L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 70 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2021-22

Fremsat den 10. november 2021 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

(Indførelse af erstatning for visse skader forårsaget af tørke samt ændring af lovens titel m.v.)

§1

I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr.

281 af 16. april 2018, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om visse naturskader«

Overalt i loven ændres

»Stormrådet«

til:

»Naturskaderå-

det« og

»Stormrådets«

til:

»Naturskaderådets«.

Overalt i loven ændres »stormflods- og oversvømmelses-

puljen« til: »stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen«

og »stormflods- og oversvømmelsespuljens« til: »storm-

flods-, oversvømmelses- og tørkepuljens«.

§ 1, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 1.

Efter reglerne i denne lov ydes erstatning for skader,

hvis disse er forårsaget af følgende naturfænomener:

1) Stormflod.

2) Oversvømmelse fra vandløb og søer.

3) Tørke.

Stk. 2.

Efter reglerne i denne lov ydes endvidere tilskud

til gentilplantning med robust skov for skader efter storm-

fald. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehø-

rende træarter.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2,

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved tørke forstås kraftig udtørring af den ikke-

overfladiske jordbund.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 2, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 2, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes som

2. pkt.:

»Afgørelse af, om der har været tørke, træffes af Naturska-

derådet ud fra en uvildig undersøgelse af forholdene på

skadestedet.«

§ 2,

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om indholdet og udførelsen af den uvildige undersøgelse af

skadestedet, jf. stk. 7.«

§ 3, stk. 1,

ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, stk. 2«.

10.

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Erstatning for skader forårsaget af stormflod,

oversvømmelse fra vandløb og søer samt tørke.«

11.

§ 4, stk. 1,

indsættes efter »her i landet værende fast

ejendom og løsøre,«: »samt for skader på her i landet væren-

de fast ejendom forårsaget af tørke,«

12.

§ 4, stk. 2,

ændres »stk. 3-6« til: »stk. 4-7«.

13.

§ 4, stk. 2,

ændres »samt for skader« til: »eller for ska-

der som følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb

og søer«.

14.

§ 4,

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

Der ydes ikke erstatning for indirekte tab som

følge af tørke, jf. dog stk. 4-7. Erstatning ydes heller ikke

for fast ejendom, for hvilken det i almindelighed er muligt

at tegne forsikring mod skader forårsaget af tørke i et for-

sikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksom-

hed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed, eller fast

ejendom, hvor anden forsikring dækker den pågældende

skade. Erstatning som følge af tørke ydes endvidere ikke

for følgende typer af skader:

1) Revner, som skyldes konstruktionsfejl.

CQ001943

Erhvervsmin.,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 20/13498

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms

konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.

3) Skader som følge af nedbør, der trænger igennem utæt-

heder eller åbninger.

4) Skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens

bæreevne.

5) Sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik og

kloakledninger.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

15.

§ 4, stk. 3, 4. pkt.,

der bliver stk. 4, 4. pkt., ændres »be-

boelse på skadesstedet« til: »beboelse på eller i nærheden af

skadestedet«.

16.

§ 4, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres

»stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer« til:

»stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller tørke«.

17.

§ 4, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.

1-7«.

18.

§ 5 og § 8,

ændres »stormflod eller af oversvømmelse

fra vandløb og søer« til: »stormflod, af oversvømmelse fra

vandløb og søer eller af tørke«.

19.

§ 6, stk. 1,

ændres »stormflod eller oversvømmelse

fra vandløb eller søer« til: »stormflod, oversvømmelse fra

vandløb eller søer eller tørke«.

20.

§ 7,

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, finder tilsvarende anven-

delse på skader forårsaget af tørke.«

21.

§ 8, stk. 6,

indsættes efter »it-systemer m.v.«: », samt

om brugen af fælles it-systemer til andre kollektive erstat-

nings- eller forsikringsordninger.«

22.

I § 9, § 10, stk. 1, § 10 a og § 30, stk. 1,

ændres

»stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb

og søer« til: »stormflodssager, sager om oversvømmelse fra

vandløb og søer samt tørkesager«.

23.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Naturskaderådet.«

24.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stormråd« til: »naturskade-

råd«.

25.

§ 21, stk. 1,

ændres: »tre særligt sagkyndige« til: »fi-

re særligt sagkyndige«, efter »vandløb og søer,« indsættes:

»tørke«, og »Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen« ændres til:

»Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen og De Nationale Geologi-

ske Undersøgelser for Danmark og Grønland«.

26.

§ 23, stk. 5,

ændres »ordningens« til: »ordningernes«.

27.

§ 23, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Rimelige etabler-

ings- og vedligeholdelsesomkostninger ved andre kollekti-

ve ordningers brug af det fælles it-system kan afholdes af

stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 21 og 27 træder i kraft ved bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af lov om stormflod og

stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af lov om visse naturskader.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Erstatningsomfang

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.

Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincip

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.. Den foreslåede ordning

2.3. Organisation og sagsbehandling m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Finansiering

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

I sommeren 2018 blev Danmark ramt af en længereva-

rende tørkeperiode, som førte til, at op imod 200 husejere

oplevede væsentlige tørkeskader, primært sætningsskader på

deres huse. Sådanne væsentlige tørkeskader kan særligt ram-

me huse, der er bygget på leret jord, hvor varmen under

længere tids tørke gradvist tørrer leret i jorden ud, så det

skrumper. Når leret skrumper, kan husets fundament synke,

hvorved der kan dannes revner i fundament, murværk m.v.

Dette kan have alvorlige konsekvenser for husejere, som i

værste fald kan være nødt til af sikkerhedsmæssige grunde

at rive deres hus ned for at bygge det op igen, eventuelt et

andet sted.

En situation med væsentlig tørkeskade kan derfor have

store økonomiske konsekvenser for den enkelte skadelidte,

da der ikke i almindelighed er forsikringserstatning for tør-

keskader. Det var også tilfældet under tørkeperioden i 2018,

hvor så godt som samtlige anmeldte tørkeskader blev afvist

af forsikringsselskaberne, og husejerne derfor selv måtte

betale de i nogle tilfælde meget store omkostninger for at

udbedre de opståede skader. Det er vurderingen, at sådanne

skader sandsynligvis heller ikke i den nærmeste fremtid vil

blive dækket af forsikringsordninger i regi af de private

forsikringsselskaber. Det skyldes bl.a., at antallet af tørke-

skader har et relativt lille omfang, og at det er vanskeligt

for forsikringsselskaberne aktuarmæssigt at beregne de for-

bundne risici.

Tendenserne i klimaudviklingen tyder på, at denne kata-

strofelignende type af skader også vil være en del af fremti-

dens billede af de naturskader, der præger samfundet, sam-

men med stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer

og stormfald. Det er en type af skader, som kan være sær-

deles vanskelig for den enkelte husejer at forudse og svær

at forebygge. For at undgå, at fremtidige tørkeepisoder med-

fører meget byrdefulde økonomiske konsekvenser for ejere

af bygninger, har den finansielle forligskreds (Socialdemo-

kratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) aftalt at etablere en kollektivt finansieret kata-

strofeerstatningsordning i stil med de allerede eksisterende

løsninger for stormflod og oversvømmelse. I overensstem-

melse med denne aftale lægger nærværende lovforslag op

til at indføre en erstatningsordning for alvorlige tørkeskader

på bygninger, som følge af omfattende tørke af katastrofe-

lignende omfang, der bygger på de samme principper og

kan indgå i samme lov som de eksisterende katastrofeerstat-

nings- og tilskudsordninger, stormflod, oversvømmelse fra

vandløb og søer og stormfald.

Katastrofeerstatningsordningerne i stormflodsloven finan-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sieres i dag kollektivt af alle med en brandforsikringspoli-

ce. Denne finansieringsmodel sikrer tilstedeværelsen af en

erstatningsordning på disse områder, hvor der på nuværende

tidspunkt ikke er et marked for private forsikringsordninger.

Ordningerne hviler på et katastrofebegreb. Katastrofebe-

grebet indebærer, at det ikke er enhver skade efter stormflod

eller oversvømmelse fra vandløb eller søer, der erstattes. Der

skal noget særligt til. For stormflod og oversvømmelse

fra vandløb og søer gælder der således et statistisk 20-års

hændelseskriterium, sådan at kun hændelser, der statistisk

optræder med mindst 20 års mellerum, vil være dækket af

lovens erstatningsbestemmelser. Heller ikke alle tørkeskader

skal være omfattet af den foreslåede tørkeordning. Det er

dog ikke på samme måde som ved stormflod og oversvøm-

melse fra vandløb og søer muligt at fastlægge et tilsvaren-

de katastrofebegreb i form af et sjældenhedskriterium. Det

skyldes bl.a., at der ikke tidligere har været registreret tørke-

skader på bygninger i centrale registre eller lignende. Det

nødvendige datagrundlag for opgørelse af et statistisk hæn-

delsesinterval findes således ikke. Det findes dog at være

nødvendigt med en afgrænsning af tørkeordningen, der kon-

centrerer indsatsen og udgifterne om de bygningsejere, der

er ramt af store, alvorlige skader på deres bygninger, og som

derfor virkelig har brug for den økonomiske hjælp fra en

kollektivt finansieret ordning. Derfor lægges der med lov-

forslaget i stedet op til at anvende et alvorlighedskriterium

og således afskære erstatning for de mindre omfangsrige og

overfladiske skader, der kan opstå på fast ejendom, herunder

ved at undtage visse konkrete mindre skadestyper og skader,

der kunne være undgået ved almindelig vedligeholdelse, i

en negativliste for tørkeskader, på samme måde som der

gælder en negativliste for stormflods- og oversvømmelses-

skader. Af samme grund vil tørkeskadeordningen heller ikke

omfatte skader på løsøre. I forlængelse heraf indføres desu-

den en selvrisiko for boligejerne tilsvarende den, der gælder

for stormflods- og oversvømmelsesordningen.

Det forudsættes, at der i lighed med, hvad der er tilfældet

for skader som følge af stormflod og oversvømmelse fra

vandløb og søer, sker registrering i BBR-registeret af skader

som følge af tørke, når der er udbetalt erstatning herfor. Det-

te sikrer, at der i alle lovens tre erstatningsordninger vil være

en oplysning til fremtidige købere af ejendomme, om der er

en potentiel risiko for naturskader på ejendommen.

Da stormflodsordningens sager i praksis overgik til be-

handling i forsikringsselskaberne i 2012, var det bl.a. med

støtte i it-systemet ”Stormbasen”, som er beregnet til, at

alle forsikringsselskaber kan behandle disse sager ét samlet

sted uden for deres eget system. I 2018 blev også behandlin-

gen af sager om oversvømmelse fra vandløb og søer lagt

ind under samme it-system. Stormbasen er beregnet til at

registrere alle oplysninger til brug for sagsbehandlingen og

bidrager herigennem til en mere ensartet sagsbehandling

på tværs af forsikringsselskaberne. Ud fra en betragtning

om opnåelse af stordriftsfordele, udnyttelse af potentielle

synergieffekter og ensartethed i sagsbehandlingen lægges

der op til, at Stormbasen også skal anvendes i forbindelse

med behandlingen af tørkeskader, da disse sager skal be-

handles på samme måde som stormflods- og oversvømmel-

sessager. Det vil således være et velkendt sagsbehandlings-

regime for forsikringsselskaberne, som efter forslaget skal

behandle tørkesager. Stormbasen er parallelt med dette lov-

forslag under videreudvikling med henblik på etablering af

en version 2.0 under navnet ”Naturskadebasen”, som udover

almindelig opdatering og optimering også skal sikre mulig-

hed for, at katastrofeordninger med tilsvarende karakter som

stormflods-, oversvømmelses- og tørkeordningerne, og for

hvilke der ikke i forvejen findes et it-system til brug for

sagsbehandlingen, vil kunne inkorporeres i systemet, uden

at dette skal undergå større ændringer. Det er f.eks. tilfældet

med terrorforsikringsordningen, som via Terrorforsikrings-

rådet har til formål at yde erstatning for skader, som opstår

som følge af et terrorangreb på dansk territorium med nu-

kleare, biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-

terror). Terrorforsikringsordningen har samme opbygning i

sagsbehandlingen som sager om stormflod og oversvømmel-

se fra vandløb og søer. Der findes ikke i dag et it-baseret

sagsbehandlingssystem, som forsikringsselskaberne kan an-

vende til behandling af NBCR-terrorskader, hvorfor der er

potentielle synergigevinster ved, at forsikringsselskaberne

også kan anvende Naturskadebasen til behandling af NBCR-

terrorskader. Da omkostningerne til udviklingen af Stormba-

sen i dag afholdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen,

og da det er dette it-system, som andre ordninger kan kob-

les på, vil det være naturligt at også mindre omkostninger

hidrørende fra de andre ordninger til udvikling, tilpasninger

og løbende vedligehold af Naturskadebasen m.v. ligeledes

afholdes af denne pulje. Dette sikres også ved dette lovfor-

slag.

2. Den foreslåede ordning

2.1. Erstatningsomfang

2.1.1 Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret erstatnings-

ordning for tørkeskader.

Som hovedregel ydes der i stormflods- og oversvømmel-

sesordningerne erstatning for umiddelbart indtrådte og di-

rekte skader på fast ejendom og løsøre, mens der ikke ydes

erstatning for indirekte skader eller tab, herunder driftstab,

jf. stormflodslovens § 4. Dog gælder der visse undtagelser,

idet nogle indirekte skader eller tab dækkes, f.eks. omkost-

ninger til genhusning efter oversvømmelse af private helårs-

boliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som helårsbo-

lig og opmagasinering af løsøre i forbindelse hermed.

