Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 67 Bilag 1, L 67 A Bilag 1, L 67 B Bilag 1
Offentligt
2476947_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
6. oktober 2021
Ankestyrelsens svar til høring om forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelses-
indsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats og
samtaler over video eller telefon)
– jeres j.nr. 21/08886
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved mail af 9. september
2021 bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til
lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket
og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon).
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen vil foreslå, at det overvejes nærmere, at ordlyden af
mulighederne for borgerens deltagelse i opfølgningssamtalen, jf. den
foreslåede § 2, nr. 2, kommer til at svare til ordlyden om fremmøde i § 33 i
lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden for forslaget er at undgå misforståelser om, hvorvidt den
telefoniske kontakt indebærer borgerens personlige deltagelse.
Ankestyrelsen bemærker, at der i § 33 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats
alene ses anvendt formuleringerne ”personligt fremmøde”, ”telefonisk” og
”digitalt”, selv om alle tre fremmødeformer umiddelbart ses at forudsætte,
at borgerens deltagelse sker ”personligt”.
Ankestyrelsen har i øvrigt ikke bemærkninger til udkastet til lovforslag.
J.nr. 21-39319
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Margrethe Sanning
2
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0003.png
Kære Sara Shin Rahbek Nagel og Karen Vestergaard Kirk
Hermed fremsendes høringssvar fra Ase til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og
forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon).
Den vigtigste pointe i høringssvaret er, at muligheden for det digitale kontaktforløb ikke bør begrænses til
ledige med mere end seks måneders ledighed, men udvides til at omfatte alle ledige. Først der kan de
enorme effektiviseringsgevinster blive realiseret.
Venlig hilsen
Troels
Troels Krog
Chef • Politik og Presse
D: 39167221 • M: 21359026 • Mail:
[email protected]
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0004.png
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 6. oktober 2021
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att. Sara Shin Rahbek Nagel
Att. Karen Vestergaard Kirk
Høringssvar fra Ase til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats og
samtaler over video eller telefon)
Hermed sendes Ases høringssvar til lovforslaget, der udmønter
Første
delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
fra juni 2021, hvori
forslaget om at ledige efter seks måneders ledighed kan vælge, at samtaler
med a-kasser eller jobcentre kan ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller
over video.
Ase støtter den foreslåede digitalisering af samtaleforløbet efter seks
måneders ledighed. Men Ase vil samtidig påpege, at forslaget kun i mindre
omfang kommer de ledige og samfundet til gavn, da hovedparten af indsatsen
ligger i de første seks måneders ledighed
1
.
Beskæftigelsesministeren har i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
vurderet, at beskæftigelseseffekten af samtaler er størst i begyndelsen af
ledighedsperioden, og at man slet ikke regner med nogen effekt af samtaler
efter seks måneders ledighed
2
.
Generelt forkorter samtaler ledighedsperioden – det gælder både individuelle
og kollektive samtaler. Men man kan ikke på baggrund af forskningen
konkludere, at der kun er beskæftigelsesmæssig effekt af samtaler med
personligt fremmøde. Den samme effekt er lige så sandsynlig ved digitale
samtaler, viser Ases-notat
3
.
Opfordringen fra Ase er derfor hurtigst muligt at sikre, at alle ledige igen får
mulighed for digitale samtaler med a-kasser og jobcentre. Corona-
nedlukningen, hvor digitale samtaler af smittehensyn erstattede fysisk
fremmøde, blev startskuddet til en af landets største og mest succesrige
offentlige digitaliseringer. De indhøstede erfaringer og langt mere individuelt
https://star.dk/indsatser-og-ordninger/kontaktforloeb/det-faelles-og-
intensiverede-kontaktforloeb/
1
2
3
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/354/svar/1781269/2392437.pdf
https://www.ase.dk/media/2881/permanent-digital-beskaeftigelsesindsats-notat-og-
analyse-nov-2020.pdf
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0005.png
tilrettede forløb bør følges op med metodefrihed, så indsatsen i endnu højere
grad kan målrettes den enkeltes behov.
Aftalen fra juni 2021 bygger ifølge beskæftigelsesministeren videre på de
positive erfaringer med at holde samtaler i jobcentre og a-kasser digitalt under
COVID-19. Blandt andet viser en erfaringsopsamling fra STAR, at digitale
samtaler - som supplement til fysiske samtaler – kan afvikles mere effektivt
end fysiske samtaler. I aftaleøkonomien er det forudsat, at det samlede
ressourceforbrug ved digitale samtaler er cirka 15 min. lavere end fysiske
samtaler
4
.
Tidligere har beskæftigelsesministeren brugt som argument for ikke at
forlænge de digitale samtaler med ledige efter 1. august 2021, at der var
igangsat en registerundersøgelse, der skulle undersøge
beskæftigelseseffekterne ved digitale samtaler. Imidlertid har professor
Michael Svarer og professor Michael Rosholm, der forestod analysen, valgt at
indstille arbejdet med den begrundelse, at det ikke har været muligt at lave en
evaluering, der retvisende afspejler effekterne
5
.
I forlængelse af den beslutning meddelte ministeren, at
Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet nu er i dialog om, hvorvidt
eksisterende litteratur på området kan bidrage til at ændre regneprincipperne
bag brugen af digitale samtaler
6
.
Her er det værd at bemærke, at Rosholm og Svarer i deres notat i forbindelse
med beslutningen om at indstille registerundersøgelse gør opmærksom på, at
et nyere svensk randomiseret studie finder, at en indsats med flere samtaler
har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Det gælder vel at mærke
både hvis samtalerne er fysiske og digitale, og der er ikke signifikante forskelle
på de to samtaleformer
7
.
Derfor mener Ase, at lovforslaget burde udnytte potentialet ved de digitale
muligheder allerede fra første ledighedsdag, eller endnu bedre allerede i
opsigelsesperioden. Som et af verdens mest digitaliserede lande har Danmark
et solidt fundament for at drage fordel af de store muligheder, der følger med
øget digitalisering, som regeringen selv understreger i sit udspil til en
digitaliseringsstrategi.
Et perspektiv, der kun er blevet forstærket under Corona-krisen, hvor
restriktioner vendte op og ned på velkendte procedure og førte til nye måder
at gøre tingene på. Fælles for mange af disse løsninger var, at de er digitale.
Ifølge Rambøll Management Consulting og Dansk IT’s rapport opleves
4
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/beu/spm/558/svar/1804374/2437263/ind
ex.htm
5
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/BEU/bilag/421/2446827.pdf
6
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/BEU/bilag/421/2446826.pdf
7
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/BEU/bilag/421/2446827.pdf
Side 2
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0006.png
anvendelsen af digitale kontaktformer under Covid-19 af mange som et
tættere og i flere tilfælde forøget samspil mellem virksomheder og kunder
8
.
På beskæftigelsesområdet udtrykker flere end 86 procent af medarbejdere og
ledere i jobcentre og a-kasser ønske om fortsat at have mulighed for digitale
samtaler, der samtidig vurderes at være mere effektive, viser STARs
erfaringsopsamling
9
.
