Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven. (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Nu skal vi behandle et lovforslag, som grundlæggende handler om at sikre gode rammer for erhvervslivet. Forslaget går ud på ikke at pålægge erhvervslivet unødige byrder, som virksomhederne skal bruge tid og omkostninger på som følge af regler, der kunne udformes eller håndhæves enklere. Der lægges derfor op til at foretage en række justeringer af regulering af kontrol, dokumentation og fradrag på skatteområdet. Justeringerne kan inddeles i fire grupper. Først handler det om justeringer af skattekontrolloven. Her foreslås det, at arbejdet omkring oplysningsskemaer i skattekontrollen skal overdrages til Skattestyrelsen for at samle opgaven, hvor det er administrativt mest effektivt. Samtidig foreslås det at lade visse udenlandske selskaber, der betaler skat af kulbrinte, udarbejde deres skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. Herudover foreslås det at tydeliggøre straffebestemmelsen om bl.a. rettidig indgivelse af transfer pricing-dokumentation og land for land-rapporten.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag omkring transfer pricing-dokumentation. Transfer pricing-dokumentation er en særlig omfattende skriftlig dokumentation, som visse virksomheder skal udarbejde. Den skal medvirke til at sikre, at multinationale koncerner ikke kan udhule den danske skattebase. Som følge af en dom fra EU-Domstolen er det vurderingen, at de omfattende dokumentationskrav kan lempes i nogle situationer, hvor dokumentationspligten reelt ikke er nødvendig. Det foreslås derfor, at anvendelsesområdet for den særlige dokumentationspligt lempes for visse rent nationale transaktioner. Dermed skal dokumentationspligten kun anvendes i de situationer, hvor forkerte afregningspriser i forbindelse med transaktionerne kan udnyttes til skattespekulation og skatteundgåelse. På den måde sikres det, at transfer pricing-dokumentationen er målrettet de situationer, som udgør en risiko for skattespekulation og skatteundgåelse, samtidig med at vi altså letter de administrative byrder for erhvervslivet.

Det tredje delelement i lovforslaget handler om deleøkonomi. Her foreslås en række mindre justeringer af beskatningsreglerne for personer, der overvejer korttidsudlejning af helårsboliger. Justeringerne skal bidrage til et bedre overblik over de skattemæssige konsekvenser ved udlejningen.

Som det fjerde og sidste indeholder lovforslaget forslag om at bemyndige skatteforvaltningen til at fastsætte lempeligere regler for godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger, så bidragsydere kan få fradragsret for gaver til foreningerne. På den måde er forslaget også med til at støtte foreningsarbejde for mennesker, der er berørt af sjældne sygdomme. Denne del af lovforslaget har sammenhæng med behandlingen af B 200, fremsat af partiet Venstre i foråret 2021.

I forbindelse med lovarbejdet havde vi i flere omgange repræsentanter for patientforeningerne i foretræde i Skatteudvalget, og vi politikere blev gjort opmærksom på de udfordringer, der lå for foreningerne i forhold til at blive godkendt som almenvelgørende foreninger med fradragsret for bidragsydere. Skatteministeren lovede dengang at gå i dialog med de små patientforeninger for sjældne sygdomme med henblik på at finde en god løsning, og det er så det, der nu sker, og det er særdeles positivt. Vi skal i Folketinget og fra denne talerstol altid huske på ordene, der står skrevet derude på væggen i Vandrehallen: Det er menneskers liv, der giver loven fylde.

Så med de ord støtter Socialdemokratiet forslaget her, og det samme gør Radikale Venstre.

Der er et spørgsmål fra hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Lovforslaget indeholder jo mange forskellige elementer, og jeg vil egentlig bare tage et af dem ud, for der er lidt principiel karakter i det, og det er det om, at man kan lave regnskab i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige. Altså, hvis man driver virksomhed i Danmark, skal man ikke længere opgøre sit regnskab i danske kroner, hvad jeg ellers synes er ganske naturligt. Det er så, hvad det er.

