L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 66 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 66

Folketinget 2021-22

Fremsat den 10. november 2021 af beskæftigelsesministeren (Mattias Tesfaye fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om

arbejdsmiljø

(Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje til og

med 2022 og bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbindelse med brug

af hjælpeværktøjer m.v.)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466

af 20. marts 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 1437 af 29. juni

2021, foretages følgende ændringer:

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »kapitel 12,«: »ved opkvali-

ficering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14,«, og

»og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter

kapitel 24« udgår.

§ 14, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »kapitel 12,«: »ved op-

kvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14,«,

og », voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalifice-

ring i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24« ændres

til: »og voksenlærlingetilskud efter kapitel 23«.

§ 97 b, stk. 1,

ændres »den 31. december 2021« til: »den

31. december 2022«.

§ 97 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. de-

cember 2022 og skal påbegyndes inden den 1. april 2023.«

§2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25.

maj 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1554 af 27. december

2019 og § 3 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 72

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbin-

delse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer og andre

løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virk-

somhederne, herunder om ansvar og opgaver.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

BE009088

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 21/10188

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Forlængelse af retten til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv,

inden for en pulje til og med 2022

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

forhold på arbejdsmarkedet

fra april 2019 – udviklet et

digitalt APV-værktøj til virksomhederne. Det digitale værk-

tøj er tilgængeligt på Arbejdstilsynets hjemmeside. Med

værktøjet kan virksomhederne få hjælp til at udarbejde en

skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Virksomhederne ind-

samler ved brug af APV-værktøjet almindelige og følsomme

personoplysninger og kan indsamle personoplysninger om

straffedomme og lovovertrædelser, som Arbejdstilsynet be-

handler, når virksomhederne bruger værktøjet.

Arbejdstilsynet har ifølge loven bl.a. til opgave at vejlede

virksomhederne om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herun-

der om pligten til at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvur-

dering. I forbindelse med virksomhedernes brug af APV-

værktøjet er der behov for at tydeliggøre fordeling af ansvar

m.v. Formålet med lovforslaget er at sikre mulighed for

dette. Lovforslaget har også til formål at bemyndige beskæf-

tigelsesministeren til i fremtiden at fastsætte nærmere regler

om dataansvar m.v. som led i behandling af personoplysnin-

ger i forbindelse med udvikling af andre former for værktø-

jer, løsninger eller services, som Arbejdstilsynet måtte stille

til rådighed for virksomhederne, f.eks. på Arbejdstilsynets

hjemmeside. Formålet med værktøjerne vil være at skabe

grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds-

og sundhedsmæssige spørgsmål med vejledning fra Arbejds-

tilsynet, hvilket er et af formålene med arbejdsmiljøloven.

Lovforslaget indeholder endelig to konsekvensrettelser i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som følge af lov nr.

2201 af 29. december 2020. Med lov nr. 2201 af 29. decem-

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) har efter aftale med

Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Libe-

ral Alliance, som er aftalekredsen bag

Aftale om erstatning

mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19

25. januar 2021, besluttet at forlænge retten til uddannelse

for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeer-

hverv, inden for en pulje til og med 2022.

Dette indebærer konkret en forlængelse af ordningen med

ret til tilbud om uddannelse til personer, der har arbejdet i

minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje, som

fremgår af § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget udmønter den aftalte forlængelse af retten til

tilbud om uddannelse for ledige, der har arbejdet i mink- el-

ler følgeerhvervet, inden for en pulje, så retten også gælder i

2022.

Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

bl.a. dataansvar ved Arbejdstilsynets behandling af person-

oplysninger, der modtages i forbindelse med, at Arbejdstil-

synet stiller hjælpeværktøjer og andre løsninger til rådighed

for virksomhederne. Formålet med værktøjerne og løsnin-

gerne er at hjælpe og understøtte virksomhederne i at op-

fylde deres forpligtelser efter loven og dermed overholde

lovens krav.

Arbejdstilsynet har – på baggrund af den politiske

Afta-

le om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ber 2020 blev indgangen til korte erhvervsrettede kurser

styrket og forenklet, og i den forbindelse blev ordningen

om opkvalificering i forbindelse med ansættelse ophævet i

lovens kapitel 24 og med tilretninger flyttet til lovens kapitel

14. Lovens §§ 10 og 14, som henviser til opkvalificering

i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 24, blev

dog ikke konsekvensrettet. Bestemmelserne konsekvensret-

tes derfor i nærværende lovforslag.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af retten til uddannelse for personer,

der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, in-

den for en pulje til og med 2022

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering, her-

under tilbud om uddannelse fremgår af gældende kapitel 14

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende lovs § 97 b har personer, der har ar-

bejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje

og i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med

den 31. december 2021, ret til tilbud om uddannelse, som er

omfattet af lovens §§ 90 og 91, hvis personen er omfattet af

en af følgende målgrupper i loven:

1) § 6, nr. 1-5.

2) § 6, nr. 6 og 7, og ikke er i et ansættelsesforhold eller

driver selvstændig virksomhed.

3) § 6, nr. 8.

4) § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse.

5) § 6, nr. 10-13.

Målgruppen, der kan få tilbud om uddannelse efter § 97

b, er dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddan-

nelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden

for introduktionsprogrammet efter integrationsloven (over-

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet),

sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb,

som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig

virksomhed, personer i ressourceforløb, ledighedsydelses-

modtagere, revalidender, førtidspensionister, selvforsørgen-

de ledige samt unge under 18 år med behov for en uddannel-

ses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Efter lovens § 97 b, stk. 3, skal personen have arbejdet

i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perio-

den fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts

2021, og personen skal på tro og love erklære, at personen

har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

Der stilles ikke krav om, at personen er blevet ledig i den-

ne periode. Personen kan dermed blive ledig senere og have

ret til tilbud om uddannelse. Der stilles heller ikke krav til

længden af eller timetal for arbejdet inden for perioden, eller

til om personen har arbejdet som lønmodtager, selvstændig

eller som medhjælpende/medarbejdende ægtefælle.

