L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 65 Bilag 1
Offentligt

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Fami-

lieretshuset og retsplejeloven efter offentlig høring (SIM Id nr.: 463834)

Familieretshuset har ingen bemærkninger til det fremsatte lovforslag.

Med venlig hilsen

Dato:

07-10-2021

Direktion

Sagsnr.:

2021-78063

Sagsbehandler:

Ingelise Folmer

Søren Aakjær Gam

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

-- AKT 458029 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar LGBT+ Danmark ] --

Vestergade 18E, 2. sal

1456 København K

CVR 230725a13

[email protected]

18. august 2021

Social- og Ældreministeriet

Att. Marie Bisgaard Nielsen ([email protected]), Lars Thøgersen ([email protected])

Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om ændring

af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og

retsplejeloven

LGBT+ Danmark takker for at modtage høring og bifalder initiativerne. LGBT+ Danmark har følgende

kommentarer fsva. smidiggørelse af registrering af medmoderskab og transpersoner, der bliver forældre.

Smidiggørelse af registrering af medmoderskab

Det er LGBT+ Danmarks opfattelse, at lovforslaget ligestiller lesbiske par med heteroseksuelle par ift.

registrering af forældreskab inden for et ægteskab, og LGBT+ Danmark kvitterer herfor.

Det er endvidere LGBT+ Danmarks vurdering, at lovforslaget giver mulighed for individuel fleksibilitet ift. at

aftale med sæddonor, hvorvidt den kvindelige partner eller sæddonor skal være far hhv. medmor, og

LGBT+ Danmark kvitterer herfor.

LGBT+ Danmark finder dog, at det fremstår utydeligt, hvorvidt erklæring om, at sæddonor skal være far til

barnet ved indsendelse af blanket til Familieretshuset inden barnets fødsel, anses for indledelse af

faderskabssag i overensstemmelse med børnelovens § 4. Det bemærkes i den forbindelse, at børnelovens §

4 kun giver adgang for moren eller Familieretshuset til at indlede faderskabssag inden barnets fødsel, mens

det af lovforslagets afsnit 2.1.3.4 fremstår som om parterne (enkeltvis eller i fællesskab) kan indlede

faderskabssag, hvis de vil undgå at morens ægtefælle midlertidigt registreres som barnets medmor. LGBT+

Danmark finder, at dette bør præciseres.

Transpersoner, der bliver forældre

Det er LGBT+ Danmarks opfattelse, at lovforslaget imødekommer et vigtigt behov blandt transkønnede

forældre for at blive forældre i overensstemmelse med deres kønsidentitet uden at fratage forældrene

rettigheder knyttet til barselsorlov, forældreorlov mv.

LGBT+ Danmark kvitterer for, at forældrefelterne fsva. registrering af slægtskab i CPR ændres til hhv.

"mor/far" og "far/medmor".

I øvrigt ser LGBT+ Danmark helst, at børneloven i sin helhed gøres kønsneutral, og kommer fortsat til at

arbejde for dette.

På LGBT+ Danmarks vegne,

Andreas Nielsen

Politisk chefkonsulent

[email protected]

+45 54 30 00 80

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

-- AKT 458029 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar Departementet for Børn, Unge og Familier (Grønland) ] --

Marie Bisgaard Nielsen ([email protected]), Lars Thøgersen ([email protected])

Familier ([email protected])

Betina Danielsen ([email protected])

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og

retsplejeloven (Nanoq - ID nr.: 17651083)

Sendt:

18-08-2021 17:32

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Departementet for Børn, Unge og Familier har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag

om ændring af en række love på familieretsområdet, idet reglerne ikke umiddelbart vil gælde for Grønland.

Departementet imødeser, at eventuelle ændringer i de danske love bliver forelagt Naalakkersuisut efter de

sædvanlige procedurer med henblik på en vurdering af, om det skønnes, at ændringerne også skal

anordnes for Grønland på et tidspunkt.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Betina Danielsen

Immikkut Siunnersorti

Specialkonsulent

Special Advisor

Meeqqanut, Inuusuttunut, Ilaqutariinnullu Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Børn, Unge og Familier

Ministry for Children, Youth and Family

P.O. Box xx . 3900 Nuuk

Oq./Tel.: +299 34 5000

[email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] ([email protected])

Marie Bisgaard Nielsen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og

retsplejeloven

Sendt:

23-06-2021 06:59

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Til høringsparterne

Vedlagt fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om

Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af

transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner) i offentlig høring.

Social- og Ældreministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde

senest

onsdag den 18. august 2021.

Med venlig hilsen

Marie Bisgaard Nielsen

Fuldmægtig

Kontor for Familier

Direkte telefon: 41 85 10 63

Mail: [email protected]

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

www.sm.dk

Sådan behandler vi personoplysninger

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

-- AKT 458029 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar Institut for Menneskerettigheder ] --

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.:

[email protected], [email protected]

og cc

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL +45 91 32 56 32

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/01918-2

18. AUGUST 2021

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG T IL LOV OM

ÆNDRING AF BØRNELOVE N, NAVNELOVEN, LOV O M

FAMILIERETSHUSET OG RETSPLEJELOVEN

Social- og Ældreministeriet (herefter ministeriet) har ved e-mail af 23.

juni 2021 anmodet om Institut for Menneskerettigheders (herefter

instituttets) eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om

ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og

retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmorderskab,

fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring af

transpersoner).

Med lovudkastet vil ministeriet blandt andet smidiggøre reglerne om

medmoderskab, så det registreres automatisk uden krav om deltagelse

af sundhedsperson. Derudover foreslås det med lovudkastet, at

forældreskab til børn af transpersoner skal ske i overensstemmelse

med transpersonens juridiske køn og ikke det ved fødslen tildelte køn.

Endelig indeholder lovudkastet også regler om transpersoners mulighed

for at få nyt fornavn i overensstemmelse med den pågældendes

kønsidentitet.

Instituttet finder det særdeles positivt, at ministeriet med lovudkastet

iværksætter en række af de initiativer, som regeringen offentliggjorde i

august 2020 i publikationen

Frihed til forskellighed

–

styrkede

rettigheder og muligheder for LGBTI-personer.

Instituttets har følgende anbefalinger til udkastet:

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet tager

initiativ til at iværksætte en analyse af, hvilke udfordringer

mandlige homoseksuelle par, mandlige soloforældre og familier

bestående af flere end to sociale forældre står over for, når de

vil etablere familie.

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

udarbejder vejledningsmateriale med et overblik over de love og

regler, som giver transpersoner rettigheder og pligter efter

henholdsvis det juridiske køn og det ved fødslen tildelte køn.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

anvender terminologien ”har ændret juridisk køn” i stedet for

”gennemført juridisk kønsskifte” i lovudkastet.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

kønsneutraliserer de relevante regler i lovudkastet.

•

Herunder følger instituttets bemærkninger i sin helhed:

KORT OM MENNESKERETTEN

Alle mennesker har ret til beskyttelse mod diskrimination og ret til

respekt for familie- og privatliv. Disse rettigheder er gældende for alle

mennesker også LGBTI+-personer. Det følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om retten til respekt

for familie- og privatliv. Samtidig er den enkelte i forhold til privat- og

familieliv beskyttet mod diskrimination efter artikel 14 i EMRK.

Opregningen af diskriminationsgrundene i artikel 14 er ikke

udtømmende, jf. formuleringen ”eller ethvert andet forhold”. Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i praksis fastslået, at

diskrimination på baggrund af kønsidentitet

og seksuel orientering

omfattet af beskyttelsen i artikel 14.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder indeholder i artikel 21,

stk. 1, et generelt diskriminationsforbud med følgende ordlyd:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 30. november

2010,

P.V. mod Spanien,

der omhandlede en far, der var påbegyndt

behandling med henblik på at få foretaget et kønsskifte, og som fik

samværsretten med sit barn begrænset. Domstolen fandt imidlertid

ikke, at staten havde krænket EMRK artikel 8 sammenholdt med artikel

14, idet de nationale domstole ikke havde lagt vægt på faderens

transseksualitet i deres afgørelser.

Jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21.

december 1999,

Salgueiro da Silva Mouta mod Portugal,

hvor en far

blev nægtet forældremyndighed med henvisning til sin

homoseksualitet. Domstolen statuerede krænkelse af EMRK artikel 8

sammenholdt med artikel 14.