Der findes i dag ikke noget empirisk eller videnskabeligt belæg for, at digitale
samtaler – alt andet lige – ikke skulle have mindst samme positive
beskæftigelseseffekt som samtaler med personligt fremmøde.
Flere studier og erfaringsopsamlinger fra både a-kasser og jobcentre indikerer
derimod, at digitale samtaler har mindst lige så god beskæftigelseseffekt som
fysiske møder. Måske er den ligefrem bedre, idet digitale kanaler øger
mulighederne for øget kontakt, intensitet og aktualitet, som er nogle af de
faktorer, vi ved fra den eksisterende forskning rent faktisk skaber
beskæftigelseseffekten.
•
Rådgivende samtaler vurderes at have større beskæftigelseseffekt end
monitorerende samtaler
10
. Dette bekræfter, at samtalens indhold har
betydning for, hvor hurtigt en ledig kommer i job og ikke kun udsigten til
selve afholdelsen af samtalen.
Samtaleformen ikke er dikterende for indholdet af samtalen.
Monitorerende samtaler kan sagtens have samme indhold, uanset om
den holdes fysisk eller digitalt.
Motivationseffekten kan – jf. eksisterende studier – lige så godt være
udtryk for effekten ved udsigten til aktivering. Derfor afhænger
motivationseffekten ikke af samtaleformen, idet ”truslen” om aktivering
er uændret og vil være en del af samtalen uanset formen. Den positive
effekt af en tidlig indsats med hyppige samtaler er i langt højere grad
muligt ved digitale samtaler.
Forsøget
Den gode samtale
er et eksempel på, at tilfredsheden stiger,
når ledige selv kan vælge samtaleform i deres kontakt med a-kassen.
•
•
•
At kunne vælge netop den kommunikationsform, der virker bedst i forhold til
den enkelte, er helt afgørende. Det viser erfaringer fra Vesthimmerland og
Jammerbugt Kommuner, der i flere år har holdt samtaler med ledige uden at
mødes fysisk. Frikommuneforsøget, der har givet et frirum fra den meget
8
https://consulting.ramboll.com/acton/attachment/18558/f-0457635d-573f-49a8-9ed1-
6fbb15333da6/1/-/-/-/-/IT-i-praksis-2020.pdf?sid=TV2:sKnSf1Iog
9
https://star.dk/media/17051/erfaringsopsamling-delnotat-1-digitale-samtaler.pdf
10
https://bm.dk/media/6779/carsten-koch-udvalget-web-pdf.pdf
(side 86)
Side 3
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0007.png
firkantede lovmæssige skabelon for, hvordan samtalerne skal foregå, gav de
nordjyske kommuner et stort forspring i Corona-krisen
11
.
Med ovennævnte pointer kan Ase fuldt ud støtte digitaliseringen af
kontaktforløbet med ledige efter seks måneders ledighed. Samtidig peger Ase
på, at det digitale kontaktforløb bør udvides til at gælde hele
ledighedsperioden. Ellers går man glip af de store samfundsøkonomiske
effekter en digitalisering af beskæftigelsessystemet giver mulighed for.
Med venlig hilsen
Adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen
11
https://www.nb-nyt.dk/2020/05/20/54341/frikommuneforsoeg-gav-forspring-i-
coronakrise/
Side 4
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0008.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt til:
[email protected], [email protected], [email protected]
C.c.:
[email protected]
4. oktober 2021
J.nr. 2021-11-0709
Dok.nr. 395721
Sagsbehandler
Sara Koch Jørgensen
Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagspenge, m.fl.
Ved e-mail af 9. september 2021 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 8, at der – for så vidt angår
forholdet til databeskyttelsesforordningen – henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærknin-
ger. Datatilsynet kan ikke se, at forholdet til databeskyttelsesforordningen berøres i afsnit 3.
Datatilsynet skal opfordre til, at der – som der lægges op til i afsnit 8 i de almindelige bemærk-
ninger – redegøres for forholdet til databeskyttelsesforordningen i de almindelige bemærknin-
ger.
Datatilsynet skal afslutningsvis henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens
artikel 32, hvorefter den dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til det aktuelle
tekniske niveau, implementeringsomkostninger og den pågældende behandlings karakter,
omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysi-
ske personers rettigheder og frihedsrettigheder gennemfører passende tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Med venlig hilsen
Sara Jørgensen
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0009.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, [email protected]
Sara Shin Rahbek Nagel ([email protected]) og Karen Vestergaard Kirk ([email protected])
HØRING VEDRØRENDE UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV
OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS, LOV OM
SYGEDAGPENGE M.FL (
NYTÆNKNING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN:
EN STYRKET OG FORENKLET UNGEINDSATS OG SAMTALER OVER VIDEO ELLER
TELEFON)
5. oktober 2021
Danske A-kasser takker for høringen vedrørende lovforslaget, der udmønter første delaftale om
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021.
Danske A-kasser finder det positivt, at man som udgangspunkt giver ledige en ret til valg af
samtaleform efter 6 måneders ledighed. Men vi er ærgerlige over, at man kun giver valget til disse
ledige. Efter de 6 måneder skal man holde samtaler efter behov. Er der faktisk et behov for en
samtale, er det ikke givet, at den digitale samtaleform er velegnet. Og så kan vi komme i den
situation, at vi tager valget fra den ledige igen. Dermed bliver valget for nogle ledige ikke et reelt
valg.
Vi havde hellere set, at man havde givet ledige et valg ift. samtaleform tidligt i ledighedsforløbet –
ikke til alle samtaler, men til nogle. Og at man samtidig havde set på, om alle ledige virkelig har
samme behov for 9 samtaler med jobcenter og a-kasse i de første 6 måneder af ledighedsforløbet.
Indtil nu har man peget på, at man vil fastholde antallet af samtaler og den fysiske afholdelsesform,
fordi det har vist sig i studier at have god effekt, mens der ikke findes studier af digitale samtalers
effekt.
Nu ser det dog ud til, at man ikke længere kan udlede noget entydigt om effekterne. Hverken ift.
hyppighed eller form, jf. notatet fra Rosholm & Svarer om indstilling af registeranalysen. Hvis man
end ikke nu kan udlede, at der er de positive effekter, som tidligere studier ift. hyppige samtaler
tidligt i ledighedsforløbet med ikke-digitale-afholdelsesform, har vist, må det være muligt fra politisk
side at give de ledige mere valgfrihed ift. de digitale samtaler.
Sund fornuft siger, at prioritering af grundige fysiske samtaler til dem, der har behov for det, og
digitale samtaler til de selvhjulpne, der ønsker det, også vil give en samlet set bedre
beskæftigelseseffekt.
Det ser vi et behov for og det ser vi frem til.
Det foreslås i lovforslaget, at jobsøgere, der kommer til Danmark med udenlandske dagpenge,
fremadrettet ikke længere skal modtages og registreres via Workindenmark – de skal i stedet i
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0010.png
kontakt med nogle udvalgte ICS-kommuner. Det har Danske A-kasser som sådan ingen
bemærkninger til.