Men der, hvor det principielle kommer ind, er, at man skriver i lovforslaget på side 6, øverst:

»Den byrde, dette er for virksomhederne, kan være en hindring for den frie etableringsret ...«

Altså, det er EU, der henvises til. Kan det virkelig være seriøst ment, ifølge Socialdemokratiet, at det er en hindring nu, og at man ikke skal kunne drive virksomhed i Danmark, medmindre man så opgør det i yen eller australske dollars, eller hvad det kan være? Det kan da umuligt være et EU-problem, at man i Danmark skal afregne sine ting i danske kroner. Det er vores valuta, og det er ligesom det, man køber ind på.

Altså, jeg synes virkelig, det er principielt, hvis vi skal begynde at acceptere, at EU kan sige, at det er etableringsretten, der er udfordret, fordi man skal handle i danske kroner eller man skal føre regnskab i danske kroner.

Ordføreren.

Det er ganske rigtigt, som ordføreren for Dansk Folkeparti siger, at der i forslaget her ligger, at visse udenlandske selskaber, der betaler skat af kulbrinte, kan udarbejde deres skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. Altså, som socialdemokrat er jeg i forhold til det her lovforslag optaget af, at vi ikke pålægger erhvervslivet unødige byrder, som virksomhederne skal bruge tid og omkostninger på at følge og udarbejde et stort bureaukrati omkring, når vi kan håndhæve det enklere. Og jeg synes faktisk, at det her er et godt eksempel på, at man kan gøre det, så jeg har ikke nogen problemer med det afsnit.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Så den socialdemokratiske ordfører kan ikke se det principielle i, at det er et problem, at vi nu pludselig anerkender, at fordi man snakker et andet sprog eller handler i en anden valuta, så skal vi bare anerkende det. Det principielle er jo, hvorfor det så kun skal være den her kulbrinteskattepligt, det her gælder for. Hvorfor ikke alle andre virksomheder? Altså, skulle man ikke bare kunne indsende sit regnskab i yen eller australske dollars så? For så er det jo nærmest en lempelse. Eller hvorfor ikke også få den brasilianske valuta med? Altså, det er jo det, der er det principielle. Det kan da umuligt være en hindring for at etablere sig i Danmark, at man skal overholde, at vi har nogle ting, f.eks. at det er danske kroner, vi handler i, og at vi har et dansk sprog og andre ting. Det er det, der er myndighedssproget. Altså, jeg synes, det er et skråplan, hvis man går ned ad den her vej og siger, at det skulle være en hindring i forhold til EU-retten, og at man ikke kan etablere sig i Danmark, fordi man så skal opgøre noget i vores danske valuta.

Ordføreren.

Altså, som jeg både sagde i talen og i mit første svar, er vi med det her lovforslag jo optaget af, at vi ikke pålægger erhvervslivet unødige byrder. Men i forhold til de eksempler, Dansk Folkepartis ordfører kommer med her, kan vi jo i lovarbejdet efterfølgende prøve at bore nogle af de ting ud.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren. Den næste er fru Louise Schack Elholm, som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tusind tak for ordet. Det her er et af de lovforslag, man kan sige er et bunkebryllup med otte forskellige elementer. Men grundlæggende er det jo nogle ganske fornuftige elementer, for det handler primært om forenklinger.

Men det, jeg først og fremmest vil fremhæve, er det, som hr. Troels Ravn også var så venlig at kreditere mig for, nemlig den her kamp for at få sjældne sygdommes foreninger anerkendt som almenvelgørende foreninger. Det er jeg rigtig glad for at regeringen nu har lyttet til.

Jeg er selvfølgelig ked af, at man stemte nej til mit beslutningsforslag i foråret, men jeg er da glad for, at man så gennemfører det. For det vigtige er jo, at man rent faktisk får løst den her problemstilling. Det skyldes, at vi havde besøg af Fanconi Anæmi-foreningen tilbage for efterhånden lang tid siden, og de fortalte, at de havde nogle udfordringer, fordi de ikke havde samme vilkår som de større patientforeninger – fordi det er så sjælden en sygdom, er der så få, der kender til sygdommen og kan melde sig ind. Så de har ikke den samme basis for at få så mange medlemmer som ved sygdomme, som er mere kendte. Og jeg synes jo egentlig, de havde en meget god pointe.

