L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 68 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de

gymnasiale uddannelser og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

(Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse af ventelister, begrænse mulighed for institutions-

skift og etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i peroden fra den 17. august 2021 til den 14. september 2021 været i

høring hos 63 høringsparter. Høringsudkastet har været offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 19 høringssvar, hvoraf 7 høringssvar indeholder bemærkninger til udkastet. En

oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsnotatet

Høringssvarene og -processen har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget



Indsættelse af undtagelse fra forbud om at anvende ventelister for institutioner, der modta-

ger tilskud til særligt tilrettelagte forløb efter § 33 b i lov om institutioner for almengymnasi-

ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 c i lov om institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse (ASF-klasser).



Tilkendegivelse i de almindelige bemærkningers afsnit 2.2. om ventelister om, at institutioner

omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med kommende

lovforslag til implementering af en samlet elevfordelingsmodel tilsvarende forventes at blive

omfattet af forbud mod at oprette ventelister for så vidt angår de erhvervsgymnasiale uddan-

nelser.



Indsættelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse af en henvisning til det fore-

slåede § 12 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v. om forbud mod ventelister så det sikres, at forbud mod at oprette ventelister

også kommer til at gælde for institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse, der er godkendt til udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud

af uddannelsen til hf-eksamen.



Tydeliggørelse af i de specielle bemærkninger til § 14 b i lov om private institutioner for

gymnasiale uddannelser, at det er lederen på den modtagende afdeling/institution, der vur-

derer, om transporttidskriteriet er opfyldt ifm. skift pga. flytning.



Tydeliggørelse af i de specielle bemærkninger til § 8 b i lov om private institutioner for gym-

nasiale uddannelser, at den foreslåede bestemmelse ikke indebærer en begrænsning i, hvor

mange elever de private gymnasier kan optage, men alene et loft over, hvor mange årselever

de vil kunne få tilskud til.

Der er herudover foretaget enkelte tekniske justeringer samt redaktionelle og lovtekniske ændrin-

ger i lovforslaget.

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

3. Generelle bemærkninger

Danske Private Skoler – grundskoler og gymnasier finder, at det er uforståeligt, at en elevforde-

lingsordning på de offentlige gymnasier skal have så store konsekvenser for de frie og private

gymnasiale uddannelser. Foreningen undrer sig over, at man ønsker at gennemføre en ordning,

man på forhånd ved vil skabe utilfredshed blandt de unge og deres forældre. Foreningen finder

det dybt kritisabelt, at man ved at lave en kapacitetsbegrænsning på de frie og private gymnasiale

uddannelser vil forhindre unge og deres forældre i at vælge et værdibåret, frit og privat uddannel-

sestilbud. Man begrænser med lovforslaget det frie initiativ og mulighederne for alternative ud-

dannelser.

Dansk Industri anfører, at det er fornuftigt, at den politiske aftale overordnet søger at tage hånd

om nogle konkrete problemstillinger i tyndtbefolkede områder.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening mener overordnet set, at der er mange gode intentio-

ner i forslagene, som de derfor støtter.

GL støtter helt overordnet aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymna-

siale Ungdomsuddannelser og dermed desværre også behovet for endnu et overgangsår, inden

modellen kan træde i kraft. GL havde helst set den ny elevfordelingsmodel træde i kraft dette

skoleår.

Danske Gymnasier tager helt overordnet positivt imod, at der i juni blev lavet en politisk aftale

om en ny elevfordelingsmodel og nye regler for kapacitetsstyring med henblik på at løse de ud-

fordringer knyttet til polarisering og faldende ungdomsårgange, som gymnasierne står over for de

kommende år.

4. Bemærkning til elementer af lovforslaget

4.1. Udskydelse af solnedgangsklausul

DEG-B og DEG-L er grundlæggende ikke glade for udsættelse af solnedgangsklausuler, men i

dette tilfælde, hvor udskydelsen skal løse en teknisk udfordring, indtil den nye elevfordelingsmo-

del træder i kraft for optagelse til skoleåret 2023-24, giver det undtagelsesvist mening med en ud-

skydelse.

Danske Gymnasier bemærker, at det er positivt, at der er politisk vilje til at afhjælpe udfordringer

på allerede udfordrede institutioner indtil den samlede elevfordelingsmodel kan implementeres i

2023/24, om end foreningen ikke forventer, at forlængelsen af solnedgangsklausulen i sin nuvæ-

rende form vil blive anvendt i større omfang. Danske Gymnasier påpeger nødvendigheden af, at

muligheden for at fastsætte lokale elevfordelingsregler også skal kunne anvendes i områder, hvor

en kritisk elevmasse er en konsekvens af den demografiske udvikling.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

En ændring af mulighederne for at fastsætte lokale elevfordelingsregler falder uden for den politi-

ske aftale af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannel-

ser.

