Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsskift, etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og midlertidigt stop for optag).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører. Det er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak, formand. Det lovforslag, vi behandler nu, er jo en konsekvens af og tager fat på at realisere den aftale, vi har lavet bredt i Folketinget med rigtig mange partier, om at sikre gymnasier, hvor vi går i skole med folk, der ikke ligner os selv, hvor vi har blandet elevsammensætning, og hvor vi gør op med og tager skridt til at modvirke den polarisering, vi desværre har set på mange gymnasier, ikke mindst i de større byer. Det er også i den aftale, vi sikrer, at der også er gymnasier for dem, der bor i de tyndere befolkede områder, og det er en rigtig god aftale, som vi jo lavede før sommeren.

I det her forslag er der nogle konkrete punkter, som vi så tager fat på. For det første forlænger vi den mulighed, der har været de sidste par år, for at lave lokale elevfordelinger med 1 år mere, fordi den nye aftale ikke kan træde i kraft ved næste skoleår og der derfor er brug for at forlænge den overgangsordning, vi har lige nu.

Derudover handler forslaget her om at afskaffe ventelister og begrænse muligheden for at skifte imellem gymnasierne. Det skal jo ses i en kontekst af, at i den nuværende situation er der rigtig mange gymnasier, som har brugt ventelisterne som en del af den konkurrence, der er, til, om man så må sige, at gå på rov og nappe elever fra hinanden. Selvfølgelig skal der være mulighed for at skifte gymnasium, hvis man flytter, eller hvis man ikke trives, men det er altså sådan nogle ting, der skal afgøre det, og ikke, hvad det er for et gymnasium, der lige nu er populært. Vi fjerner nu ventelisterne for også at mindske den konkurrence og tilskynde til mere samarbejde mellem institutionerne i stedet for konkurrence. Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at man jo sagtens kan skifte uddannelsesretning fra stx til et handelsgymnasium eller på anden måde skifte, hvis man gerne vil gå på en anden uddannelse.

Så er der et element omkring de private gymnasier, og det er lidt vigtigt at dvæle ved det. Der er sikkert nogle, der vil være bekymrede for, hvad det handler om. I virkeligheden har vi aftalt, at den aftale, vi har lavet omkring elevfordeling, ikke skal betyde noget for de private gymnasier, der måtte være. Derfor har vi sagt, at man sådan set bare skal se på, hvad elevgrundlaget har været på de private gymnasier, og det er så også det, det kan være i årene fremover, sådan at vi sikrer, at den her aftale fører til, at der hverken kommer flere eller færre på private gymnasier, og det synes jeg egentlig er et sundt princip, fordi aftalen jo ikke omhandler de private.

Endelig er der elementet om at give nogle skoler, som har været særlig udfordrede på elevsammensætningen, en frisk start, hvor vi simpelt hen giver mulighed for, at man, selv om man har en årgang, hvor man ikke optager elever, stadig væk får ressourcerne, sådan at man kan bruge de ekstra lærerkræfter, som jo så ikke er bundet af den undervisning, man ellers ville have haft, til at skabe den omstilling, den gode nye kultur, de ting, man ude lokalt måtte mene er det helt rigtige, for faktisk at kunne lægge stærkt fra land, når man kommer ind i det nye system med elevfordeling og en mere blandet elevsammensætning.

Så jeg synes, det er en god aftale, vi lavede i sommer. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager fat på det, og med det her lovforslag er det i hvert fald de første fire konkrete skridt, og vi støtter selvfølgelig op om det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak, og tak for ordførertalen. Noget af det, som jeg lige hæftede mig ved i den socialdemokratiske ordførers tale, var, at det her ikke får nogen konsekvenser for de private gymnasier, og det kunne jeg da godt tænke mig at ordføreren igen ville bekræfte fra talerstolen. For jeg kan i hvert fald oplyse, at jeg også kommer til at stille nogle spørgsmål her imellem første- og andenbehandlingen, fordi der netop også er private gymnasier, der bekymrer sig i forhold til det loft, der bliver lagt ind over.

Så kan ordføreren igen med garanti sige, at det her ingen konsekvenser får for de private gymnasier?

Ordføreren.

Det, som jeg mener, er, at man tager udgangspunkt i det år, hvor man har haft flest elever ud af de seneste år, og at det så ligesom er det, der bliver loftet, og derfor har man sådan set en mulighed for at køre videre, ikke bare med, hvis man lige sidste år havde et ekstraordinært lavt optag, men at køre videre på baggrund af den størrelse, man har haft over de seneste år. Det er det, jeg mener med at det hverken skal betyde, at det går op eller ned for de private gymnasier.

Så er det rigtigt, at der har været rejst nogle konkrete henvendelser fra nogle nyopstartede gymnasier, og det har vi drøftet i kredsen og sagt, at ministeren jo der ligesom må lave en ordning, sådan at der for gymnasier, der f.eks. lige er opstartet, og som har brug for en mere begrænset vækst for at være bæredygtige, skal være en mulighed for det inden for det her. Og hvis det er det, fru Anni Matthiesen henviser til, så har vi sikkert fået de samme henvendelser, og det bliver der også taget hånd om og lavet en fornuftig løsning på.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. De der henvendelser kender jeg også, men lad mig spørge mere konkret: Hvis man f.eks. driver flere gymnasier, som ligger forskellige steder, kan man så samtidig fra ordførerens side sige, at det så ikke kommer til at gå ud over de gymnasier? Altså, hvordan vil man håndtere en sådan situation?

Ordføreren.

Jeg er en lille smule usikker på, hvad det er, spørgeren spørger til. Men det, vi siger med det her, handler jo om de eksisterende private gymnasier. Der er jo ikke super mange, og derfor har vi også ligesom sagt, at det ikke er meningen med den her aftale, at det egentlig skal gøre hverken fra eller til for dem. I forhold til de eksisterende skoler, der måtte være, kigger man på, hvor store de er nu og har været over de seneste år, og så siger man, at så store kan de også være de kommende år, for ligesom at sikre, at man hverken får en stor tilvandring til de private gymnasier eller det modsatte.

Så er der spørgsmålet om, hvordan man håndterer nyopstartede gymnasier, som har brug for lige at vækste lidt mere for at kunne være bæredygtige, og det vil vi gerne kigge på.

Så er det fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det er lidt i tråd med det, som min kollega fra Venstre siger her. Altså, der er jo et meget bekymret høringssvar fra netop Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier. Det handler netop om det her med tidsrammen, men det er også et spørgsmål om, hvorfor man skal have det her loft over elever, der kommer på private gymnasier. Der står faktisk ret klart og tydeligt i svaret, at det jo er et spørgsmål om, at man vil undgå, at dem, som bliver underlagt den her tvangsfordeling, så søger over til de private gymnasier. Altså, man vil simpelt hen undgå, at folk benytter deres frie valg og søger over til de gymnasier. Kan ordføreren sætte nogle flere ord på det?

Ordføreren.

Vi har lavet en aftale, som sikrer en mere blandet elevsammensætning og dermed en bedre sammenhængskraft, nogle mere balancerede skoler, nogle gymnasier, som alle sammen har gode chancer for at lykkes og for at have et godt og sundt ungdomsmiljø, og det står vi selvfølgelig ved.

Så har vi sagt, at der er en diskussion omkring de private gymnasier, som ikke er med, fordi de jo ikke optager på samme måde eller bliver tildelt elever på samme måde, men selv udvælger dem. Og der har vi ligesom spurgt: Hvordan holder vi dem bedst muligt ude af den her diskussion og siger, at det hverken skal betyde det ene eller det andet, hverken positivt eller negativt, for de private gymnasier? Det er derfor, de sådan set er taget ud af aftalen, men det er også derfor, man har sagt, at de private gymnasier ligesom skal have mulighed for at have den størrelse, den udbredelse, den forretning – om man vil – og den uddannelsesaktivitet, som de har i dag.

Fru Mette Thiesen.

Okay, tak for det. Det er jo ikke ligefrem noget, der fremmer det frie valg, tværtimod. Jeg kunne også bare godt tænke mig sådan helt lavpraktisk at høre – jeg har spurgt ordføreren nogle gange før, når vi har talt tvangsfordeling – om man ikke kunne få noget empirisk grundlag for, at det reelt vil gøre en forskel, for nu taler man jo meget ind i det her med en blandet elevsammensætning osv., men er der nogle konkrete undersøgelser, nogle konkrete forslag, eller hvad? For alt, hvad jeg har kunnet finde om det, taler faktisk imod. Det er ikke noget, der gavner nogen af eleverne.

Så hvorfor er det, at man kører det ideologiske korstog for at lave den her tvangsfordeling, når der tilsyneladende ikke er noget evidensgrundlag for, at det virker?

Ordføreren.

Først til det politiske: Ja, vi mener faktisk, at det er en kvalitet at mødes på tværs af forskellige baggrunde og gå i skole med nogle, der ikke ligner en selv. Det betyder, at man får venner fra andre samfundsgrupper, andre lag, og det øger jo også både sammenhængskraften og forståelsen på tværs af samfundet.

