Det sidste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af lovforslag nr. L 67:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og forskellige andre love. (En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye fg.).

(Fremsættelse 10.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Velkommen til hr. Henrik Møller.

Tak for det. Inden længe er det sådan, at de første danskere med de længste og mest slidsomme arbejdsliv trække sig tilbage, nemlig når de fra januar 2022 kan gå på tidlig pension. Jeg ved, at der er nogle, der glæder sig, og som er enormt glade for og lettede over at have fået den her mulighed. Og jeg vil sige, at jeg også glæder mig på deres vegne – jeg synes, det er dem vel undt.

I dag skal vi så behandle udmøntningen af den aftale, regeringen indgik med et flertal tilbage i juni, nemlig den første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. I Socialdemokratiet mener vi, at en stærk beskæftigelsesindsats er en vigtig del af vores flexicuritymodel. Man kan sige, at lige nu er der nok en tendens til, at jobcentrene er viklet ind i et tungt bureaukratisk net med nogle rigide tjeklister og unyttig aktivering for aktiveringens skyld. Hjælpen er ikke nødvendigvis målrettet, og vi bruger simpelt hen og ganske enkelt pengene forkert.

Derfor foreslår vi med lovforslaget her at forenkle proceskravene i kommunernes indsats over for uddannelseshjælpsmodtagere og i stedet give den unge en bedre støtte i overgangen til uddannelse. Konkret betyder det, at vi gør det muligt for kommunerne at tilrettelægge en mere fleksibel indsats, så der efter den 1. januar 2022 må være 4 måneder mellem hvert tilbud, hvor der i dag højst må være 4 uger.

Derudover får målgruppen også ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud samt en ret til mentorstøtte i overgangen fra ledighed til uddannelse. Dermed forpligter vi også jobcentrene til at reagere på beskeder om risiko for frafald på uddannelsesinstitutioner.

Man kan sige, at vi i et eller andet omfang går fra en slags automatisering til en individualisering, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte unge. Med det her er vi også med til at understøtte de muligheder for, at jobcentrene kan gøre brug af de gode erfaringer, vi har fået under coronanedlukningen i forhold til digitale samtaler.

Det er sådan, at vi vil tilvejebringe finansieringen af tidlig pension ved at hive nogle af de her bureaukratiske hegnspæle op. Vi vil styrke og målrette indsatsen og bruge pengene på indsatser, der rent faktisk bringer de unge tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Til slut skal jeg måske også lige nævne, at lovforslaget indeholder en række mindre forslag, som ligger uden for delaftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Det handler bl.a. om udmøntning af aftalen om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL i forhold til en opgaveglidning fra WorkinDenmark til kommunerne, som er udpeget som International Citizen Service-kommuner. Det er så også en udmøntning af anbefalingerne fra eftersynet af understøttelsen af den digitale ungeindsats, som indebærer målretning af oplysninger mellem kommune og uddannelsesinstitution, når den unge starter på en uddannelse.

Fra socialdemokratisk side kan vi bakke op om alle dele af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Hans Andersen. Velkommen.

Tak for det. Beskæftigelsesindsatsen har behov for at blive kigget efter i sømmene, og der er mange måder, hvorpå vi kan lykkes endnu bedre. Lovforslaget, vi behandler i dag, har flere gode elementer, bl.a. en digital samtale med jobcenteret, som Venstre længe har arbejdet for at få gennemført. Den del støtter Venstre selvfølgelig.

Forslaget indeholder også elementer, som ikke er groet i vores baghave, da vi ikke mener, at man skal slække på kravene til uddannelseshjælpsmodtagere, for det at slække på kravene er jo ikke den vej, vi skal gå. Derfor er vi også af den opfattelse, at lovforslaget skal deles op. Vi kan ikke støtte, at den hjælp, som de unge er sikret i dag – altså en ret til en hurtig samtale og ret til hyppige samtaler, hvis man som ung er ledig – skal lempes, som aftalepartierne bag tidlig pension har aftalt.

I Venstre mener vi derimod, at det er vigtigt, at unge ledige under 30, som hverken er i uddannelse eller job, får en tilknytning og en hjælp til at komme i arbejde igen hurtigst muligt, så de ikke falder igennem og forlænger deres ledighedsperiode. Derfor er det jo helt afgørende, og derfor finder vi ikke i Venstre, at det er den rigtige vej at gå, at gøre tiden, hvor man som ung kan komme i dialog med sit jobcenter, længere, men vi skal derimod sikre, at der er hyppige samtaler. Det er den måde, vi hjælper de unge bedst på.