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

4.2. Ventelister

For at fastholde og udvikle elevvæksten på hhx og htx opfordrer DI til, at hhx og htx helt eller

delvist friholdes ift. de elementer af lovændringen, der vedrører ventelister og skoleskift. Hvis

nogle unge ikke kan komme på hhx og htx grundet kapacitetsudfordringer eller forældreindtægt,

og der ikke er mulighed for at oprette ventelister, kan det have den konsekvens, at færre unge

kommer på hhx eller htx, idet en del unge vil have et lokalt stx som 2. prioritet frem for en

hhx/htx længere væk fra bopælen.

DEG-B og DEG-L mener ikke, at ventelister i sig selv begrænser mindre populære naboinstituti-

oners mulighed for at skabe og fastholde et fagligt og økonomisk bæredygtigt tilbud. Problemet

opstår, når modtagerskoler kontakter elever direkte med henblik på at tildele dem en plads.

DEG-B og DEG-L mener derfor, at modtagerskolen burde forbydes at kontakte elever direkte

med tilbud om en ledig plads. Skoler, der ikke overholder dette, bør underlægges sanktioner (i

hvert fald hvis det er en blivende bestemmelse, når de nye elevfordelingsregler træder i kraft).

Medlemmer fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at det, at elever står på vente-

liste på andre gymnasier, kan være ødelæggende for at opnå en velfungerende klasse såvel fagligt

som socialt. Det gælder ikke kun for den elev/de elever, der er på venteliste, men også for resten

af klassen, da det har betydning for deres engagement i al almindelighed og samarbejdet i klassen

i særdeleshed.

GL støtter ændringerne, der forbyder ventelister. De er dog dybt forundret over, at reglerne ikke

gælder for de erhvervsgymnasiale uddannelser. På trods af, at erhvervsgymnasierne først indgår i

elevfordelingen i 2023, oprettes der ventelister på en del af de overansøgte afdelinger. Ventelister,

der tager elever fra andre erhvervsgymnasier og fra de almene gymnasier og dermed udhuler de-

res elevgrundlag, økonomi og samtidig undermineres den nuværende elevfordelingsmodel. Det

bør også sikres, at de private skoler ikke løbende optager elever fra de omkringliggende institutio-

ner.

Danske Gymnasier finder det problematisk, at det ikke fremgår af lovudkastet, at samme forbud

vil blive indskrevet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Foreningen mener, at

dette er grundlæggende nødvendigt for at almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser

kan operere på lige vilkår inden for rammerne af den nye aftale om elevfordeling. Det fremgår

ikke af lovbemærkningerne, hvordan eller om der forventes at blive ført tilsyn med eller sanktio-

neret mod eventuel overtrædelse af den nye § 12 b, eller hvordan det vil fremgå, at en institution

ikke kan oprette ventelister. Det fremgår heller ikke, hvordan gymnasierne skal administrere, hvor

mange og i hvilken rækkefølge elever kan tildeles en plads på det enkelte gymnasium i forbindelse

med institutionsskift, der skyldes flytning eller trivselshensyn, når der ikke må oprettes ventelister.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ung-

domsuddannelser, at de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, skal omfattes af den kom-

mende samlede elevfordelingsmodel.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er efter det gældende regelgrundlag ikke omfattet af elevfor-

deling. Af samme grund finder ministeriet ikke på nuværende tidspunkt anledning til at lade de

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

erhvervsgymnasiale uddannelser omfatte af et forbud mod ventelister. I forbindelse med kom-

mende lovforslag til implementering af en samlet elevfordelingsmodel forventes institutioner om-

fattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse tilsvarende omfattet af et forbud mod

at oprette ventelister fsva. de erhvervsgymnasiale uddannelser. En sådan tilkendegivelse er indar-

bejdet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2. om ventelister.

Desuden sikres det ved en indsættelse i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse af en

henvisning til det foreslåede § 12 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v. om forbud mod ventelister, at forbud mod at oprette ventelister

også kommer til at gælde for institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet ud-

dannelse, der er godkendt til udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af ud-

dannelsen til hf-eksamen.

I forhold til det af DEG-B og DEG-L anførte om, at modtageskoler burde forbydes at kontakte

elever direkte med tilbud om en ledig plads, bemærker ministeriet, at når der ikke længere kan op-

rettes ventelister, så vil en modtageinstitution ikke have en liste over potentielle elever, som insti-

tutionen vil kunne kontakte, hvis der opstår en ledig plads på institutionen. Institutionen må i ste-

det for afvente at potentielle elever kontakter institutionen.

Der har i dag ikke været et krav om, at institutioner skulle have ventelister til håndtering af elev-

optag. Med lovforslaget indarbejdes et eksplicit forbud mod at anvende ventelister. Institutio-

nerne vil – som i dag - skulle administrere optag af elever lovligt og sagligt også uden brug af ven-

telister. I de tilfælde, hvor to elever retter henvendelse til en institution på præcist samme tids-

punkt, og der kun er en plads, så skal institutionen optage på baggrund af på forhånd fastsatte

objektive kriterier.

