L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 67 Bilag 1, L 67 A Bilag 1, L 67 B Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 67

Folketinget 2021-22

Fremsat den 10. november 2021 af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

sygedagpenge, og forskellige andre love

(En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon m.v.)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466

af 20. marts 2021, § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, § 1

i lov nr. 1160 af 8. juni 2021, § 5 i lov nr. 1171 af 8. juni

2021, § 1 i lov nr. 1238 af 11. juni 2021 og senest ved § 1 i

lov nr. 1437 af 29. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 30, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutio-

nen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre ud-

dannelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse om jobcenterets vurde-

ring af personens behov for støtte til at gennemføre uddan-

nelsen, om relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt

om øvrige væsentlige oplysninger. For en person omfattet af

stk. 2 eller 3, som optages på en studie- eller erhvervskom-

petencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at

begynde og gennemføre, jf. stk. 5, skal jobcenteret vurdere,

om personen har behov for støtte til at kunne gennemføre

uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen

om støttebehov, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret

og om øvrige væsentlige oplysninger.«

§ 30

indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcen-

teret, når en person optages på en studie- eller erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, herunder oplyse jobcente-

ret om relevante kontaktoplysninger på uddannelsesinstituti-

onen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret,

hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risi-

ko for frafald.

Stk. 9.

Underrettes jobcenteret om en persons risiko for

frafald efter stk. 8, inden for de første 6 måneder efter stu-

diestart, skal jobcenteret tage kontakt til personen.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.

Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:

»§ 31 a.

Jobsamtalerne holdes ved personligt fremmøde,

jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan

jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt.

Stk. 3.

Deltager personer i tilbud efter kapitel 11-14, kan

jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsva-

rende gælder for personer, der er i job eller driver selvstæn-

dig virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, og er vendt

delvis tilbage til jobbet eller virksomheden.

Stk. 4.

Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk.

2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen

anmoder herom.

Stk. 5.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden

kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og

kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen

af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdom-

men er livstruende.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved

personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter §

31, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløs-

hedskassen deltager ved personligt fremmøde.«

Overskriften

før § 33 ophæves.

§ 33

affattes således:

»§ 33.

Personen vælger, om jobsamtalen skal holdes ved

personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt

fremmøde, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslut-

te, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt

jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for

BE009093

Beskæftigelsesmin.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, J.nr.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefo-

nisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Stk. 3.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden

kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og

kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen

af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdom-

men er livstruende.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved

personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale efter §

32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløs-

hedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med

personen.«

§ 57, stk. 3,

ændres »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.

§ 57, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate.«

§ 66, stk. 2,

ændres »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.

§ 66, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate.«

10.

§ 105, stk. 2,

ændres »4 uger« til: »4 måneder«.

11.

§ 167

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har ret til

mentorstøtte i op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor perso-

nen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelse. Mentorstøtten gives i en periode på op til 6 må-

neder fra det tidspunkt, hvor personen benytter sig af retten

til mentorstøtte. Perioden med mentorstøtte kan forlænges,

jf. stk. 1.«

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af

20. august 2021, foretages følgende ændringer:

§ 13 b, stk. 1, 6. pkt.,

indsættes efter »Opfølgningen«:

»inden for de første 6 måneder«.

§ 13 b, stk. 1,

indsættes som

8. pkt.:

»Efter de første 6 måneder kan den sygemeldte vælge,

om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefo-

nisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan

ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afhol-

des ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer,

at der er behov for det, jf. dog stk. 5.«

§3

I lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1482

af 23. december 2014, som ændret senest ved § 2 i lov nr.

1160 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»International Citizen Service kommuner

§ 3 a.

Kommuner, der er udpeget som International Citi-

zen Service kommuner, varetager opgaver i medfør af arti-

kel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering

af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009

af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemfø-

relse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger.«

§ 22

ophæves.

§4

I lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

aktiv socialpolitik, lov om social pension og lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v., foretages

følgende ændring:

§ 7, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler imod,

at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Regler

fastsat i medfør af § 115 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder

tilsvarende anvendelse for opgørelsen af indsatserne m.v.,

når en person har påbegyndt et ressourceforløb før den 1.

januar 2022.«

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§6

Stk. 1.

Personer, som er optaget på og påbegyndt en stu-

die- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i perioden

fra og med den 1. juli 2021 til og med den 31. december

2021, og som på tidspunktet for optagelse på uddannelsen

var omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, har ret til mentorstøtte i perioden fra og med den

1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022. Perioden med

mentorstøtte kan forlænges efter § 167, stk. 1, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Personer, omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, som afslutter et tilbud efter

kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i pe-

rioden fra og med den 1. december til og med den 31.

december 2021, har senest 4 måneder efter tilbuddet er af-

sluttet ret og pligt til at påbegynde næste tilbud efter kapitel

11- 14 og fortsætte kontinuerligt hermed, jf. § 105, stk. 2,

som ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.1.1.

2.4.1.2.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.1.1.

2.5.1.1.1.

2.5.1.1.2.

2.5.1.2.

2.5.2.

2.5.2.1.

2.5.2.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.1.1.

2.6.1.2.

2.6.2.

2.7.

2.7.1.

2.7.2.

2.8.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Færre proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Jobcenterets forpligtelse til at reagere på underretninger om risiko for fra-

fald

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for uddannelses-

hjælpsmodtagere

Gældende ret

Virksomhedspraktik

Løntilskudsansættelse

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Samtaler over video eller telefon

Gældende ret

Jobsamtaler og rådighedssamtaler

Jobsamtaler

Rådighedssamtaler

Opfølgningssamtaler

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Jobsamtaler og rådighedssamtaler efter 6 måneder

Opfølgningssamtaler efter 6 måneder

Videreudvikling af International Citizen Service (ikke en del af ’Første

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’)

Gældende ret

Workindenmarks opgaver i relation til udenlandske borgere

Myndighedsssamarbejdet International Citizen Service

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mere struktureret og bedre kommunikation om unge der starter på en

uddannelse (ikke en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen’)

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-

lige

Færre proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere

Ret til selvfunden virksomhedsrettet indsats

Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af uddannelse

Samtaler over telefon eller video

Videreudvikling af International Citizen Service

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

10.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

for frafald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden

for de første seks måneder efter studiestart. Begge forslag

vil bidrage til at etablere en styrket og entydig ramme for

samarbejdet om fastholdelse af udsatte unge, som overgår til

uddannelse.

Endelig foreslås det, at ledige efter seks måneders ledig-

hed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter

eller arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt frem-

møde, over video eller telefonisk.

Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre æn-

dringer, der ikke er en del af ’Første delaftale om nytænk-

ning af beskæftigelsesindsatsen’.

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-

sesindsatsen m.v. overføres en række statslige opgaver pr.

1. januar 2022 fra Workindenmark til kommuner udpeget

som International Citizen Service kommuner, jf. ’Aftale om

kommunernes økonomi for 2022’ mellem regeringen og KL.

Lovforslaget indeholder endvidere en mindre ændring af

en overgangsregel vedrørende indsatsgarantien i lov om æn-

dring af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Bedre ressourceforløb m.v.). Ændringen betyder, at der

kommer til at gælde samme regler for en person, der er om-

fattet af overgangsreglen, som for en person, der påbegynder

et ressourceforløb efter lovens ikrafttræden 1. januar 2022

for så vidt angår opgørelse af indsatser i ressourceforløbet

m.v.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres reglerne,

så kommunerne oversender de mest relevante oplysninger

om den unge til uddannelsesinstitutionerne samt udveksler

relevante kontaktoplysninger mellem jobcenteret og uddan-

nelsesinstitutionen. Ændringerne følger af anbefalingerne

fra ’Eftersyn af understøttelsen af den digitale ungeindsats’.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Færre proceskrav til indsatsen for uddannelses-

hjælpsmodtagere

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om ret og pligt til tilbud for uddannelseshjælps-

modtagere og overgangsydelsesmodtagere under 30 år uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse uden for intro-

duktionsprogrammet efter lov om integration af udlændinge

i Danmark (integrationsloven) blev indført ved lov nr. 895 af

4. juli 2013 om lov om ændring af lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, med senere

ændringer (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelses-

pålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til

kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsat-

te m.v. ).

De personer, der er omfattet af § 6, nr. 4 og 5, er uddan-

1. Indledning

Som led i ’Aftale om en ny ret til tidlig pension’ (2020)

blev aftalepartierne (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) enige om, at finan-

sieringen af aftalen blandt andet skulle findes fra ændringer

af den kommunale beskæftigelsesindsats.

På den baggrund har aftalepartierne den 19. juni 2021

indgået ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen’. Med dette lovforslag tilvejebringes den første

besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde,

der skal realiseres fra januar 2022. Den resterende del af

besparelsen vil blive forhandlet i 2022.

Med aftalen nytænkes beskæftigelsesindsatsen, så det un-

derstøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de

har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, der handler

om at proceskrav i indsatsen for uddannelseshjælpsmodta-

gere lempes, så der er mere fleksible rammer for at tilrette-

lægge den rette indsats. Derudover handler aftalen om, at

unge får bedre rettigheder og støtte i deres overgang til ud-

dannelse. Der blev med aftalen også fulgt op på de positive

erfaringer, der er gjort med at afholde digitale samtaler i

jobcentre og arbejdsløshedskasser under covid-19. Ligeledes

får ledige med lovforslaget mulighed for at afholde samtaler

telefonisk eller over video efter seks måneders ledighed.

Det foreslås for det første at lempe proceskravene for

indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere. Fra den 1. januar

2022 må der være fire måneder mellem hvert tilbud, hvor

der i dag højst må være fire uger mellem hvert tilbud. Den

unge skal fortsat have første tilbud inden for den første må-

ned, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes. Forslaget

vil understøtte, at de unge i højere grad oplever, at de får

indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde

en uddannelse, og at kommunerne får mere fleksible ram-

mer for at igangsætte tilbud med afsæt i den enkelte unges

behov og ressourcer.

For det andet foreslås det, at uddannelseshjælpsmodta-

gere vil få ret til selvfunden virksomhedspraktik og løn-

tilskud. Dermed vil uddannelseshjælpsmodtagere få bedre

muligheder for at tage et større ansvar for deres eget for-

løb. Forslaget gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate.

For det tredje vil den unges overgang fra uddannelses-

hjælp til uddannelse blive styrket, da der for unge kan være

svære overgange, når de påbegynder en uddannelse. Der-

for foreslås det, at uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret

til mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til ud-

dannelse for at understøtte, at den unge fastholdes i uddan-

nelsen. I forlængelse heraf foreslås det for det fjerde, at

jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov om social-

politik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet

efter integrationsloven.

Personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, omfatter både uddannelsesparate og åbenlyst

uddannelsesparate. Det fremgår af bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 3, at en person er ud-

dannelsesparat, hvis det vurderes, at personen med den rette

støtte og aktive indsats, kan påbegynde en uddannelse inden

for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære

vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og

dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til

at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på

almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.

Personer omfattet af § 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats er aktivitetsparate. Det fremgår af § 4, stk.

4, i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 om en

aktiv beskæftigelsesindsats, at en person er aktivitetsparat,

hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social

og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for

ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden per-

sonen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne

på almindelige vilkår. Efter den gældende § 105 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, har personer omfattet af §

6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret

og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fort-

sætte kontinuerligt hermed, indtil de påbegynder en studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære

vilkår. Det betyder, at personen på den ene side har ret til

et tilbud, og på den anden side også pligt til at tage imod et

tilbud. Den kontinuerlige aktivering betyder, at der højst må

være 4 uger mellem hvert tilbud, jf. § 105, stk. 2.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Med ’Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats’

(2018), blev det besluttet, at der skulle igangsættes en ana-

lyse af mulighederne for at forenkle de gældende regler

for indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere. ’Analyse af

beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet’

(2019), der undersøgte beskæftigelsesindsatsen for unge i

kontanthjælpssystemet, viste bl.a., at kommunerne vurderer,

at den tidlige og kontinuerlige aktivering understøtter den

unges vej mod uddannelse. Dog kan der ifølge kommunerne

med fordel lempes på rettidigheden, blandt andet fordi kra-

vet kan lægge unødigt pres på kommunerne og resultere i,

at der etableres tilbud, som i mindre grad understøtter den

unges plan. I forlængelse heraf viste Rigsrevisionens beret-

ning ’Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse’

(2020), at kommunerne har udfordringer med at overholde

fristen for, at der maksimalt må være fire uger mellem til-

bud.

Med ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen’ er aftalepartierne enige om at lempe og forenkle

kravene til uddannelseshjælpsmodtageres deltagelse i inten-

siv, kontinuerlig aktivering. Med lovforsalget foreslås det,

at der for personer under 30 år uden en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp

eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduk-

tionsprogrammet efter integrationsloven fremover må være

4 måneder svarende til 17 uger mellem hvert tilbud. Det

skal understøtte, at de unge i højere grad oplever, at de får

indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegyn-

de en uddannelse - og at de ikke får tilbud for tilbuddets

skyld. Forslaget giver kommunerne bedre og mere fleksible

rammer for at igangsætte tilbud for de unge med afsæt i den

enkelte unges behov og ressourcer.

Den foreslåede ændring giver ligeledes kommunerne mere

fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen for de unge, der har

parallelle sociale og/eller sundhedsmæssige indsatser.

De øvrige regler for tilbud og kontaktforløbet til personer

under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannel-

se, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse,

og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven ændres ikke. Den unge skal således fortsat

have første tilbud inden for 1 måned efter henvendelse til

kommunen, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes. Den

unge har også ret til en læse-, skrive- og regnetest efter de

gældende regler, og unge, der ikke har en ungdomsuddan-

nelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest 1 måned efter

første henvendelse til kommunen om hjælp. Med forslaget

fastholdes fokus på en tidlig hjælp til unge, men rammerne

for den efterfølgende indsats lempes, så indsatsen ikke sty-

res af ufleksible proceskrav.

Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på er-

faringerne med færre proceskrav for personer under 30 år

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som mod-

tager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke

er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven, herunder forelægge disse for aftalepartierne.

2.2. Ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 167 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats kan der med henblik på at fremme, at en person

kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddan-

nelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, gives

mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personen kan

efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode

på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Det betyder, at jobcentrene efter en konkret vurdering kan

give mentorstøtte som understøttende indsats til personer,

der har brug for en personlig støtte for at kunne opnå eller

fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en uddan-

nelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen med

andre redskaber og understøttende indsatser. Personen har

således efter de gældende regler ikke en ret til mentorstøtte,

men jobcenteret kan tildele personen mentorstøtte efter en

konkret vurdering.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Jobcenteret har også mulighed for at give mentorstøtte til

personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fast-

holde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær

ansættelse. Jobcenteret har endvidere mulighed for at tilbyde

unge mentorstøtte i den periode, hvor den unge går fra at

modtage uddannelseshjælp, til de påbegynder en uddannelse

på ordinære vilkår. Der kan tillige gives mentorstøtte til

unge i uddannelse, så risikoen for at frafalde uddannelsen

mindskes.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegiven-

de uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller over-

gangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionspro-

grammet efter integrationsloven skal efter gældende regler

have en indsats, der understøtter, at de kan påbegynde og

gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende ud-

dannelse. Flere undersøgelser peger på, at der er store ud-

fordringer i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannel-

se. Der er en risiko for, at de unge ikke får den støtte, de har

behov for. Det kan være en vanskelig overgang for den unge

at påbegynde en uddannelse og gennemføre den.

Det fremgår af den politiske aftale, ’Første delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne er

enige om, at indsatsen til unge, der overgår fra uddannelses-

hjælp til uddannelse skal styrkes. Det fremgår endvidere,

at uddannelseshjælpsmodtagere, der påbegynder en studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have ret

til mentorstøtte, der kan understøtte, at den unge fastholdes i

uddannelse.

Det foreslås derfor, at personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-

dannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, og

som optages på en erhvervskompetencegivende uddannelse,

får ret til mentorstøtte i 6 måneder fra tidspunktet, hvor den

unge optages på en uddannelse med henblik på at understøt-

te, at den unge fastholdes i uddannelsen. Med den foreslåede

ændring vil unge have ret til mentorstøtte i overgangen til

uddannelse. Mentorstøtten kan tilrettelægges efter den unges

behov, dvs. den kan igangsættes allerede, når den unge er

optaget på uddannelsen, således at den unge også får ment-

orstøtte i perioden op mod uddannelsesstart. Perioden med

ret til mentorstøtte kan også iværksættes ved uddannelsens

start eller senere i uddannelsesforløbet, hvis behovet for

mentorstøtte først viser sig efter uddannelsens start.

Mentorstøtten kan gives i en periode på op til 6 måneder,

som løber fra det tidspunkt, hvor den unge benytter sig af

retten til mentorstøtte, dvs. fra det tidspunkt, hvor støtten

iværksættes. Det betyder f.eks., at hvis en ung beder om

mentorstøtte 5 måneder efter, at uddannelsen er påbegyndt,

vil mentorstøtten løbe i 6 måneder fra iværksættelsen. Hvis

der er behov for mentorstøtte i en længere periode end 6 må-

neder, kan jobcenteret efter en konkret vurdering forlænge

perioden med mentorstøtte i op til 6 måneder.