Apropos ideologiske korstog bliver jeg bare nødt til at anholde det, at ordføreren igen og igen kalder det her tvangsfordeling. I den model, vi har lavet, kan man ønske en række gymnasier – konkret fire – og så får man et af sine ønsker opfyldt. Det har da ikke noget med tvangsfordeling at gøre. Det er jo tværtimod at respektere det unge menneske, og det første, man sorterer efter, er: Hvilket gymnasie ønsker det unge menneske at gå på? Det er det første kriterie, man overhovedet kigger på, når man fordeler i forhold til den nye elevfordeling.

Så er det fru Marie Krarup.

Jeg vil bare gerne høre, om ordføreren er enig med mig i, at når der bliver lagt et loft for private skoler, er det primært for at forhindre, at skoler, der er præget af en fremmed og ofte muslimsk kultur, vokser uhæmmet. I det øjeblik den her elevfordelingsmekanisme sætter ind, vil det dermed gøre det svært – det vil gøre det umuligt – for fremmede, og det er primært muslimske elever, at samles på skoler, som så bliver domineret af en mellemøstlig kultur. Er ordføreren enig med mig i, at det er en af de ting, man vil opnå ved at lægge et loft over optaget på private gymnasier?

Ordføreren.

Jeg er måske glad for den sidste præcisering. For man kan jo sige, at når vi siger, at vi synes, man skal have blandede gymnasier og ungdomsuddannelser, og at det er en kvalitet at have ungdomsuddannelser i balance med blandet elevsammensætning, så er det selvfølgelig rigtigt, at når man så har en privat og i øvrigt fint fungerende privat sektor, så skal det jo ikke være sådan, at man kan fortsætte med at have pilskæve elevsammensætninger bare ved at oprette dem i privat regi. Og på den måde har ordføreren ret i, at når vi siger, at de private gymnasier, der eksisterer i dag, skal have mulighed for at eksistere, så er det jo ikke meningen, at man, om man så må sige, skal gå fra, at vi havde et pilskævt gymnasium, og til at man så bare laver sit eget pilskæve gymnasium. Og det gælder sådan set, uanset hvad det er, man er pilskæv på. Men vi vil have blandede elevsammensætning over det hele, ikke?

Fru Marie Krarup.

Det er jo en anelse komisk, at man ikke tør bruge ordet mellemøstlig kultur eller islamisk kultur, for jeg mener, det er det, som det først og fremmest drejer sig om. »Skævt« kan betyde meget – f.eks. noget med grader og geometri osv. – og det er jo ikke det, det i virkeligheden drejer sig om. Det drejer sig om en indvandring, som har gjort, at der er en lang række fremmede, der ikke ønsker at blive del af den danske kultur, og som så isolerer sig på nogle skoler. Og det, jeg synes er festligt i den her debat, var bare at høre Nye Borgerlige stå og argumentere for, at man skal give frit rum for, at der skal komme flere og flere muslimske skoler, så Danmark kan blive mere muslimsk. Jeg synes bare, jeg var nødt til at bede ordføreren om at præcisere, at det faktisk er det, man bekæmper med den her aftale. Så Nye Borgerlige burde selvfølgelig støtte den – hvis de kan lægge to og to sammen.

Ordføreren.

Tak for det. Ja, vi synes også, det er problematisk, hvis man har meget skævt sammensatte skoler, også hvis det er muslimske private gymnasier. Det er sådan set en generel holdning. Jeg tror ikke, vi nødvendigvis er helt enige om, at problemerne også findes andre steder. Men for os er det selvfølgelig vigtigt, at vi får blandede elevsammensætninger på alle skolerne, og at man ikke skal have den mulighed, at så flytter man bare sin skæve sammensætning et andet sted hen i privat regi og undergraver på den måde den mulighed, vi har nu for faktisk at skabe mere blandede elevsammensætninger og bedre sammenhænge på tværs.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, og det er fru Anni Matthiesen.

Tak for det, formand. Hvor meget skal vi blande os i danskernes liv? Det spørgsmål mener jeg også vi måske en gang imellem skal huske at stille os selv her i Folketingssalen. Vi træffer hver eneste dag beslutninger, som rækker langt ind i borgernes liv, som når regeringen og de øvrige støttepartier eksempelvis er med til at bestemme, hvilket gymnasium vores unge mennesker skal gå på. De har nemlig indgået en aftale om at begrænse det frie valg af ungdomsuddannelser i de store byer. I stedet for vil man nu til at tvangsfordele eleverne fra skoleåret 2022-2023.

I Venstre er vi ikke med i den aftale, og det er vi ikke, fordi vi ikke ønsker at begrænse det frie valg for vores unge mennesker så meget, som den her aftale lægger op til, og fordi vi faktisk ikke mener, at der gøres nok for at hjælpe gymnasierne i de tyndt befolkede dele af vores land.

Vi tror i stedet på, at vores unge mennesker også selv er i stand til at kunne vælge deres uddannelse. Det er afgørende, at man selv har indflydelse på at tage så vigtig en beslutning, som hvor det er, man kunne tænke sig at få sin ungdomsuddannelse. Regeringen og de øvrige aftalepartier mener med den model, at de nu skal være med til at vælge på vores unges vegne.

Noget af det, som jeg især er ked af ved det her, er, at vi mangler at få nogle oplysninger om, hvordan modellen reelt vil komme til at virke. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi behandler et lovforslag, hvor vi ikke kan fortælle de unge mennesker, hvilken betydning det her reelt får. Der er ingen gennemsigtighed, i forhold til hvor mange unge det her kommer til at dreje sig om. Hvor langt kommer de til at skulle køre til en anden uddannelse? Hvor mange af deres ungdomsuddannelser, som ligger i nærheden, kommer de til at skulle køre forbi, for den sags skyld, for at blive placeret i en anden ungdomsuddannelse? Alt i alt mener vi fra Venstres side, at man med modellen her – og jeg ved godt, at det her udelukkende er første skridt, og at selve det store lovforslag jo først kommer i 2022 – fjerner for meget af det frie valg og laver en for stor tvangsfordeling.

Så har jeg lovet også at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de ligesom Venstre kommer til at stemme imod det her lovforslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe

Tak for det. Ordføreren taler meget om tvangsfordeling, og derfor vil jeg bare gerne spørge ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at vi også har elevfordeling i dag, eller mener ordføreren, at der er et helt frit valg for eleverne i Danmark i dag?

Ordføreren.

Det er sådan, at jeg godt er klar over, at det jo ikke er alle i dag, desværre, der får deres første ønske opfyldt. Her synes jeg bare man går for langt. Jeg synes simpelt hen, det kommer til at ramme alt for mange unge mennesker, som bliver tvangsfordelt ud fra noget, som de egentlig ikke selv har et ønske om. Og jeg kan også være bekymret for, hvad der reelt sker, når man tager den her model i brug. Altså, hvor mange af de her unge mennesker vil faktisk forsøge at omgå de her regler? Hvor mange vil faktisk forsøge at skifte adresse for at undgå at havne i den her situation? Og hvad gør man ved de unge, som rent ud sagt siger nej tak til at blive optaget det sted, hvor de bliver tvangsfordelt til?

Fru Astrid Carøe.

Jamen man gør jo det samme som med de unge, der bliver tvangsfordelt i dag, altså at man har nogle fordelingsudvalg, som finder en løsning på det. Nu gør vi det med en algoritme i stedet for.

Ordføreren nævner, at man vil skifte adresse eller alle mulige andre ting, men det er jo netop det, eleverne gør i dag. I hovedstadsområdet er der 17 pct. af eleverne, der ikke vælger den førsteprioritet, de egentlig gerne vil have, fordi de alligevel bor så langt væk fra skolen, at de godt ved, at det ikke er realistisk, at de får den. For hvis man vil på Rysensteen Gymnasium, skal man bo i en radius af 500 m til skolen for overhovedet at have en chance for at komme ind, og det er jo kun de allerrigeste mennesker, der har råd til en lejlighed i indre by.

Så det her giver jo mere frit valg. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke. Jeg er helt enig i, at der desværre i dag er nogle, som ikke kan få deres første ønske opfyldt og dermed måske kan være nødt til så at tage deres andenprioritet. Men jeg er helt sikker på, at modellen her kommer til at tvangsfordele flere unge, end man gør i dag.

Så er det fru Marie Krarup.

Jeg undrer mig bare over, at ordføreren for et parti, der står stærkt i landdistrikterne, og som meget ofte har talt om, at man ønsker at bevare gymnasier i landdistrikterne, nu ikke ønsker at være med til det alligevel. Hvad er det, der gør, at Venstre ikke længere kan se, at det er en god idé at bevare de små gymnasier på landet? Hvorfor har man forladt det synspunkt? Og hvorfor vil man ikke være med til at føre det ud i livet? Jeg kan måske godt forstå, at man har mindre interesse i eller måske ikke går så meget op i at sørge for, at danske elever ikke kommer i mindretal på islamisk dominerede gymnasier i storbyerne, men de små landdistriktsgymnasier burde Venstre da tage sig af og tage et ansvar for.

Ordføreren.

Jeg kan så betrygge Dansk Folkepartis ordfører i, at vi ikke har forladt det synspunkt i Venstre. Vi synes faktisk, det er vigtigt at gøre en stor indsats i forhold til også at bevare uddannelser i landdistrikterne. Men der er store dele af den her model, som vi ikke kan se os selv i.

Fru Marie Krarup.

