L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 70 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

5. november 2021

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om storm-

flod og stormfald

(Indførelse af dækning af skader forårsaget af tørke samt

ændring af lovens titel m.v.)

1. Indledning

Med lovforslaget indføres en ny kollektiv katastrofeerstatningsordning, der

giver erstatningsmulighed for skader som følge af langvarig/omfattende

tørke. Forslaget indeholder de nærmere betingelser for erstatning for tør-

keskader samt bestemmelser om administration og finansiering af ordnin-

gen. Med lovforslaget ændres lovens titel til

lov om visse naturskader.

Lovforslaget har været i høring den 30. august 2021 til den 27. september

2021. Der blev modtaget 7 høringssvar, heraf 3 med bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til nogle redaktionelle ændringer og

præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved sub-

stansen i de pågældende bestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

Der er derudover kommet bemærkninger om forhold, som ikke vedrører

forslaget om indførelse af en katastrofeerstatningsordning for tørkeskader

og lovens nye anvendelsesområde. Disse forhold kommenteres ikke nær-

mere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

De hørte parter er generelt positive over for lovforslaget. Bl.a. anser Ejen-

dom Danmark forslaget for rettidig omhu, mens Forsikring & Pension støt-

ter, at tørkeordningen bliver en kollektivt finansieret katastrofeerstatnings-

ordning som en god løsning for de borgere og virksomheder, der oplever

alvorlige tørkeskader på bygninger. Forbrugerrådet Tænk ser et stort behov

for at sikre økonomisk hjælp til de forbrugere, hvis bolig måtte rammes af

skader i forbindelse med tørke og støtter den foreslåede ordning.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1. Lovens titel

3.2. Definition af tørke m.v.

3.3. Undersøgelse af skadested

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

3.8.

Undtagelse fra erstatning

Registrering af skader i BBR

Udpegning af sagkyndig vedrørende tørkeforhold

Fælles it-systemer

Økonomiske og administrative konsekvenser

3.1 Lovens titel

Danske Regioner bemærker, at det findes positivt, at der lægges op til dæk-

ning for skader forårsaget af tørke indføres i lovens formål og titel.

Forsikring & Pension

foreslår, at titlen ændres til ”Lov om erstatning for

visse naturskader”,

da dette er en mere retvisende titel, når der er tale om

en erstatningsordning.

Kommentar

Den foreslåede titel er begrundet i, at den vil være mere rummelig og dæk-

kende i forhold til de erstatnings- og tilskudsordninger, der med den fore-

slåede ordning vil være i loven. Forslaget fra Forsikring & Pension vil

være misvisende og ikke fuldt dækkende, da loven både indeholder erstat-

ningsordninger og tilskudsordninger.

3.2 Definition af tørke m.v.

3.2.1

Definitionen

Forbrugerrådet Tænk konstaterer, at der ved tørke forstås kraftig udtørring

af den ikke-overfladiske jordbund, og anerkender, at det ikke er hensigts-

mæssigt udelukkende at basere vurderingen af tørkeskader på objektive og

generelle forhold i vejret. Forbrugerrådet Tænk opfordrer samtidig til, at

de nærmere regler for, hvad den konkrete undersøgelse skal indeholde, jf.

forslagets § 1, nr. 10, i videst mulige omfang sikrer en ensartet tilgang til

vurderingen.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 10, at bemyndigelsen til er-

hvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om indholdet af undersø-

gelsen af skadestedet kan vedrøre en række afgørende faktorer af teknisk

karakter m.v., herunder jordbundens beskaffenhed, ændringer af jordbun-

den over tid af betydning for et fundaments bæreevne m.v. samt en konklu-

sion af, om der er en sandsynlighed for, at tørke har været årsag til skaden.

Det er med disse ord hensigten, at der bliver tale om så stor en detaljering-

grad, at det derved sikres, at der tages stilling til alle relevante elementer

i en undersøgelse af skadesstedet. Der vil herved ske en sikring af en ens-

artet vurdering, dog således at der selvsagt skal ske en selvstændig bedøm-

melse af det enkelte skadested, idet sådanne altid vil rumme større eller

mindre forskelle.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3.2.2

Alvorlighedskriterium

Ejendom Danmark fremhæver, at lovforslagets bemærkninger om, at for-

slaget lægger op til at ”indføre

en erstatningsordning for alvorlige tørke-

skader på bygninger”

synes upræcist, og rækkeviden af alvorlighedskrite-

riet synes uklar. Ejendom Danmark foreslår, at kriteriet fremgår af lovtek-

sten og i øvrigt uddybes i bemærkningerne.