De allerede gældende regler omkring tilsyn og sanktioner vil også finde anvendelse på dette for-

hold.

Under høringsfasen er ministeriet blevet opmærksomt på, at der er behov for, at institutioner, der

modtager tilskud til særligt tilrettelagte forløb efter § 33 b i lov om institutioner for almengymna-

siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 15 c i lov om institutioner for erhvervs-

rettet uddannelse kan undtages for forbuddet mod at anvende ventelister, for så vidt angår disse

forløb. Det drejer sig helt konkret om gymnasiale uddannelsestilbud (ASF-klasser) for elever og

kursister med Aspergers syndrom, hvortil institutionen modtager tilskud efter de nævnte bestem-

melser. Ansøgere til ASF-klasser vil som udgangspunkt ikke kunne enkeltintegreres i de alminde-

lige tilbud. En venteliste til en ASF-klasse vil dermed typisk være en venteliste med henblik på at

blive optaget på uddannelsen i det hele taget og ikke et spørgsmål om at skifte fra en institution

til en anden.

4.3. Skift af institution

4.3.1.Skift af uddannelse

DI mener, at det er afgørende, at der skabes incitamenter til, at flere unge skifter til hhx og htx.

Af samme grund bør skoleskift fra stx eller hf til hhx eller htx heller ikke begrænses, uanset be-

grundelse.

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

GL anfører, at det kan overvejes kun at muliggøre skift mellem uddannelser til skoler, der ikke

overstiger deres kapacitet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke begrænser den ret en elev har til at skifte uddannelse

efter § 14 i de gymnasiale uddannelser uden tab af tid, heller ikke hvis skift af uddannelse samtidig

indebærer skift af institution. Den foreslåede begrænsning i muligheden for at skifte institution til

flytning af bopæl eller mistrivsel, omfatter ikke de tilfælde, hvor eleven skifter institution i forbin-

delse med uddannelse.

Ministeriet bemærker endvidere til det af GL anførte, at ret til at skifte uddannelse i § 14 i lov om

de gymnasiale uddannelser allerede efter gældende regler forudsætter, at der er plads på den nye

uddannelse og den nye institution, hvis skift af uddannelse medfører skift af institution.

4.3.2. Skift ifm. flytning

DEG-B og DEG-L mener, at frit uddannelsesvalg er helt afgørende også for elever, som er star-

tet på én uddannelse og ønsker at skifte til en anden. Ift. frit institutionsvalg, så skal der også her

være så få begrænsninger som muligt (hvis der er plads på den ønskede uddannelse og institu-

tion). Når det er sagt, så mener DEG-B og DEG-L, at de valgte kriterier for at skifte institution

undervejs i uddannelsen – uddannelsesskift, flytning og trivsel – er relevante årsager. Dog er kra-

vet om, at elever for at skifte skal få mere end 60 minutters transport fra den nye bopæl til den

institution, eleven går på/er indskrevet på, for rigidt. Elever bør kunne flytte institution ved flyt-

ning, hvis en anden institution enten er tættere på den nye bopæl eller nemmere at nå transport-

mæssigt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Formålet med at sætte en tidsmæssig grænse for, hvor lang transporttid en elev skal have, før det

berettiger til at skifte institution/afdeling inden for samme uddannelse, er at undgå, at flytning –

og evt. proforma flytning – kan blive en måde at omgå elevfordelingsreglerne. Når den nye elev-

fordelingsmodel er trådt i kraft fra skoleåret 2023/24, er formålet endvidere at sikre, at en balan-

ceret elevsammensætning, som er opnået på grund af elevfordelingen, ikke kan blive skævvredet.

Den tidsmæssige grænse er fastsat til 60 minutter, fordi det er den samme grænse, som indgår

som maksimal transporttid i den nye elevfordelingsmodel. Det er lederen på den modtagende af-

deling/institution, der vurderer, om transporttidskriteriet er opfyldt. Dette er tydeliggjort i de spe-

cielle bemærkninger til bestemmelsen.

4.3.3.Skift pga. mistrivsel

Medlemmer fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at når eleverne ved, at de ikke

kan flytte, vil de affinde sig hermed og ofte finde ud af, at det gymnasium, de er havnet på, abso-

lut er til at leve med. Den erkendelse når de ikke, hvis de blot venter på at få muligheden for at

flytte. I bund og grund er det jo den samme uddannelse, selv om der selvfølgelig kan være forskel

på størrelsen af gymnasiet og dermed udbuddet af studieretninger. At skifte gymnasium pga. mis-

trivsel kan nemt blive en kattelem, da langt de fleste skift indtil nu kan henføres hertil og ikke så

ofte geografisk flytning. Reelt vil gymnasier derfor i det skjulte kunne fortsætte med ventelister og

strandhugst. Mistrivsel skal præciseres og defineres meget klart. Mener dog alligevel at mulighe-

den skal være der. Det er så bare så meget vigtigere, at der er en vejlederuddannet og kompetent

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

vejleder, der kan afdække, hvorvidt trivslen rent faktisk ikke kan forbedres på det nuværende

gymnasium.