Af stormflods- og oversvømmelsesordningernes negativ-

liste, jf. stormflodslovens § 4, stk. 2, fremgår det, at storm-

flods- og oversvømmelsesordningerne er sekundære i for-

hold til mulig forsikringserstatning, idet såvel skader for

hvilke det i almindelighed er muligt at tegne en forsikring,

som skader, der de facto er dækket af en forsikring enten via

en forsikringspolice eller på anden måde, ikke er omfattet af

ordningerne. Negativlisten oplister endvidere de skader, der

ikke er omfattet af ordningerne, og hvor det vurderes, at bo-

ligejeren selv er nærmest til at bære omkostningerne, herun-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

der via tilstrækkelig forebyggelse. Det kan bl.a. være forkert

opbevaring eller placering af løsøre eller visse bygningers

udsatte beliggenhed. Det følger også af negativlisten, at ga-

rager og carporte ikke er dækket af erstatningsordningen,

med mindre de deler fundament med eller er en integreret

del af en primær bygning til beboelse og samtidig tjener som

varmecentral, fyrrum eller lignende for denne.

Der ydes endvidere erstatning for ekstra byggeomkostnin-

ger (lovliggørelse) op til 1 mio. kr., hvis disse er nødvendige

for at opfylde de krav, som stilles af byggemyndigheder i

henhold til byggelovgivningen, når en beskadiget bygning

skal genopføres eller repareres, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgø-

relse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader forår-

saget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, jf.

stormflodslovens § 4, stk. 7.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Da tørkeskader ikke i den nærmeste fremtid forventes at

kunne dækkes via en privat forsikringsløsning, og da karak-

teren af tørkeskader kan have væsentlige økonomiske kon-

sekvenser for den enkelte skadelidte, vurderes det hensigts-

mæssigt, at der etableres en katastrofeerstatningsordning på

linje med den, der gælder for skader efter stormflod og

oversvømmelse fra vandløb og søer. Selv om årsagen til

disse skader er det modsatte af det, der gælder for skader

som følge af tørke, vil skaderne som følge af tørke kunne

være lige så betydelige med store økonomiske tab til følge

for ejerne af bygningerne.

Da en sådan katastrofeerstatningsordning er kollektivt fi-

nansieret af alle forsikringstagere, vil en tørkeordning, lige-

som det gælder for stormflods- og oversvømmelsesordnin-

gen, være båret af de samme hensyn til dem, der betaler

for skaderne. Der skal derfor være en begrænsning i, hvilke

skader, der dækkes, sådan at ordningens indsats og udgifter

koncentreres om de bygningsejere, der er ramt af store,

alvorlige skader, og som derfor virkelig har brug for den

økonomiske hjælp.

Løsøre er, også selv om det er placeret i en ejendom, der

er udsat for en tørkeskade, ikke på samme måde i særlig

risiko for at lide skade på grund af tørke som ved stormflod

henholdsvis oversvømmelse fra vandløb og søer, idet det

vurderes som altovervejende udgangspunkt at være rigelig

tid til at bringe evt. løsøre i sikkerhed i forbindelse med tør-

ke, inden en bygning i værste fald må forlades på grund af

fare for sætningsskade og kollaps som følge af tørke. Løsøre

vil derfor ikke være dækket af ordningen.

For at sikre, at det alene er de store og alvorlige skader,

der dækkes under ordningen, og for at understrege, at der

er tale om en katastrofeordning, skal der være incitamen-

ter til, at man selv forebygger mulige skader så godt som

muligt. Det sker ved at gennemføre tilsvarende begrænsnin-

ger, som gælder for stormflods- og oversvømmelsesordnin-

gerne via fradrag af en procentmæssig selvrisiko i erstatnin-

gen. Det er også i overensstemmelse med, hvad der gælder

for almindelige private forsikringsordninger. Dermed sikres

rimelighed og balance i forhold til, at den kollektive forsik-

ringsordning er finansieret af alle forsikringstagere med en

brandforsikring, herunder også af forsikringstagere, der ikke

selv er eller vil komme i risiko for at blive ramt af alvorlig

tørkeskade.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en kollektivt finansieret er-

statningsordning for katastrofelignende skader på bygninger

forårsaget af tørke. Løsøre foreslås ikke dækket af ordnin-

gen. Erstatningsomfanget i tørkeordningen afgrænses på

samme måde som i stormflods- og oversvømmelsesordnin-

gerne

Det foreslås, at der for tørkeskader på fast ejendom skal

gælde det samme erstatningsomfang, som ved stormflods-

og oversvømmelsesskader, dog således at området for, hvad

der anses for en direkte skade ved tørke, udvides for at

passe til denne type skader. F.eks. anses sætningsskader efter

stormflod og oversvømmelse for at være indirekte skader, da

det ikke er direkte forårsaget af vand. Denne afgrænsning

kan ikke meningsfuldt overføres til tørkeskader, da netop

sætningsskader og skader, der sker samtidig hermed, er ker-

neområdet for tørkeskader. Disse skadestyper skal, hvis de

skyldes tørke, anses for at være direkte skader.

Det foreslås endvidere, at der skal gælde bestemte undta-

gelser fra erstatning for tørkeskader under ordningen, lige-

som der gælder for stormflods- og oversvømmelsesskader i

den gældende negativliste i lovens § 4, stk. 2. Der foreslås

derfor en særskilt negativliste, som kun skal gælde tørkeska-

der. Den skal sikre, at såvel skader, der er dækket eller i

almindelighed kunne være dækket af en forsikring, samt ba-

gatelagtige skader, f.eks. skader af kosmetisk karakter, ikke

dækkes af tørkeordningen.

Bliver der behov for genhusning eller opmagasinering

af indbo efter en tørkeskade, eller bliver der behov for at

afholde ekstra byggeomkostninger i forbindelse med genop-

retning af skaden for at opfylde krav, som stilles af bygge-

myndigheder i henhold til byggelovgivningen, foreslås det,

at der også her skal gælde de samme regler som for skader

efter stormflod og oversvømmelse. Her vurderes det, at der

gælder samme beskyttelseshensyn i forhold til skadelidte

ved tørkeskader som ved stormflod og oversvømmelse, når

det gælder fast ejendom.

Endelig foreslås det, at erstatning i medfør af tørkeordnin-

gen, ligesom det gælder for skader som følge af stormflod

og oversvømmelse fra vandløb og søer, fratrækkes en selvri-

siko på en bestemt procentdel af den opgjorte skade med et

vist minimums- og maksimumsbeløb afhængigt af, om ska-

den er sket på en privat ejendom, et fritids- eller sommerhus

eller en erhvervsejendom.

2.2. Erstatningsmodel og erstatningsopgørelsesprincip

2.2.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret erstatnings-

ordning for tørkeskader og derfor heller ikke særskilte prin-

cipper for erstatningsopgørelse heraf.

Erstatning for skader på fast ejendom og løsøre forårsa-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

get af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer

opgøres i overensstemmelse med almindeligt anvendte prin-

cipper i forsikringsbranchen, med udgangspunkt i erstatning

til nyværdi eller erstatning til dagsværdi, dog med fradrag

for værditab med udgangspunkt i Stormrådets vejledende

afskrivningstabeller, som ligner dem, som forsikringsselska-

berne bruger. Det gælder bl.a. de afskrivninger, som i §

4, i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning

for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra

vandløb og søer er specificeret for afskrivning på privatbyg-

ninger og erhvervsejendomme, hvis disse inden skadens ind-

træden er værdiforringet med mere end 50 pct. henholdvsvia

30 pct. af nyværdien, og hvor erstatningen herefter opgøres

til dagsværdi.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Tørkeskader har en tilsvarende karakter som skader ef-

ter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Der

er således tale om skader, som forsikringsselskaberne ikke

dækker, men samtidig skader, som kan have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for dem, der bliver ramt. Samtidig

er det skader, som de potentielt skadelidte til en vis grad

kan forebygge, men ikke forudse. Derfor vurderes det hen-

sigtsmæssigt at betragte disse ligeværdige med skader efter

stormflod og oversvømmelse ved at lade erstatningsordnin-

gen for tørkeskader følge de allerede eksisterende og vel-

kendte ordninger for storm- og oversvømmelsesskader frem

for at udvikle en ny erstatningsmodel.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at erstatningsmodellen og erstatningsopgø-

relsesprincipper for tørkeskader svarer til dem, der gælder

for stormflods- og oversvømmelsesskader med de logiske

justeringer, der er en følge af, at stormflods- og oversvøm-

melsesskader skyldes kontakt med vand, og tørkeskader

skyldes manglende kontakt med vand. Det foreslås derfor,

at erstatning for tørkeskader opgøres efter samme princip-

per som i forsikringsbranchen, således, at udgangspunktet

er nyværdierstatning, dog med fradrag for værditab med

udgangspunkt i Naturskaderådets vejledende afskrivningsta-

beller, som ligner dem, som forsikringsselskaberne bruger.

Der ydes som hovedregel erstatning for direkte skader,

mens der ikke ydes erstatning for indirekte skader, herunder

f.eks. driftstab. Der foreslås dog enkelte, eksplicitte undta-

gelser hertil, så visse indirekte skader eller tab dækkes, fx

omkostninger til genhusning og opmagasinering af indbo i

forbindelse hermed.

2.3. Organisation og sagsbehandling

2.3.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret katastrofeer-

statningsordning for tørkeskader, hvorfor der heller ikke er

fastsat rammer for organisation og sagsbehandling af denne

type skader.

Efter de gældende stormflods- og oversvømmelsesordnin-

ger varetages sagsbehandlingen af anmeldte stormflods-

og oversvømmelsesskader, herunder taksation heraf, af de

skadelidtes egne forsikringsselskaber, jf. § 8 i stormflodslo-

ven. Det er således de enkelte skadesforsikringsselskaber,

der behandler stormflods- og oversvømmelsessager fra mod-

tagelse af anmeldelse til afgørelse. Det sker under iagtta-

gelse af både stormflodsloven og de offentligretlige reg-

ler i forvaltningsloven, offentlighedsloven, databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven. Denne organisering

skaber mulighed for hurtig opskalering af bemandingen ved

brug af forsikringsselskabernes ressourceberedskabsplaner

samtidig med, at den enkelte skadelidte alene vil have kon-

takt med sit eget forsikringsselskab.

Stormrådet, som består af en formand og syv øvrige

medlemmer, og som i øvrigt har tilknyttet tre sagkyndi-

ge for henholdsvis stormflod, oversvømmelse fra vandløb

og søer og stormfald, fører tilsyn med forsikringsselskaber-

nes sagsbehandling af stormflods- og oversvømmelsessager

og er klageorgan for skadelidte vedrørende forsikringssel-

skabernes afgørelser i stormflods- og oversvømmelsessa-

ger. Stormrådet afgør, om der har været stormflod for et

givent område, og afgør om en oversvømmelsesskade er

omfattet af loven. Ved disse afgørelser lægges der afgørende

vægt på udtalelser fra Kystdirektoratet og Danmarks Meteo-

rologiske Institut, når det vedrører stormflod, og på udtalel-

ser fra Miljøstyrelsen, når det vedrører oversvømmelse fra

vandløb og søer.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

For at kunne trække på de gode erfaringer, der er opnået

med administrationen af de eksisterende katastrofeordnin-

ger, herunder i forhold til den fleksibilitet, der er i ordnin-

gernes skalerbarhed, og fordelene for de skadelidte i kun at

skulle have kontakt med deres eget forsikringsselskab i en

skadessituation, vurderes det hensigtsmæssigt, at tørkeord-

ningen i videst muligt omfang indgår i den organisering, der

allerede er etableret for stormflods- og oversvømmelsesord-

ningen. Hermed kan der også sikres lavest mulige admini-

strationsomkostninger for tørkeordningen. Med lovforslaget

foreslås det derfor, at forsikringsselskaberne bliver ansvarli-

ge for at forestå behandlingen af sager om tørkeskader. På

denne måde opnås en ensartet behandling af alle katastro-

feerstatningsordninger, som efter det foreslåede vil blive be-

handlet på samme måde, når først skaden er konstateret, og

det er afgjort, at den er omfattet af loven.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der ved konklusionen

på, om en tørkeskade er omfattet af loven, ikke som ved

stormflod og oversvømmelse skal lægges vægt på udtalelser

fra en offentlig myndighed eller på et omfattende, datadrevet

tørkeindeks eller lignende. Det tørkeindeks, som DMI er

ansvarlig for, bruges således ikke i denne sammenhæng, da

det alene vedrører forholdene i jordoverfladen, og i øvrigt er

bestemt til at anvendes af landmænd m.fl. til vurdering af de

agrikulturelle forhold, herunder behovet for vanding af af-

grøder. Konstateringen af, om en skade kan være forårsaget

af tørke, skal derimod basere sig på en professionel, uvildig

vurdering af jordbundsforholdene på skadestedet, som kan

foretages af en virksomhed, som analyserer jordbundsfor-

hold, f.eks. en ingeniørvirksomhed eller lignende. En sådan

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

model anses hensigtsmæssig, fordi tørke vurderes som en

meget lokal hændelse, der ofte vil kræve en grundig under-

søgelse af bl.a. de lokale jordbundsforhold. Det vil være op

til det enkelte forsikringsselskab at udpege den virksomhed,

som skal vurdere jordbundsforholdene, ligesom der lægges

op til, at erhvervsministeren kan fastsætte de nærmere regler

om, hvad undersøgelsen nærmere skal indeholde og konklu-

dere. Det vurderes i den sammenhæng at være afgørende,

at en analyse udføres af en kompetent virksomhed, som har

jordbundsforhold som arbejdsområde. Set i lyset af, at der

alene forventes et begrænset antal årlige skader, vurderes det

omkostningsmæssigt mindre byrdefuldt at sende tørkeeks-

perter ud i enkeltsager frem for f.eks. at bekoste udviklingen

af et nationalt, dyberegående tørkeindeks, der kan tage højde

for alle lokale jordbundsforhold.

Det vurderes hensigtsmæssigt og i tråd med tørkeordnin-

gens parallelitet med stormflods- og oversvømmelsesordnin-

gen, at Naturskaderådets funktion, herunder som klagein-

stans og tilsynsmyndighed, udvides til også at omfatte tør-

keordningen, idet sagerne ved forsikringsselskaberne vedrø-

rende tørkeskader også underlægges både klageadgang og

tilsyn.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at forsikringsselskaberne

fremover bliver ansvarlige for at forestå behandlingen af

både stormflods- og oversvømmelsessager samt sager om

tørkeskader.

