Til lovforslag nr.
L 66
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 8. december 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsmiljø
(Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og
med 2022 og bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug
af hjælpeværktøjer m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye, fg.)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (NB) vil ved 3. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bakker op om den særli-
ge indsats, der kan understøtte fornyet udvikling, vækst og
beskæftigelse i de kommuner, der i særlig grad er berørt af
aflivningen af mink. Venstre ønsker at hjælpe minkavlerne
og de beskæftigede i erhvervet, så de kan komme ordent-
ligt videre med opkvalificering. Ledige skal så hurtigt som
muligt videre og i gang med uddannelser, så de igen kan
blive en del af det arbejdende fællesskab. Med lovforslaget
forlænges retten til tilbud om uddannelse for ledige, der
har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for
en pulje, så retten også gælder i 2022. Venstre vil følge
forbruget af uddannelsesmidler tæt, da det er afgørende, at
de lokale jobcentre løfter opgaven. Hvis der fortsat er behov
for uddannelsesmidler i 2023, er Venstre af den opfattelse,
at regeringen har givet tilsagn om at ville drøfte, hvordan
situationen kan løses, så ledige, der har arbejdet i minker-
hvervet eller følgeerhverv, får bedst muligt hjælp.
Oven på minkskandalen kan og skal der sikres en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor ledige, der er lovforslagets mål-
gruppe, får tilbud om uddannelse. Venstre kan ikke rette op
på de mange fejl, som regeringen har begået i denne sag,
men Venstre støtter lovforslaget, der forhåbentlig giver de
ramte mennesker redskaberne til at rejse sig igen og finde en
ny levevej.
Enhedslisten
Lovforslaget er en uskøn sammenblanding af to lovele-
menter, der intet har med hinanden at gøre.
Da Enhedslistens medlemmer af udvalget agter at stem-
me for begge dele, skal Enhedslisten undlade at trætte Tin-
get med et ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Lovforslagets § 1 handler om at lette vejen til omskoling,
opkvalificering og uddannelse for folk, der har mistet deres
arbejde. Desværre gælder det kun for folk, der har arbejdet
med mink. Enhedslisten er særdeles interesseret i at se en
vurdering af, hvor meget ekstra opkvalificering der kommer
ud af, at man fjerner alle de sædvanlige snubletråde, karens-
perioder m.v, og indfører de her ekstraordinære betingelser,
og Enhedslisten ser gerne en vurdering af, hvor meget man
kunne øge omskoling og opkvalificering generelt, hvis man
tilbød lignende vilkår inden for andre brancher.
Enhedslisten er indforstået med, at ordningen forlænges
med 1 år til den 31. december 2022, men vil også væ-
re åben for det, hvis ministeren inden da møder op med
et velbegrundet ønske om at forlænge ordningen yderlige-
re. Samtidig forventer Enhedslisten, at ministeren på eget
AX027058