GL anfører, at det fremgår tydeligt af forslaget, hvornår en elev har mulighed for institutionsskift

ved flytning, da der er indsat et krav til afstand. Derimod vil det være vanskeligt at vurdere, hvor-

når der kan foretages flytning som følge af dårlig trivsel. En mere præcis definition bør overvejes.

Når elever skifter institution på grund af trivsel, skal det desuden aftales mellem de pågældende

ledere. Det er ligeledes uklart, hvad det indebærer.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet har overvejet en mere præcis definition af, hvornår der er tale om mistrivsel, som kan

begrunde, at en ansøger eller elev, som har fået reserveret plads eller er endelig optaget, kan skifte

til en anden institution.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at elever, som har fået tildelt en plads på en institu-

tion/afdeling, ikke skal kunne skifte til en anden og ofte mere populær institution, og derved ud-

hule den oprindelige institutions mulighed for at skabe og fastholde et fagligt og økonomisk bæ-

redygtigt tilbud. Formålet er endvidere at sikre, når den nye elevfordelingsmodel træder i kraft, at

der ikke ske en skævvridning af elevsammensætningen på institutionerne.

Det er derfor hensigten med forslaget, at muligheden for at skifte pga. mistrivsel kun skal omfatte

de tilfælde, hvor mistrivslen har sammenhæng med den institution, som ansøgeren eller eleven

har fået plads på. Dette fremgår allerede af bestemmelsen og de specielle bemærkninger til be-

stemmelsen. Det kunne fx være tilfældet, hvis en ansøger/elev tidligere har været udsat for mob-

ning, og de personer, som har mobbet, har fået plads på samme institution. Derimod vil mistriv-

sel, som hænger sammen med, at en ansøger ikke har fået plads på samme institution som sine

venner fra grundskolen, i almindelighed ikke kunne begrunde, at ansøgeren får mulighed for at

skifte institution.

Mistrivsel kan have mange forskellige årsager og vise sig på mange forskellige måder, og det er

ministeriets vurdering, at det er vanskeligt og uhensigtsmæssigt at formulere en detaljeret defini-

tion i loven af, hvornår der er tale om mistrivsel, som kan begrunde skift af institution. Ministe-

riet finder, at det er lederne på de involverede institutioner, som er bedst egnede til at vurdere,

om der er tale om mistrivsel, som hænger sammen med den institution, som ansøgeren eller ele-

ven ønske at skifte fra. Ministeriet har endvidere tiltro til, at lederne foretager denne vurdering i

lyset af formålet med bestemmelsen og dermed ikke tillader skift, der har karakter af omgåelse af

reglerne.

Til det af GL anførte om aftale mellem modtagende og afgivende leder bemærker ministeriet, at

vurderingen af, hvorvidt en ansøger/elev kan skifte pga. mistrivsel foretages af lederen på den

modtagende skole. Dette fremgår allerede af de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Lede-

ren på den modtagende institution vil bl.a. også i den forbindelse skulle tage hensyn til, om der er

ledig kapacitet til at optage eleven. Lederen på den modtagende skole vil imidlertid ikke kunne

foretage en fyldestgørende vurdering af, om mistrivslen skyldes forhold på den afgivende institu-

tion, uden at have været i dialog med lederen på den afgivende institution herom. Hvis lederne på

den afgivende og modtagende institution er uenige om, hvorvidt mistrivslen kan henføres til den

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

afgivende institution, vil det i sidste ende være lederen på den modtagende institution, der – un-

der behørig hensyntagen til formålet med bestemmelsen – beslutter, om der kan ske skift pga.

trivselsmæssige årsager.

4.3.4. Begrænsning af skift til bestemte tidspunkter

DEG-B og DEG-L mener, at en anden mulighed for at imødegå at elever søger en institution

udelukkende med forhåbning om at kunne blive optaget på en anden institution efter skolestart,

er, at det kun skal være muligt at skifte institution efter grundforløbet og igen til januar i 1. g.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ung-

domsuddannelser, at der fortsat skal være mulighed for, at en elev kan skifte uddannelsesinstitu-

tion i forbindelse med flytning, eller hvis der er problemer med trivsel. Det er ikke en del af afta-

len, at skift af institution skal være begrænset til bestemte tidspunkter.

Ministeriet finder endvidere, at det ikke er hensigtsmæssigt at begrænse skift pga. flytning og mis-

trivsel til bestemte tidspunkter i uddannelsesforløbet.

