Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 66 Bilag 1
Offentligt
2476902_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ar-
bejdsmiljø (Forlængelse af retten til uddan-
nelse for personer, der har arbejdet i minker-
hvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje
til og med 2022 og bemyndigelse til at fast-
sætte regler om Arbejdstilsynets behandling
af personoplysninger i forbindelse med brug
af hjælpeværktøjer m.v.)
J.nr. 21/10188 – 2021-9097
STAR/AT
Indledning
Et udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (For-
længelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller
følgeerhverv, inden for en pulje til 2022) har i perioden fra den 6. september 2021
til den 4. oktober 2021 været sendt i høring hos organisationer m.v., som fremgår
af høringslisten. Derudover har Familieretshuset samt 3F Industri Vestegnen og
Kopenhagen Fur i samme periode fået tilsendt lovforslag til evt. bemærkninger.
Fra de organisationer m.v., som lovforslaget har været sendt i høring hos, er der in-
den for fristen modtaget høringssvar fra i alt 14 høringsparter:
Ankestyrelsen, Centralorganisationens Fællesudvalg - CFU, Danske A-kasser,
Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Erhvervs-
styrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Familieretshuset, Forhand-
lingsfællesskabet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet,
Institut for Menneskerettigheder, 3F Industri Vestegnen og Kopenhagen Fur,
Rådet for Psykiske Sårbare på Arbejdsmarkedet og Rigsrevisionen.
Heraf har følgende 11 parter ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Ankestyrelsen, Centralorganisationens Fællesudvalg - CFU, Danske A-kasser,
Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH),
Familieretshuset, Forhandlingsfællesskabet, Finanstilsynet, Institut for Menne-
skerettigheder, Rådet for Psykiske Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rigsrevisio-
nen.
Herudover har et udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø (bemyn-
digelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i
L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476902_0002.png
forbindelse med brug af hjælpeværktøjer) været sendt i høring i perioden den 26.
oktober til den 27. oktober 2021. Der var tale om en meget kort høringsfrist, som er
begrundet i hensynet til at få sikret hjemlen til et tydeligt dataansvar og behand-
lingsgrundlag for Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger, således at
APV-værktøjet, der anvendes af ca. 13.000 virksomheder, kan genåbnes hurtigst
muligt.
Høringen blev sendt til følgende myndigheder og organisationer:
Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner, Med-
arbejder- og Kompetencestyrelsen, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interes-
seorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Erhvervssty-
relsens Team Effektiv Regulering, Datatilsynet og Arbejdsmiljørådgiverne.
Der er modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende høringsparter:
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Arbejdsmiljørådgiverne, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Datatil-
synet.
Følgende høringsparter har svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
Ledernes Hovedorganisation, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening,
Arbejdsmiljøklagenævnet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet
af de konkrete bemærkninger til lovforslaget samt Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil. Afsnit 3 indeholder øvrige emner.
1. Generelle bemærkninger
1.1. Forlængelse af retten til tilbud om uddannelse inden for pul-
jen til 2022
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) ser positivt på, at ordningen, der un-
derstøtter omskolingen af medarbejdere fra mink- eller følgeerhverv, forlænges ef-
ter behovet.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har oplyst, at OBR vurde-
rer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, og
at OBR dermed ikke har yderligere kommentarer.
OBR har videre bemærket, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lov-
forslaget, og at OBR ikke har bemærkninger hertil.
2
L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476902_0003.png
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne fra FA og OBR til ef-
terretning.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
1.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets be-
handling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpe-
værktøjer
DA, FH og FA udtrykker forståelse for behovet for en hurtig løsning, der sikrer Ar-
bejdstilsynets compliance med GDPR-reglerne, således at APV-værktøjet kan gen-
åbnes hurtigst muligt. Parterne bemærker, at lovændringen alene har karakter af
formalia i form af en bemyndigelsesbestemmelse, der sikrer Arbejdstilsynets com-
pliance med GDPR-reglerne, og at det ikke medfører ændringer i Arbejdstilsynets
vejledningspligt eller andre konsekvensændringer. Parterne bemærker også, at hø-
ringsfristen var meget kort, hvorfor det har været svært at afgive et kvalificeret hø-
ringssvar. FH udtrykte i den sammenhæng, at høringsfristen var urimelig.