Som ved oversvømmelsessagerne foreslås det, at tørke-

ordningen også tager sit udgangspunkt i enkeltsager, hvor

Naturskaderådet vurderer den enkelte forsikringstagers an-

modning om erstatning ud fra forsikringsselskabets fore-

læggelse af sagen for Naturskaderådet. Naturskaderådet til-

lægges således kompetencen til at afgøre, om en konkret

tørkeskade er omfattet af loven. Naturskaderådets afgørel-

se meddeles til forsikringsselskabet, der færdigbehandler er-

statningssagen i overensstemmelse hermed.

Det foreslås, at konklusionen på, om en tørkeskade er

omfattet af loven, baserer sig på en uvildig undersøgelse af

jordbundsforholdene på skadestedet.

Det foreslås, at Naturskaderådets funktion som klagein-

stans og tilsynsmyndighed udvides til også at omfatte tør-

keordningen, idet sagerne ved forsikringsselskaberne vedrø-

rende tørkeskader også underlægges både klageadgang og

tilsyn.

Det foreslås derudover, at Naturskaderådet tilføres en

yderligere sagkyndig vedrørende tørke til at bistå Naturska-

derådet i dets afgørelser. Denne sagkyndige skal udpeges

af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og

Grønland (GEUS), som generelt besidder de kompetencer,

som er relevante og væsentlige til at bedømme tørkeforhold

i den ikke-overfladiske jordbund. Den sagkyndige kan, som

de øvrige sagkyndige, inddrage information og rådgivning

fra tredjepart, herunder Danmarks Meteorologiske Institut,

hvis det i enkeltstående tilfælde skønnes nødvendigt.

2.4. Finansiering

2.4.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke en kollektivt finansieret katastrofeer-

statningsordning for tørkeskader, hvorfor der heller ikke er

fastsat rammer for finansieringen heraf.

Det følger af § 24 i stormflodsloven, at udgifter under de

nuværende stormflods- og oversvømmelsesordninger, her-

under erstatninger, betaling for selskabernes sagsbehandling

og anden ekstern bistand samt drift og udvikling af det fæl-

les it-system til registrering af oplysninger og sagsbehand-

ling, finansieres ved en årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt

brandforsikringspolice. Som beredskab hertil, hvis midlerne

i ordningerne måtte vise sig ikke være tilstrækkelige, er

der en bagvedliggende statsgaranti på 200 millioner kr. bå-

de for stormflods- og oversvømmelsespuljen og for storm-

faldspuljen. Bliver der i forbindelse med en stormflod eller

oversvømmelse fra vandløb og søer behov for at trække på

statsgarantien, sættes afgiften op til 50 kr., indtil stormflods-

og oversvømmelsespuljen har nået 500 mio. kr., hvorefter

afgiften sættes ned til 30 kr. pr. police. Den fleksible afgift

sikrer, at stormflods- og oversvømmelsespuljen i stort om-

fang er selvbærende og kun i ekstraordinære tilfælde skal

bruge muligheden for at trække på statsgarantien.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der har ikke tidligere været registreret tørkeskader på

bygninger i centrale registre eller lignende, og der findes

derfor ikke et autoritativt datagrundlag for at kunne foreta-

ge nærmere vurderinger eller beregninger af det forventede

årligt antal anmeldte sager under tørkeordningen. Baseret

på de ca. 200 anmeldelser af tørkeskader, som forsikrings-

selskaberne modtog under den længerevarende tørkeperiode

i sommeren 2018 og den oplevede hyppighed af tørkeperio-

der af samme omfang, er det forventningen, at antallet af

årligt anmeldte sager under tørkeordningen vil være af rela-

tivt begrænset omfang.

Det vurderes, at den eksisterende afgift på 30 kr., jf. §

24, stk. 3 i stormflodsloven, kan dække skader som følge

af tørke og administration af tørkeordningen, da antallet af

skader forårsaget af tørke forventes at være af begrænset

omfang, og da muligheden for at hæve afgiften til 50 kr.

pr. police vurderes at give tilstrækkelige muligheder for at

tage højde for potentielt store hændelser, som sammen med

tørkeskader kan udfordre puljen. Det er grundlæggende for

de kollektive ordninger, at der ikke skal opkræves mere i

afgift, end det, der skønnes nødvendigt.

Der er it-systemomkostninger forbundet med udvikling,

systemtilpasning og administration af Naturskadebasen, men

ikke driften heraf, der dækkes ved denne lovændring, idet

øvrige erstatningsordninger, der kan anvende Naturskadeba-

sen, formodes at have deres egen driftsøkonomi. Merudgif-

terne forbundet hermed vurderes alene at være af relativt

begrænset omfang, og den fremtidige erstatningspulje vur-

deres således at kunne rumme disse udgifter. Samtidig sikres

det, at der er en optimeret effektiv udnyttelse af Naturska-

debasen, som på den måde kan tilføres yderligere input til

den løbende forbedring, som it-systemer altid skal udsættes

for. Aktuelt forventes det, at terrorforsikringsordningen skal

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

administreres via Naturskadebasen. Terrorforsikringsordnin-

gens brug af Naturskadebasen betyder, at forsikringsselska-

bernes sagsbehandling af NBCR-terrorskader kan foregå

igennem et fælles it-baseret sagsbehandlingssystem, som

forsikringstagerne og forsikringsselskaberne allerede kender

fra deres brug af Stormbasen.

Terrorforsikringsrådets sekretariat vil ligeledes have ad-

gang til alle de stamdata om den enkelte erstatningssag

i terrorforsikringsordningen, som er nødvendige for gen-

nemførelse af Terrorforsikringsrådets tilsyn, statistikproduk-

tion, herunder udtræk af relevante oplysninger i forbindelse

med klagesager over forsikringsselskabernes afgørelser samt

håndtering af aktindsigtssager.

Forsikringsselskaberne og Terrorforsikringsrådets adgang

til Naturskadebasen i forbindelse med behandling af sag-

er inden for terrorforsikringsordningen omfatter ikke data,

som er genereret ved og bestemt for behandling af sager

vedrørende de øvrige ordninger, der behandles i Naturskade-

basen. Der vil således være vandtætte skotter mellem data

vedrørende terrorforsikringsordningen og data vedrørende

de ordninger, der er omfattet af lov om visse naturskader.

I det omfang, der bliver behandlet persondata i forbin-

delse med sagsbehandling inden for stormflods-, oversvøm-

melses- og tørkeordningerne og terrorforsikringsordningen,

vil dette ske inden for rammerne af databeskyttelsesforord-

ningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-

er i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018 om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-

lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-

tabeskyttelsesloven).

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udgifterne ved tørkeordningen – ligesom

det gælder for de nuværende stormflods- og oversvømmel-

sesordninger – finansieres gennem den årlige afgift, som

forbrugerne betaler på brandforsikringspolicerne.

Det foreslås, at stormflods- og oversvømmelsespuljen ud-

vides til også at dække tørkeskader og administrationen her-

af, mens den nuværende afgift på 30 kr. pr. brandforsikrings-

police ikke ændres. Skulle et behov for yderligere finansie-

ring senere opstå, vurderes det, at den eksisterende mulighed

for afgiftsforhøjelse til 50 kr. pr. brandforsikringspolice samt

statsgarantien på 200 mio. kr. er tilstrækkeligt til at dække

dette.

Det foreslås desuden, at de it-systemomkostninger, der er

afledt af, at andre ordninger kan bruge Naturskadebasen,

også dækkes af puljen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller im-

plementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget indebærer, at den udbetalte erstatning for

tørkeskader dækkes af stormflods-, oversvømmelses- og tør-

kepuljen, der er finansieret af forbrugerne gennem en afgift

på 30 kr. årligt pr. brandforsikringspolice.

Naturskaderådets ansvarsområde udvides til også at om-

fatte afgørelsesvirksomhed i tørkeskadesager, ligesom rå-

det også bliver klageinstans for og tilsynsmyndighed i for-

hold til forsikringsselskabernes behandling af tørkeskadesa-

ger. Omkostningerne forbundet med Naturskaderådets drift

afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.

Det bemærkes, at anvendelsesområdet for den gældende

statsgaranti på 200 mio. kr., som gælder for stormflods- og

oversvømmelsespuljen, med lovforslaget udvides til også at

omfatte tørkeskader. Beløbet for statsgarantien udvides dog

ikke.

Sagsbehandlingen af skadessager under tørkeordningen

vil blive varetaget af forsikringsselskaberne på samme måde

som ved sagsbehandling af skadessager under stormflods-

og oversvømmelsesordningen. Sagsbehandlingen vil ske ved

anvendelse af Naturskadebasen, som i dag under navnet

Stormbasen bruges til behandling af sager under stormflods-

og oversvømmelsesordningen. Der er tidligere truffet beslut-

ning om en opgradering af Stormbasen, hvori der indbyg-

ges tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne håndtere evt. nye

skadestyper. Opgraderingen finansieres via stormflods- og

oversvømmelsespuljen og kan rumme håndteringen af bl.a.

tørkeordningen, hvorfor lovforslaget ikke medfører behov

for tilpasning eller udvikling af nye it-systemer.

De nævnte forhold vedrørende udvidelsen af lovens an-

vendelsesområde til også at omfatte skader som følge af

tørke får ikke betydning for økonomien i den fremtidige

stormflods-, oversvømmelses- og tørkepulje, da der for det

første vil være tale om relativt få sager om skader forårsaget

af tørke, ligesom tørkesager typisk vil opstå, når der ikke

opstår oversvømmelsessager og omvendt.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes

ikke at være relevante for lovforslaget, da driften af den

kollektive forsikringsordning varetages af forsikringsselska-

berne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at indebære mindre administrative ne-

gative konsekvenser for forsikringsselskaberne.

Lovforslaget indebærer, at forsikringsselskaberne skal

overholde visse krav i forhold til skadesanmeldelsesproce-

duren og kommunikationen med forsikringskunderne samt

stille ressourcer til rådighed til sagsbehandling og taksation

af tørkeskader på samme måde som ved stormflods- og

oversvømmelsesskader. Det forventes, at antallet af anmeld-

te tørkeskader vil være af meget begrænset omfang, ligesom

sagsbehandlingen af tørkeskadesagerne vil være identisk

med den sagsbehandling, som forsikringsselskaberne i dag

udfører ved stormflods- og oversvømmelsessager, herunder

gennem anvendelse af Stormbasen, hvorfor omfanget af de

pålagte opgaver vurderes at være yderst begrænset.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hertil bemærkes, at forsikringsselskaberne vil blive øko-

nomisk kompenseret for disse opgaver gennem faste sagsho-

norarer og honorering af taksation på timebasis efter samme

satser som ved behandling af stormflods- og oversvømmel-

sessager. Sagshonorarer og timesatser fastsættes ved aftale

mellem Naturskaderådet og Forsikring & Pension og dæk-

kes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen. Samlet

set vurderes lovforslaget således ikke at have negative øko-

nomiske konsekvenser for forsikringsselskaberne.

Forslaget vurderes ikke at påvirke andre dele af erhvervs-

livet.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu-

lering ikke er relevante for forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden

fra 30. august 2021 til 27. september 2021 hos:

Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-

tation – ABF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds-

markedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarke-

dets Tillægspension (ATP), Boligselskabernes Landsfor-

ening (BL), Børsmæglerforeningen, Danmarks National-

bank, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakul-

tur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening,

Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Metal, Dansk Pantebrevs-

10. Sammenfattende skema

forening, Danske Advokater, Danske Andelskassers Bank

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgif-

ter

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for Ingen

Ingen

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Forslaget vurderes at indebære min-

erhvervslivet

dre administrative konsekvenser

for forsikringsselskaberne. Forslaget

vurderes ikke at påvirke andre dele

af erhvervslivet.

A/S, Danske Pensionsmæglere, Danske Regioner, Danske

Skov- og Landskabsingeniører, De Økonomiske Råd, Den

Danske Aktuarforening, Det Natur- og Biovidenskabelige

Fakultet (Københavns Universitet), DTU, Ejendom Dan-

mark, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmægle-

re og ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset

i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans Dan-

mark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-

gen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengein-

stitutter, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FSR – dan-

ske revisorer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, For-

sikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæg-

lerforeningen, Fritidshusejernes Landsforening, FTF, Garan-

tiformuen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark,

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Investerings-

ForeningsRådet, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kura-

torforeningen, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende

Banker, LO, Lejernes LO, Lokale Pengeinstitutter, Lønmod-

tagernes Dyrtidsfond (LD), Parcelhusejernes Landsforening,

Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sta-

tens Byggeforskningsinstitut (SBI), Statsadvokaten for Sær-

lig Økonomisk og International Kriminalitet, Stormrådet,

Teleindustrien, VisitDenmark, Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministe-

riet, Danmarks Statistik, Datatilsynet, DMI (Danmarks Me-

teorologiske Institut), Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministe-

riet, Finansministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forsvars-

ministeriet, Fødevareministeriet, Indenrigs- og Boligmini-

steriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen, Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Miljøministe-

riet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemær-

kestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsmi-

nisteriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartsstyrelsen,

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Økono-

miministeriet.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for im- JA NEJ X

plementering af erhvervsrettet EU-

regulering/ Går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering (sæt X)

– § 10, stk. 1-4, hvorefter Stormrådet fører tilsyn med

og kan meddele og offentliggøre påbud i forbindelse

med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssa-

ger og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer,

og hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan kræve

kompensation fra et forsikringsselskab til stormflods-

og oversvømmelsespuljen for uberettiget udbetalt erstat-

ning, samt at de nærmere regler herfor fastsættes i

Stormrådets forretningsorden.