Vi vil dog benytte lejligheden til at pege på, at man ved overdragelsen af ansvaret til de udvalgte ICS-
kommuner bør sikre, at udenlandske jobsøgere også fremover får let tilgængelig information om,
hvor de skal modtages og registreres, når de ankommer til Danmark.
Tidligere var Danske A-kasser løbende i kontakt med udenlandske jobsøgere og Workindenmark, idet
mange udenlandske jobsøgere havde svært ved at gennemskue hvordan de skulle bære sig ad for fx
at blive tilmeldt som jobsøgende i Danmark – fordi der manglede let tilgængelig information.
Med guiden ”Unemployment benefit from home country” på www.workindenmark.dk blev det
meget lettere for den enkelte: https://www.workindenmark.dk/job-search-in-
denmark/unemployment-benefit-from-home-country . Med overdragelse af ansvaret til ICS-
kommunerne vil der også være behov for en sådan procedurebeskrivelse, som er let at forstå og
finde.
Med venlig hilsen
Maria Berg Lid Andersen
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0011.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Att.:
[email protected], [email protected],
[email protected]
Høringssvar om besparelser på ungeindsat-
sen mv
Dansk Arbejdsgiverforening har den 11. oktober 2021 modtaget høring
om forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En
styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon).
Lovforslaget udmønter Første delaftale om nytænkning af beskæftigelses-
indsatsen fra juni 2021. Lovforslaget medfører:
En svækket aktiv indsats for unge, der modtager uddannelseshjælp.
Ledige får efter seks måneders ledighed mulighed for at vælge om
samtaler med jobcentre og a-kasser skal afholdes ved personligt frem-
møde, telefonisk eller over video.
En række ændringer blandt andet overflytning af en række statslige
opgaver i de fire International Citizen Service Centre til kommunerne,
en ændring af en overgangsregel vedrørende indsatsgarantien (Bedre
ressourceforløb) og nogle ændringer, der omhandler kommunikatio-
nen mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner i unges overgang til
uddannelse.
18. oktober 2021
JBP
Dok ID: 185458
DA har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:
Lovforslaget svækker den aktive beskæftigelsesindsats for de unge, som
har brug for at komme i gang med job eller uddannelse. Der er ikke tale
om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, der vil understøtte, ”… at
jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer
flest ledige til gavn.”
De indsatser, der virker for ledige generelt, er også indsatser, der virker
for ledige unge. En reduktion i jobcentrenes opgaver med at sikre tilbud
til unge fra hver 4. uge til hver 4. måned vil derfor have negative motiva-
tions- og jobeffekter. Lovforslaget overlader i højere grad unge, som har
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0012.png
brug for en aktiv indsats, til sig selv. Der er evidens for, at det vil have en
negativ effekt for de unges vej i job eller uddannelse.
Lovforslaget flytter penge fra at hjælpe unge i job eller uddannelse, og
dermed øge beskæftigelsen, til at seniorer, der er arbejdsdygtige, kan for-
lade arbejdsmarkedet, og dermed reducere beskæftigelsen. Danmark har
brug for det stik modsatte. Initiativer der fastholder seniorer og i højere
grad hjælper unge i gang.
I lovforslaget nævnes det, at det i en analyse af beskæftigelsesindsatsen
for unge i kontanthjælpssystemet fra kommunernes side vurderes, at den
tidlige og kontinuerlige aktivering understøtter den unges progression
mod uddannelse. Det nævnes samtidig, som argument for en svækkelse
af aktiveringsomfanget, at ”kravet kan stresse kommunerne unødigt og
resultere i, at der etableres tilbud, som i mindre grad understøtter den un-
ges plan.”
I stedet for at slække på aktiveringsomfanget er det DA’s vurdering, at
det ville kunne styrke indsatsen for at få unge væk fra offentlig forsør-
gelse, hvis jobcentrene fik mulighed for at vurdere unge jobparate og der-
med rette indsatsen mod job i stedet for alene mod uddannelse.
DA kan ikke se begrundelser for forslaget om at give
ret
til mentorstøtte i
overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse, når der i lovforslaget
generelt argumenteres for, at formålet er at igangsætte tilbud med afsæt i
den enkelte unges behov og ressourcer. I stedet for en
ret
til mentorstøtte
i overgangen til uddannelse finder DA, at jobcentrene i langt højere grad
burde kunne anvende ressourcerne på at hjælpe unge ind på arbejdsmar-
kedet i ordinær beskæftigelse eller i virksomhedsrettede aktive tilbud.
Det er endvidere DA’s opfattelse, at det ikke vil hjælpe de unge, som har
størst behov for en aktiv indsats fra jobcentrenes side, at uddannelses-
hjælpsmodtagere får
ret
til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud.
DA finder det dog positivt at sætte fokus på, at bringe de virksomheds-
rettede tilbud i spil over for uddannelseshjælpsmodtagere, men finder at
jobcentrenes muligheder for mere aktivt at anvende de virksomhedsret-
tede tilbud over for uddannelseshjælpsmodtagere bør øges.
Det nævnes i lovforslaget, at forslaget om at ledige og sygdagpengemod-
tagere skal have mulighed for at vælge om samtaler skal holdes ved per-
sonligt fremmøde, telefonisk eller over video efter seks måneders ledig-
hed, er baseret på positive erfaringer med at afholde samtaler i jobcentre
og arbejdsløshedskasser digitalt under COVID-19.
Side 2/3
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0013.png
Efter DA’s opfattelse er disse erfaringer baseret på oplevelser i jobcentre
og a-kasser og ikke egentlige undersøgelser af jobeffekter ved de forskel-
lige samtaleformer. Inden beslutningen om at ændre samtaleform burde
grundlaget være undersøgt bedre.
DA ser positivt på forslaget om en bedre udveksling af kontaktoplysnin-
ger mellem jobcentret og uddannelsesinstitutioner.
Lovforslaget udmønter aftalen mellem KL og regeringen om at flytte op-
gaver fra de nuværende ICS-centre til kommunerne. DA finder i den for-
bindelse, at der i lovforslagets bemærkninger bør gøres overvejelser om,
hvordan det sikres, at der bliver ensartethed i sagsbehandlingen og i den
administrative praksis mellem de nye ICS-kommuner. Det ser særligt re-
levant for virksomheder, der kommer til at have samarbejde med flere af
de nye ICS-kommuner.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Side 3/3
Jørgen Bang-Petersen
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0014.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Den 7. oktober 2021
Vedrørende sagsnr.: 21/08886
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats
og samtale over video eller telefon)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over
forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge m.fl. (Nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats og samtale over video eller telefon).
DEG bifalder, at der skabes mere fleksible rammer for at tilrettelægge den rette indsats for
uddannelseshjælpsmodtager, herunder at proceskravene i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere
lempes og sikrer, at unge får bedre rettigheder og støtte i overgangen til uddannelse.
