L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 7 Bilag 2, L 7 A Bilag 2, L 7 B Bilag 2
Offentligt

6. oktober 2021

J.nr. 2020 - 6100

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Kompetence til

godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse uden-

landske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-do-

kumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgi-

velse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og

godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende for-

eninger m.v.).

Morten Bødskov

/ Per Hvas

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CORIT Advisory P/S

(CORIT)

Lempelse af kravet om udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentation

CORIT henviser til, at formålet

med lovforslaget er, i lyset af EU-

domstolens afgørelse C-382/16,

Hornbach-Baumarkt AG, at lempe

de administrative byrder for dan-

ske virksomheder, som i dag er un-

derlagt en særdeles omfattende do-

kumentationspligt vedrørende

koncerninterne transaktioner, såle-

des at dokumentationskravet ikke

går videre, end hvad der er nød-

vendigt som følge af EU-retten.

CORIT anfører, at de naturligvis

imødeser en sådan lempelse af de

administrative byrder for erhvervs-

livet. Det er dog CORIT´s opfat-

telse, at visse forhold bør præcise-

res i forbindelse med lovgivnings-

processen, såfremt det erklærede

formål om at lempe de administra-

tive byrder ved dokumentations-

kravet skal få den ønskede effekt.

CORIT anmoder derfor om, at en

række spørgsmål besvares.

Desuden foreslår CORIT, at den

foreslåede ændring af skattekon-

trollovens § 39, stk. 4, vedrørende

indgivelse af databaseundersøgel-

ser genovervejes, da den ifølge

CORIT ikke i sin foreslåede ud-

formning kan anses for proportio-

nal. Såfremt ændringsforslaget alli-

gevel fremsættes i sin nuværende

eller en tilsvarende form, anmoder

CORIT om, at det bekræftes, at

den foreslåede formulering udgør

en ændring og ikke en præcisering

af allerede gældende ret.

Der henvises til kommentarerne til

de enkelte spørgsmål nedenfor.

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra FSR.

Side 2 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CORIT redegør herefter nærmere

for sine konkrete spørgsmål:

Ad. 1: Er nationale transaktioner med

udenlandske fysiske og juridiske perso-

ners danske faste driftssteder omfattet

lempelsen?

CORIT henviser til den i lov-

forslaget foreslåede affattelse af

skattekontrollovens § 39 og anmo-

der om, at det bliver præciseret, at

den foreslåede bestemmelse ved-

rørende krav om udarbejdelse af

fuld og årlig transfer pricing-doku-

mentation ikke omfatter udenland-

ske fysiske og juridiske personers

danske faste driftssteders kontrol-

lerede transaktioner med danske

fysiske og juridiske personer eller

med andre danske faste driftsste-

der tilhørende udenlandske fysiske

og juridiske personer.

CORIT anfører, at den nuværende

formulering synes uklar i lyset af

formålet med den foreslåede be-

stemmelse. Ifølge CORIT skyldes

dette, at såfremt den ene part i en

national kontrolleret transaktion er

en udenlandsk fysisk eller juridisk

persons danske faste driftssted,

kan denne efter den foreslåede be-

stemmelses ordlyd principielt være

omfattet dokumentationspligten,

da »den ene part« i en transaktion

med et dansk fast driftssted de

facto er »en udenlandsk fysisk eller

juridisk person« (som har et dansk

fast driftssted). Dette uanset, at

der i skattemæssig henseende

–

for

så vidt angår omkostnings- og ind-

komstallokering relateret til den

Der henvises til kommentaren til

bemærkningerne fra FSR.

Side 3 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kontrollerede transaktion

–

vil

være tale om en national kontrolle-

ret transaktion mellem et dansk

fast driftssted og en dansk fysisk

eller juridisk person, der efter for-

målet med lovforslaget netop ikke

skal omfattes af dokumentations-

pligten.

CORIT mener, at transaktioner

mellem et dansk fast driftssted og

en dansk fysisk eller juridisk per-

son, må anses for en national

transaktion, der ikke i sig selv

medfører risiko for indkomstflyt-

ning eller udhuling af den

danske skattebase. Det er derfor

ifølge CORIT i overensstemmelse

med formålet med den foreslåede

lempelse af dokumentationspligten

at udelade sådanne transaktioner

fra den fulde og årlige dokumenta-

tionspligt. Tilsvarende gælder

transaktioner mellem to danske fa-

ste driftssteder af udenlandske fy-

siske eller juridiske personer.

CORIT mener endvidere, at det er

i overensstemmelse med EU-ret-

ten at udelade disse transaktioner

fra den fulde og årlige dokumenta-

tionspligt, eftersom der efter EU-

retten generelt ikke skelnes mel-

lem, hvorvidt en skatteyder struk-

turerer sig via datterselskaber eller

faste driftssteder i en værtsstat.

CORIT foreslår på denne bag-

grund, at ordlyden til den foreslå-

ede bestemmelse præciseres såle-

des, at det klart fremgår, at uden-

landske fysiske og juridiske perso-

ners danske faste driftssteders

kontrollerede transaktioner med

Side 4 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

danske fysiske og juridiske perso-

ner eller med andre danske faste

driftssteder ikke er omfattet kravet

om udarbejdelse af fuld og årlig

transfer pricing-dokumentation.

Ad 2. Hvornår indgår nationale trans-

aktioner i grundlaget for en grænseover-

skridende transaktion?

CORIT henviser til, at det følger

af lovforslagets bemærkninger til

den foreslåede lempelse af kravet

om udarbejdelse af transfer pri-

cing-dokumentation i visse natio-

nale transaktioner, at virksomhe-

der fortsat kan blive bedt om at

godtgøre, at priser og vilkår for så-

danne nationale transaktioner er

fastsat på armslængdevilkår ved en

eventuel kontrol. Især når natio-

nale transaktioner »indgår i grund-

laget for den grænseoverskridende

transaktion«. Det fremgår endvi-

dere af lovforslaget, at det i så-

danne situationer vil være nødven-

digt at beskrive grundlaget for

disse nationale transaktioner i den

obligatoriske transfer pricing-do-

kumentationen for den grænse-

overskridende transaktion.

CORIT anfører, at det beklagelig-

vis ikke er nærmere uddybet, hvor-

når en national transaktion i til-

strækkelig grad indgår i grundlaget

for den grænseoverskridende

transaktion. CORIT anmoder der-

for om, at det præciseres, hvornår

en national kontrolleret transak-

tion i tilstrækkelig grad anses for at

»indgå i grundlaget for den grænse-

overskridende transaktion« til at

skulle beskrives i den årlige

Der henvises til kommentaren til

bemærkningerne fra FSR. For

kommentarer til eksemplerne se

nedenfor.

Side 5 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

obligatoriske transfer pricing-do-

kumentationen for den grænse-

overskridende transaktion. Med

henblik på at illustrere problemstil-

lingen anmoder CORIT om, at der

bl.a. tages udgangspunkt i to ek-

sempler.

Begge eksempler

er efter CORIT’s

opfattelse situationer, hvor en nati-

onal transaktion i princippet ind-

går i grundlaget for en grænseover-

skridende transaktion. I ingen af

situationerne udgør den nationale

transaktion dog en væsentlig faktor

ved prisfastsættelsen af den græn-

seoverskridende transaktion.

Eksempel 1:

Selskab A er modersel-

skab i en større dansk baseret kon-

cern. Selskab A er hjemmehørende

i Danmark og yder bl.a. simple og

supporterende hovedkontorsfunk-

tioner til sine danske og udenland-

ske datterselskaber. Selskab A’s

hovedkontor-service udgør derfor

en grænseoverskridende transak-

tion, der er underlagt fuld doku-

mentationspligt og krav om årlig

indlevering til skatteforvaltningen.

De simple og supporterende ser-

vices udgør Low Value-Adding

service efter OECD Transfer Pri-

cing Guidelines 2017 og honoreres

i overensstemmelse hermed efter

cost plus metoden. I omkostnings-

basen indgår en række indirekte

omkostninger såsom husleje for-

delt efter en passende fordelings-

nøgle. Hovedkontorets husleje be-

tales til koncernens danske ejen-

domsselskab (Selskab B). Huslejen

betalt fra Selskab A til Selskab B

Da huslejen betalt fra Selskab A til

Selskab B indgår i omkostningsba-

sen for den udenlandske transak-

tion, skal det sikres, at huslejen er

på armslængdevilkår, førend at

omkostningsbasen kan konstateres

at være på armslængdevilkår.

Selskab A, som har de i den fore-

slåede skattekontrollovs § 39, stk.

1, omfattede dokumentationsplig-

tige transaktioner, skal derfor i

transfer pricing-dokumentationen

oplyse om de priser og vilkår, der

ligger til grund for huslejen, der

betales til Selskab B. Selskab B har

derimod ingen transaktioner, der

er omfattet af skattekontrollovens

§ 39, stk. 1, og skal derfor ikke ud-

arbejde en transfer pricing-doku-

mentation.

Side 6 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udgør en national kontrolleret

transaktion, hvoraf en mindre del

heraf indgår i omkostningsbasen,

der anvendes ved fastsættelsen af

aflønningen for den grænseover-

skridende transaktion.

CORIT spørger i relation til ek-

semplet, om den nationale husleje-

transaktion skal beskrives eller li-

gefrem dokumenteres i den årlige

transfer pricing-dokumentation for

Selskab A og/eller Selskab B.

Eksempel 2:

Et dansk selskab (Sel-

skab A) har modtaget finansiering

af et andet dansk selskab (Selskab

B), der også er øverste modersel-

skab i koncernen. Lånefinansierin-

gen mellem Selskab A og Selskab

B udgør en national kontrolleret

transaktion. Selskab A er det øver-

ste selskab i en ”gren” af koncer-

nen og (videre)udlåner bl.a. til

udenlandske datterselskaber. Lå-

nene mellem Selskab A og dets

udenlandske datterselskaber er

grænseoverskridende transaktio-

ner, der er underlagt fuld doku-

mentationspligt og krav om årlig

indlevering til skatteforvaltningen.

Fastsættelsen af armslængderenten

på de grænseoverskridende lån er

ikke baseret på omkostningen for-

bundet med lånet mellem Selskab

A og Selskab B, dvs. cost of capi-

tal, men er i stedet baseret på cre-

dit ratings af de låntagende uden-

landske datterselskaber.

CORIT spørger i relation til ek-

semplet, om den nationale låne-

transaktion skal beskrives eller

Der kan generelt set henvises til

eksemplet om forholdet i en kon-

cern med et dansk moderselskab

og tre danske datterselskaber og et

udenlandsk datterselskab i kom-

mentaren til bemærkningerne fra

FSR.

I forhold til det angivne eksempel

2 vil det afhænge af en konkret

vurdering, om det vil være relevant

at dokumentere lånetransaktionen

imellem Selskab A og Selskab B.

Da risikoen forbundet med beta-

lingsevnen for de udenlandske en-

heder kun påhviler Selskab A, kan

nogle metoder til fastsættelse af et

armslængdevederlag indebære, at

det ikke er relevant. Lånetransakti-

onen skal dog beskrives.

Det følger også af, at det efter gæl-

dende ret er et krav, som en del af

fællesdokumentationen (master

file), at beskrive koncernens finan-

sieringsstruktur jf. bekendtgørelse

nr. 1297 af 31. oktober 2018 om

dokumentation af prisfastsættelsen

af kontrollerede transaktioners § 4,

Side 7 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ligefrem dokumenteres i den årlige

transfer pricing-dokumentation for

Selskab A og/eller Selskab B?

stk. 4, nr. 1, hvorefter det kan være

relevant, at en sådan transaktion

som minimum er angivet og be-

skrevet. Eventuelle centrale finan-

sielle arrangementer med uaf-

hængige långivere, som også skal

vedlægges fællesdokumentationen i

kopi, vil også kunne indeholde in-

formation om, at lånet videreudlå-

nes og til hvilke priser og vilkår.

Indirekte vil transaktionen derfor

være dokumentationspligtig, men

transfer pricing-analyserne for

selve lånet imellem Selskab A og

Selskab B vil efter omstændighe-

derne kunne undlades.

Begrundet i det erklærede formål

med lovforslaget om at mindske

de administrative byrder i forbin-

delse med udarbejdelse af transfer

pricing dokumentation, er det CO-

RIT’s opfordring, at der opstilles

en form for bagatelgrænse for,

hvornår en national transaktion

anses for at indgå i en grænseover-

skridende transaktion.

CORIT henviser til, at det i skatte-

kontrolloven § 39, stk. 2, er anført,

at den skattepligtige ikke skal udar-

bejde skriftlig dokumentation for

kontrollerede transaktioner, der i

omfang og hyppighed er uvæsent-

lige. Det er CORIT’s opfattelse, at

en tilsvarende bagatelgrænse bør

anvendes for nationale transaktio-

ner der i omfang eller hyppighed

er uvæsentlige set i forhold til den

relevante grænseoverskridende

transaktion. Desuden anmoder

CORIT om, at der i forbindelse

Det skal indledningsvis bemærkes,

at lovforslaget vil indebære en lem-

pelse for alle koncerner, som ikke

har grænseoverskridende transakti-

oner, eller hvor selskaberne ikke

beskattes efter forskellige regler.