2/6

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

”Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller

social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske

eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

formueforhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert

andet forhold er forbudt.” Chartret er rettet mod EU’s medlemsstater,

når de gennemfører EU-retten, jf. Chartrets artikel 51, stk. 1.

EU-Kommissionen har i

sin ”Strategi

for ligestilling af LGBTIQ-personer

2020-2025” blandt andet varslet, at Kommissionen i 2022 vil foreslå et

horisontalt lovgivningsinitiativ til støtte for gensidig anerkendelse af

forældreskab mellem medlemsstaterne, f.eks. at en anerkendelse af

forældreskab i én medlemsstat er gyldig i en anden medlemsstat.

I FN’s Børnekonvention fastslås,

at alle beslutninger vedrørende børn

skal tages ud fra, hvad der er til barnets bedste. Dette gælder alle

foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af

offentlige myndigheder eller private institutioner for social velfærd,

domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Sikringen

af barnets rettigheder efter konventionen skal ske uden hensyn til

barnets eller dets forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog,

religion, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling.

EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder indeholder –

i lighed med

Børnekonventionen

–

en bestemmelse om, at barnets bedste skal

komme i første række i alle handlinger vedrørende børn.

REGISTRERING AF MEDM ODERSKAB

Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet vil sikre, at

både medmoderskab og faderskab vil kunne registreres ved assisteret

reproduktion og insemination uden deltagelse af en sundhedsperson.

På den måde smidiggøres reglerne om medmoderskab, så der ikke

længere stilles krav om inddragelse af en sundhedsperson ved

registrering af medmoderskab ved insemination.

Der eksisterer i dag mange forskellige måder at skabe en familie på, fx

familier med forældre af forskellige køn, familier med forældre af

samme køn, soloforældre eller familier med mere end to sociale

forældre. Danmarks Statistik vurderer, at der i 2018 var 3.316

”regnbuebørn”, det vil sige børn, der enten har to forældre af samme

køn eller en forælder, der bor sammen med en partner af samme køn,

EU-Kommissionens strategi for LGBTIQ-personer for 2020-2025.

Tilgængelig via:

LGBTIQ Equality Strategy - 2020-2025 | European

Commission (europa.eu)

3/6

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

som vedkommende er gift med.

Dette svarer til 5 procent af alle børn i

2018. Antallet er tredoblet over de seneste ti år.

Ministeriet fremhæver i lovudkastet, at der bør være vide rammer for,

hvordan en familie i Danmark kan stiftes. Retten til respekt for familie-

og privatliv gælder for alle LGBTI+-personer. Instituttet bemærker i den

forbindelse, at mandlige soloforældre, familier, der består af mandlige

homoseksuelle par og familier bestående af flere end to sociale

forældre, fx to kvindelige forældre og en mandlig forælder, ikke er

indtænkt i lovudkastet. Disse familier vil fortsat møde udfordringer,

blandt andet fordi det ikke er muligt at have mere end to juridiske

forældre i Danmark, hvilket fx kan have betydning for muligheden for at

få ret til barselsorlov efter barselsloven.

Det bemærkes, at der forsat kan opstå udfordringer i det tilfælde, når

en regnbuefamilie bestående af en mand og to kvindelige ægtefæller

eller registrerede partnere, foretager hjemmeinsemination. Ifølge

lovudkastet vil det juridiske forældreskab til barnet i dette tilfælde

automatisk gå til de to kvinder (den fødende og dennes ægtefælle), idet

der ikke er mulighed for at opnå juridisk forældreskab til mere end to

forældre.

Instituttet bemærker, at muligheden for at tildele juridisk forældreskab

til flere end to forældre, enten ved fuldt forældreskab til flere personer

eller ved at fordele retsvirkningerne af forældreskabet på flere end to

forældre, også kan indebære en række udfordringer, fx i en

skilsmissesituation.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet tager

initiativ til at iværksætte en analyse af, hvilke udfordringer

mandlige homoseksuelle par, mandlige soloforældre og familier

bestående af flere end to sociale forældre står over for, når de

vil etablere familie.

TRANSPERSONERS FORÆL DRESKAB

Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet vil

anerkende transpersoners ændring af juridisk køn i relation til

forældreskabet.

Det fremgår af lovudkastet, at ministeriet vil sikre, at de rettigheder og

pligter, som lovgivningen tildeler og pålægger den, som har født, vil

Danmarks Statistik (2018): Børn og familier, side 39 f. Tilgængelig via:

www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=31407&sid=bornf

am2018

4/6

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

blive opretholdt. Det betyder, at den pågældendes rettigheder, fx efter

børneloven, vil følge det juridiske køn, mens den pågældendes

rettigheder, fx efter barselsloven, vil følge det ved fødslen tildelte køn.

Et eksempel herpå er en kvinde, som har ændret juridisk køn til en

mand, og som herefter føder et barn. Den pågældende vil som følge af

lovudkastet kunne tildeles både rettigheder som far efter børneloven

og som den fødende forælder efter barselsloven. Instituttet gør i den

forbindelse opmærksom på, at den pågældendes rettigheder og pligter

efter de forskellige love kan være svære at gennemskue og fremstå

uklare.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

udarbejder vejledningsmateriale med et overblik over de love og

regler, som giver transpersoner rettigheder og pligter efter

henholdsvis det juridiske køn og det ved fødslen tildelte køn.

Det fremgår af lovudkastet, at ministeriet anvender terminologien

”gennemført juridisk kønsskifte”. Denne terminologi

kan indikere, at

den pågældende i forbindelse med sin ændring af juridisk køn har

gennemført medicinsk behandling, hvilket ikke er tilfældet. Instituttet

finder, at

terminologien ”ændring af juridisk køn” med fordel bør

anvendes i lovudkastet, idet denne terminologi sprogligt dækker bedre

over det forhold, at den pågældendes cifre i CPR-nummeret, ændres.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

anvender

terminologien ”har

ændret

juridisk køn” i stedet for

”gennemført juridisk kønsskifte” i lovudkastet.

I lovudkastet foreslås, at et nyt kapitel indsættes i børneloven

vedrørende forældre og partnere, der har ændret juridisk køn inden

barnets fødsel. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at en

kvinde, der inden barnets fødsel har ændret juridisk køn, og som

derefter føder et barn, bliver anset som barnets far. I den forbindelse

bemærkes, at der kan forekomme en situation, hvor en mand er

partner med en kvinde, som herefter bliver gravid. Kvinden vælger

inden barnets fødsel at ændre juridisk køn, og føder derefter et barn.

Parterne består herefter rent juridisk af to mænd. Den fødende vil

ifølge lovudkastet blive anset som barnets far, mens partneren også er

far. Instituttet bemærker, at det bør overvejes, om det ikke anses for

mere retvisende at lade den ikke-fødende far blive anset som barnets

medfar

i de tilfælde, hvor barnet allerede har en far.

Af lovudkastet fremgår endvidere, at for så vidt angår registrering af

slægtskab i CPR vil teksten i forældrefeltet benævnt ”mor” som en

5/6

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

afledt følge af lovudkastet

blive ændret til ”mor/far”. Det fremgår af

lovudkastet, at en forælder, der har ændret juridisk køn, som følge af

lovudkastet vil anses som barnets far eller medmor i overensstemmelse

med det ændrede juridiske køn. Instituttet bemærker, at det bør

overvejes, om det ikke anses for mere retvisende at ændre forældre-

felterne

i CPR til ”mor/medfar”

”far/medmor” i stedet for ”mor/far”

eller ”far/medmor”.

KØNSNEUTRALE BETEGNE LSER

Det fremgår af lovudkastet, at det foreslås, at en række bestemmelser i

retsplejeloven kønsneutraliseres, fx ændres ”barnets mor” i

retsplejelovens § 448 b, stk. 3, 1. pkt., til ”den, der har født barnet”.

Instituttet finder det positivt, at ministeriet med lovudkastet

kønsneutraliserer en række regler i retsplejeloven. Tilsvarende

anbefaling har instituttet anbefalet i rapporten

Mere ligestilling i de

danske barselsregler

fra 2020

for så vidt angår barselsreglerne. Det

anbefales, at ministeriet ligeledes overvejer at kønsneutralisere de

relevante regler i børneloven i lovudkastet, fx ved at ændre

”fødes et

barn af en kvinde”

i børnelovens § 1a og § 3a,

til ”en

forælder, som

føder et barn”.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet

kønsneutraliserer de relevante regler i lovudkastet.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2020-11670.