DEG vurderer, at det vil styrke uddannelseshjælpsmodtagernes overgang til uddannelse, at
støttemuligheder, herunder mentorordning, indføres. Desuden er det DEG´s vurdering, at lovens
præciseringer i forhold til samarbejdet og koordinationen mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner
styrkes, jf. §§ 30, stk. 7 samt de to nye stk. 8 og stk. 9. Det er positivt, at der vil være et særligt fokus på
borgere, der er i risiko for at falde fra uddannelsen.
DEG har derudover ikke yderligere bemærkninger til lovændringen.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Lotte Mollerup
Chefkonsulent - Rådgivning
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0015.png
Notat
Dato 6. oktober 2021
Side 1 af 3
Mindre indsats til modtagere af uddannelseshjælp
Dansk Socialrådgiverforenings bemærkninger vedr. forslag til
nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet
ungeindsats og samtaler over video eller telefon
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast til forslag til lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket
og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon) med frist for
afgivelse af bemærkninger den 7. oktober 2021.
Lovforslaget udmønter første delaftale om nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen fra juni 2021, som er indgået af aftalepartierne
bag
Aftalen om en ny ret til tidlig pension.
Lovforslaget indeholder en
række ændringer af de angivne love, hvor DS’
bemærkninger retter sig
mod de indholdsmæssige ændringer, der følger ændringerne om
indsatskravene til ungeindsatsen, retten til mentor og de digitale samtaler.
Indledningsvis vil Dansk Socialrådgiverforening anføre, at vi er meget
bekymret ved udsigten til så omfattende besparelser på
beskæftigelsesindsatsen, hvoraf dette lovforslag udmønter den første
tredjedel.
Erfaringer fra en række kommuner viser, at der er behov for investeringer i
beskæftigelsesindsatsen med henblik på at sikre en effektiv, hurtig og
individuel rådgivning og sagsbehandling, så de ledige hurtigst muligt
vejledes og hjælpes tilbage i job eller videre i uddannelse.
Der er samtidigt med investeringer i beskæftigelsesindsatsen behov for
mindre processtyring og mere rum til faglighed. Dansk
Socialrådgiverforening anerkender, at der med lovforslaget lempes på
proceskrav, men de samtidige besparelser vil efter vores bedste vurdering
skade beskæftigelsesindsatsen over for de uddannelsesparate
kontanthjælpsmodtagere.
Dansk Socialrådgiverforening deler regeringens fokus på den store gruppe
af unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Unge på
uddannelseshjælp tilhører denne gruppe.
Unge på uddannelseshjælp har ofte brug for en tæt og håndholdt indsats
for at lykkes med at komme i og fastholde uddannelse eller job. Det
kræver både en socialfaglig indsats i mødet med de unge og kvalitet i de
indsatser, som de unge tilbydes. De kommuner, som investerer i både lavt
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0016.png
Side 2 af 3
antal sager pr. rådgiver og indsatser med kvalitet, har vist rigtigt gode
resultater med at flytte også meget sårbare unge fra passiv forsørgelse til
uddannelse og arbejdsmarkedet. Det gælder f.eks. i Aabenraa og Hjørring.
På den baggrund er Dansk Socialrådgiverforening uforstående over for
besparelsen på indsatsen til de uddannelsesparate
kontanthjælpsmodtagere. De unge har brug for et løft i kvaliteten af
indsatsen, ikke for mindre indsats, hvis vi skal lykkes med at
indfri regeringens ambitioner om at hjælpe flere af de unge, som står uden
for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Tilbagemeldingerne fra DS’ tillidsrepræsentanter er, at besparelsen anslås
at få store konsekvenser for den lokale beskæftigelsesindsats. I mange
kommuner svarer besparelsen til omkring 30% af, i enkelte helt op til
50%, af de nuværende indsatser over for målgruppen. Tilbagemeldingerne
er på tværs af landet, at man forventer ringere resultater i forhold til
uddannelse og beskæftigelse for målgruppen. Det er ikke mindst alvorligt i
lyset af, at de unge er på en særlig lav ydelse, som øger risikoen for
sociale problemer f.eks. gældsstiftelse og hjemløshed.
DS mener helt grundlæggende, at der behov for en investering og ikke en
besparelse overfor målgruppen af unge, som står uden for
arbejdsmarkedet.
Ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse
DS anser det for yderst positivt, at der foreslås en
ret
til mentor i op til 6
måneder, så den unge kan få håndholdt støtte i at opnå eller fastholde en
uddannelse. Samtidig ser DS det glædeligt, at mentorer igen vinder større
indpas i beskæftigelsesindsatsen overfor netop de unge, da vi ved, at
overgangen til uddannelse kan være forbundet med store udfordringer.
DS mener dog ikke, at de afsatte ca. 10 millioner kr. fordelt mellem 98
kommuner er tilstrækkeligt til at finansiere forslaget.
Samtaler over video eller telefon
DS byder forslaget om muligheden for brug af digitale samtaler som
supplement til de fysiske meget velkommen. Erfaringerne under corona-
pandemien har med tydelighed vist, at digitale samtaler sagtens kan
supplere de fysiske samtaler. I visse tilfælde har den digitale samtale sågar
vist sig at have en positiv effekt på samtalen og relationen mellem borger
og sagsbehandler, da den af borgerne kan opleves som mere ligeværdig
samt tage bedre hensyn til den enkelte borgers behov fx grundet
geografiske, fysiske eller psykiske udfordringer.
DS foreslår derfor, at muligheden for at benytte de digitale samtaler efter
første fysiske samtale ikke blot skal gælde de ledige, som har været ledige
i 6 måneder, men alle målgrupper uanset længden af ledighed.
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0017.png
Side 3 af 3
DS vil dog bemærke, at de digitale samtaler ikke fungerer lige godt for alle
ledige borgere. Derfor er DS bekymret for, at muligheden for de digitale
samtaler er knyttet op på en besparelse, som kan have den utilsigtede
konsekvens, at samtalens form vurderes ud fra et økonomisk hensyn og
ikke ud fra en faglig konkret vurdering af, hvad der er bedst for borgeren.
Dertil skal det påpeges, at vores medlemmer uanset samtalens form har
samme behov for forberedelse og efterbehandling af samtalerne.
Med venlig hilsen
Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0018.png
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0019.png
Journalnr.
Jurist
Telefon
Merethe Laursen
22 68 23 05
[email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
E-mail
Dato: 05. oktober 2021
J.nr. 21/08886
Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet
ungeindsats og samtaler over video eller telefon)
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
Udkastet har ikke givet anledning til bemærkninger fra DUKH i forhold til retssikkerheden på
handicapområdet.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0020.png
Hej STAR,
Hermed høringssvar fra HK Kommunal ift. forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedag-penge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og
forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon).
Vi oplever ikke at have været på høringslisten, og håber, I vil tilrette jeres lister, så vi også fremover
modtager lovforslag i høring, da vi som bekendt organiserer størstedelen af de ansatte på
beskæftigelsesområdet i kommunerne.