Derfor kan Venstre ikke støtte den del af lovforslaget, der handler om at reducere i hjælpen til de unge – dem, der har det allersværest – men vi kan godt støtte den del, der handler om, at vi går i gang med en helt naturlig digitalisering af beskæftigelsesindsatsen.

Det var ordene. Og så skal jeg huske at hilse fra Radikale Venstre, der er af samme opfattelse som Venstre i den her sag. Radikale Venstre støtter altså en digitalisering, men Radikale Venstre støtter ikke de elementer, der handler om, hvordan vi nu reducerer hjælpen til unge ledige mennesker. Tak.

Tak til Venstres ordfører, og hilsenen fra De Radikale er noteret. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted.

Det her lovforslag er, som hr. Henrik Møller redegjorde for, en del af aftalen om tidlig pension, så det vil jeg ikke gå i dybden med. Det har hr. Henrik Møller allerede gjort. Den aftale skulle finansieres ved en forenkling af aktiv beskæftigelsesindsats.

Den del her er så ungeindsatsen, der bliver forenklet. Det, der ligger i det, er jo, at man ændrer det til, at der må være 4 måneder mellem hvert tilbud, hvor der i dag højst må være 4 uger. Men den unge skal have første tilbud inden for den første måned. Det vil sige, at den unge så forhåbentlig også har været til en god samtale med sagsbehandleren, og fundet ud af, hvad det er, den unge skal. Jeg har så lidt svært ved – det må jeg så sige – at se det her med, at der må gå 4 måneder imellem hvert tilbud, for i mine øjne burde en ung, der er uddannelsesparat – der står godt nok, at det er dem, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate – have den rigtige vejledning til en uddannelse.

Så kan det ikke hjælpe, at man lader der gå 1, 2, 3, 4 og 5 år, hvor de kan få et tilbud hver fjerde måned. Det skal vi selvfølgelig holde øje med. Jeg forventer jo, at ministeren sikrer de her tilbud, for de unge skulle gerne være videre inden for et år. Der er så mange uddannelser, der starter op i løbet af et år. Så burde de gerne være kommet videre. De er måske ikke åbenbart uddannelsesparate, men de kan tage en uddannelse. Så er spørgsmålet, om det er den rigtige vejledning, de får. Det er der, hvor mentorstøtten, som også ligger i det her forslag, kommer ind med, at de skal have den rigtige hjælp for at komme videre.

Det er også en rigtig god ting – det synes jeg virkelig – at hvis de finder en virksomhedspraktik med løntilskud, får de ret til at få den. De får nu lov til at få den selvfundne praktik. For der har været nogle, der har lavet aftaler med en arbejdsgiver om at komme i virksomhedspraktik hos dem, men er blevet afvist, fordi de så ikke kunne få lov at få løntilskuddet med. Men det er en rigtig god ting, og det skal også hjælpe dem til at komme videre.

Men der er bare det, at den virksomhedspraktik jo gerne skulle munde ud i, at de måske får en uddannelse inden for det område. Det skal ikke være noget, de bare finder, så de er beskæftigede i så lang tid. Det skal gerne hænge sammen med, at de skal have en uddannelse. Hvis de f.eks. får en virksomhedspraktik i en butik, må det jo være, fordi de gerne vil arbejde i en butik. Det er ikke, fordi de så skal være smed. Ellers hænger det ikke sammen. Virksomhedspraktikken skal være målrettet efter, hvor de gerne vil have en uddannelse, og det er det, der skal ligge i den første samtale med jobcenteret. De skal lave en handlingsplan: Hvad er det, den unge vil uddanne sig til? Og det er ud fra det, man så skal give dem lov til at få en virksomhedspraktik med løntilskud.

I den forbindelse kan man udnytte det mentorsystem, som kommer til at ligge i det. Jobcentrene forpligtes også til at reagere på det, hvis der kommer tilbagemeldinger om, at det ikke går så godt for den unge på uddannelsesinstitutionen, og gribe ind i stedet for bare at lade tiden gå, for så skal man finde ud af, hvad det så er, man kan hjælpe den unge med.

