L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 67 Bilag 1, L 67 A Bilag 1, L 67 B Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé af høringssvar som følge af ekstern

høring over lovforslag, der udmønter Første

delaftale om nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen

20. oktober 2021

J.nr. 21/08886

2021-9430

APOC1/APOC2/YPOC

Indledning

Forslag til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om syge-

dagpenge, m.fl. (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet un-

geindsats og samtaler over video eller telefon)

har været i høring i perioden fra den

9. september til den 7. oktober 2021.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Dan-

mark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks

Frie Fagforening, Dansk handicapforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Dan-

ske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Professionshøjskoler, Data-

tilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handi-

capråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivil-

ligrådet, FSR

–

danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Fagbe-

vægelse, LAFS

–

Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af

førtidspensionister, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Ud-

satte, SIND.

Der er modtaget høringssvar fra:

Ankestyrelsen, Ase, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske A-kasser (DAK),

Danske Erhvervsskoler og

–gymnasier

(DEG), Dansk Socialrådgiverforening (DS),

Datatilsynet, HK Kommunal (HK), KL, Lederne, Rådet for Socialt Udsatte, SOS

Racisme, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune.

Følgende har svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, FH (pr. telefon), Forhand-

lingsfællesskabet, Institut for menneskerettigheder og Rigsrevisionen.

De modtagne høringssvar vedlægges.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere

DA finder, at lovforslaget svækker den aktive beskæftigelsesindsats for de unge,

som har brug for at komme i gang med job eller uddannelse, og finder ikke, at for-

slaget fører til, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og

mest gavn som angivet i lovforslaget. Indsatser, der virker for ledige generelt, vir-

ker også for ledige unge, og ændringen i kadencen med tilbud hver 4. måned i ste-

det for hver 4. uge vil derfor have negativ motivations- og jobeffekt.

DA bemærker videre, at lovforslaget reducerer beskæftigelsen ved at flytte penge

fra unge til arbejdsdygtige seniorer. DA finder endelig, at det ville styrke indsatsen

for at få unge væk fra offentlig forsørgelse, hvis jobcentrene fik mulighed for at

vurdere unge jobparate og dermed rette indsatsen for unge mod job i stedet for

alene mod uddannelse.

KL, Lederne, HK, DS, DEG og Aarhus Kommune er positive over for færre pro-

ceskrav, så jobcentrene får bedre muligheder for at tilrettelægge aktiveringsindsat-

sen for unge individuelt og fleksibelt.

KL og Lederne bemærker endvidere, at de er uforstående over for, at forslaget skal

finansiere en del af retten til tidlig pension med en besparelse af denne størrelse. KL

og Lederne finder det selvmodsigende at spare på indsatsen for unge, når Reform-

kommissionen har peget på en række udfordringer for unge, bl.a. at ca. 50.000 unge

mellem 15-25 år hverken er undervejs i, færdige med en uddannelse eller i job.

HK og DS er enige i behovet for regelforenkling, men finder, at sammenkædningen

med en omfattende besparelse betyder, at økonomi prioriteres frem for fagligt skøn

og frygter, at ændringen vil blive tolket som minimumskrav til skade for målgruppen

af unge, som står uden for arbejdsmarkedet, og føre til ringere resultater ift. uddan-

nelse og beskæftigelse, da de unge har brug for et løft i stedet for mindre indsats.

Rådet for Socialt Udsatte finder det uheldigt, hvis besparelsen ved forslaget fører til,

at de unge kun tilbydes de obligatoriske eller billigste forløb og bemærker, at uddan-

nelseshjælpsmodtagere er en meget sammensat gruppe med behov for forskelligar-

tede indsatser for at komme i uddannelse/job. Rådet bemærker videre, at det havde

været naturligt at lade Reformkommissionens anbefalinger indgå i nytænkningen.

Rådet anbefaler, at udviklingen i de forskellige tilbud følges tæt, og at det sikres, at

der er passende bredde i de tilbud, som gives.

Aarhus Kommune bifalder færre proceskrav, men udtrykker skepsis ift. det forven-

tede besparelsespotentiale og forventer, at de færreste unge kommer til at gå i flere

måneder uden at få tilbud fra jobcenteret.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Som led i

”Aftale

om ny ret til tidlig pension” (2020) er aftalepartierne enige om, at

nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen skal tilvejebringe en besparelse inden for

jobcentrenes samlede indsatsområde. Med dette lovforslag tilvejebringes den første

besparelse, der skal realiseres fra januar 2022. Den årlige besparelse er på 344 mio.

kr. fra 1. januar 2022 og 371 mio. kr. varigt.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af ”Første delaftale om nytænkning

beskæftigelsesindsatsen”,

at af-

talepartierne er enige om at lempe og forenkle kravene til uddannelseshjælpsmod-

tageres deltagelse i intensiv, kontinuerlig aktivering, så der fremover må være fire

måneder mellem hvert tilbud. Det skal understøtte, at de unge i højere grad oplever,

at de får indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddannelse

- og at de ikke får tilbud for tilbuddets skyld. Kommunerne får med tiltaget bedre og

mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud for de unge med afsæt i den enkelte

unges behov og ressourcer.