Venlig hilsen
LARS BRANDSTRUP NIELSEN
FAGKONSULENT
TELEFON +45
70114545
MOBIL +45
21833022
[email protected]
HK KOMMUNAL
WEIDEKAMPSGADE 8
DK-2300 KØBENHAVN S
FØLG OS PÅ FACEBOOK
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0021.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, [email protected]
Sara Shin Rahbek Nagel, [email protected]
Karen Vestergaard Kirk, [email protected]
04.10.2021
MS / LBN
Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedag-
penge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats og sam-
taler over video eller telefon)
HK Kommunal overenskomstdækker og organiserer størstedelen af de ansatte på landets jobcentre, her-
under mange af de sagsbehandlere, mentorer og virksomhedskonsulenter, der arbejder med de unge i
beskæftigelsesindsatsen.
Derfor er det særligt uheldigt, at HK Kommunal ikke har modtaget udkastet til lovændringen, ligesom orga-
nisationen ikke fremgår af høringslisten. Vi skal hermed kraftigt opfordre til, at STAR tilretter høringsli-
sterne, så HK Kommunal fremover modtager alle udkast til lovændringer på beskæftigelsesområdet.
Mulighed for virtuelle samtaler
HK Kommunal bifalder, at det nu gøres muligt at benytte virtuelle samtaler som supplement til de fysiske.
Én af de markante erfaringer fra coronaperioden var netop, at virtuelle samtaler sagtens kan supplere fysi-
ske samtaler, og at de i nogle tilfælde tilmed virker bedre, fordi samtalen mellem borger og sagsbehandler
opleves mere ligeværdig.
Samtidig fortæller mange af vores medlemmer, at især borgere med angstdiagnoser og PTSD oplevede
virtuelle samtaler som mindre angstprovokerende, hvorfor effekten af samtalerne var tilsvarende bedre. Vi
opfordrer derfor til, at man udvider muligheden til at gælde for alle ledige efter de regler, der er beskrevet i
lovforslaget, men allerede fra anden samtale i jobcentret og efter en faglig vurdering af medarbejderen.
Vi tillader os dog også at bemærke, at virtuelle samtaler ikke fungerer lige godt for alle borgergrupper,
hvorfor det er ærgerligt, at man indfører muligheden som led i en besparelse. Det vil, alt andet lige, gøre
faren for, at kommunerne også vurderer ud fra økonomiske hensyn, større, og dermed udfordres den fag-
lige vurdering, der bør være afgørende for valget af samtaleform.
Ændrede proceskrav for uddannelseshjælpsmodtagere
HK Kommunal er enige i behovet for regelforenkling på beskæftigelsesområdet, når den ikke fører til en
forringelse af borgernes retstilling. De foreslåede ændringer på området for uddannelseshjælpsmodtagere
giver ifølge vores medlemmer på området god mening, hvis de ikke var kædet sammen med en markant
besparelse.
Økonomistyringen på beskæftigelsesområdet er i mange kommuner så gennemtrængende, at vores med-
lemmer i forvejen oplever, at økonomi ofte prioriteres fremfor muligheden for et fagligt skøn. Og det er
TELEFON +45 7011 4545
[email protected]
Weidekampsgade 8
DK-2300 København S
HK.DK
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0022.png
netop den udfordrende situation, man med denne aftale sætter vores medlemmer i: Jobcentrene får
mulig-
heden
for at lave faglige skøn indenfor lovgivningen med den ene hånd, men
fratages
samtidig helt kon-
kret økonomi med den anden.
Frygten er, at man lokalt ikke tolker ændringen som en øget mulighed, men som et minimumskrav bundet
op på en økonomisk besparelse. Derfor vil de unge fremover kun få en indsats hver fjerde måned, uanset
om hyppigere indsatser kunne give mening i individuelle tilfælde.
Omvendt bifalder HK Kommunal, at det i lovforslaget gøres klart, hvilken positiv rolle, mentorer kan spille i
arbejdet med denne gruppe af unge, der som ofte har en lang række udfordringer på privatfronten. Det er
glædeligt, at mentorer igen ses som en styrke i arbejdet på beskæftigelsesområdet, og det er vores for-
håbning, at flere unge vil få glæde af at samarbejde med en mentor.
Bedre koordination omkring de unge
HK Kommunal genkender Rigsrevisionens observation af, at understøttelsen af den unges overgang til
uddannelse fra jobcenteret, ikke fungerer optimalt alle steder.
Fra vores medlemmer hører vi, at koordinationen med uddannelsesinstitutionerne håndteres meget for-
skelligt. Mange kommuner formår at sikre en løbende kontakt og koordination om langt hovedparten af
deres unge borgere, mens det andre steder halter strukturelt og i høj grad afhænger af de involverede fag-
personer.
Derfor er det også positivt, at man nu søger at løse udfordringerne, og vi skal blot appellere til, at man i
videreudviklingen af dataunderstøttelsen inddrager et bredt udsnit af kommuner, uddannelsesinstitutioner
og medarbejdere, så vi sikrer, at gode lokale erfaringer ikke umuliggøres af it-understøttelsen, men tværti-
mod søges indbygget i den nye løsning.
Med venlig hilsen
Mads Samsing
Næstformand, HK Kommunal
TELEFON +45 7011 4545
[email protected]
Weidekampsgade 8
DK-2300 København S
HK.DK
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0023.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected], [email protected], [email protected]
KL’s høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, m.fl.
KL har den 9. september 2021 modtaget høring vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket
og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon).
Stor besparelse på ungeindsatsen
KL er uforstående overfor at et flertal folketinget med dette lovforslag
beder kommunerne om at fratage udsatte unge den hjælp og støtte, som
ofte er afgørende for, at de kommer videre i uddannelse og job.
Besparelsen svarer til omkring 30 procent af den samlede indsats for de
unge. Det kan undre, at der bliver taget så meget fra ungeområdet, når
Regeringens egen nedsatte Reformkommission har peget på en række
udfordringer med målgruppen. Knap 50.000 unge mellem 15-25 år, der
hverken er undervejs eller er færdige med en ungdomsuddannelse og er
samtidig uden job. Rigtig mange af de unge har forsøgt sig i
uddannelsessystemet, men falder fra undervejs. Denne gruppe af unge
har netop brug for en tidlig og sammenhængende indsats. Fx vil mange
kommuner være nødsaget til helt eller delvist at sløjfe
brobygningsindsatsen, som mange steder har vist gode resultater.
KL bakker naturligvis op om, at jobcentrene får bedre muligheder for at
tilrettelægge en individuel og fleksibelt forløb for de unge. Det har KL
længe peget på. Men en trods alt mindre justering af proceskravene står
slet ikke mål med en besparelse i denne størrelsesorden. Det vil derfor
alene betyde, at kommunerne er nødt til at sløjfe virkningsfulde indsatser,
hvis besparelsen skal realiseres. KL mener, at Folketinget i stedet skulle
gå forrest og sikre, at vi i fællesskab investerer i de fremtidige
generationer af unge, så vi ikke risikerer at tabe dem gulvet.
