Til lovforslag nr.
L 68
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale
uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
(Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsskift, etablering af
tilskudsloft for elever på private gymnasier og midlertidigt stop for optag)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Børne- og undervisningsministeren har stillet 3 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, SF, RV og EL) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (V, KF, NB, LA og FG) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget er stærkt bekymrede
for, at flere af initiativerne i aftalen af 10. juni 2021 om
Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsud-
dannelser, herunder overgangsinitiativerne, som igangsættes
med vedtagelsen af lovforslaget, begrænser og strider mod
den unges ret til frit at vælge uddannelsesinstitution, når
man ønsker at tage en ungdomsuddannelse i Danmark. Des-
uden mener Venstres medlemmer af udvalget, at aftalen
kan give flere pressede unge og flere, som dropper ud af
uddannelsen, da elevernes mulighed for at skifte gymnasium
bliver begrænset, og at det udelukkende vil være rektoren på
gymnasiet, som kan give en dispensation. Venstres medlem-
mer af udvalget mener, det er kritisabelt, at eleverne reelt
ikke har nogen mulighed for at klage, hvis de er uenige i
rektors vurdering. Aftalen betyder en markant begrænsning
af de unges valgmuligheder, og derfor kan Venstre ikke
bakke op om forslaget.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
mener, at regeringens forslag om elevfordeling ud fra foræl-
drenes indkomst fratager de unge det frie valg til at vælge
gymnasium. Endvidere er der ikke tilstrækkeligt grundlag
for at vurdere, om en socioøkonomisk fordeling kan afhjæl-
pe udfordringer med dårlig integration på en række gymna-
sier. KF mener, at flere tiltag kunne være afprøvet først. KF
er meget kritisk over for de såkaldte fordelingszoners geo-
grafiske størrelse. Elever kan risikere at få op til 1 times
transporttid hver vej, som kan vanskeliggøre muligheden for
at deltage i sport og andre fritidsinteresser eller passe et
fritidsjob. Den socioøkonomiske omfordeling kan risikere at
øge mistrivslen blandt elever, fordi flytning til en anden ud-
dannelsesinstitution pga. mistrivsel er blevet vanskeliggjort,
bl.a. fordi klageadgangen er fjernet, og fordi der er et øko-
nomisk incitament til at fastholde elever frem for at hjælpe
elever videre til en anden uddannelsesinstitution.
AX027074