”Første delaftale om

nytænkning af

beskæftigelsesindsatsen”

ændres der ikke på

indholdet i indsatsen for unge, men kun på kadencen for tilbud, som ændres fra 4

uger til 4 måneder. Med trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft, som blev indgået

i oktober 2021, vil der blive iværksat et forsøg, der giver mulighed for at give en

jobrettet indsats til unge under 30 år, som efter en konkret vurdering og den pågæl-

dendes eget ønske kan undtages fra kravet om uddannelse og i stedet få en jobrettet

indsats.

Det fremgår af lovforslaget, at Beskæftigelsesministeriet medio 2023 vil følge op på

erfaringerne med færre proceskrav for uddannelseshjælpsmodtagere.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse

Aarhus Kommune, DS, HK, KL og Rådet for Socialt Udsatte er alle som udgangs-

punkt positive over for forslaget.

DA kan ikke se en begrundelse for forslaget om at give ret til mentorstøtte i over-

gangen fra uddannelseshjælp til uddannelse, når der i lovforslaget generelt argu-

menteres for, at formålet er at igangsætte tilbud med afsæt i den enkelte unges be-

hov og ressourcer. DA mener, at der i stedet for en ret til mentorstøtte i overgangen

til uddannelse, burde være mulighed for, at jobcentrene i langt højere grad kunne

anvende ressourcerne på at hjælpe unge ind på arbejdsmarkedet i ordinær beskæfti-

gelse eller i virksomhedsrettede aktive tilbud.

Aarhus Kommune er betænkelige ved, at den unges ret til mentor ikke er betinget

af, at jobcenteret har vurderet, om den enkelte person har et reelt behov for mentor-

støtte. Aarhus Kommune bemærker i den forbindelse, at det er jobcentret, der ken-

der de unge, og derfor bør have mulighed for at vurdere, om det er relevant for den

enkelte unge at få mentorstøtte. Aarhus Kommune forudser store udfordringer i, at

vejledningen til de unge om retten til mentor, vil få mange til at kræve en mentor,

selv om der ikke er behov for det.

Aarhus Kommune peger endvidere på sektoransvarlighedsprincippet, og at mange

uddannelsesinstitutioner selv har mulighed for at stille mentorindsats til rådighed,

herunder ift. den økonomiske fordeling imellem sektorerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår af

”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”, at af-

talepartierne er enige om, at indsatsen til unge, der overgår fra uddannelseshjælp

til uddannelse skal styrkes. Aftalepartierne ønsker at understøtte overgangen til ud-

dannelse ved at etablere en styrket og entydig ramme for samarbejdet om fasthol-

delse unge, som overgår til uddannelse, bl.a. fordi flere undersøgelse peger på, at

der er store udfordringer i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse. Dette

fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at

aftalen ikke ændre på kommunernes mulighed for at give uddannelseshjælpsmodta-

gere virksomhedsrettede tilbud.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at efter de gældende regler om mentorstøtte i

lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcentret efter en konkret vurdering give

mentorstøtte som understøttende indsats til personer, der fx har brug for støtte for

at fastholde en uddannelse.

Med lovforslaget sikres det, at alle unge der ønsker støtte i overgangen til uddan-

nelse får ret til mentorstøtte.

Det er præciseret i lovforslaget, at retten til mentorstøtte ikke erstatter uddannel-

sesinstitutionerne fastholdelsesindsats, men skal ses som et supplement til uddan-

nelsesinstitutionernes egen indsats for at fastholde unge i uddannelse. Herudover

har bemærkningerne ikke givet anledning til

ændringer.

KL påpeger, at der vil være unge, som har en kontaktperson efter lov om kommu-

nal indsats for unge under 25 år, og unge som har efterværn efter serviceloven. I de

tilfælde vil der allerede være igangsat en indsats, med fokus på, at den unge kom-

mer godt videre. KL mener derfor, at der ikke er behov for at udvide antallet af

kontaktpersoner for den enkelte unge, hvorfor den nye ret til mentor efter lovforsla-

get bør bortfalde for de unge, der allerede har en kontaktperson eller efterværn.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på, at ved at give ret til mentorstøtte til

alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er

uddannelses- eller aktivitetsparate, og som optages på en uddannelse, vil retten til

mentorstøtte også omfatte unge, der allerede har fx en kontaktperson efter lov om

kommunal indsats for unge efter 25 år.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i den forbindelse, at det er kommunen, der vur-

derer, hvem der har de rette kompetencer til at varetage mentorstøtten for den en-

kelte unge. For unge, der har fået tildelt en kontaktperson efter lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, kan mentorrollen varetages af den samme person,

hvis det vurderes relevant.