Jeg synes bare, at det er et tomt slag i luften, hvis man siger, at man gerne vil gøre det, men at man så ikke gør det, når der er mulighed for at gøre noget. Det synes jeg er sølle. Men jeg synes også, at det er ærgerligt, at Venstre ikke vil være med til at forsvare, at danskere aldrig skal kunne komme i mindretal på et dansk gymnasium. Hvorfor er det, man ikke vil være med til at tvangsfordele elever med fremmed kulturel baggrund, muslimske elever, i storbyerne, sådan at danske elever kan undgå at komme i mindretal på et dansk gymnasium? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Går man ikke ind for gammeldags, fornuftig dansk kultur i Venstre længere?

Ordføreren.

Jo, det gør vi. Nu må vi jo se, når det her bliver sat i værk af regeringen og de partier, der bakker op om det, men jeg tror desværre, at modellen her kommer til at ramme rigtig mange unge, som simpelt hen risikerer at blive tvunget til måske at gå på et gymnasium langt væk fra deres bopæl, som de rent ud sagt ikke ønsker at gå på. Derfor synes jeg simpelt hen, at man rammer alt for mange unge mennesker, fordi man vil løse det her problem. Jeg tror, der kunne være andre løsningsmuligheder.

Så er det hr. Jakob Sølvhøj.

Jeg undrer mig på linje med fru Marie Krarup over, at det nu skulle være et problem for Venstre, at vi prøver at regulere tilgangen til gymnasierne for at sikre de mindre gymnasier. Det stod mig lidt uklart i ordførerens svar, om ordføreren er enig i den del af lovforslaget, eller om ordføreren ikke er enig i det.

Noget andet, jeg gerne vil høre ordførerens kommentar til, er: Mener Venstre ikke, at det er et problem, at der er en mangel på mangfoldighed i elevsammensætningen på rigtig mange gymnasier?

Ordføreren.

Nu vil jeg gøre hr. Jakob Sølvhøj opmærksom på, at det ikke er selve modellen, vi behandler lige nu og her. Det er ikke det lovforslag, vi står med i salen nu. Det kommer formentlig, som jeg ser det, til foråret.

Så kan jeg i forhold til den del om at understøtte landdistriktsgymnasierne sige, at det har vi i Venstre altid stået for er utrolig vigtigt. Det gør vi fortsat. Så der har vi ikke ændret holdning.

Så er det hr. Jakob Sølvhøj.

Jeg er opmærksom på, hvad det er for et forslag, vi behandler. Det var ordføreren selv, der bragte det på bane. Det vil sige, at i forhold til forslaget om skolerne i landdistrikterne har vi ikke noget problem. Der har Venstre ingen indvendinger. Hvad er det så egentlig, Venstre har indvendinger imod i forhold til mangfoldigheden? Mener Venstre ikke, at vi skal gøre noget for at løse problemet med den manglende mangfoldighed?

Ordføreren.

Vi mener helt klart, at vi skal tage fat på at løse det problem. Det er vi helt enige i. Der, hvor jeg bare kan se en kæmpe udfordring i modellen her, er, at man på den måde, som man har skruet det sammen, kommer til at ramme hundredvis, ja, tusindvis af unge mennesker i de største byer. De bliver rent ud sagt tvangsfordelt på gymnasier, som de måske ikke ønsker at gå på. Der må jeg altså sige, at jeg kommer til at følge det her tæt, i forhold til hvordan de unge mennesker og deres forældre reagerer på, at de ikke mere har et frit valg i de store byer. Det bekymrer os.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så går vi videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marie Krarup.

Tak for ordet. L 68 er på en måde en forberedelseslov, for at vi kan vedtage lovforslaget om elevfordeling, altså den nye algoritme, der skal fordele elever på en ny måde, sådan at vi undgår skoler, som er domineret af en fremmed kultur i storbyerne, og sådan at vi kan sikre os, at de små landdistriktsgymnasier overlever. Begge dele er meget vigtigt. Det med landdistrikterne ville vi nok have været nødt til under alle omstændigheder, kan man sige, men delen om at fordele i storbyerne er en konsekvens af en mangeårig uansvarlig udlændingepolitik, der har gjort, at vi har en lang række folk, elever, som ikke er blevet rigtig danske, og som ikke ønsker at blive det, men ønsker at koncentrere sig på gymnasier, så de kan dyrke eller videreføre deres egne kulturelle normer, som de kender fra deres private hjem, hvor deres forældre ikke er blevet involveret i den danske kultur. Og det er klart, at vi ikke kan leve med, at der er danske gymnasier i Danmark, der er domineret af en mellemøstlig kultur, og hvorfra danske børn så flygter, og så bruger de det frie gymnasievalg til at flygte væk fra gymnasier, som er blevet domineret af folk fra den muslimske eller mellemøstlige verden på grund af det frie gymnasievalg.

Så selvfølgelig er vi nødt til på en eller anden måde at stoppe den her onde spiral, og det har Dansk Folkeparti selvfølgelig støttet op om, for det nytter ikke noget at skulle acceptere en udvikling, hvor danske elever kan komme i mindretal på danske gymnasier, det kan vi under ingen omstændigheder være med til. Derfor er vi glade for, at der i aftalen indgår de dele, som vi skal behandle i dag, netop stop for optag på de steder, hvor der er en for høj andel af fremmede elever, sådan at man helt tydeligt kan bremse op og sige, at vi begynder på en frisk. Alle forældre og kommende elever i lokalområderne vil blive klar over, at nu begynder det gymnasium på ny, så nu behøver de ikke bruge deres såkaldt frie valg – for helt frit er det jo heller ikke i dag – til at flygte bort fra det gymnasium, hvor de ellers risikerer at komme til at gå i klasser, som er domineret af folk, som ikke er danske. Nu kan man trygt vælge det lokale gymnasium. Det synes jeg er meget vigtigt.

For at få det til at virke er vi nødt til at lægge loft over private gymnasier. Jeg så gerne, at vi først og fremmest lagde loft over private muslimske gymnasier, fordi det er dem, det drejer sig om. De andre er mindre væsentlige efter min mening, fordi de ikke hæmmer integrationen, men det gør private muslimske gymnasier, lige såvel som at de gymnasier, som bliver domineret af mellemøstlig kultur og dermed indirekte fortrænger danske elever, selvfølgelig også er et problem.

Når det drejer sig om de private gymnasier, er jeg dog bekymret for et nystartet gymnasium, som vi har fået henvendelse fra, og som jeg mener vi skal tage hånd om i form af et ændringsforslag, og det håber jeg kommer ind i loven, sådan at vi kan sørge for, at det nystartede kristne gymnasium ikke kommer i problemer.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er en nødvendighed at bakke op om den nye gymnasieaftale og dermed også den her hjælpelovgivning, simpelt hen for at undgå, at danske gymnasier langsomt bliver mindre danske, for det kan vi under ingen omstændigheder leve med, så derfor støtter vi denne lov og også aftalen, der ligger bag den. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning, og det er mig en glæde at give ordet til fru Anni Matthiesen. Værsgo.

Tak, og tak for ordførertalen. Kan Dansk Folkepartis ordfører bekræfte, at lovforslaget her ikke kommer til at forhindre nogen form for organisatorisk skoleudvikling blandt de private gymnasier? Jeg tænker i den sammenhæng på, om man fortsat uden problemer f.eks. vil kunne lave en fusion mellem to private gymnasier, uden at det kommer til at påvirke negativt?

Ordføreren.

Det er for teknisk til, at jeg kan svare på det direkte. Hvad det drejer sig om, må man tage konkret. Grunden til, at vi synes, at man er nødt til at lægge et loft over de private gymnasier, er, at muslimske elever har brugt det frie skolevalg til at samle sig på skoler, som så er blevet muslimsk dominerede. Hvis de nu i stedet for at bruge de offentlige gymnasier begynder at bruge private gymnasier, er vi jo lige vidt. Så kommer der ikke nogen integration. Derfor er det klart, at de muslimske private gymnasier, vi har i forvejen, kan vi ikke give lov til at ekspandere helt vildt, hvis der skulle komme det pres.

At man så ikke kan lave lovgivning direkte rettet mod dem, bevirker så, at der også kommer et loft andre steder. Det er vi sådan set ikke interesseret i, men det er man desværre nødt til at tage med i pakken, og det er jo også midlertidigt, altså kun imens aftalen bliver indfaset, og det er et rimelig fornuftigt loft. Men spørgsmålet om, om det lige præcis vil ramme to danske gymnasier, der er fusioneret, er for teknisk til, at jeg kan svare på det. Og hvis man kan lave nogle undtagelser, kan man måske – det ved jeg ikke – ordne det ad praktisk vej.

Spørgeren.

Godt. Det kommer jeg så til at stille nogle skriftlige spørgsmål om til ministeren, sådan at vi også kan få det på skrift.

Kan ordføreren give en eller anden begrundelse for, hvorfor man f.eks. har valgt at tage både Køge Gymnasium, men faktisk også Roskilde Gymnasium ud af den her fordelingsgruppe? Er der ikke en fare for, at man faktisk ikke når i mål med det, som Dansk Folkepartis ordfører egentlig siger man gerne vil opnå? Altså, efterlader man ikke Vestegnen på perronen for at sige det direkte, ved at man også har pillet nogle andre gymnasier ud?

Ordføreren.