Ved følgeerhverv forstås, at over halvdelen af virksomhe-

dens omsætning i 2017-19 skal hidrøre fra handel med dan-

ske minkproducenter, og at virksomhedens produktion ikke

umiddelbart kan omlægges til anden aktivitet, dog med 2

undtagelser hertil, om henholdsvis udlejet staldkapacitet til

dansk minkavl og pelserier, der betjener danske minkavlere,

hvor pelseriet indgår i en virksomhed, hvor der også drives

minkavl i Danmark. Dette fremgår af

Aftale om erstatning

mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19

25. januar 2021.

Følgeerhverv kan f.eks. være fodercentraler, pelserier,

produktionsenheder til diverse materiel, autoværksteder til

vedligehold af maskineri, minkforarbejdningsvirksomheder

og minkauktionshuse.

Hvis personen er i tvivl om, hvorvidt personen har arbej-

det som lønmodtager inden for et følgeerhverv, må personen

henvende sig til den virksomhed, hvor personen var ansat,

for at afklare dette. Personen har også mulighed for at bede

jobcenteret om hjælp.

Efter lovens § 97 b, stk. 2, skal tilbuddet være bevilget

senest den 31. december 2021 og skal påbegyndes inden

den 1. april 2022. Det betyder, at jobcenteret senest den 31.

december 2021 skal have givet tilbuddet om uddannelse til

personen, og at personen senest den 31. marts 2022 skal

være begyndt på uddannelsen.

Lovens § 90 omfatter tilbud om ordinær uddannelse i

form af uddannelser, der har hjemmel i lov og udbydes

generelt. Uddannelsen skal umiddelbart være rettet mod job

på arbejdsmarkedet. Det kan fx være tilbud om en erhvervs-

uddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller tilbud om

AMU-kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Med hjemmel i lovens § 99, stk. 1, er der dog fastsat

regler om, at visse uddannelser ikke umiddelbart skal være

rettet mod arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. en række for-

beredende og almene uddannelser.

Lovens § 91 omfatter tilbud om øvrig vejledning og op-

kvalificering i form af uddannelser og kurser, der ikke er

omfattet af § 90, korte vejlednings- og afklaringsforløb, sær-

ligt tilrettelagte projekter og særligt tilrettelagte uddannel-

sesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet. De

uddannelser og kurser, som er omfattet af § 91, er bl.a.

kurser hos private udbydere og jobsøgningskurser.

Der er inden for puljen ikke begrænsninger for, hvilke

typer og antal af uddannelser omfattet af §§ 90 og 91, som

personen har ret til. Retten til tilbud om uddannelse omfat-

ter dermed alle typer af uddannelse, herunder uddannelser

rettet mod den grønne omstilling samt partsafklarede og

skræddersyede opkvalificeringsforløb. Dette gælder uanset,

om det er offentlige eller private udbydere i Danmark – og

uden noget prisloft.

Derimod omfatter retten ikke andre vejlednings- og op-

kvalificeringstilbud, f.eks. særligt tilrettelagte forløb, dvs.

forløb som ikke kan anses for uddannelse.

Efter lovens § 97 b, stk. 8, er der dog hjemmel til at

fastsætte bekendtgørelsesregler om bl.a. at der inden for

puljen også kan gives visse andre tilbud om vejledning og

opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser. Reg-

lerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 469 af 20. marts 2021

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

om ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i min-

kerhvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og

om administration m.v. af puljen. I bekendtgørelsen er det

fastsat, at retten også omfatter tilbud om jobsøgningskurser

og realkompetencevurderinger.

Da personen efter loven har ret til tilbud under puljen, skal

jobcenteret ikke fortage en vurdering af, om f.eks. tilbuddet

er den rigtige indsats for at bringe den enkelte tilbage til

arbejdsmarkedet, eller om pågældende har de nødvendige

kompetencer til at gennemføre uddannelsen.

Personen skal selv henvende sig om de uddannelser, som

personen ønsker at få bevilget under sin ret til tilbud om ud-

dannelser, men jobcenteret skal i overensstemmelse med de

almindelige regler hjælpe og vejlede personer i målgruppen

om retten til tilbud. Personen har ikke en ret over for uddan-

nelsesstederne. Personen skal dermed opfylde de almindelig

betingelser for optagelse m.v. på uddannelsesinstitutioner og

private uddannelsessteder m.v.

Retten til uddannelse er betinget af, at der er midler inden

for puljen til betaling af udgiften til uddannelsen. Dermed

er personens ret til tilbud om uddannelse begrænset af pul-

jen, dvs. at der på bevillingstidspunktet for tilbuddet om

uddannelse er midler inden for kommunens tilsagn/andel af

puljen.

Reglerne om fordeling af tilsagn/andel af puljen til kom-

munerne er med hjemmel i lovens § 97 b, stk. 8, fastsat i

bekendtgørelse om ret til uddannelse for personer, der har

arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv inden for en pul-

je i 2021, og om administration m.v. af puljen.

Efter lovens § 97 b, stk. 4, er tilbuddet frivilligt for perso-

nen, og personen er under tilbuddet fritaget fra pligten til at

deltage i andre tilbud, herunder tilbud som allerede er påbe-

gyndt. Personen kan dermed sige nej til et tilbud om uddan-

nelse, og kan undlade at påbegynde eller deltage i tilbuddet

og kan ligeledes ophøre med tilbuddet uden sanktioner efter

ydelsesreglerne i henholdsvis lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v. for dagpengemodtagere, lov om sygedagpenge for

sygedagpengemodtagere og lov om aktiv socialpolitik for de

øvrige målgrupper.

Personen er under tilbuddet ligeledes fritaget fra pligten

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv

socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed

for henvist arbejde, jf. § 97 b, stk. 5, i loven. Dermed er

personen fritaget for både at søge og tage job, herunder

dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens per-

sonen deltager i uddannelsen.

Efter lovens § 97 b, stk. 6, kan tilbuddet række ud over

den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte for-

sørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbud-

det, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en

målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som

personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Dermed har personen mulighed for at kunne færdiggøre

den uddannelse, som personen er påbegyndt under puljen.

