Klik og vælg dato
Resumé af Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningslo-
ven (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., justering af
oplysningsfristen for juridiske personer, regnskabsføring i fremmed valuta
for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udar-
bejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer,
justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport,
beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af
små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende for-
eninger m.v.)
Forslaget går ud på ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder, som virksomhederne
skal bruge tid og omkostninger på som følge af regler, der kunne udformes eller håndhæ-
ves enklere.
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at kravet om at den såkaldte ”transfer pricing-doku-
mentation”, som er en særlig skriftlig
dokumentation, ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt som følge af EU-retten og som følge af hensynet til at hindre skatteundgåelse.
Det foreslås derfor, at anvendelsesområdet for den særlige dokumentationspligt lempes
for visse rent nationale transaktioner, således at dokumentationspligten kun skal finde an-
vendelse i de situationer, hvor forkerte afregningspriser i forbindelse med transaktionerne
kan udnyttes til skattespekulation og skatteundgåelse.
Dernæst går forslaget ud på at gennemføre en række mindre justeringer af skattekontrol-
loven, som på visse punkter har vist sig ikke at være hensigtsmæssige. Det drejer sig om
ændring i kompetencen til at fastsætte indholdet af oplysningsskemaet (tidligere selvangi-
velsen), som foreslås overladt til Skatteforvaltningen, og det drejer sig om forslaget om at
visse kulbrintebeskattede selskaber m.v. fremover vil kunne udarbejde deres skattemæs-
sige årsregnskab i fremmed valuta. Herudover indeholder forslaget en række mindre ju-
steringer af skattekontrolloven af redaktionel karakter.
Endvidere går forslaget ud på at skabe større klarhed over anvendelsen af reglerne ved
udlejning af helårsbolig, så de personer, der overvejer korttidsudlejning af helårsbolig, får
bedre overblik over de skattemæssige konsekvenser ved udlejningen.
Endelig har lovforslaget til formål at bemyndige Skatteforvaltningen til at fastsætte lempe-
ligere regler for godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almen-
velgørende foreninger m.v. efter ligningslovens § 8 A, således at bidragydere vil kunne få
fradragsret for gaver til foreningerne.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2022, og er omfattet af de fælles ikrafttrædel-
sesdatoer. De foreslåede justeringer vedrørende udlejning af helårsboliger foreslås at have
virkning fra og med indkomståret 2021. Skattepligtige kan dog for indkomståret 2021 se-
nest ved oplysningsfristens udløb vælge at opgøre den skattepligtige indkomst uden an-
vendelse af de foreslåede regler.
J.nr. 2020 - 6100