4.3.5. Skift pga. studieretninger

Medlemmer fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at eleverne kan blive tabere i

forhold til valg af studieretning. Der nævnes ikke noget om, at man kan/må skifte gymnasium,

med den begrundelse, at et (lille) gymnasium ikke kan udbyde den ønskede studieretning.

Danske Gymnasier finder det problematisk, at elever ikke kan få lov til at skifte fra én institution

til en anden, hvis den institution, som eleven er optaget på efter grundforløbet, ikke kan oprette

den studieretning, som eleven ønsker at gå på. Danske Gymnasier foreslår derfor, at det skal være

muligt for en elev at skifte institution, hvis der på den institution, som eleven er optaget på, efter

grundforløbet ikke oprettes en studieretning inden for det hovedområde, som eleven har ønsket,

dog kun inden for de tre hovedområder naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. For-

eningen noterer sig desuden, at skift i forbindelse med flytning eller af trivselshensyn skal ske ef-

ter aftale med lederen af den institution, der afgiver eleven. Samme forhold bør gøre sig gæl-

dende, hvis en elev ønsker at skifte institution, fordi der efter grundforløbet ikke oprettes en stu-

dieretning inden for det hovedområde, eleven ønsker.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser

forholder sig ikke til, om der skal være mulighed for at skifte institution med henvisning til, at ele-

ven ikke efter grundforløbet får opfyldt sit ønske om studieretning på de 3-årige gymnasiale ud-

dannelser (stx, hhx og htx).

Danske Gymnasiers forslag om, at der skal være mulighed for at skifte institution efter grundfor-

løbet, hvis en elev ikke får en studieretning inden for det hovedområde, eleven har ønsket, for-

holder sig kun til uddannelsen til almen studentereksamen og omfatter studieretninger inden for

hovedområderne naturvidenskab, samfundsvidenskab og sprog, men ikke hovedområdet kunst.

Ministeriet bemærker, at ca. 90 pct. af 1.g-eleverne på stx i skolåret 2019/20 havde en studieret-

ning, der falder inden for de tre hovedområder, som Danske Gymnasier foreslår omfattet.

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

Ministeriet bemærker, at Danske Gymnasiers forslag i givet fald også måtte skulle udbredes til at

omfatte uddannelserne til merkantil- og teknisk studentereksamen (hhx og htx), herunder en vur-

dering af, hvorvidt det er alle eller kun nogle af hovedområderne på disse uddannelser, som skal

være omfattet.

Ministeriet har forståelse for Danske Gymnasiers forslag ud fra et fagligt hensyn og et elevper-

spektiv. Formålet med bestemmelsen er imidlertid at undgå, at visse institutioners elevgrundlag

udhules, fordi eleverne kan skifte til en anden og ofte mere søgt institution, samt at sikre, når den

nye elevfordelingsmodel træder i kraft, at der ikke ske en skævvridning af elevsammensætningen

på institutionerne. Hvis eleverne får mulighed for at skifte institution, med henvisning til at de

ikke får en studieretning inden for det hovedområde, de har ønsket, er der en risiko for, at det vil

modvirke formålet med bestemmelsen. Ministeriet er ikke i besiddelse af data for, hvor mange

elever der ikke får opfyldt deres ønske om studieretning, herunder hvor mange der ikke får en

studieretning inden for det hovedområde, de har ønsket.

Ministeriet vurderer, at der, hvis Danske Gymnasiers forslag skulle imødekommes, også ville

skulle tages stilling til, om skifte forudsætter, at eleven i givet fald ville kunne få en plads på den

ønskede studieretning eller eventuelt en studieretning inden for samme hovedområde, på den in-

stitution, eleven ønsker at skifte til.

Samlet set vurderer ministeriet ikke, at det er inden for rammerne af den politiske aftale at udvide

muligheden for skifte til også at omfatte de tilfælde, hvor en elev på en af de 3-årige gymnasiale

uddannelser ikke får imødekommet sit ønske om studieretning eller en anden studieretning inden

for det samme hovedområde.

4.3.6. Hvem tager stilling til skift pga. mistrivsel

DEG-B og DEG-L mener, at elevskifte skal gå igennem ledelserne på både afgiver- og modtager-

skolen, således at det at skifte institution pga. trivsel ikke bliver en ladeport for elever, som bliver

tvangsfordelt til fx mindre gymnasier, hvor der skal sikres 3 spor. Der kan ligeledes med fordel

sættes en sagsbehandlingsfrist for, hvor lang tid der må gå fra, at en leder henvender sig om insti-

tutionsskifte til, at eleven får besked for at sikre, at der bliver handlet hurtigt på elevens vegne.