DA og FH har endvidere tilføjet, at nærværende bemærkninger er givet under for-
udsætning af, at parterne får lejlighed til at komme med bemærkninger i forbin-
delse med det kommende regeludvalg, der skal afholdes omkring udstedelse af den
til bemyndigelsesbestemmelsen tilhørende bekendtgørelse, og at de i den anledning
får lejlighed til at høre mere om, hvad de kommende regler om behandling af per-
sonoplysninger indebærer. I den sammenhæng bemærker FH også, at den kom-
mende bekendtgørelse, som følger af den lovhjemmel, som lovforslaget lægger op
til, ikke må slække på GDPR-reglerne, herunder at anonymiteten fortsat er sikret.
Arbejdsmiljørådgiverne har bemærket, at Beskæftigelsesministeriet bør afklare den
autoriserede arbejdsmiljørådgivers dataansvar, herunder fælles dataansvar, når ar-
bejdsmiljørådgiveren har en rolle i forbindelse med en virksomheds brug af Ar-
bejdstilsynets hjælpeværktøjer.
Arbejdsmiljørådgiverne har spurgt, om lovforslaget og den efterfølgende bekendt-
gørelse vil medføre negative konsekvenser for den autoriserede arbejdsmiljørådgi-
vers mulighed for at fastsætte forhold om dataansvar, herunder fælles dataansvar,
mellem virksomheden og den autoriserede arbejdsmiljørådgiver i tilfælde af, at den
autoriserede arbejdsmiljørådgiver stiller egne hjælpeværktøjer til rådighed for virk-
somheden.
Arbejdsmiljørådgiverne har også stillet spørgsmål ved det konkurrenceforvridende
forhold, som indebærer, at en offentlig myndighed stiller gratis hjælpeværktøjer til
rådighed for virksomheder, idet autoriserede arbejdsmiljørådgiveres forretningsom-
råde blandt andet indebærer aftaler med virksomheder om brug af hjælpeværktøjer
mod betaling, der løser samme eller tilsvarende opgaver for virksomhederne.
Datatilsynet har bemærket, at de regler, som fastsættes i medfør af den kommende
bekendtgørelse, skal være inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, at
de dataansvarliges respektive ansvar reguleres i bekendtgørelsen i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningens artikel 26 om fælles dataansvar, såfremt
der udstedes bekendtgørelse om fælles dataansvar, og at databeskyttelseslovens §
3
L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476902_0004.png
28 forpligter Arbejdstilsynet til at indhente en udtalelse fra Datatilsynet i forbin-
delse med udarbejdelse af den kommende bekendtgørelse.
Datatilsynet gør også opmærksom på princippet om formålsbegrænsning efter data-
beskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, idet APV-værktøjet medfører, at
Arbejdstilsynet vil opbevare mange personoplysninger. Det førnævnte princip be-
tyder, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at der er forståelse for og
opbakning til, at der hurtigst muligt sikres tilstrækkeligt lovgrundlag for Arbejdstil-
synets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af APV-værktøjet
således, at det hurtigst muligt kan genåbnes.
Beskæftigelsesministeriet har også forståelse for, at høringssvarene er afgivet in-
den for en meget kort frist, og at det i nogle tilfælde har vanskeliggjort afgivelse af
kvalificerede høringssvar. Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte DA og FH i, at
de vil få lejlighed til høre mere om og komme med yderligere bemærkninger til den
kommende bekendtgørelse, som lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af, idet
Arbejdsmiljørådet vil blive inddraget i dette regelarbejde.