Altså, det giver jo ikke mening at sige, at fordi man ikke kender Fanconi Anæmi-sygdommen, så skal foreningen ikke blive almenvelgørende. Selvfølgelig skal man også tage hensyn til, at det er et begrænset antal, der kender til sygdommen. Og derfor satte jeg først gang i noget arbejde i udvalget og fik lavet et beslutningsforslag, som ikke blev vedtaget. Men jeg er så glad for, at regeringen nu har lyttet og taget det med i et forslag. Og når nu det skal være bunkebryllup, er jeg trods alt glad for, at det er et bunkebryllup, som jeg kan se mig selv i. Altså, det er ikke, fordi jeg er stor tilhænger af bunkebryllupper, men simpelt hen, fordi der ellers stort set er tale om forenklinger og afbureaukratiseringer for virksomhederne, som gør, at det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark, og det er vi jo optaget af. Så vi synes sådan set, at det lyder rigtig fornuftigt.

En af de andre ting, som er i det her forslag, er de her transfer pricing-regler, som bliver forenklet for selskaber, der er rent danske. Og jeg synes, det giver rigtig god mening, at man kan lette byrderne, uden at det skader skattesikkerheden.

Så vil jeg også lige sige, at jeg har noteret mig, at man lægger op til, at oplysningsskemaet, også kendt som selvangivelsen, ikke skal godkendes af hverken skatteministeren eller Skatterådet. Og det er jo en sag, jeg kender ganske godt, fordi jeg sidder i Skatterådet, og jeg må indrømme, at når jeg har modtaget de der oplysningsskemaer, eller når Skatterådet har modtaget de her oplysningsskemaer, så har man sådan tænkt: Nå, hvorfor ser det sådan ud? Så har man spurgt, og så har man fået at vide, at det er, fordi det er sådan, it hænger sammen, og man kan ikke gøre så meget andet. Og det giver jo ikke meget mening at få et oplysningsskema til godkendelse, hvis man ikke kan ændre i det alligevel. Så derfor virkede det lidt absurd at få et oplysningsskema, og når man så stillede spørgsmål, var der ingenting, der kunne lade sig gøre. Derfor synes jeg, det er fint, at Skatterådet ikke skal med ind over det, for vi har ingen kendskab som sådan til det faglige bag.

Jeg kunne godt tænke mig, at der stadig væk var en eller anden form for hånd i hanke med, hvordan man gør med oplysningsskemaet, og at det ikke løber løbsk på nogen måde. Det er ikke, fordi jeg har mistænkt nogen som helst for at ønske det. Men jeg er da interesseret i, hvordan man sikrer, at man hele tiden får det klareste, enkleste og bedste oplysningsskema fremadrettet med den her model.

Men overordnet set synes jeg, det er nogle rigtig gode elementer, der er her i lovforslaget, og Venstre støtter lovforslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg ved jo, at Venstres formand er glad for at gå med EU-sokker, og at det er et parti, der er rigtig glad for Den Europæiske Union. Men kan man alligevel ikke se, at det her er lidt principielt, og at det måske går lidt for langt? For kan Venstre virkelig være enige i, at det er imod den frie etableringsret, at man skal opgøre et regnskab i danske kroner? Jeg synes, det er et skråplan, og hvorfor ikke alle mulige andre landes valutaer? Så kan det være yen eller andre ting.

Kan Venstre virkelig være enige med regeringen i, at det er mod den frie etableringsret, fordi man skal opgøre noget i danske kroner, når man handler i Danmark? Jeg håber virkelig inderligt, at Venstre kan se det principielle i det her, og at det er et skråplan, hvis vi begynder at acceptere de her ting.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke os, der har skrevet det her lovforslag, men jeg forstår det ikke, som om det er EU-modstridende, at det er, som det er i dag. Men det er derimod et spørgsmål om, at det skal være enklere at drive virksomhed, og jeg går ikke ret meget op i, hvilken valuta kulbrinteregnskaberne helt præcis er opgjort i for hver virksomhed, og for mig betyder det ikke så meget, om det er den ene eller den anden valuta. Men til gengæld har det også en betydning, at det er enkelt at drive virksomhed.