Med venlig hilsen

Sinja Laursen

SPECIALKONSULENT

MERE LIGESTILLING I DE DANSKE (menneskeret.dk)

6/6

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

-- AKT 458029 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar-fra-Dansk-Ligestilling ] --

Dansk Ligestilling

Tlf.: +45 22 77 07 83

Email:

[email protected]

Att.:

[email protected]

kopi sendt til

[email protected].

Svar på høring for udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om

Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse

af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner) fra Social- og

Ældreministeriet.

Dansk Ligestilling skal indledningsvis bemærke, at Dansk Ligestilling er en NGO, der arbejder for

bevarelse af danske kvinders og mænds sociale og juridiske ligestilling samt seksuelle frigørelse.

Dansk Ligestilling bemærker, at terminologien i udkastet til lovforslaget giver anledning til en del

begrebsforvirring.

Foreningen anerkender fuldt ud individets ret til at leve sit liv, som det ønskes uden indblanding

fra staten.

Særligt de forslåede ændringer i retsplejeloven § 448 b, stk. 3, § 456 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2 § 456

e, stk. 1, nr. 2, § § 456 i, stk. 1, § 456 e, stk. 1, nr. 2, § 456 i, stk. 1, § 456 i, stk. 2, I § 456 m, stk. 1

og § 456 m, stk. 3, giver anledning til unødig sproglig forvirring, da ændringerne består i at ændre

”moderen” til ”den der har født barnet”.

Dansk Ligestilling ser gerne ordet ”medmoderskab” bliver ændret til ”medforældreskab”. Så

dækker begrebet også et menneske af et andet køn.

Med den af Dansk Ligestilling foreslåede ændring vil alle borgere være fri for at kalde hinanden

noget, vi ikke er. Samtidig med at vi sikrer en mere inklusiv tilgang til det at være forældre, hvor

også personer der har gennemgået kønsskifte indtænkes.

Moderskab / faderskab

Det bør kaldes ligestillet forældreskab. Det er kønsneutralt og kan dække begge køn. Der kan

eventuelt suppleres med at vælge medforældre - juridisk ansvarlige medforældre (i

stil med

begrebet gudfader / gudmoder = dem der tager ansvar for barnet, hvis de to forældre falder bort)

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Dansk Ligestilling

Tlf.: +45 22 77 07 83

Email:

[email protected]

Modellen kunne være:

Mor – medmor / medforældre

Far – medfar / medforældre

(gudforældre / stedforældre)

Og alle juridiske og biologiske kombinationer heraf. Der vil altid være en biologisk far og en

biologisk mor. Så kan der være en juridisk medfar og/eller medmor. Måske endda flere af slagsen i

juridisk stedfortrædelse. Det bliver et større regnestykke, men ligestilling skal vægtes fremfor alt.

Dansk Ligestilling finder, at mænds og fædres rettigheder overses.

Lovforslaget er ensidigt kønsekskluderende.

Lovforslaget bør tilbagesendes til fornyet behandling og inklusion af mænds og fædres rettigheder.

Reproduktion generelt

Det skal lovsikres, at der er lige adgang til reproduktion og til det at skabe familie. Staten skriver

med det nærværende forslag mænd ud af ligestillingen og ud af samfundet. Der bør være lige

adgang til æg som til sæd. Det er der ikke i dag.

Navneændring

Ift. navneændringen har foreningen ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

På vegne af Dansk Ligestilling

Karen West

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

-- AKT 458029 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar Børnerådet ] --

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

17.08.2021

J.nr. 3.6.15/eva

Børnerådet vil fremme regnbuefamiliers muligheder, men ikke på bekostning af barnets

rettigheder

Forskningen viser ingen tegn på, at børn i regnbuefamilier trives dårligere eller bedre end børn

generelt. Børnerådet kan derfor tilslutte sig regeringens overordnede målsætning om at

fremme regnbuefamiliernes muligheder og rettigheder, så længe det ikke sker på bekostning

af det enkelte barns rettigheder.

Lovforslagets indhold og tilblivelse

Social- og Ældreministeriet har sendt et lovforslag i høring, der blandet andet indeholder en

række principielle ændringer i børneloven. Børnerådet er ikke på høringslisten på trods af, at

rådet er sat i verden for at rådgive regering og Folketing om børns forhold i samfundet samt

arbejde på at sikre børns rettigheder.

Det fremgår af Børnerådets bekendtgørelse, at

Børnerådet i forbindelse med lovgivningsinitiativer og andre initiativer, der har betydning for

børns opvækstvilkår, skal afgive høringssvar.

De foreslåede lovændringer vil utvivlsomt påvirke børns rettigheder, og derfor sender

Børnerådet et uopfordret høringssvar. Derudover opfordrer rådet til, at lovforslaget sendes i

høring i en bredere kreds, så ikke kun Børnerådet, men også andre børneorganisationer, får

mulighed for at kommentere på de omfattende og principielle lovændringer.

Lovforslaget udspringer fra et ønske om at styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og

biseksuelle, trans- og interkønnede i Danmark. Lovforslaget indeholder en lang række af

ændringer, der vil påvirke børn af LGBTI-forældre. Bl.a. vil lovforslaget:



fjerne kravet om inddragelse af en sundhedsperson som betingelse for fastslåelse af

medmoderskab. Det medfører, at to kvinder, der sammen vil være forældre, kan

benytte sig af hjemmeinsemination til undfangelse af barnet, og stadig blive registreret

som mor og medmor til barnet.



automatisere registreringen af medmoderskab, hvis to kvinder er gift, og den ene

føder et barn.

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 88, stk. 1, 3. pkt.

Bekendtgørelse om et Børneråd § 9, stk. 2.

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren



tildele forældretitler efter forældrenes juridiske køn og ikke forældrenes fysiske køn.

En kvinde, der får juridisk kønsskifte til mand og derefter føder et barn, vil blive

registreret som barnets far.

Børneperspektivet og forholdet til Børnekonventionen

Børnerådet efterlyser, at lovforslaget helt overordnet anerkender den præmis, at når der

ændres på forældres rettigheder i forhold til deres børn, vil det potentielt påvirke barnets

rettigheder. Barnets rettigheder synes at drukne i lovforslaget og bemærkningerne hertil i

forhold til forældrenes perspektiv og forældrenes rettigheder. Børnerådet savner, at

lovforslaget forholder sig til denne potentielle konflikt mellem det bedste for forældrene og

det bedste for barnet. Denne konflikt kan ikke belyses tilstrækkeligt uden at forholde sig til

Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Børnekonvention.

Barnets ret til at kende sit opgav

Som eksempel på et af flere områder, hvor Børnerådet ser en konflikt med FN’s

Børnekonvention, kan nævnes barnets ret til at kende sit ophav.

Med den foreslåede lovgivning må det formodes, at flere gifte homoseksuelle kvinder vil

benytte sig af hjemmeinsemination: Hvis det ikke er medicinsk nødvendigt for dem at få hjælp

til undfangelsen fra sundhedspersonale, vil hjemmeinsemination være en billigere (gratis)

løsning. Ulempen set fra barnets perspektiv er, at sæddonoren i så fald ikke bliver registreret.

Var kvinderne gået gennem en fertilitetsklinik, ville oplysninger om sæddoner blive registreret,

gemt og opbevaret. Dette netop for at sikre, at barnet senere kan få informationer om sit

ophav. Selv ved anonym sæddonation er sæddonoren sporbar i den forstand, at barnet kan

blive kontaktet, hvis det senere viser sig, at barnet har arvet en alvorlig sygdom herfra.

Når reglerne om hjemmeinsemination lempes,

den fødende kvindes ægtefælle automatisk

bliver registeret som barnets medmor, vil kvinderne på intet tidspunkt blive bedt om at oplyse

eller registrere, hvem der har leveret sæden. Selv hvis kvinderne har de bedste intentioner om

at videregive denne information til barnet på et senere tidspunkt, er der ingen garantier.

Kvinderne kan vælge at skjule barnets ophav, eller kvinderne kan komme ud for en ulykke eller

dø inden barnet får denne viden.

Det er væsentligt i den sammenhæng at bemærke, at det ikke er en menneskeret at få (hjælp

til at få) et barn, hvorimod det

en international anerkendt menneskeret at få mulighed for at

kende sit ophav.

Danmark har med sin ratificering af Børnekonventionen forpligtet sig på, at "staten skal sikre

barnets ret til at kende og blive passet af sine forældre" (artikel 7), og "at staten skal

respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder bl.a. navn og familieforhold" (artikel

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

8). Ifølge Børnekonventionen må staten altså ikke lægge unødige hindringer i vejen for barnets

muligheder for at få oplysninger om sit genetiske ophav.