Retten gælder også, hvis den unge i en periode frem til

studiestart forsørger sig selv. Det vil f.eks. kunne aftales, at

hvis den unge bliver optaget på en uddannelse i juni måned,

skal den unge modtage mentorstøtte ved uddannelsesstart

i august/september, selvom den unge forsørger sig selv i

mellemtiden.

Jobcenteret har i øvrigt altid mulighed for at bevilge ment-

orstøtte, hvis det vurderes relevant, både før og efter perio-

den, hvor den unge har ret til mentorstøtte.

Forslaget betyder, at kommunen skal oplyse den unge om,

at den unge har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder fra det

tidspunkt, hvor den unge er optaget på uddannelsen. Hvis

den unge starter på en studie- eller erhvervskompetencegi-

vende uddannelse uden at gøre kommunen opmærksom her-

på, foreslås det, at kommunen skal oplyse den unge om

retten til mentorstøtte, hvis kommunen senere i forløbet

bliver opmærksom på, at den unge skal starte på en uddan-

nelse. Oplysningen om retten til mentorstøtte følger af den

vejledningsforpligtelse, der følger af lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område.

Det er kommunen, der vurderer, hvem der har de rette

kompetencer til at varetage mentorstøtten for den enkelte

unge. Borgerens primære kontaktperson spiller en central

rolle i forhold til at hjælpe den unge i uddannelse eller

job. Mange skift af den primære kontaktperson kan påvirke

borgerens jobchancer negativt. Kommunen skal derfor i vi-

dest muligt omfang finde en mentor, som den unge i forve-

jen har en tillidsbaseret relation til. For unge, der har fået

tildelt en kontaktperson efter lov om kommunal indsats for

unge under 25 år, kan mentorrollen varetages af den samme

person, hvis det vurderes relevant. For unge under 25 år,

der allerede har en kontaktperson efter lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, vil støtte i form af mentor

kunne være relevant, hvis den unge eksempelvis selv giver

udtryk for at have brug for yderligere støtte i overgangen til

uddannelse.

Retten til mentorstøtte erstatter ikke uddannelsesinstitutio-

nernes egne fastholdelsesindsatser, men skal ses som et sup-

plement til uddannelsesinstitutionernes indsats for at fasthol-

de unge i uddannelse.

Det foreslås endvidere, at der laves en overgangsbestem-

melse således, at personer, som er optaget på eller påbe-

gyndt en uddannelse i perioden fra og med den 1. juli 2021

til og med den 31. december 2021, og som på tidspunktet

for optagelse for uddannelsen var under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og modtog uddan-

nelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke var omfattet

af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, også får

ret til mentorstøtte i perioden fra og med den 1. januar 2022

til og med den 30. juni 2022. Perioden med mentorstøtte kan

forlænges efter gældende regler om forlængelse af mentor-

støtte.

Hensigten med forslaget er at understøtte, at unge der er

optaget på eller påbegyndt en uddannelse før den 1. januar

2022 også kan få ret til mentorstøtte i overgangen til eller

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fastholdelse i uddannelse, hvis de er i risiko for at frafalde

uddannelsen.

Forslaget betyder, at jobcenteret skal oplyse den unge om

retten til mentorstøtte, hvis jobcenteret ved underretning fra

uddannelsesinstitutionen bliver gjort opmærksom på, at den

unge er i risiko for frafald, eller hvis den unge selv retter

henvendelse til jobcenteret.

Det foreslås, at retten til mentorstøtte skal vare i 6 måne-

der fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni

2022. Mentorstøtten kan gives når som helst i perioden fra

og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022,

uanset hvornår i anden halvdel af 2021 personen er optaget

eller påbegyndt en uddannelse. Mentorstøtten kan dog ikke

bevilliges længere end til den 30. juni 2022, da intentionen

netop er, at understøtte den unge i overgangen til uddannel-

sen.

Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på an-

vendelsen af og erfaringerne med retten til mentorstøtte for

unge, der overgår til en uddannelse, herunder forelægge er-

faringerne for aftalepartierne.

2.3. Jobcenterets forpligtelse til at reagere på underret-

ninger om risiko for frafald

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende § 30, stk. 7, 2. pkt., i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats skal uddannelsesinstitutionen un-

derrette jobcenteret, når en person med et uddannelsespålæg

efter § 30, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, optages på en uddannelse, og hvis uddannelsesinstituti-

onen vurderer, at der er risiko for frafald. Uddannelsesinsti-

tutionen skal i dag underrette kommunen, hvis unge, der er

påbegyndt uddannelsen med et uddannelsespålæg, er i risiko

for frafald. Der er i dag ingen opfølgningsforpligtigelse i

jobcenteret, og der er ikke fastsat en konkret handlepligt i

forlængelse af en underretning om, at en ung er i risiko for

at falde fra en uddannelse.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Uddannelsesinstitutionerne skal allerede i dag underrette

jobcenteret, hvis de vurderer, at unge med et uddannelsespå-

læg, er i risiko for at frafalde deres uddannelse.

Det fremgår af ’Første delaftale om nytænkning af be-

skæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne ønsker at forpligte

jobcentrene til at reagere på de beskeder om risiko for fra-

fald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for de

første seks måneder efter studiestart. Forslaget skal bidrage

til at etablere en styrket og entydig ramme for samarbejdet

om fastholdelse af udsatte unge, som overgår til uddannelse.

For at sikre, at der sker en opfølgning på en underretning

om risiko for frafald fra uddannelsen, foreslås det, at jobcen-

teret forpligtes til at tage kontakt til den unge ved underret-

ninger fra uddannelsesinstitutionen om risiko for frafald de

første 6 måneder efter studiestart.

Kontakten til den unge kan f.eks. være en telefonopring-

ning eller en e-mail, men det kan også være en samtale, hvis

jobcenteret vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt. Med

forslaget tydeliggøres ansvarsfordelingen mellem jobcenter

og uddannelsesinstitution. Forslaget vil betyde, at jobcente-

ret på baggrund af underretningen om risiko for frafald skal

gå i dialog med den unge. Jobcenteret skal herefter tage stil-

ling til, om der skal iværksættes fastholdelsesinitiativer. Det

betyder, at jobcenteret hurtigst muligt efter, at de har mod-

taget en underretning, skal inddrage den unge og evt. ud-

dannelsesinstitutionen og vurdere, om der skal iværksættes

fastholdelsesinitiativer. For unge under 25 år vil det være

den kommunale ungeindsats, der skal tage stilling til, om

der skal iværksættes fastholdelsesinitiativer, da jobcenterets

opgaver er omfattet af den kommunale ungeindsats for disse

unge, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Får jobcenteret underretning om risiko for frafald efter

de første 6 måneder efter uddannelsesstart, skal jobcenteret

vurdere, om der skal tages kontakt til den unge på baggrund

af underretningen, men jobcenteret er ikke forpligtiget til at

tage kontakt til den unge.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvad der er rele-

vante fastholdelsesinitiativer for den enkelte unge. Selvom

forpligtelsen til at reagere på underretninger om risiko for

frafald ligger hos jobcenteret, skal opgaven med at fastholde

den unge ske i et samarbejde mellem den unge, jobcenteret

og evt. uddannelsesinstitutionen.

Får jobcenteret underretning om risiko for frafald for en

ung, som f.eks. allerede har mentorstøtte, skal jobcenteret

også i disse tilfælde reagere på underretninger om risiko for

frafald, herunder vurdere om det er den rigtige støtte, der

allerede er iværksat, eller om der skal iværksættes yderligere

initiativer.

Forslaget omfatter alle personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-

dannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven,

og som påbegynder en uddannelse. Forslaget omfatter end-

videre personer under 25 år, der modtager dagpenge, og

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

og som ikke har hjemmeboende børn, og som vurderes at

kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, og

som påbegynder en uddannelse. Forslaget ændrer ikke på

de forpligtelser, som kommunen i øvrigt har i forhold til

unge under 25 år i regi af den kommunale ungeindsats, og

forslaget skal således ses som et supplement til eksisterende

indsatser.

Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på erfa-

ringerne med overgangen til uddannelse for de unge under

30 år, herunder forelægge dette for aftalepartierne.

2.4. Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntil-

skud for uddannelseshjælpsmodtagere

2.4.1. Gældende ret

2.4.1.1. Virksomhedspraktik

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter den gældende § 57, stk. 3, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats har personer omfattet af lovens § 6, nr. 1-3,

ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet,

hvis betingelserne i lovens kapitel 11 om virksomhedsprak-

tik og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt.

De personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, er personer, som

modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Personer omfattet af § 6, nr. 2, er jobparate person-

er, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år

med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som mod-

tager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionspro-

grammet efter integrationsloven. Personer, omfattet af § 6,

nr. 3, er aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og

aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskom-

petencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp el-

ler overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven.

Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af forløbet,

dog højst den maksimale varighed, der er fastsat for de

forskellige målgrupper angivet i § 61.

Der er tale om en ret for personen. De generelle regler

for tildeling af virksomhedspraktik om, at jobcenteret skal

foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætnin-

ger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at perso-

nen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller

delvis selvforsørgelse, skal dermed ikke være opfyldt for

selvfunden virksomhedspraktik. Jobcenteret skal alene påse,

at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestem-

melsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Hvis

betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og

kan ikke i stedet give personen et andet tilbud.

Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud

om f.eks. vejledning og opkvalificering sideløbende med

den selvfundne virksomhedspraktik, forudsat at det ikke

hindrer, at personen kan deltage i den selvfundne virksom-

hedspraktik. Et supplerende tilbud kan f.eks. gives, hvis det

selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse

i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne

formidles et ordinært job.

2.4.1.2. Løntilskudansættelse

Efter den gældende § 66, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til

tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver,

som de selv har fundet, såfremt betingelserne i lovens kapi-

tel 12 og regler fastsat i medfør heraf samt de overordnede

betingelser for tilbud i lovens kapitel 10 er opfyldt. Arbejds-

giveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med

løntilskud. Der kan dog højest aftales den maksimale varig-

hed, der er fastsat for de forskellige målgrupper i § 68 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, er personer, som

modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Personer omfattet af § 6, nr. 2, er jobparate person-

er, som er fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år

med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som mod-

tager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionspro-

grammet efter integrationsloven. Personer, omfattet af § 6,

nr. 3, er aktivitetsparate personer, som er fyldt 30 år, og

aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskom-

petencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp el-

ler overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven.

Der er tale om en ret for personen. Jobcenteret skal derfor

ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forud-

sætninger eller arbejdsmarkedets behov med henblik på, at

personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel

eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at

betingelserne i kapitel 12 i øvrigt samt de overordnede be-

tingelser for tilbud i kapitel 10 er opfyldt, herunder formåls-

bestemmelsen for løntilskudsansættelse, merbeskæftigelses-

kravet og rimelighedskravet. Hvis betingelserne er opfyldt,

skal jobcenteret give tilbuddet om løntilskud og kan ikke i

stedet give personen et andet tilbud.

Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud

om f.eks. virksomhedspraktik sideløbende hermed, forudsat

at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfund-

ne tilbud. Et supplerende tilbud kan f.eks. gives, hvis det

selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under deltagelse

i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne

formidles et ordinært job.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntil-

skud anvendes i dag til uddannelseshjælpsmodtagere for

bl.a. at understøtte uddannelsesmål og understøtte de unges

vej mod uddannelse eller job. Unge, der er visiteret åbenlyst

uddannelsesparate kan dog efter den gældende § 66 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats ikke få tilbud om ansættelse

med løntilskud.

Det fremgår af ’Første delaftale om nytænkning af be-

skæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne ønsker at udvide

retten til selvfunden virksomhedspraktik og ansættelse med

løntilskud, som i dag gælder for personer omfattet af § 6, nr.

1-3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så retten også

omfatter personer under 30 år uden en erhvervskompetence-

givende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller

overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktions-

programmet efter integrationsloven. Dermed får den unge

bedre muligheder for at tage et større ansvar for deres eget

forløb.

Med forslaget får personer under 30 år uden en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, som modtager uddannel-

seshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet efter integrationsloven ret til selv-

funden virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud på

samme betingelser, som de øvrige målgrupper. Åbenlyst ud-

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

dannelsesparate får dog ikke ret til selvfunden virksomheds-

praktik eller ansættelse med løntilskud.

Hvis personen ønsker at gøre brug af retten til selvfunden

virksomhedspraktik, skal jobcenteret ikke foretage en vurde-

ring af personens ønsker og forudsætninger og arbejdsmar-

kedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt

opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgel-

se. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i kapitel 11

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i øvrigt er opfyldt,

herunder formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og

rimelighedskravet. Dette betyder f.eks., at tilbuddet om virk-

somhedspraktik skal bringe personen tættere på sit uddan-

nelsesmål. Hvis ikke formålet er opfyldt, vil jobcenteret

kunne afslå at give tilbud om selvfunden virksomhedsprak-

tik.

Hvis en person omfattet af den nævnte målgruppe ønsker

at gøre brug af retten til selvfunden ansættelse med løntil-

skud, skal jobcenteret ikke foretage en vurdering af perso-

nens ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov

med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret

skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder

formålsbestemmelsen for løntilskudsansættelse, merbeskæf-

tigelseskravet og rimelighedskravet. Hvis ikke betingelserne

er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om

selvfunden ansættelse med løntilskud.

Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende til-

bud sideløbende med selvfunden virksomhedspraktik eller

ansættelse med løntilskud, forudsat at det ikke hindrer, at

personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende

tilbud kan f.eks. gives, hvis det selvfundne tilbud er på få

timer dagligt.

2.5. Samtaler over video eller telefon

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Jobsamtaler og rådighedssamtaler

De gældende regler om det fleksible kontaktforløb i form

af individuelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold,

form og selvbooking fremgår af kapitel 7 i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats. Dagpengemodtagere deltager des-

uden i rådighedssamtaler i deres arbejdsløshedskasse efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til be-

skrivelsen i pkt. 2.5.1.1.2.

For sygedagpengemodtagere fremgår kontaktforløbet/op-

følgningsforløbet af lov om sygedagpenge. Der henvises til

beskrivelsen i pkt. 2.5.1.2.

2.5.1.1.1. Jobsamtaler

Efter gældende regler i § 27 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats tilrettelægger og gennemfører jobcenteret et flek-

sibelt kontaktforløb for dagpengemodtagere, kontanthjælps-

og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtage-

re, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb, personer

i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revaliden-

der. Der er i §§ 31 og 32 regler om antallet af jobsamtaler

inden for de første 6 måneder og om jobsamtaler herefter.

Derudover gælder der for kontanthjælps- og uddannelses-

hjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ik-

ke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven, der er på barsel, at jobcenteret inden for 3 måne-

der før barselsperiodens afslutning skal tilbyde personen en

jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til mindst tre

jobsamtaler med jobcenteret.

Med hjemmel i lovens § 39, er der i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om, at visse

persongrupper er undtaget for kontaktforløbet. Det gælder

f.eks. kontanthjælpsmodtagere m.v., som er på barsel, eller

som modtager kontanthjælp m.v. alene fordi de ikke opfyl-

der optjeningsbetingelserne for at få folkepension eller før-

tidspension.

Antallet af jobsamtaler er fastlagt i lovens §§ 31 og

32. For personer omfattet af kontaktforløbet holdes der

mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledig-

hed og for dagpengemodtagere to ekstra jobsamtaler, hvor

personens arbejdsløshedskasse deltager, medmindre perso-

nen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager (fælles

jobsamtaler).

Efter de første 6 måneders ledighed aftales kontaktfor-

løbet mellem personen og jobcenteret. Derudover holdes

jobsamtaler, når jobcenteret vurderer, der er behov herfor,

eller hvis personen anmoder om en samtale. For dagpen-

gemodtagere holdes desuden en fælles jobsamtale, senest

når personen har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløs-

hedskassen deltager, medmindre personen ikke ønsker, at

arbejdsløshedskassen deltager.

Opgørelsen af ledighed sker efter lovens § 9 og de med

hjemmel i § 10, stk. 1, fastsatte regler i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats. For dagpengemodtagere sker

opgørelsen af ledighed som sammenlagt ledighed i timer,

hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i

tilbud om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel

12. For de øvrige målgrupper sker opgørelsen af ledighed

som en sammenhængende periode, hvor personen har mod-

taget samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten

kontanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressour-

ceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, ressourcefor-

løbsydelse under et ressourceforløb, ledighedsydelse eller

revalideringsydelse eller har deltaget i tilbud om ansættelse

med løntilskud efter lovens kapitel 12. For revalidender

anses perioden fortsat for sammenhængende, når personen

har modtaget sin hidtidige forsørgelsesydelse under forreva-

lidering. En periode er sammenhængende, medmindre den

afbrydes af en periode på en kalendermåned, hvor personen

hverken modtager forsørgelsesydelse eller deltager i tilbud

om ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Hovedreglen om jobsamtalernes form fremgår af lovens

§ 33 stk. 1, hvorefter jobsamtaler holdes ved personligt

fremmøde, med en række undtagelser i stk. 2-5. Ved person-

ligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra

jobcenteret.