Det er vurderingen, at det vil være

uhensigtsmæssigt at have en be-

løbsmæssig bagatelgrænse. Det kan

således ikke antages, at det er stør-

relsen på transaktionen, der nød-

vendigvis er afgørende for, hvor-

når det er vigtigt at dokumentere

relevante nationale transaktioner.

Af den nuværende skattekontrol-

lovs § 39, stk. 2, følger, at der ikke

skal udarbejdes skriftlig dokumen-

tation for kontrollerede transaktio-

ner, der i omfang og hyppighed er

uvæsentlige, se nærmere Den juri-

diske vejledning,

C.D.11.13.1.2.2.3.3. Denne be-

stemmelse ændres ikke, hvorfor

der heller ikke fremover skal

Side 8 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

med en sådan afgrænsning af væ-

sentlighed eller tilsvarende termi-

nologi, gives flere eksempler, der

kan tjene som illustrativ vejledning

ved vurderingen af, hvornår natio-

nale kontrollerede transaktioner

skal beskrives ved udfærdigelsen af

transfer pricing-dokumentationen

af grænseoverskridende transaktio-

ner. CORIT mener, at i fraværet af

en sådan veldefineret bagatel-

grænse, vil den foreslåede admini-

strative lempelse alene være af

symbolsk-politisk karakter og uden

reel praktisk betydning.

udarbejdes skriftlig dokumentation

for uvæsentlige transaktioner. Der

skal således heller ikke udarbejdes

skriftlig dokumentation for natio-

nale transaktioner, der er uvæsent-

lige set i forhold til den relevante

grænseoverskridende transaktion.

Ad. 3: Hvilke krav er der til »beskri-

velsen« af nationale transaktioner?

CORIT henviser til, at det fremgår

af lovforslaget, at det også efter

den foreslåede lempelse vil være

nødvendigt for virksomheder at

»beskrive grundlaget« for nationale

transaktioner, når disse danner

grundlag for grænseoverskridende

transaktioner. Ifølge CORIT skal

grundlaget således for sådanne na-

tionale transaktioner beskrives i

transfer pricing-dokumentationen

for den grænseoverskridende

transaktion, som skal indgives se-

nest 60 dage efter fristen for indgi-

velse af oplysningsskemaet.

CORIT anmoder om, at det præci-

seres, hvad der i denne sammen-

hæng skal forstås ved »beskrive«

herunder særligt, hvornår virksom-

heder i tilstrækkelig grad har op-

fyldt denne forpligtelse.

»Beskrivelse« er efter

CORIT’s

forståelse et udtryk for, at det som

Der henvises til kommentaren til

bemærkningerne fra FSR.

Side 9 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en del af dokumentationen af den

grænseoverskridende transaktion

oplyses, når nationale kontrolle-

rede transaktioner indgår i grund-

laget for den grænseoverskridende

transaktion. Dette kan desuden in-

kludere oplysning om parterne, en

kort beskrivelse af typen af den na-

tionale transaktion, hvordan den

nationale kontrollerede transaktion

indgår i grundlaget for den grænse-

overskridende transaktion, volu-

men, samt oplysning om valg af

prisfastsættelsesmetode. Efter CO-

RIT’s

forståelse inkluderer »beskri-

velse« ikke en fuld transfer pricing-

dokumentation af den nationale

kontrollerede transaktion, herun-

der funktions- og/eller sammenlig-

nelighedsanalyse samt eventuelt

databaseundersøgelse.

CORIT bemærker i forlængelse

heraf, at det ligger i naturen af

armslængdeprincippet, at det i for-

bindelse med en kontrol kan doku-

menteres, at transaktioner er forta-

get i overensstemmelse med arms-

længdeprincippet

–

uanset om en

transaktion er underlagt den fulde

dokumentationspligt eller ej. CO-

RIT anfører, at det imidlertid sy-

nes at være i overensstemmelse

med formålet med den foreslåede

lempelse, at der ikke fremadrettet,

årligt, skal udarbejdes en egentlig

transfer pricing-dokumentation for

nationale transaktioner.

Såfremt formålet om at lempe de

administrative byrder for virksom-

hederne reelt skal opfyldes, er det

således

CORIT’s

opfordring, at

kravet om at beskrive grundlaget

Side 10 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

for en national transaktion skal an-

ses for opfyldt, når virksomheden i

transfer pricing-dokumentationen

oplyser, at en del af grundlaget for

den grænseoverskridende transak-

tion udgøres af en national trans-

aktion, herunder de relevante par-

ter samt hvordan den nationale

transaktion indgår i grundlaget.

CORIT anfører, at dette skal ses i

lyset af den betydelige administra-

tive byrde, der sædvanligvis er for-

bundet med at udarbejde en årlig

transfer pricing-dokumentation i

overensstemmelse med de fastsatte

dokumentationskrav i OECD

Transfer Pricing Guidelines og be-

kendtgørelse nr. 1297 af 31. okto-

ber 2018 om dokumentation af

prisfastsættelsen af kontrollerede

transaktioner samt de særdeles ind-

gribende sanktioner forbundet

med mangelfuld transfer pricing-

dokumentation. CORIT mener, at

det er afgørende for at opnå en

egentlig lempelse af kravet om ud-

arbejdelse af transfer pricing-doku-

mentation i visse rent danske situa-

tioner, at der i videst muligt om-

fang ikke er tvivl om, hvad der i

denne forbindelse forstås ved »be-

skrivelse«, således at den omfat-

tende dokumentation af nationale

transaktioner reelt ikke lempes,

men i stedet blot flyttes til fremad-

rettet at blive inkluderet i doku-

mentationen af grænseoverskri-

dende transaktioner.

Ad 4: Hvad er sanktionen ved »util-

strækkelig beskrivelse« af nationale

transaktioner?

Da de nationale transaktioner, der

indgår i grundlaget for den skatte-

pligtiges udenlandske

Side 11 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

CORIT henviser til, at det natur-

ligvis er af signifikant betydning

for virksomheder, hvordan en

eventuel utilstrækkelig beskrivelse

af en national transaktion sanktio-

neres.

I denne henseende er det

CORIT’s

opfattelse, at en utilstrækkelig be-

skrivelse af en national transaktion

ikke i sig selv bør berettige skatte-

forvaltningen til at tilsidesætte

(dele af) transfer pricing-dokumen-

tationen og herefter fastsætte virk-

somhedens skattepligtige indkomst

skønsmæssigt

–

med omvendt be-

visbyrde til følge

–

efter skattekon-

trollovens § 46.

Det er desuden

CORIT’s opfat-

telse, at en utilstrækkelig beskri-

velse af en national transaktion

ikke i sig selv bør berettige, at virk-

somheden kan pålægges bøder ef-

ter skattekontrollovens § 84, stk. 1,

nr. 5.

Taget den særdeles indgribende

karakter af sådanne sanktioner i

betragtning samt overtrædelsens

ikke-væsentlige karakter, er det

CORIT´s opfattelse, at sådanne

sanktioner vil være urimeligt hårde

og i strid med det grundlæggende

proportionalitetsprincip.

CORIT anmoder derfor om, at det

bekræftes, at en utilstrækkelig be-

skrivelse af en national kontrolleret

transaktion, der er en del af grund-

laget for en grænseoverskridende

transaktion ikke

–

i sig selv

–

kan

medføre, at dokumentationen af

den grænseoverskridende

transaktioner, indgår i transfer pri-

cing-dokumentationen, vil en

manglende beskrivelse af de natio-

nale transaktioner som udgangs-

punkt være at sidestille med man-

gelfuld transfer pricing-dokumen-

tation og dermed med tilsvarende

sanktioner. Dette betyder, at Skat-

teforvaltningen i så fald kan fast-

sætte den skattepligtiges indkomst

skønsmæssigt, og der kan pålægges

bøde. Som nævnt ovenfor kan

transfer pricing-dokumentationen

vedrørende den nationale transak-

tion være vigtig for at kunne vur-

dere, om den skattepligtige har el-

ler burde have påvirket grundlaget

for den grænseoverskridende

transaktion, og derfor er det opfat-

telsen, at der bør være mulighed

for at fastsætte sanktioner, hvis der

ikke indgives den nødvendige do-

kumentation for de nationale

transaktioner.

Som CORIT nævner, vil Skattefor-

valtningen ved fastsættelsen af

sanktionen skulle anlægge en pro-

portionalitetsbetragtning i forhold

til, hvor stor en betydning den rent

danske transaktion har for den

grænseoverskridende transaktion.

Dette vil naturligt afhænge af sa-

gens konkrete omstændigheder og

de forudgående transfer pricing-

analyser.

Side 12 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

transaktion anses for kvalificeret

mangelfuld.

Afslutningsvis understreger CO-

RIT, at det er deres opfattelse, at

uklarhed på netop området for,

hvornår en national transaktion

danner grundlag for en grænse-

overskridende transaktion, hvornår

en sådan transaktion er beskrevet

tilstrækkeligt, samt hvordan en

utilstrækkelig beskrivelse sanktio-

neres, reelt kan medføre, at forsla-

get ikke i praksis vil resultere i ad-

ministrative lempelser for er-

hvervslivet.

Krav om udarbejdelse af databaseunder-

søgelser

CORIT anfører, at det i lovforsla-

gets § 1, nr. 8, foreslås på bag-

grund af SKM2021.251.HR at

præcisere ordlyden af skattekon-

trollovens § 39, stk. 4, således at

der ikke længere »alene« skal udar-

bejdes skriftlig dokumentation i

form af databaseundersøgelser,

hvis skatteforvaltningen anmoder

herom, men at der i stedet skal ud-

arbejdes »yderligere« skriftlig do-

kumentation i form af databaseun-

dersøgelser, hvis skatteforvaltnin-

gen anmoder herom.

CORIT anmoder om, at forslaget

genovervejes.

CORIT anfører, at den foreslåede

ændring ikke kan forstås anderle-

des, end at en transfer pricing-do-

kumentation fremadrettet kan an-

ses for mangelfuld, alene af den år-

sag at der ikke er udarbejdet og

Der henvises til kommentaren til

bemærkningerne fra FSR.

Side 13 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indgivet databaseundersøgelse

sammen med dokumentationen

senest 60 dage efter fristen for ind-

givelse af oplysningsskemaet.

I denne henseende vil CORIT

henlede opmærksomheden på lov-

givers ord i bl.a. de almindelige be-

mærkninger til det lovforslag, som

førte til ændringen af den tidligere

skattekontrollovs § 3 B (lov nr.

408 af 1. juni 2005). Heraf fremgår

det, at:

”Med baggrund i en proportionali-

tetsbetragtning foreslås dog lov-

fastsat, at databaseundersøgelser

alene skal udarbejdes, såfremt skat-

temyndighederne (told- og skatte-

forvaltningen) udtrykkeligt beder

herom.”

Og videre:

”Ud fra en

proportionalitetsbe-

tragtning er det samtidig vurderet,

at det kan være relevant at indføre

en opdeling af dokumentationskra-

vet, således at den mere ressource-

krævende del af dokumentationen

alene skal udarbejdes, såfremt skat-

temyndighederne (told- og skatte-

forvaltningen) udtrykkeligt beder

om det. Det drejer sig om gen-

nemførelse af databaseundersøgel-

ser.”

CORIT henviser desuden til, at det

af § 6, stk. 4, og § 10 i Bekendtgø-

relse nr. 42 af 24. januar 2006,

fremgår følgende:

§ 6, stk. 4: ”Den skattepligtige

ikke forpligtet til at udarbejde data-

baseundersøgelser, jf. dog § 10.”

Side 14 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

§ 10: ”Told-

og skatteforvaltningen

kan anmode den skattepligtige om

at udarbejde databaseundersøgelse

for en eller flere kontrollerede

transaktioner. En anmodning om

udarbejdelse af databaseundersø-

gelse kan alene fremsættes under

en skattekontrol.”

CORIT bemærker, at en bestem-

melse enslydende med den cite-

rede § 10 er at finde i § 7, i den

gældende bekendtgørelse nr. 1297

af 31. oktober 2018 om dokumen-

tation af prisfastsættelse af kon-

trollerede transaktioner.

CORIT anfører, at lovgivers tidli-

gere udtalelser eksplicit understre-

ger, at et obligatorisk krav om da-

tabaseundersøgelse ikke vil være i

overensstemmelse med proportio-

nalitetsprincippet. CORIT mener,

at dette stadig gælder.