Denne tolkning af konventionen er i tråd med FN's Børnekomité, som i sine afsluttende

bemærkninger til Danmarks (og Norges) første periodiske rapport fra 1996 bemærker, at

sæddonorers anonymitet muligvis er i strid med artikel 7 i Børnekonventionen.

Børnerådets holdning

De foreslåede lovændringer er omfattende, går på tværs af flere retsområder og er af

principiel karakter. Sådanne ændringer kræver en omfattende høringsproces.

Børnerådet anerkender, at der kan være tilfælde, hvor hensynet til forældrene vejer tungere

end hensynet til barnet, men afdækningen af de forskelligrettede hensyn ses ikke i

tilstrækkelig grad behandlet i høringsmaterialet. Børnerådet savner også en eksplicit afvejning

mellem hensynet til forældrene og hensynet til barnet. Børnerådet ser sig derfor ikke i stand til

at støtte eller afvise forslaget på det foreliggende grundlag, hvor konsekvenserne for børns

rettigheder ikke er behørigt belyst. Myndighedernes manglende systematiske sikring af

oplysninger om barnets ophav er blot et af flere punkter, hvor lovforslaget potentielt kommer i

konflikt med barnets rettigheder.

Børnerådet anbefaler, at der foretages en omfattende analyse af lovforslagets konsekvenser

for børns rettigheder samt en fornyet høringsrunde, inden lovforslaget fremsættes.

Børnerådet ser frem til at kommentere på lovforslagets enkelte dele, når denne afdækning og

analyse er foretaget.

Med venlig hilsen

Agi Csonka

Formand

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

CRC Committee, CO Denmark, CRC/C/15/Add.33 para. 11

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund

•

Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

-- AKT 458029 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar TID Transpersoner i DK ] --

TiD – Transpersoner i Danmark

Knøsen 58, 2670 Greve +45 2169 9977

www.transpersoner.dk

[email protected]

Marie Bisgaard Nielsen,

Lars Thøgersen,

Kopi: Familieretshuset,

[email protected],

[email protected]

16. august 2021

Vedr. udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og

retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners

forældreskab og navneændring for transpersoner)

TiD – Transpersoner i Danmark indgiver hermed et høringssvar vedr. ovennævnte udkast til

lovforslag.

TiD har primært interesse i udkastets to punkter:



Transpersoners forældreskab.



Adgangen til navneskifte.

Transpersoners forældreskab:

TiD er tilfreds med intentionen om, at transpersoner, der bliver forældre, skal omtales i det rigtige

køn. Men vi finder ikke, at det sker på en tilfredsstillende måde i udkastet, da det skaber

inkonsistens og en uklar retsstilling. Vi er bekendt med LGBT komiteens høringssvar og er enige i

analysen deri.

Vi ved af erfaring, at det er meget vanskeligt at fortolke lovene med modsat køn, og det er i bund

og grund det, udkastet foreslår i § 1, nr. 22. Det viste sig stærkt, forvirrende og uklart i sagen om

en transmands forældreskab i 2017. Derfor ønsker vi ikke en lappeløsning som den i udkastet, men

en egentlig revision af loven. Vi tilslutter os den af LGBT komiteen foreslåede model.

Vi vil ikke afvise at fastholde kønnede betegnelser, men vi mener, at det vil være en meget

vanskelig opgave at gennemføre.

Retsplejeloven:

TiD er tilfreds med lovudkastets forslag til revidering af retsplejeloven, altså § 4. Ved at tale om

’den, der har født barnet’ i stedet for ’moderen’ opnås en inkluderende lovtekst.

Navneloven:

TiD er meget tilfreds med udkastets § 2 om at revidere navneloven og indføre en procedure ved

navneændring baseret på en erklæring.

Dog vil vi gerne påpege, at der mangler en konsekvensrettelse i navnelovens § 1, stk. 2, så der i

stedet for ’moderens’ kommer til at stå f.eks. ’den fødendes’.

Med venlig hilsen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

-- AKT 458029 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar LGBT komiteen ] --

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

Marie Bisgaard Nielsen, Lars Thøgersen

[email protected], [email protected]

Kopi:

[email protected]

LGBT komiteen takker for at få

udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om

Familieretshuset og retsplejeloven

i høring.

Indledningsvist skal bemærkes, at LGBT komiteen er yderst tilfreds

med de initiativer, regeringen

præsenterede i sit udspil i august 2020, og som blandt andet varslede ændringer på det familieretlige

område – ændringer som nærværende lovudkast søger at implementere.

Der er da også dele af lovudkastet, der meget tilfredsstillende, fx:

•

Mange af intentionerne med forslaget vil fremme regnbuefamiliernes retsstilling.

•

Det er tilfredsstillende at bringe hjemmeinsemination under børneloven.

•

Det er tilfredsstillende at få rettet de for længst forældede bestemmelser i navneloven om

ændring af fornavn.

Til gengæld er der også en lang række problematiske forhold ved lovforslaget. Følgelig anbefaler LGBT

komiteen, at lovforslaget deles, så forslaget om navneændring samt forslaget om ændring af

retsplejeloven kan behandles særskilt, og at resten af forslaget trækkes tilbage og ikke fremsættes. Vi vil i

det følgende begrunde vores synspunkter.

LGBT komiteens kompendium

LGBT komiteen har udgivet et kompendium i inkluderende familieret

, hvori vi identificerer en lang række

utilstrækkeligheder i den eksisterende lovgivning og giver en beskrivelse af, hvordan alle disse kan

imødegås.

LGBT komiteens løsningsmodel er en gennemgribende forenkling af lovgivningen gennem harmonisering

af behandling af forskellige typer af familier, og en gennemgående, inkluderende sprogbrug. I

modsætning hertil er regeringens lovudkast en stadig fortsættelse af en endeløs række lappeløsninger,

hvor det ene specialtilfælde efter det andet behandles særskilt. Det sker fx gennem udvidelsen af § 27 til

også at omfatte situationer med hjemmeinsemination.

Børneloven

Forældreskab i medfør af ægteskab

Lovforslaget foreslår, at en ægtefælle eller registreret partner til en kvinde, der føder et barn, automatisk

skal anerkendes som forælder – altså en generaliseret

pater est-regel.

Forslaget er helt uacceptabelt.

Daværende socialminister Karen Hækkerup foreslog i 2012 noget tilsvarende, men da hun forelagde sit

færdige lovforslag for regeringspartiernes og støttepartiets ordførere, blev det blankt afvist af disse, og

lovforslaget blev ændret til det modsatte, før det blev sendt i høring og efterfølgende vedtaget af

https://komiteen.dk/?p=936

LGBT komiteen: Kompendium i inkluderende familieret, Søren Laursen (2021),

https://komiteen.dk/wp-

content/uploads/2021/06/Kompendium_i_inkluderende_familieret.pdf

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Folketinget

. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at regeringen nu igen fremsætter et sådant forslag. Det

er stadig lige uspiseligt.

Mange regnbuefamilier består af kvinder (evt. med en kvindelig partner) og mænd (evt. med en mandlig

partner), der beslutter sig for at få børn sammen. Der kan altså være tale om en mand og en kvinde, to

kvinder og en mand, to mænd og en kvinde eller to kvinder og to mænd. I praksis er alle disse parter

sociale forældre til børnene, men børneloven tillader alene to juridiske forældre. I den eksisterende

børnelov er der en symmetri mellem parterne. Det betyder, at parterne ligeværdigt kan vælge, om det

skal være personen, der har leveret sæden eller den fødendes partner, som skal være juridisk forælder. I

lovforslaget institutionaliseres derimod en massiv skævhed.

Med lovudkastets ord vil en kvinde, der er gift med en kvinde, der føder et barn, automatisk blive juridisk

medmor. Hvis de to sammen med en mand har besluttet at få et barn og har besluttet, at han skal være

juridisk far til barnet, vil medmoderen stadig blive registreret først som juridisk forælder, og sidenhen kan

forældreskaberne blive omregistreret, så manden bliver far. Han kan dog blive far fra fødslen, såfremt

han starter en faderskabssag under graviditeten. Med andre ord: Det gøres lettere for kvinder og sværere

for mænd at beskytte deres juridiske forælderskab. Set som helhed er det en væsentlig forringelse af

retstilstanden for regnbuefamilierne.