Der er en række undtagelser til hovedreglen om fysisk

fremmøde:

– Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk

eller digitalt med revalidender og førtidspensionister (§

33, stk. 2).

– For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret be-

slutte, at jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr.

brev, og tilsvarende for personer, der er i job eller driver

selvstændig virksomhed, og som er i et jobafklaringsfor-

løb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet eller

virksomheden (§ 33, stk. 3).

– For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

samt overgangsydelsesmodtager, som ikke er omfattet

af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, der

er på barsel, skal jobsamtalen inden for 3 måneder før

barselsperiodens afslutning holdes telefonisk, digitalt el-

ler pr. brev, hvis personen anmoder herom (§33, stk. 4).

– Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den

enkelte sag kan foregå uden kontakt til en sygemeldt,

hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den

sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund

af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vur-

deringen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig,

om sygdommen er livstruende (§ 33, stk. 5).

Efter lovens § 33, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage

ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler,

medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen

deltager ved personligt fremmøde.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav

om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved job-

samtalen, dvs. video.

Efter lovens § 34 skal personerne under kontaktforløbet

selv booke jobsamtalerne digitalt. Jobcenteret indkalder dog

til den første jobsamtale for kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integra-

tionsloven, som skal holdes inden for 1 uge. Derudover

indkalder jobcenteret til de fælles jobsamtaler med dagpen-

gemodtagere og arbejdsløshedskasser.

Med hjemmel i lovens § 39 er der fastsat nærmere regler

om selvbooking af jobsamtaler i kapitel 7 i bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.5.1.1.2. Rådighedssamtaler

Efter den gældende regel i § 62, stk. 1, nr. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215

af 12. februar 2021, kan der kun udbetales dagpenge til

et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det

er blandt andet en betingelse for at være til rådighed, at

medlemmet kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i

arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med

arbejdsløshedskassen, jobcenteret og hos en anden aktør.

Efter den gældende regel i § 62, stk. 10, i loven er der

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de betingelser

en person, der er medlem af en arbejdsløshedskasse skal

opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, herunder medlemmets kontakt med arbejds-

løshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse

med den aktive beskæftigelsesindsats.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen er der i §

41, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021

om rådighed fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen skal

vurdere et medlems rådighed ved to personlige samtaler i

arbejdsløshedskassen inden for medlemmets første 6 måne-

ders sammenlagte ledighed. Det følger af bestemmelsens

stk. 2, at når medlemmet har haft 6 måneders sammenlagt

ledighed, skal arbejdsløshedskassen herefter i resten af le-

dighedsperioden undersøge og vurdere medlemmets rådig-

hed ved en personlig samtale, når arbejdsløshedskassen vur-

derer, at der er behov for det. Opgørelsen af sammenlagt

ledighed sker efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og de med hjemmel heri udstedte administrative reg-

ler. Det betyder f.eks., at perioder med sygedagpenge ved op

til 6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen af sammenlagt

ledighed efter disse regler modsat opgørelsen af sammenlagt

ledighed efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen er der endvi-

dere i § 12, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsat regler om, at et

medlem har pligt til selv at booke 2 rådighedssamtaler inden

for de første 6 måneders sammenlagt ledighed i arbejdsløs-

hedskassens digitale selvbookingsystem.

2.5.1.2. Opfølgningssamtaler

Efter den gældende § 8, stk. 2, i lov om sygedagpenge,

skal kommunen i løbende sygedagpengesager, hvor kommu-

nen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gen-

nemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under

hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og

forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i

opfølgningen.

En del af opfølgningen i sygedagpengesager består af

samtaler med den sygemeldte.

Efter lovens § 12, stk. 1, visiterer kommunen en syge-

meldt til kategori 1, 2 eller 3 med henblik på opfølgning på

baggrund af sagens oplysninger.

Efter lovens § 13 a, stk. 1, skal kommunen i sager, der

er visiteret til kategori 1, iværksætte en opfølgning med

opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3, hvis

sygdommen varer mere end 8 uger.

Efter lovens § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal

kommunen i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3, følge

op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra

første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden

udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, med-

mindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den

sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning, jf. § 7 c

eller § 7 e. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen

mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger

kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den

sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ønsker det. Opfølgningen skal som udgangspunkt foregå

som individuel samtale med personligt fremmøde.

Efter lovens § 13 b, stk. 4, kan samtalen dog foregå telefo-

nisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,

2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på

vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4

uger,

4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller

5) sygdommen er til hinder for, at samtalen skal afholdes

ved personligt fremmøde.

Efter lovens § 13 b, stk. 5, foregår opfølgningen uden

kontakt til den sygemeldte (standby), hvis der er tale om

alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes

helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvor-

lig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Efter den gældende § 13 b, stk. 7, skal sygemeldte, der er

visiteret til kategori 2 og 3, efter den første opfølgningssam-

tale selv booke samtaler digitalt.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

2.5.2.1. Jobsamtaler og rådighedssamtaler efter 6 måneder

Det fremgår af den politiske aftale ’Første delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne er

enige om, at borgerne skal have større fleksibilitet og mulig-

hed for selv at vælge, hvilken form en samtale i jobcenteret

eller arbejdsløshedskassen skal have.

Aftalepartierne er enige om, at personen skal have mulig-

hed for at vælge samtaleform efter 6 måneders ledighed, da

borgerens valg i endnu højere grad end i dag skal kunne

lægge op til en fleksibel og individuel løsning gennem en

personlig samtale, en telefonisk samtale eller en digital sam-

tale over video, så længe den valgte form bidrager positivt

til borgerens mulighed for job og uddannelse. Aftalepartier-

ne er endvidere enige om, at jobcenter og arbejdsløshedskas-

se kan ændre samtaleformen fra video eller telefonisk til

personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov

for det.

Det foreslås derfor, at personen efter 6 måneders ledig-

hed som udgangspunkt selv vælger, om jobsamtaler skal

holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved per-

sonligt digitalt fremmøde (video). De personer, det drejer

sig om, er dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke

er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourcefor-

løb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspen-

sionister.

Med forslaget vil hovedreglen om personligt/fysisk frem-

møde blive ændret, således at personen vil få mulighed for

selv at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt

fremmøde, telefonisk, eller ved personligt digitalt fremmøde

i jobcenteret i de tilfælde, hvor personen har været ledig i

mindst 6 måneder.

Personligt digitalt fremmøde betyder som hidtil, at der vil

være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse

ved jobsamtalen (video).

Det foreslås dog, at jobcenteret ud fra en konkret vurde-

ring kan beslutte at ændre personens ønskede samtaleform

fra telefonisk eller video til personligt fremmøde, såfremt

jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer,

at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes

hensigtsmæssigt for at personen kan vejledes på bedste vis,

og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats,

herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddan-

nelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i tilfælde,

hvor der er tvivl om personen står til rådighed for indsatsen.

Personen får dermed en ret til som hovedregel at bestem-

me formen på jobsamtaler efter 6 måneders ledighed.

Antallet af jobsamtaler efter 6 måneders ledighed vil fort-

sat blive aftalt mellem personen og jobcenteret i kontaktfor-

løbet. Som hidtil kan jobsamtaler endvidere afholdes, når

jobcenteret vurderer, at der er behov herfor, og når personen

anmoder herom, jf. de gældende regler.

Den gældende ret foreslås videreført, således at kontant-

hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsy-

delsesmodtager, som ikke er omfattet af introduktionspro-

grammet efter integrationsloven, der er på barsel, og hvor

jobcenteret skal tilbyde dem en jobsamtale inden for 3 må-

neder før barselsperiodens afslutning, fortsat har ret til at

bestemme, at jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt

eller pr. brev, hvis personen anmoder om det.

Derudover foreslås det videreført, at kontaktforløbet for

en sygemeldt fortsat kan foregå uden kontakt til personen,

hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes

helbredssituation (standby).

Arbejdsløshedskassen kan ligeledes fortsat vælge at delta-

ge ved personligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale,

som skal holdes senest, når personen har været ledig i 16

måneder, medmindre personen anmoder om, at alle parter

deltager i jobsamtalen ved personligt fremmøde.

For jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed

ændres der ikke på, at hovedreglen er, at de holdes ved

personligt fremmøde og med de undtagelsesmuligheder, der

er efter gældende regler.

Med lovforslaget videreføres opgørelsen af ledighed. Der

ændres heller ikke på, at dagpengemodtagere, kontant-

hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelses-

modtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogram-

met efter integrationsloven, personer i jobafklaringsforløb,

personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og

revalidender selv skal booke jobsamtaler.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i § 62, stk.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætte regler

om, at medlemmer, som vil have mere end 6 måneders sam-

menlagt ledighed, skal kunne vælge, om samtaler med ar-

bejdsløshedskassen skal afholdes med personligt fremmøde,

telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde. Personligt

digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er

en direkte billed- og lydforbindelse ved rådighedssamtalen

(video).

Der forventes endvidere fastsat nærmere regler om, at

arbejdsløshedskassen kan bestemme, at samtalen skal afhol-

des med personligt fremmøde, hvis arbejdsløshedskassen

vurderer, at medlemmet har behov for en fysisk samtale. Det

vil f.eks. kunne være i de situationer, hvor medlemmet har

behov for særlig vejledning i forbindelse med medlemmets

jobsøgning, eller der er tvivl om medlemmets rådighed.

2.5.2.2. Opfølgningssamtaler efter 6 måneder

Det fremgår af den politiske aftale ’Første delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’, at aftalepartierne er

enige om, at borgerne skal have større fleksibilitet og mulig-

hed for selv at vælge, hvilken form en samtale i jobcenteret

eller arbejdsløshedskassen skal have.

Aftalepartierne er enige om, at personen skal have mulig-

hed for at vælge samtaleform efter 6 måneders ledighed, da

borgerens valg i endnu højere grad end i dag skal kunne

lægge op til en fleksibel og individuel løsning gennem en

personlig samtale, en telefonisk samtale eller en digital sam-

tale over video, så længe den valgte form bidrager positivt

til borgerens mulighed for job og uddannelse. Aftalepartier-

ne er endvidere enige om, at jobcenter og arbejdsløshedskas-

se kan ændre samtaleformen fra video eller telefonisk til

personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov

for det.

Det foreslås derfor, at den sygemeldte efter 6 måneder

som udgangspunkt selv vælger, om opfølgningssamtaler

skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved

personligt digitalt fremmøde.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der som hidtil vil

være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse

ved jobsamtalen (video).

Ved opfølgningssamtaler, jf. lov om sygedagpenge, § 13

b, stk. 1, der skal afholdes 4 gange inden for det første

halve år, regnet fra første fraværsdag, vil der som hidtil blive

afholdt individuelle samtaler med fysisk fremmøde.

Med forslaget vil den sygemeldte få mulighed for selv

at bestemme, om samtalen skal foregå ved personligt frem-

møde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde i

de tilfælde, hvor personen har været sygemeldt i mindst 6

måneder.

Det foreslås dog, at kommunen ud fra en konkret vurde-

ring kan beslutte, at ændre personens ønskede samtaleform

fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til

personligt fremmøde såfremt kommunen vurderer, at der er

behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor kommunen vurderer,

at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes

nødvendigt for at give den bedste vejledning, og kommunen

i dialog med borgeren kan drøfte og planlægge den videre

indsats, hvis der er tale om en sygemeldt med komplekse

problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personen er uar-

bejdsdygtig, jf. lovens § 7.

Personen får dermed en ret til som hovedregel at bestem-

me formen på opfølgningssamtaler, når vedkommende har

været sygemeldt mere end 6 måneder.

Opfølgningen vil fortsat blive tilrettelagt med inddragelse

af den sygemeldte. Som hidtil kan der endvidere indkaldes

til samtaler, når kommunen vurderer, at der er behov herfor,

og hvis den sygemeldte anmoder herom, jf. lovens § 13 b,

stk. 1, 4. og 5. pkt.

Derudover gælder endvidere stadig, at opfølgningssamta-

lerne for en sygemeldt fortsat kan foregå uden kontakt til

personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt

ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-

meldtes helbredssituation (standby), jf. lovens § 13 b, stk. 5.

Med lovforslaget ændres der ikke på, at sygedagpenge-

modtagere i visitationskategori 2 og 3 efter første opfølg-

ningssamtale har pligt til selv at booke opfølgningssamtaler.

2.6. Videreudvikling af International Citizen Service (ik-

ke en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæfti-

gelsesindsatsen’)

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Workindenmarks opgaver i relation til udenlandske

borgere

Efter gældende regler i § 22 i lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., varetager

Workindenmark (WIDK) sagsbehandlingen for så vidt an-

går jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlan-

det. Behandlingen sker efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af

29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordnin-

ger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om

de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr.

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

WIDK blev etableret 1. oktober 2008 som led i ’Aftale

om en jobplan’ fra juni 2008 mellem den daværende VK-re-

gering, DF, RV og Ny Alliance. WIDK har til opgave at

understøtte danske virksomheders rekruttering af internatio-

nal arbejdskraft primært i form af EU-arbejdskraft.

WIDK er organisatorisk en del af Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering (STAR) og har til formål at under-

støtte danske virksomheders rekruttering af højtkvalificeret

udenlandsk arbejdskraft. WIDK varetager den operationelle

danske indsats under rekrutteringsnetværket European Em-

ployment Services (EURES).

WIDK’s opgaver er, jf. ’Aftale om en jobplan’ fra 2008,

at: a) Synliggøre ledige danske jobs internationalt, b) Finde

relevante kandidater, der matcher ledige job, og præsente-

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

re kandidaterne for virksomhederne, c) Formidle virksom-

hedernes jobopslag på jobmesser i udlandet, d) Rådgive

virksomhederne om forhold vedr. rekruttering af nye med-

arbejdere fra udlandet (rekruttering, etableringsproces, myn-

dighedskontakt), e) Tilbyde information og vejledning til

udenlandske jobsøgere om danske arbejdsmarkedsforhold

og hjælpe jobsøgerne med at finde job i Danmark og f)

Hjælpe internationale studerende med at finde job i Dan-

mark under uddannelsen og efter endt uddannelse med hen-

blik på fastholdelse.

Siden 2012 har WIDK været ansvarlig for modtagelse

og registrering af EU/EØS-borgere, der har arbejdsløsheds-

ydelse med fra hjemlandet. Dette relaterer sig til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/04/EU om

koordinering af sociale sikringsordninger. Inden 2012, hvor

WIDK overtog opgaverne, blev de varetaget af kommuner-

ne.

2.6.1.2. Myndighedsssamarbejdet International Citizen Ser-

vice

International Citizen Service (ICS) er et statsligt-kommu-

nalt samarbejde, som understøtter, at nytilkomne udenland-

ske arbejdstagere, studerende og medfølgende familie kan

foretage registreringer m.m. ét sted.

Samarbejdet er grundlagt i 2011 på baggrund af regerings-

initiativet

Styrkelse af den internationale rekruttering

fra

16. april 2010, hvor det indgik som en indsats at etable-

re fysiske ‘one-stop-shops’ i de fire største universitetsby-

er (København, Århus, Odense, Aalborg). De fire one-stop-

shops er etableret som kontorfællesskaber, og de deltagende

myndigheder kan ikke træffe afgørelse på hinandens veg-

ne. Intentionen er at give en nem og samlet indgang til

de danske myndigheder, så udenlandske medarbejdere og

studerende mest effektivt får foretaget de nødvendige regi-

streringer ved indrejse og får kendskab til relevante offentli-

ge services. Tilbuddet har siden sin start desuden mindsket

virksomheders og uddannelsesinstitutioners administrative

byrder i forbindelse med modtagelse af nye udenlandske

medarbejdere og studerende, da de undgår at bruge tid på at

hjælpe medarbejdere rundt mellem myndigheder.

ICS findes i København, Århus, Odense og Aalborg og

består af de fire kommuner, Styrelsen for International Re-

kruttering og Integration (SIRI), Skattestyrelsen og Workin-

denmark (WIDK).

I ICS-samarbejdet tilbyder WIDK udenlandske arbejdsta-

gere og jobsøgere vejledning om det danske arbejdsmarked

og hjælp til jobsøgning.

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Brugerne, kommunerne og erhvervslivet har haft et ønske

om forbedringer af ICS-centrenes ydelser. På den baggrund

har Regeringen og KL i ’Aftale om kommunernes økonomi

for 2022’ aftalt at overdrage en række af de statslige opga-

ver i de fire International Citizen Service Centre (ICS) til

kommunerne pr. 1. januar 2022. Det gælder bl.a. for de

opgaver, som i dag varetages af WIDK.

Opgaverne overdrages til de fire ICS-kommuner Køben-

havn, Århus, Odense og Aalborg på baggrund af økonomi-

aftalen mellem KL og regeringen for 2022. Heraf fremgår

det, at:

”Regeringen og KL er enige om, at en række af

de statslige opgaver i de fire International Citizen Service

Centre (ICS) pr. 1. januar 2022 overgår til kommunerne med

det nuværende serviceniveau. Det gælder for de opgaver,

som i dag varetages af Work in Denmark og Skattestyrel-

sen. Opgaver i relation til udstedelse af opholdsbeviser til

udenlandske borgere løses uændret af Styrelsen for Integra-

tion og Rekruttering (SIRI), som fortsat vil være en del af

myndighedssamarbejdet. ”

Denne del af lovforslaget vedrører derfor ikke den politi-

ske aftale om ’Første delaftale om nytænkning af beskæfti-

gelsesindsatsen’.

