Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2496290_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
08-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 53 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren i forlængelse af spm. 27 til L 64 redegøre for, hvad
udgifterne
forbundet med kontrol og tilsyn i hhv. kommunale og ikke-offentlige tilbud er i
dag med henblik på korrekt kompensation af de merudgifter, som de yderligere
opgaver i lovforslaget medfører, og som i sidste ende skal betales af
kommunerne og kompenseres
for af staten?”
Svar:
Socialtilsynets drift finansieres på tre måder afhængigt af, om der er tale om
plejefamilieområdet, tilbudsområdet eller tilkøbsydelser.
Plejefamilieområdet finansieres objektivt. Den enkelte kommunes andel af
finansieringen fastsættes på baggrund af kommunens andel af 0-17-
årige i socialtilsynets dækningsområde. Den objektive finansieringsandel
fastsættes årligt.
Tilbudsområdet finansieres på baggrund af samtlige budgetterede
omkostninger, der er forbundet med godkendelse og tilsyn med de enkelte
tilbud. Taksterne for tilsynet differentieres efter tilbuddets størrelse og tilsynets
omfang, og der fastsættes en særlig takst for godkendelse af væsentlige
ændringer i allerede eksisterende godkendelser. Taksten for skærpet tilsyn har
derudover fra 2017 været opkrævet som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt
måned. Taksterne, som de sociale tilbud skal betale, fastsættes for et år ad
gangen.
Derudover kan socialtilsynene tilbyde tilkøbsydelser i form af konsulentbistand
og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige, socialfaglige eller
sundhedsfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud.
Socialtilsynenes konsulent- og kursusvirksomhed skal være i umiddelbar
tilknytning til socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgaver.
Det fremgår af Socialstyrelsens årsrapport om socialtilsynenes virksomhed
2020, at socialtilsynenes samlede indtægter i 2020 var på 232,1
mio. kr., heraf 111,2 mio. kr. fra tilsynstakster, 118,3 mio. kr. fra objektiv
finansiering og 2,6 mio. kr. fra tilkøbsydelser.
1
L 64 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om, hvad udgifterne forbundet med kontrol og tilsyn i hhv. kommunale og ikkeoffentlige tilbud er i dag, til social- og ældreministeren
2496290_0002.png
Social- og Ældreministeriet har ikke oplysninger om den nærmere fordeling
mellem de betalte tilsynstakster fra hhv. offentlige og private tilbud.
De økonomiske konsekvenser ved dette lovforslag fremgår af lovforslagets
side 44 og vedrører blandt andet merudgifter som følge af de forventede
stigninger i tilsynstakster.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2