Retten til at fortsætte tilbuddet giver ikke ret til en forsør-

gelsesydelse. Det er således betingelserne for at modtage

ydelsen, der afgør, om en person har ret til ydelsen. Hvis

personen ikke har ret til en ydelse efter ydelseslovgivningen,

vil personen kunne færdiggøre uddannelsen på su, hvis per-

sonen har ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige

uden ydelse. Hvis personen får en uddannelsesaftale med en

arbejdsgiver, vil pågældende kunne fortsætte uddannelsen

som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er op-

fyldt.

Efter lovens § 97 b, stk. 7, finder reglerne i lovens §§

53 og 95 om de overordnede betingelser for tilbud og om

studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser ikke an-

vendelse for tilbud om uddannelse inden for puljen.

Jobcenteret kan dermed ikke afvise tilbuddet ud fra en

vurdering om, at tilbuddet ikke er den hurtigste vej til varig

beskæftigelse, eller at betingelserne i lovens § 95 ikke er

opfyldt.

Lovens almindelige regler om bl.a. cv, cv-samtaler, tilmel-

ding som arbejdssøgende, jobsamtaler under kontaktforløbet

og opfølgningssamtaler, finder anvendelse for personen. Li-

geledes finder reglerne i lovens kapitel 26 og 27 om befor-

dringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor anvendelse for

tilbuddet.

Efter lovens § 97 a, stk. 8, fastsætter beskæftigelsesmini-

steren nærmere regler om målgruppen, tilbuddet om uddan-

nelse og om, at der inden for puljen også kan gives visse an-

dre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud

om jobsøgningskurser. Beskæftigelsesministeren fastsætter

endvidere regler om udbetaling, administration, regnskab og

revision m.v. af tilskud under puljen.

Med hjemmel i bestemmelsen er der i bekendtgørelse om

ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minker-

hvervet eller følgeerhverv inden for en pulje i 2021, og

om administration m.v. af puljen, fastsat regler om bl.a.

afgrænsning af følgeerhverv og uddannelse, om at der inden

for puljen kan gives tilbud om jobsøgningskurser og real-

kompetencevurderinger og om, at kommunerne med midler

fra puljen kan få dækket driftsudgifterne til køb af tilbud

efter § 97 b. Der er også fastsat regler om bl.a. administra-

tion af puljen herunder om afgivelse af tilsagn om midler til

kommunerne og regnskabsaflæggelse.

Det følger af lovens § 196 b, at inden for puljen refunderer

staten 100 pct. af kommunes udgifter til tilbud efter § 97 b,

herunder udgifter til et fortsat tilbud, hvis personen skifter

målgruppe.

Der er med hjemmel i § 62, stk. 10, og § 63, stk. 5,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat bekendtgørel-

sesregler om, at dagpengemodtagere (medlemmer), som del-

tager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, er fritaget fra pligten efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende

og stå til rådighed for henvist arbejde, og desuden er fritaget

for at deltage i rådighedssamtaler og aktiviteter i arbejdsløs-

hedskassen, herunder selvbooking af rådighedssamtaler med

arbejdsløshedskassen. Der er også fastsat bekendtgørelses-

regler om, at medlemmer, som deltager i et uddannelsestil-

bud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ikke vil have pligt til at møde op til og deltage i tilbuddet,

og at de ikke vil have pligt til at deltage i andre tilbud efter

loven i den periode, hvor de deltager i et uddannelsestilbud

efter § 97 b. Der er endelig fastsat regler om, at medlemmer,

som deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, ikke vil kunne blive sanktione-

ret for afslag på eller ophør i tilbuddet. Det samme vil gælde

for andre tilbud efter loven i den periode, hvor de deltager i

et uddannelsestilbud efter § 97 b. Det er fortsat en betingelse

for udbetaling af dagpenge, at medlemmet i øvrigt opfylder

de almindelige betingelser for ret til dagpenge.

Der er med hjemmel i § 10, stk. 2, i lov om sygedagpenge

fastsat bekendtgørelsesregler om, at når en sygemeldt, der

har arbejdet i minkerhvervet eller et følgeerhverv, benytter

sig af retten til at få et tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller overgår fra dagpenge til sygedag-

penge og deltager i et uddannelsestilbud efter § 97 b, vil

tilbuddet komme til at indgå i opfølgningen. Da deltagelse

i evt. erhvervsmæssig uddannelse dermed vil ske efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i kommunens

opfølgningsindsats, vil der kunne udbetales sygedagpenge,

selvom personen deltager i erhvervsmæssig uddannelse, idet

kommunen fastsætter det ugentlige timetal, som personen

kan deltage i undervisning med og alligevel modtage syge-

dagpenge, ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. Der

er endvidere fastsat regler om, at den sygemeldte ikke vil

have pligt til at deltage i andre tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen i den periode,

hvor personen deltager i uddannelsestilbuddet. Det vil fort-

sat være en betingelse for udbetaling af sygedagpenge, at

personen opfylder sygedagpengelovens betingelser. Det vil

sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen ikke

længere er uarbejdsdygtig efter § 7, og at personen skal

medvirke til sagens oplysning.

Der er med hjemmel i § 13 c i lov om aktiv socialpolitik

fastsat bekendtgørelsesregler om, at personer, der deltager

i uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats, og som modtager eller overgår til at modtage

uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse (uden

for introduktionsprogrammet) ikke har pligt til at opfylde

deres rådighedsforpligtelse ved at tage imod sådanne uddan-

nelsestilbud, og at personerne vil kunne udeblive fra eller

ophøre i tilbuddet uden ydelsesmæssige konsekvenser. Der

er videre fastsat regler om, at personer, der deltager i ud-

dannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, og som modtager eller overgår til at modtage

uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangydelse (uden

for introduktionsprogrammet), ikke skal være aktivt jobsø-

gende og stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om

aktiv socialpolitik. Det vil således ikke have ydelsesmæssige

konsekvenser for personerne, hvis de, mens de deltager i

et uddannelsestilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats, afviser henvist arbejde eller ikke er aktivt

jobsøgende. Det er fortsat en betingelse for udbetaling af

uddannelseshjælp, kontanthjælp eller overgangsydelse (uden

for introduktionsprogrammet), at personen i øvrigt opfylder

de almindelige betingelser for ret til ydelsen i lov om aktiv

socialpolitik.