Det bemærkes ligeledes, at hvis en person under 25 år allerede har en kontaktper-

son efter lov om kommunal indsats til unge under 25 år, men alligevel ønsker at

gøre brug af retten til mentorstøtte i overgangen til en uddannelse, må det antages

at være et udtryk for, at den unge har behov for yderligere støtte i overgangen til

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

uddannelse. Lovforslaget skal understøtte, at indsatsen for alle unge styrkes i over-

gangen til uddannelse.

Bemærkningerne har givet anledning til, at snitfladerne mellem mentorstøtte efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kontaktpersonen efter lov om kommunal

indsats til unge under 25 år er uddybet yderligere i lovforslagets bemærkninger.

Herudover har bemærkningerne ikke givet anledning til

ændringer.

DS og KL bemærker ligeledes, at der ikke er tilstrækkelig finansiering til forslaget.

KL bemærker endvidere, at den beskrevne økonomiske kompensation for kommu-

nerne ved indførslen af ret til mentorstøtte er urealistisk og underfinansieret, da der

efter KL’s vurdering er et ekstremt misforhold mellem det serviceniveau, man stil-

ler de unge i udsigt, og hvad der er afsat til opgaven.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til mentorer samt kommunernes admini-

stration af reglerne. Samlet set skønnes denne del af forslaget at medføre kommu-

nale merudgifter på 11,5 mio. kr. i 2022 og herefter 10,4 mio. kr. årligt. Unge kan

allerede i dag få en mentor i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse. Det

vil sige, at der allerede er en udgift til fastholdelsesmentorer i dag. Det nye forslag

omhandler derfor de unge, hvor sagsbehandleren i dag ikke vurderer, at den unge

skal have en fastholdelsesmentor, men hvor den unge påråber sig retten. Der er på

baggrund heraf forudsat ovennævnte merudgifter.

Det fremgår af lovforslaget, at

Beskæftigelsesministeriet medio 2023 vil følge op

på anvendelsen af og erfaringerne med retten til mentorstøtte for unge, der

overgår til en uddannelse.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Jobcenteret forpligtes til at reagere på underretninger om risiko

for frafald

DEG finder det positivt, at samarbejdet og koordinationen mellem jobcentre og ud-

dannelsesinstitutioner styrkes, og at der er særligt fokus på borgere, der er i risiko

for at falde fra uddannelsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for ud-

dannelseshjælpsmodtagere

DA bemærker, at det ikke vil hjælpe de unge, som har størst behov for en aktiv ind-

sats, at de får ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud. DA finder det

dog positivt at sætte fokus på at bringe de virksomhedsrettede tilbud i spil over for

uddannelseshjælpsmodtagere.

Aarhus Kommune er positiv over for forslaget, herunder at de unge selv kan tage

ansvar.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL bemærker, at det børe være jobcenterets vurdering, om det er relevant for en

ung at komme i virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, da retten til

selvfunden virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud kan føre til, at unge

ikke kommer i ordinær uddannelse hurtigst muligt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Intentionen med aftalen er at udvide retten til selvfunden virksomhedspraktik og

løntilskud til også at omfatte uddannelseshjælpsmodtagere. Dermed harmoniseres

reglerne, så samme ret gælder både for uddannelseshjælpsmodtagere og for dag-

penge-, kontanthjælpshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet. I forlængelse heraf lægges der med aftalen ikke op

til at ændre rammerne for kommunernes mulighed for at give uddannelseshjælps-

modtagere tilbud.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

Samtaler over video eller telefon

Høringssvarene om

samtaler over video eller telefon

er opdelt i temaer af hensyn

til overskueligheden.

Tema: Samtaler over video eller telefon i de første 6 måneders ledighed

KL bemærker, at den delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen i forbindelse

med Corona-krisen har givet værdifulde erfaringer med brugen af digitale samtaler.

KL anfører, at medarbejderne i jobcentrene og borgerne sammen har kunnet finde

ud af, hvordan deres løbende kontakt bedst skulle foregå. KL mener derfor, at det

ikke giver mening, at digitale samtaler ikke kan anvendes i de første 6 måneder af

ledighedsforløbet.