Kommentar

Baggrunden for at fremhæve, at erstatningsordningen skal gælde for al-

vorlige tørkeskader på bygninger er, at der er tale om en katastrofeerstat-

ningsordning, ligesom stormflods- og oversvømmelsesordningerne og

stormfaldsordningen.

For katastrofeerstatningsordninger gælder det, at de ikke dækker enhver

skade. Dette ses bl.a. og især ved, at der også for en tørkeordning vil gælde

en negativliste, som det kendes fra stormflods- og oversvømmelsesordnin-

gerne, jf. forslagets § 1, nr. 16. Negativlisten er et eksplicit udtryk for, at

dækningsområdet for ordningen vil være det som flere steder i de almin-

delige bemærkninger er fremhævet som alvorlige tørkeskader. Der er så-

ledes alene tale om en understregning af, hvad der eksplicit fremgår af

forslaget.

3.3 Undersøgelse af skadested

Forsikring & Pension bemærker, at det af forslagets § 1, nr. 9, fremgår, at

afgørelse af, om der har været en skadesforårsagende tørke i forbindelse

med en konkret skade træffes af Naturskaderådet ud fra en uvildig under-

søgelse af skadestedet. Forsikring & Pension fremhæver endvidere, at det

af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at Naturskaderådet gennem

undersøgelsen skal have et klart billede af skaden og skal kunne træffe sin

beslutning på baggrund heraf. Forsikring & Pension anfører, at der i kon-

krete sager kan være behov for at foretage en byggeteknisk gennemgang

for at konstatere, om der er tale om en skade forårsaget af tørke. På den

baggrund foreslår Forsikring & Pension indskrevet i bemærkningerne, at

en sagkyndig vurdering om forholdene, fx fra Teknologisk Institut, kan bi-

stå Naturskaderådet både med forståelse af en jordbundsundersøgelse og

eventuelt af en byggeteknisk gennemgang og anden teknisk bistand.

Forbrugerrådet Tænk hæfter sig ved, at det er forsikringsselskabet, der på

egen hånd rekvirerer uvildige sagkyndige og herefter afgør, om forbruge-

ren kan tilkendes erstatning, og mener at det fordrer stor bevågenhed for at

sikre, at der ikke opstår uheldige mekanismer, som kan så tvivl om under-

søgelsens konklusion, uagtet at der er en klagemulighed til Naturskaderå-

det.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

Det er i det enkelte konkrete skadestilfælde forsikringsselskabets taksator,

der skal vurdere, om en skade skyldes langvarig/omfattende tørke, som be-

skrevet i loven. Det i lighed med hvad der gælder i dag for stormflods- og

oversvømmelsesskader, hvor taksator, når det er konstateret, at hændelsen

opfylder betingelserne for at være omfattet af loven, ved sin gennemgang

af skaden vurderer, om skaden er sket ved indtrængende vand.

Dette betyder ikke, at taksator er afskåret fra at bruge ekstern bistand til

at fastslå årsagsforbindelsen mellem en skade og en hændelse. Det kan vise

sig nødvendigt i visse tilfælde at bruge særlige eksperter, fx ved undersø-

gelse af fundamenter, hvor taksator ikke selv besidder den nødvendig vi-

den. Det er taksator selv, der vurderer, om den nødvendige eksterne bi-

stand er nødvendig for at få alle oplysninger på plads i forbindelse med

takseringen. I § 7 i bekendtgørelse om erstatning for skader forårsaget af

stormflod og oversvømmelse (bkg. nr. 799 af 19. juni 2018) er denne prak-

sis eksplicit fastslået i forbindelse med vurdering af skader efter skimmel-

svamp. Der er ikke lagt op til, at denne praksis skal være anderledes, når

en skade skyldes tørke. Det vil sige, at skadesårsagen fortsat påhviler tak-

sator at konstatere, mens selve udtørringen af de dybereliggende jordlag,

som er en betingelse for at være inden for området af tørkeskader, konsta-

teres ved en jordbundsundersøgelse. Som en hjælp for forsikringsselska-

berne og disses taksatorer kan dette med fordel tydeliggøres i bemærknin-

gerne til lovforslaget, således at det gøres helt klart, at selve bygningsska-

den kan undersøges ved hjælp af ekstern bistand, fx Teknologisk Institut.