Der er med hjemmel i §§ 69, 69 k og 75 i lov om aktiv

socialpolitik fastsat bekendtgørelsesregler om, at personer,

der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

eller jobafklaringsforløb og personer, der modtager ledig-

hedsydelse, og som er omfattet af § 97 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, ikke har pligt til at opfylde deres rå-

dighedsforpligtelse ved at tage imod eller deltage i tilbud

omfattet af § 97 b, og at personerne vil kunne udeblive fra

eller ophøre i tilbud efter § 97 b uden ydelsesmæssige kon-

sekvenser. Der er videre fastsat regler om, at personer, der

modtager ressourceforløbsydelse, ikke skal stå til rådighed

for henvist arbejde, og at personer, der modtager ledigheds-

ydelse, ikke skal stå til rådighed for tilbud om et rimeligt

fleksjob og ikke skal være aktivt jobsøgende under tilbud-

det. Det vil således ikke have ydelsesmæssige konsekvenser

for personerne, hvis de, mens de deltager i et tilbud efter §

97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afviser henvist

arbejde, ikke tager imod et rimeligt tilbud om fleksjob eller

ikke er aktivt jobsøgende.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Beskæftigelsesministeriet er på baggrund af henvendelser

til ministeriet blevet opmærksom på, at en del personer, der

har arbejdet i mink- og følgeerhvervet, først bliver ledige i

2022 og dermed ikke vil kunne få ret til uddannelse under

puljen.

Beskæftigelsesministeriet har desuden fra kommunerne

fået oplyst, at der siden 23. marts 2021 kun har været et

begrænset forbrug af puljen.

Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at

det er hensigtsmæssigt, at ordningen med ret til tilbud om

uddannelse inden for en pulje forlænges med et år, så ord-

ningen fortsat gælder i 2022.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den midlertidige ordning i § 97 b i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, forlænges med ét år, så

personer omfattet af en af målgrupperne i § 97 b, stk. 1 nr.

1-5, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i den

periode, der fremgår af § 97 b, stk. 3, inden for en pulje

har ret til tilbud om uddannelse omfattet af §§ 90 og 91, i

perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31.

december 2022.

Dermed vil dagpengemodtagere, kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere

uden for introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere

og personer i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansæt-

telsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, personer

i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender,

førtidspensionister, selvforsørgende ledige samt unge under

18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfrem-

mende indsats, som har arbejdet i minkerhvervet eller følge-

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

erhverv, også i 2022 have ret til tilbud om uddannelse inden

for en pulje, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Personen skal – ligesom efter de gældende regler - have

arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele

af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den

22. marts 2021, og personen skal på tro og love erklære, at

personen har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af

perioden.

Med forslaget vil både personer, der er blevet ledige i

2021 og i 2022, og som har arbejdet i mink- eller følgeer-

hvervet i perioden, kunne få tilbud om og påbegynde uddan-

nelser under puljen.

Retten til uddannelse er fortsat betinget af, at der er midler

inden for puljen til betaling af udgiften til uddannelsen. Der-

med er personens ret til tilbud om uddannelse begrænset af

puljen, dvs. at der på bevillingstidspunktet for tilbuddet om

uddannelse er midler inden for kommunens tilsagn/andel af

puljen.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat

anvendelse. Det gælder f.eks. følgende regler og betingelser:

– Personen har ret til alle typer af uddannelse, realkompe-

tencevurderinger samt jobsøgningskurser, og der er ret

til flere uddannelser.

– Definition af følgeerhverv.

– Tilbuddet er frivilligt for personen, og går forud for

andre tilbud.

– Personen er fritaget for pligten til at være aktivt jobsø-

gende og stå til rådighed for henvist arbejde under ud-

dannelsen.

– Personer, der ikke har ret til forsørgelsesydelse efter

ydelsesreglerne, har med retten til uddannelse ikke en

ret til en forsørgelsesydelse. Det gælder f.eks. ledige

selvforsørgende.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen ovenfor i pkt. 2.1.1.

2.2. Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger

2.2.1. Gældende ret

Efter arbejdsmiljølovens § 1, nr. 2, har loven bl.a. til for-

mål at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse

sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med bl.a. vejledning og

kontrol fra Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet har efter arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1,

nr. 1 og 2, til opgave bl.a. at vejlede virksomhederne om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål og at yde yderligere vejled-

ning til små virksomheder.

Arbejdsmiljølovens § 15 a, indeholder et krav om, at virk-

somheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

(APV). Arbejdstilsynet har derfor pligt til at yde vejledning

om udarbejdelse af sådan en vurdering.

Som hjælp til især små og mellemstore virksomheder har

Arbejdstilsynet udviklet et værktøj til brug for udarbejdelse

af den skriftlige arbejdspladsvurdering og kravet om hand-

lingsplan, som kan tilgås via Arbejdstilsynets hjemmeside. I

værktøjet vejledes virksomhederne igennem processen med

udarbejdelse af arbejdspladsvurdering undervejs.

Arbejdsmiljøloven indeholder ikke i dag en hjemmel til, at

Arbejdstilsynet kan fastsætte nærmere regler for ansvar og

opgaver ved behandling af personoplysninger i forbindelse

med virksomhedernes brug af hjælpeværktøjer og andre løs-

ninger.

Ved behandlingen af personoplysninger finder databeskyt-

telsesforordningen samt databeskyttelsesloven anvendelse. I

henhold til databeskyttelsesforordningens definitioner er en

dataansvarlig en fysisk eller juridisk person, en offentlig

myndighed, en institution eller andet organ, der alene eller

sammen med andre afgør til hvilke formål og med hvilke

hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplys-

ninger. Dette følger af artikel 4, nr. 7, i databeskyttelses-

forordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger

og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophæ-

velse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databe-

skyttelse). Endvidere følger det af artikel 26, stk. 1, i databe-

skyttelsesforordningen, at hvis to eller flere dataansvarlige

i fællesskab fastlægger formålene med og hjælpemidlerne

til behandling, er de fælles dataansvarlige. De fælles data-

ansvarlige skal i sådanne tilfælde fastlægge deres respek-

tive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold

til databeskyttelsesforordningen på en gennemsigtig måde,

navnlig i forhold til de registreredes rettigheder. Dette skal

fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, med mindre de

dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller

medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er

underlagt. I den fastlagte ordning kan der udpeges et kon-

taktpunkt for de registrerede. Efter artikel 26, stk. 2, i da-

tabeskyttelsesforordningen, skal ordningen efter artikel 26,

stk. 1, afspejle de fælles dataansvarliges roller og forhold

til de registrerede, og det væsentligste indhold af ordningen

skal gøres tilgængeligt for de registrerede.