Udover WIDK’s opgaver med at vejlede udenlandske ar-

bejdstagere om det danske arbejdsmarked og tilbyde hjælp

til jobsøgning, er det aftalt, at ansvaret for modtagelse og re-

gistrering af EU/EØS-borgere, der har arbejdsløshedsydelse

med fra hjemlandet, overdrages til kommunerne pr. 1. januar

2022.

Det foreslås derfor, at kommuner, som er blevet udnævnt

som ICS-kommuner (København, Århus, Odense og Aal-

borg), fremadrettet forestår opgaver i medfør af artikel 64,

stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 883/04/EU om koordinering af sociale sikringsord-

ninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009

om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr.

883/2004/EU.

Dette indebærer, at kommunerne skal forestå dialogen

med europæiske jobsøgere og europæiske myndigheder i

jobsøgernes hjemlande, administrere relevante EU-blanket-

ter m.m. med henblik på at kontrollere, at den udenlandske

jobsøgende reelt er jobsøgende og dermed overholder de

krav, der gælder i hjemlandet for at modtage ydelser.

Med lovforslaget overgår opfyldelsen af de EU-retlige

forpligtelser fra staten til kommunerne. Der sker ikke mate-

rielle ændringer i opfyldelsen af de EU-retlige forpligtelser.

2.7. Mere struktureret og bedre kommunikation om un-

ge der starter på en uddannelse (ikke en del af ’Første

delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’)

2.7.1. Gældende ret

Efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal

jobcenteret give et uddannelsespålæg til alle personer under

30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven. Jobcenteret skal ligeledes vurdere, om dagpenge-

modtagere under 25 år, uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmebo-

ende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på alminde-

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

lige vilkår. Hvis dette er tilfældet, skal jobcenteret også give

dem et uddannelsespålæg.

Et uddannelsespålæg består af tre trin, der tilsammen

forpligter personen til 1) at vælge en uddannelse, 2) søge

optagelse på uddannelsen samt 3) påbegynde og gennemføre

uddannelsen.

Efter § 30 stk. 5, er personer med et uddannelsespålæg,

som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelse, forpligtet til at påbegynde og gennemføre ud-

dannelsen.

Efter den gældende § 30, stk. 7, 1. pkt., i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, skal jobcenteret underrette ud-

dannelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at begynde

og gennemføre en uddannelse, jf. stk. 5, herunder oplyse

uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, per-

sonen har fået af jobcenteret, og eventuelle test- og prøvere-

sultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at

personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre

uddannelsen. I dag sker underretningen ved at der i det

fælles it-baserede datagrundlag dannes et brev, der automa-

tisk sendes til uddannelsesinstitutionens digitale postkasse

(Offentlig Digital Post).

Efter den gældende § 30, stk. 7, 2. pkt., i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats, skal uddannelsesinstitutionen un-

derrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen,

og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i

risiko for frafald.

For unge under 25 år er jobcenterets opgaver en del af den

kommunale ungeindsats, jf. § 2 j, stk. 5, nr. 10, i lov om

kommunal indsats for unge under 25 år. Kommunalbestyrel-

sen er ansvarlig for etableringen heraf, hvorfor der for unge

under 25 år kan være tale om andre organisatoriske rammer

end jobcenterets. I lovforslagets bemærkninger bruges dog

konsekvent termen ”jobcenter”, da forpligtelserne gælder

alle unge, uagtet den kommunale organisering. Lovforslaget

ændrer i øvrigt ikke på de kommunale forpligtelser, kommu-

nerne har via lov om kommunal indsats for unge under 25

år.

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

I kontanthjælpsreformen fra 2014 var det en central in-

tention, at flere unge uden en uddannelse skal have en

erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen i jobcen-

teret skal være uddannelsesrettet og bringe de unge hurtigst

muligt videre til at påbegynde en uddannelse, og det er

samtidig en intention, at den unge skal gennemføre uddan-

nelsen.

Analyser peger dog på, at der eksisterer betydelige udfor-

dringer med at fastholde unge med et uddannelsespålæg i

uddannelse, og at størstedelen af de unge frafalder deres

uddannelse. Rigsrevisionen har i deres beretning ’Indsatsen

for at fastholde udsatte unge i uddannelse’ (2020) peget

på, at understøttelsen af den unges overgang til uddannel-

se fra jobcenteret ikke fungerer, hvilket bl.a. resulterer i,

at centrale oplysninger om de unges vanskeligheder kun i

begrænset omfang videregives i tide til uddannelsesinstitu-

tionerne, som det er forudsat i de gældende regler. Beskæfti-

gelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet har

gennemført en særskilt analyse af den digitale understøttelse

af ungeindsatsen (2021), som bekræfter udfordringerne, og

som ligeledes indeholder en række centrale anbefalinger til,

hvordan den digitale understøttelse af den unges overgang

til uddannelse kan styrkes. Analysen er gennemført med fo-

kus på brugerinddragelse af kommuner og borgere, herunder

løbende tests og drøftelser af anbefalinger og prototyper.

Samlet set peger Rigsrevisionens beretning (2020) og ana-

lysen af den digitale understøttelse af ungeområdet (2021)

på, at der er tre centrale udfordringer ift. at styrke understøt-

telsen af de unges overgang til uddannelse.

For det første er det en udfordring, at jobcentrene i dag

alene er forpligtet til at underrette uddannelsesinstitutioner-

ne om personer med et uddannelsespålæg, der overgår til

uddannelse, hvis vedkommende er forpligtet til at begyn-

de og gennemføre pågældende uddannelse, fordi jobcente-

ret f.eks. har vurderet, at uddannelsen er realistisk og rele-

vant. Analyserne viser, at der er en gruppe unge der overgår

til en uddannelse, som vedkommende ikke er forpligtiget til

at begynde og gennemføre, f.eks. fordi den ikke vurderes

realistisk at gennemføre for vedkommende. Det betyder, at

der i disse tilfælde som udgangspunkt ikke er nogen under-

støttelse eller dialog mellem jobcenter og uddannelsesinsti-

tution.

For det andet viser analyserne, at de underretninger, der i

dag oversendes fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen,

når de unge overgår til uddannelse, i begrænset omfang er

brugbare og anvendelige for uddannelsesinstitutionerne i de-

res dialog med de unge og stillingtagen til evt. fastholdelses-

støtte. Der eksisterer betydelig usikkerhed hos uddannelses-

institutionen om, hvordan informationerne skal bruges, og

hvad de kan bidrage med ift. den enkelte unges fastholdelse

i uddannelse.

For det tredje har uddannelsesinstitutionerne i begrænset

omfang viden om, hvem de kan kontakte i jobcenteret, når

den unge starter på uddannelsen, såfremt der er behov for

dialog og koordination. Dette medvirker til, at en indledende

dialog mellem den unge og de rette fagprofessionelle om

den unges eventuelle vanskeligheder og støttebehov besvær-

liggøres eller ikke finder sted.

Det foreslås derfor at udvide målgruppen for, hvem job-

centeret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, jf. §

30, stk. 7, så den også omfatter personer som optages på en

studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, som de

ikke er pålagt at begynde og gennemføre, men alene såfremt

jobcenteret vurderer, at personen har et støttebehov. Ændrin-

gen skal sikre, at for alle unge, som starter på en uddannelse,

og hvor der vurderes at være et støttebehov i forhold til at

gennemføre den pågældende uddannelse, skal der oversen-

des en underretning til uddannelsesinstitutionen, som skal

understøtte en smidigere overgang mellem to systemer.

Det foreslås endvidere at gøre indholdet af de underret-

ninger, som jobcenteret oversender til uddannelsesinstitutio-

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

nerne, mere målrettede og anvendelige for uddannelsesinsti-

tutionerne. Jobcentrene skal fremover foretage en konkret

og fremadrettet vurdering af, om den unge har støttebehov

i forbindelse med gennemførelse af den pågældende uddan-

nelse, som personen er optaget på. Dette skal danne grund-

lag for, at uddannelsesinstitutionerne hurtigt i dialog med

den unge og evt. jobcenteret kan vurdere, om der er behov

for støtte under uddannelsen. Vurderingen i jobcenteret bør

i videst mulige omfang ske med afsæt i dialog med den

pågældende unge og inddrage den unges perspektiver, lige-

som den unge skal orienteres om, hvilke oplysninger, der

videregives.

Det ændrede indhold i den digitale kommunikation for-

ventes udmøntet således, at når jobcenteret har vurderet og

registreret, om der er støttebehov samt de relevante kontakt-

oplysninger, vil oplysningerne automatisk blive gjort tilgæn-

gelige for uddannelsesinstitutionen via det allerede eksister-

ende system det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG)

og Børne - og Undervisningsministeriets Ungedatabase. Det

bemærkes, at Ungedatabasen ikke må indeholde følsomme

personoplysninger.

Hvis uddannelsesinstitutionen eller jobcenteret vurderer,

at der er behov for at udveksle øvrige relevante oplysninger

om den unge, som ikke er en del af den konkrete vurdering

af den unges støttebehov m.v., herunder følsomme person-

oplysninger, skal dette ske via den videre dialog om den un-

ges opstart og gennemførelse af uddannelsen således, at der

i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne alene re-

gistreres og videregives nødvendige oplysninger. Dette kan

ske via opstartsmøder, telefonisk kontakt, sikker post m.v.

Øvrige oplysninger kan eksempelvis være dokumentation

for så vidt angår den unges læse-, skrive- og regnefærdighe-

der, ordblindhed eller eventuelt øvrige barrierer af betydning

for gennemførelse af uddannelsen og bevilling af hjælpe-

midler under uddannelsen m.v. Såfremt uddannelsesinstituti-

onen har behov for, at jobcenteret videregiver oplysninger

til brug for, at uddannelsesinstitutionen kan vurdere, om der

skal ansøges om SPS-støtte til den unge, udveksles disse

oplysninger på tilsvarende vis, f.eks. via sikker post m.v.

Der ændres ikke på uddannelsesinstitutionernes eksister-

ende pligt til at underrette jobcenteret om risiko for frafald.

Det foreslås endvidere, at jobcenteret fremover forpligtes

til at angive relevante kontaktoplysninger på en person eller

et team, som uddannelsesinstitutionen kan tage den indle-

dende dialog med om den unges støttebehov. Jobcenteret

skal angive hvem i jobcenteret, der kan kontaktes af uddan-

nelsesinstitutionen.

Det betyder, at jobcenteret skal beslutte, hvem i jobcente-

ret der skal være ansvarlig for dialogen med uddannelsesin-

stitutionen om den pågældende unge. Dette vil bl.a. være

afhængigt af de lokale organiseringer og jobcenterets ar-

bejdsgange. Det betyder, at det både kan være en navngiven

medarbejder i jobcenteret, f.eks. en mentor, sagsbehandler

eller en kontaktperson tildelt efter lov om kommunal indsats

for unge under 25 år. Det kan også være et specifikt team,

der er indgang for henvendelserne fra uddannelsesinstitutio-

nen m.v.

Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne også får pligt

til oplyse jobcenteret om relevante kontaktinformationer i

forlængelse af jobcenterets underretning om den enkelte un-

ge. På samme måde som det gælder for jobcentrene, skal

uddannelsesinstitutionerne angive, hvem der i uddannelses-

institutionen kan kontaktes i forbindelse med opstart og

gennemførelse af uddannelsen, hvor besked om dette retur-

neres til jobcenteret. Intentionen er, at der fra start udveksles

relevante kontaktinformationer mellem jobcenter og uddan-

nelsesinstitution. Det vil betyde, at uddannelsesinstitutionen

skal beslutte, hvem på uddannelsesinstitutionen, der bliver

ansvarlig for en eventuel dialog med kommunen om den

pågældende unge. Det vil være op til den enkelte uddannel-

sesinstitution, hvem den ansvarlige skal være, så de har

mulighed for at tage højde for lokale organiseringer og ud-

dannelsesinstitutionens arbejdsgange. I øvrigt gælder fortsat

reglerne om underretninger for unge, der ikke har gennem-

ført en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse,

der skal foretages fra hhv. uddannelsesinstitutioner, kommu-

ner og andre myndigheder, jf. lov om kommunal indsats for

unge under 25 år § 12 c, stk.1. Det betyder, at uddannelses-

institutionerne skal foretage de relevante indberetninger som

hidtil, og at der – foruden angivelse af de relevante kontakt-

oplysninger på uddannelsesinstitutionen for den unge – ikke

skal foretages flere underretninger.

Jobcenterets pligt til at underrette uddannelsesinstitutio-

nen om støttebehov m.v. gælder, mens den unge modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse og i overgangen til

uddannelsen, dvs. i op til en kalendermåned efter ophør af

uddannelseshjælp eller overgangsydelse.

Det skal parallelt hermed bemærkes, at Beskæftigelsesmi-

nisteriet i samarbejde med Børne- og Undervisningsministe-

riet optimerer den tekniske it-understøttelse af de underret-

ninger, der udveksles mellem kommunerne og uddannelses-

institutioner. Dvs. at udvekslingen af oplysninger fremover

understøttes struktureret og overførslen af data sker mere

effektivt og målrettet til de rette modtagere via DFDG og

Ungedatabasen. I dag sker udvekslingen af underretninger

fra jobcenter til uddannelsesinstitutionen eksempelvis pr.

brev til uddannelsesinstitutionens digitale postkasse (Offent-

lig Digital Post).

Der vil indtil medio marts 2022 være en overgangsperio-

de, hvor underretningen fortsat sendes pr. brev til uddannel-

sesinstitutionens digitale postkasse for at sikre, at underret-

ningen sker, indtil at alle leverandører er tilsluttet den nye

løsning. For den nye målgruppe (jf. ovenstående afsnit om

udvidelse af målgruppen for underretning), hvor jobcente-

ret fremover også skal underrette uddannelsesinstitutionerne

om støttebehov m.v., understøttes underretningen først tek-

nisk, når den enkelte uddannelsesinstitution har tilsluttet sig

den nye tekniske it-understøttelse. Derfor skal jobcenteret i

denne periode sørge for, at underretningen sker på anden vis,

f.eks. via sikker post, telefon eller lignende. Dette gør sig

tilsvarende gældende ift. uddannelsesinstitutionens oversen-

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

delse af relevante kontaktoplysninger til jobcenteret for den

samlede målgruppe.

2.8. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di-

rektiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr.

502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til for-

ordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) fik virkning

den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

gælder bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt el-

ler delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,

og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der

er eller vil blive indeholdt i et register.

De grundlæggende principper for behandling af person-

oplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og

gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet

af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at person-

oplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gen-

nemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed,

rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal

indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og

ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig

med disse formål (»formålsbegrænsning«), og at personop-

lysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset

til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de

behandles (»dataminimering«). Derudover er det fastsat, at

personoplysninger skal behandles på en måde, der sikrer til-

strækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,

herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behand-

ling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse,

under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske

foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«), og at oplys-

ningerne skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte,

og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at per-

sonoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil

de behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes be-

handlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger. Der

kan bl.a. ske behandling af almindelige personoplysninger,

hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter databeskyttelsesforordningen er det dermed muligt

at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for

at tilpasse anvendelsen i forbindelse med artikel 6, stk. 1,

litra e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig for-

pligtelse eller i samfundets interesse.

Oplysninger om selvbooking af samtaler, jf. forslaget til

1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, og registrering og videregivelse

af oplysninger om støttebehov for unge omfattet af reglerne

om uddannelsespålæg, jf. forslaget til § 1, nr. 1, vil i vid

udstrækning kunne ske i medfør af behandlingsreglerne i

forordningens artikel 6, hvor behandlingen af oplysninger

konkret vil skulle ske i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e.

Behandling af følsomme personoplysninger er som ud-

gangspunkt forbudt, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Der

gælder imidlertid en række undtagelser til dette forbud, jf.

stk. 2 og 3. Følsomme personoplysninger er udtømmende

opregnet i forordningens artikel 9 og omfatter bl.a. oplysnin-

ger om helbred.

Efter databeskyttelseslovens § 7, stk. 1, gælder forbuddet

mod behandling af følsomme personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, ikke i tilfæl-

de, hvor betingelserne for behandling af personoplysninger

i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a, c,

d, e eller f, er opfyldt. Efter § 7, stk. 4, i samme lov kan be-

handling af oplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 9, stk. 1, ske, hvis behandling af oplysninger

er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af indsatser for unge

omfattet af reglerne om uddannelsespålæg kan det forudsæt-

ningsvis være nødvendigt, at der behandles oplysninger om

personers helbredsmæssige forhold for at kunne understøtte,

at personen søger optagelse på og gennemfører en studie-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Formålet med

behandlingen er, at understøtte, at den unge kan gennemføre

uddannelsen under hensyntagen til den enkeltes eventuelle

støttebehov, der bl.a. kan være begrundet i helbredsmæssige

forhold.

En sådan behandling af oplysninger om helbredsforhold

vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9

om behandling af særlige kategorier af personoplysninger

(følsomme personoplysninger).

