Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 7 , L 7 A , L 7 B
Offentligt
2482568_0001.png
17. november 2021
J.nr. 2020 - 6100
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 7
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven
(Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed va-
luta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af
transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestem-
melsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning
af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som al-
menvelgørende foreninger m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 18. oktober 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 7 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelsen af den 11. november 2021 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til § 1, nr. 9, nr. 6, til skatteministeren
2482568_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2021 fra KPMG Acor Tax,
jf. L 7 - bilag 8.
Svar
KPMG Acor Tax henviser til den ved lovforslaget foreslåede bestemmelse i skattekon-
trollovens § 39, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
KPMG Acor Tax anmoder i den forbindelse om, at det bekræftes, at hvad enten et ejen-
domsselskab, der er skattefritaget efter SEL § 3A, er ejet af pensionskasser skattefritaget
efter selskabsskattelovens § 3 eller selskabsbeskattede livsforsikringsselskaber, så omfatter
bestemmelsen i skattekontrollovens § 39, stk. 1, nr. 6, ikke ejendomsselskaber, der er
skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3A, uanset ejendomsselskabet har koncernin-
terne transaktioner med en selskabsbeskattet enhed.
Kommentar
Det foreslås ved lovforslaget, at der alene skal udarbejdes transfer pricing-dokumentation
i de situationer, hvor parterne i den kontrollerede transaktion beskattes forskelligt. Det
fremgår af den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 39, stk. 1, nr. 6, at der bl.a.
skal udarbejdes transfer pricing-dokumentation i de situationer, hvor den ene part i den
kontrollerede transaktion er omfattet selskabsskattelovens § 3, og som derfor er undtaget
fra skattepligt.
For ejendomsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3A gælder et transparensprin-
cip. Det vil sige, at hvis et ejendomsaktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3A
fuldt ud ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, så skal
ejendomsdatterselskabets indkomst betragtes, som om det livsforsikringsselskab, den
pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste ejer, har indtjent ejendomsdatter-
selskabets indkomst.
Det er vurderingen, at transparensprincippet i selskabsskattelovens § 3A må medføre, at
der ved vurderingen af, om der vil skulle udarbejdes transfer pricing-dokumentation efter
skattekontrollovens § 39 skal ses på det selskab, der konkret beskattes af indkomsten i
ejendomsselskabet.
Det betyder, at hvis et ejendomsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3A direkte ejes
af en pensionskasse, som er omfattet af selskabsskattelovens § 3, så vil en kontrolleret
transaktion mellem ejendomsselskabet og et dansk selskabsbeskattet selskab være omfat-
tet af dokumentationspligten, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 39,
stk. 1, nr. 6.
Hvis ejendomsselskabets direkte ejer er et selskabsbeskattet livsforsikringsselskab, vil den
kontrollerede transaktionen som udgangspunkt ikke være dokumentationspligtig. Det er
dog en betingelse, at både livsforsikringsselskabet og det selskabsbeskattede selskab er
hjemmehørende i Danmark. Er det selskabsbeskattede selskab derimod hjemmehørende i
Side 2 af 3
L 7 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om kommentar til henvendelsen af den 11. november 2021 fra KPMG Acor Tax om spørgsmål til § 1, nr. 9, nr. 6, til skatteministeren
2482568_0003.png
udlandet, så er livsforsikringsselskabet dokumentationspligtig af transaktionen mellem det
danske ejendomsselskab og det udenlandske selskab, jf. den foreslåede bestemmelse § 39,
stk. 1, nr. 1.
Side 3 af 3