CORIT anfører, at det kan have

været hensigten med lovforslaget,

at ændringen, hvor »alene« udgår

og »yderligere« tilføjes, skal fortol-

kes mindre indgribende, således at

transfer pricing-dokumentationen

ikke nødvendigvis anses for man-

gelfuld alene i fraværet af en data-

baseundersøgelse. CORIT mener,

at uklarheden om, hvornår en da-

tabaseundersøgelse reelt vil være

nødvendig sammenholdt med de

vidtgående sanktioner forbundet

med en mangelfuld transfer pri-

cing-dokumentation, formentlig vil

betyde, at langt de fleste virksom-

heder ser sig nødsaget til at udar-

bejde databaseundersøgelser som

en del af den obligatoriske og

Side 15 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

årlige transfer pricing-dokumenta-

tion.

Det er CORIT’s opfattelse, at

under hensyn til de betydelige om-

kostninger til konsulenter og data-

baseadgang

–

uanset volumen på

den enkelte transaktion, som data-

baseundersøgelsen vedrører

–

må

det stå klart, at konsekvensen af

ændringsforslaget ikke er proporti-

onal.

CORIT anfører, at det er klart, at i

de tilfælde, hvor skatteyder ikke in-

kluderer en databaseundersøgelse i

den årlige transfer pricing-doku-

mentation, vil den skattepligtige

bære risikoen for, at en sådan se-

nere databaseundersøgelse, udar-

bejdet efter anmodning af skatte-

forvaltningen, ikke understøtter

den anvendte honorering. Denne

risiko indebærer imidlertid alene ri-

sikoen for en indkomstregulering i

overensstemmelse med den senere

databaseundersøgelse. Derimod

indebærer det ikke risikoen for, at

transfer pricing-dokumentationen

–

alene af den grund

–

anses for

kvalificeret mangelfuld, med

skønsmæssig ansættelse af den

skattepligtige indkomst til følge,

herunder modsat bevisbyrde samt

potentiel bøde. Sådan bør det ved-

blive med at være.

Såfremt ændringsforslaget alligevel

fremsættes i sin nuværende form,

anmoder CORIT om, at det be-

kræftes, at den foreslåede formule-

ring udgør en ændring og ikke en

præcisering af allerede gældende

ret. Det er

CORIT’s

vurdering, at

betydningen heraf vil være, at den

foreslåede ændring alene skal have

Side 16 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virkning efter en eventuel og se-

nere ikrafttrædelse af den nu fore-

slåede bestemmelse.

CORIT henviser til, at ordlyden af

den gældende skattekontrollovs §

39, stk. 4, fastsætter at:

”Den skattepligtige skal alene ud-

arbejde skriftlig dokumentation i

form af databaseundersøgelser,

hvis told- og skatteforvaltningen

anmoder herom. Told- og skatte-

forvaltningen fastsætter en frist for

indsendelsen heraf. Fristen kan

ikke være på mindre end 60 dage.”

CORIT henviser endvidere til, at

det af den gældende skattekontrol-

lovs § 42 fremgår, at:

”Told-

og skatteforvaltningen fast-

sætter regler for indholdet af den

skriftlige dokumentation, jf. § 39.

De fastsatte regler skal godkendes

af Skatterådet.”

Uanset at der i skattekontrolloven

er indsat hjemmel til, at skattefor-

valtningen kan fastsætte regler for

indholdet af den skriftlige transfer

pricing-dokumentation, anfører

CORIT, at det følger af grundlæg-

gende principper, at bekendtgørel-

ser udstedt i medfør af en sådan

rammebestemmelse (fx skattekon-

trollovens § 42), ikke må stride

imod anden lovgivning (fx skatte-

kontrollovens § 39, stk. 4). CORIT

anfører således, at en bekendtgø-

relse med andre ord ikke må være i

strid med en højere rangerende

retskilde

–

her lovgivning.

CORIT anfører, at dokumentati-

onskravet i § 5, stk. 2, nr. 10, i

Side 17 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bekendtgørelse nr. 1297 af 31. ok-

tober 2018 om dokumentation af

prisfastsættelse af kontrollerede

transaktioner, næsten ikke kan for-

stås anderledes end, at sammenlig-

nelighedsanalysen

–

og derved

transfer pricing-dokumentation

–

kan anses for mangelfuld alene af

den årsag, at der ikke er udarbejdet

og indgivet databaseundersøgelse

sammen med dokumentationen.

Anvendelsen af ordet »alene« i

skattekontrollovens § 39, stk. 4, er

således væsentlig og afgrænser

netop udtrækningen af dokumen-

tationskravet i § 5, stk. 2, nr. 10, i

bekendtgørelse nr. 1297 af 31. ok-

tober 2018 om dokumentation af

prisfastsættelse af kontrollerede

transaktioner.

Det er

CORIT’s

vurdering, at Hø-

jesterets afgørelse i

SKM2021.251.HR ikke kan tages

til indtægt for, at manglende data-

baseundersøgelse

–

i sig selv

–

medfører, at sammenligneligheds-

analysen ikke er tilstrækkelig og at

dokumentationen derved bliver

mangelfuld. I afgørelsen

SKM2021.251.HR har Højesteret

taget stilling til, om den konkrete

transfer pricing-dokumentation

–

baseret på alle relevante faktiske

forhold

–

i sin helhed, opfyldte do-

kumentationskravene. I den kon-

krete sag manglede der ikke alene

databaseundersøgelser og Højeste-

ret lagde i sin afgørelse vægt på:

- At de oplyste avancer for salgs-

selskaberne, ikke kun vedrørte de

kontrollerede transaktioner doku-

menteret i transfer pricing-doku-

mentationen, men også

Side 18 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kontrollerede transaktioner med

andre koncernforbundne selskaber

og transaktioner med uafhængige

parter.

- At nogle af tallene for salgssel-

skaberne dækkede over tal, der

ikke kunne fordeles på de enkelte

produktkategorier inden for salgs-

selskaberne eller var anslåede, her-

under dækkede over skøn vedrø-

rende oplysninger, der var fortro-

lige og derfor ikke tilgængelige for

selskabets hvis transfer pricing do-

kumentation var udtaget til kon-

trol.

Det er således

CORIT’s

vurdering,

at Højesterets afgørelse i

SKM2021.251.HR ikke kan tages

til indtægt for, at den foreslåede

ændring af skattekontrollovens §

39, stk. 4, udgør en præcisering af

gældende ret.

På denne baggrund anmoder CO-

RIT om, at det bekræftes, at den

foreslåede formulering af skatte-

kontrollovens § 39, stk. 4, hvoref-

ter den skattepligtige fremadrettet

»skal udarbejde yderligere skriftlig

dokumentation i form af database-

undersøgelser, hvis told- og skatte-

forvaltningen anmoder herom«

udgør en ændring og ikke en præ-

cisering af gældende ret og dermed

alene kan have virkning efter en

eventuel vedtagelse og ikrafttræ-

delse af den foreslåede ændring.

Dansk Erhverv (DE)

Lempelse af kravet om udarbejdelse af

TP-dokumentation

DE er meget positive over for, at

man med lovforslaget foreslår at

Side 19 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lempe anvendelsesområdet for den

særlige transfer pricing dokumen-

tationspligt for visse rent nationale

transaktioner, således at dokumen-

tationspligten kun skal finde an-

vendelse i de situationer, hvor for-

kerte afregningspriser i forbindelse

med transaktionerne kan udnyttes

til skattespekulation og skatteund-

gåelse.

DE henviser til, at ændringen

medfører, at der sker en målret-

ning af den særlige dokumentati-

onspligt til de kontrollerede natio-

nale transaktioner, der sker med

selskaber m.v., der er undergivet

enten udenlandsk beskatning eller

en særlig dansk beskatning. Trans-

aktioner mellem fx to danske sel-

skaber, som begge er undergivet

almindelig selskabsbeskatning, el-

ler mellem en dansk hovedaktio-

nær og et dansk selskab, vil ikke

længere være omfattet af den sær-

lige skriftlige dokumentationspligt.

DE nævner desuden, at de gæl-

dende regler for mindre virksom-

heder, hvor der alene skal udarbej-

des særlig skriftlig dokumentation

for visse transaktioner med parter i

udlandet, fastholdes.

DE anfører, at transfer pricing-do-

kumentation er en endog meget

stor administrativ byrde, og det vil

således være en meget stor hjælp

administrativt for de virksomhe-

der, der nu ikke længere eller som

kun i mindre omfang skal afgive

transfer pricing-dokumentation.

Side 20 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Små patientforeninger for sjældne syg-

domme

DE bakker op om særlige og klart

afgrænsede regler for godkendelse

af små patientforeninger for

sjældne sygdomme som almenvel-

gørende foreninger mv. efter lig-

ningslovens § 8 A, pga. af disse

foreningers naturligt begrænsede

rekrutteringsgrundlag.

DE betoner dog vigtigheden af, at

godkendelse efter ligningslovens §

8 a også fremover som hovedregel

kræver et vist medlemsgrundlag el-

ler en vis mængde donationer, så

de økonomiske fordele, som god-

kendelsen medfører, først og

fremmest tilgodeser organisationer

med folkelig forankring.

DE bakker endvidere op om, at de

mindre patientforeninger, der

måtte blive godkendt fremover,

fortsat skal leve op til de samme

kontrolmekanismer, som de øvrige

godkendte foreninger m.v. skal, så-

ledes at troværdigheden om civil-

samfundsorganisationerne arbejde

og ansvarlige forvaltning af midler

sikres.

Hovedreglen forbliver den samme,

idet lovforslaget alene indeholder

en afgrænset bemyndigelse til, at

Skatteforvaltningen kan fastsætte

særlige regler for godkendelse af

små patientforeninger for sjældne

sygdomme.

Danske Patienter

Små patientforeninger for sjældne syg-

domme

Danske Patienter bemærker, at det

er positivt, at lovforslaget ikke in-

debærer en generel ændring af reg-

lerne for godkendelse af almennyt-

tige foreninger, men blot en velaf-

grænset mulighed for fravigelse for

små patientforeninger for sjældne

Det kan bekræftes.

Side 21 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sygdomme, som i praksis har været

afskåret fra at leve op til de gæl-

dende regler, selvom deres organi-

sationsprocent og repræsentativitet

er høj, fordi deres rekrutterings-

grundlag er naturligt begrænset.

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at reg-

lerne i databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med

eventuel behandling af personop-

lysninger foranlediget af udkastet.

Udkastet giver i øvrigt ikke umid-

delbart Datatilsynet anledning til

yderligere bemærkninger.

Det kan bekræftes, at behandling

af personoplysninger vil ske under

iagttagelse af databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelseslo-

ven.

Indledningsvis bemærker DI, at

det overordnet anføres i bemærk-

ningerne til lovforslaget, at

”Det er

vigtigt for regeringen, at erhvervslivet

ikke pålægges unødige byrder, og virk-

somhederne ikke skal bruge tid på unød-

vendige administrative krav eller have

unødvendige omkostninger som følge af

regler, der kunne udformes eller håndhæ-

ves enklere.”

DI kvitterer for denne

målsætning og den konkrete ud-

møntning heraf i udkastet til lov-

forslag. Velfungerende og effektive

regler har DI´s opfattelse væsentlig

betydning for virksomhederne og

dermed dansk økonomi.

Lempelse af kravet om udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentation

DI oplyser, at særligt afskaffelsen

af kravet om omfattende transfer

pricing-dokumentation vedrørende

handel mellem danske selskaber i

samme koncern er højt på mange

Side 22 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomheders dagsorden og vil

betyde en væsentlig reduktion af

unødvendige administrative byrder

for virksomhederne. DI er enig i

tilgangen med at begrænse doku-

mentationskravene til de tilfælde,

hvor det er skattemæssigt relevant.

DI bemærker at, der i udkastet til

lovforslag anføres følgende i be-

mærkningerne:

”Ved nationale kontrollerede transakti-

oner kan virksomheder således fortsat

blive bedt om at godtgøre, at priser og vil-

kår for kontrollerede transaktioner er

fastsat på armslængdevilkår. Kravet er,

at virksomheden ved en kontrol af skat-

teansættelsen skal afgive de oplysninger,

der er nødvendige for, at Skatteforvalt-

ningen kan vurdere, om transaktionerne

er på armslængdevilkår. Det kan især

være nødvendigt, hvor transaktioner mel-

lem danske selskaber indgår i grundlaget

for den grænseoverskridende transaktion.

I sådanne situationer vil det være nød-

vendigt at beskrive grundlaget for disse

transaktioner mellem de danske selska-

ber i transfer pricing-dokumentationen

for den grænseoverskridende transaktion,

som skal indgives senest 60 dage efter fri-

sten for indgivelse af oplysningsskemaet.

…”

DI foreslår, at dette illustreres med

nogle yderligere eksempler, der il-

lustrerer, i hvilke tilfælde der er

krav om at afgive disse oplysnin-

ger. DI anmoder om, at det præci-

seres, hvilke krav der stilles til be-

skrivelsen af de omhandlede trans-

aktioner.

Der henvises til kommentaren til

bemærkningerne fra FSR og CO-

RIT.