Arbejdstilsynet er dataansvarlig, idet Arbejdstilsynet op-

bevarer personoplysninger til eget formål ved at stille værk-

tøjet til rådighed og at vejlede virksomhederne om opfyldel-

se af kravet om udarbejdelse af en APV.

Virksomhederne er også dataansvarlig ved brug af APV-

værktøjet for de personoplysninger, som de behandler i for-

bindelse med indsamling med henblik på udarbejdelse af en

APV og handleplan.

Arbejdstilsynets behandlingsgrundlag for behandling af

almindelige personoplysninger er artikel 6, stk. 1, litra e,

hvorefter personoplysninger kan behandles, når dette er nød-

vendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-

øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. For så vidt

angår følsomme personoplysninger er behandlingsgrundla-

get artikel 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyttelseslovens §

7, stk. 4, hvorefter personoplysninger kan behandles, når

det er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteres-

ser. Oplysninger om strafbare forhold kan behandles, når det

er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver,

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10, jf. databeskyt-

telseslovens § 8, stk. 1.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Når Arbejdstilsynet stiller hjælpeværktøjer og andre løs-

ninger til rådighed for virksomhederne til hjælp for deres

overholdelse af lovens krav, kan der være tale om vejledning

og service, der går videre end, hvad der kræves af vejled-

ningspligten efter arbejdsmiljølovens § 1, nr. 2, og § 72, stk.

1, nr. 1 og 2. For at skabe klarhed om ansvar m.v. ved virk-

somhedernes brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger, er

det nødvendigt, at dette kan ske ved fastsættelse af nærmere

regler herom.

Det er hensigten med lovforslaget at give beskæftigel-

sesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

om bl.a. ansvar og opgaver i forbindelse med behandling

af personoplysninger som led i Arbejdstilsynet nuværende

og fremtidige hjælpeværktøjer og løsninger til virksomhe-

der. Således vil beskæftigelsesministeren bl.a. kunne fast-

sætte regler om en nærmere fordeling af dataansvar mellem

Arbejdstilsynet og virksomhederne i overensstemmelse med

databeskyttelseslovgivningen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestem-

melse i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 9, hvorefter beskæfti-

gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om

ansvar og opgaver som led i Arbejdstilsynets behandling af

personoplysninger i forbindelse med værktøjer eller andre

løsninger, der kan hjælpe virksomhederne til selv at skabe

et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Udmøntningen af bemyndi-

gelsesbestemmelsen sker ved bekendtgørelse, som skal sikre

klarhed over de væsentlige databeskyttelsesretlige forhold,

herunder om ansvar og opgaver i relation til behandlingen af

personoplysninger, til fordel for borgere og virksomheder.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen formuleres

således, at den kan rumme, at beskæftigelsesministeren også

fremadrettet kan fastsætte regler, der sikrer klarhed om data-

ansvar m.v., når der sker behandling af personoplysninger

i forbindelse med hjælpeværktøjer og andre løsninger, der

udvikles til at bistå virksomhederne med selv at løse sikker-

heds- og sundhedsspørgsmål.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Forslaget skønnes samlet at medføre statslige merudgifter

på 15,0 mio. kr. i 2022.

Med lov nr. 466 af 20. marts 2021 blev puljen til uddan-

nelse til personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller

følgeerhverv oprettet med en bevilling på 50,0 mio. kr. Af

bevillingen fra 2021 på 50,0 mio. kr. foreslås 15,0 mio. kr.

overført til en fortsættelse af initiativet i 2022. Dette medfø-

rer finanslovsteknisk, at puljen på lov om tillægsbevilling

nedskrives med 15,0 mio. kr. i 2021. Ved teknisk ændrings-

forslag til finansloven for 2022 optages bevilling på 15,0

mio. kr. på underkonto § 17.46.45.50. Pulje til uddannelse af

ledige, der har arbejdet i minkerhverv eller følgeerhverv.

Bevillingen i 2022 finansieres igennem en reduktion af

bevillingen opført på § 35.11.07. Reserve til håndtering af

udfordringer i lyset af COVID-19 mv. med 15,0 mio. kr. i

2022.

Af puljen vil kunne afholdes udgifter til, at ledige inden

for målgruppen får ret til alle typer af uddannelser, så længe

der er midler i puljen. Tilskuddet skal være bevilget inden

den 31. december 2022 og uddannelsen påbegyndt inden

den 1. april 2023.

Til puljen er tilknyttet tekstanmærkning 115, der bemyndi-

ger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for bevil-

lingens anvendelse, herunder for ydelse af tilskud, regnskab

og revision samt om tilbagebetaling, endelighed og afvis-

ning af ansøgninger.

Endvidere er puljen tilknyttet en særlig bevillingsbestem-

melse BV 2.2.11, hvorefter tilskud kan gives som tilsagn

samt BV 2.10.5, hvorefter der gives adgang til, at overføre

op til 0,3 mio. kr. til § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering til administration af ordningen. Heraf

kan op til 2/3 anvendes til lønsum. Overførslen foreslås at

ske ved en intern statslig overførsel.

Der vil ikke være kommunale udgifter forbundet med for-

slaget.

Det vurderes, at forslaget om bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler for dataansvar m.v. for Arbejdstilsynets løs-

ninger og værktøjer ikke har økonomiske konsekvenser.

Følgende principper for digitaliseringsklar lovgivning er

relevante for lovforslaget: 1. Enkle og klare regler, 2. Digital

kommunikation, 4. Sammenhæng på tværs – ensartede be-

greber og genbrug af data, 5. Tryg og sikker datahåndtering,

6. Anvendelse af offentlig infrastruktur.

Lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital

administration under hensyntagen til borgernes data- og rets-

sikkerhed og sikrer, at udbetaling af ydelser fortsat kan ske

digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed

og ved brug af de it-systemer, som Udbetaling Danmark

og arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse. Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings puljeadministration

og udbetaling af tilskud sker også digitalt mellem staten

og kommunerne. Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der

taget højde for at anvende den eksisterende offentlige it-in-

frastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan

finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.