Beskæftigelsesministeriet kan yderligere bekræfte, at lovforslaget og den kom-
mende bekendtgørelse ikke medfører ændringer i Arbejdstilsynets vejledningspligt
eller andre konsekvensændringer, herunder i forhold til anonymitet.
I forhold til Arbejdsmiljørådgivernes bemærkning om autoriserede arbejdsmiljø-
rådgiveres dataansvar, når arbejdsmiljørådgiveren har en rolle i forbindelse med
virksomhedens brug af Arbejdstilsynets hjælpeværktøjer, kan det oplyses, at sådant
ansvar kan fastsættes i den kommende bekendtgørelse i overensstemmelse med da-
tabeskyttelsesreglerne.
Vedrørende Arbejdsmiljørådgivernes spørgsmål om, hvorvidt bekendtgørelsen
også vil finde anvendelse på arbejdsmiljørådgivernes egne værktøjer, kan det oply-
ses, at bekendtgørelsen kun finder anvendelse på Arbejdstilsynets hjælpeværktøjer.
Til Arbejdsmiljørådgivernes sidste spørgsmål til det konkurrenceforvridende ele-
ment ved, at Arbejdstilsynet stiller hjælpeværktøjer til rådighed for virksomheder,
når arbejdsmiljørådgivere lever af også at stille hjælpeværktøjer til rådighed her-
for, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at Arbejdstilsynets hjælpeværktøjer ikke
indeholder et rådgivende element, og at Arbejdstilsynets hjælpeværktøjer er i for-
længelse af Arbejdstilsynets vejledningspligt. Arbejdstilsynets hjælpeværktøjer in-
deholder således generel vejledning, der retter sig bredt mod alle virksomheder i
en branche – ikke specifik rådgivning, der retter sig mod løsning af konkrete pro-
blemer i den enkelte virksomhed. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at der
ikke består et konkurrenceforvridende element i, at Arbejdstilsynet i forlængelse af
sin vejledningspligt – og af ikke rådgivningsmæssig karakter – stiller hjælpeværk-
tøjer til rådighed for virksomhederne.
4
L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476902_0005.png
Beskæftigelsesministeriet kan yderligere oplyse, at APV-værkøjet er udviklet på
baggrund af den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ord-
nede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019.
Vedrørende Datatilsynets bemærkninger kan Beskæftigelsesministeriet bekræfte, at
den kommende bekendtgørelse vil holde sig inden for databeskyttelseslovgivnin-
gens rammer, at regler om fælles dataansvar, jf. databeskyttelsesforordningens §
26, vil blive fastsat i bekendtgørelsen, såfremt der udstedes en bekendtgørelse om
fælles dataansvar, og at Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med udstedelse af
bekendtgørelsen, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Beskæftigelsesministeriet er også opmærksom på Datatilsynets sidste punkt vedrø-
rende det databeskyttelsesretlige princip om formålsbegrænsning, jf. databeskyttel-
sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2. Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele/emner
2.1. Forlængelse af retten til tilbud om uddannelse inden for pul-
jen til 2022
2.1.1. Forlængelse frem til 2022
3F Industri Vestegnen og Kopenhagen Fur skriver, at puljen bør udvides til 2023, i
stedet for 2022 som der lægges op til i lovforslaget.
Det skyldes en gruppe resterende medarbejdere i Kopenhagen Fur der først forven-
tes at blive ledige i 2023. Det sker som følge af den gunstige udvikling i afsætning
af minkskind fra Kopenhagen Fur, der muliggør fortsat beskæftigelse til en stor del
af de mange og højt specialiserede medarbejdere i sorterings – og salgsfunktioner. I
kraft af længerevarende opgaver med sortering og salg i de resterende salgsår, der
vil strække sig ind i 2023, kan virksomheden dog tilbyde medarbejderne i produkti-
onsjob at fastholde deres arbejde langt ind i 2022.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet vil fortsat være opmærksom på situationen omkring per-
soner, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv og deres opkvalifice-
ringsmuligheder. Der er en lang række permanente uddannelsesordninger, der
også kan understøtte opkvalificering af ledige, herunder uddannelsesløftet, voksen-
lærlingeordningen, den regionale pulje mv. Med forlængelsen af puljen vil perso-
ner, der bliver ledige til udgangen af 2022 desuden kunne få hjælp fra minkpuljen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.1.2. Anden administrationsmodel ved bevilling af tilbud under puljen
Kopenhagen Fur og 3F Industri Vestegnen har opfordret til, at administrationen af
ansøgnings- og ledighedsforhold ændres.