– §§ 12, 13, 15, 16, 19 og 20 hvorefter Stormrådet yder

og udbetaler tilskud til fredskov, der er ramt af flade-

fald, fastsætter tilskudssatsernes størrelse og fristen for

anmeldelse af stormfald, træffer beslutning om bortfald

og evt. tilbagebetaling af tilskud til gentilplantning samt

fastsætter nærmere regler om stormfaldsordningens ad-

ministration m.v. og regler om udelukkelse fra storm-

faldsordningen sammen med erhvervsministeren og mil-

jøministeren.

– §§ 21-23, hvorefter der nedsættes et stormråd, fastlæg-

ges hvem der kan udpeges som medlem og sagkyn-

dig heraf, bestemmes at erhvervsministeren fastsætter

Stormrådets forretningsorden og udpeger en statslig sty-

relse til at varetage sekretariatsfunktionen, fastlægges

under hvilke nærmere betingelser Stormrådet kan ind-

hente oplysninger og sørge for, at Stormrådets økonomi

er intakt, fastlægges pligt for Stormrådet til at afgive en

årlig beretning til erhvervsministeren, samt fastlægges

regler om Stormrådets ansvar for kapitalforvaltning og

udarbejdelse af et årligt regnskab.

– §§ 25-26, hvorefter forsikringsselskaberne skal anmelde

og indbetale det forfaldne afgiftsbeløb fordelt på de en-

kelte forsikringskategorier til Stormrådet.

– § 29, hvorefter Kystdirektoratet og Danmarks Meteo-

rologiske Institut forestår stormflodsvarsling og efter

anmodning yder bistand til Stormrådet, og Stormrå-

det fastsætter betaling for og beslutter ændringer i de

varslingsaktiviteter, der udføres af Danmarks Meteoro-

logiske Institut og Kystdirektoratet.

– §§ 29 a-c, hvorefter erhvervsministeren kan fastsætte

regler om digital kommunikation til og fra Stormrådet,

forsikringsselskaber og disses taksatorer.

– § 30, hvorefter Stormrådet behandler klager over forsik-

ringsselskabernes afgørelser i stormflodssager og sager

om oversvømmelse fra vandløb og søer, samt at de nær-

mere regler for behandling af klager fastsættes i Storm-

rådets forretningsorden.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens nuværende titel er Lov om stormflod og storm-

fald. Lovens titel blev ændret til den nugældende i forbin-

delse med, at stormfald også blev en del af lovens katastro-

feordninger i 2000. Senere er oversvømmelse fra vandløb

og søer kommet ind som en af lovens ordninger, ligesom

erstatning for tørkeskader på bygninger med dette forslag

foreslås at blive en ny erstatningsordning.

Det foreslås at ændre

titlen,

så loven fremover vil blive

benævnt ”Lov om visse naturskader”.

Med den foreslåede ændring vil titlen i højere grad svare til

lovens indhold, idet lovens titel med nærværende forslag vil

omfatte alle fire katastrofeordninger, mod i dag kun to.

Til nr. 2

Ifølge den gældende lov påhviler der Stormrådet en lang

række af de opgaver, der er forbundet med administrationen

af loven. Derfor er Stormrådet specifikt nævnt i en lang

række bestemmelser. Det drejer sig om følgende:

– § 1a, stk. 2, hvorefter Stormrådet via stormflods- og

oversvømmelsespuljen under nærmere fastsatte betingel-

ser kan medvirke til køb af en privat borgers grund sam-

men med en kommune.

– § 2, stk. 6, hvorefter Stormrådet træffer afgørelse af, om

der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og

søer eller stormfald.

– § 3, stk. 3, hvorefter tilskud til gentilplantning efter

stormfald for et fælles areal udbetales tilskud til den, der

over for Stormrådet kan godtgøre at repræsentere hele

ejerkredsen.

– § 8, stk. 5, hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan

dispensere fra fristerne for taksation og afgørelse af en

sag.

– § 9, hvorefter Stormrådet efter forhandling med Forsik-

ring & Pension fastsætter regler om Stormrådets betaling

for forsikringsselskabernes behandling og taksation af

stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vand-

løb og søer.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at Stormrådet skifter navn til

Naturskaderådet.

Den foreslåede ændring bevirker, at det overalt i loven, hvor

Stormrådet er nævnt, vil være Naturskaderådet der i stedet

nævnes. Ændringen foreslås som en konsekvens af forslaget

om at ændre lovens titel. Det fremtidige Naturskaderåd vil

bevare de samme opgaver m.v., som Stormrådet hidtil har

haft, og få tilført de opgaver, som den foreslåede tørkeord-

ning medfører.

Til nr. 3

Den gældende lov henviser i en række bestemmelser til

stormflods- og oversvømmelsespuljen. Det gælder i følgen-

de bestemmelser:

– § 10, stk. 3, hvorefter Stormrådet i særlige tilfælde kan

kræve, at et forsikringsselskab kompenserer stormflods-

og oversvømmelsespuljen for uberettiget udbetalt erstat-

ning.

– § 23, stk. 5, hvorefter omkostningerne ved ordningens

administration, herunder betaling for sekretariatets og

forsikringsselskabernes arbejde og fremmed bistand af-

holdes af stormflods- og oversvømmelsespuljen.

– § 24, stk. 3, hvorefter stormafgiften årligt udgør 30 kr.

pr. brandforsikringspolice til stormflods- og oversvøm-

melsespuljen og 10 kr. pr. brandforsikringspolice til

stormfaldspuljen. Indtil stormflods- og oversvømmelses-

puljen udgør 500 mio. kr., kan afgiften til denne pulje

forhøjes til 50 kr. pr. police.

– § 27, stk. 2, hvorefter erhvervsministeren bemyndiges til

i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 200 mio. kr.

til stormflods- og oversvømmelsespuljen, hvis formuen

i stormflods- og oversvømmelsespuljen ikke dækker de

administrationsomkostninger, erstatninger og tilskud, der

skal udbetales.

– § 27, stk. 5, hvorefter den midlertidige forhøjelse af

afgiften, jf. § 24, stk. 3, træder i kraft ved udbetaling

under statsgarantien og ophører med udgangen af det af-

giftsår, hvori statens tilgodehavende er fuldt tilbagebetalt

og formuen i stormflods- og oversvømmelsespuljen igen

udgør 500 mio. kr.

– § 29, stk. 2, hvorefter Kystdirektoratets og Danmarks

Meteorologiske Instituts udgifter i forbindelse med

stormflodsvarsling og bistand til Stormrådet afholdes af

stormflods- og oversvømmelsespuljen.

Det foreslås, at benævnelsen ”stormflods- og oversvømmel-

sespuljen” overalt i loven ændres til ”stormflods-, over-

svømmelses- og tørkepuljen”.

Forslaget bevirker, at den eksisterende stormflods- og over-

svømmelsespulje fremover også vil omfatte skader under

tørkeordningen.

Det betyder, at der i medfør af § 10, stk. 3, i særlige tilfælde

vil kunne kræves kompensation fra forsikringsselskaberne

til stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen også for

uberettiget udbetaling af erstatning for skader forårsaget af

tørke.

Det betyder endvidere, at der i medfør af § 23, stk. 5, vil

kunne afholdes omkostninger af stormflods-, oversvømmel-

ses- og tørkepuljen også til tørkeordningens administration

m.v., og at tørkeordningen ikke får en særskilt pulje, men

i stedet indgår i den eksisterende stormflods- og oversvøm-

melsespulje og således dækkes af den afgift, der ifølge de

gældende regler opkræves til administration m.v. vedrørende

skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vand-

løb og søer.

Den foreslåede ændring indebærer i forhold til § 27, stk.

2 og 5, at også tørkeskader omfattet af tørkeordningen vil

være dækket af statsgarantien for erstatningspuljen.

Den foreslåede ændring indebærer endelig i forhold til § 29,

stk. 2, at puljen, som Kystdirektoratet og Danmarks Meteo-

rologiske Institut honoreres fra, skifter navn som følge af, at

erstatningspuljen fremover også omfatter tørkeskader.

Til nr. 4

Ifølge den gældende § 1, stk. 1, kan der ydes erstatning

for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra

vandløb og søer, og der kan endvidere ydes tilskud til gentil-

plantning med robust skov på private fredskovsarealer, der

er ramt af stormfald.

Det foreslås at ophæve den gældende § 1, stk. 1, og i stedet

indsætte en ny

§ 1, stk. 1, nr. 1-3

stk. 2,

hvorefter der i

medfør af

stk. 1, nr. 1,

ydes erstatning for skader forårsaget

af stormflod, i medfør af

stk. 1, nr. 2,

ydes erstatning for

skader forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, og

i medfør

stk. 1, nr. 3,

ydes erstatning for skader forårsaget

af tørke, samt at der ifølge det nye

stk. 2,

ydes tilskud til

gentilplantning med robust skov for skader efter stormfald,

og hvor robust skov indeholder en væsentlig andel af hjem-

mehørende arter.

Den foreslåede

§ 1, stk. 1, nr. 1,

er en videreførelse af den

gældende § 1, stk. 1, nr. 1, hvorefter der efter reglerne i

denne lov kan ydes erstatning for skader som følge af storm-

flod. Almindelige private forsikringsaftaler i forsikringssel-

skaberne omfatter normalt ikke skader forårsaget af indtræn-

gen af overfladevand fra forhøjet vandstand i havet. Sådan-

ne skader er i forsikringsbetingelserne for almindelige for-

sikringer af fast ejendom normalt undtaget. Erstatning for

skader som følge af oversvømmelser fra vandløb og søer

har ligesom stormflodsordningen, karakter af en katastrofe-

ordning, således at det kun er skader på fast ejendom og

løsøre, der i helt exceptionelle tilfælde oversvømmes, der

vil kunne erstattes. Stormflod defineres i lovens § 2, stk.

1, hvorefter der ved stormflod forstås oversvømmelse som

følge af ekstrem høj vandstand i havet, som forekommer

sjældnere end hvert 20. år.

Den foreslåede

§ 1, stk. 1, nr. 2,

er en videreførelse af den

gældende § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter der kan ydes erstat-

ning for skader som følge af oversvømmelse fra vandløb og

søer. Almindelige private forsikringsaftaler i forsikringssel-

skaberne omfatter normalt ikke skader forårsaget af indtræn-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

gen af overfladevand fra forhøjet vandstand i vandløb og

søer. Sådanne skader er i forsikringsbetingelserne for almin-

delige forsikringer af fast ejendom normalt undtaget. Erstat-

ning for skader som følge af oversvømmelser fra vandløb

og søer har ligesom stormflodsordningen, karakter af en ka-

tastrofeordning, således at det kun er skader på fast ejendom

og løsøre, der i helt exceptionelle tilfælde oversvømmes, der

vil kunne erstattes. Oversvømmelse fra vandløb og søer de-

fineres i lovens § 2, stk. 2, hvorefter der ved oversvømmelse

fra vandløb og søer forstås oversvømmelse som følge af

en ekstremt høj vandstand i vandløb og søer, der forventes

statistisk at ville indtræffe sjældnere end hvert 20. år.

Den foreslåede

§ 1, stk. 1, nr. 3,

er en ny bestemmelse,

hvorefter der ydes erstatning som følge af tørke. Almindeli-

ge forsikringsaftaler omfatter normalt ikke skader på fast

ejendom forårsaget af tørke. Da tørkeskader ikke i den

nærmeste fremtid forventes at kunne erstattes via en privat

forsikringsløsning, og da karakteren af tørkeskader kan have

væsentlige økonomiske konsekvenser for den enkelte ska-

delidte, vurderes det hensigtsmæssigt, at der etableres en

katastrofeerstatningsordning på linje med den, der gælder

for skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb

og søer. Selv om årsagen til disse skader er det modsatte

af det, der gælder for skader som følge af tørke, vil skade-

rne kunne være lige så betydelige med store økonomiske

tab til følge for ejerne af bygningerne. Tørkeordningen vil,

ligesom det gælder for stormflods- og oversvømmelsesord-

ningen, være båret af de samme hensyn til dem, der betaler

for skaderne. Der skal derfor være en begrænsning i, hvilke

skader, der dækkes, sådan at ordningens indsats og udgifter

koncentreres om de bygningsejere, der er ramt af store,

alvorlige skader og som derfor virkelig har brug for den

økonomiske hjælp. Den nærmere definition af tørke fremgår

af forslagets

§ 1, nr. 7,

hvorefter der ved tørke forstås kraftig

udtørring af den ikke-overfladiske jordbund.

Den foreslåede

§ 1, stk. 2,

er en videreførelse af den gæl-

dende § 1, stk. 1, nr. 3, hvorefter der kan ydes tilskud til

gentilplantning med robust skov på private fredskovsarea-

ler, der er ramt af stormfald. Robust skov indeholder en

væsentlig andel hjemmehørende træarter. Formålet tilskuds-

ordningen er at yde tilskud til dækning af meromkostninger

ved gentilplantning med robust skov på stormfaldsramte pri-

vate fredskovsarealer. Ved robust skov forstås skove, som

gennem strukturer (f.eks. ydre skovbryn, indre løvtræskelle-

ter, bevoksningers lokalisering i skoven, bevoksningernes

størrelse og sammensætning), og træartsvalg er opbygget

således, at de i vid udstrækning vil kunne modstå høje vind-

styrker, uden at dette fører til omfattende stormfald. I begre-

bet robust skov indgår desuden en skovs indbyggede evne

til at regenerere (selvforynge) sig selv gennem naturlige

processer, f.eks. efter en ekstrem påvirkning som storm og

orkan. Selve skovdriften har også stor betydning for skovens

robusthed, og den skal derfor gennemføres under hensynta-

gen til opbygningen af en robust skov. I mange skove vil det

beskyttende skovklima efter et stormfald helt eller delvist

være borte. Dette sætter grænser for, hvilke træarter der kan

plantes og i hvilket omfang. Mange af de hjemmehørende

arter er klimaksarter, som forudsætter et beskyttende skov-

klima. Det er således nødvendigt i nogen grad af benytte

sig af ikke-hjemmehørende arter, der kan klare barske kli-

matiske vilkår og magre jordbundsforhold. Omstilling mod

robust skov skal således ske over en længere periode, hvor

skovklimaet gradvist retableres. Det er et krav for at få

tilskud, at arealet er fredskovspligtigt. Arealer, der ikke er

fredskovspligtige på tidspunktet for et stormfald, vil dog

kunne få tilskud, hvis arealet bliver fredskovspligtigt senest

på tidspunktet for udbetaling af det aktuelle tilskud. Storm-

fald defineres i lovens § 2, stk. 2, hvorefter der ved storm-

fald forstås enten stormfald i en landsdel, hvis der i en

landsdel ved kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket

træer svarende til mindst 1 års hugst i den ramte landsdel,

eller stormfald i hele landet, hvis der i en eller flere lands-

dele ved kraftig vindpåvirkning tilsammen er væltet eller

knækket mindst 1 mio. m³ træ.