Med lovforslaget etablereres der endvidere bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler for dataansvar m.v. for Ar-

bejdstilsynets løsninger og værktøjer i overensstemmelse

med databeskyttelseslovgivningen.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovfor-

slaget skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget

medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De hjælpeværktøjer på Arbejdstilsynets område, som lov-

forslaget skaber hjemmel til, kan for virksomhederne være

med til at lette de økonomiske og administrative byrder, der

er forbundet med overholdelse af arbejdsmiljøloven. Virk-

somhederne kan selv vælge, om de vil gøre brug af hjæl-

peværktøjerne. Virksomhederne kan derfor også selv finde

andre løsninger på, hvordan deres arbejdsmiljøretlige for-

pligtelser kan overholdes. APV-værktøjet benyttes på nuvæ-

rende tidspunkt af ca. 13.000 virksomheder.

Der kan tænkes at være lettelser forbundet med eventuelle

nye hjælpeværktøjer i og med, at virksomhedernes tidsfor-

brug til opfyldelse af deres arbejdsmiljøretlige forpligtelser

kan formindskes, når Arbejdstilsynet stiller hjælpeværktøjer

til rådighed for virksomhederne.

Vedrørende principperne for agil erhvervsrettet regulering,

vurderes det, at princip 5 om sikring af brugervenlig digitali-

sering er relevant, da der med lovforslaget og efterfølgende

bekendtgørelse opnås mulighed for at stille digitale hjælpe-

redskaber til rådighed, som vil gøre det lettere for virksom-

hederne at opfylde deres arbejdsmiljøretlige forpligtelser.

De øvrige principper for agil erhvervsrettet regulering

vurderes ikke at være relevante for de konkrete ændringer

i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekven-

ser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 2 skal sik-

re, at Arbejdstilsynet ved brug af hjælpeværktøjer og andre

løsninger som service for virksomhederne, herunder brug

af APV-værktøjet, kan fastsætte nærmere regler om dataan-

svar mv i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne

herunder reglerne om fælles dataansvar efter artikel 26 i

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af di-

rektiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (Forlængelse af retten til uddannelse

for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeer-

hverv, inden for en pulje til 2022) har i perioden fra den 6.

september 2021 til den 4. oktober 2021 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Ar-

bejdsmarkedets Tillægspension, ASE, BDO Danmark,

Beskæftigelsesrådet, Centralorganisationens Fællesudvalg

CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Er-

hvervsskoler og Gymnasier, Danske Professionshøjskoler,

Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejds-

giver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige

Konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Han-

dicapråd, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Faglige Se-

niorer, Finans Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af kommuna-

le sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvalt-

ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, For-

handlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Frie Funkti-

onærer, FSR – Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgiver-

nes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforenin-

gen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuvæ-

rende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen SIND,

Lederforeningen (VUC), Producentforeningen, Retssikker-

hedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på

arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV

Danmark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

Udkastet har i samme periode været sendt i høring hos 3F

Industri Vestegnen og Kopenhagen Fur.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsmil-

jø (bemyndigelse til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets

behandling af personoplysninger i forbindelse med brug af

hjælpeværktøjer) har i perioden fra den 26.-27. oktober 2021

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner:

Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Akademikerne, Dansk Arbejds-

giverforening, KL, Danske Regioner, Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen, Den Kooperative Arbejdsgiver- og

Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening, Gartneri-, Land- og Skovbrugets

Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering, Datatilsynet og Arbejdsmiljørådgiver-

ne.

Den korte høringsfrist er begrundet i behovet for hurtigst

muligt at tydeliggøre ansvarsfordelingen og behandlings-

grundlaget til den eksisterende løsning for udarbejdelse af

arbejdspladsvurderinger (APV-værktøjet), der i dag benyttes

af ca. 13.000 virksomheder. APV-værktøjet er midlertidigt

taget ud af drift, indtil der udstedes en bekendtgørelse om

Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbin-

delse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer og andre

løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virk-

somhederne, herunder om ansvar og opgaver. Beskæftigel-

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sesministeren kan først udstede ovenstående bekendtgørelse,

når der er skabt lovhjemmel hertil gennem nærværende lov-

forslag.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

»Ingen«)

anfør »Ingen«)

Staten:

2021: 15,0 mio. kr.

2022: 0,0 mio. kr.

2023: 0,0 mio. kr.

2024: 0,0 mio. kr.

Kommunerne:

Ingen

Regioner:

2021: 0,0 mio. kr.

2022: 15,0 mio. kr.

2023: 0,0 mio. kr.

2024: 0,0 mio. kr.

Kommunerne:

Ingen

Regioner:

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Implementeringskonsekvenser for stat, Ingen af betydning

Ingen af betydning

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor- Ingen

Ingen

gerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 2 skal sikre, at Arbejdstil-

synet ved brug af hjælpeværktøjer og andre løsninger som service for

virksomhederne, herunder brug af APV-værktøjet, kan fastsætte nærmere

regler om ansvar og opgaver mv i overensstemmelse med databeskyttel-

sesreglerne.

Er i strid med de principper for imple-

Nej

mentering af erhvervsrettet EU-regule-

ring/ Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 10, stk. 2, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, fastsætter beskæftigelsesministeren reg-

ler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående

perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for

personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter

kapitel 12, som jobrotationsvikar efter kapitel 22 og som

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

voksenlærling efter kapitel 23 og ved opkvalificering i for-

bindelse med ansættelse efter kapitel 24.

Med hjemmel i bestemmelsen er der fastsat nærmere reg-

ler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om,

hvad der kan medregnes til kravene om forudgående perio-

der med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v.

Ved lov nr. 2201 af 29. december 2020 om ændring af

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappe-

de i erhverv m.v. (Styrket og forenklet indgang til korte

erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats,

varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats

og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ung-

domsuddannelse (STU) m.v.) blev indgangen til korte er-

hvervsrettede kurser styrket og forenklet.