KL påpeger, at en stor gruppe af de ledige selv finder et nyt job inden 6 måneders

ledighed, hvilket ifølge KL betyder, at gevinsten ved at afholde digitale samtaler er

størst i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, og at det samtidig må forventes, at

borgere med mere end 6 måneders ledighed har brug for en tættere kontakt med

flere fysiske samtaler.

KL foreslår, at man i stedet kun gør det muligt at bestemme samtaleformen i den

første del af ledighedsperioden, hvis man ikke ønsker at give alle ledige mulighed

for at deltage i digitale samtaler, da KL finder, at det vil sikre den største gevinst

for både borgere og kommuner.

DAK finder det positivt, at man som udgangspunkt giver ledige en ret til valg af

samtaleform efter 6 måneders ledighed.

DAK er ærgerlige over, at man kun giver valget til ledige efter 6 måneders ledig-

hed. DAK finder, at man efter 6 måneder skal holde samtaler efter behov, og at

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

man kan komme i den situation, at man tager valget fra den ledige igen, fordi den

digitale samtaleform ikke er velegnet.

DAK havde hellere set, at man havde givet ledige et valg i forhold til samtaleform

tidligt i ledighedsforløbet. DAK anfører, at dette valg ikke skulle være til alle sam-

taler, men til nogle af dem, idet DAK finder, at man samtidig skulle have set på,

om ledige har det samme behov for 9 samtaler med jobcenter og a-kasse i de første

6 måneder af ledighedsforløbet.

DAK peger på, at man vil fastholde antallet af samtaler og den fysiske afholdelses-

form, fordi studier har vist, at fysisk fremmøde har god effekt, mens der ikke findes

studier af digitale samtalers effekt.

DAK påpeger herefter med henvisning til et notat fra Rosholm & Svarer, at man

ikke længere kan udlede noget entydigt om effekterne af hyppighed eller form, og

finder derfor, at det må være muligt fra politisk side at give de ledige mere valgfri-

hed i forhold til de digitale samtaler.

Endelig anfører DAK, at prioritering af grundige fysiske samtaler til dem, der har

behov for det, og digitale samtaler til de selvhjulpne, der ønsker det, også vil give

en samlet set bedre beskæftigelseseffekt.

Lederne finder det positivt, at der åbnes for at samtaler med ledige kan holdes som

telefonsamtaler eller videosamtaler.

Lederne finder dog, at muligheden herfor primært bør ligge inden for de første seks

måneder af ledighedsperioden.

Lederne bemærker, at a-kasser og jobcentre har haft gode erfaringer med video el-

ler telefonsamtaler under Corona-nedlukningen.

Lederne bemærker desuden, at langt de fleste samtaler med ledige på dagpenge lig-

ger i løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden, og at det er i løbet af de

første seks måneders ledighed, at behovet for fleksibilitet i samtaleformen er størst.

Lederne finder, at fleksibiliteten er særlig vigtig for de ledige der selv hurtigt finder

job og henviser til de 35% af dagpengemodtagere i 2020, der kom i arbejde efter 3

måneders ledighed, hvilket er baggrunden for ledernes ønske om at den lediges

valgfrihed bør ligge inden for de 6 første måneders ledighed.

HK bifalder, at det gøres muligt at benytte virtuelle samtaler som supplement til de

fysiske og bemærker, at virtuelle samtaler i nogle tilfælde tilmed virker bedre, fordi

samtalen mellem borger og sagsbehandler opleves mere ligeværdig.

HK bemærker, at mange af deres medlemmer med angstdiagnoser og PTSD ople-

ver virtuelle samtaler som mindre angstprovokerende, og effekten af den form for

samtaler derfor er bedre.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

HK opfordrer herefter til, at man udvider muligheden til at gælde for alle ledige ef-

ter de regler, der er beskrevet i lovforslaget, men allerede fra den anden samtale i

jobcentret og på baggrund af en faglig vurdering af medarbejderen.

HK bemærker herudover, at virtuelle samtaler ikke fungerer lige godt for alle bor-

gergrupper, hvorfor det er ærgerligt, at man indfører muligheden som led i en be-

sparelse, da faren for at kommunerne også vurderer ud fra økonomiske hensyn bli-

ver større på bekostning af den faglige vurdering, som bør være afgørende for val-

get af samtaleform.

DS byder forslaget om muligheden for brug af digitale samtaler som supplement til

de fysiske meget velkommen. DS fremhæver, at erfaringerne under corona-pande-

mien har vist, at digitale samtaler sagtens kan supplere de fysiske samtaler, og at

digitale samtaler også kan opleves som mere ligeværdige og hensynsfulde fx på

grund af geografiske, fysiske eller psykiske udfordringer.

DS finder derfor, at muligheden for at benytte de digitale samtaler skal gælde alle

ledige uanset længden af ledighed.