Derfor mener LGBT komiteen, at disse bestemmelser skal udgå af lovforslaget, dvs. § 1, nr. 4, 6, 7, 10 og

16.

Sprogbrug: Sæddonor

Lovudkastets forsøg på at skabe en distinktion mellem hjemmeinsemination og samleje er

utilfredsstillende. Udkastets bestemmelser om hjemmeinsemination vedrører situationer, hvor der er

udfyldt særlige dokumenter vedr. forældreskab – og ikke andet. Når der er udfyldt dokumenter, betragtes

personen, hvorfra sæden kommer, som sæddonor. Hvis de særlige dokumenter ikke er udfyldt, betragtes

vedkommende som potentiel far. Og det selvom der i begge tilfælde kan være tale om en person, der

ønsker at blive forælder ved anvendelse af egne kønsceller.

Hjemmeinsemination

Ses bort fra dette sproglige problem, er det imidlertid tilfredsstillende, at hjemmeinsemination bringes ind

under børneloven. Set fra den side er § 1, nr. 18 samt konsekvensrettelserne egentligt tilfredsstillende,

men da de er bundet sammen med de foreslåede bestemmelser om ægtefællens forfordeling, kan LGBT

komiteen ikke tilslutte sig disse.

Sprogbrug: Kønnede betegnelser

Lovudkastet indeholder et afsnit om fortolkningen af transpersoners forældreskab, et afsnit der handler

om, at transpersoner, der bliver forældre, betegnes korrekt. Det er utilfredsstillende, at lovudkastet ikke

alene viderefører den gældende lovs kønnede bestemmelser, men tilføjer yderligere kønnede

bestemmelser som fx i § 1, nr. 8, med tilføjelse af ”eller om hun er blevet insemineret”. Ikke nok med det,

så indeholder lovforslaget 40 sider bemærkninger til ændringer i børneloven, som helt ignorerer

eksistensen af transpersoners forælderskab. I dansk lovgivning er lovbemærkninger som bekendt

retsdokumenter, som anvendes af domstolene. Det er stærkt utilfredsstillende, at domstolene skal

fortolke disse omfattende bemærkninger i forhold til transkønnede parter.

Transpersoners forældreskab

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes i børneloven:

§ 31 a.

Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3, på

forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført

juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

2012-13 L 207,

https://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l207/index.htm

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

LGBT komiteen tilslutter sig ikke denne del af lovudkastet. Men hvis det videreføres, foreslår vi, at ordet

”gennemført” i en sådan bestemmelse ændres til ”fået”. Ordet ”gennemført” indikerer, at en person har

udført en handling eller en proces, som fx gennemført og bestået et studie eller har gennemført

processen med behandling med kønshormoner og nedre kirurgi. Ordet ”fået” passer sprogligt bedre til, at

nyt personnummer jf. § 3 i CPR-loven ”tildeles”. Noget, som tildeles, er samtidig noget, som modtageren

”får”. Tilsvarende sprogbrug bør anvendes i bemærkningerne til lovforslaget.

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes endvidere i børneloven:

§ 31 b.

En forælder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder

og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den

pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Par af modsat køn og par af samme køn har ikke samme muligheder. Således har et par af modsat køn

ikke adgang til at indgå en aftale med en person med sædceller, om at få et barn sammen, hvor det er

denne person, der skal være juridisk forælder. Hvilken retstilstand vil gælde, hvis den fødendes

ægtefælle har fået juridisk kønsskifte? Med andre ord: Falder familien under børnelovens § 27a, stk. 1

eller ej? Hvis en transkvinde, der har fået juridisk kønsskifte, er gift med en kvinde, så er det tale om et

par bestående af to kvinder. § 27 a, stk. 1 taler om ’… en kvinde, der er gift med en kvinde…’, og de har

adgang til bestemmelsens model for forældreskabsidentifikation. Men den foreslåede § 31 b siger, at

transkvinden har rettigheder og pligter som en mand, og vil dermed ikke have adgang til bestemmelsen i

§ 27 a.

Lovforslagets forslag til regulering af transpersoners forældreskab er således så uklart og

utilfredsstillende, at LGBT komiteen ikke kan tilslutte sig dette.

Moderskab

Lovforslaget vil indføre en eksplicit fastlæggelse af moderskabet – § 1, nr. 21. I den gældende lovgivning

er dette alene gjort for kvinder, der er blevet gravide ved assisteret reproduktion. Da det må ses som

tilfredsstillende, at retstilstanden fastlægges, vil LGBT komiteen ikke modsætte sig forslaget. Men da vi

går ind for indførelse af adgang til altruistisk svangerskabsdonation i Danmark, vil vi heller ikke tilslutte os

det.

Partnersamtykke

LGBT komiteen tilslutter sig lovudkastets § 1, nr. 17 om, at en papirløs partner til en person, der får et

barn med en anden, ikke skal samtykke til dette.

Retsplejeloven

Lovforslagets § 4 er meget tilfredsstillende, idet den ændrer retsplejelovens referencer til

moderen

til

referencer til

den, der har født barnet.

LGBT komiteen tilslutter sig § 4, nr. 1-7.

Navneloven

Det er meget tilfredsstillende, at de forældede bestemmelser i navneloven nu søges fjernet.

I efteråret 2019 sendte ministeriet et lovforslag i høring, hvor det som et element blev foreslået at revidere

navneloven, så ordet transseksuel blev ændret. LGBT komiteen bemærkede, at forslaget var helt

utilstrækkeligt, og det blev også sidenhen trukket tilbage, og et nyt udkast til lovforslag uden dette

element blev sendt i fornyet høring

I nærværende lovudkast er de foreslåede ændringer tilfredsstillende hvad angår transpersoners adgang

til navneskift, altså lovforslagets § 2.

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63302

, se også

https://komiteen.dk/?p=732

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

LGBT komiteen tilslutter sig følgelig § 2, nr. 1-5.

Til gengæld mangler der i lovudkastet konsekvensrettelser i forhold til de foreslåede ændringer til

børneloven. Navnelovens § 1, stk. 2 siger:

Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn.

Efter lovudkastets § 1, nr. 22, indsættes en § 31 b i børneloven, som giver transpersoner, der bliver

forældre,

[…] rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som

den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Bestemmelsen i navneloven kan vanskeligt fortolkes som forældrerens rettighed eller pligt, hvorfor den

må tilrettes. Referencen til ”moderen” kan uden videre ændres til ”den fødendes”. LGBT komiteen foreslår

derfor:

I § 1, stk. 2 i navneloven ændres ”moderens” til ”den fødendes”.

Dette svarer til den foreslåede ændring af retsplejeloven.

Anbefalinger

Det udsendte udkast til lovforslag er et forsøg på at implementere de tre familieretlige initiativer i det

udspil, regeringen kom med i august 2020

5. Det skal være lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet.

6. Transkønnede bliver forældre i overensstemmelse med deres juridiske køn.

7. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, så der ikke længere er krav om deltagelse af en

sundhedsperson.

I forhold til navneændring er udkastet udmærket, ligesom forslaget til ændringer i retsplejeloven er

tilfredsstillende. Men lovudkastet fejler i forhold til transpersoners forældreskab og i særdeleshed med

forslaget om at fjerne den balancerede model for anerkendelse af forældreskab til fordel for en

generaliseret

pater est-model.

På den baggrund kan LGBT komiteen ikke tilslutte sig udkastet til

lovforslag i sin helhed.

Da navnelovsændringen allerede har været udsat en gang, anbefaler LGBT komiteen, at lovforslaget

deles, så følgende komponenter kan fremsættes og behandles særskilt:

•

§ 1, nr. 17

§ 2, nr. 1-5

§ 4, nr. 1-7

Det er LGBT komiteens opfattelse, at de

øvrige komponenter skal falde bort.

LGBT komiteen ønsker selvsagt stadig, at der skabes en tilfredsstillende håndtering af

hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab. Vi har da også i

Kompendium i inkluderende

familieret

opstillet løsningsmodeller.

For at bidrage til den videre udvikling, indeholder nærværende skrivelse bilag med to gennemskrivninger

af børneloven.

https://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/nye-initiativer-skal-sikre-plads-til-forskellighed/

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

•

Bilag A

Gennemskrivningen i bilag A implementerer alene de forhold, der søges opnået med udkastet til

lovforslaget – altså håndtering af hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab.

Gennemskrivningen følger en lettere neddroslet version af principskitsen i kompendiets

appendiks B.