Med loven blev ordning om opkvalificering i forbindelse

med ansættelse for beskæftigede i lovens kapitel 24 indar-

bejdet under den regionale uddannelsespulje i § 97 i lovens

kapitel 14, dog med visse tilretninger så betingelserne for

tilskud til arbejdsgivere blev harmoneret med jobcenterets

mulighed for at give tilbud om korte erhvervsrettede kurser

til ledige inden for puljen.

Lovens § 10, stk. 2, som henviser til opkvalificering i

forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 24, blev dog

ikke samtidig konsekvensrettet.

Det foreslås, at der i

§ 10, stk. 2,

efter ordene: kapitel 12,

indsættes: ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse

efter kapitel 14. Det foreslår videre, at følgende ord udgår:

og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter

kapitel 24.

Bestemmelsen vil dermed fremover henvise til kapitel 14

i stedet for kapitel 24, når der henvises til ordningen om

opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Med forslaget vil bestemmelsen dermed henvise til det

rette kapitel i loven, hvor ordningen om opkvalificering i

forbindelse med ansættelse fremgår.

Til nr. 2

Efter den gældende § 14, stk. 1, i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats kan jobcenteret tilbyde arbejdsgivere in-

formation og vejledning om:

1) Arbejdskraft- og uddannelsesforhold.

2) Indlæggelse af job på Jobnet for Arbejdsgivere.

3) Mulighederne for etablering af f.eks. virksomhedsprak-

tik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter

kapitel 12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlinge-

tilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse

med ansættelse efter kapitel 24.

Ved lov nr. 2201 af 29. december 2020 om ændring af

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om

aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappe-

de i erhverv m.v. (Styrket og forenklet indgang til korte

erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats,

varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats

og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ung-

domsuddannelse (STU) m.v.) blev indgangen til korte er-

hvervsrettede kurser styrket og forenklet.

Med loven blev ordning om opkvalificering i forbindelse

med ansættelse for beskæftigede i lovens kapitel 24 indar-

bejdet under den regionale uddannelsespulje i § 97 i lovens

kapitel 14, dog med visse tilretninger så betingelserne for

tilskud til arbejdsgivere blev harmoneret med jobcenterets

mulighed for at give tilbud om korte erhvervsrettede kurser

til ledige inden for puljen.

Lovens § 14, stk. 1, nr. 3, som henviser til opkvalificering

i forbindelse med ansættelse efter lovens kapitel 24, blev

dog ikke samtidig konsekvensrettet.

Det foreslås, at der i

§ 14, stk. 1, nr. 3,

efter ordene:

kapitel 12, indsættes: ved opkvalificering i forbindelse med

ansættelse efter kapitel 14. Det foreslås videre, at ordene:

voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalificering i

forbindelse med ansættelse efter kapitel 24, ændres til: og

voksenlærlingetilskud efter kapitel 23.

Bestemmelsen vil dermed fremover henvise til kapitel 14

i stedet for kapitel 24, når der henvises til ordningen om

opkvalificering i forbindelse med ansættelse.

Med forslaget vil bestemmelsen dermed henvise til det

rette kapitel i loven, hvor ordningen om opkvalificering i

forbindelse med ansættelse fremgår.

Til nr. 3

Efter den gældende § 97 b, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats har personer, der har arbejdet i min-

kerhvervet eller følgeerhverv, jf. stk. 3, inden for en pulje

og i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med

den 31. december 2021, ret til tilbud om uddannelse, som er

omfattet af lovens §§ 90 og 91, hvis personen er omfattet af

en af følgende målgrupper i loven:

1) § 6, nr. 1-5.

2) § 6, nr. 6 og 7, og ikke er i et ansættelsesforhold eller

driver selvstændig virksomhed.

3) § 6, nr. 8.

4) § 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse.

5) § 6, nr. 10-13.

Målgruppen, der kan få tilbud om uddannelse efter § 97 b

er dermed dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannel-

seshjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for

introduktionsprogrammet, sygedagpengemodtagere og per-

soner i jobafklaringsforløb, som ikke er i et ansættelsesfor-

hold eller driver selvstændig virksomhed, personer i ressour-

ceforløb, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender, førtids-

pensionister, selvforsørgende ledige samt unge under 18 år

med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmen-

de indsats.

Efter lovens § 97 b, stk. 3, skal personen have arbejdet

i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perio-

den fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts

2021, og personen skal på tro og love erklære, at personen

har arbejdet i et af disse erhverv i hele eller dele af perioden.

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i

§ 97 b, stk. 1,

ændres datoen: den 31.

december 2021, til: den 31. december 2022.

Forslaget betyder, at den midlertidige ordning med ret til

tilbud om uddannelsen inden for en pulje efter lovens § 97

b, forlænges med ét år, så personer omfattet af målgruppen

i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den

31. december 2022 har ret til tilbud om uddannelse efter

bestemmelsen, hvis de øvrige betingelser for tilbuddet er

opfyldt. Dermed vil målgruppen også i 2022 have ret til

tilbud om uddannelse under puljen efter lovens § 97 a.

Retten til tilbud om uddannelse vil fortsat være betinget

af, at der er midler inden for puljen til betaling af udgiften

til uddannelsen. Dermed vil personens ret til tilbud om ud-

dannelse være begrænset af puljen, dvs. at der på bevillings-

tidspunktet for tilbuddet om uddannelse er midler inden for

kommunens tilsagn/andel af puljen.

Med forslaget vil flere personer, som har arbejdet i min-

kerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra

og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021,

kunne få tilbud om uddannelse inden for puljen.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat

anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 97 b, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats skal et tilbud om uddannelse under

puljen i § 97 b være bevilget senest den 31. december 2021

og skal påbegyndes inden den 1. april 2022.

Dermed skal jobcenteret senest den 31. december 2021

have givet tilbuddet om uddannelse til personen, og perso-

nen skal senest den 31. marts 2022 være begyndt på tilbud-

det.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at

§ 97 b, stk. 2,

nyaffattes med følgende ord-

lyd: Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december

2022 og skal påbegyndes inden den 1. april 2023.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 3, om at

forlænge den midlertidige ordning med ret til tilbud om

uddannelse inden for en pulje efter lovens § 97 b, så retten

også gælder i 2022.