De foreslåede nye bestemmelser i

§ 1, stk. 1

adskiller

lovens erstatningsordninger, som er stormflod, oversvøm-

melse fra vandløb og tørke, fra lovens tilskudsordning, som

er stormfald.

Til nr. 5

Der findes ikke i dag nogen definition i loven af, hvad tørke

er.

Det foreslås, at der i

§ 2,

indsættes et

nyt stk. 3,

hvorefter

tørke defineres som kraftig udtørring af den ikke-overfladi-

ske jordbund.

Definitionen af tørke bevirker, at der skal være tale om

udtørring af de dybeliggende jordlag. Det vil således ikke

være tilstrækkeligt til at udgøre tørke efter denne lov, at der

alene er tale om en udtørring af de øverste jordlag. Årsagen

hertil er, at det ikke skaber sætningsskader i bygninger, at

det øverste jordlag er udtørret. For at skabe en sætnings-

skade på en bygning på grund af tørke kræves det, at der

kan konstateres udtørring af jordlagene så langt nede, at

fundamentet på en bygning kan synke mere eller mindre,

med en sætningsskade til følge. Det vil typisk være jordlag

med en stor forekomst af ler. Hvorvidt dette er tilfældet, vil

blive konstateret ved en konkret undersøgelse af skadeste-

det. Denne undersøgelse vil kunne foretages af virksomhed

med jordbundsforhold som speciale. Det vil være det fore-

slåede Naturskaderåd, der ud fra undersøgelse af skadestedet

skal afgøre, om skaden på en bygning er inden for eller uden

for lovens grænser.

Den foreslåede tørkedefinition indeholder ikke en juste-

ringsmekanisme, der kan tage højde for den generelle ud-

vikling i klimaet, som det kendes fra f.eks. 20-årskriteriet

for stormflods- og oversvømmelseshændelser. Tørkebegre-

bet vil derfor være konstant i forhold til, hvad omfanget

af den indtrufne tørke skal være for at være omfattet af

tørkeordningen, uanset en forventet udvikling i klimaet i en

varmere retning og deraf følgende potentiel stigning i antal-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

let af fremtidige omfattede tørkeskader og dermed mulig

stigning i det økonomiske træk på tørkeordningen.

Til nr. 6

I den gældende § 2, stk. 4, defineres, hvad en landsdel er

i forhold til afgrænsningen i den gældende § 2, stk. 3, af,

hvornår stormfald anses for at være omfattet af loven.

Det foreslås, at der i

§ 2, stk. 4,

som bliver stk. 5, henvises

til stk. 4 i stedet for til stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, medfører ingen ind-

holdsmæssig ændring af denne definition og indebærer ale-

ne, at bestemmelsens henvisning til stk. 3 ændres til stk.

4. Ændringen foreslås som følge af den under § 1, nr. 4,

foreslåede tilføjelse af et nyt stk. 2, i § 2 og dermed ændring

af nummereringen af bestemmelsens stk. 3-6 til stk. 4-7.

Til nr. 7

Ifølge den gældende § 2, stk. 6, træffer Stormrådet afgørelse

om, hvorvidt der har været stormflod, oversvømmelse fra

vandløb og søer eller stormfald i et område på et givet tids-

punkt, efter udtalelse fra Kystdirektoratet og Danmarks Me-

teorologiske Institut, for så vidt angår afgørelse om, hvor-

vidt der har været stormflod, og Miljøministeriet, for så vidt

angår afgørelse om, hvorvidt der har været oversvømmelse

fra vandløb og søer eller stormfald. Bestemmelsen indehol-

der ingen regler om afgørelse af tørkeskader, da tørkeskader

ikke er omfattet af loven.

Det foreslås, at der i

§ 2, stk. 6,

indsættes et

2. pkt.,

hvorefter

afgørelse, om hvorvidt der har været tørke, træffes af Natur-

skaderådet ud fra en uvildig undersøgelse af skadestedet.

Den foreslåede ændring medfører, at Naturskaderådet for

så vidt angår tørkeskader træffer afgørelse om disse ud

fra en undersøgelse af jordbundsforholdene på skadestedet,

herunder den forudsatte konklusion i jordbundsundersøgel-

sen om, at den konstaterede tørke kan have forårsaget en

skade. Undersøgelse af, om tørke også faktisk har forårsa-

get skaden, sker ved taksators undersøgelse af skaderne på

ejendommen som led i takseringen. Her kan taksator afhæn-

gig af skadernes karakter have behov for ekstern bistand

fra virksomheder eller institutioner, f.eks. Teknologisk In-

stitut, til at fastslå den mulige årsagssammenhæng. Tørke

vurderes som en meget lokal hændelse, der ofte vil kræ-

ve en grundig undersøgelse af bl.a. de lokale jordbundsfor-

hold. Der vil derfor ikke som ved afgørelse om stormflod

eller oversvømmelse fra vandløb og søer skulle indhentes

en udtalelse fra en offentlig myndighed med henblik på en

generel konstatering af skadesforårsagende tørke. Derimod

forudsættes det konkrete skadested undersøgt af en kompe-

tent virksomhed med speciale i analyse af jordbundsforhold,

f.eks. et ingeniørfirma eller lignende. Som det kendes ved

behandling af stormflods- og oversvømmelsesskader er det

forsikringsselskabet, der varetager alle dele af sagsbehand-

lingen. Det er således også forsikringsselskabet, der via den

udpegede taksator, som har ansvaret for at vælge det firma,

skal gennemføre jordbundsundersøgelsen. Der vil i denne

sammenhæng skulle indgås en aftale om undersøgelsen, i

hvilken betingelserne for undersøgelsen, herunder erstatning

for misligholdelse samt honorar, for undersøgelsen fastlæg-

ges. Naturskaderådet skal gennem undersøgelsen have et

klart billede af skaden og skal kunne træffe sin beslutning på

baggrund heraf.

Til nr. 8

Der findes ikke i gældende ret regler om undersøgelser af

skadested i forbindelse med skader efter tørke.

Det foreslås, at der i

§ 2,

indsættes et nyt

stk. 8,

hvorefter er-

hvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet

og udførelsen af den uvildige undersøgelse af skadestedet.

Den foreslåede ændring medfører, at erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om, hvad der skal være indeholdt i

undersøgelse af skadestedet i forbindelse med Naturskaderå-

dets afgørelse af, om der har været tørke. Der kan være tale

om en række afgørende faktorer af teknisk karakter, herun-

der fx jordbundens beskaffenhed, ændringer af jordbunden

over tid af betydning for et fundaments bæreevne m.v. samt

en konklusion af, om der er en sandsynlighed for, at tørke

har været årsag til skaden. Det forventes, at der udstedes en

bekendtgørelse med ikrafttræden samtidig med loven, hvori

disse tekniske forhold indgår.

Til nr. 9

Ifølge den gældende § 3, stk. 1, kan tilskud til gentilplant-

ning med robust skov efter stormfald, jf. § 1, nr. 3, kun ydes

til private skovejere.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 3, stk. 1,

ændres fra § 1, nr.

3, til § 1, stk. 2.

Den foreslåede ændring medfører ingen indholdsmæssig

ændring af bestemmelsen, men er alene en konsekvens af

den foreslåede ændring i oplistningen af lovens naturskade-

ordninger i § 1, således at muligheden for at modtage tilskud

til gentilplantning ikke længere vil fremgå af § 1, nr. 3, men

derimod af § 1, stk. 2.

Til nr. 10

Ifølge den gældende lov er lovens bestemmelser om erstat-

ning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse

fra vandløb og søer indeholdt i kapitel 2.

Det foreslås, at

overskriften

til

kapitel 2

ændres til

Erstat-

ning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse fra

vandløb og søer samt tørke.

Ændringen betyder, at kapitel 2 vil blive udvidet til også at

omfatte skader forårsaget af tørke. Baggrunden for det er,

at tørkeskader skal omfattes af samme regler som skader

forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og

søer i forhold til anmeldelse og sagsbehandling.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til nr. 11

Ifølge den gældende § 4, stk. 1, er det en betingelse for

erstatning for skader på fast ejendom og løsøre for skader

forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og

søer, at det, der skades herved, er omfattet af en afgiftsplig-

tig forsikring mod brand.

Det foreslås, at der i

§ 4, stk. 1,

tilføjes, at der ydes erstat-

ning for skader på her i landet værende fast ejendom forår-

saget af tørke.

Det følger af den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, at der

for skader på fast ejendom forårsaget af tørke vil gælde en

tilsvarende betingelse om, at det skadede skal være omfattet

af en brandforsikring for at kunne opnå erstatning.

Forslaget er udtryk for, at erstatning for skader på fast

ejendom forårsaget af tørke er en katastrofeerstatning, for

hvilket det kræves, at den potentielt skadelidte har foretaget

sig de handlinger, som må anses for rimelige til at kunne

indgå i en kollektiv erstatningsordning. Når man har tegnet

en afgiftspligtig brandforsikring har den skadelidte således

betalt sit bidrag til ordningen gennem den afgift, som forsik-

ringsselskaberne opkræver til naturskadeordningernes erstat-

ningspulje.

Det følger endvidere af forslaget, at det er ikke som ved

skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og

søer et krav, at skaden skal være umiddelbart indtrådt. Ved

udtørring af den ikke-overfladiske jordbund vil en skade

på en ejendom først ske, når udtørringen er tilstrækkelig

til, at der sker en sætning eller en revnedannelse på en

ejendom. Dette vil typisk strække sig over tid, hvorfor det

ikke er relevant at opretholde et krav om, at der skal være

tale om en umiddelbart indtruffet skade som ved stormflod

og oversvømmelse fra vandløb og søer.

Endelig følger det af forslaget, at erstatningsordningen for

tørkeskader ikke omfatter skader på løsøre, som det gælder

for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra

vandløb og søer, jf. bestemmelsens 1. pkt. Sammenlignet

med en bygning er løsøre ikke på samme måde som ved

stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer i sær-

lig risiko for at lide skade på grund af tørke. Det vurderes

som altovervejende udgangspunkt, at der i forbindelse med

tørke vil være rigelig tid til at bringe evt. løsøre i sikkerhed,

inden en bygning i værste fald må forlades på grund af fare

for sætningsskade og kollaps.

Til nr. 12

I indledningen til den gældende § 4, stk. 2, fremgår det,

at erstatning ikke ydes ikke for indirekte tab, jf. dog stk.

3-6. Ifølge stk. 3-6 gælder eksplicitte undtagelser til denne

hovedregel, således at der kan ydes erstatning for omkost-

ninger til genhusning, ekstra byggeomkostninger, hvis byg-

gelovgivningen kræver dette (lovliggørelse) samt omkost-

ninger til skimmelafrensning.

Det foreslås, at henvisningen i

§ 4, stk. 2,

ændres til stk. 4-7.

Ændringen betyder, at indholdet i bestemmelsens stk. 3-6

rykkes til stk. 4-7. Ændringen foreslås som følge af den

under § 1, nr. 15, foreslåede tilføjelse af et nyt stk. 3 i § 4,

som indeholder en negativliste for tørkeskader, og dermed

ændring af nummereringen af bestemmelsens stk. 3-6 til stk.

4-7, og medfører ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 13

Af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, fremgår det, at

erstatning ikke ydes for indirekte tab, bortset fra dem, der

nævnes i stk. 3-6, samt for skader på nærmere specificerede

typer fast ejendom og løsøre (negativlisten).

Det foreslås, at

§ 4, stk. 2,

ændres til, at erstatning ikke ydes

for indirekte tab, jf. dog stk. 3-6, eller for skader som følge

af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer på de

typer fast ejendom og løsøre, som er nærmere angivet i stk.

2, nr. 1-17, som ikke ændres.

Den foreslåede ændring af, at ”samt” bliver til ”eller” er

udtryk for en sproglig præcisering.

Den foreslåede ændring, hvor skadetyperne stormflod og

oversvømmelse fra vandløb og søer tilføjes til bestemmelsen

er nødvendiggjort af, at tørkeskader også med lovforslaget

vil blive en del af de af loven omfattede skadestyper. Tørke-

skader vil efter forslaget få sin egen negativliste, jf. forslaget

i § 1, nr. 16, om indsættelse af et nyt stk. 3 i § 4. Den

eksisterende negativliste i § 4, stk. 2, nr. 1-17, er tilpasset

skader fra kontakt med vand, hvorimod negativlisten for

tørkeskader er udtryk for skader efter tørke, hvor det er

manglen på vand i jorden, der er den udløsende faktor for en

skade.

Til nr. 14

Der findes ikke i gældende ret en negativliste vedrørende

erstatning for skader, der er forårsaget af tørke. Derimod

findes der i den gældende § 4, stk. 2, nr. 1-17, en negativlis-

te for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra

vandløb og søer. Af denne fremgår det f.eks. at carporte,

garager, havne- og kajanlæg m.v. er undtaget erstatning.