Det er klart, at man er nødt til at se på det og følge det meget, meget tæt og være klar til at lave om på de her grænser, hvis det skulle være nødvendigt. Det kan man ikke komme uden om, men jeg håber, at det vil have en stor effekt, at de elever, der er i området, bliver bredt ud på skolerne, i stedet for at de kan klumpe sig sammen og dermed fortrænge de elever, der ikke har lyst til at være i en mellemøstlig kultur.

Men det er da rigtigt, at jo større et område man har, jo nemmere vil det være, men så er prisen jo også, at der vil være nogle, der skal længere væk, og det kan hurtigt blive for høj en pris. Så det er jo en afvejning. Jeg håber, at det her kommer til at virke. Hvis ikke det gør det, må man lave det om.

Tak til fru Marie Krarup. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor vil jeg byde velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. I sommers landede vi aftalen om elevfordeling på gymnasierne, og jeg og resten af SF var både glade og stolte over den aftale, for det var fuldstændig afgørende, at vi fandt en ny model for elevfordeling. Det var det, både fordi vi selvfølgelig skal holde hånden under de gymnasier, der har været lukningstruede, så vi kan sikre ungdomsuddannelser i hele landet, også fremadrettet med faldende ungdomsårgange, og også så man møder mennesker, der ikke ligner en selv, på den uddannelsesinstitution, man går på i Danmark.

For nu handler det ikke længere om at have det laveste postnummer for at kunne komme ind på de mest søgte gymnasier i København, og vi sikrer, at vores unge ikke klumper sig sammen efter socioøkonomi eller kultur, men tværtimod begår sig i mangfoldige miljøer, der afspejler det samfund, de lever i. Så ja, i SF er vi glade og meget tilfredse med den her aftale.

Når vi nu står her i dag, er det jo, fordi der lige går et år, før algoritmen er på plads og aftalen kan træde i kraft, men udfordringerne på området venter ikke. Så vi skal selvfølgelig afhjælpe dem i mellemtiden. Derfor skal vi udskyde solnedgangsklausulen endnu en gang, men med den væsentlige forskel fra sidst, at vi nu har en aftale, og det er vi rigtig glade for i SF.

Samtidig ligger der i det her lovforslag, at vi skal afskaffe ventelisterne på gymnasierne allerede nu. Det er en kæmpe sejr for os i SF. Ventelisterne har været med til at skævvride gymnasierne og skaber dårlige miljøer på de mindre søgte gymnasier. For os at se er det med til at skabe dårlig trivsel og en svær begyndelse for vores unge, og derfor er vi rigtig glade for, at det er en del af forslaget allerede nu.

Den skæve fordeling har som bekendt også medført, at nogle gymnasier har haft meget faldende søgetal og været i en dårlig spiral. De gymnasier vil vi i SF gerne hjælpe lidt ekstra, så de kan komme ud af den her spiral igen. Løsningen i den her aftale blev et midlertidigt stop for optag, og det gode ved det er jo netop, som den socialdemokratiske ordfører også sagde, at gymnasierne får lidt ekstra midler mellem hænderne, som de ikke skal bruge på de elever, der ikke bliver optaget næste år, og i stedet kan bruge dem på at få mulighed for at lave en ny og bedre uddannelse, f.eks. med tolærerordninger og alt muligt andet. Det er også en rigtig fin løsning, for vi skal have mere fokus på de mest udfordrede skoler, og vi skal hjælpe dem med at komme på fode igen.

Til sidst vil jeg understrege, at vi også bakker op om tilskudsloftet for de private gymnasier. Det tror jeg vil give skolerne og de unge ro på, og jeg tror, det vil sikre, at den nye aftale lige får lov at lande uden at skabe unødig panik.

Så i SF er vi selvfølgelig for det her forslag, og så glæder vi os til, at elevfordelingsaftalen træder i kraft, og til det fremtidige samarbejde med at videreudvikle og tilpasse den nye model, for vi ved jo, at med al ny begyndelse vil der være bump på vejen. Der vil være nogle børnesygdomme, som vi skal finde en kur til, og derfor er det vigtigt, at vi herinde fortsat lytter til gymnasierne og eleverne og holder debatten kørende, så vi kan sikre den bedst mulige løsning sammen med dem, og det har vi jo heldigvis også sikret os i den aftale, nemlig at vi vender tilbage og kan justere, hvis det er nødvendigt, løbende. Som sagt bakker vi op om lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordførertalen. Jeg kunne jo høre ordføreren, i hvert fald mod slutningen af talen, sige noget om, at man så må tilpasse den og udvikle den undervejs, hvis den ikke virker. Tænker ordføreren ikke, at der er en risiko for, at det faktisk er lidt et forsøg, man nu sætter i gang,hvor man så egentlig bruger de unge mennesker som forsøgskaniner, så man dermed, kan man sige, frarøver dem det frie valg, fordi man nu skal have afprøvet, om det her kommer til at virke?

Ordføreren.

Nej, det tænker jeg bestemt ikke, og jeg tror, spørgeren har været med i politik længe nok til at vide, at når man laver sådan nogle kæmpestore politiske aftaler, vil der være risiko for, at der er nogle ting, der skal ændres. Så der er jeg bare glad for, at vi med aftalen har taget forskud på det og skrevet det ind.

Så vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at den måde, vi har svigtet og gamblet med eleverne på, er, at vi først laver den her aftale nu. Altså, de har råbt og skreget på en løsning i årevis, og det har vi ikke givet dem. Nu giver vi dem en løsning, og det er rigtig godt, men jeg ville ønske, vi havde gjort det længe før. Og så vil jeg bare lige endnu en gang understrege, at der heller ikke var et frit valg før den her aftale. Vi elevfordeler også i dag.

Spørgeren.

Nej, og som jeg også sagde på talerstolen: Der er ikke hundrede procent frit valg. Jeg er bare bange for, at der er væsentlig flere unge mennesker, der nu bliver tvangsfordelt. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Kan ordføreren give mig en forklaring på, hvorfor man har valgt at tage Køge Gymnasium ud? Altså, kunne det ikke have været med til på en eller anden måde at gøre opgaven lettere, eller hvad?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at Køge Gymnasium ikke er med i fordelingszonen, men i afstandszonen. Og det er jo to forskellige problematikker, om man er inde i byerne eller ude på landet. Til gengæld har vi lavet det her med, at man får maksimumskapacitet, i forhold til at man ikke bare kan suge elever til sig fra landområderne. Grænsen endte dér, og det tror jeg egentlig er ganske fint, sådan at vi ikke kommer til at sende et signal om, at hele Region Sjælland er hovedstaden, for det er det ikke. Og så må vi jo se på, hvordan det fungerer, også med Greve Gymnasium osv., fremadrettet.

Så er der en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. I Socialistisk Folkeparti taler man rigtig tit om det her med, at man kæmper for børnene og de unge mennesker osv. Hvordan har ordføreren det så reelt med, at man med det her lovforslag – med den aftale, der er lavet, men også det kommende store lovforslag – faktisk efterlader regningen for årtiers forfejlet udlændingepolitik hos netop de unge mennesker? Det er dem, der skal betale regningen. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er årtiers forfejlet udlændingepolitik, at børnene til de mennesker, der er kommet til Danmark, gerne vil gå i gymnasiet. Det synes jeg faktisk er rigtig godt.

Men vi har bare set, at de nogle steder klumper sig sammen i socioøkonomiske lommer. Det gælder både ude på Vestegnen, og det gælder også andre steder i landet. I SF har vi den holdning, at man skal gå i skole med nogle, der ikke ligner en selv, fordi det er sundt for ens verdensopfattelse, og det er, uanset hvor man kommer fra eller hvilken religion man har. Det er ikke det, der er vigtigt for os.

Men jeg synes, at det er flot, at der er flere mennesker, der vil i gymnasiet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi have fundet ud af, om det er fru Anne Sophie Callesen eller fru Susan Kronborg, der repræsenterer Radikale Venstre i dette spørgsmål. Velkommen til fru Anne Sophie Callesen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. For os i Radikale Venstre er det også en værdi, at vi mødes på kryds og tværs i skolen i forhold til sociale og kulturelle forskelle. Vi skal lære sammen, og vi skal lære af hinanden. Desværre har vi i en årrække set en tendens til det modsatte på nogle af landets gymnasier, og derfor besluttede vi for 2 år siden – i morgen for præcis 2 år siden, kunne jeg se – her i Folketingssalen at give fordelingsudvalgene mulighed for at lave nogle lokale elevfordelingsregler, som de kunne fordele eleverne efter.

Jeg og Radikale Venstre sagde dengang tydeligt, at det var et første skridt i retning af at tage politisk ansvar for de udfordringer, som allerede dengang var presserende på en del gymnasier. Og det er selvfølgelig – som jeg går ud fra at I har været inde på – at nogle steder omkring de større byer var og er udfordringen som bekendt en polarisering, hvor eleverne grupperer sig med andre, der ligner dem selv, og i yderområderne var og er problemstillingen den, at det lokale gymnasium nogle steder får udhulet deres elevgrundlag og på sigt risikerer at måtte lukke.

