Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65
Offentligt
2510115_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
07-01-2022
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 1. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (L65) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil ministeren redegøre for barnets situation i forhold til at have to forældre,
såfremt situationen om medmoderskabsregistreringen har været konfliktpræget
eller fejlbehæftet?”
Svar:
Når et faderskab eller medmoderskab er registreret eller anerkendt, kan sag
om faderskabet eller medmoderskabet inden 6 måneder efter barnets fødsel
rejses af moderen, faderen, medmoderen eller barnets værge. Sagen kan også
rejses af faderens eller medmoderens dødsbo, medmindre faderen eller
medmoderen må anses for at have anerkendt barnet som sit.
Hvis der er sket fejl i forbindelse med registreringen af et faderskab eller
medmoderskab, der kan have haft betydning for, hvem der er registreret som
barnets far eller medmor, kan sagen efter § 23 i børneloven genoptages.
Anmodning om genoptagelse kan komme fra moren eller hendes dødsbo,
barnets værge eller dets dødsbo, den registrerede far eller hans dødsbo, eller
den registrerede medmor eller hendes dødsbo. Genoptagelse vil også kunne
kræves af den mand eller kvinde, der som følge af fejlen ikke er blevet
registreret som far eller medmor, eller dennes dødsbo. Et barn, der er myndigt,
skal selv tage stilling til genoptagelsen.
En genoptagelsessag kan dog ikke rejses af den registrerede far eller medmor
eller dennes dødsbo, hvis faren eller medmoren med kendskab til eller
formodning om den skete fejl har anerkendt barnet ved at behandle det som
sit. Det samme gælder for moren og hendes dødsbo, hvis hun under
tilsvarende omstændigheder har ladet den registrerede far eller medmor
behandle barnet som sit.
Spørgsmålet om genoptagelse i tilfælde, hvor faderskabet eller
medmoderskabet allerede er registreret eller fastslået ved anerkendelse eller
afgørelse, men hvor der efterfølgende er kommet nye oplysninger frem,
reguleres af § 24 i børneloven.
Efter bestemmelsen kan sagen genoptages efter anmodning fra moren eller
hendes dødsbo, barnets værge eller dets dødsbo, faren eller hans dødsbo,
eller medmoren eller hendes dødsbo anmode om genoptagelse af sagen, hvis
1
L 65 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om ministeren vil redegøre for barnets situation i forhold til at have to forældre, såfremt situationen om medmoderskabsregistreringen har været konfliktpræget eller fejlbehæftet, til social- og ældreministeren
2510115_0002.png
der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville
give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at
sagen vil få et andet udfald. Det vil navnlig være tilfælde, hvor der er mulighed
for, at en anden mand eller kvinde kan blive barnets far eller medmor. Et barn,
der er myndigt, skal selv tage stilling til genoptagelsen.
Fristen for genoptagelse efter §§ 23 og 24 i børneloven er tre år regnet fra
barnets fødsel. Efter udløbet af denne frist kan genoptagelse kun ske efter § 25
i børneloven, hvis der foreligger ganske særlige grunde til, at anmodningen
ikke er fremsat inden for treårsfristen, omstændighederne i øvrigt i høj grad
taler for genoptagelse, og det må antages, at en fornyet behandling af sagen
ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.
Rejses der sag om faderskab eller medmoderskab, eller genoptages en
afsluttet sag herom, træffes der afgørelse om faderskabet eller
medmoderskabet efter reglerne i børneloven om, hvem der anses for far eller
medmor til barnet.
Lovforslaget indeholder ikke ændringer af de nævnte bestemmelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2