Ret til mentorstøtte
KL er enig i intentionen om, at der er unge, som har behov for en bedre
støtte i overgangen og fastholdelse i uddannelse. Der vil dog være unge,
som har en kontaktperson efter Lov om kommunal indsats for unge under
25 år, og unge som har efterværn efter Serviceloven. I de tilfælde vil der
allerede være igangsat en indsats, med fokus på, at den unge kommer
godt videre. Der er således ikke behov for at udvide antallet af kontakter
for den enkelte unge. Derfor bør retten til mentor bortfalde for de unge,
der allerede har en kontaktperson eller efterværn.
Dato: 4. oktober 2021
Sags ID: SAG-2021-03301
Dok. ID: 3133883
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0024.png
Den beskrevne kompensation for kommunerne ved indførslen af ret til
mentorstøtte, vurderes ikke realistisk, og er underfinansieret, da der er et
ekstremt misforhold mellem det serviceniveau, man stiller de unge i
udsigt, og hvad der er afsat til opgaven.
Samtidig fremgår det ikke klart, hvilke unge der har ret til mentor. Det
skal præciseres at ret til mentor kun gælder de unge, som er på
uddannelseshjælp og omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud
For ikke at forlænge de unges forløb unødvendigt, bør det være
jobcentret, som vurderer, om det er relevant for en ung at komme i
virksomhedspraktik eller løntilskud. Der vil være uddannelsesparate
unge, som vil kunne påbegynde en uddannelse uden hjælp og støtte, da
de i praksis er åbenlys uddannelsesparat, men ikke kan vurderes som
sådan, da vurdering af om en ung er åbenlyst uddannelsesparat kun kan
finde sted ved første jobsamtale. I dette tilfælde vil den unge ikke komme
i ordinær uddannelse så hurtigt som muligt.
Samtaler over video eller telefon
Den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med
corona-krisen har givet værdifulde erfaringer, med brugen af digitale
samtaler. Og det viste sig, at medarbejderne i jobcentrene og borgerne –
uden detailstyring - sammen kunne finde ud af, hvordan deres løbende
kontakt bedst skulle foregå. KL mener derfor, at det ikke giver mening, at
digitale samtaler ikke kan anvendes i de første 6 måneder af
ledighedsforløbet.
En stor gruppe af de ledige finder selv et nyt job inden 6 måneders
ledighed. Det betyder, at gevinsten ved at afholde digitale samtaler er
størst i de første 6 mdr. af ledighedsforløbet. Samtidig må det forventes,
at borgere med mere end 6 mdr.’s ledighed har brug for en tættere
kontakt med flere fysiske samtaler.
Hvis man ikke ønsker at give alle ledige mulighed for at deltage i digitale
samtaler, foreslår KL, at man i stedet kun gør det muligt den første del af
ledighedsperioden. Det vil sikre den største gevinst for både borgere og
kommuner.
KL har følgende bemærkninger, der knytter sig direkte til lovforslaget.
Ad punkt 3 – 5, § 31 og §33 (samtaler over telefon eller video)
I forhold til § 33, stk. 1 bemærkes det, at den forslåede formulering vil
betyde, at der ikke kan foretages jobsamtale per brev til borgere i tilbud
efter 6 måneder.
Det bør fortsat være muligt at afholde jobsamtale per brev efter 6
måneder, hvis en borger er i tilbud. Formuleringen bør på den baggrund
ændres.
Det bemærkes, at der ikke ses beskrivelse ift. borgere, der er fritaget for
selvbook.
Dato: 4. oktober 2021
Sags ID: SAG-2021-03301
Dok. ID: 3133883
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0025.png
Dato: 4. oktober 2021
Ad punkt 10, § 105 (ret og pligt til tilbud)
Med den foreslåede ændring af, at der fremover må være 4 måneder
mellem tilbud i stedet for 4 uger, bør formuleringen i § 105 om at de unge
skal ”fortsætte kontinuerligt” i tilbud ændres, så formuleringen afspejler,
at der fremover kan være 4 måneder mellem aktive tilbud.
Med venlig hilsen
Camilla Tanghøj
Ellen Sveistrup Dahl
Sags ID: SAG-2021-03301
Dok. ID: 3133883
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0026.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S
E-mail:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5688
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/02638-2
5. OKTOBER 2021
HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF
LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS, LOV
OM SYGEDAGPENGE, M.FL.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ved e-mail af 9.
september 2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, m.fl.
(Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet
ungeindsats og samtaler over video eller telefon).
Instituttet har ingen bemærkninger.
Instituttet henviser til styrelsens journalnummer 21/08886.
Med venlig hilsen
Annecathrine Carl
JURIDISK RÅDGIVER
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0027.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att.: [email protected], [email protected], [email protected]
Ledernes høringssvar til lovforslag om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge m. fl. (Nytænkning af
beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats og
samtaler over video eller telefon)
Lederne har den 9. september 2021 modtaget forslag til lov om ændring
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge m. fl.
(Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen) i høring.
Lederne kan ikke støtte den del af forslaget, der betyder, at dele af fi-
nansieringen af retten til tidlig pension, skal findes gennem en bespa-
relse på aktiveringsindsatsen til unge under 30 år på uddannelseshjælp.
Det vil reelt være tilfældet med forslaget om, at der fremover må være
fire måneder mellem hvert tilbud mod i dag fire uger.
Modtagerne af uddannelseshjælp er unge, som står dårligt rustet både til
nutidens og fremtidens arbejdsmarked, fordi de ikke har en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse.
Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der i 2020 knap
35.000 unge på uddannelseshjælp (fuldtidspersoner). Heraf var mere
end 21.000 visiteret som aktivitetsparate. Aktivitetsparate er unge, som
vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig ka-
rakter, og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end
cirka et år, inden de kan påbegynde og gennemføre en uddannelse på
almindelige vilkår.
Det er fornuftigt at løsne op for rigide krav om, hvor ofte man skal være i
aktivering, men taget i betragtning, at langt hovedparten af de unge på
uddannelseshjælp er meget langt væk fra at kunne starte på en uddan-
nelse, kan det ikke undgå at ramme den gruppe af unge, som har mest
brug for en kontinuerlig og håndholdt indsats for at komme tættere på ar-
bejdsmarkedet.
Samtidig vil Lederne pege på, at det kan virke selvmodsigende at spare
på indsatsen for en gruppe af unge, der har svært ved at vinde fodfæste
på både arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, når man har ned-
sat en reformkommission, der har peget på, at en af hovedudfordrin-
gerne er de cirka 45.000 unge i alderen 15-24 år, der ifølge kommissio-
nen hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse og
heller ikke er i job.