Så jeg er sådan set positiv over for tanken om, at det bliver lettere at drive virksomhed. Men det er jo ikke Venstre, der har valgt ordlyden i lovforslaget. Så det vil jeg helst ikke tages til indtægt for.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt med på, at det ikke er Venstres forslag, men man støtter det, og man er normalt en utrolig stor EU-tilhænger. Men kan man ikke godt se, at man her har nået en principiel grænse, hvor det virker fuldstændig ulogisk, altså at det skulle være en hindring for andre landes virksomheder at slå sig ned i Danmark, at de skal opgøre et regnskab i danske kroner, et regnskab, som jo i øvrigt skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og andre steder?

Det er, synes jeg, virkelig et skidt argument, regeringen er kommet med, og de bruger også andre argumenter, men det står jo øverst på side 6, at det er etableringsretten, der er udfordret, og det er derfor, de fremsætter det her forslag. Kan Venstre ikke se, at der nogle gange er nødt til at være en grænse for, hvornår man skal blande sig fra EU's side, og at det her godt kunne være en grænse, hvor man sagde, at man nok er gået lidt for langt?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal få udboret i udvalgsbehandlingen, om det virkelig er i strid med EU-retten, for det tvivler jeg stærkt på at det er. Så det synes jeg bare vi skal få udboret. Det er da den letteste måde at løse det her på. Altså, jeg ser det ikke, som om det er enormt vigtigt, om det er den ene eller den anden valuta, som kulbrinteregnskaberne er gjort op i. Det må jeg indrømme. For mig er det også et spørgsmål om, at vi sikrer os, at det er så enkelt som muligt at drive virksomhed, men selvfølgelig på ordentlige og fornuftige vilkår.

Så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det her er endnu et af de her lovforslag, hvor man jo først kan konkludere, at statsministeren har sagt, at der skulle være bedre lovkvalitet. Her er der så otte forskellige elementer – noget om regnskabsføring af fremmed valuta for udenlandske kulbrinteskattepligtige, transfer pricing-dokumentation, noget om land til land-rapporter. Der er også noget om udlejning af helårsboliger, som jo er i en helt anden boldgade. Der er noget om små patientforeninger for sjældne sygdomme, og der er bare generelle ændringer af ligningsloven.

Jeg synes jo, det er godt med en god ambition om mindre lovgivning og bedre tid til lovkvalitet, men med det her lovforslag i hænderne vil jeg bare sige, at det glæder jeg mig rigtig til sker. Det er i hvert fald ikke her, det er lykkedes specielt godt.

I forhold til det foreslåede er der flere elementer, jeg ikke vil komme ind på, men jeg vil hive et par stykker af dem ud og så gå i dybden med dem. Det første – det er også det, jeg har stillet spørgsmål om – er det med at lave regnskab i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige. Jeg vil bare slå fast, at jeg altså synes, at det giver god mening, at driver man virksomhed i Danmark, og er man skattepligtig her – man har måske en fabrik, der har fast driftssted – så er det vel meget naturligt, at man også laver sit regnskab i dansk valuta. Det er det, man indberetter til myndighederne; det er det, man betaler skat ud fra. Jeg synes, det er et skråplan, at man nu bruger EU som undskyldning for at ændre det. Som jeg allerede har læst op – det står på side 6, øverst:

»Den byrde, dette er for virksomhederne, kan være en hindring for den frie etableringsret ...«

Jeg forstår virkelig ikke, at man kan tage det helt seriøst. Skulle man så bare have lov til at lave regnskaber i Danmark i alverdens valutaer? Der er jo flere hundrede forskellige valutaer. Det giver jo ikke mening. Skal det måske også være en digital valuta, eller hvad? Altså, for så kan det også være en hindring for den frie etableringsret. Jeg synes, det er et meget principielt spørgsmål, og man kan jo synes, at det er en lille ting og en regelforenkling, men jeg synes, at det er et grundlæggende problem, hvis vi accepterer, at EU skal gå ind og sige, at det er en hindring for, at virksomheder kan etablere sig i Danmark, at vi også gør noget op i en dansk valuta. Det er ligesom et vilkår for at være her. Så jeg synes, det er en skidt ting, og jeg vil allerede nu sige, at jeg gerne vil bede om at få lovforslaget delt op. Så får vi desværre flere lovforslag, som jeg er tilhænger af færre af, men det er jo ligesom vilkårene, når man puljer det hele sammen.

