Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2495430_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
07-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 50 (L 64) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 50:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag til L 64, hvorefter
kommunale sociale tilbud i lighed med private tilbud omfattes af et krav om
revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau? Ændringsforslaget skal
derved bl.a. sikre 1) uafhængig kontrol med at de indberettede kommunale
nøgletal er korrekte, 2) at Tilbudsportalen rummer retvisende takster for sociale
tilbud på tværs af ejerskabsformerne, 3) mulighed for sammenligning af pris og
kvalitet på tværs af ejerskabsformerne gennem ensartet indberetning til
Tilbudsportalen, 4) øget gennemsigtighed på socialområdet generelt med
retvisende takster for sociale tilbud på tværs af ejerskabsformerne, og 5) at der
således tilvejebringes tilbud af høj kvalitet på socialområdet på tværs af
ejerskabsformerne.”
Svar:
Ud fra formuleringen af spørgsmålet er der udarbejdet vedlagte udkast til
ændringsforslag med det ønskede indhold. På grund af kompleksiteten i og
konsekvenserne af et krav om regnskabsaflæggelse og revision på
tilbudsniveau for kommunale og regionale tilbud, har det ikke været muligt at
udarbejde et uddybet og endeligt forslag. Forslaget er derfor udarbejdet som
en bemyndigelse, hvor social- og ældreministeren efterfølgende fastsætter
regler i en bekendtgørelse, der træder i kraft efter ministerens bestemmelse,
når den færdige model foreligger.
Jeg skal kraftigt understrege, at jeg af nedennævnte grunde ikke mener, at
ændringsforslaget bør fremsættes.
Først og fremmest vil forslaget have voldsomme økonomiske konsekvenser.
Det er Social- og Ældreministeriets skøn, at alene kravet om revision af
kommunale og regionale tilbuds regnskaber, som vil omfattet godt 1.000
offentlige tilbud, vil koste et stort tocifret millionbeløb om året, og hertil kommer
udgifterne til tilbuddenes udarbejdelse af budgetter og de afledte konsekvenser
for socialtilsynene. Forslaget vil derfor også medføre en isoleret stigning i
administrationsopgaverne i kommunerne. Der er ikke afsat midler til dette, og
det er efter min opfattelser uansvarligt at fremsætte et ufinansieret forslag i
denne størrelsesorden.
1
 L 64 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om et ændringsforslag, så kommunale sociale tilbud lige som private tilbud omfattes af krav om revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau, til social- og ældreministeren
2495430_0002.png
Derudover er det er forslag, som har store konsekvenser for den kommunale
og administrative administration. Et forslag af den karakter bør efter min
opfattelse ikke gennemføres som et ændringsforsalg uden offentlig høring og
tre folketingsbehandlinger.
Herudover er det centralt for mig, at kommuner er offentlige myndigheder, og
er ledet af kommunalbestyrelser, hvis medlemmer er valgt ved direkte valg, jf.
lov om kommunernes styrelse. Det følger heraf, at kommunalbestyrelsen har
det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed og er kompetent
til at træffe beslutning i enhver sag, der vedrører kommunen.
En kommune ses således som et samlet hele, én myndighed, inklusive de
kommunale forvaltninger og de kommunale tilbud.
Tilsvarende gælder for regioner og regionale tilbud, jf. regionsloven. Også
regionen er således styringsmæssigt ét samlet hele under regionsrådet
inklusive de regionale forvaltninger og de regionale tilbud.
Et forslag om regnskabsaflæggelse på kommunalt og regionalt enhedsniveau
er et udtryk for mistillid til kommunerne og regionerne som selvstændige
myndigheder. Jeg synes, at vi som folketingspolitikere skal tage vores
lokalpolitiske kolleger alvorligt og stole på, at de kan varetage deres ansvar for
forvaltningen af hele den kommunale/regionale økonomi.
At kommunale og regionale sociale tilbud, jf. ovenfor, er en del af en samlet
myndighed og ikke selvstændige juridiske enheder betyder bl.a., at
•
•
Regnskabet for de sociale tilbud er en integrereret del af kommunens
samlede regnskab og derfor ikke kan opgøres særskilt.
De sociale tilbud ikke har ikke selvstændige aktiver og passiver, som
er en forudsætning for at kunne aflægge et samlet regnskab, der kan
revideres.
Der ikke kan udføres finansiel revision, da denne bl.a. forudsætter, at
kommunalbestyrelsen har afgivet selvstændige bevillinger til hvert af
de sociale tilbud. (Den finansielle revision omfatter sædvanligvis en
bevillingsmæssig legalitetskontrol).