Der er også det med, at ledige efter 6 måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen skal afholdes ved personligt fremmøde eller video eller telefonisk. Det er helt fint for Dansk Folkeparti, men man skulle måske give dem lidt mere frie tøjler til at afgøre og aftale ude i jobcenteret og arbejdsløshedskassen, hvor tit man egentlig skal have den kontakt, fordi hvis det nu er sådan, at der er chance for at få dem videre, er det jo træls, hvis nu kontakten kun finder sted hver anden eller hver tredje måned. Det gør da for min skyld ikke noget, hvis det er hver uge, man så lige er i kontakt, hvis der er mulighed for at få et job eller en praktikplads, og det kan jobcentret og arbejdsløshedskassen da godt tage sig af og så formidle videre.

Men som sagt: Vi støtter forslaget, så vi er en del af det, men vi skal lige holde øje med, at det ikke bare bliver en syltekrukke med de 4 måneder for de unge, men at de også kommer videre, og at der sker noget med dem. Ellers går de måske bare og venter i det uendelige, og det er ikke meningen med at være på uddannelseshjælp. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti. Det er hr. Karsten Hønge. Velkommen.

Muligheden for tidlig pension er et af de største sociale fremskridt, vi har gennemført i mange år. Endelig, endelig lidt fairness til de mennesker med de længste og de hårdeste arbejdsliv og ofte også med de laveste lønninger. Det var godt, og det var på høje tid, at vi på den måde kunne række en hånd til de mennesker, som i den grad har leveret en arbejdsindsats.

Men det skal jo finansieres, og med det lovforslag, vi behandler nu, finder vi så noget af finansieringen gennem en besparelse på jobcentrene. Det sker jo bl.a., ved at vi skruer ned for proceskravene for indsatsen til uddannelses- og aktivitetsparate unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Det er sådan, at der nu kan være 4 måneder mellem hvert tilbud, hvor der i dag højst må være 4 uger.

Jeg vil også være helt ærlig og sige, at den her del af ændringen i indsatsen til de unge ikke lige er en idé, der er kommet fra SF. SF havde hellere set en permanentgørelse og en udvidelse af a-kasseforsøget for forsikrede ledige. Det er noget, vi arbejder kraftigt for fortsat at gøre, og vi vil rejse det igen i næste runde af besparelser på jobcentrene, når den går i gang.

Men sådan er det jo; når vi skal finde penge, er det ikke altid ens eget yndlingsområde, det kommer fra. Og når det nu kommer fra den her indsats, må vi til gengæld også sige, at vi meget ofte har hørt fra kommunerne, at de i dag simpelt hen for at overholde den her 4-ugerskadence nogle gange giver et noget tilfældigt tilbud bare for at få givet et tilbud i stedet for at gå ind i et mere sådan velovervejet og relevant tilbud til de unge.

Derudover er det samtidig med i aftalen og i lovforslaget, at den her gruppe til gengæld får ret til mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse for at understøtte dem, og det har jo i meget lang tid været et ønske fra SF. For det er jo netop i starten, at mange unge falder fra. Og så er der også den ekstra ting ved det, at den her gruppe af unge får ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud.

Med lovforslaget gør vi jo endvidere den her samtaleform for ledige mere fleksibel, sådan at de efter 6 måneder selv kan vælge, om samtalerne skal være med jobcenteret eller med a-kassen, og om de skal afholdes fysisk, telefonisk eller digitalt. Det synes vi giver rigtig god mening – da især oven på de gode erfaringer, som coronatiden har givet os, i forhold til hvordan man kan afvikle de her samtaler i a-kasser og på jobcentre.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er fra hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Jeg havde ellers overvejet, at det jo er tirsdag aften og efterhånden sent, men jeg kan ikke dy mig, når nu SF's ordfører egentlig er ked af den her besparelse på indsatsen for de unge. Jeg tror sådan set, at den betragtning har landets jobcentre og jobkonsulenter, der hjælper de mest sårbare unge derude, også. For forslaget ender sådan set med at skulle udmønte besparelser for 300 mio. kr. ude i kommunerne; det er færre jobcentre, færre konsulenter, det er færre mennesker, der kan hjælpe de unge. Jeg må sige, at der er meget, meget stor præcision i, hvordan den her besparelse nu målrettet går efter de mest sårbare unge. Der havde jeg da håbet på, at kreativiteten måske havde været lidt større blandt aftalepartierne. Det kan ordføreren måske lige give et par kommentarer på.

