Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22, Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 67 Bilag 1, L 67 A Bilag 1, L 67 B Bilag 1
Offentligt
2476944_0001.png
Til lovforslag nr.
L 67
Folketinget 2021-22
Skriftlig fremsættelse (10. november 2021)
Beskæftigelsesministeren
(Mattias Tesfaye, fg.):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige
andre love (En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler
over video eller telefon m.v.)
(Lovforslag nr. L 67)
Lovforslaget indeholder en lempelse af proceskrav til
indsatsen for uddannelses- og aktivitetsparate unge under 30
år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, således
at der må der være fire måneder mellem hvert tilbud, hvor
der i dag højest må være fire uger.
Lovforslaget indeholder også en ændring, der giver mål-
gruppen ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntil-
skud. Dermed får denne målgruppe bedre muligheder for
at tage et større ansvar for deres eget forløb.
Lovforslaget giver endvidere målgruppen ret til mentor-
støtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse for
at understøtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. I for-
længelse heraf forpligtes jobcentrene med lovforslaget til at
reagere på beskeder om risiko for frafald, der kommer fra
uddannelsesinstitutionerne inden for de første seks måneder
efter studiestart.
Med lovforslaget får ledige desuden efter seks måneders
ledighed mulighed for at vælge, om samtaler med jobcen-
ter eller arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt
fremmøde, over video eller telefonisk. Jobcenter og arbejds-
løshedskasse kan ændre samtaleformen fra video eller tele-
fonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er
behov for det.
Lovforslaget udmønter
Første delaftale om nytænkning
af beskæftigelsesindsatsen,
der blev indgået mellem Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Enhedslisten den 19. juni 2021.
Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre æn-
dringer, der ikke er en del af
Første delaftale om nytænkning
af beskæftigelsesindsatsen.
Lovforslaget indeholder ændringer i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at
der overføres en række statslige opgaver fra Workindenmark
til kommuner, der er udpeget som International Citizen Ser-
vice kommuner, i forlængelse af
Aftale om kommunernes
økonomi for 2022 mellem regeringen og KL.
Lovforslaget indeholder endvidere en mindre ændring af
en overgangsregel vedrørende indsatsgarantien i lov om æn-
dring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Bedre
ressourceforløb m.v.). Ændringen betyder, at der kommer
til at gælde samme regler for en person, der er omfattet
af overgangsreglen, som for en person, der påbegynder et
ressourceforløb efter lovens ikrafttræden 1. januar 2022 for
så vidt angår opgørelse af indsatser i ressourceforløbet m.v.
Lovforslaget indeholder ligeledes en ændring til lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, der medfører en målretning
af de oplysninger om den unge, som kommunerne sender til
uddannelsesinstitutionerne, når en ung starter på en uddan-
nelse. Det medfører desuden en forpligtelse til udveksling
af relevante kontaktoplysninger mellem jobcenteret og ud-
dannelsesinstitutionen. Denne del af lovforsalget udmønter
anbefalingerne fra
Eftersyn af understøttelsen af den digitale
ungeindsats.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
villige behandling.
BE009095
Beskæftigelsesmin.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, J.nr. 21/08886