Begge dele skyldte vi at finde en løsning på. Det hastede dengang, og desværre blev forhandlingerne så udskudt ad flere omgange. Så meget desto mere glade var vi i Radikale Venstre, da vi i år endelig lykkedes med hen over midten at lande en politisk aftale om elevfordeling. Det er helt afgørende og nødvendigt, både for at vi har stærke gymnasier i hele landet, og også for at vi lykkes med integrationen. Med det her lovforslag tager vi første spadestik i forhold til at få intentionerne i den politiske aftale ud at leve, indtil den samlede aftale kan blive implementeret fra skoleåret 2023-24.

I det her lovforslag er der fire elementer. For det første har man, indtil vi får implementeret den samlede aftale, stadig mulighed for at benytte sig af de lokale elevfordelingsregler. Det synes vi er en god midlertidig løsning, ligesom vi også ser frem til, at regionerne får en mere fremtrædende rolle, når den store løsning kommer.

For det andet tager vi livtag med et centralt problem, nemlig ventelister. Og det er afgørende for, at elevfordelingsmodellen kan virke i praksis, at vi får gjort op med den praksis, der er nogle steder, med, at man allerede fra skoleårets start er skrevet op til at gå nogle andre steder; det skader klassefællesskabet, og det skader elevernes mulighed for at falde til på det gymnasium, de er startet på.

For det tredje indebærer lovforslaget, at der sættes et loft for, hvor mange elever de private gymnasier kan få tilskud til at optage. Hensigten er først og fremmest at bevare status quo, hverken mere eller mindre. De private gymnasier skal altså kunne eksistere på samme vilkår som i dag, hvor de er et tilvalg for nogle elever og ikke et fravalg af de statslige selvejende gymnasier.

Endelig, for det fjerde, får nogle gymnasier, som ellers er endt i en negativ spiral med færre og færre ansøgere, et midlertidigt stop for optag af nye førsteårgangselever. Det er ikke et tiltag, som Radikale Venstre har bragt til bordet, men vi synes, at det med de kriterier, vi har fundet, kan være med til at give nogle skoler den friske start, som de også har fortjent. For de er bedre end deres ry, og det samme er deres elever.

Vi bakker selvfølgelig op om det samlede lovforslag, som betyder, at vi nu endelig får taget et vigtigt første skridt på vejen mod at tage politisk ansvar for, at vi også i fremtiden mødes på kryds og tværs i skolen og har stærke gymnasier med stærke faglige fællesskaber i hele landet. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger, og det er fra fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige først.

Tak for det. Ja, den aftale, man lavede tilbage i 2019, var vi heller ikke en del af, for vi så allerede dengang og råbte vagt i gevær om, at det her var en helt forkert vej at gå. Jeg kan godt forstå, at Radikale Venstre er glade for den her aftale. Radikale Venstre har jo også været bannerførere for den her forfejlede udlændingepolitik, der er blevet ført igennem årtier.

Men jeg er simpelt hen også bare nødt til at spørge Radikale Venstre, om Radikale Venstre egentlig mener, at de ved bedre. Nu bliver der talt om det her med, at man selvfølgelig skal ind og fordele. Det mener ordføreren. Der er ikke noget videnskabeligt grundlag for, at det virker. Der er ikke noget empiri og sådan nogle ting. Tværtimod er der faktisk en del af det modsatte. Mener Radikale Venstre reelt set, at I ved bedre end forældrene og de unge mennesker selv?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvilken empiri det er, man tænker der skulle være for det her. Det, vi mener, er, at det er vigtigt, at man mødes på kryds og tværs i skolen, og det, vi ved, er, at der i en overgangsperiode er faldende ungdomsårgange, hvorefter vi igen vil se en stigning, altså en såkaldt hængekøje. Vi ved også, at der skal være et grundlag, for at et gymnasium kan eksistere. Så derfor går vi med den her aftale ind og tager ansvar for, at gymnasierne kan eksistere i hele landet i fremtiden, og også et ansvar for, at vi har gymnasier, hvor vi mødes på kryds og tværs. Det synes vi er en vigtig værdi. Det er i øvrigt noget, som man ude i virkeligheden har skreget på rigtig mange steder at få en løsning på, altså blandt elevorganisationerne, blandt lærerne og blandt rektorerne.

Ønsker fru Mette Thiesen at stille et spørgsmål mere? (Mette Thiesen (NB): Ja). Godt.

Tak. Men ude i virkeligheden står man jo også med de problemer, som Radikale Venstre har stået i spidsen for at påføre Danmark med netop den her totalt forfejlede udlændingepolitik, der har gjort, at vi står i den her situation i dag, hvor der er rigtig, rigtig mange, som aldrig nogen sinde overhovedet burde have været på gymnasierne. I øvrigt har jeg rigtig mange rapporter, der faktisk viser, at det her med tvangsfordeling ikke er en særlig god idé. Man har også forsøgt det i Aarhus. Der ligger talrige rapporter om, at det her med selvsegregering sker, uagtet at man fordeler folk rundt på gymnasierne; det sker alligevel, hovedsagelig med de her muslimske elever.

Men jeg er bare nødt til at spørge igen: Mener Radikale Venstre så stadig væk, at Radikale Venstre, fordi man har en mavefornemmelse, og fordi man har en følelse af, at det er godt med blandede klasser, ved bedre end forældrene og de unge mennesker selv?

Ordføreren.

For det første har man jo ikke haft en rigtig elevfordelingsmodel – heller ikke i Aarhus. Så jeg er meget spændt på at se, hvad det er for nogle rapporter, spørgeren har. For det andet – og det er jo sådan set mere det, det handler om – vil jeg for at kommentere på den del, der handler om integrationspolitikken, sige: Nej, vi mener ikke, at de her elever med anden etnisk baggrund i sig selv udgør et problem. Vi mener ikke, at de ikke skal optages på gymnasierne, fordi de har en anden baggrund. Vi mener ikke, at de er uintegrerbare. Vi mener, det er vigtigt, at man mødes på kryds og tværs, og at man ikke samler sig i grupper, for så bliver integrationen selvfølgelig svær.

Så er det fru Anni Matthiesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak. Tak for ordførertalen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig bare sådan helt kort at spørge den radikale ordfører: Hvis ordføreren prøver at tage de negative briller på i forhold til modellen – jeg ved godt, det kan være svært, når man er en del af aftalen – hvad ser ordføreren så af ulemper ved modellen her?

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jamen det er klart, at vi da kunne ønske os, at det ikke var nødvendigt at lave den her aftale. Vi kunne da ønske os, at man valgte sit lokale gymnasium til helt automatisk, og at nogle så valgte noget andet, fordi de gerne ville ind og have noget med musik eller idræt eller noget andet – men at man syntes, at det lokale gymnasium var et attraktivt valg, uanset hvor i landet man boede. Vi kan så bare se, at der er sket en udvikling nogle steder, hvor det ikke er det, og at det derfor er nødvendigt at fordele elever og tage ansvar for det politisk. Men det kunne vi da selvfølgelig ønske os ikke var nødvendigt. Så det er jo ulempen ved forslaget, eller ved aftalen.

Spørgeren.

Ja, og ordføreren siger jo dermed, at så er man nødt til at indføre tvangsfordeling. Og det er egentlig der, at vi fra Venstres side rent ud sagt ikke kan være med. Kunne ordføreren måske sige noget om, hvad man reelt gør, hvis det nu viser sig, at de her unge mennesker faktisk så lader være med at tage en ungdomsuddannelse? Har man tænkt så vidt, altså på de værst tænkelige konsekvenser af den her nye model, hvis det faktisk betyder, at langt flere unge i de store byer så lader være med at tage en ungdomsuddannelse? Og hvad vil man så gøre ved det, altså hvis vi står med det problem?

Ordføreren.

For det første, for lige at adressere det med overhovedet at fordele og tvangsfordele, så er der jo allerede fordeling i dag. Og Venstre har jo også langt hen ad vejen selv ønsket, at der skulle komme en ny elevfordelingsaftale. I kan så ikke være med i det forslag, der ligger nu, og det har I forklaret hvorfor I ikke kunne, men det er bare for at adressere ordet tvangsfordeling. For der er jo også fordeling i dag.

I forhold til spørgsmålet om, hvad vi vil gøre, hvis udviklingen går i en anden retning: Vi vil selvfølgelig følge det her tæt på en række områder. Der er jo mange elementer i det, som vi har behov for løbende at se på, i forhold til om der er nogle uhensigtsmæssige mønstre nogle steder, hvor man egentlig flytter rundt på en anden måde, end det var hensigten. Det synes jeg vi skylder at sige helt åbent vi selvfølgelig skal holde øje med. Det gælder f.eks. især på grænsen mellem en fordelingszone og en ikkefordelingszone. Hvad sker der reelt?

Men nej, jeg forestiller mig bestemt ikke, at det her fører til, at færre tager en ungdomsuddannelse i det hele taget. Det har jeg meget, meget svært ved at se for mig. Vi har en generel udfordring med, at for få unge får en ungdomsuddannelse. Det er vi utrolig optaget af i Radikale Venstre, og vi vil på alle mulige måder følge det tæt, uanset om vi havde lavet den her aftale eller ej.

Tak til fru Anne Sophie Callesen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og velkommen til hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Som det er fremgået, er det en politisk aftale her fra i sommer, vi nu er gået i gang med at omsætte i lovgivning. Skal man til en start sige noget kritisk om aftalen – det kan jeg høre der efterlyses – så kan jeg da bidrage med at sige, at det er meget sent, vi reagerer. Det er jo et problem, vi har diskuteret i årevis. Vi har længe fra Enhedslistens side presset på, også over for den forrige regering. Men i hvert fald er det godt, at vi nu reagerer på det, og at vi er et politisk flertal, der nu vil gennemføre den her lovgivning, der sikrer en bedre elevfordeling.