Ordføreren.

Jamen jeg tror da ovenikøbet, det er 347 mio. kr., der skal findes. Det her skal jo ses som et led i en besparelse, hvor vi skal ende på 1,1 mia. kr. for simpelt hen at finansiere den her helt nødvendige håndsrækning til de mennesker, der har været længst tid på arbejdsmarkedet og haft de hårdeste job, oftest til de laveste lønninger. Derfor bliver den her besparelsesproces, vi er inde i, nødt til at omfatte mange forskellige ting.

Jeg vil give hr. Hans Andersen ret i, at man kunne have valgt nogle andre, og som jeg jo også selv sagde: I SF ville vi hellere have fundet pengene et andet sted, nemlig bl.a. ved permanentgøre og udvide a-kasseforsøget. Når vi så alligevel ender med det her, vil jeg da sige, at det sikkert er rigtigt, som hr. Hans Andersen siger, at der er jobkonsulenter og folk ude i jobcentrene og kommunerne, der synes, det er en dårlig idé, for de synes jo konsekvent og principielt altid, det er en dårlig idé at finde besparelser på kommunalt niveau. Men skal man finde besparelserne, synes jeg faktisk, at man målrettet går efter proceskrav, mere end man går efter de unge.

Hr. Hans Andersen.

Men man skal bare være meget optaget af, hvad oversættelsen er af, at vi fjerner proceskrav. Det betyder jo reelt set, at de unge får færre rettigheder til at få samtaler, til at få tilbud. I forhold til at gå fra 4 uger til 4 måneder imellem hvert tilbud er jeg meget, meget bekymret for, at der er en lang række unge mennesker her, som vil opleve en meget lang periode, hvor der ingenting sker på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Og jeg begræder lidt, at SF og aftalepartierne så har set bort fra det og har valgt at lave den besparelse på den her måde.

Ordføreren.

Altså, nu behøver der ikke at gå 4 måneder. Det er det, hr. Hans Andersen har hørt fra nogle jobcentre. Der er nogle jobcentre og nogle konsulenter, der er kede af, at det her bliver taget væk. Men det er jo ikke, fordi det fungerer så fantastisk i dag. Jeg har hørt fra nogle, der er trætte af, at pengene bliver taget, men jeg har da også hørt fra rigtig mange kommuner, der siger, at der er gået for meget proces i den måde, man har det på i dag, og at man meget mere velovervejet kan give mere relevante tilbud, ved at man har en længere periode, hvor man snakker med de unge om, hvor de passer ind, og får rettet tilbuddene, så de bliver relevante, og så de er mere skræddersyet til den enkelte. Det vil sikkert stadig væk betyde, at der er nogle, der synes, at de burde gøre det anderledes, men det står da kommunerne frit for. Så hvis man i et jobcenter eller en kommune kan se, at man her har en ung person, som ikke har godt af at vente i 4 måneder, så synes jeg, de skal gå i gang med det samme.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Jette Gottlieb. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil ikke forholde mig så meget til selve lovforslaget. Vi skal nok stemme for det. Men vi har en indvending imod måden, det er blevet til på. Da vi i sin tid accepterede, at man kunne finde finansiering ved omstrukturering af beskæftigelsesindsatsen, var vi meget klare i spyttet. Vi ønskede en fælles behandling, fordi området er så komplekst, og fordi de enkelte indsatser påvirker hinanden. Alligevel valgte regeringen at hugge en hæl og klippe en tå og fremlægge et delforslag, der allerede kunne indgå i finansloven for 2022. Det er vi ikke tilfredse med, og vi ser meget frem til de kommende forhandlinger om den øvrige del af det som en helhed.

Men når det er sagt, er der nogle positive tiltag i forslaget. I min oversættelse lemper man formålsløs tvangsaktivering i indsatsen for, at de unge kommer i beskæftigelse eller uddannelse, og man sikrer samtidig en mere håndholdt indsats med mentorstøtte til de unge, der er i risiko for at falde ud af deres uddannelse. Når vi så samtidig har fået sikkerhed for, at en ung, der har et særligt ønske om en bestemt praktik, et job med løntilskud eller lignende, kan få det tildelt, tror vi, at der rent faktisk kan komme noget godt ud af det for de unge.