Så er der det andet element, nemlig lempelse af kravene om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation for visse rent danske situationer, og det synes jeg giver god mening. Det er noget, der har været efterlyst længe. For det giver god mening, at der er noget transfer pricing-dokumentation, altså at man skal dokumentere, at man ikke sælger til kunstigt lave priser til et udenlandsk datterselskab for at flytte beskatning til et andet land. Men hvis man er et selskab i Danmark, der sælger til et andet tilsvarende selskab i Danmark, hvor der er præcis samme skatteregler og samme afskrivningsgrundlag osv., så er det svært at forestille sig, hvordan man skulle kunne snyde i skat på den måde. Det er i hvert fald meget begrænset, hvad man kan få ud af at lave den her store dokumentation. Så jeg synes, at det giver god mening.

På tilsvarende måde synes jeg, det er svært at forestille sig, at man også kan snyde, hvis man sælger til et andet land, som har en meget højere beskatning end Danmark. Altså, hvorfor er det lige, at man skulle prøve at flytte beskatningen over for at få lov til at betale mere? Så jeg synes godt, man kunne gå det lidt mere efter i sømmene for at se, om der kunne være andre steder, vi kunne lempe. Men jeg synes, det her lyder som et ganske positivt tiltag, så det støtter vi.

Så er der et andet element omkring godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme i forhold til almenvelgørende foreninger. Der er jo nogle regler i dag, som vi har behandlet flere gange – de andre ordførere har også været inde på det – som spænder ben, altså det med, at man skal være over 300 medlemmer, have 100 donationer, alle sammen skal være over 200 kr., og der skal være en vis egenkapital. Men der er jo små foreninger, som måske kun har 50 medlemmer, men måske har 100 pct. i organiseringsgrad – altså, der er kun 50 mennesker i Danmark, der har den her sygdom. Der er det jo ikke rimeligt, at de her regler spænder ben for dem. De skal selvfølgelig også have mulighed for at få de samme gode vilkår for at kunne få nogle donationer ind, uden at de bliver beskattet af dem, så de bl.a. kan støtte forskning eller bare støtte patienter og andre ting. Vi synes, det er godt, at der endelig er kommet en løsning på det. De har jo også haft foretræde i Skatteudvalget, så det er nogle, vi alle sammen er bekendte med; de har været der og ganske fint forklaret problemstillinger, så det er sådan set ganske fornuftigt, at det bliver løst.

Det er de eneste tre ting, jeg vil nævne noget om, ud af de mange elementer i lovforslaget. Men jeg vil bare konkludere og sige, at vi sådan set er enige i en del af det. Men det ene omkring det principielle omkring EU-retten og etableringsdelen vil vi gerne have delt ud i et selvstændigt lovforslag, hvis det er muligt, så vi kan få lov til at stemme nej til den del.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det hr. Karsten Filsø, SF. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her, der er til debat, indeholder en masse relativt tekniske regelforenklinger og præciseringer på en ret stor blandet landhandel på det skattepolitiske område lige fra regnskabsføring til boligudlejning og til velgørende donationer. Når der i højere grad er tale om præciseringer end substantielle ændringer, så har SF det fint med indholdet i lovforslaget.

