Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2495862_0001.png
Enhed
Jura og International
Sagsbehandler
Louise Skovgaard
Petersen
Koordineret med
Sagsnr.
2020 - 12084
Doknr.
503040
Dato
07-12-2021
Ændringsforslag til L 64 (Styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service
Af
[…],
tiltrådt af
[…]:
Til § 1
1)
Nr. 5
affattes således:
»5.
I § 2
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Social- og ældreministeren kan fastsætte regler, der helt eller delvist
fraviger stk. 2 og 3 og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.««
[Inddragelse af aftalekreds i udvælgelsen af specialistfunktioner]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med det foreslåede § 2, stk. 6, i socialtilsynsloven, bemyndiges social- og
ældreministeren til at kunne fastsætte regler, der helt eller delvist fraviger
socialtilsynslovens § 2, stk. 2 og 3 om den geografiske ansvarsplacering af
socialtilsynsopgaven. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at
fastsætte regler om placeringen af ansvaret for varetagelsen af særlige
opgaver. Hensigten med bestemmelsen er at kunne samle specifikke
godkendelse- og tilsynsopgaver i enkelte socialtilsyn med det formål, at det
enkelte tilsyn vil kunne opnå specialistviden i forhold det konkrete område og
dermed vil kunne bidrage til at sikre et mere ensartet og systematisk tilsyn og
derved øge retssikkerheden for tilbuddene. Derudover er hensigten med
bestemmelsen at give mulighed for at kunne lægge særlige opgaver, som ikke
er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, i enkelte socialtilsyn.
Social- og ældreministerens beslutning om, hvilke konkrete socialtilsyn, som vil
skulle varetage specialistfunktioner, vil blive truffet med inddragelse af
Socialstyrelsen og aftalepartierne, hvor der bl.a. vil blive lagt vægt på
organisatoriske og faglige forhold, og som Socialstyrelsen i forlængelse af
udvælgelsen vil skulle understøtte og i nødvendigt omfang bidrage til at
opkvalificere med henblik på at opnå de kompetencer, som specialistfunktionen
vil kræve for at kunne føre et kvalificeret og ensartet tilsyn.
1