Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2495854_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020-12084
Doknr.
498028
Dato
07-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 6. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 51 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 51:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget, hvor
det fremgår, at et skærpet tilsyn kan vare i op til 6 måneder, hvis
socialtilsynene vurderer, at det er hensigtsmæssigt for udvikling af kvaliteten i
tilbuddet og processen for det skærpede tilsyn? Der henvises til, at det fremgår
af høringsnotatet, at Socialtilsyn Hovedstaden har anført, at en stor del af de
nødvendige udviklingstiltag normalt tager længere tid end 3 måneder.”
Svar:
Ud fra formuleringen af spørgsmålet er der udarbejdet vedlagte udkast til
ændringsforslag med det ønskede indhold.
Det er dog ikke min vurdering, at ændringslovforslaget er hensigtsmæssigt at
gennemføre dels af retssikkerhedsmæssige årsager, og dels fordi socialtilsynet
allerede i dag har mulighed for forlænge det skærpede tilsyn med yderligere 3
måneder ad gangen, hvis forholdene i det enkelte tilbud fortsat gør det
nødvendigt. Hermed sikres retssikkerheden for det enkelte tilbud og dette ud
fra en konkret vurdering af forholdene.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Ændringsforslag til L 64
1