For så vidt angår det forhold, at det er forsikringsselskabet, der skal re-

kvirere uvildige sagkyndige til at udføre jordbundsundersøgelsen, og at

dette kræver stor bevågenhed, skal det bemærkes, at forsikringsselskabet i

denne sammenhæng agerer på vegne af det offentlige, og ikke selv har øko-

nomiske eller forretningsmæssige interesser på spil. Det gælder i lighed

med forsikringsselskabernes sagshåndtering i dag på stormflods- og over-

svømmelsesområdet. Samtidig skal det bemærkes, at det for jordbundsun-

dersøgelsen nøje vil blive beskrevet, hvilke elementer en undersøgelse skal

indeholde, ligesom der udpeges en uvildig sagkyndig til Naturskaderådet,

som kan rådgive rådet i tilfælde af en mulig misvisende rapport. Rapporten

danner grundlag for Naturskaderådets beslutning, om en tørkeskade skal

behandles efter lovens regler om tørkeskader.

3.4 Undtagelse fra erstatning

3.4.1

Umiddelbart indtrådt skade

Ejendom Danmark anfører, at bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 13, ikke

tilstrækkeligt klargør, hvad der menes med ”umiddelbart indtrådte skader”,

og anbefaler, at bestemmelsen og bemærkningerne hertil udvides, således

at betydningen fremgår mere entydigt.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forbrugerrådet Tænk

er bekymret for, at der med kravet om ”umiddelbart

indtrådte skader” vil ske afvisning af skader, der ikke er sket mere eller

mindre pludseligt, og opfordrer til, at ”umiddelbart” udgår som kriterium,

eller at det præciseres, at kriteriet ikke udelukker skader, der har udviklet

sig over et vist tidsrum. Forbrugerrådet Tænk fremhæver i øvrigt, at erstat-

ningsordningen indføres for skader efter længerevarende tørke, som kan

opstå over en vis periode.

Kommentar

Det følger af den gældende § 4, stk. 1, at umiddelbart indtrådte skader efter

stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer kan dækkes efter loven,

hvis de skadede genstande er omfattet af en afgiftspligtig forsikring. Det

vil sige, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, nemlig at skaden

skal være umiddelbart indtrådt og at den skadede genstand skal være om-

fattet af en brandforsikring. At en skade sker umiddelbart, eller med andre

ord er direkte skader, betyder i stormflods- og oversvømmelsesordnin-

gerne, at de skal ske ved selve oversvømmelsen eller i umiddelbar forlæn-

gelse heraf. Derved afgrænses anvendelsesområdet i forhold til, at der ikke

ydes erstatning for indirekte tab m.v.

Hensigten med i lovforslaget at henvise til den gældende § 4, stk. 1, nr. 1,

er at understrege, at den skadede bygning skal være brandforsikret og at

skaderne i øvrigt skal være forårsaget af tørken. Det væsentlige her er, at

der konstateres en årsagsforbindelse mellem tørke og skader som følge af

tørke. Der kan dog ikke

for så vidt angår betingelsen om ”umiddelbart

indtrådte skader” sammenlignes direkte mellem skader forårsaget af

stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer og skader forårsaget af

tørke. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at justere den foreslå-

ede bestemmelse, sådan at betingelsen om umiddelbart indtrådte skader

udgår for så vidt angår skader som følge af tørke.

3.4.2

Konstruktionsfejl m.v.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at en skade, som skyldes konstruktionsfejl,

kan være omfattet af en ejerskifteforsikring, men hvis den konstateres i

forbindelse med en tørke, kan der være risiko for, at den afvises af forsik-

ringsselskabet, da den er undtaget fra erstatning, jf. forslagets § 1, nr. 16.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at bestemmelsen om at undtage skader

efter konstruktionsfejl fra erstatning fjernes eller gentænkes med henblik

på at sikre mod utilsigtede forringelse af forbrugerbeskyttelsen. Som alter-

nativ foreslår Forbrugerrådet Tænk, at det præciseres, at ordninger er se-

kundær i forhold til gængse forsikringer.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse om, at revner, der skyldes konstruktionsfejl,

ikke er dækket af en kommende tørkeordning, er en del af den negativliste,

der skal gælde for de skader, som eksplicit er undtaget fra erstatning. Ska-

der som skyldes konstruktionsfejl skal således ikke dækkes af ordningen,

da disse ikke har den direkte tilknytning til tørken, men er en fejl i forbin-

delse med opførelsen af bygningen.