Side 23 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI henviser til, at efter de gæl-

dende regler er det de enkelte sel-

skaber i koncernen, der skal udfær-

dige og opbevare dokumentatio-

nen, hvilket betyder, at den samme

dokumentation i nogle tilfælde skal

indgives til de danske skattemyn-

digheder af flere danske selskaber i

samme koncern.

DI opfordrer til at det afklares, om

der kan indføres mulighed for at

koncerner kan vælge et administra-

tionsselskab til at stå for indgivelse

af koncernselskabernes samlede

transfer pricing-dokumentation til

de danske skattemyndigheder.

Dette kan være en væsentlig admi-

nistrativ lettelse for virksomheder

og skattemyndigheder.

Ønsket er blevet noteret, og mu-

lighederne herfor vil blive nærmere

undersøgt, herunder den tekniske

løsning, der skal understøtte en så-

dan regel.

Kompetence til godkendelse af oplysnings-

skemaet mv.

DI foreslår, at ændringer i indhol-

det af oplysningsskemaet mv.

fremover skal sendes i almindelig

ekstern høring.

Formålet med forslaget om at æn-

dre kompetencen til at godkende

indholdet af oplysningsskemaet er

at sikre en mere smidig og løbende

godkendelsesprocedure, som ikke

tidsmæssigt er afhængig af en for-

udgående behandling i Skatterådet

og efterfølgende godkendelsespro-

ces i Skatteministeriet. Dette sikres

ved at det er Skattestyrelsen, der

godkender indholdet af oplys-

ningsskemaet.

Hvis ændringer i indholdet af op-

lysningsskemaet mv. som noget

nyt skal sendes i ekstern høring,

inden de implementeres, vil det

Side 24 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke bidrage til en mere smidig og

løbende procedure.

På den baggrund vurderes DI’s

forslag om ekstern høring af æn-

dringer i oplysningsskemaet ikke at

være hensigtsmæssigt.

FSR

–

danske revisorer

(FSR)

FSR har følgende spørgsmål og

kommentarer:

Lempelse af kravet om udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentation

Ad Skatteministeriets sprogbrug og ord-

valg i lovforslagets § 1, 7. pkt.

FSR anfører, at det ses af lov-

forslaget, at flere forskellige for-

muleringer bliver brugt til beskri-

velse af henholdsvis transfer pri-

cing-dokumentation og supple-

rende dokumentation, som Skatte-

forvaltningen kan anmode om un-

der en skatterevision.

FSR anfører, at der i lovforslaget

anvendes

følgende udtryk: ”særlig

skriftlig dokumentation”

(side 10,

afsnit 5), ”supplerende dokumen-

tation” (side 27, afsnit 2), ”skriftlig

dokumentation”

(side 27, afsnit 4),

”transfer

pricing-dokumentation”

(side 32, afsnit 3),

”yderligere

skriftlig

dokumentation” (side 34,

afsnit 5).

FSR foreslår, at der bliver brugt de

samme formuleringer om de

samme forhold konsekvent.

Lovforslaget vil blive tilrettet, så

det er klart, hvilken slags doku-

mentation, der tales om i den

givne sammenhæng.

Det kan generelt bekræftes, at der

med beskrivelsen ”særlig skriftlig

dokumentation” menes ”transfer

pricing-dokumentationen”,

som er

den dokumentation, der skal leve

op til kravene i - bekendtgørelse

nr. 1297 af 31. oktober 2018 om

dokumentation af prisfastsættelsen

af kontrollerede transaktioner (her-

efter benævnt ”transfer

pricing-do-

kumentationsbekendtgørelsen”).

Ordvalget ”særlig skriftlig doku-

mentation”

i lovbemærkningerne

skyldes, at indholdet af dokumen-

tationen er mere omfattende end

de normale dokumentationskrav

efter fx bogføringsloven mv. At

det fremgår, at den er ”skriftlig”,

Side 25 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR foreslår tillige, at det generelt

præciserer, hvornår der er tale om

henholdsvis en transfer pricing-do-

kumentation og supplerende doku-

mentation.

Grundlæggende går FSR imidlertid

ud fra, at når lovforslaget nævner

en ”særlig skriftlig

dokumenta-

tion”, så henvises der til

transfer

pricing-dokumentation jf. skatte-

kontrollovens § 39 med de ind-

holdsmæssige krav som følger af

bekendtgørelse nr. 1297 af 31. ok-

tober 2018 om dokumentation af

prisfastsættelsen af kontrollerede

transaktioner (herefter benævnt

transfer pricing-dokumentations-

bekendtgørelsen). FSR vil gerne

opfordre til, at det præciseres, om

en henvisning til udarbejdelse af

”særlig skriftlig dokumentation”

eller ”transfer pricing-dokumenta-

tion”

er en henvisning til kravet

om udarbejdelse af både Master

File og Local file efter bekendtgø-

relse nr. 1297 af 31. oktober 2018

om dokumentation af prisfastsæt-

telsen af kontrollerede transaktio-

ners henholdsvis §§ 4 og 5.

FSR anfører, at der i lovforslaget

ligeledes anvendes udtrykkene

”dokumentere” og ”godtgøre”

uden en nærmere forklaring om,

hvad de to udtryk indebærer. Ud-

trykket ”dokumentere”

benyttes i

følgende sammenhæng (side 31,

afsnit 3): ”I forhold til nationale

kontrollerede transaktioner kan

virksomheden således blive bedt

om at dokumentere, at priser og

vilkår for kontrollerede transaktio-

ner er fastsat på armslængdevilkår,

angives kun i forhold til henvis-

ning til den foreslåede lovbestem-

melse. Det er vurderingen, at det i

selve bestemmelsen ikke er nød-

vendigt at angive, at dokumentati-

onen er ”særlig” ud over alminde-

lige dokumentationskrav, men at

det er nødvendigt at have lovhjem-

mel til, at den skal være

”skriftlig”.

Når der henvises til ”supplerende

dokumentation” eller ”yderligere

skriftlig dokumentation”, vedrører

det dokumentation, der skal sup-

plere den allerede indsendte trans-

fer pricing-dokumentation, men

som efter en konkret vurdering

ikke nødvendigvis behøver at være

en del af transfer pricing-doku-

mentationen i henhold til transfer

pricing-dokumentationsbekendt-

gørelsen. Men det kan evt. uddybe

eller underbygge information, der

er indeholdt i selve transfer pri-

cing-dokumentationen.

Et eksempel herpå kunne være an-

sættelseskontrakter eller jobbeskri-

velser vedrørende specifikke vær-

diskabende medarbejdere, som

skal underbygge funktions-, aktiv-

og risikoanalysen i selve transfer

pricing-dokumentationen.

For så vidt angår

ordvalget ”doku-

mentere” og ”godtgøre”,

er lov-

forslaget blevet ændret, så be-

grebsanvendelsen er ens.

Side 26 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herunder at udarbejde materiale på

forespørgsel fra Skatteforvaltnin-

gen.”

FSR anfører, at udtrykket

”godt-

gøre” anvendes i følgende sam-

menhæng (side 32, afsnit 4): ”Skat-

teforvaltningen kan således spørge

nærmere ind til opgørelsen af den

skattepligtige indkomst vedrø-

rende de kontrollerede transaktio-

ner med henblik på at give hoved-

aktionærer og selskaber mulighed

for at godtgøre, at transaktionerne

er fastsat i overensstemmelse med

armslængdeprincippet.”

FSR vil gerne have det forklaret,

om der er forskel på kravene til at

”dokumentere” og at ”godtgøre”.

Ad lovforslagets formål og anvendelses-

område

FSR henviser til, at følgende frem-

går af lovforslagets side 11:

”Regler om den særlige dokumen-

tationspligt i forbindelse med kon-

trollerede transaktioner er netop

begrundet i, at der vil kunne være

en risiko for, at et selskab via af-

regningspriserne flytter overskud

til et koncernforbundet selskab i et

land med en lavere og mere gun-

stig beskatning.”

Henset til det formulerede formål,

som angivet ovenfor, spørger FSR,

om det kunne overvejes at fritage

transaktioner med enheder i føl-

gende situationer fra dokumentati-

onspligten:

Det er vurderingen, at der fortsat

er behov for, at der udarbejdes

transfer pricing-dokumentation i

de angivne situationer.

Hvis en enhed, der er hjemmehø-

rende i udlandet, er underlagt in-

ternational sambeskatning i Dan-

mark, vil der således fortsat være

et behov for transfer pricing-doku-

mentationen, da de anvendte pri-

ser og vilkår for de kontrollerede

transaktioner med den pågældende

udenlandske enhed vil kunne på-

virke den lempelse, der skal gives

for udenlandske skatter betalt i

sambeskatningen.

Hvis en enhed, der er hjemmehø-

rende i udlandet, er underlagt

Side 27 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

•

Enheder, som er hjemmehø-

rende i udlandet, såfremt enhe-

derne er underlagt international

sambeskatning i Danmark jf.

selskabsskattelovens § 31 A.

•

Enheder, som er hjemmehø-

rende i udlandet, såfremt enhe-

derne er underlagt CFC-beskat-

ning i Danmark.

FSR anfører, at i de to tilfælde har

den skattepligtige ikke incitament

til at flytte overskud til en kon-

cernforbundenenhed i et land med

lavere og mere gunstig beskatning,

idet enhederne er underlagt hen-

holdsvis international sambeskat-

ning og CFC-beskatning i Dan-

mark.

CFC-beskatning i Danmark, vil

priser og vilkår for de kontrolle-

rede transaktioner med den CFC-

beskattede enhed fx også påvirke

lempelsesberegningen. Der vil

også i denne situation fortsat være

behov for transfer pricing-doku-

mentation, idet denne dokumenta-

tion af Skatteforvaltningen kan an-

vendes som et brugbart supple-

ment til vurderingen af de kontrol-

lerede transaktioner med et CFC-

beskattet selskab, særligt hvor der

kan være tvivl om CFC-indkom-

stens fremtrædelsesform.

Ad affattelse af lovforslagets § 39, stk.

FSR anmoder om, at det bekræf-

tes, at lovforslagets § 39, stk. 1, in-

deholder en udtømmende angi-

velse af kontrollerede transaktio-

ner, hvor der skal udarbejdes

transfer pricing-dokumentation.

Det kan bekræftes.

Ad lovforslagets § 39, stk. 1, nr. 1

FSR henviser til, at følgende frem-

går af lovforslagets side 29:

”Bestemmelsen omfatter dels den

situation, hvor den udenlandske

part er skattepligtig til Danmark fx

som følge af, at der foreligger fast

driftssted i Danmark, og dels en

skattepligtig med et fast driftssted i

udlandet. Bestemmelsen omfatter

herudover også

den situation, hvor begge parter er

udenlandske, fx et fast driftssted i

Lovforslaget er ændret, således at

den omtalte transaktion ikke skal

dokumenteres, medmindre den

indgår i grundlaget for den uden-

landske transaktion.

Side 28 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danmark af en udenlandsk juridisk

person, der har kontrollerede

transaktioner med et koncernfor-

bundet

udenlandsk selskab.”

(FSR’s understregninger)

FSR ønsker i den forbindelse, at

det uddybes, hvorfor et fast drifts-

sted i Danmark af en udenlandsk

enhed anses som værende en

udenlandsk enhed. FSR henviser

til en konkret figur og ønsker, at

det uddybes, hvorvidt transaktion

nr. 1, som illustreret i figuren,

medfører, at det danske dattersel-

skab og det faste driftssted af en

udenlandsk enhed skal udarbejde

transfer pricing-dokumentation

vedrørende transaktion 1.

Ad danske transaktioner, der indgår i

grundlaget for en grænseoverskridende

transaktion, samt særunderskud

FSR anfører, at følgende fremgår

af lovforslagets side 12:

”Ved nationale kontrollerede

transaktioner kan virksomheder

således fortsat blive bedt om at

godtgøre, at priser og vilkår for

kontrollerede transaktioner er fast-

sat på armslængdevilkår. Kravet er,

at virksomheden ved en kontrol af

skatteansættelsen skal afgive de

oplysninger, der er nødvendige

for, at Skatteforvaltningen kan

vurdere, om transaktionerne er på

armslængdevilkår. Det kan især

være nødvendigt, hvor transaktio-

ner mellem danske selskaber ind-

går i grundlaget for den grænse-

overskridende transaktion. I så-

danne situationer vil det være nød-

vendigt at beskrive grundlaget for

Side 29 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

disse transaktioner mellem de dan-

ske selskaber i transfer pricing-do-

kumentationen for den grænse-

overskridende transaktion, som

skal indgives senest 60 dage efter

fristen for indgivelse af oplysnings-

skemaet. Det kan fx også være

nødvendigt, hvis der i en koncern

er særunderskud i nogle selskaber,

hvor der kan være et incitament til

at forøge indtjeningen i selskaber

med særunderskud. Særunderskud

er underskud i et selskab, som er

opstået i selskabet, inden selskabet

blev en del af den aktuelle sambe-

skatning, og betyder at underskud-

det kun kan modregnes i overskud

i det pågældende

selskab.” (FSR’s

understregninger)

Ydermere henviser FSR til, at føl-

gende fremgår af lovforslaget side

31 vedrørende rent danske trans-

aktioner, der indgår i grundlaget

for en grænseoverskridende trans-

aktion:

”Herudover kan der være situatio-

ner, hvor transaktioner mellem

danske selskaber indgår i grundla-

get for den grænseoverskridende

transaktion. I sådanne situationer

vil det være nødvendigt at beskrive

grundlaget for disse transaktioner

mellem de danske selskaber i

transfer pricing-dokumentationen

for den grænseoverskridende

transaktion, som skal indgives se-

nest 60 dage efter fristen for indgi-

velse af oplysningsskemaet.”