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at denne behandling af

helbredsoplysninger vil kunne ske i medfør af forordningens

artikel 9, stk. 2, litra g. Efter artikel 9, stk. 2, litra g kan

behandlingen af oplysninger ske, hvis den er nødvendig af

hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-

retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt

forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentlig-

ste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende

og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registre-

redes grundlæggende rettigheder og interesser. Beskæftigel-

sesministeriet vurderer endvidere, at behandlingen efter de

anførte bestemmelser vil kunne ske i medfør af databeskyt-

telseslovens § 7, stk. 1 og 4.

Jobcentrene vil skulle registrere støttebehov i egne fagsy-

stemer og via disse indberettes støttebehovet til det fælles

it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekruttering således, at den enkelte unge kan

se støttebehovene på Jobnet, og således, at støttebehovene

kan kommunikeres til den unges uddannelsesinstitution via

Ungedatabasen i Børne- og Undervisningsministeriet.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Behandlingen af personoplysninger vil skulle ske under

iagttagelse af de registreredes rettigheder. Det gælder bl.a. i

forhold til oplysningspligten efter databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 13 og 14, retten til indsigt, jf. artikel 15, retten

til berigtigelse, jf. artikel 16, retten til sletning, jf. artikel 17,

retten til begrænsning af behandlingen af personoplysninger,

jf. artikel 18, og retten til indsigelse, jf. artikel 21. Der hen-

vises til Datatilsynets "Vejledning om de registreredes rettig-

heder", hvori disse rettigheder er nærmere beskrevet. Vejled-

ningen fremgår på tilsynets hjemmeside.

Den digitale kommunikation via webservices mellem

myndighedernes it-systemer, uddannelsesinstitutionernes og

arbejdsløshedskassernes it-systemer skal fortsat overholde

sikkerhedsreglerne, herunder i forhold til kryptering, anven-

delse af certifikater og logning, og at der alene er arbejds-

betinget adgang til de nødvendige oplysninger. Endvidere

skal personer, der logger på selvbetjeningsløsninger og får

adgang til læsning og registrering af oplysninger, være sik-

kert identificerede.

Lovforslagets øvrige indhold giver i forhold til eksisteren-

de regler og behandling af personoplysninger ikke anledning

til behandling af nye oplysningstyper eller nye former for

behandling. Jobcenteret får med forslaget til § 1, nr. 2, dog

pligt til at reagere på underretninger om uge, hvor uddannel-

sesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Pligten

til underretningen er en videreførelse af gældende regler.

Behandlingen af personoplysninger vil i øvrigt fortsat

skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesregler-

ne. Det er herunder i forhold til digital afholdelse af samta-

ler som hidtil kommunerne og arbejdsløshedskasserne, der

hver især er dataansvarlige for at anvende løsninger, der

opfylder databeskyttelsesreglerne.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige min-

dreudgifter før skat og tilbageløb på 352,6 mio. kr. i 2022,

381,5 mio. kr. i 2023, 381,3 mio. kr. i 2024 og 382,6 mio. kr.

i 2025, jf. tabel 1 nedenfor. De kommunaløkonomiske kon-

sekvenser af forslagene skal forhandles med de kommunale

parter.

Tabel 1: Samlet økonomi i lovforslag i mio. kr. (2022-pl)

2022

Færre proceskrav for indsatsen til

-346,9

uddannelseshjælpsmodtagere

Ny ret til selvfunden virksomheds-

2,3

rettet indsats

Styrket understøttelse af overgang

11,5

til og gennemførelse af uddannelse

Samtaler over video eller telefon

-20,0

0,5

Videreudvikling af International

Citizen Service

I alt før skat og tilbageløb

-352,6

I alt efter skat og tilbageløb

-350,7

Anm: Der er foretaget afrundinger.

3.1. Færre proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælps-

modtagere

Forslaget indebærer en lempelse af proceskravene for ind-

satsen til personer under 30 år uden en erhvervskompetence-

givende uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller

overgangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktions-

programmet efter integrationsloven, så der fremadrettet må

gå maksimalt fire måneder mellem hvert tilbud, jf. afsnit

2.1. De skønnede økonomiske konsekvenser af denne del af

forslaget beror på forudsætning om, at de mere lempelige

proceskrav fuldt indfaset vil føre til en reduktion på ca. 40

procent i antallet af aktive tilbud til uddannelseshjælpsmod-

2023

-374,7

2,5

10,4

-20,0

0,4

-381,5

-379,1

2024

-374,4

2,5

10,4

-20,0

0,3

-381,3

-378,9

2025

-375,8

2,5

10,4

-20,0

0,3

-382,6

-380,1

tagere set i forhold til niveauet i 2019. Forslaget skønnes

på den baggrund at medføre en reduktion i kommunernes

driftsudgifter til aktivering og løntilskud samt merudgifter

til uddannelseshjælp, som følge af at færre aktiveres i løn-

tilskud og derfor i stedet vil modtage passiv ydelse. Der

er derudover en kommunal administrativ besparelse, som

følge af den forudsatte reduktion i antallet af aktive til-

bud. Den administrative besparelse er ikke afspejlet i økono-

mien. Samlet set skønnes denne del af forslaget at medføre

offentlige mindreudgifter på 346,8 mio. kr. i 2022, 374,7

mio. kr. i 2023, 374,4 mio. kr. i 2024 og cirka 375,8 mio. kr.

i 2025, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2: Økonomiske konsekvenser af færre proceskrav for indsatsen

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

til uddannelseshjælpsmodtagere, mio. kr. (2022-pl)

2022

Driftsudgifter ved aktivering

-340,8

Uddannelseshjælp

10,2

Løntilskud

-16,3

I alt før skat og tilbageløb

-346,9

Stat

-1,2

Kommune

-345,6

- heraf budgetgaranti

-345,6

I alt

-346,8

Anm: Der er foretaget afrundinger.

3.2. Ret til selvfunden virksomhedsrettet indsats

Forslaget indebærer indførsel af ret til selvfunden virk-

somhedsrettede indsatser for personer under 30 år uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager

uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven. Det skønnes med betydelig usikkerhed at forslaget fuldt

2023

-368,2

11,1

-17,6

-374,7

-1,3

-373,4

-374,7

2024

-367,9

11,1

-17,6

-374,4

-1,3

-373,1

-374,4

2025

-369,2

11,1

-17,7

-375,8

-1,3

-374,5

-375,8

indfaset vil øge antallet af løntilskud for målgruppen med

ca. 25 pct. årligt set ift. et forventet niveau med de mere

lempelige proceskrav. Forslaget medfører merudgifter til

løntilskud og mindreudgifter til uddannelseshjælp som følge

af en forventet stigning i antallet af personer i løntilskud

og deraf færre personer på passivydelse. På den baggrund

forventes denne del af forslaget at medføre offentlige mer-

udgifter på 2,3 mio. kr. i 2022 og herefter 2,5 mio. kr. årligt.

Tabel 3: Ret til selvfunden virksomhedsrettet indsats, mio. kr. (2022-pl)

2022

2023

Uddannelseshjælp

-3,9

-4,2

Løntilskud

6,1

6,6

I alt før skat og tilbageløb

2,3

2,5

Stat

0,5

Kommune

1,8

2,0

- heraf budgetgaranti

1,8

2,0

I alt

2,3

2,5

Anm: Der er foretaget afrundinger.

3.3. Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse

af uddannelse

Forslaget indebærer, at personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-

dannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven,

der påbegynder en uddannelse, får ret til mentorstøtte, der

kan understøtte, at den unge fastholdes i uddannelse jf.

afsnit 2.2. Forslaget skønnes at øge antallet af uddannelses-

hjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse med et ud-

dannelsespålæg, som får bevilliget mentorstøtte.

Forslaget indebærer desuden, at jobcenteret forpligtes til

at reagere på beskeder om risiko for frafald fra uddannelses-

institutionerne de første 6 måneder efter studiestart. Dette

forslag gælder for personer med et uddannelsespålæg. For-

2024

-4,2

6,6

2,5

0,5

2,0

2,5

2025

-4,2

6,7

2,5

0,5

2,0

2,5

slaget skønnes at medføre merudgifter til mentorer samt

kommunernes administration af reglerne. Samlet set skøn-

nes denne del af forslaget at medføre kommunale merud-

gifter på 11,5 mio. kr. i 2022 og herefter 10,4 mio. kr.

årligt. Udgiftsprofilen i 2022 indbefatter udgifter til over-

gangsbestemmelsen om, at retten til mentorstøtte for person-

er under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydel-

se, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet

efter integrationsloven, ligeledes gælder for personer, der

er optaget på eller påbegyndt en uddannelse i perioden fra

og med den 1. juli 2021 til og med den 31. december

2021. Retten til mentorstøtte for disse personer gælder i 6

måneder fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30

juni 2022.

Tabel 4: Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af

uddannelse, mio. kr. (2022-pl)

2022

2023

2024

2025

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Mentorudgifter og fastholdelses-

samtaler

Stat

Kommune

- heraf administrativt

- heraf budgetgaranti

I alt

Anm: Der er foretaget afrundinger.

11,5

0,0

11,5

1,5

10,0

11,5

10,4

0,0

10,4

1,5

8,9

10,4

0,0

10,4

1,5

8,9

10,4

0,0

10,4

1,5

8,9

10,4

3.4. Samtaler over telefon eller video

Forslaget indebærer, at samtaler med personer der mod-

tager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, overgangsydel-

se, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse,

sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

og jobafklaringsforløb samt personer, der modtager førtids-

pension som har minimum seks måneders ledighed/forløb

på ydelsen, kan afvikles digitalt eller telefonisk, jf. afsnit

2.5. Forslaget skønnes at reducere ressourceforbruget ved

samtaler i jobcentrene og dermed medføre kommunale ad-

ministrative mindreudgifter. Forslaget skønnes samlet set at

medføre offentlige mindreudgifter på 19,5 mio. kr. årligt fra

2022 før skat og tilbageløb. Initiativet skønnes at medføre

kommunale administrative mindreudgifter på 39,5 mio. kr.

årligt som følge af et forventet reduceret ressourceforbrug

til digitale samtaler. Heraf er der afsat en reserve på 19,5

mio. kr. årligt for de mindreudgifter der er forbundet med

modtagere af hhv. sygedagpenge (7,4 mio. kr. årligt) og

dagpenge (12,1 mio. kr.), hvorved de samlede offentlige

mindreudgifter udgør 19,3 mio. kr. Det skal ses i lyset af, at

tiltagene for dagpenge- og sygedagpengemodtagere er om-

fattet af hhv. forliget om beskæftigelsesreformen (S, DF, V,

RV og K) og sygedagpengereformen (S, DF, V, LA, RV, SF

og K). Mindreudgifter forbundet med modtagere af hhv. ar-

bejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge indarbejdes på en

reserve på §17.19.79.15 på finansloven for 2022. Forslaget

medfører statslige IT-udgifter til understøttelse af registre-

ring/booking af den digitale samtaleform. Der er til den

statslige it-understøttelse tale om it-konsulentudgifter for ca.

2 mio. kr. i 2022 (fordelt med omkostninger på 0,5 mio. kr. i

2022, 0,4 mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. årligt i 2023-2027).

Tabel 5: Samtaler over video eller telefon, mio. kr. (2022-pl)

2022

Nytænkning af beskæftigelses-

-20,0

indsatsen

Forligsbelagt vedr. sygedagpenge

-7,4

Forligsbelagt vedr. dagpenge

-12,1

Reserve vedr. sygedagpenge og

19,5

dagpenge

It-udgifter

0,5

I alt før skat og tilbageløb

-19,5

Stat

20,0

heraf reserve

19,5

- heraf it

0,5

Kommune

- 39,5

- heraf administrativt

- 39,5

I alt

-19,5

Anm: Der er foretaget afrundinger.

3.5. Videreudvikling af International Citizen Service

Regeringen og KL blev i Kommunernes Økonomiaftale

2022 enige om, at en række af de statslige opgaver i de fire

International Citizen Service Centre (ICS) pr. 1. januar 2022

overgår fra Workindenmark (WIDK) til kommunerne med

det nuværende serviceniveau. Kommunerne kompenseres

med i alt 3,5 mio. kr. årligt for de opgaver, der overflyttes

fra WIDK til de fire International Citizen Service Centre.

2023

-20,0

-7,4

-12,1

19,5

0,4

-19,6

19,9

19,5

0,4

-39,5

-19,6

2024

-20,0

-7,4

-12,1

19,5

0,3

-19,7

19,8

19,5

0,3

-39,5

-19,7

2025

-20,0

-7,4

-12,1

19,5

0,3

-19,7

19,8

19,5

0,3

-39,5

-19,7

Ordningen vedrører et begrænset antal personer, og såle-

des skønnes forslaget at medføre ubetydelige økonomiske

konsekvenser for de kommuner, der modtager jobsøgende

fra europæiske lande. WIDK’s overtagelse af opgaven fra

kommunerne i 2012, udløste ligeledes ikke økonomisk kom-

pensation. I 2020 registrerede WIDK i alt 185 udenlandske

jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet. I gennemsnit har

tallet ligget på ca. 250 årligt siden 2012.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6: Videreudvikling af International Citizen Service, mio. kr. (2022-pl)

2022

2023

Videreudvikling af International

3,5

Citizen Service

I alt før skat og tilbageløb

-3,5

Stat

3,5

Kommune

3,5

- heraf administrativt

Anm: Der er foretaget afrundinger.

3.6 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper

for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i

overensstemmelse med disse principper med nedenstående

bemærkninger vedrørende lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3-5 og

10.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den

tekniske implementering af regelændringerne er begrænse-

de, da der i væsentlig omfang er tale om videreudvikling af

eksisterende og fungerende tekniske snitflader.

I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 1, der omhandler

en mere struktureret og bedre kommunikation om unge, der

starter på en uddannelse, er der behov for videreudvikling

af den eksisterende system- og dataunderstøttelse. Konkret

betyder det, at der kommer en ny funktionalitet til deling

af oplysninger mellem fagsystemerne i kommunen og på

uddannelsesinstitution, herunder blandt andet støttebehov

og kontaktoplysninger. Dataudvekslingen understøttes, som

i dag, af Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede data-

grundlag (DFDG) og Børne- og Undervisningsministeriets

ungedatabase (UDB).

Udpegningen af en ”kontaktperson” skal senest ske i for-

bindelse med, at jobcenteret registrerer, at den unge er om-

fattet af uddannelsespålæggets trin 3, og der lægges i de

almindelige bemærkninger op til, at organiseringen af dette

skal være fleksibelt, afhængig af den enkelte kommunes

organisering. Det betyder, at data om kontaktpersonen både

kan være oplysninger om en konkret person eller et team.

Der henvises til afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger.

I forbindelse med lovforslagets § 1, nr. 2, der omhandler

forslaget om, at jobcenteret forpligtes til at reagere på beske-

der om risiko for frafald, er der følgende bemærkninger.

For at sikre, at der altid sker en opfølgning på en under-

retning om risiko for frafald fra uddannelsen, foreslås det,

at jobcenteret forpligtes til at tage kontakt til den unge ved

underretninger fra uddannelsesinstitutionen om risiko for

frafald de første 6 måneder efter studiestart. Med forslaget

benyttes den eksisterende it-understøttelse mellem jobcente-

ret og uddannelsesinstitutionen i forhold til kommunikation

af beskeden om risiko for frafald. Når jobcenteret skal ta-

ge kontakt til den unge ved underretninger om risiko for

frafald, kan det ske via telefonopkald, e-mail eller indkaldel-

se til en samtale. Jobcenterets kontakt til den unge efter

2024

3,5

-3,5

3,5

2025

3,5

-3,5

3,5

uddannelsens påbegyndelse monitoreres ikke i dag, og det

er heller ikke intentionen, at dette skal ske fremover. Data-

grundlaget for beskeder om risiko for frafald, der går fra

uddannelsesinstitutionen til jobcenteret er automatiseret, og

det kan i dag følges, men det anvendes i nuværende form

ikke til at føre tilsyn med jobcentrene fra Beskæftigelsesmi-

nisteriets side. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering,

at kommunerne i egne fagsystemer vil have datagrundlag til

rådighed, der muliggør lokal opfølgning på, om der reageres

på beskederne.

Der henvises til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

For lovforslagets § 1, nr. 3-5, der omhandler samtaler

telefonisk eller over video efter seks måneders ledighed, er

der følgende bemærkninger.

Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, som selv skal boo-

ke samtaler, kan via den nuværende it-understøttelse selv-

booke samtaler i jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Når

borgeren i dag selvbooker et møde i jobcenteret, kan borge-

ren vælge mellem de mødetyper og de ledige tider, som det

enkelte jobcenter stiller til rådighed. For at give borgere, der

omfattes af de foreslåede nye muligheder for selv at vælge

mødeform, en bedre service og for at lette jobcentrenes ad-

ministrative opgaver forbundet med borgernes selvbooking

af samtaler opgraderes it-systemerne i løbet af 1. halvår

2022 således, at borgerne lettere aktivt ved den enkelte

selvbooking af en samtale kan vælge, om der inden for

jobcenterets aktuelle ledige mødetilbud ønskes en samtale

med fysisk fremmøde, et digitalt møde eller et telefonisk

møde. Den bedre understøttelse af valg af ønsket mødeform

i forbindelse med selvbooking giver anledning til ændringer

i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes it-systemer og i

de statslige systemer.