Vi havde håbet, at vi kunne komme i gang allerede i skoleåret 2022-23. Det har ikke været muligt med den model, som vi er blevet enige om, og derfor er det nødvendigt, at vi midlertidigt regulerer nogle forhold – dels at vi forlænger en eksisterende overgangsordning, altså solnedgangsklausulen, dels at vi derudover indfører andre overgangsordninger.

Jeg vil sige, at vi i Enhedslisten er godt tilfredse med den aftale, der ligger bag forslaget her. Det har været, som andre har været inde på, helt afgørende nødvendigt, at vi indfører nogle nye fordelingsregler. Det gælder dels i forhold til at skabe sikkerhed for, at man kan drive gymnasiale uddannelser i hele landet, dels i forhold til hele spørgsmålet om at sikre en større mangfoldighed i elevsammensætningen på landets gymnasier.

Vi støtter i sagens natur de forskellige overgangsordninger, der lægges op til, men jeg vil også godt sige, at vi er mere begejstret for nogle af overgangsordningerne end for andre. Vi synes, det er utrolig godt, at vi kommer i gang med at få afskaffet muligheden for at lave ventelister. Der har været en meget uheldig praksis en række steder i landet, der har været med til at udhule elevgrundlaget for et i forvejen presset gymnasium. Det er på høje tid, at der gøres noget ved det, og også der har vi ærgret os over, at vi ikke kunne gennemføre et stop for ventelister allerede ved skoleårets start. Men heller ikke det har desværre af lovtekniske årsager været muligt.

Vi er godt tilfredse med, at vi får begrænset muligheden for institutionsskift, og vi er tilfredse med den midlertidige begrænsning af, hvor mange elever private gymnasier kan modtage tilskud til. Til gengæld vil jeg også godt sige, at vi ikke har haft noget ønske om et midlertidigt stop for optag på en god håndfuld gymnasier her i det kommende skoleår, hvilket er en del af forslaget her. Vi havde gerne været det midlertidige stop foruden. Vi anerkender de overvejelser, der ligger, også fra de andre partier, som vi har indgået aftale med, i forhold til hvordan det her skulle kunne medvirke til at give en bedre overgang. Vi havde hellere set, at man havde nøjedes med at tilføre de pågældende gymnasier, der har store problemer, ekstra midler, sådan at de kunne have skabt en yderligere kvalitet, der havde været med til også at tilskynde andre til at søge gymnasierne. Så det er ikke med begejstring, at vi har tilsluttet os lige præcis den del af overgangsordningen. Men det er jo altså den aftale, vi har kunnet blive enige om.

Med det skal jeg sige, at Enhedslisten synes, vi har lavet en rigtig god samlet aftale om det her. Vi synes, at det alt i alt er fornuftige overgangsordninger, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg høre, om der er nogen, der ønsker at tale på Det Konservative Folkepartis vegne. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Så vil jeg byde velkommen til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Sammen med Dansk Folkeparti har regeringen og dens støttepartier i sommer lavet en aftale om nye regler for elevfordeling på gymnasieområdet. Lad mig sige det meget tydeligt: Det var og er intet mindre end en katastrofal aftale. Det er der bl.a. kommet dette katastrofale lovforslag ud af – der kommer et til.

Først og fremmest vil man udskyde den her solnedgangsklausul på den tidligere aftale, som alle partier i øvrigt bakkede op om, med hensyn til lokale fordelingsudvalg, der gør det muligt at tvangsfordele. Vi stod i Nye Borgerlige som det eneste parti uden for den aftale, for allerede ved den aftale sagde vi i Nye Borgerlige klart og tydeligt fra, fordi social ingeniørkunst ikke er vores kop te. Vi ønsker ikke tvang, vi ønsker frit valg. Men det stopper desværre ikke her.

Det her lovforslag implementerer også den her aftale om tvangsfordeling, som regeringen med det blodrøde flertal og Dansk Folkeparti lavede i sommer. Lovforslaget her afskaffer offentlige gymnasiers adgang til at anvende ventelister. Kort sagt: Gør du det godt, skal du straffes. Lovforslaget her begrænser også elevernes mulighed for institutionsskift. Forslaget her etablerer et tilskudsloft for elever på visse private gymnasier. Regeringens ideologiske kamp mod det private initiativ fortsætter altså ufortrødent.

Det her lovforslag er altså et sandt kinderæg af katastrofale idéer og forslag, men det bliver jo desværre nok stemt igennem, fordi der tilsyneladende er et flertal, der er vilde med tvang og hader frit valg – et flertal, der lader de unge betale prisen for årtiers forfejlede udlændingepolitik i stedet for at løse problemerne fra bunden, og det er sørgeligt.

Aftalen fra i sommer og det her lovforslag indbefatter, at gymnasier fremover skal optage elever på baggrund af deres forældres pengepung. Opfyldelsen af unge menneskers uddannelsesønsker vil altså fremadrettet, når hele den her aftale er implementeret, være betinget af, hvilke jobs deres forældre har. Det er jo det stik modsatte af, hvad regeringen hævder at ville opnå, og det er også det stik modsatte af, hvad vi ønsker i Nye Borgerlige, nemlig at sikre det frie valg.

Kort sagt skal gymnasier selvfølgelig ikke bruges som integrationsprojekter, og eleverne skal ikke tvinges til at gå på et gymnasium uden deres venner og langt væk fra deres bopæl. Derfor må en kommende borgerlig regering selvfølgelig sætte sig for at skrotte de rødes makværk af en gymnasieaftale. Problemerne skal ikke bare flyttes rundt, de skal løses fra bunden.

Man skal ikke tage fejl af, hvad formålet med begge aftaler er – også det her lovforslag – nemlig tvangsfordeling af elever i integrationens navn. Aftalepartierne italesatte da også aftalen som et forsøg på at blande elever på baggrund af forældrenes indkomst for at skabe en mere social mangfoldig sammensætning på landets gymnasier. I virkeligheden handler det jo om at få fordelt muslimske elever ud på danske gymnasier og omvendt fordele danske elever ud på indvandrergymnasier. Så fremover kan danske unge altså ikke vide sig sikre på, om de bliver placeret på et dårligt gymnasium med en stor andel af ikkevestlige elever.

Det er helt uacceptabelt, for regningen for årtiers forfejlede udlændingepolitik skal ikke lande i teenageværelset. Den oplagte måde at undgå statslig tvangsfordeling på er selvfølgelig, at forældre går sammen om at oprette private gymnasier for at sikre det frie valg for deres og andres børn og unge. Men selv her stikker regeringen og de blodrøde støttepartier, og Dansk Folkeparti, nu deres lange fingre ind i civilsamfundets initiativer og begrænser friheden.

Med det her lovforslag og den indgåede aftale og det lovforslag, der kommer, bliver der sat loft over, hvor mange elever private gymnasier må optage, fordi aftalepartierne godt ved, at der selvfølgelig ikke er nogen unge mennesker, der ønsker at blive tvangsplaceret på et indvandrergymnasium. Det står sågar i høringssvarene, som jeg nævnte tidligere.

Løsningen på problemerne med parallelsamfund og indvandrergymnasier er todelt. Vi skal først og fremmest løse udlændingepolitikken fra bunden, så vi får sat en prop i tilstrømningen, for uden det vil problemerne fortsætte, og de vil blive værre. Samtidig skal vi løse det konkrete problem med dårligt fungerende indvandrergymnasier, og den oplagte løsning på det problem skal selvfølgelig findes i at hæve karaktersnittet for at blive optaget på gymnasiet til 7. På den måde vil mange af de elever, der udgør problemet, automatisk blive sorteret fra i forhold til at kunne komme i gymnasiet, og dem, der ikke opfører sig ordentligt, skal selvfølgelig smides ud.

Vi kan ikke støtte det her lovforslag. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg håber, at der er rigtig mange, der lytter med på Folketingets tv-kanal i dag, hvor det bliver afsløret, at Nye Borgerlige ikke ønsker at sørge for, at danske elever kan undgå at komme i mindretal på et dansk gymnasium. Man ønsker at sørge for, at muslimer fortsat kan klumpes sammen på gymnasier; sørge for ikke at optage den danske kultur i sig selv; og altså måske endda påvirke danske unge, så de overtager en muslimsk eller en islamisk kultur. For de danske unge sidder der, og de har ikke styrke til at komme væk, fordi det frie valg i gymnasieverdenen jo kun eksisterer der, hvor man søger hen til et gymnasium, som ingen andre har lyst til at være på. Det er det, der gør, at muslimske elever har et frit valg, for de søger hen på de skoler, som danskerne flygter fra, og derfor har de mulighed for at dominere der. Så er der de mindre ressourcestærke, der sidder tilbage og bliver et mindretal i Danmark. Dem interesserer Nye Borgerlige sig åbenbart ikke for, de svage danskere. De må klare sig selv. Hvorfor er Nye Borgerlige ikke interesserede i at sørge for, at danske gymnasier bliver ved med at være danske?

Ordføreren.