Dertil kommer, som Forbrugerrådet Tænk også fremhæver, at disse skader

desuden kan være dækket af en privat forsikring. Skader, som kan være

dækket af en forsikring, hvis man havde tegnet den eller konkret er dækket

af en forsikring enten via forsikringspolicen eller pr. kulance, skal ikke

være omfattet af ordningen. Det er i lighed med hvad der gælder efter de

gældende regler for stormflods- og oversvømmelsesordningerne, jf. lovens

§ 4, stk. 2, nr. 1 og 2. Dette fremgår ikke eksplicit af lovforslaget. Det har

imidlertid ikke været hensigten, at der skulle gælde noget andet for skader

forårsaget af tørke, hvorfor der lægges op til, at lovforslaget justeres, så-

dan at forsikringsskader er undtaget tørkeordningen.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at en afgørelse om, at en skade ikke

er omfattet af tørkeordningen ikke kan lægges til grund for vurderingen af,

hvorvidt konstruktionsfejlen er dækket af den privattegnede forsikring.

3.5 Registrering af skader i BBR

Forsikring & Pension finder, at det bør overvejes, at der sker registrering

af tørkeskader i BBR-registeret.

Kommentar

Der sker i dag registrering i BBR af bygningsskader som følge af stormflod

og oversvømmelse fra vandløb og søer. Registrering sker, når den første

erstatning for en bygningsskade er udbetalt til den skadelidte. På den måde

kan fremtidige købere af en ejendom blive orienteret om ejendommens hi-

storik og give et billede af de risici, der måtte være ved et køb. Der er ikke

påtænkt ændringer i denne proces, hvorfor der også vil ske registrering af

fremtidige bygningsskader som følge af tørke, når der er udbetalt erstat-

ning herfor. Det præciseres i lovbemærkningerne.

3.6 Udpegning af sagkyndig vedrørende tørkeforhold

Forsikring & Pension tvivler på, at DMI er et godt eksempel på en myn-

dighed, der har speciale i at analysere jordbundsforhold med henvisning til

forslagets § 1, nr. 25. Forsikring & Pension henviser endvidere til bemærk-

ningerne til forslagets § 1, nr. 9, om på hvilken baggrund, Naturskaderådet

skal træffe afgørelse om tørke. Her er DMI nævnt som eksempel på en

offentlig virksomhed, der kan udføre jordbundsforhold.

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Kommentar

DMI er ansvarlig for det nationale tørkeindeks, som vedrører tørke i de

øverste jordlag. Tørkeindekset er mest til brug for landbruget og de agri-

kulturelle forhold, som især landbruget har behov for. Endvidere udgiver

DMI også specifikke nedbørsdata, hvoraf man kan konstatere, hvor meget

nedbør, der har været i et specifikt område, og som kan forklare, hvorfor

en tørke kan være opstået. Lovforslagets udgangspunkt har derfor været,

at DMI var en relevant aktør for en tørkekonstatering. Konstatering af

tørke i den ikke-overfladiske jordbund indebærer imidlertid undersøgelse

af jordbundsprøver, der går videre end det, som DMI normalt har som

arbejdsområde, herunder ved førelse af tørkeindekset. På den baggrund

har Forsikring & Pensions kommentarer givet anledning til at overveje,

om andre myndigheder kunne være mere nærliggende enten alene eller

sammen med DMI til at udpege en sagkyndig på tørkeområdet. Da GEUS

(De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har

som fagligt område at kortlægge og undersøge Danmarks undergrund, sy-

nes det nærliggende, at GEUS inddrages som sagkundskab vedrørende

jordbundsforholdene.

