Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 64
Offentligt
2494233_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
498028
Dato
06-12-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 30. november 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 48 til L 64 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken sammenhæng ministeren henviser til, når
ministeren ift. krav om regnskab for kommunale tilbud skriver, at det kan
behandles i anden sammenhæng?”
Svar:
Muligheden for at stille krav om regnskabsaflæggelse på tilbudsniveau for
offentlige tilbud blev drøftet i forhandlingerne om styrkelse socialtilsynet. Det er
ikke muligt at imødekomme ønsket om en fuldstændig ligestilling mellem
private og offentlige tilbud og bl.a. kræve regnskabsaflæggelse på
tilbudsniveau, da det bl.a. vil være et indgreb i det kommunale selvstyre, og der
var i aftalekredsen enighed om, at vi er gået så langt, som vi kan på
nuværende tidspunkt med en række nye regnskabsnøgletal, som også gælder
for offentlige tilbud.
Men det betyder ikke, at socialtilsynene ikke kan være mere effektive i deres
tilsyn med de offentlige tilbud. Det fremgår derfor klart af lovforslaget, at
socialtilsynets økonomiske tilsyn med sociale tilbud i lige grad er rettet både
mod private og offentlige tilbud, som alle skal opfylde de overordnede krav om
bl.a. økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed. Dette vil desuden bliver
understreget ved den kommende revision af Vejledning om socialtilsyn.
Og derudover kommer vi jo i aftalekredsen til løbende følge op på de
ændringer, vi foretager nu. I den forbindelse vil vi kunne drøfte, om der er
behov for at tage yderligere initiativer for at sikre, at de offentlige
velfærdskroner først og fremmest kommer udsatte børn, unge og voksne samt
mennesker med handicap til gavn.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1