Danske Gymnasier undrer sig over, hvordan lederen på en afgivende institution skal kunne for-

holde sig til en kommende elevs trivsel på den institution, hvor eleven har fået tildelt plads, idet

der med "kommende" må forstås, at eleven endnu ikke er startet på institutionen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår allerede af den foreslåede § 14 b, stk. 2 i lov om de gymnasiale uddannelser samt de

specielle bemærkninger hertil, at skift af institution på grund af problemer med trivsel skal ske ef-

ter aftale mellem rektor på den modtagende og rektor på den afgivende institution.

Ministeriet er enigt i, at det i de fleste tilfælde først vil være muligt for den afgivende institution at

vurdere elevens trivsel, efter eleven er startet på uddannelsen. Der kan imidlertid være situationer,

hvor det kan være relevant at vurdere, inden eleven er startet, fx hvis en ansøger, som har været

udsat for mobning i grundskolen, har fået reserveret plads på samme institution som mobberne.

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

4.3.6.Tidspunkt for ikrafttræden

Danske Gymnasier finder det uhensigtsmæssigt, at lovforslagets § 3 om begrænsning af mulighed

for institutionsskift til de tilfælde, hvor skift skyldes mistrivsel eller flytning, ikke skal træde i kraft

den 1. januar 2022, som den øvrige del af lovudkastet, men at tidspunktet derimod skal kunne

fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Danske Gymnasier vil appellere til de dele af

gymnasieforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget, om at bakke op

om disse ændringer med ikrafttrædelse fra 1. januar 2022.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det har været hensigten bag aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gym-

nasiale Ungdomsuddannelse, at den foreslåede bestemmelse om begrænsning af skift af institu-

tion skal træde i kraft den 1. januar 2022 sammen med de øvrige bestemmelser i lovforslaget.

Der er imidlertid elementer i denne del af forslaget, som er omfattet af gymnasieforliget. Da dele

af gymnasieforligskredsen ikke har ønsket at tiltræde disse elementer, forventes bestemmelsen

først at blive sat i kraft efter næste folketingsvalg af respekt for gymnasieforligskredsen.

4.4. Loft på private gymnasier

4.4.1.Tidsrammen

Danske Private Skoler – grundskoler og gymnasier anfører under henvisning til forligsteksten og

lovudkastet, at loftet på elevoptaget på private gymnasiale uddannelser skal vare 3 år. Dette bliver

de facto til 4 år, da begrænsningen indføres et år tidligere end lovens ikrafttrædelse på de offent-

lige gymnasier. Dette er dybt problematisk.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes, at der ikke i lovforslaget ligger en begrænsning for, hvor mange elever

de private gymnasier må optage. Begrænsningen går på, hvor mange elever de private gymnasier

kan få tilskud til. Det vil blive tydeliggjort i lovforslagets specielle bemærkninger, at der ikke med

§ 8 b foreslås et loft for, hvor mange elever de private gymnasier må optage.

Ministeriet bemærker endvidere, at perioden i lovudkastet svarer til den periode, som forligsparti-

erne bag aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsud-

dannelser blev enige om. Af aftaleteksten fremgår følgende om tiltagets starttidspunkt: "Private

gymnasier får begrænsning på, hvor mange nye elever (1.g og 1.hf) de kan få tilskud til ved optaget

til skoleåret 2022/23 […]", mens der om initiativets udløbstidspunkt fremgår, at loftet foreslås at

gælde "[…] indtil 3 år efter, at den nye model træder i kraft". Da den nye model for elevfordeling

vil skulle træde i kraft fra og med skoleåret 2023/24, svarer den samlede periode således til fire

skoleår fra og med optaget til skoleåret 2022/23 til og med optaget til skoleåret 2025/26.

4.4.2. Reference-år

Danske Private Skoler – grundskoler og gymnasier finder det meget uhensigtsmæssigt, at optagel-

sesåret 2020/2021 er det sidste reference-år, når det skal udregnes, hvor mange elever en privat

gymnasial uddannelse må optage i perioden, hvor der indføres et kapacitetsloft. Således vil det

både være mere hensigtsmæssigt og rimeligt, hvis elevoptaget i 2021/2022 gøres til reference-år,

da elevoptaget for dette skoleår er kendt ved lovens ikrafttræden.

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

GL har tidligere argumenteret for, at de private gymnasier ikke har meget uudnyttet kapacitet, og

derfor ikke i særligt stort omfang vil kunne mindske modellens ønskede effekter. GL tager derfor

det aftalte tilskudsloft for de private udbydere til efterretning. GL vil dog foreslå, at det seneste

optag for 2021/2022 vil indgå i beregningerne for tilskudslofterne, så ingen private gymnasier

tvinges til at nedsætte deres nuværende optag. Enkelte gymnasier har optaget flere elever i inde-

værende skoleår, hvilket blandt andet skyldes lukningen af et nærtliggende privat gymnasium.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes, at der ikke i lovforslaget er tale om et kapacitetsloft for private gymna-

sier. Forslaget går på at begrænse, hvor mange elever de private gymnasier kan få tilskud til.