Det kan bemærkes, at der i lovforslaget også er et forslag om at gøre det nemmere for små patientforeninger for sjældne sygdomme at blive godkendt som almenvelgørende foreninger. Det gør det muligt for bidragsydere at få fradragsret, når de giver gaver og donationer til foreninger. Det er i bund og grund et sympatisk og godt beslutningsforslag, som tidligere er fremsat af Venstre. Da det i sin tid blev fremsat, udtalte vi os positivt om det, er jeg blevet fortalt. Men da vi ikke kunne få oplyst, hvad det kostede i kroner og øre, kunne vi ikke støtte op om det endelige forslag. Men det er nu oplyst. Beskedne 1 mio. kr. om året skønnes forslaget at koste. Så med den information på bordet er SF klar til både at stemme for den del af forslaget og det samlede lovforslag L 7. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen spørgsmål, og den næste er så hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er som sagt et kludetæppe af forskellige lovændringer, vi her har med at gøre, og jeg vil starte med de to ting, som vi godt kunne tænke os lige at stille nogle spørgsmål til i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Den første handler om dokumentationskravene til transferpricing, for transfer pricing-reglerne er jo et værn imod, at virksomheder undgår eller mindsker dansk beskatning, og ændringerne medfører så en lempelse af dokumentationskravene i de tilfælde, hvor der er tale om transaktioner imellem danske selskaber, som jo beskattes ens, og det er så alene kravene til omfanget af dokumentationen, der ændres på. Men så er der er en lang liste af selskaber, der er undtaget fra lempelsen, og vi vil bare gerne være sikre på, at den liste så er fyldestgørende, og det vil vi spørge ind til i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så er der yderligere en masse ændringer i lovforslaget – andre ordførere har været inde på det – som vi sådan set er enige i. I forhold til det her med visse kulbrintebeskattede selskaber – og det er jo beskatning af indtægt ved indvinding af olie og gas, som vi taler om her, og det er jo ikke de mindste selskaber i verden, der typisk er tale om – vil de skulle kunne udarbejde deres skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, og der har jeg det på samme måde som ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Dennis Flydtkjær, altså at vi da gerne vil spørge lidt ind til, hvad baggrunden egentlig er for det og hvor stor en byrde det er, at årsregnskaberne bliver opgjort i danske kroner, som jo er dem, vi har i Danmark, hvilket alt andet lige også gør det nemmere for os andre at følge med i, hvad for en forretning de her selskaber måtte have, f.eks. ude i Nordsøen, og hvilket også kan hænge sammen med, hvordan vi i øvrigt synes deres skatteforhold er. Altså, det kan også give noget øget gennemsigtighed, at vi sikrer os, at det er regnskaber, som foregår i dansk valuta. Så det er i hvert fald noget, hvor vi gerne lige vil forstå begrundelsen for, at man gør det her, og hvor vi gerne vil have belyst, om der kan være nogle problematiske sider ved det, og så er der også de principielle aspekter i det, som hr. Dennis Flydtkjær rejser, og som jeg også synes kan være interessante at kigge lidt på i udvalgsarbejdet.

En god ting er jo de lempelige regler for godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger, så man kan få fradrag ved bidrag. Det er jo rigtig godt, at det også kommer med, og det synes vi er superfornuftigt, og det er dejligt. Selv om man er en patientforening og repræsenterer personer med meget sjældne sygdomme, skal det jo ikke være sådan, at man er afskåret fra de fradrag, som man ellers ville få, hvis der havde været tale om en patientforening, som havde omfattet en sygdom, som flere mennesker kan blive ramt af. Så vi synes, det er rigtig godt, at lovgivningen der bliver ændret.