Det foreslås, at der i

§ 4,

indsættes et nyt

stk. 3,

hvorefter

erstatning ikke ydes for indirekte tab som følge af tørke, jf.

dog stk. 4-7. Erstatning ydes heller ikke for fast ejendom,

for hvilken det i almindelighed er muligt at tegne forsikring

mod skader forårsaget af tørke i et forsikringsselskab, der

har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf.

lov om finansiel virksomhed, eller fast ejendom, hvor anden

forsikring dækker den pågældende skade. Erstatning som

følge af tørke ydes endvidere ikke for følgende typer af ska-

der: revner, som skyldes konstruktionsfejl, revner, som ikke

har betydning for den faste ejendoms konstruktionsmæssige

bæreevne eller stabilitet, skader som følge af nedbør, der

trænger igennem utætheder eller åbninger, skævheder i gulv,

der ikke giver fare for bygningens bæreevne, eller sætnings-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

skader på kloak, herunder brud på vandstik og kloaklednin-

ger

Den foreslåede bestemmelse afgrænser tørkeordningens er-

statningsomfang, Den foreslåede afgrænsning er udtryk for,

at tørkeskadeordningen er en katastrofeordning, som både

er sekundær til forsikringserstatning og alene dækker de

direkte og særligt alvorlige skader på en bygning og ikke

de oftere forekommende skader, der kan skyldes almindeligt

slid, ælde eller manglende vedligeholdelse.

Ad stk. 3. Fast ejendom, for hvilken det i almindelighed er

muligt at tegne forsikring mod skader forårsaget af tørke i

et forsikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirk-

somhed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i

stk. 3,

at erstatning ikke ydes for fast ejendom,

for hvilken det i almindelighed er muligt at tegne forsikring

mod skader forårsaget af tørke i et forsikringsselskab, der

har ret til at udøve forsikringsvirksomhed her i landet, jf. lov

om finansiel virksomhed.

Forslaget betyder, at tørkeordningen ikke gælder, når det er

muligt på almindelige vilkår at tegne en forsikring mod tør-

keskader, og at tørkeordningen således er sekundær i forhold

til mulig forsikringserstatning. Forslaget svarer i øvrigt til,

hvad der gælder for stormflods- og oversvømmelsesordnin-

gerne.

Ad stk. 3. Fast ejendom, hvor anden forsikring dækker den

pågældende skade.

Det foreslås endvidere i

stk. 3,

at erstatning ikke ydes for

fast ejendom, hvor anden forsikring dækker den pågældende

skade.

Forslaget betyder, at tørkeordningen ikke gælder, når der

er opnået erstatning fra et forsikringsselskab, uanset om det-

te er en følge af indholdet af en forsikringspolice eller er

en kulanceerstatning muligt på almindelige vilkår at tegne

en forsikring mod tørkeskader. Tørkeordningen er således

sekundær i forhold til faktisk forsikringserstatning, og for-

slaget svarer i øvrigt til, hvad der gælder for stormflods- og

oversvømmelsesordningerne.

Ad stk. 3, nr. 1

Det foreslås i

stk. 3, nr. 1,

at erstatning ikke ydes for revner,

som skyldes konstruktionsfejl.

Forslaget betyder, at tørkeordningen ikke gælder for revner

i en ejendom, der skyldes konstruktionsfejl. Det forudsættes,

at taksator kan godtgøre, at skaden ikke ville være sket

som følge af tørke, hvis ejendommen ikke havde haft en

konstruktionsfejl. Kan dette godtgøres, anses skaden som

værende en specifik indirekte skade, som skadelidte selv

må bære tabet ved, herunder eventuelt gennem retsforfølg-

ning af entreprenør eller sælger. Taksator kan til brug for

sin vurdering gøre brug af ekstern bistand, fx Teknologisk

Institut, hvis dette skønnes nødvendigt til at fastslå årsags-

sammenhængen mellem skaden, tørken og en eventuel kon-

struktionsfejl.

Ad stk. 3, nr. 2

Det foreslås i

stk. 3, nr. 2,

at erstatning ikke ydes for revner,

som ikke har betydning for den faste ejendoms konstrukti-

onsmæssige bæreevne eller stabilitet.

Forslaget betyder, at tørkeordningen f.eks. ikke omfatter

kosmetiske revner, svindrevner, gamle revner, revner, der

tidligere er reparereret, mindre revner indvendigt i bygnin-

gen mellem overflader, dårligt udførte akrylfuger, der slip-

per overfladen, eller afskalning af puds. Opremsningen er

ikke udtømmende. Det har ingen betydning, at en fast ejen-

dom får mange skader uden betydning for den faste ejen-

doms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet, som

samlet set kan være kostbare.

Det er op til taksator, evt. med ekstern bistand fra f.eks.

Teknologisk Institut eller andre med særlige, faglige kompe-

tencer at foretage vurderingen af, om revner har betydning

for en ejendoms konstruktionsmæssige bæreevne eller stabi-

litet.

Ad stk. 3, nr. 3

Det foreslås i

stk. 3, nr. 3,

at der ikke ydes erstatning for

skader som følge af nedbør, som trænger igennem utætheder

eller åbninger.

Forslaget betyder, at ordningen ikke vil dække fugtskader,

men alene vil dække skader, der direkte er forbundet med

tørke.

Ad stk. 3, nr. 4

Det foreslås i

stk. 3, nr. 4,

at der ikke ydes erstatning for

skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens bære-

evne.

Forslaget betyder, at en sådan skade anses som uvæsentlig

for bygningens anvendelse, og ikke vurderes som en ka-

tastrofeskade, der er så omkostningskrævende, at den bør

dækkes under katastrofeordningen.

Ad stk. 3, nr. 5

Det foreslås i

stk. 3, nr. 5,

at der ikke ydes erstatning for

sætningsskader på en kloak, herunder brud på vandstik og

kloakledninger.

Forslaget betyder, at kloak og stikledninger forudsættes at

skulle ligge i jorden og kunne tåle de påvirkninger i jord-

bunden, som sker på det pågældende sted.

Til nr. 15

Af den gældende § 4, stk. 3, 3. pkt., fremgår det, at der

bl.a. kan ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger

til genhusning ved etablering af en midlertidig beboelse på

skadesstedet i form af beboelsespavilloner el.lign.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at udtrykket ”beboelse på skadestedet” i

§ 4,

stk. 3, 4. pkt.,

som bliver stk. 4, 4. pkt., ændres til ”beboelse

på eller i nærheden af skadestedet”.

Forslaget betyder, at erstatning for omkostninger til genhus-

ning også vil være en mulighed for private, der er ramt af

skader efter tørke, og at placeringen af en beboelsespavillon

ikke behøver at være på den samme matrikel som den ska-

dede ejendom, men kan være på en nabomatrikel eller anden

matrikel i rimelig afstand til skadestedet.

Da sådanne tørkeskader typisk vil være sætningsskader, som

skyldes, at de dybere jordlag i et eller andet omfang er

sunket eller synker, kan det blive et problem, hvis en beboel-

sespavillon skal opstilles på selve skadestedet, da det ikke

altid vil være det mest sikre sted at placere en sådan. Hvis

en beboelsespavillon derfor kan placeres et andet sted i nær-

heden af skadestedet, hvor der ikke er fare for, at den også

får en skade på grund af, at jordbunden synker, vil denne

løsning også være en mulighed for skadelidte.

Bestemmelsen vil gælde både stormflods-, oversvømmelses-

og tørkeskader.

Til nr. 16

Ifølge den gældende § 4, stk. 4, kan der i tilfælde, hvor der

ikke sker genhusning, ydes erstatning til privatpersoner for

omkostninger til nødvendig opmagasinering af løsøre, hvis

dette sker på grund af udbedring af skader på bygninger

efter stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer.

Det foreslås, at udtrykket ”stormflod eller oversvømmelse

fra vandløb og søer” i

§ 4, stk. 4, 1. pkt.,

der bliver stk. 5, 1.

pkt., ændres ”stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer

eller tørke”.

Forslaget betyder, at muligheden for erstatning for omkost-

ninger til opmagasinering uden samtidig genhusning fremo-

ver også vil gælde for skader som følge af tørke.

Tørkeskader vil være en af lovens katastrofeordninger på li-

ge fod med de eksisterende katastrofeordninger, hvorfor det

er hensigtsmæssigt, at der vil gælde de samme erstatnings-

muligheder i forhold til de omkostninger, der kan være med

til at sikre, at skadelidte kan fastholde nærheden til hjemmet

i genopretningsperioden.

Til nr.17

Af den gældende § 4, stk. 7, fremgår det, at erhvervsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om erstatning efter stk. 1-6

og anvendelsen heraf. Denne hjemmel er udnyttet i bekendt-

gørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning for skader

forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og

søer, bl.a. til nærmere at specificere indholdet af lovens

erstatningsprincipper, regulering af erstatningssatser og nær-

mere afgrænsning af rammerne for erstatning for genhus-

ning og andre indirekte erstatningsberettigede omkostninger

og skader.

Det foreslås i

§ 4, stk. 7,

at henvisning til stk. 1-6, der bliver

stk. 8, ændres til stk. 1-7.

Forslaget betyder, at der henvises til samtlige erstatningsbe-

stemmelser i § 4, herunder også det under § 1, nr. 14, fore-

slåede nye stk. 3 vedrørende tørkeskader, således at hjemlen

for erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om

erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvøm-

melse fra vandløb og søer udvides til også at omfatte skader

som følge af tørke.

Til nr. 18

Af den gældende § 5 fremgår det, at erstatning for skader

forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb

og søer ydes til den, der er ejer, panthaver eller indehaver af

anden rettighed, eller til den, der bærer risikoen for, og som

lider tab ved, at pantet eller rettigheden forringes eller går til

grunde.

Af den gældende § 8 fremgår det, at anmeldelse af en

skade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vand-

løb og søer skal anmeldes til forsikringsselskabet, hvor

vedkommende er brandforsikret, senest 2 måneder efter ska-

dens indtræden. Endvidere fremgår det af § 8, at forsikrings-

selskabet foretager taksation af skader forårsaget af storm-

flod og oversvømmelse fra vandløb og søer.

§ 5

§ 8

foreslås det at ændre ”stormflod og af over-

svømmelse fra vandløb og søer” til ”stormflod, af over-

svømmelse fra vandløb og søer eller af tørke.

§ 5 og § 8 vil med ændringen fremover også gælde for

skader forårsaget af tørke.

Til nr. 19

Det følger af den gældende § 6, stk. 1, nr. 1-3, at der ved

udbetaling af erstatning for skader som følge af stormflod

eller oversvømmelse fra vandløb og søer skal fratrækkes en

procentmæssig selvrisiko, som for helårsbeboelse er 5 pct.,

for fritids- og sommerhuse 10 pct. og for erhvervsejendom-

me 14 pct. For helårsbeboelse og fritids- og sommerhuse

gælder i øvrigt et maksimum for selvrisikoen på henholdsvis

30.000 kr. og 50.000 kr. For alle tre ejendomstyper gælder

der endvidere en minimumselvrisiko på henholdsvis 5.000

kr., 10.000 kr. og 14.000 kr. I nr. 4-6 i samme bestemmelse

er der endvidere fastlagt minimums- og maksimumsgrænser

for selvrisiko for skader på løsøre.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 1,

ændres, således at ”stormflod el-

ler oversvømmelse fra vandløb eller søer” bliver til ”storm-

flod, oversvømmelse fra vandløb eller søer eller tørke”.

Forslaget betyder, at den procentmæssige selvrisiko samt

minimum- og maksimumselvrisiko vedrørende erstatning

for skader som følge af stormflod, oversvømmelse fra vand-

løb og søer og tørke fremover også vil gælde skader som

følge af tørke. Den procentmæssige selvrisiko vedrørende

erstatning for skader på løsøre vil fortsat kun gælde for ska-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

der som følge af stormflod og oversvømmelse fra vandløb

og søer, da det alene er skader på fast ejendom, der erstattes

i medfør af tørkeordningen.

Til nr. 20

Af den gældende § 7 fremgår det, at erstatning for skader

forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb

og søer ud over selvrisikoen kan nedsættes eller helt bortfal-

de, i følgende tilfælde:

1) bygningen er opført i strid med byggelovgivningen, servi-

tutter eller lokalplaner, hvor dette er medvirkende årsag til,

at skaden er indtruffet, eller hvor skaden af denne grund har

fået et større omfang, end den ellers ville have fået,

2) bygningens forkerte konstruktion eller udførelse, uegnede

materialer, dårlige vedligeholdelse eller et manglende tilsyn

er medvirkende årsag til, at skaden er indtruffet, eller hvor

skaden af denne grund har fået et større omfang, end den

ellers ville have fået,

3) løsøre er anbragt i de under nr. 1 og 2 anførte bygninger

eller på steder, hvor skadelidte i øvrigt burde påregne en

særlig stor risiko for den skade, der er indtruffet,

4) skadelidte før eller efter skadens indtræden har forsømt

at træffe foranstaltninger, som efter forholdene var rimelige,

for at afværge eller begrænse den skade, der er indtruffet,

eller

5) skadelidte har foretaget handlinger, som vedkommende

vidste eller burde vide ville øge risikoen for den skade, som

er indtruffet.

Det foreslås, at der i

§ 7,

indsættes et

stk. 2,

ifølge hvilket

stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på

skader forårsaget af tørke.

Forslaget betyder, at nedsættelse eller bortfald af de grun-

de, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-2, og nr.

4-5, fremover også vil kunne ske for skader forårsaget af

tørke. Den foreslåede ændring omfatter ikke en henvisning

til bestemmelsens stk. 1, nr. 3, der alene omhandler løsøre,

da tørkeordningen ikke vil omfatte løsøre.

Til nr. 21

Ifølge den gældende § 8, stk. 6, kan erhvervsministeren

fastsætte nærmere regler for forsikringsselskabernes sagsbe-

handling og brug af fælles it-systemer m.v. Denne hjemmel

er udnyttet i § 10 i bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni

2018 om erstatning for skader forårsaget af stormflod og

oversvømmelse fra vandløb og søer, hvoraf det fremgår,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som sekretariat for

Stormrådet fører en database til brug for forsikringsselska-

bernes sagsbehandling, samt de nærmere specifikke krav,

der stilles til forsikringsselskabernes brug af databasen.