(FSR’s understregninger)

FSR anfører videre, at det ligeledes

fremgår af lovforslaget side 31, at

det kan ”være

nødvendigt med

Side 30 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nærmere dokumentation, hvis der i

en koncern er særunderskud i

nogle selskaber, hvor der kan være

et incitament til at forøge indtje-

ningen i de selskaber, der har sær-

underskud.”

Det er FSR’s

opfattelse, at

oven-

stående afsnit skal forstås således,

at hvis der er tale om rent danske

kontrollerede transaktioner, skal

der ikke udarbejdes transfer pri-

cing-dokumentation for så vidt an-

går disse transaktioner.

Dette gælder ifølge FSR eksempel-

vis i de situationer, hvor der et

særunderskud i et af selskaberne.

FSR anfører, at for et selskab mv.,

der har en grænseoverskridende

transaktion (eller anden transak-

tion omfattet af skattekontrollo-

vens § 39, stk. 1), skal selskabet til-

lige beskrive grundlaget for en

dansk-dansk transaktion, såfremt

denne transaktion indgår i grundla-

get for den grænseoverskridende

transaktion. Derimod skal det sel-

skab mv., der alene har transaktio-

ner, der ikke er omfattet af skatte-

kontrollovens § 39, stk. 1, efter

FSR´s opfattelse ikke udarbejde

transfer pricing-dokumentation ef-

ter skattekontrollovens § 40,

selvom transaktionen indgår i

grundlaget for en transaktion om-

fattet af skattekontrollovens § 39,

stk. 1, for et andet selskab mv.

FSR spørger, om dette kan bekræf-

tes.

Det er opfattelsen, at hvis der er

tale om et selskab mv., der har en

grænseoverskridende transaktion

(eller anden transaktion omfattet

af skattekontrollovens § 39, stk. 1),

skal selskabet tillige beskrive

grundlaget for en dansk-dansk

transaktion, såfremt denne trans-

aktion indgår i grundlaget for den

grænseoverskridende transaktion.

Det kan dog bekræftes, at det sel-

skab mv., der alene har transaktio-

ner, der ikke er omfattet af skatte-

kontrollovens § 39, stk. 1, ikke skal

udarbejde transfer pricing-doku-

mentation efter skattekontrollo-

vens § 40, hvis transaktionen ind-

går i grundlaget for en transaktion

omfattet af skattekontrollovens §

39, stk. 1, for et andet selskab mv.

Det må i denne situation antages,

at det ”andet selskab” udarbejder

en transfer pricing-dokumentation,

hvor den pågældende transaktion

”der indgår i grundlaget for” den

af skattekontrollovens § 39, stk. 1,

omfattede transaktion er beskre-

vet.

Side 31 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR henviser i den forbindelse til,

at Skatteforvaltningen i tilfælde af

en skatterevision kan bede om

supplerende dokumentation, fx

hvis en transaktion mellem danske

enheder indgår i grundlaget for

den grænseoverskridende transak-

tion, eller ved særunderskud.

FSR har i høringssvaret angivet et

eksempel i form af en figur.

Figuren illustrerer en koncern med

et dansk moderselskab (A). I kon-

cernen indgår tre danske dattersel-

skaber og et udenlandsk dattersel-

skab. Det danske moderselskab

(A) allokerer omkostninger til dat-

terselskaberne, illustreret ved an-

givne procentsatser. Der er trans-

aktioner mellem selskab (B) og

(C), (C) og (D), samt mellem (D)

og det udenlandske selskab. Der

ligger et særunderskud i selskab

(B). Der er ikke andre kontrolle-

rede transaktioner end de ovenfor

beskrevne.

Med afsæt i figuren forstår FSR

lovforslaget således, at det danske

selskab (D) skal udarbejde transfer

pricing-dokumentation, idet sel-

skab (D) har transaktioner med et

udenlandsk selskab. Selskab (C)

skal ikke udarbejde transfer pri-

cing-dokumentation, for så vidt

angår transaktion 2 med selskab

(D), selvom denne transaktion

”danner grundlag for” transaktio-

nen mellem selskab (D) og det

udenlandske selskab. Derimod skal

selskab D udarbejde en dokumen-

tation, der også beskriver

I overensstemmelse med OECD

Transfer Pricing Guidelines vil en

del af en transfer pricing-analyse

bestå i at vurdere de kontrollerede

transaktioner efter 5 sammenligne-

lighedsfaktorer:

•

Vilkår for transaktionen i hen-

hold til kontrakten

•

Funktions- og risikoanalysen

•

Produktet eller ydelsens karak-

teristika og egenskaber

•

Økonomiske omstændigheder

•

Forretningsstrategier.

Det er inden for rammerne af

disse faktorer, at det skal vurderes,

hvornår en dansk transaktion ind-

går i grundlaget for en grænseover-

skridende transaktion.

I forhold til FSR’s eksempel skal

der i transfer pricing-dokumentati-

onen for det danske selskab (A)

være indeholdt oplysninger om-

kring alle selskabernes grundlag

for andelen af de omkostninger,

der fordeles imellem selskab (B),

(C), (D) og det udenlandske sel-

skab for, at det kan vurderes, om

den allokerede omkostning til det

udenlandske selskab er fastsat kor-

rekt i forhold til dette selskabs

Side 32 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundlaget for den rent danske

transaktion (transaktion 2). Selskab

pricing-dokumentation for trans-

aktion 1 med selskab (B), selvom

der er særunderskud i selskab (B).

Det er ifølge FSR uklart, om sel-

skab D skal inkludere transaktion

1 i dets transfer pricing-dokumen-

tation, hvis

transaktion 1 ”danner

grundlag for” transaktionen mel-

lem selskab D og det udenlandske

selskab.

FSR spørger, om det kan be- eller

afkræftes, at dette er tilfældet.

FSR opfordrer herudover til, at der

udarbejdes eksempler på, hvornår

en rent dansk

transaktion ”danner

grundlag for” en grænseoverskri-

dende transaktion.

forholdsmæssige andel af omkost-

ningerne.

Det danske selskab (D) skal herud-

over udarbejde transfer pricing-do-

kumentation, der indeholder de re-

levante oplysninger omkring trans-

aktion 3 og transaktion 2.

Selskab (C) skal ikke udarbejde

transfer pricing-dokumentation for

transaktion 1 med selskab (B), og

transaktion 1 skal heller ikke indgå

i selskab (D)’s transfer pricing-do-

kumentation, så længe transaktion

1 ikke indgår i grundlaget for

transaktion 3.

Et andet eksempel på, hvornår det

kan være nødvendigt at beskrive

de rent danske transaktioner, er

ved etablering af et lån mellem et

udenlandsk selskab til et dansk

koncernforbundet moderselskab,

der herefter videreudlåner lånet til

tre danske koncernforbundne en-

heder og en dansk uafhængig part.

Renten på det lån, der er givet

imellem det udenlandske selskab

og det danske moderselskab, vil

helt naturligt afhænge af den rente

og betalingsevne, som de tre kon-

cernforbundne selskaber og den

uafhængige part har. Armslængde-

vurderingen af de lån, der er mel-

lem det danske moderselskab og

de tre koncernforbundne selska-

ber, vil afhænge af vilkårene for lå-

net med den uafhængige part, da

priser og vilkår for de kontrolle-

rede transaktioner skal være i over-

ensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået med uaf-

hængige parter.

Side 33 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er ikke muligt eller hensigts-

mæssigt at lave en udtømmende li-

ste over, hvornår en dansk trans-

aktion indgår i grundlaget for en

transaktion omfattet af den fore-

slåede ændring af skattekontrollo-

vens § 39, stk. 1, da det vil af-

hænge af den konkrete situation.

Bevisbyrde

FSR anmoder om, at der tages stil-

ling til, hvornår den skattepligtige

kan anses for at have undersøgt

mulighederne tilstrækkeligt for, at

deres rent danske transaktioner

danner grundlag for grænseover-

skridende transaktioner. FSR op-

fordrer endvidere til, at der tages

stilling til, hvornår den skatteplig-

tige kan anses for at have under-

søgt mulighederne tilstrækkeligt

for, at andre kontrollerede skatte-

pligtige har haft transaktioner, der

danner grundlag for grænseover-

skridende transaktioner.

Derudover opfordrer FSR til, at

det tilkendegives, hvem der har be-

visbyrden for, at danske skatteplig-

tige har udsøgt mulighederne til-

strækkeligt.

Det er vurderingen, at det er den

skattepligtige, som er den nærme-

ste til at vurdere den konkrete situ-

ation. Hensigten er således, at virk-

somhedens transfer pricing-doku-

mentation skal kunne sætte skatte-

myndighederne i stand til at vur-

dere, om priser og vilkår for de

kontrollerede transaktioner er i

overensstemmelse med armslæng-

deprincippet.

Ad mellemfaktureringsselskaber og

skattely

FSR henviser til, at følgende frem-

går af lovforslagets side 32:

”Ved mellemfaktureringsselskaber

forstås kontrollerede selskaber,

hvis eneste formål er at virke som

mellemled i en international om-

fordeling af indkomst. En del af

Side 34 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

moderselskabets avance overføres

til det kontrollerede selskab i ud-

landet gennem en mellemfakture-

ring. Mellemfaktureringen er ofte

kendetegnet ved, at mellemfaktu-

reringen og den heraf følgende

indkomstdannelse er sket til sel-

skaber beliggende i skattelylande,

uden at der har været en tilsva-

rende økonomisk aktivitet i mel-

lemfaktureringsselskabet. Der har

alene foreligget bogholderimæssige

dispositioner, idet omsætningen i

virkeligheden er blevet udvekslet

direkte mellem det danske selskab

og de udenlandske samhandels-

partnere.” (FSR’s understregning)

FSR mener, at henvisningen til, at

”mellemfaktureringsselskaber”

ofte er kendetegnet ved at være

beliggende i skattely, forekommer

misvisende.

FSR spørger i den forbindelse, om

det kan bekræftes, at anvendelsen

af ”mellemfaktureringsselskaber”

ikke indebærer en særskilt doku-

mentationspligt, men hvis en

transaktion med et ”mellemfaktu-

reringsselskab” indgår i en ”doku-

mentationspligtig” transaktion skal

grundlaget for transaktionen med

”mellemfaktureringsselskabet” be-

skrives i forbindelse med doku-

mentation for den dokumentati-

onspligtige transaktion.

Det er ikke FSR’s opfattelse, at sel-

skaber med alene bogholderimæs-

sige dispositioner anvendes til

skattely. Derimod kan der ifølge

FSR være mange praktiske årsager

til, at omkostninger samles i en

Det kan bekræftes.

Side 35 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

enkelt enhed for efterfølgende at

blive fordelt, idet det letter den ad-

ministrative byrde, således at kon-

cerner ikke behøver at have flere

enheder med de samme funktio-

ner.

FSR henviser til, at følgende frem-

går af lovforslagets side 31:

”Herudover

kan der være situatio-

ner, hvor transaktioner mellem

danske selskaber indgår i grundla-

get for den grænseoverskridende

transaktion. I sådanne situationer

vil det være nødvendigt at beskrive

grundlaget for disse transaktioner

mellem de danske selskaber i

transfer pricing-dokumentationen

for den grænseoverskridende

transaktion, som skal indgives se-

nest 60 dage efter fristen for indgi-

velse af oplysningsskemaet.”

(FSR’s understregning)

FSR mener, at afsnittet virker for-

virrende, da indholdet skal uddybe

det foregående afsnit. FSR foreslår

derfor en omformulering af afsnit-

tet.

Afsnittet er i lovforslaget blevet

omformuleret, som foreslået af

FSR.

Ad § 39, stk. 1, nr. 6

FSR henviser til lovforslagets side

30, hvoraf det fremgår, at der ikke

vil skulle udarbejdes den særlige

skriftlige dokumentation, hvis den

ene part i den kontrollerede trans-

aktion er omfattet af selskabsskat-

telovens § 3, medmindre alle par-

terne i den kontrollerede transak-

tion er omfattet af selskabsskatte-

lovens § 3.

Lovforslaget er blevet justeret, så

det klart fremgår, at de subjekter,

der er nævnt i selskabsskattelovens

§ 3, ikke er omfattet af oplysnings-

og dokumentationspligten i skatte-

kontrollovens § 2.