Det vil lige som i dag være jobcentrene, der løbende skal

sørge for, at der er relevante mødetyper og tider til rådighed

for borgernes selvbooking af job- og opfølgningssamtaler. I

perioden fra loven forventes at træde i kraft den 1. januar

2022 og frem til, it-systemerne er opgraderet, forventet me-

dio 2022, kan jobcenteret i titlen på de enkelte selvbooking-

stilbud angive mødeformen. Hermed vil borgeren tidligere

i selvbookingflowet kunne se og vælge den ønskede møde-

form.

Der henvises til afsnit 2.5 i de almindelige bemærkninger.

Endelig er der for lovforslagets § 1, nr. 10, der omhandler

færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodta-

gere, følgende bemærkninger.

Med forslaget ændres deltagelse i kontinuerlig aktivering

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for personer under 30 år uden en erhvervskompetencegiven-

de uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller over-

gangsydelse, og som ikke er omfattet af introduktionspro-

grammet efter integrationsloven, så der fremover må være

4 måneder (17 uger) mellem hvert tilbud, hvor der i dag

må være 4 uger mellem hvert tilbud. Der er ikke behov

for videreudvikling af den eksisterende system- og dataun-

derstøttelse til denne ændring.

Der henvises til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller ad-

ministrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven-

ser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekven-

ser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september

til den 7. oktober 2021 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Business

Danmark, Cabi, Danmarks Frie Fagforening, Dansk handi-

capforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kas-

ser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og

Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Patien-

ter, Danske Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Han-

dicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhand-

lingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie, Funktionærer,

Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Institut for Menne-

skerettigheder, Kristelig Fagbevægelse, LAFS – Landsfor-

eningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af før-

tidspensionister, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå-

det for Socialt Udsatte og SIND.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober

til den 15. oktober 2021 været sendt i høring i Beskæftigel-

sesrådet.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Stat:

2022: -4,8 mio. kr.

2023: -4,9 mio. kr.

2024: -4,9 mio. kr.

2025: -4,9 mio. kr.

Kommune

2022: -385,1 mio. kr.

2023: -412,9 mio. kr.

2024: -412,6 mio. kr.

2022: 20,5 mio. kr.

2023: 20,4 mio. kr.

2024: 20,3 mio. kr.

2025: 20,3 mio. kr.

Kommune

2022: 16,8 mio. kr.

2023: 15,9 mio. kr.

2024: 15,9 mio. kr.

2025: 15,9 mio. kr.

Ingen

2025: -414,0 mio. kr.

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor-

gerne

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for imple-

mentering af erhvervsrettet EU-regule-

ring/ Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

år. Det kan også være et specifikt team, der er indgang for

henvendelserne fra uddannelsesinstitutionen m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 30, stk. 7, 1. pkt., i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret underrette uddan-

nelsesinstitutionen om, at en person er pålagt at begynde

og gennemføre en uddannelse, jf. stk. 5, herunder oplyse

uddannelsesinstitutionen om de aktiviteter og indsatser, per-

sonen har fået af jobcenteret, om eventuelle test- og prøvere-

sultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at

personen kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre

uddannelsen.

Det foreslås med nyaffattelsen i

§ 30 stk. 7, 1. pkt.,

jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at

personen er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen,

jf. stk. 5, herunder oplyse om jobcenterets vurdering af

personens behov for støtte til at gennemføre uddannelsen,

relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige

væsentlige oplysninger.

Nyaffattelsen indebærer en ændring af de oplysninger,

som jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen

om, når en person er pålagt at påbegynde og gennemføre

en uddannelse som led i et uddannelsespålæg.

Forslaget betyder, at gældende regler om, at jobcenteret

skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at en person

er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, viderefø-

res. Forslaget præciserer indholdet i underretningen. Under-

retningen skal indeholde jobcenterets vurdering af personens

behov for støtte til at gennemføre uddannelsen, relevante

kontaktoplysninger i jobcenteret samt øvrige væsentlige op-

lysninger.

Jobcenteret skal angive hvem i jobcenteret, der kan kon-

taktes af uddannelsesinstitutionen. Jobcenteret skal således

beslutte hvem i jobcenteret, der skal være ansvarlig for dia-

logen med uddannelsesinstitutionen om den pågældende un-

ge. Det kan både være en navngiven medarbejder i jobcente-

ret, f.eks. en mentor, sagsbehandler eller en kontaktperson

tildelt efter lov om kommunal indsats for unge under 25

Det foreslås endvidere i § 30, stk. 7, som nyt

2. pkt.,

at for en person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages

på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse,

som personen ikke er pålagt at begynde og gennemføre, jf.

stk. 5, skal jobcenteret vurdere, om personen har behov for

støtte til at kunne gennemføre uddannelsen og i så fald un-

derrette uddannelsesinstitutionen om støttebehov, relevante

kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsentlige

oplysninger.

Forslaget indebærer en udvidelse af målgruppen for hvil-

ke personer, som jobcentrene skal foretage en underretning

til uddannelsesinstitutionen om. Derved udvides underret-

ningspligten fremover til også at gælde for personer med

et uddannelsespålæg som optages på en studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelse, som personen ikke

er pålagt at begynde og gennemføre, såfremt jobcenteret

vurderer, at personen har et støttebehov i forbindelse med

gennemførelse af uddannelsen.

Der henvises til afsnit 2.7.2. i de almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 30, stk. 7, 2. pkt., i lov om en ak-

tiv beskæftigelsesindsats skal uddannelsesinstitutionen un-

derrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen,

og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko

for frafald på baggrund af mødepligt, fravær og aktiv delta-

gelse.

Det foreslås i

§ 30,

som et nyt

stk. 8,

at uddannelsesinsti-

tutionen skal underrette jobcenteret, når en person optages

på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse,

herunder oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysnin-

ger på uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen

skal underrette jobcenteret, hvis uddannelsesinstitutionen

vurderer, at personen er i risiko for frafald.

Forslaget viderefører kravet i den gældende § 30, stk.

7, 2. pkt., om, at uddannelsesinstitutionerne skal underrette

jobcenteret, når en person optages på uddannelsen ligesom

uddannelsesinstitutionen fortsat skal vurdere, om personen

har risiko for frafald. Forslaget supplerer de gældende regler

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

således, at uddannelsesinstitutionen fremover også får pligt

til at oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger

på uddannelsesinstitutionen med en angivelse af, hvem der

i uddannelsesinstitutionen kan kontaktes i forbindelse med

opstart og gennemførelse af uddannelsen. Angivelsen til

jobcenteret om, hvem der kan kontaktes på uddannelsesin-

stitutionen skal understøtte, at jobcenteret fra begyndelsen

ved, hvem der kan kontaktes på uddannelsesinstitutionen

med henblik på dialog om personens overgang til og gen-

nemførelse af uddannelsen.

Ændringen betyder, at uddannelsesinstitutionen skal be-

slutte og angive hvem på uddannelsesinstitutionen, der bli-

ver ansvarlig for en eventuel dialog med kommunen om den

pågældende unge. Det er op til den enkelte uddannelsesinsti-

tution, hvem den ansvarlige person eller team skal være, så

de har mulighed for at tage højde for lokale organiseringer

og uddannelsesinstitutionens arbejdsgange.

Det foreslås endvidere med

§ 30, stk. 9,

at jobcenteret

skal tage kontakt til den unge ved underretninger fra uddan-

nelsesinstitutionen om risiko for frafald de første 6 måneder

efter studiestart.

Forslaget vil sikre, at jobcenteret forpligtes til at følge

op på underretningen fra uddannelsesinstitutionen om risiko

for frafald. Med forslaget tydeliggøres ansvarsfordelingen

mellem jobcenter og uddannelsesinstitution.

Med forslaget får jobcenteret mulighed for at igangsætte

relevante fastholdelsesinitiativer hurtigst muligt efter, at en

underretning om risiko for frafald er modtaget.

Forslaget omfatter alle personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-

dannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven,

og som påbegynder en uddannelse. Forslaget omfatter end-

videre personer under 25 år, der modtager dagpenge, og

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

og som ikke har hjemmeboende børn, og som vurderes at

kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, og

som påbegynder en uddannelse. Forslaget ændrer ikke på

de forpligtelser, som kommunen i øvrigt har i forhold til

unge under 25 år i regi af den kommunale ungeindsats, og

forslaget skal således ses som et supplement til eksisterende

indsatser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indehol-

der regler om det fleksible kontaktforløb i form af indivi-

duelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold, form og

selvbooking.

Efter lovens § 27 tilrettelægger og gennemfører jobcen-

teret et fleksibelt kontaktforløb med jobsamtaler for dag-

pengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-

tagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet

af introduktionsprogrammet efter integrationsloven uden

for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb,

personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og

revalidender. For dagpengemodtagere skal der ud over job-

samtaler med jobcenteret også holdes fælles jobsamtaler,

hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt også deltager.

For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af intro-

duktionsprogrammet efter integrationsloven, der er på bar-

sel, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperio-

dens afslutning tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspen-

sionister har desuden ret til mindst tre jobsamtaler med

jobcenteret.

Reglerne om antallet af jobsamtaler inden for de første 6

måneder fremgår af lovens § 31.

Efter lovens § 31, stk. 1 og 2, skal der for bl.a. dagpen-

gemodtagere holdes mindst fire jobsamtaler inden for de

første 6 måneder. Derudover skal der holdes to jobsamtaler,

hvor personens arbejdsløshedskasse som hovedregel delta-

ger, medmindre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskas-

sen deltager (fællessamtaler).

Reglerne om jobsamtalens form fremgår af lovens § 33.

Efter lovens § 33, stk. 1, skal jobsamtaler holdes ved

personligt fremmøde, dog er der en række undtagelser hertil

i stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen

skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde

med en ansat fra jobcenteret.

Efter lovens § 33, stk. 2-5, er der undtagelser til, at

jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde for re-

validender, førtidspensionister, personer i tilbud, personer i

jobafklaringsforløb, som er vendt delvist tilbage til job/virk-

somhed, personer på barsel og sygemeldte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.5.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 31 a.

Bestemmelsen indsættes efter lovens § 31, der omhandler

jobsamtaler inden for de første 6 måneder, og vil dermed

omhandle jobsamtalernes form inden for de første 6 måne-

der.

Da der med lovforslaget ikke ændres på jobsamtalernes

form inden for de første 6 måneder, svarer bestemmelsen

til den gældende lovs § 33, som omhandler jobsamtalernes

form i hele kontaktforløbet. Dog med en enkel undtagelse i

forslaget til § 31 a, stk. 6, om arbejdsløshedskassernes delta-

gelse i fællessamtaler, hvori der er fjernet en henvisning, så

der nu alene henvises til fællessamtaler inden for de første 6

måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås i

§ 31 a, stk. 1,

at jobsamtalerne holdes ved

personligt fremmøde. I forslagene til stk. 2-5 er der dog en

række undtagelser hertil.

Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for alle målgrupper,

der efter lovens kapitel 7 skal have eller har ret til jobsamta-

ler i de første 6 måneder. Bestemmelsen omhandler dermed

dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælps-

modtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven,

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb,

ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspensioni-

ster.

Dermed vil der for jobsamtaler i de første 6 måneder

fortsat gælde, at disse som hovedregel holdes ved personligt

fremmøde, dog med de undtagelser der følger af forslagene

til stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås – ligesom i dag

– at jobsamtalen holdes ved, at personen møder fysisk frem

til et møde med en ansat fra jobcenteret.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk.

Det foreslås i

stk. 2,

at for personer omfattet af § 6, nr. 10

og 11, kan jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt.

Bestemmelsen omhandler revalidender og førtidspensioni-

ster, og betyder, at jobsamtalerne med disse personer – lige-

som i dag – kan holdes telefonisk eller digitalt.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk.

Det foreslås i

stk. 3,

at for personer som deltager i tilbud

efter kapitel 11-14, kan jobsamtalen holdes telefonisk, digi-

talt eller pr. brev. Tilsvarende gælder for personer, der er i

job eller driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet

af § 6, nr. 7, og er vendt delvis tilbage til jobbet eller virk-

somheden.

Bestemmelsen omhandler alle, der skal have eller har

ret til jobsamtaler, og som deltager i tilbud efter lovens

kaptitel 11-14, dvs. tilbud om virksomhedspraktik (kapitel

11), tilbud om ansættelse med løntilskud (kapitel 12), tilbud

om nytteindsats (kapitel 13) eller tilbud om vejledning og

opkvalificering (kapitel 14). Bestemmelsen omhandler tilli-

ge personer i jobafklaringsforløb, som er i job eller driver

selvstændig virksomhed, og som er vendt delvis tilbage til

jobbet eller virksomheden.

Med bestemmelsen fastholdes det, at for personer i tilbud

og for personer i jobafklaringsforløb som er vendt delvist

tilbage tillbage til deres job/selvstændige virksomhed, kan

jobsamtalerne fortsat holdes enten telefonisk, digitalt eller

pr. brev i de første 6 måneder.

Ved jobsamtaler pr. brev forstås, at jobsamtalen holdes

ved, at personen modtager og svarer på et brev, som sendes

via digital post, medmindre personen er fritaget fra at mod-

tage Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige

afsendere.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk.

Det foreslås i

stk. 4,

at jobsamtaler for personer på barsel

efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt eller pr.

brev, hvis personen anmoder herom.

Bestemmelsen omhandler kontanthjælps- og uddannelses-

hjælpsmodtagere samt modtagere overgangsydelsesmodta-

ger, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven, og som er på barsel, og hvor jobcenteret

skal tilbyde dem en samtale inden for 3 måneder før barsels-

periodens afslutning.

For disse personer skal jobsamtalen holdes telefonisk, di-

gitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom. Det er

således personen på barsel, der bestemmer formen på samta-

len.

Med bestemmelsen fastholdes det, at disse personer kan

bestemme, om jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt

eller pr. brev i de første 6 måneder.

Bestemmelsen svarer i det hele til gældende lovs § 33, stk.

Det foreslås i

stk. 5,

at kontaktforløbet for en sygemeldt

kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om

alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller

mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (stand-

by). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår

navnlig, om sygdommen er livstruende.

Bestemmelsen omhandler alle, der skal have eller har ret

til jobsamtaler, og som er sygemeldt med alvorlig sygdom

og omfattet af lovens standby-ordning.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om

kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-

meldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede

situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om op-

følgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske

tilstand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på

anden måde kan f.eks. ske ved kontakt til sygehus.

Med bestemmelsen fastholdes det, at for personer, som

er omfattet af lovens standby-ordning, kan kontaktforløbet

foregå uden kontakt til personen i de første 6 måneder. Op-

følgningen i sager med personer, der er på standby, sker

uden kontakt til personen, og personen får heller ikke en

beskæftigelsesrettet indsats.

Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 33,

stk. 5.

Det foreslås i

stk. 6,

at arbejdsløshedskassen kan vælge at

deltage ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsam-

taler efter § 31, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at

arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

Bestemmelsen omhandler to fællessamtaler for dagpenge-

modtagere, hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt

deltager i jobsamtalerne.

Med bestemmelsen fastholdes det, at arbejdsløshedskas-

sen kan vælge at deltage i samtalerne ved personligt digitalt

fremmøde. Ligesom i dag er der krav om, at der er en

direkte billed- og lydforbindelse med arbejdsløshedskassen

ved jobsamtalen.

Arbejdsløshedskassen skal dog – ligesom i dag – møde op

ved personligt fremmøde, hvis dagpengemodtageren beder

om det.

Bestemmelsen svarer med en enkelt tilretning til den gæl-

dende lovs § 33, stk. 6, således at den alene omhandler de to

fællessamtaler med arbejdsløshedskassen inden for de første

6 måneder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Til nr. 4 og 5

Kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indehol-

der regler om det fleksible kontaktforløb i form af indivi-

duelle jobsamtaler, samtalernes formål, indhold, form og

selvbooking.

Efter lovens § 27 tilrettelægger og gennemfører jobcen-

teret et fleksibelt kontaktforløb med jobsamtaler for dag-

pengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmod-

tagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet

af introduktionsprogrammet efter integrationsloven uden

for introduktionsprogrammet, personer i jobafklaringsforløb,

personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og

revalidender. For dagpengemodtagere skal der ud over job-

samtaler med jobcenteret også holdes fælles jobsamtaler,

hvor arbejdsløshedskassen som udgangspunkt også deltager.

Reglerne om antallet af jobsamtaler efter de første 6 må-

neder fremgår af lovens § 32.

Efter lovens § 32, stk. 1, aftales kontaktforløbet mellem

personen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når

jobcenteret vurderer, at der er behov herfor. Den enkelte

person har ret til jobsamtaler, hvis personen anmoder herom.

Efter lovens § 32, stk. 2, deltager arbejdsløshedskassen i

en jobsamtale med dagpengemodtagere senest når personen

har været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker,

at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal

jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Reglerne om jobsamtalens form fremgår af lovens § 33.

Efter lovens § 33, stk. 1, skal jobsamtaler holdes ved

personligt fremmøde, dog er der en række undtagelser hertil

i stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen

skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde

med en ansat fra jobcenteret.