Ministeriet bemærker endvidere, at de i lovforslaget foreslåede reference-år – skoleårene 2018/19,

2019/20 og 2020/21 – er i overensstemmelse med aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede

Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser. Skoleåret 2021/22 er ikke med som reference-

år, fordi formålet med forslaget er at imødegå, at der sker utilsigtet søgning mod de private gym-

nasier for at undgå den nye elevfordelingsmodel, som blev offentliggjort den 10. juni 2021. Dette

ville kunne vanskeliggøres, hvis optag til skoleåret 2021/22 skulle tælle med.

4.4.3. Tiltag

Danske Private Skoler – grundskoler og gymnasier finder det stærkt bekymrende, at aftalekredsen

er enig om, at den, inden loftet for antallet af tilskudsudløsende elever udløber, vil gøre status på,

om der fortsat er behov for tiltag. Således efterlader man de frie og private gymnasiale uddannel-

ser med stor usikkerhed og manglende mulighed for at kunne planlægge i forhold til elevoptag i

et ukendt antal år fremover.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdoms-

uddannelser, at forligskredsen er enig om, at den inden loftet for antallet af tilskudsudløsende elever

udløber, vil gøre status på, om der fortsat er behov for tiltag. Baggrunden er, at forligskredsen

derved får mulighed for at vurdere, om konsekvenserne af den nye elevfordelingsmodel giver an-

ledning til, at der fortsat er behov for tiltag ift. private gymnasier.

4.4.4. Erhvervsgymnasiale område

Danske Gymnasier bakker op om forslaget, men ønsker også i denne forbindelse af understrege

behovet for, at det erhvervsgymnasiale område reguleres på samme måde som det almengymnasi-

ale, hvilket derfor bør gøre sig gældende i dette tilfælde vedrørende private gymnasier. Konse-

kvensen er, at den samlede elevfordelingsmodel vil få ringere vilkår for at opfylde målene om en

mere balanceret elevsammensætning og et fortsat geografisk bredt udbud af gymnasiale uddan-

nelser, hvis der er mulighed for, at elever kan omgå modellen på den ene eller den anden måde.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det falder uden for aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale

Ungdomsuddannelser.

4.4.5. Team Danmark Uddannelsespartnere

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

Danske Gymnasier bemærker, at forslaget om tilskudsloft på private gymnasier i kommuner, der

forventeligt vil blive placeret i fordelingszoner, når den samlede elevfordelingsmodel bliver imple-

menteret, undtager private gymnasier, der er Team Danmarks Uddannelsespartnere. Danske

Gymnasier ønsker ikke, at den nye elevfordelingsmodel skal medføre et stigende antal ansøgnin-

ger til private gymnasier, da dette vil modvirke hensigten med en mere balanceret elevsammen-

sætning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Formålet med at indføre et loft for tilskud for elever på private gymnasier er ifølge aftalen af 10.

juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser at imødegå, at

der i byområder sker en utilsigtet søgning mod de private gymnasier for at undgå elevfordelingen.

5. Bemærkninger uden for lovforslagets ramme

5.1. Hhx og htx

Dansk Industri beklager, at hhx og htx er blevet inddraget i aftalen om en central elevfordeling.

Danmark har brug for langt flere faglærte og unge som uddanner sig videre til det private arbejds-

marked. Unge, der har gået på hhx og htx, videreuddanner sig generelt mere mod fremtidens

kompetencebehov på det private arbejdsmarked end unge på stx. Det er derfor vigtigt, at nærvæ-

rende og kommende lovændringer ikke begrænser væksten på hhx og htx.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ung-

domsuddannelser, at hhx og htx skal omfattes af den kommende elevfordelingsmodel.

5.2. Søgning mod anden gymnasial skoleform

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening er nervøs for, om forskellige interessenter med for-

skellige interesser omkring forhandlingsbordet kan/vil indtænke og forebygge de mange måder,

hvorpå elever og forældre vil forsøge at komme ind på det ønskede gymnasium. En overvejelse

er, om de så alternativt vil søge mod en anden gymnasial skoleform (f.eks. eux eller hf), hvis man

ikke lige kan komme ind på sin 1. eller 2. prioritet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at den foreslåede elevfordelingsmodel i

aftalen af 10. juni 2021 om Den

Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser allerede omfatter den 2-årige ud-

dannelse til hf-eksamen.

Ministeriet bemærkninger endvidere, at det fremgår af den politiske aftale, at modellen

ikke i sig

selv rykker på balancen mellem erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

5.3. Midlertidigt stop for optag

Medlemmer fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at de er meget glade for, at

det såkaldte nul-år ikke længere omtales. Nul-året har affødt rygter om, at bestemte gymnasier

lukker, men det er jo bare optagelse et enkelt år, for at få styr på særlige gymnasiers "udfordrin-

ger". Det ser ud til, at bestyrelserne på gymnasierne/institutionerne selv skal bede om et nul-år.