Der ikke kan foretages en kontrol af regnskabets rigtighed, da
regnskabsføringen og de i den forbindelse etablerede
kontrolforanstaltninger, ikke nødvendigvis varetages selvstændigt af de
sociale tilbud.
•
•
Budgetlægning og regnskabsaflæggelse for kommuner
Reglerne for kommunernes budgetlægning og regnskabsaflæggelse er fastsat i
lov om kommunernes styrelse. Heraf fremgår det bl.a.,
•
At kommunens budget vedtages af kommunalbestyrelsen.
•
At enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes
af tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen). Revisionen skal omfatte alle
regnskabsområder, der henhører under kommunalbestyrelsen, herunder
de kommunale sociale tilbud. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet
er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen,
er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens
øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og
sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af
kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige
2
 L 64 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om et ændringsforslag, så kommunale sociale tilbud lige som private tilbud omfattes af krav om revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau, til social- og ældreministeren
2495430_0003.png
•
•
•
forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk
hensigtsmæssig måde.
Når revisionen er af kommunens årsregnskab er afsluttet, træffer
kommunalbestyrelsen i et møde afgørelse med hensyn til revisionens
eventuelle bemærkninger og godkender regnskabet.
Det godkendte regnskab offentliggøres og sendes til tilsynsmyndigheden
(Ankestyrelsen) sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som
kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed.
Eventuelle delberetninger om regnskabsaflæggelsen, som kommunens
revision måtte finde det hensigtsmæssigt at afgive i løbet af året behandles
på tilsvarende vis.
Tilsvarende regler gælder for regionerne ifølge reglerne i kapitel 3 i
regionsloven.
Med hjemmel i hhv. lov om kommunernes styrelse og regionsloven, er der i
budget- og regnskabssystemerne fastsat et sæt af regler vedrørende formen
for regionernes og kommunernes budget og regnskab, der godkendes af
kommunalbestyrelsen/regionsrådet og offentliggøres.
Der er efter dette regelsæt hverken for kommuner eller regioner krav om
aflæggelse af regnskaber på tilbudsniveau og dermed ikke krav om revision på
tilbudsniveau. Men det er et detaljeret regelsæt om både kommunernes og
regionernes budgetter og regnskaber, som budgetter og regnskaber for de
kommunale og regionale tilbud indgår i, og som udarbejdes og aflægges under
de folkevalgte kommunalbestyrelsers ansvar.
Der kan ikke ændres eller slækkes på kravet om, at de kommunale og
regionale tilbuds økonomi skal være omfattet af kommunens/regionens
budgetlægning og regnskab, der for at tjene deres formål netop skal afspejle
hele den samlede myndigheds aktivitetsområde og økonomi. Det vil endvidere i
praksis ikke være muligt at aflægge meningsfyldte regnskaber for de
kommunale og regionale tilbud, da de først og fremmest ikke er selvstændige
juridiske enheder med egne aktiver og passiver (likvider, lån mv.).
Det er derfor regeringens opfattelse, at det vil give anledning til unødige
administrative byrder for kommunerne og regionerne, og dermed medføre
væsentlige statslige merudgifter, såfremt de kommunale og regionale tilbud
skal aflægge egne regnskaber, der skal revideres særskilt ved siden af de
kommunale og regionale regnskaber.
Ændrede regler for opgørelse af takster
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Social- og Ældreministeriet arbejder på at ændre de
gældende takstregler, så taksterne for dag- og døgntilbud efter serviceloven
fremover opdeles i en basis- og en servicetakst. Det vil tydeliggøre, hvilke faste
omkostninger, leverandøren har (basistakst), og hvilke omkostninger der kan
variere i forhold til den enkelte borgers behov (servicetakst)
–
uanset om
tilbuddet er offentligt eller privat.
Med opdelingen i basis- og servicetakst vil det blive muligt for kommunale
sagsbehandlere og andre at se på Tilbudsportalen, hvor stor en del af taksten,
der går til husleje m.v., og hvor stor en del der går til ydelser til borgerne. Det
vil sikre en øget gennemsigtighed i taksten, ligesom det vil tydeliggøre, om der
er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det vil kunne understøtte
3
 L 64 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om et ændringsforslag, så kommunale sociale tilbud lige som private tilbud omfattes af krav om revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau, til social- og ældreministeren
2495430_0004.png
konkurrence på området og synliggøre, hvor stor en del af taksten der går til
borgerrettet støtte.
Med henblik på at understøtte korrekt takstfastsættelse hos både private og
offentlige vil vejledningsindsatsen i forlængelse af regelændringerne blive
styrket.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Ændringsforslag til L 64
4