5
L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476902_0006.png
3F Industri Vestegnen har oplevet, at medlemmer uden held har henvendt sig til de-
res bopælsjobcenter for at få en indledende vejledning om brug af omstillingspul-
jen, mens andre medlemmer modtages mere samarbejdsvilligt af bopælsjobcentret.
3F Industri Vestegnen foreslår derfor, at uddannelsespuljen administreres ét sted
fremfor i de lediges jobcentre. 3F Industri Vestegnen nævner som eksempel Ko-
penhagen Furs hjemkommune – Glostrup, som også vil skulle stå for en evt. vars-
lingsindsats.
Derudover er 3F Industri Vestegnen blevet bekendt med, at omstillingsmidlerne
som er bevilget til kommunernes jobcentre, inddeles i en række områder; såsom re-
alkompetenceafklaring, vejledning og opkvalificering og uddannelse. Det forlyder,
at jobcentrene ikke har mulighed for at overføre midler mellem disse områder.
3F Industri Vestegnen opfordre igen til, at der ikke skabes uhensigtsmæssige og
bureaukratiske rammebetingelser for den formålsbestemte forvaltning af de bevil-
gede midler.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal bemærke, at forslaget fra 3F Industri Vestegnen vil
medføre, at retten til tilbud om uddannelse for ledige under puljen får en helt an-
den administration end andre uddannelsesordninger, og at det er den lediges job-
center (bopælskommunen), der ellers har kontakt med og giver den ledige indsatser
– fx hjælp til jobsøgning, befordringsgodtgørelse m.v.
Det er derfor beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det fortsat bør være den ledi-
ges jobcenter (bopælskommunen), der giver tilbud om uddannelse under puljen af
hensyn til borgeren.
Det bemærkes, at varslingsindsatsen typisk påbegyndes/gives til beskæftigede i de-
res opsigelsesperiode, dvs. mens de fortsat er tilknyttet/arbejder på virksomheden.
I varslingssager kan det derfor være hensigtsmæssigt, at administrationen vareta-
ges i virksomhedens jobcenter.
Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til de forlydender, som 3F nævner, om,
at jobcentrene skulle have problemstillinger med at få refusion for tilbud inden for
puljen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dog via Arbejdsmarkeds-
kontorerne undersøge dette nærmere.
I forhold til kommunernes refusion kan det oplyses, at det fremgår af § 196 b, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at staten inden for puljen refunderer 100 pct. af
kommunens udgifter til tilbud om uddannelse under puljen, herunder udgifter til et
fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet har
orienteret alle jobcentre i landet om puljen. Arbejdsmarkedskontor Øst har særskilt
haft en fokuseret dialog om puljen med jobcentrene i de kommuner, hvor medarbej-
dere fra Kopenhagen Fur bor.
6
L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476902_0007.png
Arbejdsmarkedskontor Øst vil i den kommende tid informere alle jobcentre om for-
længelsen af puljen, og vil ligeledes særskilt informere bopælskommunerne for Ko-
penhagen Furs medarbejdere med henblik på at sikre, at der er viden og vejled-
ningskompetence i forhold til uddannelsesmulighederne for de medarbejdere, der
måtte blive opsagt. Denne indsats ligger i forlængelse af den kommunikation og
understøttelse, der allerede er leveret til jobcentrene i 2021, hvor der bl.a. blev af-
holdt webinarer, udformet pjecer og igangsat mere håndholdte indsatser i kerne-
områder som fx Nord-vestjylland og omkring Glostrup.