Side 36 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR henviser i den forbindelse til

bestemmelsen i selskabsskattelo-

vens § 3 og anfører, at den nuvæ-

rende formulering medfører, at der

skal udarbejdes dokumentation

ved kontrollerede transaktioner

mellem fx forsyningsselskaber og

kommuner.

Ifølge FSR vil salget af fx varme i

praksis ofte ske fra det selskab i

forsyningskoncernen, der ejer di-

stributionsnettet. Dette distributi-

onsselskab køber som udgangs-

punkt denne varme fra et produk-

tionsselskab i koncernen samt ofte

ydelser fra et serviceselskab i kon-

cernen. I det tilfælde, at transfer

pricing-analyserne for samhandel

med kommunen bliver baseret på

distributionsselskabets omkostnin-

ger, vil flere af forsyningskoncer-

nens øvrige transaktioner således

skulle dokumenteres for at kunne

dokumentere transaktionerne med

kommunen. Disse øvrige transakti-

oner i forsyningskoncernen bliver

så at sige underliggende danske

transaktioner, der indirekte indgår

i en transaktion, der umiddelbart

ikke er fritaget fra transfer pricing-

dokumentationspligten.

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at transfer pricing-dokumenta-

tionen for offentlige forsyningssel-

skaber kan involvere offentlige in-

stitutioner.

Ad § 39, stk. 4

–

databaseundersøgel-

ser

FSR henviser til, at følgende frem-

går af lovforslagets side 34:

Lovforslaget er blevet justeret på

dette punkt for at imødekomme

Side 37 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

”Det foreslås derfor i

skattekon-

trollovens § 39, stk. 4, at ordet

”alene” udgår og at der efter ”ud-

arbejde” indsættes ”yderligere”.

Dette gøres for at præcisere be-

stemmelsen, så det er tydeligt, at §

39, stk. 4, vedrører yderligere

skriftlig dokumentation i form af

databaseundersøgelser, end de da-

tabaseundersøgelser, der er påkræ-

vet i henhold til bekendtgørelse nr.

1297 af 31. oktober 2018 om do-

kumentation af prisfastsættelsen

af kontrollerede transaktioner.

Dermed præciseres det, at § 39,

stk. 4, omhandler tilfælde, hvor der

skal udarbejdes yderligere skriftlig

dokumentation i form af database-

undersøgelser, end hvor en i trans-

fer pricing-dokumentationen valgt

transfer pricing-metode nødven-

diggør anvendelsen af en database-

undersøgelse for at kunne leve op

til dokumentationskravene.

Denne præcisering er også i over-

ensstemmelse med Højesterets af-

gørelse i SKM2021.251.HR, hvor

Højesteret fandt, at en transfer pri-

cing-dokumentation, der ikke in-

deholdte en tilstrækkelig sammen-

lignelighedsanalyse, medførte, at

dokumentationen var mangelfuld.

Højesteret tiltrådte herefter den af

skattemyndighederne udarbejdede

databaseundersøgelse i forbindelse

med armslængdevurderingen af de

kontrollerede

transaktioner.”

(FSR’s understregning)

Indledningsvist understreger FSR,

at der i Højesterets afgørelse i

SKM2021.251.HR, var tale om en

skønsmæssig ansættelse, som ikke

den kritik, som FSR og CORIT er

kommet med.

Det skal dog understreges, at der

allerede i dag vil skulle udarbejdes

databaseundersøgelser alt efter den

valgte transfer pricing-metode

både i henhold til bekendtgørelse

nr. 1297 af 31. oktober 2018 om

dokumentation af prisfastsættelsen

af kontrollerede transaktioner og

OECD Transfer Pricing Guide-

lines. Afhængigt af metodevalg vil

en databaseundersøgelse være et

nødvendigt sammenligningsgrund-

lag for de kontrollerede transaktio-

ner, og i mangel heraf vil det

kunne medføre en skønsmæssig

ansættelse efter skattekontrollo-

vens § 46.

Side 38 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kan tages til indtægt for et generelt

krav om udarbejdelse af database-

undersøgelser.

FSR henviser desuden til, at det i

lovforslaget anføres, at der er tale

om en præcisering af bestemmel-

sen.

FSR henviser til, at bestemmelsen

blev indført ved L 408 af 1. juni

2005, hvor det af de almindelige

bemærkninger fremgik:

”Anvendelsen af armslængdeprin-

cippet baserer sig på, at der ved

fastsættelsen af interne afregnings-

priser foretages en sammenligning

med transaktioner mellem uaf-

hængige parter. Det indgår således

i dokumentationspligten, at der sø-

ges efter sammenlignelig uaf-

hængige transaktioner og at denne

proces med at finde sammenligne-

lige data dokumenteres. Den skat-

tepligtige er efter lovforslaget alene

forpligtet til at udarbejde doku-

mentation i form af databaseun-

dersøgelser, hvis skattemyndighe-

derne (told- og skatteforvaltnin-

gen) beder herom. Men i og med

at det kan blive aktuelt at gennem-

føre sådanne undersøgelser, vil de

skulle indgå i de regler, der skal

fastsættes for indholdet af den

skriftlige dokumentation. I den

forbindelse vil det tillige være rele-

vant at fastsætte regler om inden

for hvilke tidsfrister, sådanne data-

baseundersøgelser udarbejdes, idet

lovkravet er, at fristen skal være på

minimum 60 dage.”

FSR henviser ligeledes til skattemi-

nisterens svar på spørgsmål fra

Side 39 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR vedrørende databaseundersø-

gelser, hvor ministeren svarer føl-

gende:

”Endelig skal bemærkes, at brugen

af databaseundersøgelser helt klart

vil skulle indgå i de regler, der skal

fastsættes. I modsætning til andre

dele af dokumentationen foreslås

det for databaseundersøgelser ud-

trykkeligt lovfastsat, at sådanne

undersøgelser i givet fald kun skal

udarbejdes på anmodning. Heri

ligger et klart signal om, at krav

om databaseundersøgelser ikke

skal være rutine. Det må i det en-

kelte tilfælde konkret vurderes,

om en databaseundersøgelse vil

kunne have en relevans.” (bilag 8 –

L120 2004/5).

Det er på den baggrund

FSR’s

op-

fattelse, at der ikke er tale om en

præcisering af bestemmelsen, men

om en reel ændring vedrørende

anvendelsen af databaseundersø-

gelser. FSR anmoder om, at dette

kommenteres.

Derudover anmoder FSR om en

redegørelse for, hvorfor det er

nødvendigt for Skattestyrelsen at

have mulighed for at bede skatte-

yder om at betale for en database-

undersøgelse i de situationer, hvor

der allerede er lavet en sammenlig-

nelighedsanalyse i transfer pricing-

dokumentationen.

Ifølge FSR indebærer kravet, at

Skattestyrelsen, i en situation, hvor

skatteyder allerede har lavet en

sammenlignelighedsanalyse, fx en

CUP-analyse, kan bede den

Det bemærkes, at den skatteplig-

tige skal udarbejde en transfer pri-

cing-dokumentation, der doku-

menterer, hvorledes priser og vil-

kår er fastsat for de kontrollerede

transaktioner.

Dette kan i nogle tilfælde betyde,

at der bør udarbejdes en database-

undersøgelse, således at sammen-

lignelighedsanalysen er tilstrække-

lig, hvilket afhænger af metodeval-

get i forbindelse med sammenlig-

nelighedsanalysen. Er der fx uenig-

hed om metodevalg, kan

Side 40 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattepligtige om at udarbejde en

databaseundersøgelse. FSR mener

ikke, at det er nødvendigt.

Skattestyrelsen

–

hvis det er nød-

vendigt

–

anmode om en database-

undersøgelse, som en del af skatte-

kontrollen.

Ad begrænset dokumentationspligt for

mindre virksomheder

FSR anfører, at følgende fremgår

af lovforslagets side 26 og 27:

”For mindre

virksomheder gælder

en begrænset dokumentationspligt.

Mindre virksomheder skal kun ud-

arbejde en særlig skriftlig doku-

mentation efter bekendtgørelse nr.

1297 af 31. oktober 2018 om do-

kumentation af prisfastsættelsen af

kontrollerede transaktioner for

transaktioner med parter i lande,

som Danmark ikke har en dob-

beltbeskatningsoverenskomst med,

og som samtidig ikke er medlem af

EU eller EØS.” (FSR’s understreg-

ning).

FSR anfører, at dette er ikke en ny

bestemmelse, men henset til, at der

længe har været usikkerhed om,

hvorledes ”dobbeltbeskatnings-

overenskomst” skal fortolkes,

an-

moder FSR om, at det uddybes,

hvad man skal forstå med ”dob-

beltbeskatningsoverenskomst”.

Det er

FSR’s

opfattelse, at der

med henvisningen til ”dobbeltbe-

skatningsoverenskomst”, henvises

til lande, hvormed Danmark har

en dobbeltbeskatningsoverens-

komst, uagtet hvad denne dobbelt-

beskatningsoverenskomst vedrø-

rer, dvs. samtlige lande, som frem-

går af Skatteministeriets

Det kan ikke bekræftes. Det vil af-

hænge af, hvorvidt den specifikke

dobbeltbeskatningsoverenskomst

indeholder en bestemmelse sva-

rende til artikel 9 i OECD’s mo-

deloverenskomst.

Side 41 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hjemmeside. FSR spørger, om det

kan bekræftes.

Kompetence til godkendelse af oplysnings-

skemaet mv.

FSR foreslår, at lovudkastet æn-

dres, så det blot er § 6, stk. 1, og

ikke § 41 om hvilke oplysninger

om kontrollerede transaktioner

oplysningsskemaet skal indeholde,

der ophæves. Begrundelsen er, at §

41 danner grundlag for en om-

fangsrig kontrol, som FSR vurde-

rer, at Skatterådet fortsat skal have

indsigt i.

Hvis de dele af oplysningsskemaet,

som angår kontrollerede transakti-

oner, fortsat skal godkendes af

Skatterådet, vil det ikke bidrage til

en mere smidig og løbende proce-

dure, som er tidsmæssigt uaf-

hængig af en efterfølgende god-

kendelsesproces

–

som formålet er

med forslaget. Desuden kan Skat-

terådet fortsat bringe spørgsmål

om hensigtsmæssigheden af ud-

formningen af oplysningsskemaet

op over for Skatteforvaltningen,

herunder oplysningsskemaets op-

lysninger om kontrollerede trans-

aktioner.

På den baggrund vurderes FSR’s

forslag om at opretholde skatte-

kontrollovens § 41 ikke at være

hensigtsmæssigt.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

FSR henviser til, at det fremgår af

det sammenfattende skema på lov-

forslagets side 21 og 22, at vurde-

ringen af lovforslagets økonomiske

og administrative konsekvenser for

erhvervslivet udestår for den del af

forslaget, der vedrører transfer pri-

cing-dokumentation.

FSR vil gerne høre, hvorfor denne

vurdering udestår.

Skemaet afspejler, at det ikke var

muligt at indhente vurderingen in-

den den eksterne høring.

Efterfølgende er der kommet en

vurdering fra Erhvervsstyrelsens

Område for Bedre Regulering

(OBR), som vurderer, at de øko-

nomiske og administrative konse-

kvenser for den del af forslaget,

der vedrører transfer pricing-doku-

mentationen, er positive.

Side 42 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Lovforslaget er justeret i overens-

stemmelse hermed.

Straffebestemmelsen om indgivelse af

land for land-rapport

FSR spørger, om det kan bekræf-

tes, at bødebestemmelsen i den fo-

reslåede bestemmelse i skattekon-

trollovens § 84, nr. 5, for land for

landrapporter kun gælder i situati-

oner, hvor det er den danske en-

hed, der har rapporteringsforplig-

telsen til at indsende land for land-

rapport til de danske skattemyn-

digheder og derfor ikke vil være

gældende, når den danske enhed

ikke har rapporteringsforpligtelsen,

eksempelvis hvor det ultimative

moderselskab er hjemmehørende

udenfor Danmark.

Efter skattekontrollovens regler

om land for land-rapportering er

det kun rapporteringspligtige sel-

skaber skattemæssigt hjemmehø-

rende i Danmark, som kan straffes

med bøde efter skattekontrollo-

vens § 84, nr. 5.

Landbrug og Fødevarer

Kompetence til godkendelse af oplysnings-

skemaet mv.

Landbrug & Fødevarer havde

gerne set, at Skatterådet fortsat

skulle godkende indholdet af op-

lysningsskemaet som en kvalitets-

sikrende foranstaltning og appelle-

rer generelt til, at Skatterådets

kompetencer og dets virke ikke

forandres til ulempe for den en-

kelte skatteborgers retssikkerhed

og tryghed.