Efter lovens § 33, stk. 2-5, er der undtagelser til, at

jobsamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde for re-

validender, førtidspensionister, personer i tilbud, personer i

jobafklaringsforløb, som er vendt delvist tilbage til job/virk-

somhed, personer på barsel og sygemeldte.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.5.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Det foreslås, at

overskriften før § 33

om ”Jobsamtalernes

form” ophæves, og at

§ 33

affattes på ny.

Den foreslåede § 33 vil herefter indeholde bestemmelser

om jobsamtalernes form, som kun omfatter personer, der

har været ledige i mindst 6 måneder, og dermed omhandler

jobsamtalernes form efter de første 6 måneder og ikke som

tidligere i hele kontaktforløbet.

Det foreslås i

§ 33, stk. 1,

at personen vælger, om jobsam-

talen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller

ved personligt digitalt fremmøde. I forslagene til stk. 2 og 3

er der dog visse undtagelser hertil.

Dermed vil det for jobsamtaler efter de første 6 måneder

gælde, at disse som hovedregel holdes i den form, som

personen vælger.

Bestemmelsen omhandler jobsamtaler for alle målgrupper,

der efter lovens kapitel 7 skal have eller har ret til jobsam-

taler efter de første 6 måneder. Bestemmelsen omhandler

dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere, som ikke

er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourcefor-

løb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og førtidspen-

sionister.

Den gældende hovedregel om, at jobsamtaler skal holdes

med personligt/fysisk fremmøde ændres således, at personen

fremover vil få mulighed for selv at bestemme, om samtalen

skal foregå ved personligt fremmøde i jobcenteret, telefo-

nisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når personen har

været ledig i mindst 6 måneder, dog med de undtagelser der

følger af forslagene til stk. 2 og 3.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav

om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved job-

samtalen, dvs. via video.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at jobcenteret ud fra en

konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal holdes ved

personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er

behov for det.

Det indebærer, at jobcenteret ud fra en konkret individuel

vurdering kan beslutte at ændre personens ønskede samta-

leform fra telefonisk eller digitalt til personligt fremmøde,

såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer,

at der er behov for personligt fremmøde, hvis det anses

for hensigtsmæssigt for at personen kan vejledes på bedste

vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre

indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende

uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan også være i

tilfælde, hvor der er tvivl om personen står til rådighed.

Det foreslås dog i stk. 2,

2. pkt.,

at jobsamtaler for person-

er på barsel efter § 27, stk. 2, skal holdes telefonisk, digitalt

eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Bestemmelsen omhandler kontanthjælps- og uddannelses-

hjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere, som ik-

ke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven, der er på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde

dem en jobsamtale inden for 3 måneder før barselsperiodens

afslutning.

Med bestemmelsen vil disse personer også efter 6 måne-

ders ledighed have ret til at bestemme, at jobsamtalen skal

holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. For disse personer

skal jobsamtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev,

hvis personen anmoder herom. Det er således personen på

barsel, der bestemmer formen på samtalen.

Med bestemmelsen fastholdes det, at disse personer, kan

bestemme, om jobsamtalen skal holdes telefonisk, digitalt

eller pr. brev også efter 6 måneder.

Ved jobsamtaler pr. brev forstås, at jobsamtalen holdes

ved, at personen modtager og svarer på et brev, som sendes

via digital post, medmindre personen er fritaget fra at mod-

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tage Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige

afsendere.

Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 33,

stk. 4.

Det foreslås i

stk. 3,

at kontaktforløbet for en sygemeldt

kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om

alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller

mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (stand-

by). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår

navnlig, om sygdommen er livstruende.

Bestemmelsen omhandler alle, der skal have eller har ret

til jobsamtaler, og som er sygemeldt med alvorlig sygdom

og omfattet af lovens standby-ordning.

Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om

kontakt er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-

meldtes helbredstilstand. Det er den sygemeldtes samlede

situation, der lægges til grund ved vurderingen af, om op-

følgningen skal sættes på standby. Sygemeldtes psykiske

tilstand skal således også indgå i vurderingen. Kontakt på

anden måde kan f.eks. ske ved kontakt til sygehus.

Bestemmelsen betyder, at for personer, som er omfattet

af lovens standby-ordning, kan kontaktforløbet foregå uden

kontakt til personen også efter de første 6 måneders ledig-

hed. Opfølgningen i sager med personer, der er på standby,

sker uden kontakt til personen, og personen får heller ikke

en beskæftigelsesrettet indsats.

Bestemmelsen svarer i det hele til den gældende lovs § 33,

stk. 5.

stk. 4,

foreslås det, at arbejdsløshedskassen fortsat kan

vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den

fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2, medmindre personen an-

moder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt

fremmøde sammen med personen.

Bestemmelsen omhandler den fælles jobsamtale for dag-

pengemodtagere, som skal holdes senest, når personen har

været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen skal

deltage, medmindre personen ikke ønsker det, og hvor job-

centeret skal tilbyde personen en obligatorisk intensiveret

indsats.

Bestemmelsen betyder, at arbejdsløshedskassen fortsat

kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i den

fælles jobsamtale, dog skal arbejdsløshedskassen deltage

ved personligt fremmøde i jobcenteret, hvis personen ønsker

det, og jobsamtalen skal holdes med personligt fremmøde.

Ligesom i dag er der krav om, at der er en direkte billed-

og lydforbindelse med arbejdsløshedskassen ved jobsamta-

len.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 6 og 7

Efter den gældende § 57, stk. 3, 1. pkt., har personer

omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om virksomhedspraktik,

som de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 11

i øvrigt er opfyldt. Hvis ikke betingelserne er opfyldt, vil

jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfunden virk-

somhedspraktik. Målgruppen omfatter således personer der

modtager dagpenge og personer som er fyldt 30 år, og per-

soner under 30 år med en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse,

og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven.

Det foreslås i

§ 57, stk. 3,

at udvide målgruppen med

personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, som er personer under

30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse, og som

ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrati-

onsloven, således at personer omfattet af § 6, nr. 1-5, får ret

til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet,

såfremt betingelserne i kapitel 11 i øvrigt er opfyldt.

Ændringen betyder, at personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-

dannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven,

får ret til selvfunden virksomhedspraktik på samme betin-

gelser som målgrupperne i § 6, nr. 1-3, dvs. betingelserne i

kapitel 11 i øvrigt skal være opfyldt.

Målgrupperne i § 6, nr. 4 og 5, får således ret til selvfun-

den virksomhedspraktik, hvis reglerne i kapitel 11 om virk-

somhedspraktik i øvrigt er opfyldt. Jobcenteret skal derfor

ikke foretage en vurdering af personens ønsker og forudsæt-

ninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at perso-

nen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller

delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betin-

gelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen

for virksomhedspraktik og rimelighedskravet. Dette betyder

f.eks., at tilbuddet om virksomhedspraktik skal bringe perso-

nen tættere på sit uddannelsesmål. Hvis ikke dette formål

er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om

selvfunden virksomhedspraktik.

Det foreslås samtidigt, at det i et nyt

2. pkt.

fastsættes, at

retten til selvfunden virksomhedspraktik ikke gælder for de

personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddannelses-

parate.

Åbenlyst uddannelsesparate får ikke ret til selvfunden

virksomhedspraktik, da de hurtigst muligt skal i gang med

en uddannelse, og ligeledes er vurderet til ikke at have

behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddan-

nelse. En person er åbenlyst uddannelsesparat, hvis det er

vurderet, at personen ikke har nogen barrierer, og dermed

ikke har behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en

uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige

vilkår.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

Efter den gældende § 66, stk. 2, har personer omfattet af §

6, nr. 1-3, ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i

kapitel 12 er opfyldt.

Det foreslås i

§ 66, stk. 2,

at udvide målgruppen med

personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, således at personer

omfattet af § 6, nr. 1-5, får ret til selvfunden ansættelse

med løntilskud hos en arbejdsgiver, såfremt betingelserne i

kapitel 12 er opfyldt.

Ændringen betyder, at personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager ud-

dannelseshjælp eller overgangsydelse, og som ikke er om-

fattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven,

får ret til selvfunden ansættelse med løntilskud på samme

betingelser som målgrupperne i § 6, nr. 1-3, dvs. betingel-

serne i kapitel 12 i øvrigt skal være opfyldt.

Med forslaget får målgrupperne således ret til selvfunden

ansættelse med løntilskud. Jobcenteret skal ikke foretage

en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller

arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hur-

tigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingelser-

ne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestem-

melsen, merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet. Hvis

betingelserne ikke er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at

give tilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud.

Det foreslås samtidigt, at det i et nyt

2. pkt.

fastsættes, at

retten til selvfunden ansættelse med løntilskud ikke gælder

for de personer omfattet af § 6, nr. 4, som er åbenlyst uddan-

nelsesparate.

Åbenlyst uddannelsesparate får ikke ret til selvfunden

virksomhedspraktik, da de hurtigst muligt skal i gang med

en uddannelse, og ligeledes er vurderet til ikke at have be-

hov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannel-

se.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Efter den gældende § 105, stk. 2, må der højst være 4

uger mellem tilbud. Det betyder, at der højst må være 4

uger mellem de tilbud, der gives efter tilbudskapitlerne i

kapitel 11–14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om,

virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats

og vejledning og opkvalificering.

Det foreslås i

§ 105, stk. 2,

at der højst må være 4 måneder

mellem tilbud.

Ændringen betyder, at der fortsat vil være tale om konti-

nuerlig aktivering, men med en kadence på 4 måneder i

stedet for 4 uger. De 4 måneder svarer til 17 uger. Forslaget

understøtter, at de unge i højere grad oplever, at de får

indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde

en uddannelse og at de ikke får tilbud for tilbuddets skyld.

Det foreslåede ændrer ikke på, at personer omfattet af §

6, nr. 4 og 5, fortsat har ret og pligt til at påbegynde første

tilbud inden for 1 måned efter henvendelse til kommunen, så

den tidlige hjælp til den unge fastholdes.

Til nr. 11

Efter den gældende § 167 i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats kan der med henblik på at fremme, at en person

kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddan-

nelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, gives

mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personerne

kan efter en konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny

periode på op til 6 måneder ved udløb af en periode.

Jobcentrene kan således efter en konkret vurdering give

mentorstøtte som understøttende indsats til personer, der

har brug for en personlig støtte for at kunne opnå eller

fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en uddan-

nelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen med

andre redskaber og understøttende indsatser. Personen kan

altså få mentorstøtte i dag, men har ikke ret til det efter de

gældende regler.

Mentorstøtten er ikke begrænset til målgrupperne i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcenteret har derfor også

mulighed for at give mentorstøtte til personer, der har brug

for mentorstøtte til at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud,

ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse. Jobcenteret

har endvidere mulighed for at tilbyde unge mentorstøtte i

overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse på ordinære

vilkår. Der kan tillige gives mentorstøtte for at fasholde den

unge i uddannelsen, så risikoen for at falde fra uddannelsen

mindskes.

Det foreslås i

§ 167, stk. 3,

at personer omfattet af §

6, nr. 4 og 5, har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder

fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Mentorstøtten gives

i en periode på op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor

personen benytter sig af retten til mentorstøtte. Perioden

med mentorstøtte kan forlænges, jf. stk. 1.

Hensigten med forslaget er at understøtte, at personer

under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannel-

se, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse,

og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter

integrationsloven støttes i perioden op til uddannelsen på-

begyndes, således at risikoen for, at personen falder fra,

allerede inden uddannelsen er påbegyndt, mindskes og at

personer, som er påbegyndt en uddannelse, fastholdes i ud-

dannelsen. Det foreslås, at retten til mentorstøtte skal vare i

6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på uddan-

nelsen. Mentorstøtten kan gives når som helst fra tidspunk-

tet, hvor den unge bliver bekendt med, at være optaget på

en uddannelse. Mentorstøtten kan såedes gives fra optagelse

på uddannelsen, ved uddannelsesstart eller senere i uddan-

nelsesforløbet.

Mentorstøtten kan gives i en periode på op til 6 måneder,

som løber fra det tidspunkt, hvor den unge benytter sig af

retten til mentorstøtte, dvs. fra det tidspunkt, hvor støtten

iværksættes. Hvis der er behov for mentorstøtte i en længere

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

periode end 6 måneder, kan jobcenteret efter en konkret

vurdering forlænge perioden med mentorstøtte i op til 6

måneder.

Retten gælder også hvis den unge i en periode frem til

studiestart forsørger sig selv.

Forslaget indebærer, at kommunen får pligt til at oplyse

den unge om retten til mentorstøtte, når kommunen får be-

sked om, at den unge er optaget på en uddannelse. I tilfælde

hvor kommunen bliver opmærksom på, at den unge skal

starte på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, som de ikke er pålagt at begynde og gennemføre, skal

kommunen også oplyse den unge om retten til mentorstøtte.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige

bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter den gældende § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge,

skal der i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter lo-

vens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, følges op mindst fire gange in-

den for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der

følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge

regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første

6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den

sygemeldte.

Efter lovens § 13 b, stk. 1, 6. pkt., skal opfølgningssam-

taler i sygedagpengesager som udgangspunkt foregå som

individuel samtale med personligt fremmøde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.5.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 13 b, stk. 1, 6. pkt.,

efter ordet

»Opfølgningen« indsættes »inden for de første 6 måneder«.

Forslaget betyder, at udgangspunktet om individuelle sam-

taler med personligt fremmøde begrænses til de første 6

måneder af opfølgningsforløbet.

Forslaget ændrer ikke på kravet til antal samtaler, eller at

kommunen i visse situationer har mulighed for at fravige

kravet om personligt fremmøde. Det betyder, at opfølgnin-

gen stadig vil kunne ske telefonisk, digitalt eller skriftligt,

når den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, den sy-

gemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage

i arbejde inden for 4 uger, den sygemeldte deltager i tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller sygdom-

men er til hinder for en individuel samtale med personligt

fremmøde, jf. lovens § 13 b, stk. 4. Der vil ligeledes fortsat

i sygedagpengeforløb, der varer længere end 8 uger, skulle

følges op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet

fra første fraværsdag, og at opfølgningen efter de første 6

måneder aftales mellem kommunen og den sygemeldte.

Endelig vil opfølgningen fortsat kunne ske uden kontakt

til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig syg-

dom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæs-

sig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituati-

on (standby-ordningen), jf. lovens § 13 b, stk. 5.

Til nr. 2

Efter den gældende § 13 b, stk. 4, i lov om sygedagpen-

ge, kan opfølgningssamtalen foregå telefonisk, digitalt eller

skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på

vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4

uger,

4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller

5) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med

personligt fremmøde.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

lovforslagets pkt. 2.5.2.3. i de almindelige bemærkninger i

lovforslaget.

Det foreslås i

§ 13 b, stk. 1, 7. pkt.,

at den sygemeldte

efter de første 6 måneder kan vælge, om opfølgningen skal

ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt

digitalt fremmøde.

Forslaget betyder, at den sygemeldte som udgangspunkt

efter de første 6 måneder vil få mulighed for at vælge,

hvilken form opfølgningssamtalen skal have, dvs. om op-

følgningssamtalen skal ske som en individuel samtale ved

personligt fremmøde, eller samtalen skal afholdes ved per-

sonligt digitalt fremmøde eller telefonisk.

Det foreslås i

§ 13 b, stk. 1, 8. pkt.,

at kommunen dog efter

en konkret vurdering kan beslutte, at samtalen skal afholdes

ved personligt fremmøde, hvis det vurderes, at der er behov

for dette.

Forslaget ændrer ikke på, at opfølgningen fortsat vil kun-

ne ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte

har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte

ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den syge-

meldtes helbredssituation (standby-ordningen), jf. lovens §

13 b, stk. 5.

Forslaget betyder, at kommunen efter en konkret vurde-

ring vil have mulighed for at beslutte, at det er mest hen-

sigtsmæssigt for opfølgningsforløbet, at opfølgningssamta-

len sker med personligt fremmøde. Det kan f.eks. være hvis

kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmø-

de hvis det vurderes nødvendigt for at give den bedste vej-

ledning, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre

indsats, hvis der er tale om en sygemeldt med komplekse

problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personen er uar-

bejdsdygtig, jf. lovens § 7.

Til § 3

Til nr. 1

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I dag varetager Workindenmark (WIDK) sagsbehandlin-

gen for så vidt angår jobsøgere fra EU-lande, der får dag-

penge fra hjemlandet, jf. § 22 i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Behandlingen

sker efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel

55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere

regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der efter § 3 og før overskriften før § 4

indsættes en ny

overskrift:

”International Citizen Service”.

Det foreslås videre, at der efter overskriften indsættes en

ny § 3 a

om, at kommuner, der er udpeget som International

Citizen Service kommuner, varetager opgaver i medfør af

artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordi-

nering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk.

2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordi-

nering af de sociale sikringsordninger.

Med ændringen foreslås det, at de af landets kommuner,

som er udpeget som International Citizen Service kommu-

ner (ICS-kommuner) overtager sagsbehandlingen for denne

persongruppe. De kommuner, der er blevet udnævnt som

International Citizen Service kommune (ICS-kommune) til

at varetage opgaven, følger af regeringsinitiativet:

Styrkelse

af den internationale rekruttering

fra 16. april 2010.