I 2022 vil der løbende blive fulgt op på administrationen af puljen i kommunerne,
og Arbejdsmarkedskontorerne vil være i dialog med kommunerne omkring deres
forbrug.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets be-
handling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpe-
værktøjer
Høringsparterne har ikke afgivet bemærkninger hertil.
3. Øvrige emner
3.1. Forlængelse af retten til tilbud om uddannelse inden for pul-
jen til 2022
3.1.1. Forbrug i 2021
3F Industri Vestegenen og Kopenhagen Fur spørger til størrelsen på forbruget i
2021, kendskabet til det reelle forbrug og bevæggrunden for at flytte 15 mio. kr. til
2022. Deres erfaringer peger på, at trækket på puljemidlerne er ganske begrænset.
Da retten til uddannelse er betinget af, at hjemkommunen har tilstrækkelige pulje-
midler til at betale for udgiften til uddannelse, må der kunne fremlægges aktuel sta-
tus på uforbrugte midler og forventet træk på puljen i 2021 som forudsætning for at
vurdere den foreslåede omfordeling af puljemidlerne i 2022.
3F Industri Vestegenen og Kopenhagen Fur henviser til, at det fremgår i afsnit 4
om de økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser, at ”af bevillingen fra 2021
på 50,0 mio. kr. foreslås 15,0 mio. kr. overført til en fortsættelse af initiativet i
2022”.
3F Industri Vestegenen og Kopenhagen Fur anfører, at det ikke er oplyst, hvorledes
disse 15 mio. kr. til 2022- puljen harmonerer med oplysningen om ”et begrænset
forbrug” af 2021-puljen siden dens åbning 23. marts 2021. Der efterlyses et mere
kvalificeret grundlag for at vurdere omfanget af uforbrugte puljemidler fra 2021.
Kommentar:
Kommunerne har søgt om ca. 26 mio. kr. hos STAR, og kan løbende søge flere mid-
ler hos STAR.
7
L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2476902_0008.png
STAR har spurgt kommunerne om, hvor meget de vurderer, de reelt har brugt. Ho-
vedparten har oplyst, at de umiddelbart har haft et mindre forbrug end deres til-
sagn om midler, som blev fordelt i maj 2021.
STAR vurderer derfor, at der har været et begrænset forbrug af puljen i 2021. Den
endelig regnskabsaflæggelse for puljen finder sted tre måneder efter tilskudsperio-
dens afslutning, som ligger 31.december2021. STAR kender derfor først det sam-
lede forbrug for 2021 i foråret 2022.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
3.1.2. Inddragelse i det videre arbejde med udmøntningen
3F Industri Vestegenen og Kopenhagen Fur ytrer ønske om at blive inddraget i den
videre udmøntning af puljen.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne til efterretning.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at udmøntningen af puljen, herunder afgræns-
ning af målgruppen og af de uddannelser, der er ret til under puljen, blev fastlagt
med lov nr. 466 af 20. marts 2021 om ret til uddannelse for personer, der har ar-
bejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2021.
Med lovforslaget sker der en forlængelse af ordningen til 2022, mens de øvrige
regler for ordningen fastholdes.
3F Industri Vestegenen og Kopenhagen Fur vil blive hørt i forbindelse med et ud-
kast til tilretning af bekendtgørelsen om ret til uddannelse for personer, der har ar-
bejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og om admini-
stration m.v. af puljen. Bekendtgørelsen skal konsekvensrettes som følger af, at ret-
ten til uddannelse inden for puljen med lovforslaget forlænges til 2022.
Derudover vil Arbejdsmarkedskontor Øst fortsat inddrage 3F Industri Vestegenen
og Kopenhagen Fur i arbejdet med at understøtte ordningen lokalt, således at per-
soner i målgruppen til puljen får kendskab til deres muligheder.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
3.2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets be-
handling af personoplysninger i forbindelse med brug af hjælpe-
værktøjer
Høringsparterne har ikke afgivet bemærkninger hertil.
8