Grundlæggende har vi altså en positiv tilgang til lovforslaget, men vi har nogle spørgsmål, som vi gerne vil have udboret i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Vi er også grundlæggende positive. Jeg synes jo, det er nogle fine spørgsmål, der har været rejst af både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, og dem bakker vi op om at få belyst i en udvalgsbehandling. Der er også lidt uklarhed, for én ting er jo den regnskabsmæssige opbygning, og den anden er oplysningspligten. Så hvad er det, der er omfattet af det ene og det andet? For der er jo allerede nu – så vidt jeg lige har kunnet læse mig frem til – i hvert fald i § 29, stk. 1, en undtagelse for visse af de her dele. Så det er derfor, at det lige er et spørgsmål om, hvordan det her reelt set bliver afgrænset, og hvem der er omfattet af det. Men det er jeg sikker på vi kommer tæt på i en udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tusind tak for modtagelsen af og opbakningen til lovforslaget. Jeg er godt klar over, at det indeholder en hel del elementer, nogle større end andre, men samlet set er de vigtige ikke mindst for dansk erhvervsliv. For det går jo for tiden ganske godt for dansk erhvervsliv, ordrebøgerne er fulde, men som altid er der ingen grund til at hvile på laurbærrene. Tværtimod er det vigtigt, at vi sørger for, at der fortsat kan skabes grundlag for at skabe gode rammer for erhvervslivet, og det kan ske ved at nedbringe virksomhedernes administrative byrder og unødvendige omkostninger som følge af regler, som godt kan udformes simplere, og som jo, som tilfældet er her, altså også kan håndhæves enklere. Det forslag, som vi behandler her og nu, omhandler jo som sagt en hel række elementer, som efter regeringens opfattelse opfylder det formål.

Forslaget indeholder en række mindre justeringer af skattekontrolloven. For det første foreslår regeringen, at det overlades til Skattestyrelsen at forestå udarbejdelsen og godkendelsen af oplysningsskemaet på linje med andre driftsopgaver, som styrelsen allerede står for i dag. For det andet ønsker vi at sikre, at visse udenlandske kulbrintebeskattede selskaber fremover vil kunne udarbejde deres skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta, og for det tredje tydeliggør vi straffebestemmelsen om bl.a. rettidig indgivelse af transfer pricing-dokumentationen og land for land-rapporten.

Derudover handler lovforslaget, som det også har været fremme, bl.a. om at lempe de situationer, hvor den såkaldte transfer pricing-dokumentation jo som sagt så skal udarbejdes. Transfer pricing-dokumentationen er – kan man rolig sige – et meget omfattende stykke dokumentationsarbejde, som visse virksomheder skal udarbejde, og som skal medvirke til at sikre, at multinationale koncerner ikke udhuler den danske skattebase. Det kan jo f.eks. ske ved at spekulere i de priser og vilkår, som anvendes, når koncernselskaber handler med hinanden, særlig på tværs af landegrænser. Det er nemlig et krav, at sådanne transaktioner foregår efter – om man vil – et armslængdevilkår, og det vil sige, at en koncerns kontrollerede transaktioner skal være til de samme priser og vilkår, som transaktionerne ville have været, hvis de havde været udført med en uafhængig part. Den her dokumentation skal i dag udarbejdes af alle større koncerner, der måtte have de her kontrollerede transaktioner, uanset om parterne i transaktionen beskattes ens eller forskelligt.

Som følge af en dom fra EU-Domstolen er det vores vurdering, at de her omfattende dokumentationskrav godt kan lempes i nogle situationer, hvor dokumentationsforpligtigelsen reelt ikke er nødvendig. Det gælder de situationer, hvor der er tale om transaktioner mellem danske selskaber, der beskattes ens.

Med forslaget opretholdes dokumentationspligten for visse rent dansk kontrollerede transaktioner. Det gælder i de situationer, hvor parterne i den kontrollerede transaktion, som det hedder, beskattes forskelligt efter danske nationale regler. Et eksempel herpå kunne være, at den ene part i den kontrollerede transaktion beskattes efter den særlige tonnageskatteordning og den anden part er almindeligt selskabsbeskattet. Grundlæggende er målet med den her del af lovforslaget at lempe de administrative byrder for erhvervslivet og så samtidig sikre, at indholdet af transferpricingdokumentationen er målrettet de situationer, som jo altså udgør en risiko for skattespekulation og skatteundgåelse.

Lovforslaget indeholder så derudover også en række mindre justeringer af reglerne for beskatning af lejeindtægter ved udlejning af en helårsbolig med henblik på at gøre reglerne mere enkle for borgerne og også for skattemyndighederne. Reglerne blev indført i 2018 som led i udmøntningen af den politiske aftale »Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien«, som vi kaldte aftalen dengang.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne ændringen vedrørende små patientforeninger for sjældne sygdomme. Den her del af lovforslaget følger op på det løfte, som jeg gav i foråret i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 200 om at gå i dialog med de berørte foreninger om en målrettet lempelse af kravene til godkendelse efter reglerne i ligningslovens § 8 A.