I overvejelsen om DMI fortsat skal have en sagkyndigrolle på tørkeområ-

det, og der derfor bør udpeges to sagkyndige, er det væsentligt at fastslå,

hvad der er den sagkyndiges overordnede rolle. Som på de øvrige kata-

strofeområder i loven (stormflod, stormfald og oversvømmelse fra vandløb

og søer) er det også på tørkeområdet hensigten, at den eller de sagkyndige

skal bistå Naturskaderådet med at forstå de faglige hensyn, der ligger bag

de data, der skal ligge til grund for Naturskaderådets afgørelse af, om der

har været tørke på et givent sted. Det skal ske med baggrund i den under-

søgelse af skadestedet, som forslagets § 1, nr. 9, lægger op til. Det er mere

konkret en undersøgelse af jordbunden, herunder især vandindholdet i de

lerforekomster,

der findes her. DMI’s rolle her vil i givet fald være leve-

rance af nedbørsdata for det pågældende område, hvilket ikke har en di-

rekte sammenhæng med selve jordbundsprøven, men mere er en understøt-

telse af, at det er tørt af en vejrmæssig årsag. Selv om dette kan være vigtigt

i forklaringen af, hvorfor der er tørke, er det ikke så vigtigt i forhold til

selve det, at der er tørke. Derfor synes nedbørsdata fra DMI, som i øvrigt

kan trækkes fra DMI’s hjemmeside, ikke at være afgørende for sagkyndig-

rollen. Det vil derfor være det fagligt mest korrekte at lade GEUS udpege

en tørkesagkyndig til Naturskaderådet, sådan at der alene udpeges én sag-

kyndig, og at GEUS i givet fald om nødvendigt kan rådføre sig med DMI

og eventuelle vejrdata.

3.7 Fælles it-systemer

Forbrugerrådet Tænk støtter i forbindelse med forsikringsselskabernes

sagsbehandling og brug af fælles it-systemer, at der ses på smidige løsnin-

ger, der minimerer administrative og økonomiske omkostninger forbundet

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

med ordningen. Forbrugerrådet Tænk finder det dog essentielt, at data ude-

lukkende bruges til det konkrete formål, og at der i øvrigt ikke er mulighed

for udveksling af data på tværs af selskaberne om konkrete forbrugeres

skadestilfælde.

Kommentar

It-systemet Stormbasen bruges i dag til selskabernes sagsbehandling af

stormflods- og oversvømmelsessager. It-systemet er udset til også at skulle

anvendes ved tørkeskader på helt samme måde, som ved stormflods- og

oversvømmelsessager. Brug af it-systemet imødekommer den af Forbru-

gerrådet Tænk udtrykte bekymring for dataudveksling, både ved systemets

indretning og ved de databehandleraftaler, som Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen som systemejer har indgået med forsikringsselskaberne.

Stormbasen er på vej med en version 2.0. Det er ved denne nye udvikling

ligeledes forudsat, at der ikke sker uretmæssig dataudveksling.

3.8 Undervisning og vejledning om behandling af tørkeskader

Forsikring & Pension opfordrer til, at den undervisning af forsikringssel-

skaberne, der finder sted for de eksisterende katastrofeordninger, også

kommer til at ske for så vist angår tørkeordningen. Dette er vigtigt, ikke

mindst fordi skader som følge af tørke kun vil ske med års mellemrum.

Kommentar

Stormrådet forestår undervisningen af forsikringsselskaberne vedrørende

stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Det sker ved Stormrådets

sekretariat efter beslutning fra Stormrådet. Det er Stormrådets opgave

gennem samarbejdet med forsikringsselskaberne at sørge for, at selska-

berne løbende er klædt på til at varetage behandlingen af de sager, som

lovens katastrofeordninger genererer. Dette er hidtil sket gennem samar-

bejdet med selskaberne og Forsikring & Pension, og vil fremover ske også

for så vist angår tørkeordningen.

3.9 Økonomiske og administrative konsekvenser

Ejendom Danmark stiller sig tvivlende over for, at lovforslaget ikke har

økonomiske eller administrative konsekvenser for andre end forsikrings-

selskaberne selv. Ejendom Danmark fremhæver i den forbindelse, at for-

sikringsselskabernes meromkostninger vil bliver overvæltet (på kunderne),

og at man som bolig- eller ejendomsejer kan se sig nødsaget til at indføre

og opretholde en ekstra overvågning af en ejendom for f.eks. at kunne do-

kumentere, at en skade lever op til ordningens alvorlighedskriterium.