DS bemærker dog, at de digitale samtaler ikke fungerer lige godt for alle ledige

borgere. Derfor er DS bekymret for, at muligheden for de digitale samtaler er knyt-

tet op på en besparelse. DS finder, at det kan have den utilsigtede konsekvens, at

samtalens form vurderes ud fra et økonomisk hensyn og ikke ud fra en faglig kon-

kret vurdering af, hvad der er bedst for borgeren. Endelig påpeger DS, at vores

medlemmer uanset samtalens form har samme behov for forberedelse og efterbe-

handling af samtalerne.

Ase støtter den foreslåede digitalisering af samtaleforløbet efter seks måneders le-

dighed.

Ase påpeger samtidig, at hovedparten af indsatsen over for ledige ligger i de første

6 måneder og at forslaget derfor kun i mindre omfang kommer de ledige og sam-

fundet til gavn.

Ase anfører, at man ikke på baggrund af forskningen kan konkludere, at der kun er

beskæftigelsesmæssig effekt af samtaler med personligt fremmøde, men at den

samme effekt er ligeså sandsynlig ved digitale samtaler.

Ase finder, at lovforslaget burde udnytte potentialet ved de digitale muligheder al-

lerede fra første ledighedsdag, eller endnu bedre allerede i opsigelsesperioden og

henviser til en række argumenter og undersøgelser til understøttelse herfor, herun-

der til:

de indhøstede erfaringer og langt mere individuelt tilrettede forløb bør følges op

med metodefrihed, så indsatsen i endnu højere grad kan målrettes den enkeltes

behov

•

erfaringsopsamling fra STAR, der viser, at digitale samtaler - som supplement

til fysiske samtaler

–

kan afvikles mere effektivt end fysiske samtaler, og at

•

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

flere end 86 procent på beskæftigelsesområdet af medarbejdere og ledere i job-

centre og a-kasser udtrykker ønske om fortsat at have mulighed for digitale

samtaler

•

at professorerne Rosholm og Svarer er opmærksomme på et nyere svensk

randomiseret studie, som finder, at en indsats med flere samtaler har en positiv

effekt på afgangen til beskæftigelse. Det gælder vel at mærke både, hvis samta-

lerne er fysiske og digitale, og at der ikke er signifikante forskelle på de to sam-

taleformer

•

at flere studier og erfaringsopsamlinger fra både a-kasser og jobcentre indikerer,

at digitale samtaler har mindst lige så god beskæftigelseseffekt som fysiske mø-

der.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale

”Første

delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen” fra juni 2021, som udmøntes i lovforslaget, at det er aftalt, at ledige

efter seks måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter

eller a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk.

Det fremgår videre af aftalen, at jobcenter og a-kasse kan ændre samtaleformen

fra video eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er be-

hov for det.

Selve forslaget om, at ledige skal kunne vælge samtaleform i form af telefoniske og

digitale samtaler i de første 6 måneders ledighed ligger dermed uden for den poli-

tiske aftale. Antallet af samtaler og jobcentrets mulighed for at kunne holde virtu-

elle/digitale samtaler for særligt udsatte ledige i de første 6 måneders ledighed er

ligeledes emner, der ligger uden for den politiske aftale.

Når den ledige vælger samtaleform efter 6 måneders ledighed, er det således ho-

vedreglen, at den ledige selv vælger, om vedkommende vil møde op fysisk eller tage

samtalen telefonisk eller over video.

Det vil dog være muligt for jobcentret og a-kassen at bestemme ud fra en konkret

vurdering, at den ledige skal møde op fysisk, da man i højere grad - end ved fx en

telefonsamtale - vil kunne sikre, at den ledige får den hjælp, der er behov for, og at

den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

I forhold til eksisterende undersøgelser om fysisk fremmøde kan det nævnes, at der

er solid evidens for, at fysiske samtaler de første seks måneder af et ledighedsfor-

løb er et effektivt værktøj til at få jobparate borgere i beskæftigelse, mens effekten

af digitale samtaler er uvis i en dansk kontekst.

Rosholm & Svarer har gennemført en analyse, som havde til hensigt at undersøge

effekten af digitale samtaler relativt til fysiske samtaler. Analysen konkluderer, at

det er ikke er muligt at identificere et validt effektestimat i en registerbaseret ana-

lyse under den nuværende beskæftigelsespolitik. Det begrundes bl.a. med, at stort

set alle ledige har hyppige samtaler tidligt i deres ledighedsforløb, hvorfor der ikke

er tilstrækkelig variation til at gennemføre en registerbaseret analyse.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at det imidlertid ikke betyder, at effekten af fysiske samtaler er

ukendt

–

blot at en sådan effekt ikke kan identificeres med den pågældende metode.