1/2
København
den 6. oktober 2021
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon 3283 3283
www.lederne.dk
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0028.png
Det foreslås desuden, at blandt andet ledige efter seks måneders ledig-
hed som udgangspunkt selv skal kunne vælge om samtaler med jobcen-
ter eller a-kasse skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller
som videomøde. Lederne finder det positivt, at der åbnes for, at samta-
ler med ledige kan holdes som telefonsamtaler eller videosamtaler. Le-
dere mener dog, at muligheden herfor primært bør ligge inden for de før-
ste seks måneder af ledighedsperioden.
Både a-kasser og jobcentre har under nedlukningen af beskæftigelses-
indsatsen i forbindelse Coronakrisen holdt samtaler med ledige som vi-
deo- eller telefonsamtaler, og erfaringerne hermed er gode.
Langt de fleste samtaler med ledige på dagpenge ligger i løbet af de første
seks måneder af ledighedsperioden. Her skal de ledige deltage i ni sam-
taler i alt. Det er i løbet af de første seks måneders ledighed, at behovet
for fleksibilitet i samtaleformen er størst, særligt for de ledige der selv hur-
tigt finder job.
Blandt de nyledige dagpengemodtagere i 2020 kom 35 pct. i arbejde efter
tre måneders ledighed ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring. Det var i en periode, hvor Danmark i en stor del af året var nedlukket
på grund af Coronakrisen. Der er således en stor gruppe af forsikrede
ledige, som på egen hånd finder et job, og derfor ikke har behov for at
møde personligt frem til en lang række samtaler med a-kasse og jobcen-
ter for igen at komme i arbejde.
Derfor havde det givet mere mening og været mere hensigtsmæssigt, at
muligheden for, at ledige selv skal kunne vælge om samtaler med jobcen-
ter eller a-kasse skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller som
videomøde havde ligget inden for de første seks måneders ledighed i ste-
det for først efter seks måneders ledighed.
Med venlig hilsen
Kim Møller Laursen
2/2
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0029.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 9. september 2021 sendt udkast til lovforslag i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have
betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i
staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0030.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Dato 6. oktober 2021
Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og
forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon)
Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.
Lovforslaget udmønter Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni
2021, som blev indgået af aftalepartierne bag Aftale om en ny ret til tidlig pension. Som led i
aftalen blev det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen skulle medføre en
besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.
Lovforslaget medfører bl.a., at proceskravene i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere
lempes, og sikrer, at unge får bedre rettigheder og støtte i overgangen til uddannelse. Unge
skal først have et nyt tilbud efter 4 måneder, mod 4 uger i dag. Dog skal første tilbud gives
indenfor 4 uger. Desuden får ledige efter seks måneders ledighed mulighed for at vælge, om
samtaler med jobcentre og a-kasser skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller
over video.
Lovforslaget indeholder også en række mindre ændringer, der ikke følger af aftalen herunder
en mindre ændring af en overgangsregel vedrørende indsatsgarantien (Bedre ressourceforløb)
og nogle ændringer, der omhandler kommunikationen mellem jobcentre og uddannelses-
institutioner i unges overgang til uddannelse.
Rådet for Socialt Udsatte er bekymrede over, at lempelsen af proceskravene forventes at
generere en besparelse årligt på over 300 mio. kr. Det er en uheldigt, hvis konsekvensen af den
store besparelse er, at de unge kun tilbydes de obligatoriske eller billigste forløb fx virksom-
hedspraktik og FGU, mens fx forløb på daghøjskole, som er dyrere, skæres væk.
Uddannelseshjælpsmodtagere er en meget sammensat gruppe. Det er meget forskelligartede
indsatser der skal til for at hjælpe disse unge i uddannelse/job, og det er vigtigt, at hver enkelt
får netop den indsats, som bedst hjælper ham/hende videre, uanset hvilken type tilbud, det
drejer sig om. Netop fordi gruppen er så sammensat, må besparelserne ikke foranledige en
smallere pallette af tilbud.
Rådet anbefaler, at udviklingen i de forskellige tilbud følges tæt fx gennem løbende evaluering
af området og at man sikrer, at der fremadrettet reelt er en passende bredde i de tilbud, som
gives.
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0031.png
Rådet bemærker desuden, at Reformkommissionen, som har unge uden uddannelse som et af
deres fokusområder, ventes at afslutte deres arbejde og fremsætte anbefalinger i 2022. Det
havde været naturligt at lade disse anbefalinger indgå i nytænkning af beskæftigelses-
indsatsen.
Rådet for Socialt Udsatte kan bakke op om, at de unge får bedre rettigheder og støtte i
overgangen til uddannelse.
Endelig bakker Rådet for Socialt Udsatte op om den foreslåede fleksibilitet, hvor ledige efter et
�½ år kan vælge at afholde møder med video eller telefonisk frem for fysisk. For nogle kan det
have en afhjælpende effekt ikke at skulle møde op fx i forhold til sygdom og stress.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Rådet for Socialt Udsatte
2
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0032.png
5. oktober 2021
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Uopfordret høringssvar fra SOS Racisme med henvisning til:
J.nr. 21/08886
Høring over forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,
m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video
eller telefon)
Til STAR: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
[email protected],
Sara Shin Rahbek Nagel,
[email protected]
og Karen Vestergaard Kirk,
[email protected]
SOS Racisme er glade for at man fortsætter med og måske også forstærker mentorordningerne, men har
bemærkninger til enkelte punkter i lovforslaget vedr.:
Overflytning af statslige opgaver fra
de fire International Citizen Service Centre til kommunerne
Viden om andre landes administrationer og kommunikation med administrationerne og fx arbejdsgivere, a-
kasser, dagpengesystemer og uddannelsessystemer, er erfaringsmæssig vanskelig og langsommelig. Det var
med til for to år siden at give dødsstødet til en lov om ekstra karenstider og optjeningsprincipper udover de
almindelige i Danmark på dagpengeområdet. Loven blev så heldigvis blev afskaffet af
Beskæftigelsesministeren, da den var ved at køre A-kasserne helt i sænk, og forsinkede
dagpengeudbetalinger til rigtig mange arbejdsløse udlændinge, med risiko for stor gældsstiftelse.
Med det nye lovforslag ser det ud som om, at et system der skulle lette samarbejdet med andre lande i EU nu,
bliver lukket ned og giver kommunerne en masse ekstraarbejde til - formentlig at udføre arbejdet ringere, end
de aktuelle medarbejdere, som tilsammen dækker mindre end 6 årsværk, vil kunne gøre det i de fire
nuværende centre. Det tænker vi vil give problemer, når det meste af arbejdet skal deles ud på knap 100
kommuner og måske endnu flere medarbejdere. Kommunerne får af den grund vist heller ikke tilført
yderligere midler - og de vil vel reelt også skulle have mange flere midler til det, for at kunne oplære nogen
til det.
Det er yngre udlændinge, der kommer i klemme på denne måde, og som får forsinket behandlingen af deres
sager, eller som risikerer, at deres sager ikke bliver behandlet korrekt, når de kommer til Danmark, - fordi
der mangler folk med erfaring til at klare det. Vi har desuden en tillægsbemærkning vedr.:
Digital kommunikation
Inden der stille krav om at de job- eller uddannelsessøgende selv skal booke tider mv., må en relevant
medarbejder sikre sig, at de kan og har adgang til de digitale systemer, eller evt. hjælpe dem med det første
gang i jobcentret. De fleste unge i dag vil betegne sig som digitalt indfødte, men det samme behøver ikke at
gøre sig gældende fx for unge fra Rumænien eller Bulgarien.