Den anden del af forslaget, som handler om forholdet mellem samtaler ved personligt fremmøde og digitale samtaler, er til gengæld nok ikke helt færdigtænkt, hvilket igen taler for, at vi burde have fået en mere overordnet helhedsbehandling på plads. Man kan overveje visdommen i, at det først er efter 6 måneder, folk kan gå til digitale møder, samtidig med at det måske er det tidspunkt, hvor de begynder at nærme sig en langtidsledighedssituation. Så der skal nogle meget mere konkrete overvejelser til over, hvad der er bedst i den sammenhæng. Men vi lever med ordningen med den bemærkning, at det er helt afgørende for os, at folk, der ønsker ikkedigitale samtaler, har ret til dem altid.

Hvad angår de øvrige tiltag, handler de alle sammen om kommunernes måde at administrere forskellige indsatser på, så jeg lever med, at de er proppet ind, men de har ikke ret meget med det her at gøre. Så det er igen et spørgsmål om at lave bunkeforslag, og det bryder vi os altså ikke om.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen. Velkommen.

Mange tak for det. Vi har i Danmark ca. 45.000 unge i alderen 15-24 år, som er ledige og har været det igennem en længere periode og vi ikke rigtig ved hvad laver. Jeg kan være ekstremt bange for, at de vil blive fastholdt i den ledighed og blive låst i det her hjælpesystem, hvis man kan kalde det det, og det har jeg simpelt hen ualmindelig svært ved at vi skal se os selv i. Så den del af forslaget kan vi ikke bakke op om.

Til gengæld kan vi – naturligvis, skulle jeg til at sige – bakke op om den del af forslaget, der har med videosamtaler at gøre, og vi ser gerne i lighed med Venstre og Radikale Venstre, at vi får lavet en opsplitning af forslaget, og kan dermed sige ja til den ene del og pænt nej tak til den anden del af forslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, og da jeg ikke ser flere ordførere til stede i salen, som har ønsket at få ordet, kan jeg byde velkommen til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Lad mig starte med at takke ordførerne for drøftelsen af lovforslaget, der udmønter »Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen«.

Lovforslaget lemper en række proceskrav i beskæftigelsesindsatsen for unge, der modtager uddannelseshjælp. På den måde får jobcentrene lidt større frihed til at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte unges behov. Indsatsen skal være individuelt tilrettelagt, den enkelte unge skal have det relevante tilbud på det rette tidspunkt, og de unge skal ikke have et tilbud for tilbuddets skyld. Forslaget betyder, hvis det bliver vedtaget, at der fra den 1. januar 2022 må være op til 4 måneder mellem hvert tilbud, hvor der i dag højst må være 4 uger. De unge skal fortsat have første tilbud inden for den første måned.

Med lovforslaget får unge, der modtager uddannelseshjælp, også en ny ret til mentorstøtte, når de påbegynder en uddannelse. Det er vigtigt at sætte ind, så den unge fastholdes i uddannelsen.

Jobcentrene forpligtes også til at reagere på beskeder om risiko for frafald på uddannelsesinstitutionerne inden for de første 6 måneder efter starten på uddannelsen. Det gælder for unge med uddannelsespålæg. Det betyder, at jobcenteret skal tage kontakt til den unge og vurdere, om der skal iværksættes initiativer for at fastholde den unge i uddannelse.

Med lovforslaget får unge, der modtager uddannelseshjælp, også ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskudsansættelse, og det bidrager til, at de unge kan tage ansvar for deres eget forløb.

Endelig får ledige med lovforslaget mulighed for selv at bestemme, om samtaler med jobcenteret og a-kassen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk, på Skype eller i anden videoform, når de har været ledige i 6 måneder.

Ud over at udmønte den første delaftale indeholder lovforslaget desuden enkelte andre initiativer, der bl.a. handler om, at de fire International Citizen Service-kommuner overtager dele af Workindenmarks opgaver.

Jeg ser frem til den videre drøftelse af lovforslaget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling. Og jeg skal også sige, da jeg kan høre, at der er ønske om at opdele lovforslaget, at det er vi fra regeringens side selvfølgelig indstillet på.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.