Michael Rosholm og Michael Svarer angiver i deres afrapportering, at der er solid

viden om positive effekter af (fysiske) samtaler.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Tema: Jobeffekter ved forskellige samtaleformer

DA bemærker, at det nævnes i lovforslaget, at forslaget om, at ledige og sygedag-

pengemodtagere skal have mulighed for at vælge, om samtaler skal holdes ved per-

sonligt fremmøde, telefonisk eller over video efter seks måneders ledighed, er ba-

seret på positive erfaringer med at afholde samtaler i jobcentre og arbejdsløsheds-

kasser digitalt under COVID-19.

DA bemærker videre, at efter DA’s

opfattelse er disse erfaringer baseret på ople-

velser i jobcentre og a-kasser og ikke egentlige undersøgelser af jobeffekter ved de

forskellige samtaleformer. DA mener, at grundlaget burde være undersøgt bedre,

inden det blev besluttet at ændre samtaleform.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen”

fra juni 2021, som udmøntes i lovforslaget, at jobcentre

og a-kasser

under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen, der fulgte af COVID-19, har af-

holdt en stor del af deres samtaler over video og telefonisk. Det har der været stor

tilfredshed med blandt borgere og medarbejdere i kommuner og a-kasser.

Det fremgår videre af aftalen, at aftalepartierne derfor er enige om, at borgerne

skal have større fleksibilitet og mulighed for selv at vælge mødeformen ved en sam-

tale. Med aftalen får ledige efter seks måneders ledighed mulighed for at vælge, om

samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over

video eller telefonisk.

Aftalen, som udmøntes i lovforslaget, er således indgået med baggrund i de posi-

tive erfaringer med at holde samtaler over video og telefonisk under COVID-19.

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at disse erfaringer ikke kan forveksles med

egentlige undersøgelser af jobeffekter.

For en nærmere beskrivelse af eksisterende undersøgelser om evidens for og effek-

ter af henholdsvis samtaler med fysisk fremmøde henholdsvis digitale samtaler

henvises til beskæftigelsesministeriets bemærkninger ovenfor under temaet: Ønske

om samtaler over video eller telefon i de første 6 måneders ledighed.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Tema: Mulighed for jobsamtale per brev efter 6 måneders ledighed

KL bemærker i forhold til § 33, stk. 1, i lovforslaget, at den forslåede formulering

vil betyde, at der ikke kan holdes jobsamtale per brev med borgere i tilbud efter 6

måneder.

KL finder, at det fortsat bør være muligt at holde jobsamtaler per brev efter 6 må-

neder, hvis en borger er i tilbud, og at formuleringen på den baggrund bør ændres.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af

den politiske aftale ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen” fra juni 2021, at aftalepartierne er enige om, at de ledige skal have

større fleksibilitet og mulighed for selv at vælge, hvilken form en samtale i jobcen-

teret eller arbejdsløshedskassen skal have.

Det fremgår videre af aftalen, at de ledige efter seks måneders ledighed får mulig-

hed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved per-

sonligt fremmøde, over video eller telefonisk. Jobcenter og a-kasse kan ændre sam-

taleformen fra video eller telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer,

at der er behov.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en regel om, at jobcenteret kan

vælge at holde samtaler per brev med den ledige under tilbud vil gå imod intentio-

nen i den politiske aftale, da man har ønsket i videst mulig omfang at give den le-

dige mulighed for selv at vælge samtaleform.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Tema: Jobcentret vælger typen af samtale

Aarhus Kommune bifalder forslaget om, at borgerne efter 6 måneders ledighed selv

kan vælge, om samtalen i kontaktforløbet skal afholdes med personligt fremmøde,

telefonisk eller digitalt, da det betyder, at borgeren selv skal tage ansvar.

Aarhus Kommune finder dog, at det stiller større krav til tilrettelæggelsen af den

tid, som jobcentret skal sætte af til i kontaktforløbet, hvis jobcentret finder, at sam-

talen bør afholdes med personligt fremmøde, da jobcentret skal begrunde kravet

om personligt fremmøde.

Aarhus Kommune foreslår derfor en regel om, at jobcentret kan vælge om samtalen

skal afholdes personligt, telefonisk eller digitalt, som under Corona-tiden, uden at

skulle stilles over for krav om konkret begrundelse og journalisering.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigel-

sesindsatsen” fra juni 2021, at aftalepartierne er enige om, at de ledige skal have

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

større fleksibilitet og mulighed for selv at vælge, hvilken form en samtale i jobcen-

teret eller arbejdsløshedskassen skal have.

Det fremgår videre af aftalen, at de ledige efter seks måneders ledighed får mulig-

hed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller a-kasse skal afholdes ved per-

sonligt fremmøde, over video eller telefonisk.