En godkendelse vil så betyde, at personer, der ønsker at støtte patientforeningerne, kan få fradrag. Det er jo så derfor mit håb, at forslaget vil styrke foreningernes arbejde til gavn for mennesker berørt af sjældnere sygdomme. Jeg vil gerne takke dem, der tog initiativ til B 200. Det er en udmærket og god måde, hvorpå vi kan få tingene gjort til virkelighed.

Jeg vil slutte med at sige, at vi selvfølgelig også her står parat til at besvare de spørgsmål, der måtte rejse sig i folketingsudvalget, og ser frem til den videre behandling af lovforslaget. Tak for ordet.

Der er et spørgsmål fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare stilfærdigt bede skatteministeren om at sætte nogle ord på, give en forklaring på, hvordan det kan være et problem for den frie etableringsret, at man opgør et regnskab i dansk valuta, og om man virkelig ikke synes, det er et skråplan, hvis det skulle være en hindring for at etablere sig i Danmark. Vil ministeren ikke lige sætte et par ord på det?

Ministeren.

Det kan jeg godt. Det er sådan, at der faktisk allerede i dag – jeg tror også, hr. Lars Boje Mathiesen var inde på det i dag – er udenlandske selskaber eller virksomheder, der er begrænset skattepligtige i Danmark, som allerede kan afregne i fremmed valuta. Så det her er ikke nyt. Og det, som vi jo så sikrer med det her, er, at de virksomheder, der eksplicit beskattes efter, kan man sige, kulbrinteskattepligten her, nu ligestilles med det. Og som det fremgår af lovforslaget, er vurderingen, at det her kan betyde, at det for virksomhederne kan være – kan være – en hindring for den frie etableringsret.

Jeg synes ikke, det gør noget, at vi laver den her sidestilling, således at de virksomheder, som alene er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 3 – for at være helt nøjagtig – nu bliver ligestillet med de virksomheder, som allerede i dag har muligheden for det. Det er med til at tiltrække danske arbejdspladser, investeringer i Danmark, og det her er med til at gøre hverdagen lidt lettere for de virksomheder, som jo rent faktisk beskæftiger rigtig mange mennesker. Så jeg synes godt, vi kan give dem den håndsrækning.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt med på, at det ikke er nyt, at der er nogle andre undtagelser, men det var bare ikke det, jeg spurgte om. For det nye er jo, at man pludselig henviser til EU-lovgivning og den frie etableringsret. Det er nyt – at man simpelt hen gør det, fordi EU næsten har vredet armen om på os og siger, at alle selskaber kan registrere sig i Danmark, og så må de jo opgøre det i den valuta, de nu synes er mest spændende og uigennemsigtig for de danske myndigheder at kunne læse med i. Altså, kan man ikke se, at det er et skråplan? Det handler ikke om, om der er nogle undtagelser – det kan vi jo som Folketing vælge at gøre, hvis vi vil, men at det er imod den fri etableringsret, det er noget andet. Og det var det, jeg bad ministeren om at svare på i første omgang, og nu kan man jo så få et forsøg mere.

Ministeren.

Vi kan sagtens udbygge det, vi mener med det, der står i lovforslaget – altså, hvordan det kan være, at den byrde, som jeg grundlæggende mener det her er for de selskaber, kan være en hindring for den frie etableringsret. Det kan vi sagtens udbygge i et udvalgssvar – jeg kan forestille mig, at Dansk Folkeparti stiller spørgsmålet.

Men grundlæggende handler det her jo om, at vi gerne vil sikre, at de virksomheder, som etablerer sig her, og som beskattes efter kulbrinteskattelovens § 3, får den mulighed, som andre virksomheder også har. Det handler om at gøre hverdagen og etableringsmulighederne lettere for dem.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.