Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2491609_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 12084
Doknr.
497999
Dato
01-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 5:
”Vil ministeren redegøre for, om der i tillæg til lovforslaget vil blive anvist
værktøjer til at monitorere konkurrencen blandt offentlige og private
leverandører om at tilvejebringe tilbud af høj kvalitet på socialområdet?”
Svar:
Som følge af
Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det
økonomiske tilsyn med sociale tilbud
fra april 2021 vil Social- og
Ældreministeriet foretage en kortlægning af det samlede tilbudsbillede på
socialområdet, herunder af ejerforholdene. Kortlægningen vil sammen med de
nye oplysninger og nøgletal, som vil være en følge af lovforslaget, danne
grundlag for ministeriets og aftaleparternes tætte opfølgning af udviklingen i
tilbudsbilledet.
Med lovforslaget kommer der fra og med regnskabsåret 2022 en række nye
regnskabsnøgletal, som sammen med de allerede eksisterende nøgletal vil
give Social- og Ældreministeriet mulighed for at trække data om de enkelte
offentlige og private tilbuds økonomi og udarbejde nationale statistikker, der
viser variationen i tilbuddenes omkostninger på tværs. Tilbuddene vil kunne
bruge de nationale statistikker til at sammenligne sig selv med andre tilbud, og
socialtilsynene vil kunne bruge dem i deres vurderinger af det enkelte tilbuds
økonomi sammenlignet med andre tilbud.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1