Forslaget om, at det i stedet er jobcenteret, der vælger samtaleform ligger dermed

uden for aftalen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at en regel om, at det i stedet er job-

centeret, som kan vælge samtaleform, vil gå imod intentionen i den politiske aftale,

da man har ønsket i videst mulig omfang at give den ledige mulighed for selv at

vælge samtaleform.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Tema: Afhjælpende effekt for udsatte

Rådet for Socialt Udsatte bakker op om den foreslåede fleksibilitet, hvor ledige ef-

ter et halvt år kan vælge at afholde møder med video eller telefonisk frem for fy-

sisk, idet rådet bemærker, at det for nogle kan have en afhjælpende effekt ikke at

skulle møde fysisk op fx i forhold til sygdom og stress.

Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Tema: Øvrige høringssvar angående samtaler over video eller telefon

Ankestyrelsen bemærker, at det nærmere bør overvejes at ændre ordlyden vedrø-

rende borgerens muligheder for deltagelse i opfølgningssamtalen i den foreslåede §

2, nr. 2, så bestemmelsen kommer til at svare til ordlyden om fremmøde i § 33 i lov

om aktiv beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen anfører, at baggrunden for forslaget er at undgå misforståelser om,

hvorvidt den telefoniske kontakt indebærer borgerens personlige deltagelse.

Ankestyrelsen bemærker herudover, at der i § 33 i lov om aktiv beskæftigelsesind-

sats alene ses anvendt formuleringerne ”personligt fremmøde”, ”telefonisk” og ”di-

gitalt”, selv om alle tre fremmødeformer umiddelbart ses at forudsætte, at borge-

rens deltagelse sker ”personligt”.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

De forslåede ændringer for opfølgningssamtaler efter 6 måneder efter § 13 b, stk. 1

i lov om sygedagpenge, og for jobsamtaler efter § 33 i lov om aktiv beskæftigelse,

indeholder samme formulering:

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

”personligt fremmøde, telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde”.

Ordly-

den af de to foreslåede bestemmelser i de to love svarer således til hinanden. For-

muleringen er ens, således at der ikke er tvivl om fortolkningen af, at der menes en

samtale, hvor den ledige eller sygemeldte, deltager personligt, uanset hvordan

samtalen afholdes.

Bemærkningen er således allerede imødekommet, idet formuleringen i lovforsla-

gets § 1, nr. 5 og § 2, nr. 2, er ens.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Videreudvikling af International Citizen Service (ikke en del af

Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen)

KL bemærker, at lovens kapitel 2 vedrører kommunernes opgaver og kapitel 3 ved-

rører statens opgaver. Når opgaven flyttes fra stat til kommune, da bør det måske

overvejes, om §-en skal flyttes fra kapitel 3 til 2.

KL påpeger (bemærkning modtaget mundtligt), at det tydeligere bør fremgå, at der

er tale om en opgaveoverdragelse fra staten (WIDK) til kommunerne (de fire ud-

nævnte ICS-kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg), da dette ikke er

tilstrækkeligt afspejlet i lovforslaget.

DA bemærker, at der i lovforslagets bemærkninger bør gøres overvejelser om,

hvordan det sikres, at der bliver ensartethed i sagsbehandlingen og i den admini-

strative praksis mellem de nye ICS-kommuner. Det er særligt relevant for virksom-

heder, der kommer til at have samarbejde med flere af de nye ICS-kommuner.

DAK bemærker, at man ved overdragelsen af ansvaret til de udvalgte ICS-kommu-

ner bør sikre, at udenlandske jobsøgere også fremover får let tilgængelig informa-

tion om, hvor de skal modtages og registreres, når de ankommer til Danmark.

DAK

oplever, at guiden ”Unemployment benefit from home country” på

www.workindenmark.dk har gjort det lettere for den enkelte borger. I forbindelse

med overdragelse af ansvaret til ICS-kommunerne vil der også være behov for en

sådan procedurebeskrivelse, som er let at forstå og finde.

SOS Racisme bemærker, at kommunikation med administrationerne og fx arbejds-

givere, a-kasser, dagpengesystemer og uddannelsessystemer i andre lande erfa-

ringsmæssig er vanskelig og langsommelig.

SOS Racisme anfører, at det med det nye lovforslag ser det ud som om, at et sy-

stem der skulle lette samarbejdet med andre lande i EU nu bliver lukket ned. Vur-

deringen er, at det vil give kommunerne en ekstra arbejdsbyrde samtidig med at de

formentlig ikke vil kunne at udføre arbejdet med samme kvalitet som de aktuelle

medarbejdere, som tilsammen dækker mindre end 6 årsværk fordelt på de fire nu-

værende ICS-centre.

