de fortsat er hensigtsmæssige.

2. Hvis de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse, kan et institut anvende et konser- vativt

skøn over sin underliggende eksponering mod de instrumenter, der indgår i indeksene, som et alternativ til,

at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:

a) egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstru

menter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som indgår i indeksene

b) egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumen-ter

i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene

c) nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i institutter, som indgår i indeksene.

3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede forudgående tilladelse, såfremt instituttet

over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin

underliggende eksponering mod instrumenterne i et eller flere af litraerne i stk. 2, alt efter hvad der er

relevant.«

36) Artikel 77 affattes således:

»Artikel 77

Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1. Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre følgende:

Side 47 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

a) reducere, indfri eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som

er tilladt i henhold til gældende national ret

b) reducere, distribuere eller omkiassificere overkurs ved emission i tilknytning til kapitaigrundlagsinstru

menter til en anden kapitalgrundlagspost

c) opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapita

linstrumenter før det kontraktlige udløbstidspunkt.

2. Et institut skal indhente forudgående tilladelse fra afviklingsmyndigheden til at opkræve, indfri,

tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, før

det kontraktlige udløbstidspunkt.«

37) Artikel 78 affattes således:

»Artikel 78

Tilsynsmyndighedens tilladelse til at reducere kapitalgrundlaget

1. Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, opkræver, indfrier, tilbagebetaler

eller genkøber egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende

kapitalinstrumenter, eller til, at det reducerer, distribuerer eller omkiassificerer overkurs ved emission i

tilknytning hertil, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Før eller samtidig med enhver af de i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltninger erstatter instituttet

de i artikel 77, stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med

kapitalgrundlagsinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til

instituttets indtjeningsevne.

b) Instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitaigrundlag og ned

skrivningsrelevante passiver efter den i denne forordnings artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning

vil overstige de krav, der er fastlagt i denne forordning, i direktiv 20131361EU og 2014/59/EU, med en

margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.

Hvis et institut træffer tilstrækkelige foranstaltninger med hensyn til sin evne til at drive virksomhed med et

kapitaigrundlag, der overstiger de beløb, der er fastlagt i denne forordning og i direktiv 20131361EU, kan den

kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til at træffe enhver af de

foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordnings artikel 77, stk. 1, med forbehold af kriterier,der

sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i litra

a) og b) i dette stykke. Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en nærmere fastsat periodepå

højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemtpå

forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. For egentlige kernekapitalinstru- menter

må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det måikke

overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige

kernekapitaikrav fastlagt i denne forordning, i direktiv 2013/361EU og 2014159/EU, med en margen, som

den kompetente myndighed anser for nødvendig. For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende

kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse,og

det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller

supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant.

De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræderet

af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

Side 48 af 330

L 71 - 2021-22 - Bilag 4: Rigslovsindstillingen fra lagmanden, fra erhvervsministeren

2. Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i

henhold til stk. 1, litra a), tager de kompetente myndigheder hensyn til, i hvilket omfang disse erstatnings

kapitalinstrumenter vil være mere omkostningsfulde for instituttet end de kapitalinstrumenter eller den

overkurs ved emission, som de skal erstatte.

3. Såfremt et institut træffer en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra a), og det i

henhold til gældende national ret er forbudt at nægte indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter

som omhandlet i artikel 27, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at

den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne

instrumenter.

4. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at et institut opkræver, indfrier, tilbagebetalereller

genkøber hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller overkurs ved

emission i tilknytning hertil i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk.

i og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis vil

medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet,

og begge følgende betingelser er opfyldt:

i) Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkelig sikker.

ii)

Instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at den forskriftsmæssige omklassificering af

disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse.

b) Der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for den

kompetente myndighed godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for

deres udstedelse.

c) Instrumenterne og overkurs ved emission i tilknytning hertil er omfattet af overgangsbestemmelserne i

artikel 494b.

d) Før eller samtidig med den i artikel 77, stk. 1, omhandlede foranstaltning erstatter instituttet de i artikel77,

stk. 1, omhandlede instrumenter eller overkurs ved emission i tilknytning hertil med kapitalgrundlags

instrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets

indtjeningsevne, og den kompetente myndighed har tilladt denne foranstaltning med den begrundelse, at

den vil være gavnlig ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv og begrundet i særlige omstændigheder.

e) De hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter genkøbes med henblik på

market making.

5. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgen

de:

a) betydningen af »forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne«

b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen omhandlet i stk. 3

c) proceduren, herunder grænserne og procedurerne for de kompetente myndigheders forhåndsgodkendel-se

af en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, stk. 1, og datakravene i forbindelse med et instituts

ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at træffe en foranstaltning som omhandlet

Side

330