Bilag B

Gennemskrivningen i bilag B er en justering af gennemskrivningen i bilag A, så den ud over

indholdet i bilag A inkluderer håndteringen af mere end to juridiske forældre. Forskellen på de to

gennemskrivninger er ganske lille.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Søren Laursen

Tina Thranesen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

BILAG

Bilag A

Gennemskrivning af børneloven,

så den omfatter hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab

Dette svarer til intentionerne i det fremsendte lovudkast.

Bilag B

Gennemskrivning af børneloven

så den omfatter hjemmeinsemination, transpersoners forældreskab og

mulighed for mere end to juridiske forældre

Forskellen på de to gennemskrivninger i bilag A og B er begrænset og fremhævet i bilag B.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

BILAG A

Forklaring

Teksten af den gældende børnelov med sletninger og

tilføjelser.

Der er endvidere tilføjet forklarende

fodnoter.

Gennemskrivning af børneloven,

så den omfatter hjemmeinsemination og transpersoners forældreskab

Kapitel 1

Registrering af faderskab forældreskab i forbindelse med fødslen

§ 1.

Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far

forælder til barnet, jf. dog stk. 2. Registrering af faderskabet forældreskabet foretages af

personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede,

2) moderen kvinden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden

ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret eller

3) begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden

for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede,

2) moderen kvinden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden

ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret eller

3) moderen kvinden anmoder om, at der rejses faderskabssag forældreskabssag.

§ 1 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner,

registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk.

3. Registrering af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før

barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 1,

uden at være separeret eller

2) en part, der er omfattet af § 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller

medmoderskab.

Dette er den almindelige

pater est-regel

for par af modsat køn. Da det angives, at det er en kvinde, der har født

barnet, fremgår det implicit, at der ikke kan være tale om en transkvinde.

En far skal ikke italesættes som en sæddonor.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

§ 2.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far forælder til barnet, hvis han og

moderen kvinden skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for

barnet. Registrering af faderskabet forældreskabet foretages af personregisterføreren i

forbindelse med registrering af barnets fødsel.

Stk. 2. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan

en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som far til barnet, hvis

han og moderen sammen skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som faderen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

1) moderen kvinden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden

ægtefælle eller en registreret partner uden at være separeret, eller

2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål

eller.

3) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

§ 2 a.

Fødes et barn i en situation, der ikke er omfattet af §§ 1 eller 2 anses en person som

forælder til barnet, hvis denne og den fødende skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage

omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af forældreskabet foretages af

personregisterføreren i forbindelse med registrering af barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med eller i

registreret partnerskab med en anden person uden at være separeret,

2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål eller

3) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

§ 2 b.

Har en fødende sammen med en person forud for befrugtningen, gennem en

intentionserklæring givet samtykke til befrugtning med dennes sæd, anses denne som forælder

til barnet, hvis vedkommende i intentionserklæringen har erklæret at skulle være forælder

sammen med den fødende. Er den fødende gift eller i et registreret partnerskab, skal

ægtefællen eller den registrerede partner tiltræde intentionserklæringen og samtykke til

behandlingen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) den fødende er en kvinde, der er gift med en mand eller har en mandlig partner,

2) den fødende eller inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med eller i

registreret partnerskab med en anden person uden at være separeret,

3) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål eller

4) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

Dette er den almindelige erklæringsregel for par af modsat køn. Da det angives, at det er en kvinde, der har født

barnet, fremgår det implicit, at der ikke er tale om en transkvinde. §§ 1 og 2 udgør fundamentet for børneloven af

2002, og ånden heri er således bevaret. Den eneste substantielle ændring er tilføjelsen af, at en intentionserklæring

går forud for en omsorgs- og ansvarserklæring. §§ 1 og 2 dækker majoritetsfamilierne.

Bestemmelsen flyttes til en ny § 3 d.

Denne paragraf er en generaliseret erklæringsbestemmelse, som også omfatter par af samme køn og

transpersoner. § 2 er i og for sig indeholdt i § 2 a, men er alligevel opretholdt særskilt. Dette ud fra en betragtning om

at bevare de bestemmelser, der i dag dækker størsteparten af barnefødsler i Danmark.

Dette er bestemmelsen for situationen, hvor den person, hvis sæd anvendes ved befrugtningen, skal være

forælder.

Andet punktum har betydning i det tilfælde, ægtefællen ikke skal være juridisk forælder.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

§ 2 c.

Har den fødende sammen med en person og en sæddonor forud for befrugtningen,

gennem en intentionserklæring givet samtykke til befrugtning med donors sæd og erklæret, at

personen sammen med den fødende skal være forælder til barnet, anses personen som

forælder til barnet.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med eller i

registreret partnerskab med en anden person uden at være separeret,

2) en eller flere parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål eller

3) den fødende har afgivet en intentionserklæring med en anden person.

§ 2 d. En intentionserklæring skal indeholde samtykke til befrugtning og udpege, hvem der

skal være forældre til barnet. Erklæringen skal være skriftlig og afgivet til Familieretshuset.

Stk. 2. En intentionserklæring kan før befrugtning trækkes tilbage af en part i erklæringen.

Efter befrugtning kan en intentionserklæring ikke trækkes tilbage. En tilbagetrækning af en

intentionserklæring mindre end 10 måneder før barnets fødsel er ugyldig.

Stk. 3. En tilbagetrækning af intentionserklæringen meddeles af Familieretshuset til alle

parter i erklæringen.

§ 3. Er faderskab forældreskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, stk. 2, nr. 1,

eller stk. 4, nr. 1, kan det på dette grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse

med registreringen af barnets fødsel.

Kapitel 1 a

Registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen

§ 3 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner,

registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller §

27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 2. Registreringen af medmoderskabet foretages af

Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede,

2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller

3) begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab

eller medmoderskab.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den

registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling

med assisteret reproduktion, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis

1) ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede,

2) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller

3) moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.

Dette er bestemmelsen for situationen, hvor den fødendes partner skal være forælder, og hvor befrugtning sker

med en kendt donors sæd. Bestemmelsen gælder for par af samme køn og par af modsat køn, såvel gifte som ugifte.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

§ 3 b. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og

moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og

betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registreringen af

medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med fødslen.

Stk. 2. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan

en kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som medmor til barnet,

hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og

betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

1) moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret

partner med en anden mand eller kvinde uden at være separeret eller

2) en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.

§ 3 c. Er medmoderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, kan det på dette

grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets

fødsel.

§ 3 d. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan

en person i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som forælder til

barnet, hvis denne og moderen sammen skriftligt erklærer, at de ønsker vedkommende

registreret som forælder.

Kapitel 2

Sag om faderskab og medmoderskab forældreskab

Sagens begyndelse

§ 4. Inden barnets fødsel kan sag rejses af moderen den gravide eller af Familieretshuset.

§ 5. Er faderskab eller medmoderskab forældreskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller

anerkendt ved Familieretshuset, kan sag inden 6 måneder efter barnets fødsel rejses af

moderen, faderen, medmoderen en af barnets forældre eller barnets værge.

Stk. 2. Er faderskab forældreskab registreret efter §§ 1 eller 1 a 2 b for en person, der er gift

eller i et registreret parforhold, eller er medmoderskab registreret efter § 3 a, kan sag inden for

samme frist rejses af faderens eller medmoderens den ikke fødende forælders dødsbo,

medmindre faderen eller medmoderen denne må anses for at have anerkendt barnet som sit.

§ 6. En mand person, som har haft seksuelt forhold til og har kunnet befrugte moderen den

fødende i den periode, hvor hun denne blev gravid, har ret til at få prøvet, om vedkommende er

barnets far forælder, jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodningen herom skal være skriftlig og skal

fremsættes inden 6 måneder efter barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for

anmodningen verserer en sag om faderskab eller medmoderskab forældreskab.

Stk. 2. Er en mand person registreret som barnets far forælder, eller er en kvinde registreret

som barnets medmor, kan der ikke rejses faderskabssag forældreskabssag efter stk. 1, jf. dog §§

6 a og 6 b. Uanset 1. pkt. kan en mand person dog rejse faderskabssag forældreskabssag, hvis

han denne i den periode, hvor moderen den fødende blev gravid, var gift med moderen

vedkommende uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende denne.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

§ 6 a. En mand eller kvinde person, som har afgivet samtykke eller erklæring efter §§ 2 b, 2 c

eller 27, kan rejse sag om faderskab eller medmoderskab forældreskab. § 6, stk. 1, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

§ 6 b. En mand person, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift

med moderen den fødende uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig

meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag

forældreskabssag. Det gælder dog ikke, hvis han vedkommende allerede er part i sagen.