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

Danske Gymnasier ønsker på det kraftigste at understrege nødvendigheden af, at forligskredsen

hurtigst muligt træffer beslutning om de objektive kriterier, der skal identificere de 6-9 gymnasier,

der skal have et midlertidigt stop for optag af elever i skoleåret 2022/2023. Processen for fastsæt-

telse af kapacitet for skoleåret 2022/2023 er allerede i gang, og derfor er det ekstremt uhensigts-

mæssigt, at gymnasierne og regionerne endnu ikke ved, hvilke gymnasier, der ikke skal optage ele-

ver næste år. Tilsvarende er det uhyre svært for fordelingsudvalg at træffe beslutning om at fast-

sætte elevfordelingsregler, da det er helt umuligt at forudsige effekten af sådanne regler, så længe

beslutningen om de 6-9 gymnasier ikke er truffet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet er meget opmærksomt på, at der er ønske om hurtig afkla-

ring af, hvilke institutioner der omfattes af midlertidigt stop for optag.

5.4. Sociale og pædagogiske årsager

Medlemmer fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at det er positivt, at det er so-

ciale og pædagogiske årsager, der skal være begrundelsen for tvungen fordeling og ikke indkomst

som tidligere nævnt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den eksisterende mulighed, der med dette lovforslag foreslås forlænget, indebærer, at fordelings-

udvalg ved enstemmig beslutning kan fastsætte elevfordelingsregler med det formål at løse eller

imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elev-

sammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område. Ved implemente-

ring af den samlede elevfordelingsmodel fra 2023/2024 vil forældreindkomst indgå i fordelingen i

fordelingszoner.

5.5. Gennemsigtighed

Medlemmer af Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening anfører, at for eleverne vil nogle af

forslagene naturligvis betyde, at det kan være svært at være bare nogenlunde sikker på at komme

på samme gymnasium som deres kammerater. Man kan frygte, at venner (vennegrupper) søger et

andet gymnasium længere væk, hvor sandsynligheden for at blive fordelt væk fra hinanden er

mindre, hvilket vil ramme de mindre populære gymnasier.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Gennemsigtighed i den elevfordelingsmodel, som er aftalt i aftale af 10. juni 2021 om Den Koor-

dinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, falder uden for dette lovforslags

ramme. Den nye elevfordelingsmodel vil blive reguleret i et senere lovforslag.

5.6. Kompensation

GL anfører, at der de seneste år i høj grad er truffet politiske beslutninger om skolernes kapacitet,

som har store konsekvenser for en del af de selvejende, taxameterstyrede institutioner og deres

ansatte. Derfor er det væsentligt, at skoler, der bliver sat ned i kapacitet samt skoler med vigende

søgning – som minimum bliver kompenseret økonomisk. De fleste omkostninger til bygningerne

skal betales alligevel, og det kan betyde, at der tages ressourcer fra undervisningen. Samtidig skal

L 68 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2021

Sags nr.: 21/18690

der sikres ordentlige vilkår og ordninger for de ansatte, der afskediges på grund af den aftalte sty-

ring – også i overgangsåret.

Danske Gymnasier opfordrer til, at der gives en økonomisk kompensation til de gymnasier, hvor

lokale elevfordelingsregler har vist sig ikke at kunne anvendes, på 650.000kr. svarende til et ekstra

årsværk per institution til brug i skoleåret 2021/22. Kompensationen kan eksempelvis gå til men-

torordning for frafaldstruede elever, psykologhjælp, tolærerordninger, forlænget skoletid , intro-

ophold med fokus på at få klasserne til at fungere socialt, ekstra brug af læsevejledning og mate-

matikvejledning m.v.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Kompensation til gymnasier, der omfattes af initiativet midlertidigt stop for optag, falder uden

for dette lovforslags ramme, og kompensation til gymnasier, hvor lokale elevfordelingsregler har

vist sig ikke at kunne anvendes, falder uden for aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede

Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser.

5.7. Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler

Rådet for Etniske Minoriteter har i deres høringssvar henvist til rådets høringssvar af 25. oktober

2019 vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-

nelse (Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler). Heraf fremgår bl.a. at Rådet for

Etniske Minoriteter er enige i, at vi har at gøre med et akut problem, og derfor er der forståelse

for, at der i år vedtages midlertidige regler, mens et mere gennemgribende regelsæt forberedes.

Rådet anførte dog at have en række kommentarer i forhold til forslaget om lokale elevfordelings-

regler.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

En justering af den indholdsmæssige ramme for muligheden for at fastlægge lokale elevforde-

lingsregler falder uden for aftalen af 10. juni 2021 om Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasi-

ale Ungdomsuddannelser.