Formålet med forslaget om god-

kendelse af indholdet af oplys-

ningsskemaet er at sikre en mere

smidig og løbende godkendelses-

procedure, som ikke tidsmæssigt er

afhængig af en forudgående be-

handling i Skatterådet og efterføl-

gende godkendelsesproces i Skat-

teministeriet. Dette sikres ved at

det er Skattestyrelsen, der godken-

der indholdet af oplysningsske-

maet. Desuden kan Skatterådet

fortsat bringe spørgsmål om hen-

sigtsmæssigheden af udformnin-

gen af oplysningsskemaet op over

for Skatteforvaltningen, fx om re-

levansen af et felt i oplysningsske-

maet.

Side 43 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Regnskabsføring i fremmed valuta for

visse kulbrinteskattepligtige

Landbrug & Fødevarer støtter for-

slaget og anfører, at enhver foran-

staltning, der generelt gør det nem-

mere at oplyse og afregne skat kor-

rekt, uden at være til uforholds-

mæssig ulempe for øvrige aktører,

bør gennemføres.

Lempelse af kravet om udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentation i visse

rent danske situationer

Landbrug & Fødevarer er meget

positive over for forslaget om, at

lette den administrative byrde i

form af fjernelse af dokumentati-

onspligten i de situationer, hvor

der er tale om rene danske transak-

tioner.

Landbrug & Fødevarer havde dog

gerne set, at det af den nye § 39 i

skattekontrollovens stod mere

klart beskrevet, at der fortsat skal

fremsendes dokumentation, hvis

virksomheden ved en kontrol skal

afgive de oplysninger, der er nød-

vendige for, at Skatteforvaltningen

kan vurdere, om transaktionerne

er på armslængde vilkår, jf. beskri-

velsen i forslagets side 12 og side

31.

Bemærkningerne til lovforslaget vil

blive justeret, så det fremgår klart,

at der i tilfælde af en revision skal

indsendes dokumentation for, at

den skattepligtiges kontrollerede

transaktioner er på armslængdevil-

kår, også for selskaber og virksom-

heder mv., der er under grænsen i

skattekontrollovens § 40. Se også

kommentaren til bemærkningerne

fra FSR.

Den skattepligtige, der falder un-

der grænseværdierne i skattekon-

trollovens § 40, skal fortsat kunne

fremsende en dokumentation, der

dokumenterer, at prisfastsættelsen

er i overensstemmelse med lig-

ningslovens § 2.

Beskatning af lejeindtægter ved udlejning

af helårsbolig

Landbrug & Fødevarer ønsker det

prioriteret, at betingelserne og me-

toden i forhold til fordelingen af

bundfradraget efter ejerandel i

Der kan henvises til kommentaren

til bemærkningerne fra SEGES.

Side 44 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejerboliger, lejers andel i lejeboliger

og andel af boligafgiften i andels-

boliger, fremgår klare og utvety-

dige.

Landbrug & Fødevarer henviser til

spørgsmålene til beregningseksem-

plerne til ligningslovens § 15 Q,

som er stillet af SEGES.

Landsforeningen Multi-

pel System Atrofi

Små patientforeninger for sjældne syg-

domme

Landsforeningen Multipel System

Atrofi (MSA) takker for hørings-

muligheden og har ingen bemærk-

ninger til udkastet ud over ros og

tak, fordi man har lyttet til forenin-

gen.

SEGES

Lempelse af kravet om udarbejdelse af

transfer pricing-dokumentation i visse

rent danske situationer

SEGES finder de foreslåede lem-

pelser hensigtsmæssige og fornuf-

tige.

Små patientforeninger for sjældne syg-

domme

SEGES bemærker, at det bør

overvejes, om der også kan være

andre foreninger, hvor der kan

være anledning til at godkende

disse mindre foreninger.

Som det fremgår af lovforslaget,

har andre små foreninger med al-

mennyttige og almenvelgørende

formål, fx i relation til klima og

miljø, ikke samme naturlige be-

grænsning i rekrutteringsgrundla-

get. Derimod har de reelle mulig-

heder for at tiltrække medlemmer

fra et bredere udsnit af befolknin-

gen, da formålet er almindelig

kendt og berører befolkningen

bredt.

Side 45 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Der vurderes derfor ikke at være

andre små foreninger, som på

samme vis er afskåret fra at op-

fylde de almindelige betingelser for

godkendelse som almennyttig eller

almenvelgørende forening m.v.

Beskatning af lejeindtægter ved udlejning

af helårsbolig

Indledningsvis foreslår SEGES, at

der indsættes en tekst om, at af-

skrivninger på erhvervsmæssigt an-

vendte bygninger kan fratrækkes

uanset bestemmelsen i ligningslo-

vens § 15 J.

Bemærkningerne til lovforslaget er

justeret, så der tages hensyn til den

landsskatteretskendelse, som SE-

GES omtaler.

SEGES henviser til, at hvis der på

et tidspunkt i løbet af indkomst-

året påbegyndes erhvervsmæssig

udlejning/den erhvervsmæssige

udlejning ophører, vil dette efter

SEGES’

opfattelse ikke være om-

fattet af ligningslovens bestemmel-

ser. SEGES henviser til et eksem-

pel, hvor udlejning påbegyndes 1.

november i år 1 og fortsætter i år

2-3 og ophører 1. juli i år 4. Her er

der efter

SEGES’

opfattelse tale

om erhvervsmæssig udlejning i

hele perioden fra 1. november i år

1 til og med 1. juli i år 4. SEGES

spørger i den forbindelse, om man

er enig heri.

Afgrænsningen af, hvornår der fo-

religger erhvervsmæssig udlejning,

beror på en konkret vurdering, og

det er derfor ikke muligt generelt

at tage stilling til dette.

Efter SEGES’ vurdering forekom-

mer eksemplerne og beskrivelserne

i lovforslaget i et vist omfang ikke

at være i overensstemmelse med

almindelig praksis om medregning

af indkomst (rette

Som udgangspunkt er der fastsat

en række betingelser i ligningslo-

vens § 15 Q, som skal opfyldes

for, at den skattepligtige kan få ad-

gang til det høje bundfradrag. Bl.a.

at der skal ske indberetning af den

Side 46 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

indkomstmodtager). SEGES me-

ner, at det afgørende bør være den

konkrete aftale mellem parterne.

Hvis der ikke er en konkret aftale,

må det efter SEGES´ opfattelse

være ejerforholdet, der er afgø-

rende. SEGES mener ikke, at ind-

beretningen af lejeindtægterne bør

være afgørende, men alene udgøre

en kontrolfunktion.

skattepligtiges lejeindtægter fra

tredjemand. Opfyldes betingel-

serne ikke, vil der alene være ad-

gang til det lave bundfradrag. Lov-

forslaget ændrer ikke på dette.

Som det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, følger det ikke af

de gældende regler, hvorledes et

bundfradrag skal fordeles, hvis der

er flere personer, der bebor den

samme helårsbolig, og som derfor

er berettigede til bundfradrag i for-

bindelse med en udlejning. Med de

foreslåede ændringer fastslås det,

at hvis en helårsbolig har flere

ejere, andelshavere eller lejere, der

er berettigede til bundfradrag, da

fordeles bundfradraget efter ejer-

andele i ejerboliger efter den på-

gældende lejers andel af lejeudgif-

ten i lejeboliger og efter den pågæl-

dende andelshavers boligafgift i en

andelsbolig. I forhold til ejere er

dette i overensstemmelse med hid-

tidig praksis på området.

SEGES mener, at det forekommer

uklart, hvorledes bundfradraget

skal fordeles ifm. videreudlejning.

SEGES gør i den forbindelse op-

mærksom på, at fordelingen ikke

fremgår af ordlyden i ligningslo-

vens § 15 Q.

Det fremgår af ligningslovens § 15

Q, stk. 1, at bundfradraget gælder

pr. helårsbolig. Dvs., at det er af-

gørende, hvornår der foreligger en

helårsbolig. Det er opfattelsen, at

der i en situation med videreudlej-

ning, hvor lejeren videreudlejer

hele eller dele af den lejede bolig,

vil kunne være tale om udlejning af

en helårsbolig, og at lejeren i en så-

dan situation vil have adgang til

fuldt bundfradrag efter ligningslo-

vens § 15 Q. Lovforslaget og de al-

mindelige bemærkninger er udbyg-

get på dette punkt.

Side 47 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES henviser til eksempel 5 til

lovforslagets § 2, nr. 4, vedrørende

videreudlejning. Efter SEGES´

opfattelse forekommer det ikke

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt,

at A’s bundfradrag skal reduceres

som følge af B’s bundfradrag.

SEGES henviser til lovforslagets §

2, nr.4, hvor det foreslås, at der

ved flere ejere/andelshavere og le-

jere skal ske en forholdsmæssig

fordeling af bundfradraget. SE-

GES bemærker i den forbindelse,

at der ikke er taget højde for, at

medejerne også kan være ægtefæl-

ler, og at der kan være situationer,

hvor kun den ene ægtefælle står

som udlejer. SEGES mener, at det

vil være uhensigtsmæssigt, hvis

ejerandelen skal medføre, at den

ægtefælle, der står for udlejningen,

kun får et halvt bundfradrag.

Det foreslås, at der i de situationer,

hvor helårsboligen har flere ejere,

andelshavere eller lejere, skal der

ske en fordeling af bundfradraget

baseret på ejerandel eller andelen

af boligafgift/lejeudgift. Fordelin-

gen skal dog kun ske i de situatio-

ner, hvor flere ejere, andelshavere

eller lejere lejer den samme helårs-

bolig ud. I forhold til ejere svarer

det til allerede gældende praksis.

Der er således ikke uden videre ad-

gang til, at der i den situation, hvor

der er flere ejere af den samme

helårsbolig, kan ske fri fordeling af

bundfradrag mellem de pågæl-

dende.

Det bemærkes dog, at der for sam-

levende ægtefæller, der i et vist

omfang er sambeskattede, er mu-

lighed for at foretage en friere for-

deling af fradrag imellem sig, hvis

det er den ene ægtefælle, der afhol-

der alle udgifter.

Som kommentar til lovforslagets

specielle bemærkninger til § 2, nr.

4, anfører SEGES, at det bør præ-

ciseres i eksempel 2, hvorvidt det

er en forudsætning, at begge lejere

står på lejekontrakten. Denne for-

udsætning nævnes således ikke i

eksempel 3.

I den foreslåede § 15 Q, stk. 1, fo-

reslås, at hvis helårsboligen har

flere lejere, skal bundfradraget for-

deles baseret på den pågældende

lejers andel af lejeudgiften. Dette

vil kunne dokumenteres via den

indgåede lejekontrakt. Eksempel 2

er justeret således, at det fremgår,

at begge parter lejer boligen.

Som kommentar til lovforslagets

specielle bemærkninger til § 2, nr.

4, anfører SEGES, at der i eksem-

pel 3 er en fejl ift. opgørelsen af

B’s skattepligtige indkomst.

Skatteministeriet er enig heri. Ek-

semplet er derfor justeret i over-

ensstemmelse hermed.

Side 48 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES påpeger, at B bør have ad-

gang til alene at medregne 60 pct.

af den skattepligtige indkomst.

SEGES spørger endvidere i for-

hold til eksempel 3, om det alene

er A, der skal medregne lejeind-

tægten, såfremt A og B indbyrdes

har aftalt, at A skal modtage hele

lejeindtægten som følge af, at det

også er A, der afholder hele bolig-

afgiften.

Eksempel 3 til § 2, nr. 4, har til

formål at illustrere fordelingen af

bundfradraget, når det alene er den

ene part, der afholder udgifterne

forbundet til helårsboligen. Tek-

sten til eksemplet er udbygget i

overensstemmelse hermed.

Som kommentar til lovforslagets

specielle bemærkninger til § 2, nr.

4, anfører SEGES til eksempel 4,

at det forekommer i strid med al-

mindelige principper om rette ind-

komstmodtager. SEGES fremhæ-

ver, at det bør være aftalen indbyr-

des mellem parterne, der er afgø-

rende for beskatningen. Hvis der

ikke foreligger en aftale mellem

parterne, må det efter SEGES’

vurdering være ejerforholdet, der

er afgørende for beskatningen.

Eksempel 4 til § 2, nr. 4, har til

formål at illustrere den situation,

hvor der alene indberettes oplys-

ninger om lejeindtægter for den

ene part i en fælles helårsbolig.

Forudsætningen for at opnå ad-

gang til det høje skematiske bund-

fradrag er, at der sker indberetning

af lejeindtægterne fra tredjemand.

Da A kun afholder 50 pct. af ud-

gifterne til helårsboligen, har A

også kun adgang til 50 pct. af det

høje skematiske bundfradrag, jf.

tidligere kommentar. I eksemplet

fremgår der ingen oplysninger om

en evt. aftale mellem A og B, hvor-

for det ud fra oplysninger alene vil

være A, der skal medregne lejeind-

tægterne til sin skattepligtige ind-

komst.