Kommentar

Det er væsentligt at understrege, at der ikke er tale om en forsikringsord-

ning, men derimod en kollektivt finansieret katastrofeordning, som holdes

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

helt adskilt fra forsikringsselskabernes økonomi. Ved administration af

ordningerne sker fuld kompensering af forsikringsselskaberne både for så

vidt angår sagsbehandling og taksation. Det sker via en aftale mellem

Stormrådet og Forsikring & Pension. Der er således ikke nogen merom-

kostninger for forsikringsselskaberne, der skal overvæltes på forsikrings-

kunderne.

Der pålægges endvidere ikke nogen ekstraomkostninger for bolig- og ejen-

domsejere ved forslaget. Den almindelige påpasselighed, der gælder for

forebyggelse af skader, gælder under alle omstændigheder, og bliver hver-

ken forøget eller formindsket ved forslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet • Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation

– ABF •

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd • Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-

sikring (AES) • Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) • Boligselskaber-

nes Landsforening (BL) • Børsmæglerforeningen • Danmarks National-

bank • Danmarks Naturfredningsforening • Dansk Akvakultur • Dansk Ar-

bejdsgiverforening • Dansk Botanisk Forening • Dansk Byggeri • Dansk

Ejendomsmæglerforening • Dansk Erhverv • Dansk Industri (DI) • Dansk

Metal • Dansk Pantebrevsforening • Danske Advokater • Danske Andels-

kassers Bank

A/S • Danske Pensionsmæglere • Danske Regioner • Danske

Skov-

og Landskabsingeniører • De Økonomiske Råd • Den Danske Aktu-

arforening • Det Natur-

og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Uni-

versitet) • DTU • Ejendom Danmark • FDFA –

Foreningen af Danske For-

sikringsmæglere og ForsikringsAgenturer • Finansforbundet • Finanshuset

i Fredensborg A/S • Finansiel Stabilitet A/S • Finans Danmark • Finans og

Leasing • Forbrugerrådet Tænk • Foreningen af Interne Revisorer • For-

eningen af J.A.K. Pengeinstitutter

• Foreningen af Rådgivende Ingeniører

• FSR – danske revisorer • Foreningen for Biodynamisk Jordbrug • Forsik-

ring & Pension • Forsikringsforbundet • Forsikringsmæglerforeningen •

Fritidshusejernes Landsforening • FTF • Garantiformuen • Håndværksrå-

det • Ingeniørforeningen i Danmark • Institut for Geovidenskab og Natur-

forvaltning • InvesteringsForeningsRådet • IT-branchen • KommuneKredit

• KL • Kuratorforeningen • Landdistrikternes Fællesråd • Landsdækkende

Banker • LO • Lejernes LO • Lokale Pengeinstitutter • Lønmodtagernes

Dyrtidsfond (LD) • Parcelhusejernes Landsforening • Rigsrevisionen •

Sammenslutningen af Danske Småøer • Statens Byggeforskningsinstitut

(SBI) • Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

• Stormrådet • Teleindustrien • VisitDenmark • Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring • Beskæftigelsesministeriet • Børne- og Socialministeriet •

Danmarks Statistik • Datatilsynet • DMI (Danmarks Meteorologiske Insti-

L 70 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

tut) • Erhvervsstyrelsen • Erhvervsministeriet • Finansministeriet • Forbru-

gerombudsmanden • Forsvarsministeriet • Fødevareministeriet 3 • Inden-

rigs-

og Boligministeriet • Justitsministeriet • Kirkeministeriet • Klima-,

Energi-

og Forsyningsministeriet • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen •

Kulturministeriet • Kystdirektoratet • Miljøministeriet • Miljøstyrelsen •

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Moderniseringsstyrelsen

• Patent- og Varemærkestyrelsen • Sikkerhedsstyrelsen • Skatteministeriet

• Statsministeriet • Sundheds- og Ældreministeriet • Søfartsstyrelsen •

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet • Uddannelses-

og Forsknings-

ministeriet • Udenrigsministeriet • Udlændinge-

og Integrationsministeriet

• Undervisningsministeriet • Økonomiministeriet