Det foreslås, at der i

§ 8, stk. 6,

tilføjes, at erhvervsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om brugen af fælles

it-systemer til andre kollektive erstatnings- eller forsikrings-

ordninger.

Forslaget betyder, at erhvervsministerens hjemmel i

§ 8, stk.

udvides til også at omfatte muligheden for at fastsætte, at

andre kollektive erstatnings- eller forsikringsordninger kan

anvende disse fælles it-systemer.

Det påtænkes, at udvidelsen af erhvervsministerens hjem-

mel vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at terrorfor-

sikringsordningen, der henhører under Finanstilsynet, kan

bruge Naturskadebasen. Terrorforsikringsordningen dækker

skader på bygninger, løsøre, jernbanekøretøjer, motorkøre-

tøjer og skibe som følge af NBCR-terror. Terrorforsikrings-

ordningen dækker desuden dertil knyttede driftstab på byg-

ninger og løsøre, d.v.s. det tab af fortjeneste, der opstår som

følge af, at en virksomhed må ligge stille i en periode efter

et NBCR-terrorangreb. I tilfælde af et NBCR-terrorangreb

skal de skadelidte anmelde deres krav til det skadesforsik-

ringsselskab, hvor de berørte ejendomme, køretøjer eller

løsøre er forsikret mod brandrisiko. Forsikringsselskabet ud-

fører taksation af skaden og beregner erstatningssummen

efter regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 941 af 10.

september 2019 om betingelser for erstatning for skader, der

er omfattet af lov nr. 367 af 9. april 2019 om en terrorforsik-

ringsordning på skadeforsikringsområdet. Herefter vil erstat-

ning blive udbetalt til de skadelidte via Terrorforsikringsrå-

det, og de udbetalte beløb samt omkostninger til administra-

tion af ordningen tilbagebetales til staten via obligatoriske

bidrag opkrævet fra alle forsikringstagere, der har tegnet en

forsikring, som dækker brandrisikoen på fast ejendom og

køretøjer m.v. Opbygningen og administrationen af terror-

forsikringsordningen har mange paralleller til den gældende

stormflods- og oversvømmelsesordning, da skaderne i begge

ordninger dækkes ifølge lov og ikke via kundernes forsik-

ringer. Skaderne behandles ligeledes af forsikringsselskaber-

ne og udbetales af staten til kunderne. Skadeserstatningen

finansieres også kollektivt af alle med en brandforsikrings-

police i Danmark. Terrorforsikringsrådet fungerer ligesom

Stormrådet som en uafhængig klageinstans for afgørelser

om erstatning, der træffes af forsikringsselskaberne. Terror-

forsikringsordningen er således i forhold til forsikringssel-

skabernes sagsbehandling opbygget på samme måde som de

eksisterende stormflods- og oversvømmelsesordninger, dog

sådan at sagsbehandling i forbindelse med skader forårsaget

af terror i dag ikke behandles i et samlet it-system, der er

bestemt til dette formål. Det vurderes, at der vil være store

fordele ved, at katastrofeerstatningsordninger, der ligner hin-

anden, behandles i det samme it-system. Et samlet it-baseret

sagsbehandlingssystem vurderes blandt andet at kunne sikre

en effektiv og ensartet sagsbehandling i forsikringsselska-

berne, herunder lettere adgang for de relevante myndigheder

til alle relevante oplysninger i deres sagsbehandlings- og

afgørelsesvirksomhed. Et samlet it-baseret sagsbehandlings-

system indebærer dertil bl.a. besparelser i it-omkostninger

ved, at der alene skal etableres eller vedligeholdes ét sy-

stem. Samtidig vurderes der at være en synergieffekt ved, at

katastrofeerstatningsordninger i forhold til sagsbehandlingen

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ved brugen af samme system, vil drage nytte af de erfarin-

ger, der opnås i de enkelte ordninger.

Til nr. 22

Ifølge den gældende § 9, fastsætter Stormrådet efter for-

handling med Forsikring & Pension regler om Stormrådets

betaling for forsikringsselskabernes behandling og taksation

af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb

og søer.

Ifølge den gældende § 10, stk. 1, fører Stormrådet tilsyn

med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager

og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

Ifølge den gældende § 10 a, finder forvaltningsloven og lov

om offentlighed i forvaltningen anvendelse på forsikrings-

selskabernes behandling af stormflodssager og sager om

oversvømmelse fra vandløb og søer.

Ifølge den gældende § 30, kan klager over forsikringsselska-

bernes afgørelser i stormflodssager og sager om oversvøm-

melse fra vandløb og søer indbringes for Stormrådet.

§ 9, § 10, stk. 1, § 10 a

§ 30,

foreslås det, at ændre

”stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb

og søer” til ”stormflodssager, sager om oversvømmelse fra

vandløb og søer samt tørkesager”.

Det følger af den foreslåede ændring, at lovens bestemmel-

ser om behandlingen af stormflodssager og sager om over-

svømmelse fra vandløb og søer vil blive udvidet til også at

omfatte tørkesager.

Til nr. 23

Det følger af den gældende lov, at overskriften til kapitel

5 er ”Stormrådet”. Kapitel 5 indeholder bestemmelser om

Stormrådets organisering samt om anvendelse og placering

af midler, som stammer fra den opkrævede afgift.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 ændres til

Naturska-

derådet.

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

af lovens titel til

lov om visse naturskader,

således at der

skabes terminologisk ensartethed mellem lovens titel og lo-

vens indhold.

Til nr. 24

Ifølge den gældende § 21, stk. 1, nedsættes der et stormråd

bestående af 1 formand og 7 andre medlemmer samt sup-

pleanter for disse.

Det foreslås at ”stormråd” ændres til ”naturskaderåd” i

§ 21,

stk. 1, 1. pkt.

Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring

af lovens titel til

lov om visse naturskader,

således at der

skabes terminologisk ensartethed mellem lovens titel og lo-

vens indhold.

Til nr. 25

Ifølge den gældende § 21, stk. 1, 3. og 4. pkt., tilknyttes til

Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod

og kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpe-

ges af henholdsvis Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen.

Det foreslås i

§ 21, stk. 1,

at antallet af særligt sagkyndige

udvides fra tre særligt sagkyndige til fire særligt sagkyndige,

at der til Naturskaderådet tilknyttes en særligt sagkyndig

med indsigt i tørke, og at den særligt sagkyndige med ind-

sigt i tørke udpeges af De Nationale Geologiske Undersø-

gelser for Danmark og Grønland.

Den foreslåede affattelse af

§ 21, stk. 1, 3. og 4. pkt.

bety-

der, at Naturskaderådet ud over de nuværende sagkyndige

vedrørende stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer

og stormfald fremover også vil have tilknyttet en sagkyndig

vedrørende tørke som udpeges af De Nationale Geologiske

Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Alle lo-

vens katastrofeerstatningsordninger kræver særlig eksperti-

se, som kan bistå Naturskaderådet i faglige spørgsmål. Det

vurderes, at GEUS besidder kompetencer vedrørende tørke,

som kan bidrage til Naturskaderådets forståelse af resulta-

tet af en jordbundsundersøgelse og dermed lede til en kor-

rekt afgørelse vedrørende en tørkeskade. Den sagkyndige

kan, som de øvrige sagkyndige, inddrage information og

rådgivning fra tredjepart, herunder Danmarks Meteorologi-

ske Institut, hvis det i enkeltstående tilfælde skønnes nød-

vendigt. Der vil ikke ifølge forslaget være en forventning

om, at den sagkyndige vedrørende tørkeforhold skal afgive

en generel udtalelse om tørke, da det vurderes, at tørkeska-

der kan bedømmes ud fra den jordbundsundersøgelse, som

forudsættes foretaget som grundlag for Naturskaderådets af-

gørelse af, om en tørkeskade er omfattet af loven. Under-

søgelsens resultat forventes at indeholde en del tekniske

udtryk m.v. og konklusioner, som også kan være af teknisk

karakter.

Til nr. 26

Ifølge den gældende § 23, stk. 5, afholdes omkostninger-

ne ved de af loven omfattede katastrofeordningers admini-

stration, herunder betaling for sekretariatets og forsikrings-

selskabernes arbejde, ekstern bistand, herunder bistand fra

Miljø- og Fødevareministeriet, og information af mulige

ansøgere om tilskudsmulighederne ved stormfald og de til-

knyttede regler, af henholdsvis stormflods- og oversvøm-

melsespuljen og stormfaldspuljen.

Det foreslås i

§ 23, stk. 5,

at ændre ”ordningens” til ”ordnin-

gernes”.

Forslaget betyder, at omkostningerne ved tørkeordningens

administration fremover ligeledes vil skulle afholdes af

stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.

Ifølge lovforslaget vil loven fremover indeholde i alt fire

ordninger, idet tørkeordningen vil blive en af lovens ord-

ninger sammen med stormflodsordningen, oversvømmelses-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ordningen og stormfaldsordningen. Der foreslås derfor en

sproglig justering i bestemmelsen, så der fremadrettet hen-

vises til ordningernes administration i flertal for at undgå

potentiel usikkerhed om antallet af ordninger i loven.

Til nr. 27

Ifølge den gældende lovs § 23, stk. 5, og ifølge § 2, stk.

1, og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 566 af 28. maj

2018 om varetagelse af sekretariatsfunktionen for Stormrå-

det, samarbejdet mellem Stormrådets sekretariat og forsik-

ringsselskaberne og Miljø- og Fødevareministeriet samt om

betaling for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand af-

holdes omkostningerne ved ordningens administration, her-

under betaling for sekretariatets og forsikringsselskabernes

arbejde, ekstern bistand, herunder bistand fra Miljø- og Fø-

devareministeriet, og information af mulige ansøgere om

tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler,

afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespul-

jen og stormfaldspuljen. Dette omfatter tillige udvikling og

drift af fælles it-systemer til brug for sagsbehandling m.v.

vedrørende lovens ordninger. Bestemmelsen rummer ikke

mulighed for disse puljers finansiering af andre kollektive

ordningers brug af det fælles it-system.

Det foreslås, at der i

§ 23, stk. 5,

indsættes et nyt punktum,

ifølge hvilket rimelige etablerings- og vedligeholdelsesom-

kostninger ved andre kollektive ordningers brug af det fæl-

les it-system kan afholdes af stormflods-, oversvømmelses-

og tørkepuljen.

Forslaget er en konsekvens af, at erhvervsministeren iføl-

ge forslagets § 1, nr. 21, om ændring af § 8, stk. 6, kan

fastsætte regler om andre ordningers brug af det fælles it-sy-

stem. Konkret påtænkes hjemlen i den foreslåede ændrede

§ 8, stk. 6, udnyttet til gennem udstedelse af en bekendtgø-

relse at tillade, at terrorforsikringsordningen kan anvende

Naturskadebasen. Terrorforsikringsordningen er en kollektiv

katastrofeordning i lighed med stormflods- og oversvøm-

melsesordningen, som ligeledes finansieres kollektivt af al-

le forsikringstagere med en brandforsikringspolice i Dan-

mark. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, at sikre hjem-

mel til, at etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger ved

terrorforsikringsordningens brug af Naturskadebasen også

kan afholdes af stormflods-, oversvømmelses- og tørkepul-

jen.

Stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen kan alene af-

holde

rimelige

etablerings- og vedligeholdelsesomkostnin-

ger, hvilket begrænser finansieringsmuligheden til de nød-

vendige tilpasninger m.v. til Naturskadebasen. Der vil såle-

des ikke være hjemmel til, at puljen kan afholde driftsom-

kostninger, eller udgifter til omfattende ændringer af Natur-

skadebasen foranlediget af andre ordningers brug af denne,

ligesom der heller ikke vil være hjemmel til puljens finan-

siering af etablering af et særskilt system for ordninger, der

ikke er en del af området for lov om visse naturskader.

Til § 2

Ikrafttræden

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2022,

jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 21, om ændring

af den gældende § 8, stk. 6, og lovforslagets § 1, nr. 27,

om ændring af den gældende § 23, stk. 5, træder i kraft ved

bekendtgørelse i Lovtidende.

Den foreslåede fremskudte ikrafttrædelse for disse bestem-

melser skal sikre, at der tilvejebringes rettidig hjemmel til,

at rimelige omkostninger til brug for andres ordningers an-

vendelse af Naturskadebasen kan afholdes i takt med den

igangværende ændring af det eksisterende it-system, der er

planlagt til at skulle ske i starten af 2022.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler fastsat i medfør af lov om

stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16.

april 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses

af forskrifter udstedt i medfør af lov om visse naturskader.

Bestemmelsen omfatter alle nuværende bekendtgørelser, der

er udstedt med hjemmel i lov om stormflod og stormfald,

hvilket vil sige:

– bekendtgørelse nr. 566 af 28. maj 2018 om varetagel-

se af sekretariatsfunktionen for Stormrådet, samarbejdet

mellem Stormrådets sekretariat og forsikringsselskaber-

ne og Miljø- og Fødevareministeriet samt om betaling

for sekretariatets arbejde og for ekstern bistand,

– bekendtgørelse nr. 567 af 28. maj 2018 om forretnings-

orden for Stormrådet,

– bekendtgørelse nr. 677 af 1. juni 2018 om minimumsbe-

tingelser for forsikringsselskabers tegning af basisforsik-

ring mod stormfald,

– bekendtgørelse nr. 773 af 11. juni 2018 om forsikring af

privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning

m.v. efter stormfald,

– bekendtgørelse nr. 799 af 19. juni 2018 om erstatning

for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra

vandløb og søer, og

– bekendtgørelse nr. 944 af 12. september 2019 om kom-

muners køb af oversvømmelsestruede grunde.

Da lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse

nr. 281 af 16. april 2018, ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land, jf. lovens § 34, gælder loven ikke for Færøerne og

Grønland.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr.