Hvis det forudsættes, at der fore-

ligger en indbyrdes aftale om lige-

lig fordeling af lejeindtægterne

mellem A og B, ændres beskatnin-

gen. I eksemplet vil oplysningerne

om A stadig være de samme. A

skal derfor selv sørge for at få ret-

tet oplysningerne på A’s

Side 49 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oplysningsskema i overensstem-

melse med aftalen med B. Derefter

vil B ligeledes skulle sørge for at

rette oplysningerne på B’s oplys-

ningsskema. B vil dog ikke have

adgang til det høje skematiske

bundfradrag, da der ikke foreligger

nogle indberetning af B’s

lejeind-

tægter fra tredjemand, som er en

betingelse, jf. ligningslovens § 15

Q, stk. 1, 2. pkt. B vil på den bag-

grund have adgang til det lave ske-

matiske bundfradrag og alene

skulle medregne 60 pct. af den del,

der evt. måtte overstige bundfra-

draget.

Det følger af Skattekontrollovens

§ 15, stk. 1, at skatteministeren kan

fastsætte regler om, at nærmere an-

givne skattepligtige ikke kan ændre

oplysninger om visse indkomster

og fradrag, som indberetningsplig-

tige efter skatteindberetningsloven

har indberettet til Skatteforvaltnin-

gen. Bemyndigelsen er udnyttet i

bekendtgørelse nr. 1300 af 2018-

11-14. Imidlertid er indberetning

af indtægter fra deleøkonomiske

platforme ikke omfattet af be-

kendtgørelsen, og indberetningen

går derfor på et ikke-låst felt på

årsopgørelsen. Hvis den skatteplig-

tige har ændringer til indberetnin-

gen, fx hvis der også udlejes privat,

eller hvis der er aftalt anden forde-

ling af lejeindtægt, skal den skatte-

pligtige således ændre i feltet på

årsopgørelsen.

Som kommentar til lovforslagets

specielle bemærkninger til § 2, nr.

4, anfører SEGES til eksempel 5,

Eksemplet er justeret.

Side 50 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at der fremgår en fejl i enhederne

til taleksemplet. ”kr.” bør erstattes

med ”pct.”

Derudover påpeger SEGES, at det

ikke eksplicit fremgår af eksem-

plet, hvorvidt A’s lejeindtægter

indberettes.

Eksemplet er justeret.

SEGES fremhæver ligeledes, at ek-

semplet forekommer retssikker-

hedsmæssigt, retspolitisk og admi-

nistrativt betænkeligt, idet det in-

gen steder står anført, hvorledes

fordelingen af bundfradraget skal

ske.

Eksemplet er justeret mhp. at illu-

strere reglernes anvendelse ifm. vi-

dereudlejning. B opnår således

også adgang til det høje bundfra-

drag i eksempel 5.

Derudover bemærkes det, at for-

målet med det foreslåede nye § 15

Q, stk. 1, 6. pkt., er at tydeliggøre,

hvorledes fordelingen af bundfra-

draget skal foretages, hvis en hel-

årsbolig har flere ejere, andelsha-

vere eller lejere. Fordelingen skal

ske på baggrund af ejerandel, i an-

delsboliger efter den pågældende

andelshavers andel af boligafgiften

og i lejeboliger efter den pågæl-

dende lejers andel af lejeudgiften.

Som kommentar til lovforslagets

specielle bemærkninger til § 2, nr.

5, foreslår SEGES, at der indsæt-

tes en henvisning til ligningslovens

§ 15 Q, stk. 4 i ligningslovens § 15

Der er indsat en henvisning til lig-

ningslovens §15 Q, stk. 4, i lig-

ningslovens § 15 P.

Derudover gør SEGES opmærk-

som på, at der er anvendt forskel-

lig afrunding i eksempel 2 samt

manglende tekst til eksempel 3.

Lovforslaget er justeret.

Side 51 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet er enig i, at det skal forstås

således, at man lægger de to bund-

fradrag sammen, og at det er disse

to, som skatteyder får samlet, uan-

set fordelingen af indtægterne?

Dog maksimalt det højeste bund-

fradrag efter enten LL § 15 P, stk.

1 og 2, eller LL § 15 Q, stk. 1 og 2,

uden reduktion efter stk. 4?

SEGES illustrerer med følgende

eksempel: Bundfradraget efter lig-

ningslovens § 15 P, stk. 1 og 2,

(for hele året) er 40.000 kr. og

bundfradraget efter ligningslovens

§ 15 Q, stk. 1 og 2, er 29.900 kr.

Det samlede bundfradrag kan der-

for maksimalt udgøre 40.000 kr.

Bestemmelsen har til formål at ud-

gøre et loft over, hvor meget den

skattepligtiges samlede bundfra-

drag kan udgøre. Hvis en skatte-

pligtig foretager hhv. langtidsudlej-

ning efter ligningslovens § 15 P og

korttidsudlejning efter ligningslo-

vens § 15 Q, vil den skattepligtige

skulle opgøre lejeindtægterne vedr.

begge udlejninger. Den skatteplig-

tiges samlede bundfradrag kan ikke

overstige det største af bundfra-

draget efter enten ligningslovens §

15 P eller § 15 Q.

Det vurderes, at

SEGES’ eksempel

er rigtigt under forudsætning af, at

der er udlejningsindtægter fra lang-

tidsudlejning. Ellers skal bundfra-

draget i ligningslovens § 15 Q an-

vendes.

SEGES gør i den forbindelse op-

mærksom på, at der i bemærknin-

gerne henvises generelt til lignings-

lovens §§ 15 P og 15 Q. SEGES

efterspørger betydningen heraf.

Lovforslaget er justeret således, at

der henvises til ligningslovens § 15

Q, stk. 1 og 2, og ligningslovens §

15 P, stk. 1 og 2.

SEGES spørger, om Skattemini-

steriet kan bidrage til forståelsen af

de efterfølgende eksempler.

Til § 2, nr. 5, eksempel 1 beder

SEGES Skatteministeriet om at re-

degøre for, hvorvidt det konkrete

eksempel betyder, at skatteyder

skal medregne 5.103 kr. + 12.000

kr. = 17.103 kr. til sin indkomst?

Eksemplet er justeret.

For den del af udlejningen, der

vedrører kortidsudlejning efter lig-

ningslovens § 15 Q, skal den skat-

tepligtige medregne 1.560 kr. til sin

skattepligtige indkomst.

For den del af udlejningen, der

vedrører langtidsudlejning efter

ligningslovens § 15 p, skal den

skattepligtige medregne 10.000 kr.

til sin skattepligtige indkomst.

Side 52 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Eksemplet er derudover justeret

med to scenarier for den skatte-

pligtige med henblik på at illustrere

fordelingen af bundfradragene,

fordi den samlede udlejningsind-

tægt overstiger det højeste af

bundfradraget på 40.000 kr. efter

reglerne i ligningslovens § 15 P.

Til § 2, nr. 5, eksempel 2 beder

SEGES Skatteministeriet om at re-

degøre for, hvorvidt det konkrete

eksempel betyder, at skatteyder

skal medregne 8.200 kr. + 11.103

kr. = 19.303 kr. til sin indkomst?

For den del af udlejningen, der

vedrører kortidsudlejning efter lig-

ningslovens § 15 Q, skal den skat-

tepligtige medregne 11.103 kr. til

sin skattepligtige indkomst.

For den del af udlejningen, der

vedrører langtidsudlejning efter

ligningslovens § 15 P, skal den

skattepligtige medregne 8.200 kr.

til sin skattepligtige indkomst.

Samlet skal den skattepligtige med-

regne 19.303 kr. til sin skatteplig-

tige indkomst.

SEGES spørger derudover, om

Skatteministeriet vil redegøre for,

hvorfor det angives, at

”A opnår

størst fradrag i forbindelse med den del af

udlejningen, der sker via reglerne i lig-

ningslovens § 15 P.”?

Vil ministeriet

redegøre for betydningen heraf,

når begge bundfradrag opnås?

Lovforslaget er justeret med hen-

blik på at fremhæve pointen med

eksemplet.

SEGES gør opmærksom på, at der

mangler noget tekst til § 2, nr. 5,

eksempel 3.

Lovforslaget er justeret.

Side 53 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES spørger derudover, om

Skatteministeriet vil redegøre for,

hvad det betyder, at A opnår et

samlet fradrag på 20.985 kr.? SE-

GES bemærker, at der ud fra de

oplysninger der trods alt er medta-

get for så vidt alene, er et samlet

bundfradrag på henholdsvis

10.000 kr. og 4.186 kr.

SEGES spørger derudover, om

Skatteministeriet vil redegøre for

betydningen af: ”Det samlede

bundfradrag vil ikke kunne over-

stige bruttolejeindtægten”.

Eksemplet skal bidrage til at illu-

strere bundfradraget efter hhv. lig-

ningslovens §§ 15 P og Q.

Bundfradraget for den del af udlej-

ningen, der vedrører langtidsudlej-

ning efter ligningslovens § 15 P

udgør 16.800 kr. Den del af udlej-

ningen, der vedrører korttidsudlej-

ning efter ligningslovens § 15 Q

udgør 4.186. A’s samlede bundfra-

drag udgør således 20.986 kr.

Bruttolejeindtægten i eksempel 3

udgør hhv. 10.000 kr. og 25.000

kr. Dvs., at bundfradraget aldrig vil

kunne komme til at overstige

35.000 kr.

Det følger af udregningerne, at A

skal medregne 12.488 kr. til den

skattepligtige indkomst for den del

af udlejningen, der vedrører kort-

tidsudlejning efter ligningslovens §

15 Q.

SEGES spørger derudover, om

Skatteministeriet vil redegøre for

betydningen af følgende:

”A’s leje-

indtægt forbundet med langtidsudlejnin-

gen efter ligningslovens § 15 P overstiger

efter reglerne ikke A’s bundfradrag.”

Endeligt spørger SEGES, om

Skatteministeriet vil redegøre for

betydningen af følgende:

”A opnår

størst fradrag i forbindelse med den del af

udlejningen, der sker via reglerne i lig-

ningslovens § 15 Q.”

I eksempel 3 er A’s bundfradrag

større end lejeindtægterne for den

del af udlejningen, der vedrører

langtidsudlejningen. Dette indebæ-

rer, at A skal medregne 0 kr. til sin

skattepligtige indkomst.

Det anførte i bemærkningerne er

ikke korrekt. A opnår størst bund-

fradrag for den del af udlejningen,

der vedrører langtidsudlejning ef-

ter ligningslovens § 15 P. Lov-

forslaget er justeret. Eksemplet

skal bidrage til at illustrere opgø-

relsen af den skattepligtige ind-

komst i en situation, hvor den

Side 54 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattepligtige foretage hhv. lang-

tids- og korttidsudlejning.

Til § 2, nr. 5, eksempel 4 beder

SEGES Skatteministeriet om at re-

degøre for, hvorvidt der her skal

selvangives med samlet 19.103 kr.

For den del af udlejningen, der

vedrører kortidsudlejning efter lig-

ningslovens § 15 Q, skal den skat-

tepligtige medregne 5.103 kr. til sin

skattepligtige indkomst.

For den del af udlejningen, der

vedrører langtidsudlejning efter

ligningslovens § 15 P, skal den

skattepligtige medregne 14.000 kr.

til sin skattepligtige indkomst.

Samlet skal den skattepligtige med-

regne 19.103 kr. til sin skatteplig-

tige indkomst.

Sjældne Diagnoser

Små patientforeninger for sjældne syg-

domme

Sjældne Diagnoser bemærker, at

lovforslaget for langt de fleste er

deres 56 medlemsforeninger bety-

der, at de vil opnå ligestilling i for-

hold til at kunne opnå donationer

til deres vigtige arbejde.

Sjældne Diagnoser bemærker, at

de gældende regler de facto afskæ-

rer de fleste små sjældne-forenin-

ger fra at opnå betydelige private

donationer for deres virke. Sjældne

Diagnoser påpeger dette som et

betydeligt problem, idet den viden,

som patienter og pårørende har,

spiller en stor rolle for sjældne syg-

domme, hvor mangel på viden er

en anerkendt problemstilling.

Side 55 af 56

L 7 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Sjældne Diagnoser bemærker end-

videre, at de gældende regler kan

opfattes på en sådan måde, at de

små foreninger ikke anses som se-

riøse og støtteværdige.

De gældende regler, som bl.a. kræ-

ver et vist antal kontingentbeta-

lende medlemmer, et vist antal år-

lige gavegivere og en vis bruttoind-

tægt eller formue, har til formål at

modvirke, at staten i ikke ubetyde-

ligt omfang kommer til at støtte

formål, som det ikke var tiltænkt.

Reglerne har ikke til formål at

skelne mellem støtteværdige og

ikke-støtteværdige foreninger, og

det er ikke hensigten, at den mang-

lende mulighed for godkendelse og

fradragsret skal være ensbetydende

med, at den pågældende forening

er useriøs og ikke-støtteværdig.

SRF Skattefaglig For-

ening

(SRF)

SRF har ingen bemærkninger til

forslaget.

Side 56 af 56