Det følger heraf, at Københavns-, Århus, Odense og Aal-

borg kommune er udnævnt som ICS-kommuner og fungerer

i samarbejde med de statslige enheder i myndighedssamar-

bejdet som en ‘one-stop-shop’ for udenlandske arbejdstage-

re og deres medfølgende familie ved indrejse i Danmark.

Med lovforslaget overgår opfyldelsen af de EU-retlige for-

pligtelser således fra staten til kommunerne. Der sker ikke

materielle ændringer i opfyldelsen af de EU-retlige forplig-

telser.

Forslaget indebærer, at ICS-kommunerne vil skulle vare-

tage dialogen med den udenlandske jobsøger, dialog med

myndigheder i jobsøgerens hjemland, administration af rele-

vante EU blanketter m.m. med henblik på at kontrollere, at

den udenlandske jobsøgende reelt er jobsøgende og dermed

overholder de krav, der gælder i hjemlandet for at modtage

ydelser.

For at den ledige kan få udbetalt sine ydelser fra det an-

det EU-/EØS-land, skal den pågældende fremmøde hos ICS-

kommunen indenfor 7 dage efter indrejse og leve op til de

betingelser, der er fastsat i den danske lovgivning ift. eksem-

pelvis rådighed, jobsøgning og samtaler. Dette indbefatter

bl.a., at den ledige skal oprette et CV for at dokumentere, at

vedkommende er aktivt jobsøgende. Jobnet vil blive anvendt

til dette formål fra 1. januar 2022. Den ledige vil få stillet

en engelsksproget vejledning om at oprette et CV på Jobnet

til rådighed. ICS-kommunen skal oplyse den ledige om sine

rettigheder og pligter som ledig arbejdsløshedsydelsesmod-

tager i Danmark og vejlede om jobsøgning. ICS-kommunen

sørger herefter for at sende dokumentation for tilmeldingen

til rette myndighed i det andet EU-/EØS-land, så udbetaling

af ydelser kan iværksættes.

Jobsøger er forpligtet til at informere ICS-kommunen om

forhold, der kan påvirke retten til dagpenge. Forhold der kan

påvirke retten til dagpenge kan eksempelvis være,

at jobsøgeren påbegynder arbejde,

at jobsøgeren etablerer sig som selvstændig,

at jobsøgeren bliver sygemeldt.

Hvis ICS-kommunen får kendskab til oplysninger af

ovenstående art, skal den informere den udenlandske myn-

dighed om dette og arten af forholdet.

Den udenlandske myndighed informerer herefter ICS-

kommunen om de konsekvenser, disse forhold har for retten

til dagpenge for den ledige i Danmark. Hvis den ledige på

den baggrund ikke længere skal være registreret som jobsø-

gende, afmeldes vedkommende af ICS-kommunen.

Myndighederne i bopælslandet kan anmode om informa-

tion om opfølgning hver måned. I så fald skal ICS-kommu-

nen hver måned informere den udenlandske myndighed om,

hvorvidt en person stadig er registreret i kommunen som

jobsøgende.

Informationsudvekslingen mellem ICS-kommunen og

myndigheden i et andet EU-/EØS-land foregår via så-

kaldte strukturerede elektroniske dokumenter (SED U007-

U0016). SED’erne er udarbejdet af EU’s Administrative

Kommission til brug for en fremtidig elektronisk udveksling

af sociale sikringsoplysninger mellem myndigheder i hele

EU/EØS (EESSI), som forudsat i Europaparlamentets og

Rådets forordning (EF) Nr. 987/2009 af 16. september 2009

om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF)

nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordnin-

ger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

I dag varetager Workindenmark (WIDK) sagsbehandlin-

gen for så vidt angår jobsøgere fra EU-lande, der får dag-

penge fra hjemlandet, jf. § 22 i lov om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Behandlingen

sker efter artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger og artikel

55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 22 ophæves. Forslaget skal ses i sam-

menhæng med forslaget i § 3, nr. 1, om at opgaven fremover

skal varetages af kommuner, der er udpeget som Internatio-

nal Citizen Service kommuner.

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1, og til pkt.

2.6.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 4

Til nr. 1

Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring

af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der

i § 113, stk. 2, indsat en bestemmelse om, at kommunen

skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for reha-

biliteringsteamet, når personen ikke har påbegyndt et tilbud

efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social

service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, se-

nest 6 måneder efter at ressourceforløbet er påbegyndt. Det

fremgår endvidere af 2. pkt. i bestemmelsen, at dette dog

ikke gælder, hvis særlige grunde taler imod, at sagen skal

forelægges for rehabiliteringsteamet.

Ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring

af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er

der endvidere med § 115 a, stk. 1, indsat en bestemmelse

om, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om, hvornår kommunen skal forelægge en sag for rehabilite-

ringsteamet, jf. § 113, stk. 2, herunder om opgørelsen af ind-

satserne, omfattede indsatser og tilfælde, hvor kommunen

ikke skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, selv om

personen ikke har påbegyndt en indsats, senest 6 måneder

efter at personen påbegyndte ressourceforløbet.

I § 7, stk. 2, i lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring

af blandt andet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der

fastsat en overgangsordning for personer, der har påbegyndt

et ressourceforløb før lovens ikrafttræden. Det fremgår såle-

des af bestemmelsen, at er en person, der har påbegyndt et

ressourceforløb før den 1. januar 2022, ikke påbegyndt et

tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14 i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, en indsats efter lov om social service eller

en kommunal indsats efter sundhedsloven, skal kommunen

forelægge personens sag for rehabiliteringsteamet, hvis per-

sonen ikke påbegynder en indsats senest den 1. juli 2022.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at sagen ikke skal

forelægges for rehabiliteringsteamet, hvis særlige grund ta-

ler imod, at sagen forelægges, sådan som det fremgår af §

113, stk. 2, 2. pkt. Der er heller ikke henvist til, at regler

fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 115 a,

stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse for opgørelsen af

indsatserne m.v. i de tilfælde, hvor en person har påbegyndt

et ressourceforløb før den 1. januar 2022.

Det foreslås derfor i

§ 7, stk. 2, 2. pkt.,

at en sag ikke skal

forelægges for rehabiliteringsteamet, hvis særlige grunde ta-

ler imod, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Det foreslås endvidere i

§ 7, stk. 2, 3. pkt.,

at regler fastsat

i medfør af § 115 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, tilsvarende

finder anvendelse for opgørelsen af indsatserne m.v., når en

person har påbegyndt et ressourceforløb før den 1. januar

2022.

Forslaget betyder, at der kommer til at gælde samme reg-

ler for en person, der er omfattet af overgangsordningen, og

en person, der påbegynder et ressourceforløb efter lovens

ikrafttræden for så vidt angår opgørelse af indsatserne i res-

sourceforløbet, tilfælde, hvor kommunen ikke skal forelæg-

ge sagen for rehabiliteringsteamet, selv om personen ikke

har påbegyndt en indsats i ressourceforløbet m.v.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om syge-

dagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæf-

tigelsesindsatsen m.v. og lov nr. 1160 af 8. juni 2021 ikke

gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft

for disse dele af riget, vil dette lovforslag heller ikke gælde

for Færøerne og Grønland.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at personer, som er optaget på eller

påbegyndt en uddannelse i perioden fra og med den 1. juli

2021 til og med den 31. december 2021, og som på tids-

punktet for optagelse for uddannelsen var omfattet af § 6,

nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret

til mentorstøtte i perioden fra og med den 1. januar 2022 til

og med den 30. juni 2022. Perioden med mentorstøtte kan

forlænges, jf. § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Forslaget betyder, at personer som tidligere har været om-

fattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, men som er optaget på eller påbegyndt en uddannelse

6 måneder før den 1. januar 2022, ligeledes får ret til en

mentor. Hensigten med forslaget er at understøtte, at unge

der er optaget på eller påbegyndt en uddannelse før den 1.

januar 2022 også kan få ret til mentorstøtte i overgangen

til eller fastholdes i uddannelse, hvis de er i risiko for at

frafalde uddannelsen.

Forslaget betyder, at jobcenteret skal oplyse den unge om

retten til mentorstøtte, hvis jobcenteret ved underretning fra

uddannelsesinstitutionen bliver gjort opmærksom på, at den

unge er i risiko for frafald, eller hvis den unge selv retter

henvendelse til jobcenteret.

Det foreslås, at retten til mentorstøtte varer i 6 måneder

fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni

2022. Mentorstøtten kan gives når som helst i perioden fra

og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022,

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

uanset hvornår i anden halvdel af 2021 personen er optaget

eller påbegyndt en uddannelse. Mentorstøtten kan dog ikke

bevilliges længere end til og med den 30. juni 2022, da

intentionen netop er at understøtte den unge i overgangen til

uddannelsen.

Hvis der er behov for mentorstøtte længere end til og med

den 30. juni 2022, kan jobcenteret efter en konkret vurde-

ring forlænge perioden med mentorstøtte i op til 6 måneder

efter de gældende regler i § 167, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i

stk. 2,

at personer, der er omfattet af § 6, nr.

4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som afslutter

et tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats efter 1. december 2021, senest efter 4 måneder får

ret og pligt til at påbegynde næste tilbud efter kapitel 11-14

og forsætte kontinuerligt hermed, jf. § 105.

Forslaget betyder, personer der er omfattet af § 6, nr. 4 og

5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der afslutter et ret

og pligt tilbud i december 2021, ikke skal have et nyt ret og

pligt tilbud igen senest efter 4 uger, men at næste ret og pligt

tilbud senest skal påbegyndes inden 4 måneder.

Forslaget skal understøtte, at de unge, der afslutter et ret

og pligt tilbud i december 2021, fremadrettet får indsatser,

som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddan-

nelse - og at de ikke får tilbud for tilbuddets skyld. Forslaget

giver kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at

igangsætte tilbud for de unge med afsæt i den enkelte unges

behov og ressourcer.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 20. marts 2021,

§ 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, § 1 i lov nr. 1160 af 8.

juni 2021, § 5 i lov nr. 1171 af 8. juni 2021, § 1 i lov nr.

1238 af 11. juni 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1437 af 29.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 30.

Stk. 1-6....

Stk. 7.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen

om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre uddan-

nelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse uddannelsesinstitutionen

om de aktiviteter og indsatser, personen har fået af jobcente-

ret, og eventuelle test- og prøveresultater, og om, hvorvidt

jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at personen kan få

særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Ud-

dannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når perso-

nen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutio-

nen vurderer, at der er risiko for frafald.

Stk. 8.

Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der

via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden

for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller overgangsydel-

sens ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 9.

Uddannelsespålægget, jf. stk. 2-6, indgår i »Min

Plan«.

§ 30, stk. 7,

affattes således:

»Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen

om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre uddan-

nelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse om jobcenterets vurdering

af personens behov for støtte til at gennemføre uddannelsen,

om relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øv-

rige væsentlige oplysninger. For en person omfattet af stk.

2 eller 3, som optages på en studie- eller erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at

begynde og gennemføre, jf. stk. 5, skal jobcenteret vurdere,

om personen har behov for støtte til at kunne gennemføre

uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen

om støttebehov, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret

og om øvrige væsentlige oplysninger.«

§ 30

indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcente-

ret, når en person optages på en studie- eller erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, herunder oplyse jobcente-

ret om relevante kontaktoplysninger på uddannelsesinstituti-

onen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret,

hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risi-

ko for frafald.

Stk. 9. Underrettes jobcenteret om en persons risiko for

frafald efter stk. 8, inden for de første 6 måneder efter stu-

diestart, skal jobcenteret tage kontakt til personen.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 31.

For personer omfattet af § 6, nr. 1-5, 7 og 8, personer

omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og

personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst

fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder,

jf. § 9.

Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:

»§ 31 a.

Jobsamtalerne holdes ved personligt fremmøde, jf.

dog stk. 2-5.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan job-

samtaler holdes telefonisk eller digitalt.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager arbejds-

løshedskassen i to jobsamtaler, som holdes ud over jobsam-

talerne efter stk. 1, medmindre personen ikke ønsker, at

arbejdsløshedskassen deltager:

1) En, som holdes, senest når personen har været ledig i

3 måneder, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsori-

enteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at

personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller perso-

nen anmoder herom.

2) En, som tidligst holdes, når personen har været ledig i 3

måneder, og senest når personen har været ledig i 6 måneder.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første

jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til

kommunen om hjælp.

Stk. 3.

Deltager personer i tilbud efter kapitel 11-14, kan job-

samtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsvarende

gælder for personer, der er i job eller driver selvstændig

virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, og er vendt

delvis tilbage til jobbet eller virksomheden.

Stk. 4.

Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2,

skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen

anmoder herom.

Stk. 5.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden

kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og

kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen

af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdom-

men er livstruende.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved per-

sonligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter § 31,

stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløsheds-

kassen deltager ved personligt fremmøde.«

Jobsamtalernes form

§ 33.

Jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, jf. dog

stk. 2-5.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan job-

samtaler holdes telefonisk eller digitalt.

Stk. 3.

Deltager personer i tilbud efter kapitel 11-14, kan job-

samtalen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsvarende

gælder for personer, der er i job eller driver selvstændig

virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7, og er vendt

delvis tilbage til jobbet eller virksomheden.

Stk. 4.

Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2,

skal holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen

anmoder herom.

Stk. 5.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden

kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og

kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen

af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdom-

men er livstruende.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved per-

sonligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler efter § 31,

stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at

arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

§ 57.

Personer omfattet af § 6, som kun vanskeligt kan opnå

eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvil-

Overskriften

før § 33 ophæves.

§ 33

affattes således:

»§ 33.

Personen vælger, om jobsamtalen skal holdes ved

personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt

fremmøde, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte,

at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt

jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Jobsamtaler for

personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog holdes telefo-

nisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Stk. 3.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden

kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og

kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den

sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen

af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdom-

men er livstruende.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved per-

sonligt digitalt fremmøde i den fælles jobsamtale efter §

32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløs-

hedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med

personen.«

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedsprak-

tik hos private og offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan få tilbud om

virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Stk. 3.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud om

virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betin-

gelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og

personen aftaler varigheden af virksomhedspraktik, jf. dog §

61.

§ 66.

Personer omfattet af § 6 kan få tilbud om ansættelse

med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det

gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes

åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 6

og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, og

personer omfattet af § 6, nr. 9 og 13.

Stk. 2.

Personer omfattet af § 6, nr. 1-3, har ret til tilbud

om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de

selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt

er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af

ansættelse med løntilskud, jf. dog § 68.

§ 66, stk. 2,

ændres: »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.

§ 66, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate.«

§ 57, stk. 3,

ændres: »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.

§ 57, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate.«

§ 105.

Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har hurtigst

muligt og senest efter 1 måned ret og pligt til at påbegynde

tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt hermed,

indtil de påbegynder ordinær uddannelse, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Der må højst være 4 uger mellem tilbud.

Stk. 3-5....

11.

§ 167

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3. Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har ret til

mentorstøtte i op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor perso-

nen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende

uddannelse. Mentorstøtten gives i en periode på op til 6 må-

neder fra det tidspunkt, hvor den unge benytter sig af retten

til mentorstøtte. Perioden med mentorstøtte kan forlænges,

jf. stk. 1.«

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20.

august 2021, foretages følgende ændringer:

§ 13 b.

I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12,

stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst fire gange inden

I § 13 b, stk. 1, 6. pkt., indsættes efter »Opfølgningen«:

»inden for de første 6 måneder«.

10.

§ 105, stk. 2,

ændres: »4 uger« til: »4 måneder«.

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der

følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge

regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første

6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den

sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurde-

res at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en

samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen sker

ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog

stk. 4 og 5.

Stk.2-8....

§ 13 b, stk. 1,

indsættes som

8. pkt.:

»Efter de første 6 måneder kan den sygemeldte vælge, om

opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk

eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud

fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes

med personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at

der er behov for det, jf. dog stk. 5.«

§3

Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»International Citizen Service kommuner

§ 3....

§ 3 a.

Kommuner, der er udpeget som International Citizen

Service kommuner, varetager opgaver i medfør af artikel 64,

stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af

forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

sikringsordninger.«

§ 22

ophæves.

§ 22.

Workindenmarkcentrene varetager opgaver i medfør af

artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordi-

nering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk.

2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordi-

nering af de sociale sikringsordninger.

§4

I lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social politik,

lov om social pension og lov om kompensation til handicap-

pede i erhverv m.v., foretages følgende ændring:

§7

Stk. 1....

Stk. 2.

Er en person, der har påbegyndt et ressourceforløb

før den 1. januar 2022, ikke påbegyndt et tilbud efter kapitel

11, 12 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en

indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats

§ 7, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler imod, at

sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Regler fast-

sat i medfør af § 115 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder

L 67b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

efter sundhedsloven, skal kommunen forelægge personens

sag for rehabiliteringsteamet, hvis personen ikke påbegynder

en indsats senest den 1. juli 2022.

Stk. 3-6....

tilsvarende anvendelse for opgørelsen af indsatserne m.v.,

når en person har påbegyndt et ressourceforløb før den 1.

januar 2022.«