Venlig hilsen
for SOS Racisme,
Anne Nielsen
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0033.png
Til STAR
Hermed fremsendes høringsbemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, m.fl. (nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En
styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon) på vegne af Job- og
Ydelsesafdelingen i Aalborg Kommune.
Lovforslaget har været set frem til med forventning.
Bemærkning:
Af pkt. 1 § 30 stk. 7 2. punktum fremgår det, at ”for en person omfattet af stk. 2 eller 3 som optages
på en studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at
begynde og gennemføre jf. stk. 5 skal jobcentret vurdere om personen har behov for støtte til at
kunne gennemføre uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen om
støttebehovet….”
Det undre, at der alene henvises til stk. 2 og 3, således at jobcentret ikke har samme forpligtigelse
til unge som er omfattet af stk. 4 (unge som inden for en nærmere frist at søge om optagelse på en
eller flere stude- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.)
Der ønskes samme ret og pligt til unge omfattet af stk. 4. Der ses ikke umiddelbart nogen logisk
forklaring for, hvorfor denne målgruppe ikke bør være omfattet af samme regelsæt.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål eller andet står jeg naturligvis til rådighed herfor.
Venlig hilsen
Bente Kloster
Konsulent
Job- og Ydelsessekretariatet
Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Sønderbro 12
9000 Aalborg
Tlf. 9931 2724
www.aalborg.dk
facebook.com/aalborgkommune
www.linkedin.com/company/jobcenter-aalborg/
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0034.png
Til STAR
Hermed høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og
forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon) § 1 I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1557 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov
nr. 1437 af 29. juni 2021:
Aktivering af uddannelseshjælpsmodtagere
Aarhus Kommune bifalder generelt indførelse af færre proceskrav, så kommunerne har mulighed for at
udnytte fagligheden til at tilrettelægge en relevant indsats for de unge, uden at skulle haste efter skrappe
rettidighedsregler som ikke er til gavn for nogen. Derfor hilses forslaget om, at der kan være op til fire
måneder imellem hver tilbud til unge, velkomment. Dog er der skepsis ift. det besparelsespotentiale, som
forslaget ventes at kaste af sig. Det er forventeligt, at de færreste unge kommer til at gå i flere måneder
uden at få tilbud fra jobcentret.
Hovedregel om, at samtaler skal holdes ved personligt fremmøde afskaffes
Ligeledes bifalder Aarhus Kommune forslaget om, at borgerne efter 6 måneders ledighed selv kan vælge,
om samtalen i kontaktforløbet skal afholdes med personligt fremmøde, telefonisk eller digitalt, da det
betyder, at borger selv skal tage ansvar. Dog vil det stille større krav til tilrettelæggelsen af den tid som
jobcentret skal sætte af til kontaktforløbet. Hvis jobcentret finder, at samtalen bør afholdes med personligt
fremmøde, skal jobcentret – efter forslaget - konkret begrunde dette. Det betyder mere proces. I stedet
foreslår Aarhus Kommune en regel i lighed med den, der var gældende under Covid-19-perioden, nemlig, at
jobcentret kan vælge om samtalen skal afholdes personligt, telefonisk eller digitalt uden at skulle stilles
overfor konkret begrundelse og journalisering. Ellers kan det forudses, at jobcentret skal bruge tid på at
diskutere mødeformen med borgerne.
Selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud til målgruppe § 6.4 og 6.5
Forslaget hilses velkomment! Fint at de unge selv tager ansvar, og at ansvaret kan belønnes når reglerne er
opfyldt.
Mentor i op til 6 måneder efter studiestart
Aarhus kommune er enig i, at det er godt at styrke overgangen mellem aktivering og ledighed og
påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse. Vi er dog betænkelige ved, at mentorindsatsen i den
forbindelse er en ret uden at jobcentret har mulighed for at vurdere, om personen er i målgruppe for en
sådan ret. Jobcentret kender de unge, og bør have mulighed for at vurdere, om det er relevant for den
enkelte unge. Den vurdering kan så betyde, at den enkelte unge kan gøre retten gældende. Ellers kan vi
forudse store udfordringer i, at vejledning til de unge vil få mange til at kræve en mentor, selv om der ikke
er behov for det. Samtidig vil vi også pege på sektoransvarlighedsprincippet i den forbindelse. Mange
uddannelsesinstitutioner har selv mulighed for at stille mentorindsats til rådighed. Dette bør tænkes ind –
herunder ift. den økonomiske fordeling imellem sektorerne.
Generelle bemærkninger til lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger
Almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2
 L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476947_0035.png
”Den unge har også ret til en læse-, skrive- og regnetest som reglerne er i dag.”
Bemærkning:
Bør uddybes, da unge uden gennemført ungdomsuddannelse har pligt til at gennemføre
test.
Sammenblanding af gældende regler og ændringsforslagene:
Almindelige bemærkninger (2.4.1)
”Efter den gældende § 57, stk. 3, har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om virksomhedspraktik,
som de selv har fundet, hvis betingelserne i kapitel 11 om virksomhedspraktik og regler fastsat i medfør
heraf er opfyldt.
Dette betyder bl.a., at tilbuddet om virksomhedspraktik skal bringe personen tættere på sit
uddannelsesmål, jf. § 58, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ikke dette formål er opfyldt, vil
jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden virksomhedspraktik”.
Bemærkning:
De gældende regler gælder netop ikke LAB § 6 nr. 4 og 5, som skal have uddannelsesmæssig
indsats. Derfor er sætningen meningsforstyrrende.
Videre:
”De generelle regler for tildeling af virksomhedspraktik om, at jobcenteret skal foretage en vurdering af
personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, skal dermed ikke være opfyldt for
selvfunden virksomheds-praktik. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt,
herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet.”
Bemærkning:
”De generelle regler ” er nævnt flere steder i lovforslaget. Disse fremgår af LAB § 53.
Man kan med fordel nævne bestemmelsen i lovforslagets bemærkninger.
Flere steder under gældende regler står:
”Dette betyder bl.a., at tilbuddet om virksomhedspraktik skal bringe personen tættere på sit
uddannelsesmål, jf. § 58, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis ikke dette formål er
opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden virksomhedspraktik.”
Bemærkning:
Der er tale om gældende regler, hvor målgrupperne 6.4 og 6.5 ikke har ret til selvfundet
virksomhedspraktik.
Venlig hilsen
Kirsten Larsen
Juridisk konsulent
M +45 4185 4050 | E
[email protected]
Fagligt Sekretariat, vær. 5542
Sociale Forhold og Beskæftigelse
Værkmestergade 15B,
8000 Aarhus C – T +45 8940 2000
Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)