Jamen det vil vi sådan set da også, men vi går ikke ind for lappeløsninger. Det her er en kæmpe lappeløsning. Det er en kæmpe lappeløsning, som rammer de mange, fordi man vil tilgodese de der enkelte få. Det er, som da ordføreren tidligere sagde det her med de muslimske gymnasier. Der er et muslimsk gymnasie i Danmark. Der er 30 private gymnasier, og så er der 1 af dem, der er muslimsk. Så lad os da stoppe tilskuddet til det muslimske gymnasie. Det er vores politik. Men vi skal ikke ramme alle de andre. Så det er jo det her med, at man rammer de mange for at tilgodese de få. Lad os nu få løst problemerne fra bunden, og lad os få sat karaktersnittet op, så de her hovedsagelig uopdragne indvandrerdrenge, som ikke har et snit til at komme i gymnasiet, heller ikke kommer ind.

Spørgeren.

Det er en pseudoløsning, det er ikke rigtigt. Der vil være masser af elever, som også vil kunne klare det karaktersnit, som man vil sætte det op til. Jeg vil også gerne hæve karaktersnittet, men det vil ikke ændre kulturproblemet, for der er stadig væk mange, der vil kunne klare det, og de vil stadig væk bære en fremmed kultur med sig, og de vil stadig væk fortrænge danske elever, hvilket desværre vil bevirke, at danske elever ikke kan gå på en skole, hvor det er den danske kultur, der er dominerende. Så det er ikke en løsning

Det er sådan i den virkelige verden, at der aldrig findes andet end lappeløsninger. Det der med at tro, at man kan lave alt forfra, duer ikke, for det kan man kun, hvis man vil lave russiske og franske revolutioner, og de mislykkes jo også. Selvfølgelig er man nødt til at tage udgangspunkt i den virkelighed, som er katastrofal, nemlig at der er nogle mennesker her, som ikke er blevet integreret, og som ikke har haft lyst til det. Men de skal da ikke ødelægge de danske gymnasier. De skal da ikke gøre det umuligt for danske elever at gå på deres lokale gymnasium, når det er muligt at sørge for, at de fremmede elever ikke kan klumpe sig sammen og fortrænge danske elever. Og for øvrigt er der flere muslimske gymnasier, og jeg så også gerne, at man lavede en lovgivning, der var rettet direkte mod dem. Det kan man desværre ikke.

Ordføreren.

Altså, jeg har lige talt med formanden for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, og han giver mig de her tal. Men lad os høre det. Jeg er fuldt ud med på at fjerne tilskuddet fra det muslimske gymnasie og sådan set også fra friskoler. Det, der ligesom er hele essensen her, er, at man rammer de mange i forhold til at ramme de få. Hvis der er nogle uopdragne indvandrerdrenge, skal de da bare smides ud. Så man kan da få ryddet ud i det her på rigtig mange måder. Det hjælper så bare ikke med de der såkaldte læringskonsulenter, som jo ligger i aftalen. Hvad filan skal de stille op med de her gymnasier?

Så nej, vi kommer ikke til at gå ind for, at man tvangsfordeler danske elever, placerer dem på et indvandrergymnasie og ligeledes fjerner eksempelvis uopdragne indvandrerdrenge og placerer dem på et velfungerende dansk gymnasie. For vi kan se bl.a. i tallene, at de selvsegregerer sig uanset hvad. Social kontrol vil være der alligevel. Så det her er bare et spørgsmål om, at man spreder problemet ud på rigtig mange velfungerende gymnasier. Man løser ikke problemet. I Nye Borgerlige vil vi løse problemerne fra bunden.

Tak for det, og især tak for ordførerens smukke lyrik. Blodrødt er ikke et ord, mange bruger mere, men jeg husker det fra min ungdom, fra noget lyrik, der lød: Der går om vor klode et blodrødt bånd, det binder os sammen, vi går hånd i hånd.

Tusind tak. (Mette Thiesen (NB): Jeg tænkte også, at formanden ville sætte pris på det).

Vi skal lige være sikre på, at alle ordførere har haft ordet. Det ser ud til at være tilfældet. Velkommen til børne- og undervisningsministeren og min afløser, som har travlt i dag.

Tak for det. Det sidste var jo simpelt hen noget vrøvl. Jeg bliver bare nødt til at kommentere på det med det samme, og så skal jeg nok bagefter sige det, jeg egentlig havde planlagt. Der er jo ikke nogen unge, der bliver flyttet over, og så skal de gå på et indvandrergymnasium. Det er jo det, der er hele idéen. Der kommer jo ikke til at være indvandrergymnasier, det er jo det, der er hele pointen med elevfordeling, nemlig at sørge for præcis det, der bliver sagt fra Dansk Folkepartis ordførers side, nemlig at dem, der repræsenterer majoritetskulturen i vores samfund, er majoriteten på det sted på hvert eneste gymnasium i hele Danmark. Det er det, der sker med elevfordelingen, og derfor er det simpelt hen bare noget vrøvl fra ende til anden.

Så vil jeg sige, at jeg egentlig ikke er så overrasket over det med Nye Borgerlige, altså at det er der, vi er i forhold til det spørgsmål her, nemlig at man ikke kan støtte det. Det er mere et spørgsmål om retorikken, hvor jeg synes man går meget langt væk fra det, der er virkeligheden i det her, men til gengæld er jeg simpelt hen så ærgerlig over, at det ikke lykkedes at få Konservative og Venstre med. Det kan jeg lige så godt sige, som det er. Jeg ville så gerne have haft, at vi havde stået hele flokken sammen om det her.

Og jeg har været tilbage og rode i de citater, der ligger, fra dengang fru Ellen Trane Nørby var undervisningsminister, og jeg synes, hun sagde nogle enormt fornuftige ting omkring det her – og jeg citerer: De ghettogymnasier, vi ser i dag, er skidt for den enkelte elev, som ikke møder danske elever, danske normer og værdier, og det er også skidt for integrationen i vores samfund, og derfor er der behov for politisk handling. Hun sagde også på det tidspunkt: Jeg håber, forligskredsen og de politiske partier vil være med til at handle, så vi kan få nye fordelingsregler på gymnasierne startende fra næste skoleår.

Det, der jo er en lille smule specielt her, er at høre Enhedslisten. Nu har jeg været ordfører for Enhedslisten i mange år på uddannelsesområdet, og der er kommet en helt anden kompromisvillighed i de senere år, og jeg synes, det er ret fantastisk at høre Enhedslisten sige heroppe, at der er dele af den her aftale og det, vi behandler med lovforslaget i dag, som man faktisk ikke bryder sig specielt meget om, men det var det, der kunne lade sig gøre i forhold til aftalen, og det ville nogle af os andre gerne.

Jeg ville jo have ønsket mig, at Venstre og Konservative gjorde det samme, for det giver jo sig selv, at når man laver en aftale, kan man ikke elske den 100 pct. Det tror jeg simpelt hen aldrig jeg har prøvet. Jeg tror simpelt hen aldrig, jeg har prøvet at lave en politisk aftale, hvor jeg elskede det, der lå i den, 100 pct. Det er heller ikke nødvendigt for at lave aftaler, for det er faktisk meningen, at vi skal indgå kompromiser. Jeg ved jo godt, hvad det er for nogle dele af det her, som Venstre og Konservative har slået sig på, men jeg mener ikke, der var nok, der skilte vandene, til, at vi ikke kunne indgå en aftale, så det var et inderligt ønske fra regeringens side, at vi havde holdt sammen på det, også selv om der var dele af det, man ikke var interesseret i. Det er jo aldrig for sent efterfølgende at tiltræde ting, og jeg vil bare appellere til, at man løbende genovervejer det i de to partier.

Jeg vil sige, at jeg stadig ikke har set et alternativt bud. Det her har været en meget lang rejse hen imod at få lavet den her aftale, og det vil sige, at det jo ikke er sådan, at det er væltet frem med bud på, hvordan man ellers kunne gøre de her ting på en måde, som både kunne samle opbakning i Folketinget, og som i øvrigt kunne lade sig gøre inden for internationale love og rammer. Så vil jeg så i øvrigt også sige noget, som jeg tror er nok så vigtigt, nemlig at finde frem til noget, som parterne omkring ungdomsuddannelserne bakker op om. Det vil sige, at hvis ikke der er de alternativer, er det jo så meget desto mere vigtigt, at man også indgår i de kompromiser, der skal til for at lande brede aftaler. Så jeg er simpelt hen ærgerlig over det med Venstre og Konservative, men det kan være, det bliver taget op til genovervejelse.

Nu vi er ved parterne omkring ungdomsuddannelserne, har jeg lyst til at rette en meget stor tak til alle dem, der utrætteligt og i årevis har kæmpet en brav kamp op ad bakke med at få nogle gymnasier til at hænge sammen, nogle ungdomsuddannelser til at hænge sammen med en pivskæv elevfordeling. Det er en politisk beslutning, der ligger bag, at fordelingen har været så skæv, som den har været, det har ikke været gymnasierne, der har gjort noget forkert, og det er i øvrigt heller ikke eleverne, der er forkerte.