Forslaget betyder, at datoerne for, hvornår et tilbud om ud-

dannelse under ordningen med ret til tilbud om uddannelsen

inden for en pulje, senest skal være bevilget og påbegyndt

forlænges med ét år, så personer omfattet af målgruppen

kan få bevilget tilbud om uddannelse til og med den 31.

december 2022 og kan påbegynde tilbuddet til og med den

31. marts 2023, hvis de øvrige betingelser for tilbuddet er

opfyldt.

Retten til tilbud om uddannelse vil fortsat være betinget

af, at der er midler inden for puljen til betaling af udgiften

til uddannelsen. Dermed vil personens ret til tilbud om ud-

dannelse være begrænset af puljen, dvs. at der på bevillings-

tidspunktet for tilbuddet om uddannelse er midler inden for

kommunens tilsagn/andel af puljen.

Med forslaget vil flere personer, som har arbejdet i min-

kerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden

fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts

2021, kunne få og påbegynde tilbud om uddannelse inden

for puljen.

De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder fortsat

anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af arbejdsmiljølovens § 1, nr. 2, at loven bl.a.

har til formål at skabe grundlag for, at virksomhederne selv

kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med bl.a. vej-

ledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Det følger endvidere

af § 72, stk. 1, nr. 1 og 2, at Arbejdstilsynets opgave bl.a. er

at vejlede virksomhederne om arbejdsmiljømæssige spørgs-

mål og yde små virksomheder yderligere vejledning. Ar-

bejdstilsynet vejleder på den baggrund bl.a. virksomhederne

om udarbejdelse af skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) og

stiller et hjælpeværktøj til rådighed for virksomhederne.

Ved brug af APV-værktøjet er der tale om et fælles data-

ansvar for de personoplysninger, der behandles, efter data-

beskyttelsesforordningens artikel 26. Det fælles dataansvar

er fordelt mellem Arbejdstilsynet og de virksomheder, der

benytter værktøjet til at opfylde deres pligt om udarbejdelse

af en APV. Arbejdstilsynet er således ansvarlig for opbe-

varingen af personoplysningerne i løsningen samt behand-

lingssikkerheden efter databeskyttelsesforordningens artikel

32. Arbejdstilsynet behandler personoplysninger i henhold

til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,

artikel 9, stk. 2, litra g, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 4,

og artikel 10 jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestem-

melse i § 72, stk. 9, hvorefter beskæftigelsesministeren i

bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler, herunder om

fælles ansvar og opgaver i forbindelse med Arbejdstilsynets

behandling af personoplysninger som led i de hjælpeværktø-

jer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådig-

hed for virksomhederne.

Formålet med bestemmelsen er at give beskæftigelsesmi-

nisteren mulighed for i bekendtgørelsesform at skabe til-

strækkelig klarhed omkring ansvar, herunder fælles dataan-

svar samt opgaver i overensstemmelse med databeskyttel-

sesforordningen og databeskyttelsesloven i forbindelse med

behandling af personoplysninger ved virksomhedernes brug

af værktøjer og andre løsninger, som Arbejdstilsynet stiller

eller fremadrettet måtte stille til rådighed for virksomheder-

ne til opfyldelse af deres pligter efter arbejdsmiljøloven.

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Da lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ar-

bejdsmiljø ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke

kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag

heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 20. marts 2021

og senest ved § 1 i lov nr. 1437 af 29. juni 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 10.

Stk. 1….

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvad

der medregnes til kravene om forudgående perioder med

visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i for-

bindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, som

jobrotationsvikar efter kapitel 22 og som voksenlærling efter

kapitel 23 og ved opkvalificering i forbindelse med ansættel-

se efter kapitel 24.

§ 14.

Jobcenteret kan tilbyde arbejdsgivere information og

vejledning om:

Arbejdskraft- og uddannelsesforhold.

Indlæggelse af job på Jobnet for Arbejdsgivere.

Mulighederne for etablering af f.eks. virksomhedsprak-

tik efter kapitel 11, ansættelse med løntilskud efter ka-

pitel 12, jobrotation efter kapitel 22, voksenlærlingetil-

skud efter kapitel 23 og opkvalificering i forbindelse

med ansættelse efter kapitel 24.

§ 10, stk. 2,

indsættes efter »kapitel 12,«: »ved opkvali-

ficering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14,«, og

»og ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter

kapitel 24« udgår.

§ 14, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »kapitel 12,«: »ved op-

kvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14,«,

og », voksenlærlingetilskud efter kapitel 23 og opkvalifice-

ring i forbindelse med ansættelse efter kapitel 24« ændres

til: »og voksenlærlingetilskud efter kapitel 23«.

Stk. 2. …

§ 97 b.

Inden for en pulje og i perioden fra og med den 23.

marts 2021 til og med den 31. december 2021 har personer,

der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, jf. stk.

3, ret til tilbud om uddannelse omfattet af §§ 90 og 91, hvis

personen er omfattet af en af følgende målgrupper:

§ 6, nr. 1-5.

§ 6, nr. 6 og 7, og ikke er i et ansættelsesforhold eller

driver selvstændig virksomhed.

§ 6, nr. 8.

§ 6, nr. 9, og modtager ledighedsydelse.

§ 6, nr. 10-13.

§ 97 b, stk. 1,

ændres »den 31. december 2021« til:

» den 31. december 2022«.

Stk. 2-8….

L 66 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

§ 97 b.

Stk. 1….

Stk. 2.

Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december

2021 og skal påbegyndes inden den 1. april 2022.

§ 97 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. decem-

ber 2022 og skal påbegyndes inden den 1. april 2023.«

§2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 674 af 25.

maj 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1554 af 27. december

2019 og § 3 i lov nr. 1163 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 72.

Stk. 1-8….

§ 72

indsættes som

stk. 9:

»Stk.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

Arbejdstilsynets behandling af personoplysninger i forbin-

delse med virksomheders brug af hjælpeværktøjer og andre

løsninger, som Arbejdstilsynet stiller til rådighed for virk-

somhederne, herunder om ansvar og opgaver.«