1129 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 1730

af 27. december 2016 foretages følgende ændringer:

Lov om stormflod og stormfald

Titlen

affattes således:

»Lov

om visse naturskader«

Overalt i loven ændres

»Stormrådet«

til:

»Naturskaderå-

det« og

»Stormrådets«

til:

»Naturskaderådets«.

Overalt i loven ændres »stormflods- og oversvømmelses-

puljen« til: »stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen«

og »stormflods- og oversvømmelsespuljens« til: »storm-

flods-, oversvømmelses- og tørkepuljens«.

§ 1, stk. 1,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

Efter reglerne i denne lov ydes erstatning for skader,

hvis disse er forårsaget af følgende naturfænomener:

Stormflod.

Oversvømmelse fra vandløb og søer.

Tørke.

§ 1.

Efter reglerne i denne lov kan der ydes

erstatning for skader forårsaget af stormflod,

erstatning for skader forårsaget af oversvømmelse fra

vandløb og søer samt

ilskud til gentilplantning med robust skov på private

fredskovsarealer, der er ramt af stormfald. Robust skov

indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.

Stk. 2.

---

Stk. 2.

Efter reglerne i denne lov ydes endvidere tilskud

til gentilplantning med robust skov for skader efter storm-

fald. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehø-

rende træarter.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Efter § 2, stk. 2, indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Ved tørke forstås kraftig udtørring af den ikke-

overfladiske jordbund.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 2.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4.

Ved en landsdel, jf. stk. 3, forstås et område som

defineret ved Danmarks Statistiks NUTS III-kode.

§ 2.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

Stk. 4.

---

Stk. 5. ---

Stk. 6.

Afgørelse af, om der har været stormflod, over-

svømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et område

§ 2, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 2, stk. 6,

der bliver stk. 7, indsættes som

2. pkt.:

»Afgørelse af, om der har været tørke, træffes af Naturska-

derådet ud fra en uvildig undersøgelse af forholdene på ska-

destedet.«

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter

udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdi-

rektoratet, for så vidt angår afgørelse af, om der har været

stormflod, og Miljø- og Fødevareministeriet, for så vidt an-

går afgørelse af, om der har været oversvømmelse fra vand-

løb og søer eller stormfald.

Efter § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som nyt

stykke:

»Stk.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om, hvad der skal være indeholdt i den uvildige undersøgel-

se af skadestedet i forbindelse med afgørelse af, om der har

været skadeforårsagende tørke, jf. stk. 7.«

§ 3.

Tilskud i henhold til § 1, nr. 3, kan alene ydes til

private ejere.

§ 3, stk. 1,

ændres »nr. 3« til: »stk. 2«.

Kapitel 2

Erstatning for skader forårsaget af stormflod og af over-

svømmelse fra vandløb og søer

§ 4.

Der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader

forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb

og søer på her i landet værende fast ejendom og løsøre, som

er dækket af en afgiftspligtig forsikring mod brand, jf. § 24

og § 26, stk. 3.

§ 4. ---

Stk. 2.

Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog stk.

3-6, samt for skader på følgende typer fast ejendom og løsø-

re:

----

§ 4. ---

Stk. 2.

Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog stk.

3-6, samt for skader på følgende typer fast ejendom og løsø-

re:

----

§ 4. ---

Stk. 2.

Erstatning ydes ikke for indirekte tab, jf. dog stk.

3-6, samt for skader på følgende typer fast ejendom og løsø-

re:

----

10.

Overskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Erstatning for skader forårsaget af stormflod, oversvømmel-

se fra vandløb og søer samt tørke«.

11.

I § 4, stk. 1,

indsættes efter »her i landet værende fast

ejendom og løsøre,«: »samt for skader på her i landet væren-

de fast ejendom forårsaget af tørke,«

12.

§ 4, stk. 2,

ændres »stk. 3-6« til: »stk. 4-7«.

12.

§ 4, stk. 2,

ændres »stk. 3-6« til: »stk. 4-7«.

13.

§ 4, stk. 2,

ændres »samt for skader« til: »eller for ska-

der som følge af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb

og søer«

14.

§ 4,

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk.

Der ydes ikke erstatning for indirekte tab som

følge af tørke, jf. dog stk. 4-7. Erstatning ydes heller ikke

for fast ejendom, for hvilken det i almindelighed er muligt

at tegne forsikring mod skader forårsaget af tørke i et for-

sikringsselskab, der har ret til at udøve forsikringsvirksom-

hed her i landet, jf. lov om finansiel virksomhed, eller fast

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ejendom, hvor anden forsikring dækker den pågældende

skade. Erstatning som følge af tørke ydes endvidere ikke

for følgende typer af skader:

Revner, som skyldes konstruktionsfejl.

Revner, som ikke har betydning for den faste ejendoms

konstruktionsmæssige bæreevne eller stabilitet.

Skader som følge af nedbør, der trænger igennem utæt-

heder eller åbninger.

Skævheder i gulv, der ikke giver fare for bygningens

bæreevne.

Sætningsskader på kloak, herunder brud på vandstik og

kloakledninger.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

§ 4. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Der ydes erstatning til privatpersoner for omkost-

ninger i tilknytning til genhusning, herunder opmagasinering

og flytning. Erstatning til genhusning ydes i maksimalt 2

år, medmindre der af særlige årsager skønnes at være behov

for, at der ydes erstatning i længere tid. Erstatning kan mak-

simalt udgøre 12.000 kr. pr. måned. Sker genhusning ved

etablering af en midlertidig beboelse på skadesstedet i form

af beboelsespavilloner el.lign., kan der ydes et engangsbeløb

på maksimalt 24.000 kr. til dækning heraf.

§ 4. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3. ---

Stk. 4.

I tilfælde, hvor der ikke sker genhusning, ydes der

erstatning til privatpersoner for omkostninger til nødvendig

opmagasinering af løsøre, hvis dette sker på grund af udbed-

ring af skader på bygninger efter stormflod eller oversvøm-

melse fra vandløb og søer. Erstatning til opmagasinering

uden samtidig genhusning kan maksimalt udgøre 3.000 kr.

pr. måned.

§ 4. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3. ---

Stk. 4.

---

Stk. 5. ---

Stk. 6. ---

Stk. 7.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om erstatning efter stk. 1-6 og anvendelsen heraf.

§ 5.

Erstatning for skader forårsaget af stormflod eller af

oversvømmelse fra vandløb og søer ydes til den, der er ejer,

panthaver eller indehaver af anden rettighed, eller til den,

der bærer risikoen for tingen, og som lider tab ved, at den

forringes eller går til grunde.

15.

§ 4, stk. 3, 4. pkt.,

som bliver stk. 4, 4. pkt., ændres

»beboelse på skadesstedet« til: »beboelse på eller i nærhe-

den af skadestedet«.

16.

§ 4, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stormflod eller

oversvømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflod, over-

svømmelse fra vandløb og søer eller tørke«.

17.

§ 4, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til: »stk.

1-7«.

18.

I § 5 og § 8, stk. 1-3,

ændres »stormflod eller af over-

svømmelse fra vandløb og søer« til: »stormflod, af over-

svømmelse fra vandløb og søer eller af tørke«.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 8.

En skade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse

fra vandløb og søer skal af forsikringstageren anmeldes til

forsikringsselskabet, hvor vedkommende er brandforsikret,

senest 2 måneder efter skadens indtræden. Der kan dispense-

res fra anmeldelsesfristen på 2 måneder, hvis skadelidte er

uden skyld i fristoverskridelsen, eller der i øvrigt foreligger

berettigede, undskyldelige grunde hertil.

Stk. 2.

Forsikringsselskabet foretager taksation af skader

forårsaget af stormflod og oversvømmelse fra vandløb og

søer. Taksation, herunder udfærdigelse af taksatorrapport,

skal foretages senest 22 arbejdsdage efter, at taksator, har det

fornødne grundlag for at foretage taksationen. Taksatorrap-

porten sendes til forsikringstageren, som indtil 14 dage efter

modtagelsen kan afgive bemærkninger til forsikringsselska-

bet.

Stk. 3.

Forsikringsselskabet skal træffe afgørelse senest 22

arbejdsdage efter, at alle de nødvendige oplysninger til brug

for udarbejdelsen af den endelige taksatorrapport forelig-

ger. Forsikringsselskabet anviser erstatningen til udbetaling

via stormflods- og oversvømmelsespuljen. Bestemmelserne

i §§ 39, 57 og 58 i lov om forsikringsaftaler gælder også

for forsikringsselskabernes afgørelse i sager om stormflod

og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

---

§ 6.

Ved udbetaling af erstatning for skader forårsaget

af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller søer fra-

trækkes følgende selvrisiko:

For skader på ejendomme til helårsbeboelse er selvrisi-

koen 5 pct. Selvrisikoen udgør minimum 5.000 kr. og

maksimalt 30.000 kr.

2) For skader på fritids- og sommerhuse er selvrisikoen 10

pct. Selvrisikoen udgør minimum 10.000 kr. og maksi-

malt 50.000 kr.

3) For skader på erhvervsejendomme er selvrisikoen 14

pct. Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.

4) For skader på privat løsøre placeret i ejendomme til

helårsbeboelse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør

minimum 5.000 kr. og maksimalt 30.000 kr.

5) For skader på privat løsøre placeret i fritids- og som-

merhuse er selvrisikoen 5 pct. Selvrisikoen udgør mini-

mum 5.000 kr. og maksimalt 50.000 kr.

6) For skader på erhvervsløsøre er selvrisikoen 14 pct.

Selvrisikoen udgør minimum 14.000 kr.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

20.

§ 7

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, finder tilsvarende anvendel-

se på skader forårsaget af tørke.«

19.

§ 6, stk. 1,

ændres »stormflod eller oversvømmelse

fra vandløb eller søer« til: »stormflod, oversvømmelse fra

vandløb eller søer eller tørke«.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

§ 8.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

for forsikringsselskabernes sagsbehandling og brug af fælles

it-systemer m.v.

§ 9.

Stormrådet fastsætter efter forhandling med Forsik-

ring & Pension regler om Stormrådets betaling for forsik-

ringsselskabernes behandling og taksation af stormflodssa-

ger og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer.

§ 10.

Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes

behandling af stormflodssager og sager om oversvømmelse

fra vandløb og søer.

§ 10 a.

Forvaltningsloven og lov om offentlighed i for-

valtningen finder anvendelse på forsikringsselskabernes be-

handling af stormflodssager og sager om oversvømmelse fra

vandløb og søer.

§ 30.

Klager over forsikringsselskabernes afgørelser i

stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og

søer kan indbringes for Stormrådet. Stormrådets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Be-

slutninger, der træffes efter § 1 a, kan ikke indbringes for

Stormrådet.

21.

§ 8, stk. 6,

indsættes efter »it-systemer m.v.«: », samt

om brugen af fælles it-systemer til andre kollektive erstat-

nings- eller forsikringsordninger.«

22.

§ 9, § 10, stk. 1, § 10 a

§ 30, stk. 1,

ændres

»stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb

og søer« til: »stormflodssager, sager om oversvømmelse fra

vandløb og søer samt tørkesager«.

Kapitel 5

Stormrådet

§ 21.

Der nedsættes et stormråd bestående af 1 formand og

7 andre medlemmer samt suppleanter for disse. Erhvervsmi-

nisteren udnævner rådets formand, rådets næstformand, der

repræsenterer Erhvervsministeriet, og 6 andre medlemmer af

rådet, der repræsenterer følgende myndigheder og organisa-

tioner: Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring &

Pension og Forbrugerrådet Tænk. Endvidere tilknyttes til

Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod

og kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpe-

ges af henholdsvis Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. De

særligt sagkyndige har ikke stemmeret.

Stk. 2 ---

§ 21.

Der nedsættes et stormråd bestående af 1 formand og

7 andre medlemmer samt suppleanter for disse. Erhvervsmi-

nisteren udnævner rådets formand, rådets næstformand, der

repræsenterer Erhvervsministeriet, og 6 andre medlemmer af

rådet, der repræsenterer følgende myndigheder og organisa-

tioner: Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet, Justitsministeriet, KL, Forsikring &

Pension og Forbrugerrådet Tænk. Endvidere tilknyttes til

Stormrådet tre særligt sagkyndige med indsigt i stormflod

23.

Overskriften

til kapitel 5 affattes således:

»Kapitel 5

Naturskaderådet«.

24.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stormråd« til: »naturskade-

råd«.

25.

§ 21, stk. 1,

ændres: »tre særligt sagkyndige« til: »fi-

re særligt sagkyndige«, efter »vandløb og søer,« indsættes:

»tørke«, og »Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen« ændres til:

»Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen og De Nationale Geologi-

ske Undersøgelser for Danmark og Grønland«.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

og kystforhold, vandløb og søer samt stormfald. Disse udpe-

ges af henholdsvis Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. De

særligt sagkyndige har ikke stemmeret.

§ 23.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Omkostningerne ved ordningens administration,

herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskaber-

nes arbejde, fremmed bistand, herunder bistand fra Miljø- og

Fødevareministeriet, og information af mulige ansøgere om

tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler,

afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespul-

jen og stormfaldspuljen.

§ 23.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Omkostningerne ved ordningens administration,

herunder betaling for sekretariatets og forsikringsselskaber-

nes arbejde, fremmed bistand, herunder bistand fra Miljø- og

Fødevareministeriet, og information af mulige ansøgere om

tilskudsmulighederne ved stormfald og de tilknyttede regler,

afholdes af henholdsvis stormflods- og oversvømmelsespul-

jen og stormfaldspuljen.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 21 og 27 i kraft ved bekendtgørelse i

Lovtidende.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af lov om stormflod og

stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 16. april 2018,

forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter

udstedt i medfør af lov om visse naturskader.

26.

§ 23, stk. 5,

ændres »ordningens« til: »ordningernes«.

27.

§ 23, stk. 5,

indsættes som 2. pkt.: »Rimelige etabler-

ings- og vedligeholdelsesomkostninger ved andre kollekti-

ve ordningers brug af det fælles it-system kan afholdes af

stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen.«