Stk. 2. En kvinde, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller

registreret partner med moderen uden at være separeret, skal snarest muligt have skriftlig

meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse medmoderskabssag. Det

gælder dog ikke, hvis kvinden allerede er part i sagen.

§ 7. Er faderskab eller medmoderskab forældreskabs ikke registreret, og er der ikke rejst sag

af andre, rejser Familieretshuset sag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Er barnet dødt, skal faderskab eller medmoderskab forældreskab kun søges fastslået,

hvis moderen den fødende eller nogen, som har retlig interesse i det, anmoder om det.

Sagens behandling

§ 8. Moderen Den fødende skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far forældre. Hun

Den fødende skal endvidere oplyse, om hun vedkommende er blevet behandlet med assisteret

reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem

der har samtykket til behandlingen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis stk. 2-4 finder anvendelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab eller medmoderskab

forældreskab efter § 14, stk. 1.

Stk. 3. Er faderskab forældreskab registreret efter kapitel 1, eller er faderskab forældreskab

efter barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det fastslås eller må

anses for væsentligt bestyrket, at den mand person, der er registreret som barnets far forælder,

eller som har anerkendt faderskabet forældreskabet, ikke er barnets far forælder, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er moderen den fødende blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er

faderskab eller medmoderskab forældreskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a, eller er

faderskab eller medmoderskab forældreskab anerkendt efter barnets fødsel efter § 14, stk. 1,

gælder stk. 1 kun, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved

denne behandling.

Stk. 5. Giver moderen den fødende ikke de oplysninger, der fremgår af stk. 1, skal hun

vedkommende vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende denne og barnet.

§ 9. Sagens parter er

1) barnet eller dets dødsbo,

2) moderen den fødende eller hendes dennes dødsbo,

3) en mand person, der er registreret som far forælder eller har anerkendt faderskabet

forældreskabet, eller hans dennes dødsbo,

4) en mand person, der efter moderens den fødendes oplysninger er eller kan være barnets

far forælder, jf. § 8, eller hans dødsbo,

5) en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. §§ 6 eller 6 a, eller hans

dødsbo,

Der er ikke nogen substantielle ændringer i denne sektion, blot en sproglig tilpasning.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

6) en kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller

hendes dødsbo og

7) en kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor, jf. § 6 a, eller hendes

dødsbo.

8) en person, der har afgivet en intentionserklæring, jf. §§ 2 b eller 2 c.

Stk. 2. Er moderen den fødende død, inddrager Familieretshuset efter anmodning fra barnets

værge en mand eller kvinde person som part, hvis det antageliggøres, at manden

vedkommende er eller kan være barnets far forælder, eller at kvinden er eller kan være barnets

medmor.

§ 10. Er barnet blevet til ved et strafbart forhold, kan den mand person, der har begået

forholdet, ikke blive barnets far forælder, hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det.

§ 11. Familieretshuset opfordrer moderen den fødende og de mænd personer, som er parter

i sagen, til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser, hvis det kan have betydning for sagen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes over for andre end sagens parter, hvis det må

antages at være af afgørende betydning for sagen.

§ 12. Familieretshuset kan bestemme, at en mand person, der utvivlsomt ikke er barnets far

forælder, og at en kvinde, der utvivlsomt ikke kan anses som barnets medmor, skal udtræde af

sagen.

§ 13. Anerkendes faderskab eller medmoderskab forældreskab ikke efter § 14, træffes der

afgørelse herom efter kapitel 3.

Anerkendelse af faderskab og medmoderskab forældreskab

§ 14. En mand person kan anerkende faderskabet forældreskabet til et barn, hvis han denne

og moderen den fødende erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

Det gælder dog ikke, hvis moderen den fødende inden for de sidste 10 måneder før barnets

fødsel eller forventede fødsel har været gift eller har haft en registreret partner uden at være

separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en kvindes anerkendelse af

medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt en persons

anerkendelse af forældreskabet, hvis betingelserne i §§ 2 b, 2 c, 27 eller 27 c.

Stk. 2. En mand person, som har haft seksuelt forhold til og kunne befrugte barnets mor den

fødende i den periode, hvor hun denne blev gravid, kan anerkende faderskabet forældreskabet,

hvis

1) moderen den fødende efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til

andre mænd personer, der kunne befrugte denne, og hun vedkommende ikke er blevet

behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand person eller

2) han vedkommende utvivlsomt er barnets far forælder.

Stk. 3. Har moderen den fødende i den periode, hvor hun denne blev gravid, haft seksuelt

forhold til andre mænd personer, der kunne befrugte denne, eller er hun denne blevet

behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand person, kan en mand

person anerkende faderskabet forældreskabet, hvis han vedkommende og moderen den

fødende erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen

skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Udgår da den er omfattet af 3)

Udgår da den er omfattet af 5)

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Stk. 4. En mand person, der efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b §§ 2 b, 2 c, 27 eller 27 c anses

som barnets far forælder, kan anerkende faderskabet forældreskabet, hvis

1) moderen den fødende efter det oplyste i den periode, hvor hun denne blev gravid, ikke

har haft seksuelt forhold til andre mænd personer, der kunne befrugte denne, og hun denne

ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand

person eller

2) han vedkommende utvivlsomt er barnets far forælder.

Stk. 5. En kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan

anerkende medmoderskabet, hvis moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev

gravid, ikke har haft seksuelt forhold til en mand og hun ikke er blevet behandlet med

assisteret reproduktion med samtykke fra andre, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b.

Stk. 6. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand,

kan en kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, anerkende

medmoderskabet, hvis hun og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og

ansvaret for barnet. Dette gælder også i tilfælde, hvor moderen i den periode, hvor hun blev

gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke

til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til barnet, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b.

Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Stk. 7. Anerkendelse efter stk. 1-64 skal ske skriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan kun

ske under et møde i Familieretshuset.

Stk. 8. Er en af parterne frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan der

ikke ske anerkendelse efter stk. 1-64. Er den, der anerkender faderskabet forældreskabet eller

medmoderskabet, umyndig som følge af mindreårighed, skal værgen samtykke i

anerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Inden anerkendelse efter stk. 1-64 skal den mand person, som anerkender faderskabet

forældreskabet, eller den kvinde, der anerkender medmoderskabet, være gjort bekendt med

retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at sagen kan kræves afgjort ved retten.

Stk. 10. Faderskab eller medmoderskab Forældreskab kan ikke inden barnets fødsel

anerkendes efter stk. 2, nr. 2, stk. 3, stk. 4, nr. 2, stk. 5 og 6.

Kapitel 3

Afgørelse om faderskab og medmoderskab forældreskab

§ 15. (Ophævet)

Familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

§ 16. Moderen Den fødende har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er

eller kan være barnets far forældre, og om hun den fødende er blevet behandlet med assisteret

reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der

har samtykket til behandlingen. § 8, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 17. Retten inddrager de mænd og de kvinder parter, der er nævnt i § 9, og andre mænd

eller kvinder personer, der efter det oplyste kan være henholdsvis far eller medmor forælder

til barnet. §§ 6 b, 10 og 12 finder tilsvarende anvendelse.

Udgår, da situationen er omfattet af stk. 4.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

§ 18. Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser af

sagens parter, hvis det kan have betydning for sagen. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 19. Faderskab og medmoderskab Forældreskab kan anerkendes over for retten. § 14

finder tilsvarende anvendelse.

Afgørelse om faderskab og medmoderskab forældreskab

§ 20. Der træffes afgørelse om, at en mand person er far forælder, hvis han denne efter

udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far forælder.

Stk. 2. I andre tilfælde træffes der afgørelse om, at en mand person er far forælder, hvis han

vedkommende har haft seksuelt forhold til moderen den fødende i den periode, hvor hun

denne blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han

vedkommende er barnets far forælder. Har moderen den fødende i den periode, hvor hun

denne blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd personer, der kunne befrugte denne, er

det endvidere en betingelse, at

1) ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets farforældre eller

2) det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets farforælder.

Stk. 3. Ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, tillægges det betydning, om moderen den

fødende har været gift med eller levet sammen med en af mændene personerne i den periode,

hvor hun denne blev gravid.