Jeg har hørt nogle elever spørge, om det er, fordi det er os, der er noget galt med. Nej! Det er sammenblandingen af jer, der er noget galt med, og den er I jo som enkeltelever ikke ansvarlige for. Det er en politisk beslutning, der ligger bag, at elevsammensætningen er, som den er, og derfor er det også et politisk ansvar at få rettet op på det. Lærerne og ledelserne på de gymnasier, der har været meget skævt sammensat, har i den grad knoklet for at få tingene til at hænge sammen på baggrund af den elevfordeling, der har været. Jeg var på besøg på Frederiksberg Gymnasium for nylig, som gerne også ville fortælle lidt om, hvad det er for redskaber, man har taget i anvendelse for at få tingene til at hænge sammen, og jeg synes jo, at rigtig mange andre steder kunne lade sig inspirere af de erfaringer, de har der.

Så har jeg lyst til at rette en tak til alle dem, der er kommet med input undervejs i forbindelse med aftalen. Det drejer sig jo selvfølgelig om ekspertgruppen med fru Rikke Hvilshøj i spidsen, som leverede et solidt grundlag for os at arbejde videre med, og så drejer det sig om både elevorganisationer, som har deltaget meget aktivt omkring det og er kommet med rigtig mange forskellige input, det drejer sig om Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, men jeg skal lade være med at nævne dem alle sammen, for så glemmer jeg nogle, men også de organisationer, der har at gøre med de private gymnasier, som er kommet med input i forbindelse med det her. Jeg ved godt, at det ikke er de private gymnasiers yndlingsaftale, der er lavet, og vi har forsøgt at ramme en balance mellem de forskellige partiers standpunkter, men også en balance, der gør, at vi så at sige hverken giver eller tager fra de private gymnasier.

Så vores målsætning har været at sige, at snuden faktisk bare helst skulle holdes lige i sporet, og så skal man have nogenlunde det samme antal elever, som man har haft de foregående år, i de fremadgående år. Man skal ikke have flere, man skal heller ikke have færre. Aftalen skal faktisk helst ikke bevirke, at der sker nogen forandring på de private gymnasier, for det er ikke det, der er hensigten med aftalen. Og der er der kommet nogle input undervejs, hvor der har været nogle hjørner, nogle nyoprettede gymnasier, og der kan givet også være nogle andre ting undervejs, og der sætter vi enormt stor pris på, at vi får tingene ind løbende i ministeriet og dermed i aftalekredsen, sådan at vi kan tage stilling til at skulle rette til. Det er meget præcist, hvad SF's ordfører siger, nemlig at det her selvfølgelig kommer til at have børnesygdomme. Man kan ikke lave så stor en forandring af noget, uden at der kommer til at være bump på vejen, og jo hurtigere, vi får de problemer ind, som opstår i kølvandet på aftalen, jo hurtigere kan vi gøre noget ved dem. Og et af dem var bl.a. i forbindelse med et af de private gymnasier, der var nyoprettet, og det har jo netop aldrig været hensigten med den her aftale, at det skal gøre en forskel, hverken i opadgående eller nedadgående retning, og det vil sige, at det er rigtig godt, hvis man hurtigt gør opmærksom på de problemstillinger, der opstår i kølvandet.

Så har der været en diskussion om det her med, hvorfor Køge skulle være med, eller hvorfor Køge ikke skulle være med, i forbindelse med debatten i dag, og til det vil jeg sige, at vi har lagt nogle snit ind i aftalen nu. Vi står stadig væk over for at skulle kapacitetsfastsætte i ministeriet, og derfor er der en masse afledte ting, vi ikke ved noget om endnu. Vil de snit være hundrede procent rigtige? Det tror jeg alligevel ikke. Jeg synes, vi gør et rigtig grundigt stykke arbejde, men heller ikke der er verden så god, at man rammer hundrede procent rigtigt i første hug. Derfor er det sammenspil med sektoren, og det vil sige med rektorer, med lærere, med elever, helt ufattelig vigtigt, for det er jo der, vi får oplysningerne om, hvor de forskellige hjørner, der kan gå galt, eksisterer.

Så tusind tak til alle dem, der har bidraget ind i det her. Igen, jeg er enormt ærgerlig over, at det ikke lykkedes at få Venstre og Konservative med, det havde jeg ønsket, men jeg håber, at I på et tidspunkt vil revurdere jeres opfattelse af det, det kan være, at I, når vi får det til at virke ude i virkeligheden, om ikke andet så der vil gøre det. Men tak for samarbejdet i øvrigt til jer også for den periode, hvor I sad med i forhandlingerne. Det synes jeg faktisk gjorde aftalen bedre.

Sluttelig vil jeg selvfølgelig også sige tusind tak til alle de partier, der endte med at være med i den her aftale. Det er rigtig svært at lave en aftale af den her karakter, for det er altid meget nemmere, hvis ikke man skal blande sig, og her har det altså været fuldstændig afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at vi gik ind og sagde: Vi vil insistere på, at mennesker er sammen med hinanden, vi insisterer på, at en del af det at blive dannet som samfundsborger, som menneske, er, at vi kender hinanden på tværs af samfundslag, på tværs af religion, på tværs af etnicitet, på tværs af køn, på tværs af alle de andre ting. Og et af redskaberne til at sørge for, at vi er blandet godt op med hinanden som samfund, er, at vi også tager stilling til, hvordan man fordeler eleverne på de danske gymnasier, ligesom vi i øvrigt altid har haft tradition for at gøre det på folkeskoleområdet, hvor der har været skoledistrikter i en menneskealder. Så rigtig dejligt, at så mange partier tog ansvaret for det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen.

Tak. Nu er ministeren inde på det med, at man har sikret sig, hvis der starter nye private gymnasier op, at de så ikke bliver ramt. Er det korrekt forstået? Og så vil jeg i den forbindelse også gerne spørge ind til, om det er det samme, der gør sig gældende, hvis der er to private gymnasier, måske et med stx og et uden, som ønsker at fusionere, fordi de kan se nogle driftsmæssige fordele i det. Vil de heller ikke blive ramt, altså som det gælder for et nyt gymnasium? Og hvilke gennemsnitlige elevtal vil de så skulle anvende, hvis de bliver ramt?

Ministeren.

Det, vi konkret har været inde at tage stilling til, er et gymnasium, der så at sige allerede var etableret, men var nyt. Det var en ting, vi ikke havde taget højde for i forbindelse med aftaleteksten, og derfor har vi været inde at kigge på det og har sagt, at det jo som minimum skal kunne være bæredygtigt, for det har aldrig været hensigten, at det ikke skulle kunne være bæredygtigt.

I forhold til det med fusionen vil jeg gøre opmærksom på, at man jo ikke må have to forskellige adresser; man må ikke køre koncerner som private institutioner, altså private gymnasier. Det er der sikkert taget højde for, men det er bare for at sige, at der jo er en række andre ting, der lige spiller ind på det, og som gør det lidt svært for mig at stå her og sige, at det kan de sagtens. Det kan de jo så ikke, hvis de f.eks. forestiller sig at skulle fusionere på en måde, hvor de har to forskellige adresser. Det må man ikke. Så jeg tror, at jeg bliver nødt til at få det over på skrift for at kunne forholde mig konkret til det. Jeg vil gerne sige, at jeg er fuldstændig åben over for at se på det, hvis der skulle være andre hjørner end det ene hjørne, vi har været henne over. Selvfølgelig vil der komme det i forbindelse med så stor en aftale som den her. Som sagt har det været den klare politiske intention og en aftale partierne imellem, at det ikke måtte have effekt i hverken opadgående eller nedadgående retning for de private gymnasier.

Fru Anni Matthiesen.

Tak for det. Jeg sender spørgsmålet over til ministeren her imellem første- og andenbehandlingen, så vi på en eller anden måde også kan få det på tryk.

Jeg vil nu på samme måde spørge ind til det, som jeg også spurgte den radikale ordfører om, nemlig hvad der er af bekymringer, ud over selvfølgelig, som jeg har tilkendegivet, at vi fra Venstres side er meget bekymrede over mængden af unge mennesker, som nu rent ud sagt skal gå på en ungdomsuddannelse, som de ikke selv har lyst til. Har ministeren ingen bekymringer for, at det kan medføre, at der faktisk er flere unge mennesker, som så vælger ikke at tage en ungdomsuddannelse?

Ministeren.

Lige til det sidste: Nej, det er faktisk ikke der, min bekymring ligger. Det er klart, at noget af det, som jeg da synes er svært og dilemmafyldt i det her, er, at der i storbyerne kommer til at være et fald i, hvor mange der får plads på deres førsteprioritet. Det kommer stadig væk til at ligge rigtig højt, men der vil være flere end i dag, der får plads på deres anden- og tredjeprioritet. Det synes jeg da ikke man skal tage med let sind. Hvis ikke der var den situation, hvor jeg faktisk mener, at vi skaber en dårligere gymnasieskole og i øvrigt en meget stor risiko for parallelsamfund, så ville jeg jo slet ikke være gået ned ad den vej. Det er afvejninger, og jeg har da brugt utrolig mange timer på at tænke grundigt over det: drøfte det med elevernes organisationer, med lærerne, med rektorerne, med partierne. Det synes jeg da ikke man skal tage med let sind. Når vi så gør det, vi gør, er det jo, fordi vi mener, at det er decideret skadelig for vores samfund og i øvrigt for hver enkelt elev, hvis der ikke er en ordentlig sammenblanding af eleverne på gymnasierne. Det skal vi tage et ansvar for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.