Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke de partier, der bakker op om lovforslaget, og selvfølgelig også takke arbejdsmarkedets parter for den aftale, der ligger til grund for det her lovforslag. Det udmønter jo aftalen om en 1-årig forlængelse af »Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)« fra oktober 2017 . Jeg er utrolig glad for, at vi kan videreføre aftalen om et styrket og fleksibelt veu-system, fordi det er et fuldstændig centralt område for regeringen, og fordi det er en nødvendig vej med opkvalificering.
Ingen af os kan regne med, at den uddannelse, vi tager, når vi er unge, kommer til at dække hele livet. Verden forandrer sig, og det gør den, uanset om vi er klar til forandringerne eller ej. Men det er også klart, at det aldrig er rart at være på vej i én retning, hvis resten af verden så forandrer sig i en anden retning. Man føler sig nyttesløs, og man føler sig rådvild, og vi har set store fag ikke længere have rodfæste på et arbejdsmarked og store grupper af borgere, der har skullet skifte fra én type erhverv til en anden.
Alle vil gerne være til gavn, ingen har lyst til at stå uden for fællesskabet, og ingen har lyst til at blive efterladt med forældede kvalifikationer. Veu skal derfor hjælpe os med at holde trit med verden og hjælpe os til at bide os fast på arbejdsmarkedet med de store forandringer, vi ser hen over tid. Det gælder ikke mindst styrkelsen af de basale færdigheder såsom læsning og skrivning, som både giver den enkelte bedre mulighed for videreuddannelse og bedre mulighed for at varetage jobs på arbejdsmarkedet. De basale færdigheder er også noget af det, der knytter os tættere til fællesskabet. Derfor er hele spørgsmålet om basale færdigheder helt centralt for Socialdemokratiet og for regeringen.
Opkvalificering er også helt centralt for den grønne omstilling, vi står over for, hvor virksomhederne tørster efter kvalificeret arbejdskraft. Vi vil alle sammen gerne den grønne omstilling, og vi vil også alle sammen blive påvirket af den, og det vil ændre på stort og småt i vores arbejdsliv og hverdag. Det skal vores voksen- og efteruddannelsessystem selvfølgelig også bidrage til.
Vi har prioriteret en forlængelse af aftalen, sådan at vi får skabt en økonomisk stabilitet for sektoren, og sådan at vi kan få de mange initiativer, der har været lukket ned på grund af corona, op at flyve og samtidig nå at få Reformkommissionens anbefalinger på veu-området, inden de trepartsforhandlinger, som vi nu har planlagt i foråret 2022.
Ser vi tilbage på baggrunden for det her, blev der indgået en aftale i oktober 2017 med 81 initiativer. Det fremgår af aftalen, at initiativerne som udgangspunkt gælder i aftaleperioden, dvs. kun til og med 2021. Det betyder, at i de ændringslove, som implementerer aftalen fra 2017, er der solnedgangsklausuler. Det vil sige, at de lovbundne initiativer udgår automatisk. Dengang kunne man jo heller ikke have forestillet sig, at der var en global pandemi, så tanken har været god nok. Men nu står vi altså i den situation, at hvis ikke vi så at sige gør noget, hvis ikke der bliver aftalt andet, ruller man faktisk retstilstanden tilbage til den, den var før 2017. Derfor forlænger lovforslaget solnedgangsklausulerne i ændringsloven med 1 år, sådan at veu-trepartsaftalen kan videreføres, og det er jo så, med henblik på at vi kan få en forhandling i første halvdel af 2022 med arbejdsmarkedets parter.
Så er regeringen blevet enig med parterne om fire ambitiøse pejlemærker for de kommende drøftelser. De skal danne baggrund for langsigtede løsninger på veu-området, sådan at vi også har et stærkt veu-tilbud i fremtiden. I de kommende drøftelser vil vi have fokus på at nedbringe antallet af voksne med manglende basale færdigheder, et styrket, tilgængeligt og fleksibelt veu-system og endelig et mere digitalt veu-system. Jeg er rigtig glad for, at vi viderefører veu-trepartsaftalen, indtil der skal forhandles, og det er selvfølgelig vigtigt, at vi efter halvandet år med corona får tid nok til både at indhente erfaringer med de igangsatte initiativer, men også at vi får mulighed for at drøfte de varige initiativer i en ny aftale.
Så har der været en masse spørgsmål både om det digitale og om engelsk, altså fvu-digital og fvu-engelsk, og jeg skal bare sådan formelt set gøre opmærksom på, at det ligger på beskæftigelsesministerens ressort – bare så der lige er klarhed om det.
Og så bare for at kalde en spade for en spade: Det koster penge. Det er ikke en del af trepartsaftalen fra 2017, og det, vi laver her, er en flad forlængelse så at sige i forhold til økonomien. Og jeg kan høre, at der er rigtig mange partier, der går til finanslovsforhandlingerne med det krav, at der bliver sat penge af til det, og jeg skal jo hverken blande mig i, hvad for nogle krav man fremsætter som partier i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, eller kommentere på de igangværende forhandlinger. Men det er bare for at sige direkte, hvorfor det ikke er med her: Det er, fordi det ikke var en del af den oprindelige aftale, og derfor er det heller ikke en del af en forlængelse. Det ville være at åbne for en ny type forhandlinger, som vi ikke har haft i forbindelse med den her forlængelse. Så spørgsmålet, om der kommer økonomi til det, vil finanslovsforhandlingerne afklare, for jeg kan høre, at der er flere partier, der har det med der. Tak for ordet.