Stk. 4. Der kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter § 27 eller § 27 a,

stk. 2, anses som medmor til barnet.

Stk. 5. Der kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller

§§ 27 b eller 27 c anses som far til barnet.

Stk. 6. Der kan træffes afgørelse om, at en person er forælder, hvis vedkommende efter §§ 2

b, 2 c, 27, eller 27 c anses som forælder til barnet.

Kapitel 4

Genoptagelse

§ 21. Er faderskabet eller medmoderskabet forældreskabet til et barn ikke registreret eller

fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, genoptages sagen efter anmodning fra moderen den

fødende eller hendes dennes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo, en mand person,

som har ret til at få prøvet, om han vedkommende er barnets far forælder efter § 6 eller § 6 a,

eller en kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor efter § 6 a.

Stk. 2. Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand person

kan blive barnets far forælder, eller at en bestemt kvinde kan blive barnets medmor.

Stk. 3. Er barnet myndigt, kan sagen ikke genoptages mod dets vilje.

§ 22. Er faderskabet forælderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse

eller afgørelse, genoptages sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo, forældrene eller deres

respektive dødsboer og barnet eller dets værge eller dødsbo og faderen eller hans dødsbo i

enighed anmoder om det.

Stk. 2. Er medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller

afgørelse, genoptages sagen, hvis moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller

dødsbo og medmoderen eller hendes dødsbo i enighed anmoder om det.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

Stk. 3. Genoptagelse efter stk. 1 eller 2 kan kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en

mand person kan blive barnets far, eller at en kvinde kan blive barnets medmor forælder.

§ 23. Er der i forbindelse med registreringen af faderskabet eller medmoderskabet

forældreskabet sket fejl, der kan have betydning for, hvem der er registreret som far eller

medmor forælder, kan moderen den fødende eller hendes dennes dødsbo, barnets værge eller

dødsbo, den registrerede far forælder eller hans dennes dødsbo, den registrerede medmor eller

hendes dødsbo eller en mand eller kvinde person, der på grund af fejlen ikke er blevet

registreret som far eller medmor forælder til barnet, eller dennes dødsbo inden 3 år efter

barnets fødsel forlange sagen genoptaget.

Stk. 2. Sag efter stk. 1 kan ikke rejses af faderen en forælder eller hans dennes dødsbo eller af

medmoderen eller hendes dødsbo, hvis han eller hun vedkommende med kendskab til eller

formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at behandle det som sit. Sag kan heller ikke

rejses af moderen den fødende eller hendes dennes dødsbo, hvis hun vedkommende med

kendskab til eller formodning om fejlen har ladet faderen eller medmoderen den anden

forælder behandle barnet som sit.

Stk. 3. En sag skal genoptages efter anmodning fra en mand eller en kvinde person, som efter

§ 6 b skal have meddelelse om barnets fødsel, hvis meddelelsen ikke er kommet frem til den

pågældende inden 5 måneder efter fødslen. Anmodningen skal fremsættes uden ugrundet

ophold, efter at den pågældende har fået kendskab til barnets fødsel, og senest 3 år efter

fødslen.

§ 24. Er faderskabet eller medmoderskabet forældreskabet til et barn registreret eller

fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, kan moderen den fødende eller hendes dennes

dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsbo eller medmoderen eller hendes

eller den anden forælder eller dennes dødsbo inden 3 år efter barnets fødsel anmode om, at

sagen genoptages, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages

at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil

få et andet udfald.

Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning,

1) hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel,

2) om faderen forælderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der

rejser tvivl om, hvorvidt han vedkommende er far forælder til barnet, har anerkendt barnet

ved at behandle det som sit,

3) om medmoderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser

tvivl om, hvorvidt hun er medmor til barnet, har anerkendt barnet ved at behandle det som

sit,

4) om moderen den fødende med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der

er nævnt i nr. 2 og 3, har ladet faderen eller medmoderen den anden forælder behandle

barnet som sit,

5) om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl

om, hvem der er barnets far eller medmor anden forælder, ikke inden rimelig tid har

anmodet om genoptagelse, og

6) om barnet kan forventes at ville få en far eller en medmor forælder, hvis sagen

genoptages.

§ 25. Genoptagelse efter §§ 23 og 24 kan efter udløbet af fristen i disse bestemmelser

tillades, hvis der kan anføres ganske særlige grunde til, at anmodningen ikke er fremsat

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

tidligere, omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse og det må antages, at en

fornyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.

§ 26. Ved genoptagelse af en sag efter §§ 21-25 finder kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En mand person, der tidligere har været part i sagen, men som efter udfaldet af

retsgenetiske undersøgelser eller bevis om, hvorvidt han vedkommende har haft seksuelt

forhold til moderen den fødende og har kunne befrugte denne i den periode, hvor hun denne

blev gravid, ikke er blevet anset som barnets far forælder, kan ikke mod sin vilje inddrages på

ny. Dette gælder dog ikke, hvis han vedkommende har afgivet falsk forklaring om forhold af

betydning for sagen eller der med hans vedkommendes viden er sket identitetsforveksling,

ombytning af genetisk materiale eller anden tilsvarende fejl.

Kapitel 5

Faderskab, medmoderskab og moderskab Forældreskab ved assisteret reproduktion

Faderskab og medmoderskab

§ 27. Er en kvinde person blevet behandlet med assisteret reproduktion af en

sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes dennes ægtefælle,

registrerede partner eller partner som barnets far eller medmorforælder, hvis denne har givet

samtykke til behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne, jf. dog § 27 d.

Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far,

eller at kvinden skal være barnets medmor ægtefællen, den registrerede partner eller

partneren skal være barnets forælder.

§ 27 a. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en

kvindelig partner, blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af

en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets, hvis

barnet må antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret at

han skal være barnets far, jf. dog stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren

til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt

erklærer, at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal

behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner

eller partneren som barnets medmor.

§ 27 b. I situationer, der ikke er omfattet af §§ 27 eller 27 a, anses en sæddonor som far til et

barn, der med hans sæd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden

kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis

1) den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson eller under en

sundhedspersons ansvar,

2) han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,

3) barnet må antages at være blevet til ved denne og

Dette svarer til lovudkastets § 1, nr. 17

Se ny § 27 d

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

4) han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.

§ 27 c. I sager, der ikke er omfattet af §§ 27, 27 a, 27 b 27 d eller 28, anses en sæddonor som

far forælder til et barn, der med hans vedkommendes sæd er blevet til ved assisteret

reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, medmindre

sæden er anvendt uden hans vedkommendes viden eller efter hans vedkommendes død.

§ 27 d. I sager, der ikke er omfattet af § 27, kan behandling med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar finde sted, under forudsætning af,

at der er indhentet en intentionserklæring i henhold til §§ 2 b eller 2 c. Dokumentation

for

intentionserklæring skal være skriftlig. De personer, der efter erklæringen skal anses som

forældre, anses som forældre til et barn, der er blevet til ved behandlingen.

§ 28. Medmindre andet følger af § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b eller § 27 d, anses en

sæddonor ikke som far forælder til et barn, der med hans vedkommendes sæd er blevet til ved

assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en

sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar.

§ 29. Bestemmelserne i kapitel 1-4 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Moderskab Den fødendes forældreskab

§ 30. Den kvinde person, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion,

anses for mor forælder til barnet

[Herefter følger bestemmelse om svangerskabsdonation (surrogatmoderskab) og en

række mere tekniske bestemmelser, herunder ikrafttrædelsesbestemmelser. Disse

medtages ikke i nærværende gennemskrivning, men hører med til loven.]

Se ny § 27 d

Sundhedspersonen skal sikre sig, at der findes en intentionserklæring hos Familieretshuset og opbevarer

dokumentationen herfor.

Det skal bemærkes, at LGBT komiteen går ind for altruistisk svangerskabsdonation. Årsagen til at tage

bestemmelsen med her er, at holde forslaget inden for rammerne af det fremsendte udkast.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 65 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og ældreministeren

BILAG B

Forklaring

Teksten af den gældende børnelov med sletninger og

tilføjelser.

Der er endvidere tilføjet forklarende

fodnoter. Denne version adskiller sig kun lidt fra versionen i bilag A. Forskellene er fremhævet med

blå

skrift.

Indholdsmæssigt adskiller de to forslag sig alene derved, at der i nedenstående opereres med

mere end to juridiske forældre.

Gennemskrivning af børneloven så den omfatter

hjemmeinsemination, transpersoners forældreskab og