SOS Racisme bemærker videre, at det vil give problemer, når det meste af arbejdet

skal deles ud på knap 100 kommuner og måske endnu flere medarbejdere.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

SOS Racisme vurderer, at det er yngre udlændinge, der kommer i klemme og som

får forsinket behandlingen af deres sager, eller som risikerer, at deres sager ikke

bliver behandlet korrekt, når de kommer til Danmark.

SOS Racisme påpeger, at man bør sikre sig at udenlandske job- eller uddannelses-

søgende har adgang til de digitale systemer og evt. hjælpe dem med det første gang

i jobcentret, førend der stilles krav om, at de selv skal booke tider. De fleste unge i

dag vil betegne sig som digitalt indfødte, men det samme behøver ikke at gøre sig

gældende fx for unge fra Rumænien eller Bulgarien.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Som led i arbejdet med at give udenlandske arbejdstagere én digital indgang til re-

levant information fra de danske myndigheder er indholdet fra den tidligere ICS-

hjemmeside icitizen.dk blevet flyttet til Lifeindenmark.dk (

ICS: International Citi-

zen Service (borger.dk)).

Her fremgår kontaktinformation samt oplysninger om,

hvilke services ICS tilbyder.

Workindenmark guide til EU/EØS-borgere med arbejdsløshedsydelser fra hjemlan-

det kan ligeledes findes på Lifeindenmark (

https://lifeindenmark.borger.dk/wor-

king/finding-a-job/unemployment-benefit-from-home-country)

I forbindelse med overflytningen af opgaverne fra Workindenmark til ICS-kommu-

nerne vil ovenstående sider blive opdateret, så kontaktinformationer og procedurer

afspejler den nye opgavefordeling.

Workindenmark/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil desuden lave en

videnoverdragelse og oplæring af medarbejdere i de fire ICS-kommuner ift. proce-

durer, IT-systemer mm.

Endelig vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrette de kompetente

myndigheder i de øvrige EU/EØS-lande om ændringen og have fokus på at kommu-

nikere den nye indgang ud via relevante kanaler og netværk.

Lovforslaget medfører, at Workindenmarks nuværende opgaver vedr. vejledning af

udenlandske jobsøgere, jobsøgningskurser på engelsk samt registrering af

EU/EØS-borgere med arbejdsløshedsydelser fra hjemlandet overføres til de fire

ICS-kommuner København, Århus, Odense og Aalborg. Der overføres ressourcer

fra staten til kommunerne svarende til det beløb, som Workindenmark anvender til

løsning af opgaven i dag. Der forventes på den baggrund en videreførelse af det

eksisterende serviceniveau.

Lovforslaget medfører ingen flytning af opgaver fra de fire ICS-centre til de øvrige

kommuner.

Workindenmark fortsætter desuden som en statslig enhed med ansvar for rekrutte-

ring af kvalificeret arbejdskraft til danske virksomheder. Workindenmark vil fortsat

være medlem af EURES-netværket, hvor der samarbejdes om at styrke den grænse-

overskridende mobilitet inden for EU.

L 67 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Hvad angår udenlandske borgeres adgang til de digitale løsninger vil ICS-kommu-

nerne samt jobcentrene kunne yde vejledning om oprettelse og brug.

Bemærkningerne fra KL har givet anledning til ændringer i lovforslaget, således at

der i kapitel 2

efter § 3 og før overskriften før § 4 indsættes en ny overskrift: ”In-

ternational Citizen Service”.

Efter overskriften indsættes en ny § 3 a om, at kom-

muner, der er udpeget som International Citizen Service kommuner, varetager op-

gaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sik-

ringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse

af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Lovens § 22 ophæves.

Endvidere slettes følgende sætning fra pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger:

”For de 1,8 mio. kr. årligt er der tale om en virksomhedsoverdragelse af

5,7 årsværk fra stat til kommune”, da

der ikke vil ske en overdragelse af medarbej-

dere fra Workindenmark til de fire ICS-kommuner. I stedet overføres der tomme

årsværk fra stat til kommune, og de omfattede medarbejdere fastholdes i Wor-

kindenmark til andre opgaver.

Herudover har bemærkningerne ikke givet anledning til ændringer.

Mere struktureret og bedre kommunikation om unge der starter

på en uddannelse (ikke en del af Nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen)

DA ser positivt på forslaget om en bedre udveksling af kontaktoplysninger mellem

jobcentret og uddannelsesinstitutioner.

HK finder det positivt, at koordinationen med uddannelsesinstitutionerne styrkes

og opfordrer til at kommuner, uddannelsesinstitutioner og medarbejdere i jobcen-

trene inddrages i at videreudvikle dataunderstøttelsen.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.